”Gå over og slik min mand.” Hviskede jeg og lagde mig mageligt til rette på sofaen. Der lå jeg og så hende slikke min mand, mens jeg genvandt pusten

ADVARSEL: Tvang og mord

Forfatter: MajaF

Mit liv var godt. Jeg var gift med en dejlig mand, vi boede i en lækker villa ud til stranden, og både min mand og jeg havde succes på jobbet. Vi var begge karrieremennesker og havde ikke fået børn. Det var heller ikke noget jeg savnede. Livet var som sagt godt. Min mand var kærlig og betænksom, og selv om vi havde været sammen i mange år, havde vi et aktivt sexliv. Det var selvfølgeligt blevet en smule rutinemæssigt gennem årene, men jeg blev tilfredsstillet flere gange om ugen, og manglede sådan set ikke noget på den front.

Alligevel følte jeg at der manglede et eller andet. Den ene dag lignede den anden. Jeg savnede spænding, variation, noget der kunne mig få til at føle livet mere intenst. Jeg drømte. Jeg læste romaner. Jeg drak lidt rødvin. Måske lidt for meget og lidt for hyppigt. Den ene dag tog den anden. Lige indtil alt ændrede sig.

Det skete en aften hvor jeg var gået tidligt i seng. Jeg havde ligget og hygget mig med en god krimi og et par glas rødvin. Min mand kom sent hjem, og han var udkørt efter en hektisk dag på jobbet, så han gik næsten ud som et lys. Han lå og snorkede sorgløst ved min side, mens jeg gnavede mig igennem endnu et kapitel i krimien og tømte det sidste af rødvinsflasken. Da flasken var tom, og jeg ikke orkede at læse videre, trippede jeg ud på badeværelset for at tisse og børste tænder.

Da jeg var færdig, og trippede tilbage mod soveværelset igen, hørte jeg pludseligt en lyd nede fra stueetagen. Vores soveværelse og badeværelse ligger på første sal, mens vi har stue, køkken og gæstetoilet i stueetagen. Det lød som en kop der røg på gulvet. Der gik et lille gys genne mig, så kom jeg i tanke om, at det nok bare var vores kat, Munster, som var på spil. Jeg besluttede mig for lige at gå ned og sikre mig, at der var vand og mad i skålene til ham. De stod ude i køkkenet, ved siden af køkkendøren, hvori han også havde sin kattelem.

Da jeg gik ned af trappen, kunne jeg atter høre en lyd, men jeg kunne ikke umiddelbart bestemme hvad det var. ”Mis, mis, mis” Sagde jeg, tændte lyset i entréen og gik ud i køkkenet. Da jeg stod i døren, med lyset fra entréen bag mig, kunne jeg se at vinduet ved siden af køkkendøren stod på klem. Jeg kunne ikke huske, at jeg havde åbnet det, og jeg syntes da heller ikke det havde stået åbent, da jeg hentede rødvin tidligere. Jeg tændte ikke lyset i køkkenet, da lyset fra entréen var nok, men gik i stedet hen til vinduet og begyndte at lukke det.

”Hvis du skriger, er du død, kælling!” Hørte jeg pludselig en stemme hviske bag mig, idet jeg mærkede en arm gribe fat om mit bryst og mærkede noget skarpt og koldt mod min hals. Mit hjerte fløj op i brystet og rædslen lammede mig. Jeg var ikke alene!

”Hvad? Hvem er du? Hvad vil du?” Hviskede jeg, idet jeg et øjeblik overvejede at råbe, så min mand ville vågne. Men jeg havde en kniv for struben, så det turde jeg ikke.

”Det er lige meget. Nu henter vi dine smykker og så skrider jeg.” Sagde stemmen bag mig. Det var en lys stemme. Det lød næsten som en kvinde. Men armen om mit bryst var stærk og holdt mig godt fast.

”OK, OK, rolig.” Hviskede jeg. Det var heldigvis bare en indbrudstyv, som var kommet efter mine smykker. Hvis jeg gjorde som der blev sagt, ville jeg nok ikke komme til skade, tænkte jeg. Men mine smykker lå oppe på første sal, i et påklædningsværelse ved siden af soveværelset.

”Vi skal op ovenpå.” Sagde jeg, idet jeg hurtigt afvejede muligheden for at min mand ville komme mig til undsætning, mod risikoen for, at en af os kunne komme til skade. ”Mine smykker ligger der oppe. Men vi må være stille, for min mand ligger og sover.”

”Hvis han vågner, bliver det værst for dig!” Sagde stemmen bag mig. Jeg blev skubbet ud mod entréen. Tyven holdt mig fast foran sig, så jeg ikke kunne se vedkommende. Jeg blev manøvreret hen til trappen, og vi begyndte begge at gå forsigtigt op af den. Jeg kunne stadig mærke kniven mod min hals, så jeg tog ingen chancer. Jeg var skræmt, men samtidig syntes jeg det var spændende at der skete noget; noget uventet og ekstraordinært. Nu måtte jeg bare sørge for, at både min mand og jeg kom helskinnet gennem det.

Vi listede næsten lydløst op af trappen, jeg på bare tæer, og tyven iført et par bløde gummisko. Vi gik gennem gangen, forbi døren til soveværelset. Jeg kunne stadig høre min mand snorke derinde. Godt, tænkte jeg, hvis bare han blev ved med at sove, så ville han ikke komme i fare. Vi kom hen til påklædningsværelset og gik forsigtigt indenfor. Da jeg tændte lyset, kunne jeg se mig selv og indbrudstyven i det store vægspejl. Tyven var ikke ret høj, næsten et hoved lavere end mig. Og det var tydeligvis en kvinde, for der hang langt, lyst hår ud under den elefanthue, hun havde på hovedet. Det gjorde mig en smule mere afslappet. Så ville tyven da i det mindste ikke kunne finde på at voldtage mig.

”De ligger lige der, i det store skrin der.” Sagde jeg og pegede hen mod smykkeskrinet, som stod på et lille bord ved siden af klædeskabet.

”Hent dem til mig.” Sagde tyven, idet hun gav slip på mig. Jeg vendte mig om og så på hende. Jeg kunne se et par dybblå øjne gennem hullerne i elefanthuen. Hun havde en sort trøje, et par mørkeblå jeans og et par grå tennissko på. Hun lignede ikke umiddelbart nogen jeg havde set før, selv om jeg ikke kunne se ret meget af hende. Hun nikkede hen mod smykkeskrinet, som om hun var utålmodig.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg gik hen og hentede smykkeskrinet. Rakte det til hende. Hun åbnede det. Lukkede det igen og smed det i den rygsæk hun bar på ryggen. Så trådte hun pludselig hen imod mig, med kniven hævet. ”Nu hvor jeg har fået hvad jeg kom efter, har jeg ikke brug for dig længere, tæve!” Hvæsede hun.

Jeg var som lammet. Jeg havde forventet, at hun bare ville tage smykkerne og smutte igen. Mit hjerte hamrede som aldrig før. Mine øjne stirrede på kniven, det lange, skarpe, nøgne metal. Det var som om det næsten hypnotiserede mig. Jeg forventede, at det hvert sekund kunne komme tordne imod mig, bore sig ind i mig og tage alt fra mig. Jeg var så rædselsslagen, at jeg ikke kunne andet end at bæve af rædsel og hæve hænderne i en stille bøn.

”Jeg dræber dig og så din mand. Verden bliver et bedre sted uden jer to standvejstosser, fucking kapitalistsvin.” Hvæsede hun, idet hun kastede sig mod mig med kniven hævet over hovedet. Jeg lukkede øjne. Jeg var overbevist om, at det nu var slut. Jeg ville ikke se mit eget blod. Jeg sank og bed mig i læben, overbevist om at knivens klinge snart ville gennemflænse min forsvarsløse krop.

