Da hendes ansigt er tæt på min pik, beder jeg hende stikke tungen ud og slikke på latexen..Hendes varme tunge

Forfatter: Gerningsmanden

Efterfølger til “Dalmatineren”

Døren ind til legerummet står åben, netop, som jeg har efterladt den. Vi forsætter hen mod bukken med rebene og lædermanchetterne. Mine hænder ligger på hendes skuldre og jeg fører hende fremad. Da vi kommer hen til bukken, vender jeg hende om, så hun står med front mod mig. Jeg skubber hende blidt tilbage mod bukken, så hun læner sig tilbage mod den og finder balancen. Da jeg slipper hende står hun usikkert og med armene bag sig finder hendes hænder bukken og hun forsøger at mærke sig frem til, hvad det er hun står op af. Hun mærker det bløde læder som delen man ligger på er beklædt med, men det gør hende ikke klogere på, hvad det er.

Jeg tager rebene og lægger et af dem på hver af hendes skuldre. Med det samme løfter hun hænderne for at mærke efter, hvad det er.

Jeg dasker hendes hænder væk og som til en hund siger jeg lyden

”Ah ah, ikke røre – forstået!” – det er egentligt ikke et spørgsmål lige så meget, som det er en kommando. Hun fornemmer det med det samme og sænker meget hurtig hænderne igen. Hendes ansigt er rettet direkte mod mit og jeg fornemmer at hun er meget usikker på, hvad der foregår. Jeg strækker min pegefinger ud og lægger den under hendes hage. Løfter hendes ansigt let op så vi ville have kigget hinanden i øjnene såfremt blindfoldet ikke havde været der.

Jeg konkluderer ud fra hendes gestikuleren med munden, læberne og tungen af hun er tør i munden og måske endda tørstig efter at have haft kluden i munden så længe.

Med min nuværende plan in mente måtte jeg hellere løse dette issue inden alt for længe.

Jeg beder hende blive stående op ad bukken, mens jeg trådte lidt væk fra hende.

Med rolige skridt trådte jeg yderligere baglæns og forsøgte at være så stille, som muligt, så hun ikke vidste, hvilken retning jeg gik i. Hun kiggede lyttende rundt og så forvirret ud. Jeg var nu henne ved døren ind til hendes lille hjem. Jeg tænkte lille hjem for mig selv og smilede ved tanken. Står stille og betragter hende.

Min lille Lolita dukke. Hun overrasker mig faktisk lidt, da hun forsætter med at stå stille og afventende til trods for at hun har hænderne fri nu.

Da jeg vender mig rundt for at træde ind i det lille the køkken rammer min fod dørkarmen for neden. Jeg ømmer mig lidt. Ikke fordi det gjorde synderligt ondt, men fordi jeg bliver overrasket over at min fod rammer noget. Først kigger jeg ned, men ud af øjenkrogen ser jeg nu at hun river blindfoldet af og smider det fra sig. Inden det overhovedet rammer gulvet, har hun hurtigt orienteret sig rundt i det forholdsvist dunkle legerum. Da hun ser lyset i omklædningsrummet, sætter hun retning, derud med det samme. Hun er halvvejs igennem legerummet førend at jeg når at sætte i gang efter hende.

Hun når den låste dør ud til garagen før mig og panisk flår og vrider hun i dørhåndtaget.

Med det samme hun indser det ikke er en flugtmulighed vender hun sig om.

Da hun ser mig komme imod hende i roligt tempo, bevæger hun sig hen mellem skabene og kigger panikken rundt. Synker sammen på gulvet og en ukontrolleret gråd, da hun indser hun ikke kan flygte.

På røv og albuer kravler hun baglæns næsten helt ind i et skab, da jeg træder ind i omklædningsrummet. Jeg står i min fulde højde og kigger ned på hende, liggende på bunden af skabet. Hun kigger panisk rundt, som om hun leder efter et musehul at kravle ned i, for at undslippe mig. Efterhånden, som jeg roligt nærmer mig hende bliver hendes kropssprog mere og mere panisk og ukontrollerbart for hende. Da jeg er helt hende ved hende og betragter hende, stivner hun. Hun har lukket sine øjne og næsten kniber dem sammen med al sin kraft.

Hun reagerer ikke på at jeg bukker mig næsten ind i skabet og rækker min hånd frem mod hende. Men hendes gråd fylder hele lokalet og ræsonnerer helt ind i legerummet bag os.

Et skinger og højt skrig kommer over hendes læber da hun mærker jeg tager kraftfuldt fat i hendes hår. Begge hendes hænder finder med det samme min hånd.

Om det er fordi hun frygter at jeg vil hive hende op ved hjælp af håret ved jeg ikke, men det ville umiddelbart give mening. Men så let slipper hun ikke.

Jeg trækker let op i håret, men uden at det gør ondt på hende. Det er ikke meningen.

Hun skal selv hjælpe til, Helt frivilligt. Mens jeg trækker let 2. gang siger jeg med let lejende stemme: ”Rejs dig op”

Om hun ikke forstår, ikke kan rejse sig, eller bare ikke vil eller måske stadig er for panisk til overhovedet at opfatte, hvad jeg siger til hende, er underordnet.

Jeg gentager det gerne et par gange til, så hun har en chance. Ikke for at være venlig, men hun skal have chancen for at samarbejde. For at overgive sig og for at indse at det er i hendes egen bedste interesse.

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg når at gentage sætningen.
Men til sidst slipper hun med først den ene hånd, så den anden.

Da jeg mærker hun forsøger at sætte af med hænderne, trækker jeg dominant op i håret på hende. Hun må gerne mærke at det er mig, der bestemmer og at det hun lige har gjort får konsekvenser. Et eller andet sted læste jeg at børn har det bedst med faste rammer og strukturer. Tror måske det var i Frustreret Videnskab. Men i hvert fald er hun kommet til rette sted.

Da hun kommer helt op ad stå svajer hun let rundt og skal lige finde balancen igen.

Hendes øjne er fuldstændigt tårevædede og det virke til at hun ikke ser helt optimalt pga. tårerne. Det gør ingen forskel tænker jeg først. Men efterfølgende tænker jeg at jeg mangler hendes reaktion. Hun sveder og sveddråberne løber ned ad ryggen på hende. Hendes ansigt er tillige dækket af fugtig hud. Hendes hovedbund er brandvarm. Jeg kan mærke det gennem latexhandskerne og det tænder mig.

