Hendes mor ligger fastspændt til madrassen…En mand ligger ovenpå hende. Bukserne nede om hælene. Huller i baghovedet, i halsen …


Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

‘Hvad… hvad er der i?’

Rosa hæver sin stemme for at blive hørt over larmen i haven. Jordbær Daiquirien er både sød og frisk, og det er lige før den redder hendes aften. Lige før. Bartenderen læner sig ud over baren på græsset. Ser på hende med et hemmelighedsfuldt blik, som om han er på nippet til at give hende koden til Universet gåder eller i det mindste svaret på hvordan Tim Robbins i virkeligheden fik plakaten med Raquel Welch til at sidde fast på væggen i “The Shawshank Redemption” efter han var kravlet gennem hullet i muren i fængselscellen.

‘Lys rom, limesaft og MASSER af friske jordbær, blendet med knust is.’

Hans blik glider væk fra Rosas øjne, ned på hendes faste, fyldige bryster blot dækket nødtørftigt af den mørke bikinioverdel og den åbenstående, stribede hørskjorte. Rosa tager et dovent sug med sugerøret. Flirtende. Hendes bløde læber adskilte og blikket et sekund forstillet villigt. Så får hun idéen. Lige dér. Blikket pludseligt hårdt. Som om hun ville lave en bartender? As if! ‘Når du er færdig med at klæ mig af, er du så sød at lave en mere til mig, men en double. Sådan rimeligt tjept. Som i med det fucking samme?’ Han står næsten ret. Rosa tager imod den nye drink, som hun varsomt pakker ind i nogle hvide, tykke servietter.

Vender sig rundt, betragter festen omkring sig mens hun tømmer sin første drink.

ALEXANDER SÅ HENDE ikke. Hørte hende ikke. Havde ikke øje for andet end den lille, fnuglette, halvnøgne luder i buksedragt, udslået hår og bare fødder. Nu står han med sit crew. De er alle helt blæste. Deler et rør imellem sig. Bøjer ofte indover et bord. Suger. Det er ikke det eneste, de er på, tror hun. De råber mere end taler sammen. En af dem hiver fat i en stripper. Rager. Trækker hende ned mod hækken. Stripperen ser ægte bange ud. Prøver at skjule det med et grin. Dér går hun, Emma, nærmest som en usynlig fe.

Rosa så godt de dansede sammen. Så godt Emma hviskede noget til Alex. Ikke svært at gætte hvad Emmas gave er. Som om. As. Fucking. If.

Det bliver de sgu to om at bestemme.

DE ER ENDNU ikke gået i gang med Lauras makabre Bukkake-stunt i køkkenet og hun finder to af Kongens pakker med Oxycontin og den tunge morter. Går ovenpå. Ned ad gangen. Ind på sit værelse. Det er hurtigt overstået. Hvidt støv. Jordbærrene skjuler det. Hun rør rundt med sugerøret. Det klirrer. Som når man trækker i hjertetråde.

EN SKYGGE I døren. Hvorfor lukkede hun ikke? Det er løjtnanten. Den smukke, atletisk, pænt trænede med rastafarihåret. Hvad har han set? Hvor meget har han set? Hun sætter ugenert morteren under sin seng. Stiller drinken på en reol. Går hen mod ham. Hans øjne hviler på hende. Ikke på en truende måde. Hun kan ikke helt læse ham.

Rosa lader sin hørskjorte glide ned af sine arme. Den lander på de brede gulvplanker bag hende. Hun stiller sig helt tæt på ham. En bartender? Stort nej-tak. Løjtnanten? Fuck ja. ‘Hva så?’ hvisker hun sagte, ‘hygger du dig?’ Hendes bryster næsten rør hans krop. Hun ser ham kysse sig, vende sig rundt, trække hørbukserne og trusserne ned og gøre hvad han vil. Det må han gerne. Han betragter hende bare roligt.

‘Folk dør omkring dig, Rosa. Der sker ulykker. Jeg ser dig. Det er okay, men, hvis der sker noget med Alexander, så…’ Han behøver ikke at sige ‘hvad så’. Det ligger ligesom implicit i underteksterne. Rosa kan næsten ikke trække vejret. Vil ha han skal række ud. Rage på hende. Ta hende. Det forstår hun. Det sprog. Sex. Strittende brystvorter der bliver nevet i. Kønslæber der penetreres. Stønnen og hvide knoer der knuger om lagnet og ejakulation i hendes krop. Det kan hun. Det sprog.

Endelig rækker han ud. Lader blidt sin tommeltot flugte ned over hendes næse i hele dens længde, oppefra og ned, som er hun et spædbarn, der skal beroliges. Hans hånd er varm. Han emmer af ro. Det her sprog kender Rosa ikke. Hun har ikke et kort til den verden. Han drejer rundt og går. Rosa stirrer efter ham med blanke øjne. Står i flere minutter med tankemylder, der stikker helt af. Hvad fuck skete der lige der?