Men kniven gennemborede ikke mit kød. Indbrudstyven kastede sig ikke over mig. I stedet hørte jeg et skrig og et bump. Så mærkede jeg min mands vidunderlige arme om min bævende krop. Jeg åbnede øjnene, omtumlet, som var jeg vågnet fra et mareridt. Indbrudstyven lå på gulvet foran mig.

”Hvorfor skreg du ikke? Tænk nu, hvis jeg ikke var vågnet.” Sagde han, idet han holdt mig tæt og trygt. Så kom tårerne. Jeg hulkede, som jeg aldrig havde gjort det før. Jeg ved ikke hvor længe jeg blev ved. Jeg stoppede først, da jeg ikke længere kunne få tårer frem.

”Åh gud, jeg troede, jeg skulle dø. Jeg troede, at jeg aldrig skulle se dig igen.” Snøftede jeg, idet jeg tørrede de mange tårer af mine kinder. Min mand gav mig et klem og et kys.

”Rolig, skat. Alting er OK. Nu ringer vi efter politiet og får den stodder der ud af vores hjem.” Sagde han og kiggede ned på indbrudstyven, som stadig lå stille på gulvet. Jeg vidste ikke, hvad han havde gjort ved hende. Jeg vidste ikke, om hun var bevidstløs eller død. Et eller andet sted håbede jeg, at hun var i live, så hun ville blive stillet til regnskab for det hun havde gjort. Og det hun havde været tæt på at gøre.

Min mand gik hen ved siden af hende. Han bøjede sig ned og lagde et par fingre på hendes hals. Han nikkede. ”Hun er bare bevidstløs.” Sagde han. ”Lad os få hende bundet, før vi ringer til politiet.” Han trak rygsækken af hende, samlede hendes hænder på ryggen og bandt dem forsvarligt med bæltet fra hans natkåbe.

Jeg gik hen og knælede ned ved siden af den nu hjælpeløse indbrudstyv. Jeg ville se hvordan hun så ud. Jeg ville se ansigtet på den person, som havde været et splitsekund fra at slå mig ihjel. Mine hænder rystede, da jeg rakte dem frem og greb fat i elefanthuen. Kaskader af langt, lyst hår bølgede frem, da jeg trak den af. Jeg tog fat om håret, som var blødt og velholdt og trak det til side, så jeg kunne se hendes ansigt.

Jeg var målløs. Jeg havde forventet at se en lurvet type, måske en rocker, punker eller goth, med sort læbestift og masser af piercinger og øreringe. I stedet så jeg en helt normal, ung pige, vel ikke meget mere end et sted mellem femten og atten år, med et meget naturligt og kønt ansigt. Hun lignede ikke nogen hårdkogt forbryder eller voldspsykopat. Hun lignede en helt almindelig teenager.

Pludselig bevægede hun sig en smule, stønne og missede med øjnene. Så fik hun øje på mig. Et fjendtligt blik kom frem i hendes øjne. Hun vred sig voldsomt og prøvede at flå hænderne fri, men heldigvis holdt min mands knuder. ”Fuck, fuck, fuck det her!” Brølede hun, da det gik op for hende, at hun ikke kunne få dem fri. Hun prøvede at rejse sig, men min mand satte en fod på ryggen af hende, så hun ikke kunne komme op fra gulvet.

”Du bliver bare liggende stille og roligt, indtil politiet ankommer.” Sagde han. Så kiggede han over på mig. ”Skat, kan du ringe efter politiet, mens jeg passer på den unge dame her?”

”I har ikke tilkaldt politiet endnu? Godt! Jeg vil ikke i fængsel.” Sagde hun og fremtvang et lidt anstrengt smil. ”Kan vi ikke finde ud af et eller andet? Jeg beder jer, jeg vil gøre hvad som helst, bare I ikke ringer efter politiet.”

”Du bryder ind i vores hjem, du truer mig med en kniv, du stjæler mine smykker og du truer med at dræbe både mig og min mand!” Råbte jeg arrigt og stak hende en syngende lussing. ”Hvad fanden bilder du dig ind? Hvorfor helvede skulle vi gøre dig nogen tjeneste? Du fortjener at ryge i spjældet resten af dit lorteliv, din fucking møgso!”

Et øjeblik skammede jeg mig over min reaktion. Jeg har aldrig været voldelig før, og jeg bliver meget sjældent hidsig. Den unge pige bed smerten fra min lussing i sig. Så kiggede hun atter op på mig, til min store overraskelse stadig med et smil på læberne. ”Ok, den havde jeg vidst fortjent. Jeg er virkelig ked af det, men jeg er seriøst ude at skide. Jeg skylder en masse penge til nogle rigtig kedelige typer, og hvis jeg ikke skaffer dem hurtigt, så… ja, så er det sgu ude med mig.”

”Men hvorfor ville du slå os ihjel?” Spurgte jeg, idet jeg mærkede, at jeg faktisk følte sympati for den unge pige. Hun så oprigtig ud, og jeg havde selv – i mine unge og uansvarlige dage – prøvet at skylde penge til de forkerte mennesker.

”Det… det ved jeg ikke. Jeg har aldrig været sådan før. Jeg har levet et hårdt liv på det sidste. Jeg lod mig vidst rive med. Det er jeg sgu ked af, virkeligt. Man vil I ikke nok lade være med at ringe efter politiet?” Spurgte hun insisterende. ”Der må da være et eller andet jeg kan gøre for jer, for at gøre det godt igen. Jeg vil gøre hvad som helst. Tro mig. Hvad som helst.”

Jeg ved ikke om det var rødvinen, ophidselsen over hvad der var sket, eller noget helt tredje, men pludselig øjnede jeg chancen for at udleve en af de fantasier jeg havde gået og tumlet med de seneste år, men som jeg aldrig havde haft mod til at lufte for nogen. ”Du slap jo ikke afsted med nogen tyvekoster, og der er jo ikke sket mig noget.” Sagde jeg, idet jeg atter mærkede mit hjerte hamre – ikke af angst, men af ophidselse. Jeg kiggede op på min mand og smilede. ”Skat, vi kan vel godt lade være med at blande politiet ind i det her, ikke?”

”Er du sikker?” Spurgte han og så på mig med løftede øjenbryn, som om han ikke helt forstod hvad det var jeg havde gang i, men samtidig accepterede, at jeg nok havde en god grund til at gøre det jeg gjorde. Jeg nikkede. Han smilede. Jeg smilede taknemmeligt tilbage. Det var som om han forstod, at jeg havde behov for det her. Jeg kiggede ned på indbrudstyven og smilede til hende også. ”Jamen så holder vi politiet ude af det her, min pige. Til gengæld må du love mig, at du svare ærligt på alt hvad vi spørger om, og at du gør alt hvad vi beder dig om, resten af natten. Så vil vi til gengæld lade dig gå i morgen tidlig, og jeg vil tilmed give dig 5.000 kroner med i kontanter, så du ikke vender tomhændet hjem.”

”Virkelig? Wow, det er jeg sgu glad for!” Svarede den unge pige og smilede bredt. Hun var virkelig køn, når hun smilede. Hendes læber var velformede, hendes tænder hvide og perfekte, og hendes dybblå øjne nærmest funklede. Hun var noget yngre end de kvinder jeg havde fantaseret om at være sammen med, men hun var smuk, hun var her, og det allerbedste var, at jeg ikke kendte hende og efter i morgen tidlig ville jeg aldrig se hende igen.