Hun er bomstille. Måske hun godt allerede ved at det får konsekvenser.

Måske hun bare ikke kan overskue situationen. Måske panikken stadig fylder hele hendes bevidsthed. Uanset, er hun der, hvor jeg nyder at observere hende og nyder hendes kropssprog og hele situationen. Magten liderligheden og forbarmelsen overfor hende.

Da hun efterhånden kommer lidt til sig selv, begynder hun at kigge sig om i lokalet.

Ved synet af gasmaskerne og latexmaskerne på flamingohoveder maler der sig, et ansigtsudtryk af panik i hele hendes kropspositur.

Hun kigger skiftevis direkte på mit ansigt iført maske og maskerne på væggen på flamingohovederne. Så på gasmaskerne igen. Hun begynder at ryste af skræk og utilpashed. Jeg nyder synet af hende kropssprog og ansigtsudtryk.

Og glæder mig endnu mere ved tanken om hendes reaktion første gang jeg har en af gasmaskerne på. Men for nu er det noget andet der er på spil.

Jeg spænder let i hånden og det trækker i håret på hende og hun lægger mærke til at jeg peger ind mod legerummet. Hun giver et let og opgivende ynk fra sig inden hun tager det første skridt. Nærmest i slowmotion går vi tilbage. Men denne gang ikke hen til bukken. På vej derhen står der en blød og komfortabelt læderbetrukken lænestol, med en kort siddeflade. Jeg drejer hende en kvart omgang rundt, så hun står med front til stolen.

”Gentager du dette her stunt, bliver det fysisk afstraffelse næste gang, forstået” hvisker jeg ind i øret på hende.
Hun stivner af skræk og jeg tager det, som at hun har forstået budskabet.

”Du husker nok den lille elektriske ting, der gav dig stød ikke sandt?

Hun skriger allerede inden jeg når at afslutte sætningen.

I the køkkenet henter jeg en flaske vand fra køleskabet. På vej hen mod lænestolen går jeg bag om hende.
Bevidst tæt op ad hende så hun er bevidst om at jeg er tilbage i hende nærhed.

Vel til rette siddende i lænestolen finder jeg den lille fodstøtte frem, der står under stolen. En lille fodstøtte til en gammel rokkestol, som jeg har fået betrukket med læder. Under læderet er et stykke memoryskum, som former sig efter knæene der hviler sig på den. Da jeg skubber den frem mod hende stirrer hun fast ned på den. Endnu har hun ikke ænset mig.

Jeg betragter hende længe og hendes krops rysten aftager en smule. Stadig dog yderst ukomfortabel i hele situationen.

”Kig på mig” siger jeg til hende. Mit toneleje er afslappet, men tydeligt og klart.

Jeg nyder hendes usikkerhed. Igen gentager jeg at hun skal kigge på mig. Og denne gang ser jeg at hun stille kigger fra først min fod og så længere og længere op ad mig. Da vore øjne får kontakt, giver hun en lille skrig fra sig og næsten panisk kigger hun ned igen.

Jeg smiler. En nydelig reaktion på min sorte maske.

Beslutter mig for lidt ondskab i form af situationen.

”Kig mig i øjnene” siger jeg til hende og lader kommandoen hænge i luften til den siver ind hos hende. Igen kigger hun forsigtigt op ad mig og denne gang ser vi hinanden direkte i øjnene. Hendes pupiller udvider sig, med det samme, som om frygten breder sig i hendes bevidsthed.

Hun kigger ned på mine hænder og tilbage op på min maske og gentagne gange får vi øjenkontakt, mens hun kigger rundt på mit ansigt.

Det eneste på mig, der er frit og hvidt og ikke er dækket er sort tætsiddende latex er mine øjne, de 2 huller foran mine næsebor og mine læber.

Tårerne løber igen ned ad kinderne på hende. Og hendes hulkeri giver genlyd i rummet.

Jeg lader hende græde færdig for nu og da hun er færdig, spørger jeg hende:
”Hvad tænker du på lige nu”

Hun braser ud i ukontrolleret gråd igen og hun svarer grådkvalt:
”Jeg vil hjem til min moar-ar-ar-ar-aaaarr” – stemmen knækker og hun græder uafbrudt.

”Det her er dit nye hjem og jeg er din nye far” Lige da jeg siger ordet far bukker hun sig lidt sammen forover og har igen problemer med balancen.

”Kan du sige far?” spørger jeg hende, mens jeg forsøger at få øjenkontakt med hende.

Det lykkes ikke og hun svarer ikke. Hun kigger vantro ud i luften.

Hun kigger ned i gulvet, mens hun svarer modvilligt:
”Du er ikke min far-ar-ar” ordet kommer ud i hug og hun kæmper for at holde stemmen.

”Det er jeg fra nu af og du kommer til at kalde mig far eller Herre” Jeg kigger på hende, mens jeg siger ordene og hun ser ud, som om de rammer hende hårdt.

”Jeg vil ikke” svarer hun stille og kigge stift ned i gulvet”

”Det ved jeg godt du ikke vil lille skat, men det kommer du til” svarer jeg næsten venligt og motiverende.
Kan du huske vi snakkede om at hvis du samarbejdede var det nemmere for dig selv?” Hun kiggede kortvarig på mig, da jeg var færdig med sætningen.

Om hun rent faktisk kunne huske det eller ej, vidst jeg ikke, da hele situationen fra da jeg trak hende ind i varerummet på legepladsen i parken jo kunne have overvældet hende og panikken gjort at hun ikke kunne huske det hele eller dele af det.

”Må jeg høre dig sige ordet Herre?” Spørger jeg hende næsten sødt og venligt. Jeg håber det måske er en nemmere start og at jeg derfra kan få hende til at sige far senere. Jeg tænkte kort på om hun havde haft et godt forhold til sin far, men det var jo hamrende underordnet fra nu alligevel og jeg var faktisk også ligeglad.

Hun mumler stille et ord, der lyder, som om hun forsøger at sige noget, der minder om herre, men det er utydeligt og hun kigger mig ikke i øjnene imens, så det tæller ikke.

”Hvad sagde du lille skat, jeg hørte dig ikke?”