Hun er stadig forvirret, da hun skifter til en sommerkjole med tynde stropper og går ned ad trapperne med en cardigan over skuldrene.

NEDENUNDER RÆKKER EMMA selv ud efter drinken. Det tænker Rosa på, de følgende uger og måneder. Hun kunne jo bare have ladet værre? ‘Fuck, den er god’ siger Emma lavmælt. Rosa svarer ikke. Bagefter snaver hun med Laura i køkkenet, som opvarmning til Bukkake-showet. Hun ser Emma. Følger efter hende og en af vagterne fra gaden, ovenpå på 1. salen.

Det føles, som om der er en halo over og omkring Emma. Som om hun er tegnet sløret og stiplet op, ikke helt længere en fast del af den fysiske verden. De forsvinder ind på Kongens badeværelse.

Rosa venter på Marcus’ seng. Hører stemmer bag døren. Så efter nogle minutter en lyd som når et træ falder i skoven. Så en sagte, indeklemt lyd. Stønnen viklet ind i vat. Så går der lang, lang tid. Tid har Rosa masser af. Det er det lange spil, hun spiller.

ENDELIG GÅR DØREN op. Emma står et sekund stille i modlyset fra lamperne på badeværelset. Rosa stirrer og stirrer. Emmas ansigt er dækket af små klatter af blod. Hun ser hende ikke. Går ud med sin halvtomme drink i den ene hånd og en aflang genstand i den anden. Rosa bevæger sig hen til døren ind til badeværelset. Ser ind.

‘Men. Hvad. Fuck?’

Stirrer på den store, halvnøgne og meget døde mand. Så hører hun et skrig fra gangen. Drejer rundt, går ud og ser Emma stå ved døren ind til det lille gæsteværelse. Rosa mere løber end går derhen. Hendes mor ligger på sengen. Fastspændt til madrassen. En mand ligger ovenpå hende. Bukserne nede om hælene. Huller i baghovedet, i halsen, i ryggen, i lænden. Det er ikke ham, der skriger. Han er gone-baby-gone. Det er hendes luder-pedomor. Ligger dér halvnøgen med latexmasken på og en død mand oven på sig. Oppe i sig. Emma lukker døren. Låser. Tager nøglen og smider den ud gennem et åbent vindue i aftenskumringen.

‘Emma, hvad FUCK har du gang i?’

Rosa har intet problem med de døde mænd. Zilch. Nada. Altså, who cares? De er uden betydning. Hun er bare virkelig målløs. Den havde hun ikke set komme. ‘Jeg…’ Emma svajer lidt. ‘Jeg renser jorden, for…’ Hun holder fast i en karm med sin lille hånd, mens hun mumler noget mere. Svajer igen. Rosa rækker ud. ‘Hey skat, rolig. Jeg har dig’, siger hun, med sin allermest falske stemme.

EMMA KAN MÆRKE bomuldsstoffet i sin lille, hvide trusse gnide mod sin våde spalte, sin spændte ært. Hun klynker. Vender skaftet rundt på “Nålen II”, så det kærtegner hende uden på trussen. Selerne på hendes cowboy smækbukser ligger som ringe omkring hendes bare fødder. Vagten er nærmest mere kolossal i døden. Tungere. Stummere. Emma strirrer på hans døde øjne, blikket uden lys i. ‘Det har jeg gjort’, tænker hun ved sig selv. Ingen anger. Kun stolthed.

Ophidset hæver og sænker hendes bare overkrop sig. Hun kommer. Det kan bare noget. At være liderlig og i live ved siden af én, der ikke er det. Emma niver sin brystvorte. Munden er halvåben, håret løst og fyldigt. Hun peaker i de her minutter. Emma slikker stønnende en klat af hans sæd op fra klinkerne. Holder den i sin mundhule. Sluger den døde mands sperm. Skyller efter med jordbær og sprut. Hun ligner et vildt dyr lige der; det udslåede hår; blodet; blikket i øjnene.

HENDES DRINK ER stadig mere end halvfuld. Hun har endnu ikke spist noget i dag. Tager en god tår. Bliver svimmel men det er vel pointen med sprut? Rejser sig. Stavrer lidt da hun gør det. ‘Jeg rejste mig bare for hurtigt’ tænker hun. Ser på ham. Han bliver liggende. ‘Skal du ha en hånd’ hvisker hun. Dén var sgu sjov. Hun fniser. Tager endnu en god, stor tår af sin drink, hægter skulderstropperne fast, åbner døren og går ud i Kongens soveværelse med tunnelsyn.

‘Det er godt nok en stærk drink’, tænker hun. “Nålen II” gløder i hendes hånd, vil have mere blod og Slottets matrikel er i den grad fyldt med overflødigt testosteron på to ben, men Emma har en date med Alexander inden for de næste 20, minutter og hun er færdig for i dag. Med det. Med blod. Med død. Tror hun. Døden er bare ikke færdig med hende.