”Spar på din taknemmelighed, min pige, jeg skal nok sørge for, at du kommer til at gøre dig fortjent til det.” Sagde jeg og grinede. Jeg kunne næsten ikke forstå, at dette skulle ske. Så længe havde jeg holdt mine fantasier for mig selv, og nu var muligheden der. Det summede i mit hoved, rødvinen, ophidselsen, forventningens glæde. Det var fantastisk, berusende. Men først ville jeg lære den unge pige lidt bedre at kende.

”Skat, bind hende op. Så sætter vi os ned i stuen, får et glas vin og snakker lidt sammen. OK?” Sagde jeg. Min mand tog kniven, som den unge pige for nyligt havde forsøgt at dræbe mig med, og bandt hendes arme op. Hun kom hurtigt op på hug, hvor hun sad og ømmede sig lidt. Jeg rakte en hånd ned til hende og hjalp hende op at stå. Hendes hånd var blød og varm, hendes negle var velplejede og flot lakerede. Hun var tydeligvis en pige med en vis klasse. Jeg blev ved med at holde hendes hånd, gav den sågar et par så klem, da vi gik tilbage til trappen og ned i stuen. Hun lod mig gøre det. Hun virkede rolig. Hun sendte mig sågar et varmt smil, på vej ned af trappen.

Min mand gik ud i køkkenet og fandt en god flaske rødvin, mens jeg satte mig ind i stuen med den unge pige. Jeg placerede hende i topersoners sofaen, så jeg havde en undskyldning for at sidde helt tæt på hende. Hun duftede godt. Jeg kiggede på hende og hun mødte mit blik uden at blinke. Mon hun vidste, hvad jeg ville bede hende om? Hun måtte have haft en mistanke; alligevel strittede hun på ingen måde imod. Havde hun mon gjort det her før? Hun virkede så rolig. Hendes velplejede ansigt, hår og negle, hendes flotte og diskrete make-up, den måde hun gebærdede sig på. Hun var tydeligvis ikke nogen gadetøs. Hun vækkede min interesse. Jeg smilede. ”Fortæl om dig selv. Jeg vil vide alt om dig. Alt.”

”Øh, OK, det var ellers ikke så lidt. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde.” Begyndte den unge pige, idet hun satte sig godt til rette i sofaen. Min mand kom ind og rakte os begge et gas vin. Han satte sig i lænestolen på den anden side af sofabordet. Jeg var glad for, at han gav mig og pigen plads, han forstod godt, at det her handlede om mig. Vi skålede og hun nød tilsyneladende smagen af den gode vin. Hun holdt også glasset korrekt, og kippede med det, både før og efter hun tog en slurk. Hun virkede høflig og dannet. Jeg kunne næsten ikke vente med at høre hendes historie.

”Jeg hedder Mona. Jeg er 18 år gammel. Indtil for nyligt, boede jeg sammen med mine forældre i Rungsted. I sommers blev jeg færdig på Rungsted Gymnasium. Min far ville have mig videre på universitetet med det samme. Han er advokat, og har altid presset på, for at jeg skulle ind på jurastudiet. Men jeg var ikke klar. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville læse. Jeg havde brug for et sabbatår, for at finde mig selv. Min far blev rasende, så jeg stak af.” Fortalte den unge pige. Hendes stemme forblev rolig, hendes udtale var fejlfri, og hun talte med et jævnt tempo og en rytme, som vidnede om, at hun vidste hvad hun ville sige. Hun famlede ikke efter ordene. Hun var tydeligvis både afklaret og særdeles intelligent. Hendes stemme var blød og dejlig at høre på, og mit blik hang ved hendes velformede læber, mens hun talte.

”Jeg flyttede ind til nogle venner på Vesterbro. Fik mig et job i en kiosk. Festede igennem og levede livet. Min far slog hånden af mig. Han ville ikke have noget med mig at gøre, ’før jeg kom til fornuft’. Jeg nød bare at tage en dag af gangen, uden en masse planer for alting. Jeg brugte alt for mange penge på at gå i byen. Alkohol, smøger, stoffer, dyrt tøj. Snart måtte jeg låne penge, for at klare dagen og vejen.” Fortalte Mona og tog endnu en slurk af vinen.

Jeg benyttede pausen til at rykke lidt tættere på hende. Jeg lagde min ene hånd på hendes lår. Hun reagerede ikke på det, men fortsatte blot roligt. ”Mine venner havde heller ikke ret mange penge, så jeg begyndte at låne penge af nogle af dem jeg også købte stoffer af. Jeg vidste godt, at jeg var ved at komme ud på dybt vand, men jeg ville bare give den gas og nyde livet. Men pludselig blev jeg passet op af tre fyre i læderveste. De sagde, at jeg havde en uge til at skaffe 10.000 kroner, ellers ville jeg får problemer. Da jeg sagde, at jeg umuligt kunne skaffe så mange penge på så kort tid, sagde de, at en køn pige som mig da nok kunne tjene den sjat ved at trække på gaden. Det ville jeg bare ikke udsætte mig selv for. Så nu er jeg her.”

”Jeg forstår dig, Mona. Jeg var selv igennem noget lignende, da jeg var ung. Min far havde også travlt med, at jeg ’skulle blive til noget’. Men jeg ville også have lov at leve livet, og det gav en masse fnidder i mit forhold til mine forældre.” Fortalte jeg, idet jeg gav hendes lår et klem. Denne gang reagerede hun. Hun så på mig, smilede og nikkede. Jeg førte langsomt hånden op af hendes lår, mens jeg fortsatte min fortælling. ”Jeg følte mig fanget af deres ambitioner, og det fik mig til at skeje ud og lave en masse fjollede ting. Det var nok min måde at gøre oprør på. Der er vi vidst ikke så forskellige, Mona. Og da din far så tilmed slog hånen af dig, så forstår jeg bedre, at du er fuld af vrede mod ’kapitalistsvin’. Dine forældre er rige, de slog hånden af dig, og du projicerede den vrede over på mig og min mand.”

”Ja. Det er jeg virkelig ked af. Det er… jeg… virkelig…” Hviskede Mona. Hendes stemme blev svagere, da min hånd gled op af hendes lår og nærmede sig hendes skridt. Det kriblede i hele min krop. Jeg havde ikke været så opstemt i flere år. Det var ukendt territorie, jeg havde bevæget mig ud i – og jeg elskede det. Pludselig lagde hun sin egen hånd på min og trak den op til hendes skridt. Hun pressede min hånd mod hendes varme, fugtige køn, som jeg tydeligt kunne mærke, selv gennem buksernes kraftige denimstof. Hun var tændt. Det var jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og det ophidsede mig endnu mere. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Det måtte ske. Nu. Jeg lænede mig frem, lagde hovedet på skrå og kiggede ind i hendes smukke øjne. Hun tøvede ikke så meget som et sekund; hun lagde også hovedet på skrå og mødte mine læber i et inderligt kys.

Der strømmede en helt fantastisk bølge af nydelse genne min krop, da jeg mærkede hendes vidunderligt bløde, varme og let fugtige læber mod mine. Det var langt mere end blot fysisk nydelse. Visheden om, at jeg skulle udleve en af mine inderligste fantasier, og tilmed sammen med en smuk, ung kvinde, der på trods af, at hun var under halvt så gammel som mig, helt instinktivt blev tiltrukket af mig og tændte på mig. Det glædede mig mere end noget andet; at dette dejlige, smukke, sprudlende, levende unge væsen tændte på mig; mig, en grå, midaldrende forstadsfrue. Pludselig følte jeg mig ikke spor kedelig længere. Min krop vågnede, det kriblede over alt, jeg var et attraktivt, seksuelt væsen, jeg behøvede ikke skjule mine fantasier, jeg havde ret til at udleve dem, jeg ville udleve dem.