Igen mumler hun ordet, denne gang lidt mere effektfuld, men stadig mumlende.

Kig mig i øjnene og sig det, så jeg tydelig kan høre det” siger jeg til hende med lidt kraft i stemmen, så hun bedre forstår at hun skal lægge lidt mere energi i forsøget.

Hun kigger længe på mig og lige da hun skal til at åbne munden stopper jeg hende inden hun når at påbegynde sætningen. Jeg sætter vandflasken på fodstøtten foran hende og siger:

Lykkes det for dig denne gang får du lidt at drikke, det tænker jeg du har brug for og ellers finder jeg kluden frem og stopper den i munden på dig igen fordi du ikke gør, som jeg siger. Du er forhåbentligt ikke i tvivl om at jeg mener det”

Vi har kort øjenkontakt og jeg fornemmer ud fra blikket i hendes øjnene at hun godt ved at jeg mener alt jeg siger.

Hun kører febrilsk tungen rundt i munden. Det er let at se at hun netop igen blev mindet om hendes tørre mund og behovet for en slurk vand.

Med tungen ude af munden fanger hun en tåre på vej ned at kinden.

”Herre må jeg få lidt at drikke?” Det var som om den ene tåre på hendes tunge havde gjort underværker. Jeg var faktisk lidt imponeret. Men tog jeg selv i ikke at vise det.

”Selvfølgelig må du det efter at have taget dine trusser og sokker af” svarer jeg som det mest naturlige i verden. Mit lille sorte dominante og ondskabsfulde univers.

”Mine trusser?” siger hun spørgende og kigger forundret på mig.

”Ja tak jeg vil gerne se dig nøgen”

”Hvorfor” svarer hun prompte og yderst forundret.

”Jeg vil gerne nyde synet af din nøgne krop til min fulde rådighed”

”Hvad betyder rådighed” spørger hun kritisk og i forsvarsmode rent mentalt.

”Det betyder at du er min og jeg bestemmer, hvad der skal ske”

Hun får et vredt og hulkende ansigtsudtryk i ansigtet med det samme.

”Men nu sagde jeg jo ordet herre, hvorfor må jeg så ikke få det vand du lovede mig”, spurgte hun, som om hun just var blevet behandlet meget uretfærdigt.

”Du må få alt det vand du kan drikke, når du har fjernet dit tøj og jeg tror du har behov for lidt at drikke, så overvej om det ikke er det værd for dig” svarede jeg drillende.

Hun tænkte sig om og forsøgte at synke, men havde besvær med det. Måske fordi hun var tør i halsen. Hun kiggede ned ad sig selv. Så kiggede hun lidt tomt rundt i rummet. Igen forsøgte hun at synke og måske fordi hun var mere bevidst om det, havde hun sværere ved det denne gang. Jeg puffede fodstøtten med vandflasken frem mod hende, som for at lokke og overtale hende.

Hun holder begge sin arme op foran sig, som var hun i forsvarsposition og frygten lyste ud ad hende. Jeg er ikke klar over om en 7 årig pige er seksuel bevidst om sin krop eller overhovedet ved, hvad sex inkluderer. Men hendes kropssprog i forsvarsmode er bemærkelsesværdigt synes jeg.

Jeg ved ikke om hun fornemmede at mine øjne grådigt var overalt på hendes krop.

Bortset fra de manglende bryster var hendes krop nu ellers feminin og spinkel, som en pigekrop burde være. Hendes små brystvorter var brune og har en pæn kontrast i farven til den øvrige hud. Jeg er spændt på om de er ømme og om det har en effekt at stimulere dem. Jeg tager mig selv i at tænke frem i tiden og forsøger at vende tilbage til nuet.

Hun står stadig usikkert og har endnu ikke flyttet trussen en millimeter.

Hun kigger ned på vandflasken og så ned ad sig selv og ned på sine trusser.

Igen kigger hun spørgende på mig. Denne gang lidt længere tid end før.

Hun skærer en ansigtsgrimmasse, som lige inden hun skal til at begynde at græde igen. Men som at hun var ramt at nye kræfter tager hun åbenbart mod til sig eller osse tager ønsket og behovet for lidt væske over. Hun samler benene og krydser knæene et par gange.

”Må jeg vende mig om, mens jeg tager dem af” spørger hun mig usikkert

Jeg stirrer hende fast i øjnene og hun kan ikke holde øjenkontakten ret længe før hun kigger ned i gulvet.

”Når jeg siger noget, så mener jeg det lille skat. Det her har allerede taget alt for lang tid, så havde du spurgt fra starten af, havde du måske fået lov, men nu nej, se så at komme i gang” Jeg er bevidst om min stemmeføring og hæver ikke stemmen, mens jeg siger det, men jeg er bevidst om at hun ikke er tvivl om at jeg mener det.

Med en tåre der starter sin våde løbebane fra kanten af øjet og ned over kinden mod kæben rækker hun sine arme ned mod trussekanten. Da hun læner sig lidt fremover og kigger ned ad sig selv, falder tåren fra kæbepartiet og ned på gulvet.

Gad vide om hun oplever dette på samme måde, som hendes værdighed der lige er faldet på gulvet eller. Jeg tænker ikke mere over tanken, men følger lystigt hendes bevægelser. Trusserne stopper omkring knæene på hende. Hun vrikker febrilsk med dem, så trusserne kommer ned til skinnebenene og falder af sig selv, resten af vejen ned mod anklerne.

Med det samme lægger hun hænderne i skødet af sig selv. Det er nu ret klart for os begge at hun har opdaget at jeg betragter hendes nøgenhed, som et sultent rovdyr. Jeg mærker min pik blive stiv og jeg kan mærke at latexen trækker huden omkring mit pikhovedet tilbage, mens pikken rejser sig. Jeg rømmer mig lidt, mens jeg lige løfter op i latexen. Jeg opdager at hun kigger på den voksende bule i mit skridt. Hun slår blikket ned igen.

Sokker og helt af med trusserne” siger jeg brunstigt til hende og opdager med det samme at det kom ud væsentligt mere vulgært end jeg mente det.

Lidt skræmt kigger hun på mig, mens hun næsten træder et skridt tilbage for at komme ud af trusserne.