Nede ad gangen hører hun stønnen og sin mors klynkende bønner om hjælp og “Nålen II” får alligevel ret og så får hun vel fred? Men, okay så.

‘Jeg er på vej, mor’, hvisker hun. En mast kriger på retfærdighedens sti.

MANDEN HAR HUN set et par gange før. En af Kongens venner. Den type der smiler med tænderne uden øjnene er med og et blik som røntgen, der afklæder alle af hunkøn på Slottet.

HAN MÅ HAVE fået en forlomme. Ligger med bukserne om anklerne og hugger i hendes mor, der er fastspændt på madrassen. Bange øjne under en latex-maske. Emma sætter sin drink fra sig ved døren og glider hen til sengen. Mere lydløst end et blad, der lander på en eng. ‘Hej’ siger hun til manden. Han stønner, mens han stirrer på hende. Emma lader en strop fra sin buksedragt falde ned over sin nøgne, venstre skulder. Hans blik går fra hendes blodplettede ansigt til hendes nøgne bryst. Uforstående. Stopper ikke med at kneppe, men nu er det nok mere barnet med de små delvist blottede bryster han har gang i, og han skal lige til at sige noget obskønt, Emma lurer ordene i hans blik, men hun orker ikke mere, så færdig med det kapitel. Brækker sin nakke fra den ene til den anden side med helt tomme øjne og afbryder ham, før han overhovedet får sat stavelser på:‘Hej-hej’ siger hun, og hugger og hugger og hugger.

Det får hans bevægelser til at stoppe. Han falder blødende sammen over hendes mor. Emma hiver i ham, men han er alt for tung, og hun er svimmel og uden de samme kræfter som bare minutter tidligere. Hendes mor skriger. Emma kan ikke overskue lydene. Lugten af død har hun vænnet sig til. Drejer bare rundt. Ved døren mister hun næsten balancen, efter hun har låst den. Rosas stemme er i hendes øre, hendes hænder stabiliserer hende. Emma smider nøglen ud i natten. Der er ikke flere mænd, der skal ind til hendes mor.

Klokken er mange. Alex kommer snart. Hun skal gøre sig klar. Rosas ansigt er et stort spørgsmålstegn. ‘Jeg…’ forklarer Emma, ‘Jeg renser jorden for overgrebsm… overgrebsmænd.’

ROSAS STEMME ER sukkersød, da hun hjælper Emma ind på hendes værelse. Emma har stadig sin drink. Har brug for vand men drinken er det eneste hun har. Rosa stabler hende op i sengen, med puder i ryggen. ‘Ja’ hvisker hendes storesøster, ‘Ta en tår, Så får du energi.’ Emma nikker mens Rosas hænder nusser hendes hovedbund og ansigt. Der er alarmer, der bimler og bamler for Rosa har aldrig talt til hende på den måde før. Never ever. Emma tager en stor slurk, for der er trods alt næring i jordbær. Rosa griber drinken, rører rundt med sugerøret og nøder hende til at tage det sidste, grumsede bundfald også.

Emma suger det lydigt op. En grumset klat i mundhulen. Sluger klatten. Har hun gjort så mange gange.

ROSAS BLÅ-GRØNNE øjne tindrer, som det farligste fyrværkeri i sommeraftenen, da hendes maske falder. “Nålen II” hisser og hvæser med det samme. Emma ved det også godt nu, og hun vil reagere mod faren, gøre udfald, men, hendes nerver og muskler lystrer ikke, og hun kan ikke løfte sin højre arm, og så er hendes våben bare en ubrugelig forlængelse af hendes krop.

Emma synker langsomt sammen, mens hun gennemspiller sekunderne i haven tidligere, hvor hun tog drinken ud af hånden fra sin intrigante storesøster.
Historien fortsætter under reklamen

Ser paralyseret og resigneret fra glasset og op på Rosa, og hun hvisker hæst de fem ord, mens en enkelt tåre langsomt glider ned ad hendes kind:

‘Hvad… hvad er der i?’

(48 af mange)

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Goldengirl

   01/05/2025 kl 22:36

   Tak mr Marcus for endnu et voldsomt, fedt og kinky afsnit i den ultimative bedste historie. Jeg ved slutningen bliver et orgie af pervers sex, mord, hor og stoffer. Håber den lille Emma klare den, men tvivler…..klare nogen af dem den, når sidste sætning er læst? Jeg ser SÅ meget frem til næste torsdag, når nu mine fingre forgæves havde fundet vej i mine trusser, da jeg havde regnet med et afsnit fra mr Marcus i dag….jeg må vente pænt på Daddy.. 😉

   6+

   Besvar kommentar
2. Den Moderne Mand

   29/04/2025 kl 21:53

   Altså WOW hvor skriver du godt Marcus. Det er den største fornøjelse at læse den her serie! Lad det bare blive torsdag igen snart.

   6+

   Besvar kommentar