Jeg greb fat i Monas trøje og rev op i den. Hun hævede armene, så jeg kunne trække den op over hovedet på hende. En slank, bleg krop kom til syne under det drøje stof. Hun så helt fantastisk ud i det svage lys i stuen. Det var som om hendes hvide hud funklede som marmor. Hendes mave var flad og markeret, hendes ribben kunne anes under den stramme, glatte hud, hendes bryst og skulderparti var velproportionerede og let muskuløse. Det var tydeligt, at hun trænede. Ikke overdrevet, men nok til at give hendes ellers så feminine skikkelse en smule kant. Det så helt fantastisk ud. Jeg stønnede af nydelse, blot ved synet af hende. Jeg rakte frem, med bævende hænder, og tog forsigtigt Bh’en af hende. Jeg stønnede igen. Hendes bryster var noget af det smukkeste, jeg nogensinde havde set. De var fyldige, runde, velformede, faste, helt hvide og med små, lyserøde brystvorter, der strittede opstemt ud i luften. Hendes veltrænede brystmuskler pressede brysterne fremad og opad, så de sad og struttede op mod mig; så indbydende og uimodståelige!

”Gud, hvor er du en smuk pige, Mona.” Stønne jeg, ude af stand til at tage øjnene fra de fantastiske bryster, som æggende gyngede op og ned, under en halv meter fra mine øjne. ”Tak. Du er også en flot kvinde.” Svarede Mona og smilede frækt. ”Hvad gør vi så nu? Du sagde tidligere, at jeg skulle gøre som du sagde. Så hvad vil du have, at jeg skal gøre?” Ordene fik det atter til at krible i min krop. Ikke nok med at hun tændte på mig, hun ville også adlyde mig. Det var som om, alle mine fantasier og drømme havde valgt netop denne nat, at blive til virkelighed på. Alverdens frække tanker for gennem mit hoved, idet jeg overvejede hvad jeg skulle sige. Hele min krop længtes efter at mærke hende, men jeg havde ikke travlt. Jeg måtte ikke forhaste noget. Jeg ville give mig selv tid til at nyde alt ved Mona.

”Læg dine hænder på dine bryster. Kærtegn dem, nus dem, masser dem.” Hviskede jeg, med en stemme der dirrede af ophidselse. Hun lage de lange, velplejede fingre på de to svulmende kødglober og begyndte at røre ved dig selv, mens hun stønnede velfornøjet. Jeg stønnede også af nydelse og ophidselse, mens jeg gav hende flere kommandoer. ”Nuller dine brystvorter, kærtegn dine bryster, lad mig se dig tænde på din egn fantastiske barm, giv dig selv nydelse, nyd dig selv, ja, det er smukt, gud ja, Mona.”

Synet af den unge pige, som lysten og liderlig legede med sine unge, faste bryster, tændt mig så meget, at jeg lod min hånd glide ind under natkåben og ned i mine trusser. Jeg var smaskvåd. Jeg pressede pege-, lange og ringfingeren op i mig selv, mens jeg gnubbede min hårde klitoris med bagsiden af min tommelfinger. Det var vidunderligt.

”Rejs dig op og tag dine bukser af.” Hviskede jeg ophidset. Mona adlød atter uden tøven. Hun rejste sig, åbnede sit bælte, knappede bukserne ned og lod så det grove denimstof glide ned af ben, der var så glatte, hvide og velformede, at de lignede benene på en mest perfekt udførte marmorstatue. Hun bøjede sig fremover, da hun trak bukserne helt ned til anklerne, så hendes bryster gyngede og hendes smukke ryg stod i en perfekt bue foran mig. Hun sparkede bukserne af og rejste sig atter. Hun var nøgen, på nær et par små, røde trusser.

”Behold trusserne på. Sæt dig ned på sofaen. Lad en hånd glide ned i dine trusser. Masturber dig selv, mens du kærtegner dine bryster med den anden hånd.” Hviskede jeg med dirrende stemme, idet jeg åbnede natkåben op og trak mine trusser af. Mona gjorde som jeg sagde, og snart sad vi begge og onanerede med os selv, mens vi med grådige øjne nød hinandens kroppe og lod os tænde af hinandens ophidselse. Jeg kastede et blik på min mand. Han sad mageligt i lænestolen og betragtede os to piger med et fornøjet smil på læberne, mens han nippede af sin rødvin. Jeg skulle nok sørge for, at han også fik noget ud af det her, tænkte jeg. Det havde han på alle måder fortjent.

”Rejs dig og træk trusserne af.” Sagde jeg, mens jeg fortsatte med at stimulere mig selv. Mona så næsten skuffet ud over, at hun ikke fik lov at onanere færdigt, men hun rejste sig, stak et par fingre ned i hver side af trusserne, og trak dem af med en bevægelse som var både var smidig og graciøs. Jeg mærkede det gibbe i mit underliv. Jeg var tæt på orgasme, så jeg satte tempoet hvormed jeg stimulerede mig selv en smule ned. ”Løft armene op og drej langsomt rundt om dig selv, Mona. Lad mig og min mand nyde synet af din smukke krop.”

Det var et fantastisk syn. Det svage lys i stuen fik Monas hud til at funkle. Hendes slanke men stærke krop var graciøs som en balletdanserinde. Da hun have trukket armene op, struttede hendes bryster endnu mere indbydende, og det lange hår faldt perfekt ned over hendes skuldre. Jeg havde aldrig i mit liv set sådan på en ung pige, men hun var som en perfekt symbiose af uudgrundelig skønhed, erotik og elegance. Hun havde et næste guddommeligt skær, så uforståeligt smuk var hun.

”Stil dig foran mig.” Kommanderede jeg, da mine øjne var blevet mætte og min krop så sulten, at jeg ikke længere kunne vente. ”Sæt dig ned på hug foran mig og slik mig.” Sagde jeg, spredte benene og placerede mine fødder på stuebordet, på hver side af Mona. Mona smilede, idet hun langsomt sank ned på knæ. Hun bøjede sig frem. Det kriblede i min krop, da jeg mærkede hendes varme ånde mod mit køn. Jeg skreg af nydelse, da hendes varme læber mødte mine skamlæber, og hun klemte sin tunge ind mellem dem, fandt min varme hule og trængte ind i mig. Jeg lagde hovedet tilbage, lukkede øjnene og bare nød at blive forkælet og serviceret af en ung pige, der tilsyneladende vidste nøjagtigt hvad hun gjorde.

Da jeg sad der i sofaen, med lukkede øjne, lettere beruset af rødvin og oplevede den mest intense nydelse jeg havde oplevet i årevis, følte jeg det næsten som om jeg svævede. Det var som om jeg fløj, som om livet havde givet mig vinger, så jeg kunne hæve mig langt op over det kedelige og jævne og leve livet til det fulde. Jeg følte mig så gennemtrængt af lykke, at det nærmest føltes som en drøm. Jeg holdt ikke igen, jeg tænkte ikke på andet end glæden, jeg lod mig ikke styre af andet end min egen krop, og det varede ikke længe før jeg stønnede, prustede og brølede af intens orgastisk nydelse.