Med den ene fod, der træder over tæerne på den anden fod, får hun den første sok af og gentager let og elegant bevægelsen med omvendt fodstilling.

Med den ene hånd dækkende over skridtet og den anden foran hendes brystparti, træder hun frem for at række ud efter vandflasken.

Jeg rækker en hånd frem for at stoppe hendes bevægelsen ned mod vandflasken.

Som om hun ikke havde set min hånd der rammer hendes skulder, giver hun et sæt fra sig, da min hånd rører hendes skulder. Hele hendes krop giver et spjæt da berøringen er fuldendt. Hun både kigger forskrækket på mig og forsøger at trække sig væk på en og samme tid. Hun er ved at miste balancen i handlingen. Med min anden hånd griber jeg hende mellem mine hænder på begge hendes skuldre og holder hende i et fast greb, så hun ikke falder.

”Rolig” kommer det hurtigt ud af mig og igen gentager jeg ”Rolig nu” denne gang med en mere behagelig stemmeføring og sagt i et mere beroligende stemmeleje. Hendes muskler slipper den spændte form de er i efterhånden, som hun genfinder balancen og bevidst fjerne jeg ikke hænderne fra der, hvor jeg greb i hende. Jeg løsner grebet og fornemmer at hun har balancen igen. Først slipper jeg med den ene hånd, så den anden.

Hun kigger usikkert rundt, men forbliver stående foroverbøjet og med armen rækkende ned mod flasken.

”Sæt dig ned på knæ på fodstøtten” siger jeg stille til hende.

Hun kigger på fodstøtten et kort øjeblik og begynder at sætte det ene knæ ned mod den. Da jeg vil give hende en hjælpende hånd på hendes skulder, så hun ikke mister balancen, løfter hun sin hånd afvisende og jeg lægger min hånd på mit eget knæ.

Lidt besværlig og meget lidt elegant kommer hun ned på begge knæ.

Hendes lår er lodrette og hun begynder at skrue kapslen af vandflasken.

Jeg stopper mig selv i at give hende besked om noget lige nu og her.

Hun spilder lidt vand ned ad kinderne på sig selv, men ænser det ikke.

Grådig drikker hun store mundfulde af vandet. Da hun kortvarigt stopper for at trække vejret, lægger jeg min hånd på hendes omkring vandflasker og min anden hånds pegefinger under hagen på hende. Løfter hendes ansigt så vi får øjenkontakt. Vandet må have haft en virkelig stor indvirkning på hende. Først da vi får øjenkontakt og vores ansigter er tættere end tidligere bliver hun igen bevidst om sin frygt for min blotte tilstedeværelse.

”Rolig nu, lille skat, rolig nu, du får lov at drikke det du har behov for, du behøves ikke at skynde dig” I en blid blanding af skeptisk frygt og mistroisk kigger hun blot tomt på mig.

Hun skærer en ansigtsgrimmasse, som var hun decideret hidsig og parat til at pande mig en på siden af hovedet. Jeg bibeholder øjenkontakten denne gang, så længe jeg kan holde den. Hun kigger væk, samtidig med at hun drejer hovedet og med alle hendes kræfter trækker hun hånden med flasken til sig og forsætter med at drikke. Denne gang dog i et væsentlig roligere tempo. Kapslen skruer hun på igen, da hun er færdig for nu med vandet.

Hun kigger spørgende op på mig, som for at spørge, hvor hun må sætte den.

”Sæt du den, hvor du har lyst, vandet er dit og jeg tager det ikke fra dig igen” Svarer jeg næsten kærligt. Skeptisk kigger hun først på mig og så rundt på gulvet for at finde et sted at sætte flasken. Den ender med at stå lige ved siden af hende og inden for rækkevidde.

Fodstøtten står ca 30 cm væk fra stolen, men det er nok til at jeg ikke kan sidde med samlede ben.

”Kom tættere på” siger jeg til hende. Men hun læner sig næsten tilbage bare ved tanken. Jeg sætter mine hæle på hendes blottede undersider af fødderne og trykker let på dem, så hun bliver mast ind mod mig.

Hun forstår åbenbart hentydningen for på mest kluntede vis humper hun i små hop ind mod mig. Tydeligvis bange for min nære tilstedeværelse og vore kroppe så tæt på hinanden at hun nærmest væmmes ved det. Hun kigger fra side til side på min knæ der er ud for hendes ansigt.

Lidt af hendes våde hår klistrer til hendes kinder. Hun trækker ansigtet til sig, da jeg rækker en strakt finger frem for at fjerne håret fra ansigtet af hende.

”En skam vi ikke har en hårelastik” siger jeg .

Stille og forsigtigt siger hun at hun har en i sin jakke lomme.

”Vil du hente den” spørger jeg hende stille.

Hun ser åbenbart en kærkommen mulighed for at komme væk fra mig og siger ja med det samme. Tydeligvis uden tanke på efterfølgende handling fra min side. Hun sætter begge sine hænder på mine knæ og rejser sig hurtigt op. Oppe at stå og lettere konfus spørger hun. Hvor hendes jakke er. Det er lidt sødt at hun allerede har glemt at den ligger i det andet rum og er klippet fuldstændigt i stykker.

Jeg peger ud mod omklædningsrummet. Hun går i samme retning.

Jeg afventer hendes reaktion på at hun ser sin jakke. Og ganske rigtig bryder hun i gråd, da hun ser resterne ligge på gulvet.

Efter lidt tid kan jeg dog høre at hun lyner lynlåsen til lommen op og finder hårelastikken. Med tårerne ned af kinderne kommer hun langsomt ind i legerummet igen. Hun står i døråbning og kigger fortvivlet hen mod mig.

”Kom her hen lille skat” siger jeg til hende, som det gamle perverse svin jeg nu engang er og med den intention jeg nu en gang har i tankerne.

Hun går den direkte vej hen mod, dog med afventende og meget langsomme skridt. Lidt inde i rummet peger jeg hen på bukken, hvor vi stod før.

”Tag rebene med her hen” siger jeg og peger på dem.

Hun kigger forvirret hen på bukken og ser rebene ligge der. Hun stopper op og vi ved begge at hun ved at om lidt bliver hun bundet. Jeg lader hende stå der lidt og nyder synet af hende nøgen og med hestehale. Sat højt i nakken, just, som jeg ønsker det.