Jeg tog fat i Monas hår og pressede hende mod mit køn. Skønt orgasmen dundrede gennem min krop, og gjorde det svært for mig at gøre andet end at skrige, pressede jeg hende mod mig. Hun blev ved med at slikke, og snart mærkede jeg endnu en bølge af nydelse eksplodere i min krop, denne gang endnu mere dyb, intens, udmattende og tilfredsstillende. Jeg brugte alle mine kræfter og al min viljestyrke på at holde hende fast, og hun slikkede videre, til endnu en orgasme detonerede dybt inde i mig og sendte rystelser genne både min krop og mit inderste væsen. Jeg kunne ikke mere. Jeg gav slip på Mona og kollapsede prustende, stønnende og totalt udmattet på sofaen.

”Gå over og slik min mand.” Hviskede jeg, tog mit rødvinsglas og lagde mig mageligt til rette på sofaen. Der lå jeg og så hende slikke min mand, mens jeg genvandt pusten og nød den dejlige vin. Jeg følte ingen jalousi, da han eksploderede i hendes mund, jeg var blot glad for, at han også fik nydelse ud af min beslutning om ikke at tilkalde politiet.
Historien fortsætter under reklamen

Da Mona var færdig, kom hun over til mig på sofaen, lagde sig ned og puttede sig ind til mig. Jeg kyssede hende igen, lagde en arm om hendes krop og pressede hende ind til mig. Jeg nød følelsen af hendes læber, hendes fastre bryster mod mine, hendes ømhed og hendes nærhed. Vi lå og kyssede og kælede, grinede og fnes, drak af det samme glas vin og bare nød at være to mennesker som kunne tillade sig at glemme alt andet i verden. Et sted i det fjerne hørte jeg min mands stemme. ”Nå, jeg er helt død. Jeg smutter op i seng.”

Så var der igen ikke andet end mig og Mona. Jeg lod min ene hånd finde ned mellem hendes ben. Min langefinger fandt hendes fuge, og jeg førte den frem og tilbage til den var godt våd af hendes safter. Så førte jeg den op i hende. Hun skælvede og fnes på samme tid. ”Lad være med at tænke på noget og bare nyd det.” Sagde jeg, som min sidste kommando til hende, før jeg tav og fokuserede alle mine kræfter på at tilfredsstille hende. Mine fingre, min tunge, mine læber, mine bryster, mit køn, alt lod jeg hende mærke, alt brugte jeg til at stimulere hende, og jeg stoppede ikke, selv om hun skreg af nydelse, igen og igen. Jeg blev ved, indtil hun hulkende og klynkende, og med sveden perlende på sin pande, bryst og lår, tiggede og bad mig om at stoppe.

Vi drak endnu et glas vin, genvandt pusten og puttede os ind til hinanden igen. Lykkelig, udmattet og tilfreds, lod jeg mig selv døse hen, og forsvandt ind i en drøm som var lige så smuk og dejlig som det jeg lige havde oplevet.

Pludselig følte jeg det, som om jeg blev kørt over. Noget pressede mig ned. Jeg vågnede op med et sæt, men der var kun mørke. Noget varmt og tungt lå over mit ansigt. Jeg prøvede at flå det væk, men kunne ikke. Mine hænder fandt frem til varmt kød. Så gik den grusomme sandhed op for mig: Mona sad overskrævs på mig, og pressede en pude mod mit ansigt, så jeg hverken kunne skrige eller få luft! Jeg kradsede og skubbede, men hun veg ikke en centimeter. Jeg var ellerede ved at være for svag til at kæmpe imod! Jeg kunne ikke få hende væk! Jeg ville blive kvalt!

Rædsel, sorg og smerte greb mig, men mere end alt andet, følte jeg en knusende fortrydelse af, at jeg havde ladet mig forbrænde af den unge pige, og at dette nu ville koste mig mit liv. Det var min egen skyld. Jeg havde været dum, naiv, godtroende, og nu skulle jeg miste alt. Jeg kæmpede desperat. Mine lunger brændte. Smerten bredte sig i hele min krop. Mørket for mine øjne blev oversået med røde og lilla prikker. Knugende smerte. Fortærende rædsel. Så en pludselig rystelse. Og så strømmede lufte ned i mine lunger og jeg så min mands omsorgsfulde ansigt over mig.

”Jeg vidste, at vi ikke kunne stole på hende.” Sagde min mand, idet jeg gispende efter vejret fik sat mig op i sofaen. Mona lå på gulvet ved siden af sofaen. Min mand havde en lysestage i hånden. Han måtte have slået hende ud. Jeg så spørgende op på ham. Han satte sig ned ved siden af mig og lagde sine dejligt, varme arme om mig, idet han forklarede hvad der var sket. ”Jeg stolede ikke på hende, så jeg gik ikke op i seng. Jeg stod ude i entréen og holdt øje med jer. Da du faldt i søvn tog, Mona en af sofapuderne og lagde den over dit ansigt. Jeg sneg mig ind bag hende, tog en lysestage og knaldede hende én på hovedet.”

”Åh gud, hvor er jeg bare…” Hulkede jeg, både knust over, at Mona havde forrådt mig, og lykkelig over, at min mand havde været der til at beskytte mig. ”Jeg elskede hende. Et kort øjeblik lod jeg mig selv elske hende. Jeg stolede på hende. Hvor var jeg dog dum. Men jeg ville så gerne… jeg ville bare så gerne se det bedste i hende.”

”Jeg ved det, skat, jeg ved det. Du havde brug for den oplevelse, og du havde fortjent den. Hun er blot en køn, men dum, ung pige, og hun forstod ikke hvilken smuk gave du gav hende.” Sagde min mand, idet han beroligende vuggede mig frem og tilbage i sin favn. ”Du har altid set det bedste i andre mennesker, og det gjorde du også med hende. Det er ikke din skyld. Det er hende som gjorde noget dumt og forkert, det er hende som forbrød sig mod din tillid.”

Jeg svarede ikke. Jeg lod bare de sidste tårer få frit løb. Jeg var ked af det. Jeg vidste ikke, om hun havde angrebet mig fordi hun følte jeg havde presset hende, eller om det var fordi hun hele vejen igennem havde spillet skuespil – men uanset hvad, følte jeg mig dum og skuffet. Pludselig stønnede Mona og satte sig op, mens hun tog sig til hovedet. Hun så omtåget ud. Min mand slap mig, greb fat om Monas arme, tvang dem om på ryggen af hende og bandt atter bæltet fra hans natkåbe om hendes håndled.

”Du dummede dig, Mona. Nu bliver vi nødt til at ringe efter politiet.” Sagde min mand, idet han rystede på hovedet, som for at signalere, at han ikke kunne forstå, at Mona havde båret sig så tåbeligt ad. Tankere tumlede igennem mit hoved, og det tog et øjeblik før det stod klart for mig. Vi kunne ikke stole på Mona. Hun ville helt sikkert lyve for politiet. Og hvad skulle vi sige til dem?

”Nej, skat. Vi kan ikke overlade hende til politiet. Hun vil fylde dem med løgn. Hun har din sæd og mine safter på sig. Hun vil bilde dem ind, at vi bortførte og voldtog hende. Hun vil kunne fortælle intime detaljer om både dig og mig. Og hvad har hun stjålet? Er der noget spor efter hendes forbrydelser? Det bliver ord mod ord.” Sagde jeg, idet jeg kiggede ned på Mona, som sag bagbundet og nøgen på stuegulvet. Hun smilede og nikkede, som for at bekræfte mine værste anelser.

”I bliver nødt til at lade mig gå.” Klukkede hun og smilede lumsk. Min mand kiggede på mig. Igen for tankerne gennem mit hoved.

”Vi risikerer, at hun selv går til politiet. Eller værre endnu, til Ekstrabladet.” Sagde jeg, idet jeg kun alt for levende kunne forestille mig, at min mand og jeg ville blive hængt ud som sexmonstre der havde udnyttet en ung, uskyldig pige. Det ville blive grimt. Min mand kiggede på mig. Han nikkede. ”Men hvad pokker gør vi så?”

”Vi bliver nødt til at straffe hende.” Sagde jeg, idet der gik et gys gennem min krop. Jeg havde ofte fantaseret om at være dominant og sadistisk, men da jeg indså hvad vi blev nødt til at gøre, overgik det enhver fantasi jeg nogensinde havde haft. Jeg tav et øjeblik, mens jeg overvejede situationen igen. Men ligegyldigt hvordan jeg vendte og drejede det, kunne jeg ikke komme frem til nogen anden konklusion. ”Vi bliver nødt til at… at dræbe hende.”

”Hvad? Er du sindssyg?” Hylede Mona, idet hun stirrede op på mig med en blanding af rædsel og mistro i sine øjne. Min mand kiggede på mig. Så kiggede han på Mona. Endeligt kiggede han tilbage på mig. Jeg kunne se på udtrykket i hans øjne, at han tænkte så det knagede. Endeligt nikkede han. ”Ja, det er nok desværre den eneste måde.”

”Det kan I da ikke, har I fået fuldstændig knald i låget?” Hylede Mona, mens hun sled og kæmpede for at komme fri af de snærende bånd. ”Lad mig gå! Jeg siger ikke noget ti nogen, det sværger jeg!”

”Du forsøgte at dræbe min kone to gange. Der er bare no-way-in-hell at du får lov til at gå uden straf.” Sagde min mand, med en stemme så kold, at den fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig – mere end situationen som sådan allerede havde gjort. Han gik hen til hende, og pressede hende hårdt ned på gulvet igen, idet hun prøvede at komme på benene. ”Du bliver bare der, kælling.” Vrissede han. Så kiggede han hen på mig. ”Hvordan gør vi det?”

”Først prøvede hun at stikke mig ned, og senere forsøgte hun at kvæle mig.” Sagde jeg, idet jeg mærkede en kriblen i min mave, som jeg aldrig havde følt før. Aftenen havde allerede budt på oplevelser, som havde overgået mine vildeste fantasier. Nu stod jeg overfor en beslutning, som jeg aldrig nogensinde havde troet jeg skulle træffe i mit liv. Det både skræmte og ophidsede mig. ”Jeg vil have, at hun skal opleve det hun ville gøre ved mig. Jeg vil have, at hun bliver stukket med kniven, mens hun bliver kvalt. Lyder det ikke rimeligt?”

Mona hylede og forsøgte atter at komme på benene. Min mand gav hende et hårdt skub, så hun faldt om på gulvet. Han nikkede. ”Jo, hun fortjener det, den skøge.” Sagde han. ”Sørg for, at hun ikke render nogen vegne, så henter jeg kniven og lidt til a dække af med, så vi ikke får blod ud over det hele.”

Jeg gik hen til Mona, idet min mand forlod stuen. Hun kiggede op på mig med store øjne. ”I må ikke gøre det her. Jeg beder jer! Jeg er ked af, at jeg angreb dig, det er jeg virkeligt! Men jeg er kun 18 år, tænk over det. Vi begår alle fejl. Fortjener jeg ikke tilgivelse? Du gav mig en chance. Vil du ikke nok give mig én chance mere, jeg beder dig? Jeg lover… jeg sværger… at jeg ikke vil sige noget til nogen!”

Jeg så ned på hende. Hun så elendig ud. Hendes ellers så smukke og selvsikre øjne var pludselig fulde af ydmygelse, rædsel og tvivl. Hendes joviale smil var erstattet med et mut udtryk, og hendes læber bævede, som om hun var lige ved at græde. Jeg fik ondt af hende, det gjorde jeg virkeligt, men i mit hjerte havde jeg truffet beslutningen. Jeg rystede på hovedet. ”Du forsøgte at dræbe mig, men jeg gav dig en chance, Mona. Jeg stolede på dig. Og hvad var takken? Du forsøgte gud hjælpe mig, at dræbe mig igen! Tror du, at jeg er komplet idiot? Tror du virkelig, at jeg vil stole på et eneste ord der kommer ud af din løgnagtige mund?”

”Men jeg er jo kun en stor pige!” Hylede Mona og prøvede atter at komme på benene. Jeg sparkede hende i ryggen, så faldt på maven, så lang hun var på gulvtæppet mellem sofaen og sofabordet. Jeg satte en fod på hende røv, så hun ikke kunne komme op. Hendes nøgne numse føltes dejligt varm mod min fod. Hun lå og vred sig og fnøs, indtil min mand kom tilbage til stuen. I sin ene hånd havde han Monas kniv, under den anden arm bar han en lang rulle gennemsigtig afdækningsplastic, som var blevet til overs dengang vi havde malet lofterne oppe på første sal.

Min mand trak først lænestolen og sofaerne ud til væggen, så flyttede han sofabordet helt hen foran fjernsynet, og fik på den måde ryddet det område midt i stuen, som var dækket af et det store, ruhårede sofatæppe. Her rullede han afdækningsplasticen ud over sofatæppet, før han gik over til Mona, samlede hende op i hans muskuløse arme, og bar hende ind midt på tæppet. Hun hylede og sparkede, men det generede han ikke. Han lagde hende ned på ryggen, og hun stønnede af smerte, da hendes kropsvægt pressede hendes sammenbundne arme ned. Der lå hun og spjættede, som en skildpadde der ligger på skjoldet, ude af stand til at vende sig om eller komme op at stå.

Sandt at sige, så nød jeg at se hvor ynkelig og hjælpeløs hun var. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var vred på hende, idet hun havde brudt den tillid jeg havde vist hende tidligere, eller om det var fordi jeg sympatiserede med hende, og levede mig ind i hendes desperate situation. Måske var det simpelthen fordi jeg nød den magt min mand og jeg nu havde over hende, eller fordi den situation vi nu befandt os i, var så ekstrem og spændende, at den fik mig til at føle mig levende som aldrig før. Eller måske var det en kombination af alle fire årsager, og en masse andre ting jeg endnu ikke havde tænkt på. Under alle omstændigheder, så var situationen alt for overvældende og ophidsende til, at jeg lod mig tæmme af de moralske og etiske barriere, som ellers ville have holdt mig tilbage.

”Vil du, eller skal jeg?” Spurgte min mand, idet han rakte kniven frem mod mig. Jeg smilede. ”Ville du dræbe for mig?” Spurgte jeg beæret. Han nikkede. Jeg smilede igen. ”Jeg elsker dig, skat. Men lad os gøre det sammen. Du kvæler hende og jeg stikker kniven i hende.”

”Jeg beder jer, jeg er 18 år! For guds skyld, da!” Hylede Mona, da jeg tog kniven, satte mig overskrævs på hendes mave og placerede min ene hånd på hendes bryst, midt mellem hendes to dejlige, perfekte bryster. Min mand tog en pude fra sofaen og satte sig på hug bag hendes hoved.

”Nej, skat, brug det her.” Sagde jeg og trak bæltet ud af i min natkåbe, som lå på gulvet ved siden af der hvor sofaen havde stået. Jeg smilede, lidt genert, bange for om han ville syntes, at mit ønske var lidt for mærkeligt eller perverst. ”Jeg vil se udtrykket i hendes ansigt, mens hun kæmper for sit liv.”