Stille og tøvende går hun hen mod bukken. Stopper helt op og står, som forstenet foran rebene. Gad vide om hun helt havde glemt hele scenariet, hun befandt sig i, i den korte tid det tog at sætte hårelastikken i håret. Hun tager fat rundt om rebene og knuger dem i sini små hænder, men hun løfter dem ikke fra bukken.

Hun siger intet og jeg ville næsten ønske at hun gav mig fornøjelsen af hendes gråd igen, mens hun står der. Lille og uskyldig. Eller i hvert fald så længe det varer.

”Ligger taseren ikke også derovre” spørger jeg hende for at få hende tilbage til virkeligheden. Hun kigger over på mig spørgende og jeg gætter på at hun godt kan huske taseren og den smerte den forvoldte, men at hun blot ikke ved, at den hedder en taser.

Hun kigger forsigtigt rundt og stivner synligt, da hun ser den.

Jeg smiler, det afslører vist nonverbalt svaret lige der og hun har vist gættet at den hedder en taser.

”Tag den med herover” Hun nærmest ænser ikke ordene, men husker tydeligt tilbage til tidligere og den effekt og den smerte den havde forvoldt hende. Hun var næsten bange for at røre ved den.

”Kom så lille skat, husk, hvad det havde af konsekvens sidst du var for længe om noget”

Ordene fik sat et vist tempo i hendes bevægelser, men taseren har hun mellem pege- og tommelfingerspidserne, som om at den ville bide hende, hvis hun havde mere berøring med den. Det så nu altså lidt sødt ud. Jeg smilede stort og hun så det med det samme da hun vendte sig om mod mig.

Nærmest modstræbende kom hun hen mod mig.

”Læg taseren på armlænet” sagde og hun adlød hurtigt og trådte med det samme væk da hun havde lagt den fra sig. Jeg havde trådt et skridt hen imod hende mens hun lagde den og da hun vendte sig om gav hun et lille spjæt fra sig af forskrækkelse over at vi stod så tæt på hinanden. Jeg rækker hænderne frem og hun lægger rebene i dem. Et bundt i hver hånd.

”Husk at samarbejde, så går det hele meget lettere” sagde jeg mens jeg kiggede hende direkte i øjnene. Hun slog blikket ned med det samme, men bliver stående skrækslagen foran mig.

Jeg vikler rebet delvist ud og holder fat i den ene ende, mens jeg let kaster bundet ud i luften, så det sidste stykke vikler sig ud i luften og lander på gulvet med en lyd, der ikke kan overhøres. Hun kigger forskrækket på rebet i sin fulde længde og så på mig. Hun er så lille og petit at jeg lader rebet forblive dobbelt. Det al rigeligt langt nok, som det er. Jeg træder helt tæt på hende bagfra. Modvilligt ved hun næsten, hvad der skal ske nu, bare ikke fysisk hvordan. Jeg lægger en arm om hende for at give hende et kram, men indser da armen skaber kontakt med hendes krop af det minder fuldstændigt om grebet, da jeg trak hende med ind i bilen. Hun stivner af skræk og giver et højt skingert og panisk skrig fra sig. I stedet for, som det mest naturlige at lægge min hånd over hendes mund, lægger jeg den anden arm rundt om hende også. Så kan jeg bedre holde hende fast. Som i et andet eksplosivt panikanfald skriger, sparker og slår hun ukontrolleret fra sig til alle sider. Det var ikke lige denne reaktion jeg ville fremkalde, men nu er den her og jeg nyder det. Jeg løfter hende op fra gulvhøjde for bedre at kunne styre hende. Det tager adskillige minutter før hun løber tør for kræfter og det ebber ud. Jeg krammer hende stadig da jeg lader hendes fødder få kontakt med gulvet igen. Hun ryster ukontrolleret og jeg udnytter hendes mentale fraværenhed til at lægge en Takate Kote binding på hende. Jeg har bundet den mange gange på andre kvinder og kan næsten binde den med lukkede øjne. Hun opdager næsten ikke sin manglende evne til at gøre modstand før jeg placerer hende på knæ på fodstøtten igen.

Da jeg sidder i lænestolen foran hende igen, giver jeg hende lidt at drikke igen.

Hun kommer mere og mere tilbage til sin fulde bevidsthed efter nogle minutter.

Jeg har mistet enhver form for tidsfornemmelse og aner ikke, hvad klokken er eller hvor længe vi har været i gang.
Men jeg kan mærke at vi har været fysiske i et stykke tid.

Vel tilpas siddende med hende bundet foran mig imellem benene.
Jeg beder hende rette ryggen og kigge mig i øjnene.

Hun gør, som jeg siger, specielt da hun ser taseren stadig ligger på armlænet.

Jeg ser hendes blik er fast rettet mod den.

”Den kan du huske” siger jeg drillende.

Skrækslagen nikker hun med hovedet, mens hendes blik stadig er stift rettet mod den.

Jeg løfter den op og holder den mellem vore ansigter.

Hun har åbenbart ikke set at jeg har fingeren på knappen for hun giver et kæmpe spjæt af forskrækkelse fra sig, da jeg tænder for den kortvarig og gnisten danner forbindelser mellem polerne. Med det samme begynder tårerne at trille ned ad kinderne på hende.

”Du må ikke, du må ikke, du må ikke, vil du ikke nok lade være please, please pleease pleeaiiiiise” Det sidste please går over i ukontrolleret hulken og snot der kommer ud af både næse, øjne og mund på hende. Hun bukker sig forover, så lang frem, som rebene nu tillader hende og snot og tårer danne en mindre pøl på gulvet foran hende.

Hendes bedende og tiggende ord havde en næsten euforisk effekt på mig og jeg mærker adrenalinen sive igennem min krop. Kigger på hende og nyder synet.

”Hvis du gør, som jeg siger får jeg ikke brug for den” siger jeg til hende i et fast toneleje, mens jeg kigger på taseren.

Jeg kigger tilbage på hende og hun fornemmer mit syn.

Vi får øjenkontakt og denne gang bibeholder jeg det. Hun mimer med øjnene og tårerne besværliggør at hun kan holde øjnene åbne særligt længe ad gangen.

Jeg smiler til hende og kigger direkte ind i hendes våde og forgrædte øjne.

Hendes overkrop laver små krampebevægelser i takt med hun hulker.