”Du er sindssyg! Du er en sindssyg kælling!” Vrælede Mona, med skinger og desperat stemme. Hendes hårde ord øgede kun min lyst til at se hende lide. Min mand nikkede og smilede. Han forstod. Han var enig. Han tog bæltet og viklede det to gange om Monas glatte, slanke hals. Mona fnysede og slog med hovedet, men det hjalp intet. Jeg sad på hende, og holdt hende fast med min kropsvægt og mine ben. Hendes arme var bundet på hendes ryg, og blev desuden holdt fast af både min og hendes egen kropsvægt. Hun var hjælpeløs, og jeg kunne se i hendes øjne, at hun var klar over det.

”Ok, Ok, glem det, glem alt hvad der er sket! Vi er voksne, fornuftige mennesker. Hvad skal der til? Hvad skal jeg gøre for jer, for at I lader mig leve?” Sagde Mona insisterende, mens hun tydeligt anstrengte sig for at bevare fatningen. ”I kan holde mig fanget, jeg kan blive jeres husslave, jeg kan bruge al min tid og alle mine kræfter på at tilfredsstile jeres behov. Bare lad mig leve, jeg beder jer, lad mig leve!”

”Du har allerede tilfredsstillet en af minde allerstørste fantasier.” Sagde jeg, idet jeg lod spidsen af kniven finde frem til punktet mellem hendes bryster, og pressede den let mod hendes hud, så hun kunne mærke det kolde, spidse stål. ”Og du har gennem dine gemene handlinger bevist, at du ikke er værdig til at tilfredsstille mig i fremtiden. Men sandt at sige, så tror jeg faktisk, at de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt fantaserer om hvordan det ville være at dræbe et andet menneske. Den fantasi kan du få lov til at tilfredsstille. Det vil så være det sidste du gør i dit liv, Mona.”

”Nej, jeg beder dig, menneske til menneske, kvinde til kvinde!” Skreg Mona. Hendes desperate skrig ramte en streng i min sjæl. Den rædsel hun gennemlevede, den uudgrundelige gru for døden, for ens eget endeligt, for afslutningen, for det ukendte, det er en fundamental menneskelig følelse, som jeg selv havde tumlet med gennem hele mit voksenliv, og som jeg nu oplevede gennem dette dejlige, unge væsens lidelser. Hun var mig og jeg var hende. Alle der lever skal dø. Det er uundgåeligt. Døden er vores skæbne, fra det øjeblik vi bliver undfanget. Jeg sluttede blot den cirkel, som under alle omstændigheder bliver sluttet. Begyndelsen og enden. Livet og døden.

”Du skal dø nu.” Sagde jeg, idet jeg følte en voldsom bølge af nydelse brede sig gennem min krop. Jeg nikkede til min mand. Mona skreg, så hendes smukke læbe og ansigt blev forstrakt i en grusom grimasse. Min mand trak i bæltet, så det strammede sammen om Monas hals. Jeg lænede mig forover, og lagde min vægt bag kniven, så spidsen borede sig gennem Monas hud, på det bløde sted, midt mellem hendes bryster, og lige under hendes brystben.

Mona strakte halsen og bøjede hovedet, så hun kunne se det sted hvor knivens glinsende klinge forsvandt ind i hendes bløde, unge kød. Hendes øjne blev uhyggeligt store og hun skreg et grusomt skrig, et skrig fuld af vanvid og smerte, et skrig, der lød mere som et dyr end et menneske. Hendes skrig blev til en hvæsen, hende hvæsen blev til en rallen, og hende rallen blev til en serie gisp, som blev svagere og svagere, i takt med at min mand trak hårdere og hårdere i bæltet om hendes hals. Jeg stødte kniven helt i bund. Mona vred sig. Hendes ansigt forvred sig i en grusom grimasse, og tungen stod ud af munde på hende, uden at der kom en lyd over hendes læber. Men hendes øjne var ét stort skrig; et skrig af smerte, et skrig af desperation, et dybt inderligt, eksistentialistisk skrig, der vel bedst kunne oversættes til ordet ’hvorfor?’. Spørgsmålet stod malet i hendes øjne, i hendes ansigt, i hele den måde hendes døende krop reagerede på. Jeg kunne kun alt for levende forestille mig hvad der gik gennem hovedet på det stakkels væsen, i dette ultimative øjeblik. Hvorfor skal jeg dø? Hvorfor nu? Hvorfor skal alt slutte? Hvorfor må jeg ikke blive ved med at leve? Hvorfor mig? Hvorfor? Hvorfor? Det spørgsmål stiller vi os alle, i de ultimative øjeblikke i vores liv, og selv om Mona ikke kunne sige ordet, rungede det som et ekko gennem min bevidsthed.

”Døden har ingen berettigelse, den har ingen retfærdiggørelse, den er bare at faktum.” Hviskede jeg, idet jeg bøjede mig ned og kyssede Mona på panden. Samtidig drejede jeg mit håndled, så kniven blev vredet rundt inde i hende, og jeg skubbede den opad, så klingen måtte bevæge sig op inde bag hendes brystben, op mod hendes hjerte. Udtrykket på hendes ansigt var ufatteligt. Hendes øjne, store, blanke, stirrende, intense, fulde af rædsel og smerte. Hendes mund, der åbnedes og lukkedes, mens hun kæmpede for at få luft ned i lungerne. Hendes krop, der vred sig i smerte fra den langsomme kvælning og den intense smerte fra kniven der gennemborede hendes bryst. Hvor megen smerte og rædsel kan et menneske indehold, før bevidstheden bryder sammen? Jeg vidste det ikke, men jeg kunne se at Mona hastigt nærmede sig grænsen.

Jeg trak kniven ud af Monas bryst. Hun vred sig og skreg endnu et af hendes tavse skrig. Blodet vældede op af såret, midt mellem hendes bryster, og løb ned over hendes mave, i fordybningen mellem hendes velformede mavemuskler, indtil det nåede navlen. Her dannede det en lille sø, som der voksede tre arme frem fra, to der løb ned på hver sin side af hendes mave, og en som fortsatte ned til hendes køn og dannede en lille pøl mellem hendes ben. Blodet var rødt og mørkt, og det så fantastisk ud mod hendes hvide hud. Det lignede næsten kirsebærsauce på risalamande.

Mens jeg stod og nød synet af Monas døende krop, så jeg hvordan rædslen i hendes øjne voksede til en næsten ufattelig intensitet. Hendes krop var spændt og hendes ryg krummede op fra gulvet som en bue. Hele hendes krop dirrede. Hun sparkede ynkeligt med benene. Hun var i ufattelig smerte, det var tydeligt. Alligevel følte jeg langt mere ophidselse end sympati; både fordi jeg et eller andet sted følte at hun fortjente at dø, men også fordi dødskampen gjorde hende endnu smukker end hun havde været før. Jo, hendes ansigt var fortrukket i en uhyggelig grimasse, og rædslen i hendes øjne var noget af det mest skræmmende jeg nogensinde havde set, men at se hende lide, at se hende drive hjælpeløst mod døden, mod undergangen, understregede mere end noget andet, at hun var en krop, et objekt, en genstand jeg havde nydt – og kasseret. Jeg følte mig som en almægtig dronning, som havde dømt en ulydig sexslave til døden. Følelsen var berusende!

Monas øjne rullede op i hovedet på hende. Hendes krop skælvede så voldsomt, at det så ud som om hun havde epilepsi. Tungen stod ud af munden på hende, og den var helt mørkeblå. Hendes ben var hævet fra gulvet og rystede voldsomt op og ned, mens blodet strømmede ud af hullet i hendes bryst. Hendes patter gyngede og skvulpede, i takt med hendes krops voldsomme skælven. Det var et fantastisk syn. Så blev hun pludseligt stiv som et bræt. Det varede et eller to sekunder. Så kollapsede hun totalt, slap som en dukke.

”Jeg tror hun er væk nu.” Sagde min mand og lagde prøvende en finger på hendes hals. Han så op på mig og nikkede. Så smilede han. ”Skat, læg dig op i sengen og slap af, så få jeg pakke affaldet her sammen og smidt ud i en sort affaldssæk i garagen. I morgen tager jeg posen med ud på en af mit firmas elværker. Der vil hun hurtigt forsvinde, når jeg smider hende i en af de store ovne. Så behøver vi ikke tænke mere på det.”

”Du er fantastisk.” Sagde jeg oprigtigt, kyssede ham på panden og gik op og lagde mig. Selv om jeg var udmattet, ekslede vi inderligt, da han lidt sener kom op i seng. Vi måtte begge have været ekstra tændte, for vores elskov var vildere og mere intens end nogensinde før. Jeg fik to vidunderlige orgasmer, før jeg kollapsede på sengen og langsomt lod mig glide ind i søvnens rige. Den aften følte jeg ikke der manglede noget. Det var første gang i mange, mange år, at jeg var fuldstændig mæt og tilfredsstillet af de oplevelser, jeg havde fået den dag.

-SLUT-

21 kommentarer

1. Koldingfyren

   18/07/2018 kl 15:03

   Uhyggelig godt skrevet. Tror ikke jeg har følt sådan en skræmt følelse indvendig da de dræber hende men super detaljeret. Flot skrevet og virker næsten alt for virkeligt 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 15:51 - som svar på Koldingfyren

     Hej Koldingfyren,

     Mange tak, glad for du fik en oplevelse ud af at læse den 🙂

     Mvh,
     MajaF

     2+

     Besvar kommentar
2. Anonym

   18/07/2018 kl 11:15

   Lidt foruroligende hvor omhyggelig finalen er 😉 men ikke noget at blive helt hysteriske over, tværtom godt skrevet og troværdig, fint lille drama, hvor der kun er tilbage at vente på anden gang, tredje.. 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 11:34 - som svar på

     Tak, tak. Går faktisk og funderer lidt over en fortsættelse 🙂

     4+

     Besvar kommentar
     • Anonym

       18/07/2018 kl 12:54 - som svar på MajaF

       Selvfølgelig! Hul på bylden, blod på tanden, alt det jazz 😀 Måske er der andre små, småforbrydere i omegnen, der trænger til at blive “purged” 😀

       0

       Besvar kommentar
   • Anonym

     18/07/2018 kl 13:00 - som svar på

     Uh, måske en veninde, hvis mand holder sig en lille skank ved siden af. Kunne jo danne et helt hyggefællesskab af hævngerrige overklassekvinder med hang til mord – god titel forøvrigt 😀

     1+

     Besvar kommentar
3. Marcus

   18/07/2018 kl 9:38

   Fed slutning!

   4+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 10:05 - som svar på Marcus

     Hej Marcus,

     Jeg har hørt om dig, via en anden novelleside, så tænkte nok du ville syntes om det. Jeg er glad for, at jeg havde ret 🙂

     Mvh,
     MajaF

     2+

     Besvar kommentar
     • Denkaadekyk

       18/07/2018 kl 11:06 - som svar på MajaF

       Match made in heaven ( or is it hell)

       Jeg har smidt 5 stjerner og glæder mig til at læse den igen.

       2+

       Besvar kommentar
4. Ond Stedfar

   18/07/2018 kl 9:02

   Vanvittigt flot skrevet ? Jeg blev voldsomt frastødt af din beskrivelse af drabet, og det skal du tage som en kæmpe kompliment ??

   4+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 10:06 - som svar på Ond Stedfar

     Hej Stedfar,

     Jeg, det var også meningen, at det skulle være grusomt. Tak for roserne 🙂

     Mvh,
     majaF

     1+

     Besvar kommentar
5. Den Liderlige Bedstefar

   18/07/2018 kl 0:09

   Afslutningen som sådan, var ikke min kop the (jeg drikker kaffe).

   Men det var en imponerende beskrivelse, først de erotiske lege, der var utroligt ophidsende. En intens beskrivelse af hvordan orgasmerne føltes og blev oplevet.

   Og så oplevelsen af Monas endeligt, der var så nøjagtigt beskrevet, så man skulle tro, at forfatteren havde oplevet at se et andet menneske blive aflivet. For det var ikke et drab, da det sker hurtigt og “humant” (turn off). Det var en aflivning, hvor man kunne følge livet sive ud af personen.

   Jeg ville personligt have indrettet en fangekælder, hvor Mona kunne “opbevares” med en jernring om halsen, og en kæde derfra til en solid krog . Og så kunne hun benyttes, når lysten var der. Og så kunne hun udlånes til særligt udvalgte gæster, når vi holdt sexpartys ….

   2+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 0:22 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

     Hej Bedstefar 🙂

     Jeg er glad for, at du fandt beskrivelserne livagtige. Det bestræbte jeg mig også på, da jeg skrev historien. Jeg kan lide din idé med fangekælderen og sexslaven, men det ville ikke have været samme dramatiske klimaks i historien, som drabet er det.

     Mvh,
     MajaF

     1+

     Besvar kommentar
6. MajaF

   17/07/2018 kl 23:40

   Så kom den ud! Det er jeg glad for 🙂

   Det er mit første forsøg på en novelle, som nok er en smule anderledes end de fleste, men sådan er jeg, he he. Håber I alligevel tager godt imod den.

   Så lige der står ‘gide’ i stedet for ‘glide’ i den sidste paragraf. Syntes ellers jeg havde fået luget de fleste fejl ud, men den missede jeg. Kan man rette i en udgivet historie?

   Mvh,
   MajaF

   3+

   Besvar kommentar
   • Den Liderlige Bedstefar

     18/07/2018 kl 0:18 - som svar på MajaF

     Du er en pige/kvinde, som det kunne være interessant at møde IRL. Du må kunne få de mest spændende ideer til rollespil. Ikke bare for 2-3 personer, men for et helt hold af sexhungrende personer, i en sexklub f.eks.

     Knus og Kram
     og held og lykke med dit videre forfatterskab ….

     2+

     Besvar kommentar
     • MajaF

       18/07/2018 kl 10:08 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

       Hej Bedstefar,

       Tror nok jeg ville skuffe dig. Jeg er vidst en ret gennemsnitlig (og ret gift) forstadsfrue 🙂

       Mvh,
       MajaF

       2+

       Besvar kommentar
       • Den Liderlige Bedstefar

         18/07/2018 kl 12:45 - som svar på MajaF

         Jeg er også ret gift, men derfor kan man jo godt få en på opleveren!

         Alt det med monogami er en religiøs opfindelse, der skulle fratage folk at have det sjovt “i flæng med andre” i polyamorøse forhold, hvor også bisider afprøves ….

         1+

         Besvar kommentar
   • Totalsex.dk

     18/07/2018 kl 4:26 - som svar på MajaF

     Vi har rettet 🙂

     2+

     Besvar kommentar
     • MajaF

       18/07/2018 kl 10:06 - som svar på Totalsex.dk

       Perfekt, tak 🙂

       1+

       Besvar kommentar
7. Anonym

   17/07/2018 kl 22:46

   Sikke en dramatisk historie! Ikke engang Shakespeare kunne have skrevet det bedre!

   1+

   Besvar kommentar
   • MajaF

     18/07/2018 kl 0:02 - som svar på

     Hej,

     Hold da op, det er noget af en sammenligning! Det fortjener jeg næppe, men jeg er glad for, at du syntes om historier 🙂

     Mvh,
     MajaF

     2+

     Besvar kommentar