Jeg rækker hånden frem og strækker pegefingeren, som jeg placerer under hendes hage. Løfter den, så hendes ansigt retter sig op og vi får øjenkontakt igen.

”Ret ryggen” siger jeg stille og hun gør det med det samme.

Jeg kigger ned ad hendes krop og ser hun sidder meget anspændt.

”Nu lægger jeg taseren over på bordet her ved siden af, så trækker du vejret og slapper af i skuldrene – aftale?”
Vi genfinder øjenkontakten og hun nikker stille, stadig med min finger under hagen.

Jeg vender mig og lægger taseren på bordet. Hendes øjne følger min hånds bevægelser, indtil taseren ligger på bordet.
Lidt mere afslappet slapper hun af i skuldrene.

Jeg retter lidt på begge latexhansker og masken.

Hun kigger på, mens jeg retter på latexdragten på overkroppen. Et kort øjeblik kigger jeg på hende. Hun tænder mig voldsomt, uden at vide det, Hvordan kunne hun også det. Igen lægger jeg en hånd under hendes hage.

Med den anden hånds strakte pegefinger tørrer jeg, først en tåre væk, så en mere og en mere.

”Luk øjnene” næsten hvisker jeg til hende. Hun gør, som jeg siger og jeg forsætter med at fjerne hendes tåre, men de forsætter i et ufortrødent tempo, med at komme frem i øjnene på hende.

Min fingerspids, der er dækket af de tætsiddende sorte latexhandsker er helt våd og latexen er mørkere i det våde område.

Jeg sætter min fingerspids imellem hendes læber og til trods for at jeg presser let, åbner hun ikke munden.

”Åben munden” siger jeg stille til hende, så hun ikke bliver bange.

Mummm” hun forsøger at sige noget, men jeg trykker let fingerspidsen ind mellem hendes læber.

”Luk læberne sammen og sut min finger tør”

Hun forsøger at kigge op, men jeg fjerner min anden hånd fra under hagen og om i nakken på hende. Finder hendes hestehale og taget fat i den.

Jeg presser ikke finger ind, men holder den på hendes læber.

Hun skal selv åbne munden og lade fingeren komme ind.

Det er hende der skal vælge at gøre det.
Hun skal vælge at adlyde.

Der er ingen konsekvenser lige nu, men det vil der helt bestemt komme.
Men for nu spiller jeg på hendes frygt for, hvad hun tror jeg kan finde på.

Naturligvis har hun ingen ide om dette, hvor skulle hun dog have det fra.
Men uvisheden er et godt værktøj i sig selv. Ikke sandt?

Hun løsner sine spændte læber og jeg mærker hendes tungespids.

Kort efter fjerner jeg den igen. Hun kigger uforstående op på mig og jeg smiler veltilfreds til hende. Hendes uforstående ansigtsudtryk er guld værd.

Endnu en stille sejr og endnu et skridt på vejen i hendes underdanige opdragelse.

Sætter mig til rette i stolen og beder hende møffe sig tættere på, som før hun hentede hårelastikken. Sjovt nok er hun meget mere medgørlig nu. Men omvendt så ved hun jo heller ikke, hvad mine planer er.

Men de er ikke lige så grumme, som DU tror.

Ikke til at starte med i hvert fald.

Min pik er næsten øm af at have været stiv så længe. Det er vist aldrig sket før uden at jeg ville have spillet den af for længst.

Jeg nusser hende lidt på kinden inden jeg tager ordentlig fat i hestehalen på hende og presser hendes ansigt frem mod min pik. Latexen dækker den stadig og hun ved ikke, hvad jeg vil. Jeg mærker hun stivner i hele kroppen.

”Bare rolig, så længe du ikke kæmper imod kommer det ikke til at gøre ondt”

Jeg kan næsten selv høre det stereotypte i den sætning og griner lidt for mig selv.

Da hendes ansigt er næsten helt henne ved min pik, beder jeg hende stikke tungen ud og slikke på latexen. Hun skal lige have den sidste kraftanstrengelse af et lille skub i nakken, inden hun begynder. Hendes varme tunge gør latexen fugtigt og savlen løber ned i skridtet på mig.

Det føles lækker og jeg har næsten lyst til at bare at lyne ned og stikke pikken direkte ind i munden på hende og lade hende få den så langt ind, som overhovedet muligt.

Men nu har jeg besluttet mig for at kysse hende, som det første. Mest fordi det er den blideste start jeg kan komme på.

”Kan du lide smagen af latex” Spørger jeg retorisk. Hendes svar er fuldstændigt underordnet og jeg slipper ikke grebet i hendes nakke, så hun kan ikke svare alligevel. Jeg trækker hende i hestehalen igen. Dog kun lige langt nok, så hun kan kigge op og vi får øjenkontakt. Denne gang uden at jeg beder hende om det.

Om lidt, når jeg kysser dig, så samarbejder du og gengælder kysset. Okay?”

Hun nikker skræmt og usikkert og kigger mystisk på mig.

Hun troede at når jeg snakker om kys at det var små tantekys, men hun skulle blive klogere.

”Når vore læber rører hinandens åbner du munden stille, når vores tungespidser rører hinandens følger din tungespids min tungespids – forstået?”

Øjnene farer rundt i hovedet på hende og skiftevis kigger hun direkte på mig og over på det lille bord med taseren på. Som om hun overvejer, hvilken der er værst.

Men hun kan ikke overskue, hvert af de enkelte scenarier, så hun opgiver og overgiver sig i gråden.

”Ret dine knæ op, så du kommer helt op til mig” siger jeg, mens jeg forsøger at få øjenkontakt med hende. Hun kigger ned på sine knæ og forstår tydeligvis ikke, hvad jeg mener. Lige nu sidder hun med ballerne, hvilende på sine hæle.

Jeg både trækker og løfter let i hestehalen på hende. Hun følger med og forstår nu, hvad jeg mener. Hun læner sig tilbage i min hånd, som om hun forsøger at læne sig tilbage og væk fra mig.

Med hendes hestehale i hånden drejer jeg hendes hovedet lidt, så jeg bedre kan få fat om hagepartiet på hende, som jeg vil.

Hendes ansigt viger lidt i frygt for, hvad jeg nu vil, men jeg standser ikke og med magt lægger jeg min hånd omkring hendes hage. Hagespidsen er lige i rundingen mellem min tommelfinger og pegefinger og min tommelfingerspids er ud for enden af hendes kæbe på den ene side.

Min langefingerspids er ud for hendes kæbe på den anden side.

Præcist, så jeg kan klemme hendes mund åben såfremt hun ikke frivilligt åbner munden, når vore læber mødes.

Jeg mærker en lille kuldegysning gå igennem min krop. Det er ret fedt at sidde her iført latex fra top til tå inklusiv min maske. Have en bundet 7 årig pige foran mig og nu kysse hende.

Efterhånden, som jeg læner mig let frem mod hende, trækker jeg hendes hoved tættere til mig. Hendes modstand bliver større, men både rebene og min hånd i nakken af hendes forhindre hende i gøre synderlig modstand og undslippe.

Hun kniber øjnene stramt sammen, som tror hun at det får mig til at forsvinde.

Med meget lidt afstand mellem vore læber, spænder jeg lidt i mine.

De berører hendes meget let og det kilder en smule i huden.

Min tungespids er lige bag indersiden på mine læber.

Jeg stikker min tunge ud og fugter mine læber. Med tungen indenfor igen bevæger jeg mit håndled, som er i nakken på hende, ganske let.

Vores læber rører nu hinandens og hun stivner fuldstændigt.

Et kort øjeblik stopper hendes vejrtrækning før hun lidt efter begynder at trække vejret igen i små hurtige åndedrag.

Jeg kan nærmest hører hendes puls og fornemme hendes hjertebanken.

Hendes ånde ud gennem næseborene gør latexmasken varm på min kind.

Jeg holder fast i hende og trækker tiden lidt og nyder situationen.

Tager en dyb indånding gennem min næse. Min tungespids rører nu hendes læber på ydersiden og jeg er spændt på om hun husker instruksen.

Hun er stadig stiv af skræk og næsten hyperventilerer.

Jeg prøver igen let at lade min tungespids komme forbi hendes læber, men denne gang decideret maser hun sine læber sammen og bevidst holder min tunge ude.

Hendes nakke drejer sig let bagover, som jeg trækker i hestehalen og slipper mit greb om hagepartiet.
Hun når lige at åbne sine øjne, men lukker dem per refleks, da hun lige registrerer at min håndflade er på vej mod hendes kind.

En smattende lyd, forplanter sig i lokalet, som lyden af en flad hånd, der rammer fugtig hud med et hurtigt og bestemt klask.

Hendes spjæt af forskrækkelse er hæmmet af rebene omkring hendes krop og arme.

Skriget hun vræler ud i ren chok er ikke højt, men ren panisk.

Jeg udnytter hendes totale forsvarsløshed og griber igen om hagepartiet, på samme måde, som før.

”Kys mig” kommer det fra mig, på en dominant måde, der gør hun stirrer forskræmt og tomt ud i liften foran sig.
Hendes modstand er forsvundet og hun er, som smør mellem mine hænder.

Kun hendes ryg og knæ holder hende oppe. Resten næsten hviler i mine hænder.

Vores læber nærmer, sig hinandens. Hun kigger forsat tomt ud i luften.

Mine læber mærker pulsen i hendes.

Jeg kigger hende direkte i øjnene, mens min tungespids borer, sig igennem hendes læber. Hendes pupiller er store og stive.

Hurtigt trækker jeg min tunge til mig og siger kort:
”Følg min tunge” og genoptager kysset.

Hendes øjne reagerer omgående, da min tungespids rammer hendes tænder.

Jeg finder vej i mellem dem og med kraft i min tunge maser jeg hendes kæber lidt op.
Både med min tunge og mid mine fingre i hver side, udvendigt på kæben.

Der går lige et splitsekund før, der kommer liv i hendes tunge.

Til at starte med er den blot passiv, men efterhånden, som min tungespids stimulerer nerverne i hendes tunge, begynder hun at bevæge den lidt.

Mine latexhandsker klæber til hendes fugtige kinder og gør mit greb bedre.
Stadig er hun, som blødt smør og lader sig bevæge og føre.
Men kysset er akavet. Det har jeg nu forventet at det ville være.

Lussingen var ikke hård, men den havde den ønskede effekt.
Den både fik hende til at gøre, som jeg ville og den tændte mig meget.

Mine læber slap hendes og jeg trak hendes ansigt lidt tilbage og væk fra mig.

Jeg pustede hende i ansigtet for at få en reaktion og se om hun er helt ved bevidsthed.
Til stede her i nuet og ikke tilbagetrukken i sit indre.

Hun skulle jo nødig gå glip af noget. Kigger hende drillende i øjnene og smiler:

”Kys mig igen” siger jeg til hende og hun bare kigger forstummet på mig.

Igen rører vores læber hinandens og denne gang skal jeg presse mindre med tungespidsen for at få den ind.

Min tunge begynder at dreje stille omkring hendes og der går lidt, inden hendes tunge begynder at følge med modsat.

Jeg letter lidt på grebet omkring hendes hestehale, men har stadig relativ fat.

Dog nusser mine fingre hende lidt i nakkehåret.

Jeg forsætter sådan til hun næsten er forpustet.

Jeg lukker mine læber og holder kysset m ed lukkede læber længe og hun nærmest gisper efter luften, da jeg trækker mit ansigt til mig.

”Dygtig pige” siger jeg nusser hende igen i nakken.

”Det var slet ikke så slemt vel, lille skat” vi får øjenkontakt og hendes ansigtsudtryk er, som om hun frygter at dette vil gentage sig.

Jeg gentager det hele ad flere omgange og efterhånden bliver det mindre og mindre akavet. Ikke helt optimalt, men de sidste 2 gange er der mere flow i kysseriet.

Om det er fordi hun har opdaget at det ikke involverer smerte eller om det netop er for at undgå brugen af taseren igen, ved jeg ikke, men det lover godt.

Kys er vigtige og jeg nyder dem meget. Både i situationen her og helt generelt.

Tårerne løber stille ned ad hendes kinder og drypper ned på hendes nøgne lår.

Jeg kigger op gennem ovenlys vinduerne i taget. Det er mørkt udenfor.

Jeg mærker at hun efterhånden er ved at løbe helt tør for energi.

Hun har trods alt gjort det godt for første dag og hun fortjener lidt hvile.

Jeg lader rebene blive siddende og fører hende ud på det lille toilet.

Hun sidder og tisser, som om jeg ikke var der. Men jeg er spændt på at se om hun er lige så lidt blufærdig i andre henseender eller om vi kommer til at nyde en kamp der tillige, men det vil tiden vise.

Da hun har siddet lidt, spørger jeg om hun er færdig. Hun nikker træt og opgivende.

Jeg tager et stykke toiletpapir og beder hende sprede benene.

Tørrer hende forsigtigt. Der kommer desværre ingen reaktion.

Lille pus tænker jeg.

Inde i rummet med sengen fjerner jeg rebene og lader dem ligge på gulvet.

Kæden og hængelåsene, som lå parat på sengen, låser jeg fast i den ene ende til beslaget i væggen. Den anden ende lægger jeg omkring hendes hals og låser den fast.

Hun kan ikke få hovedet fri længere og er låst fast til væggen.

Kæden er lang nok til at hun vil kunne nå ud på toilettet, hvis det skulle blive aktuelt i løbet af natten.

Hun ænser ikke mere og falder næsten i søvn med det samme, da jeg lægger dynen over hende.

Sørger for at hendes fødder er indenfor dynen. Retter lidt på kæden så hun ikke har hængelåse mast op i i nakken.
Kortvarig åbner hun øjnene, da jeg giver hende et godnatkys på panden.

Hun kigger mig i øjnene og ser skræmt ud.

Gad vide om jeg ligner Batman tænker jeg, da bevægelsen ved mysset på panden rykkede lidt i latexmasken.

Jeg griner for mig selv og forlader hende sovende.

Glæder mig til i morgen og forsættelsen af hendes opdragelse.

Tage rebene med ud i legerummet og vikler dem sammen igen og hænger dem på plads.

Taseren ligger jeg tilbage på dens plads i skabet.

Jeg havde helt glemt hundehvalpen, så efter den har tisset og fået lidt at spise, lukker jeg den ind til pigen. Hun sover stadig og opdager intet.

Jeg tager en skål slik og en plade chokolade med ind foran min computer.

Tjekker de forskellige nyhedsmedier.

Pigen er meldt savnet, men politiet søger kun folk med info om hendes færden indtil videre.

Min yndlings gasmaske ligger ved siden af tastaturet. Den sidder godt udenpå latex masken og jeg tager den på.

Lægger ryglænet ned på skrivebordsstolen og lyner lynlåsen op i latexdragten.
Finder mappen med billeder på computere og sætter diasshowet i gang.
Jeg onanerer til tanken om min plan med pigen i morgen.

Det bliver godt og perverst. Jeg strækker tiden lidt, så jeg når at nyde synet af lidt flere billeder inden jeg kommer ud over skrivebordspladen.

Min sædklud ligger jo i plastikposen sammen med tøjet fra tidligere.
Historien fortsætter under reklamen

Så da jeg er færdig henter jeg topperware boxen fra fryseren. Skraber sæden ned i den. Den er næsten fyldt helt op. Sætter den tilbage i fryseren.

Den indgår, som en del af hendes opdragelse og indholdet skal nok blive brugt inden længe. En tur i mikrobølgeovnen og så er det klar til brug.
Læs næste afsnit

9 kommentarer

1. Den gifte kvinde

   21/03/2023 kl 13:33

   Iekke lige fan af det pædofile aspekt, men lever jeg mig ind i resten af historie perspektivet, så forstår jeg vitterligt godt, hvorfor denne vandt bedste BDSM novelle.

   Dejligt at alt ikke omhandler pik og patter og samhørige orgasmer der skriges ud i fællesskab.

   Gætter på at du selv er kompetent udøver af BDSM genren?

   2+

   Besvar kommentar
2. Anonym

   24/11/2022 kl 20:17

   Jeg er altså ikke fan af at bortføre og voldtage en 7 årig pige, det forstyrrer min læsning en smule.

   Men toplækker historie at læse, når jeg tænker mig selv ind i rollen, som pigen.

   2+

   Besvar kommentar
3. 50 shades novicen

   20/11/2022 kl 15:42

   Fuck (no pun intended) jeg følte mig afsløret, da jeg læste novellen og opdagede at forfatter spørger læseren direkte flere gange.

   Og ja blev afsløret via spørgsmålene.

   I sandhed en virkelig overraskende god detalje.

   1+

   Besvar kommentar
4. Peter

   01/03/2022 kl 3:09

   Hehe, du er også god til at holde læseren på pinebænken, må jeg sige. Men selvom jeg sad og håbede på en slags klimax, så er det nu stadig en rigtig fed måde, du bygger historien op på, så tak for det. Glæder mig også meget til næste del. 😉

   4+

   Besvar kommentar
   • Gerningsmanden

     01/03/2022 kl 14:25 - som svar på Peter

     Hej Peter

     Jeg vil ikke benægte at min seksuelle sadisme er en stor del af både min IRL seksualitet og mine fantasier.

     Seksuel klimaks i form af skrigende våde og sprøjtende fællesorgasmer er ikke heromkring.

     Det er der i min optik for meget ”de grå sider” over.

     1+

     Besvar kommentar
5. Bunny

   28/02/2022 kl 15:55

   Fed historie… nervepirrende og nærværende.

   jeg håber at det kommer en efterfølger……

   3+

   Besvar kommentar
   • Gerningsmanden

     28/02/2022 kl 22:07 - som svar på Bunny

     Hej Bunny

     Det gør der bestemt, vi er jo langt fra klimaks endnu ;7)

     2+

     Besvar kommentar
     • Bunny

       01/03/2022 kl 13:04 - som svar på Gerningsmanden

       Svar til gerningsmanden

       Du har en fed humor og mange skæve bemærkninger som gør historien nærværende. Tak for det!

       👍

       1+

       Besvar kommentar
       • Gerningsmanden

         01/03/2022 kl 15:51 - som svar på Bunny

         Hej Bunny

          

         Tak for de pæne ord.
         Jeg tilsigter at læseren kan leve, sig så godt ind i historien, som muligt.

         Men ja jeg forsøger bevidst at ligge små guldæg ind i teksten til læseren

         2+

         Besvar kommentar