Dalmatineren

Mine fantasier om en voksen mand iført latex fra top til tå, inklusiv maske, der voldtager og misbruger en mindreårig pige..

advarsel

Forfatter: Gerningsmanden

Jeg løfter foden fra speederen og lader varevognen sænke farten hen mod indkørslen til parkens parkeringsplads. Skindbukserne er tunge. De er bløde, sorte og skinnende. Ikke særligt varme, da jeg har fjernet foret. På den måde kan jeg bedre nyde følelsen af skindet mod min hud. Det samme med skindhandskerne. De sidder godt til. Handskerne er lange nok til at gå op under ærmerne fra skindfrakken. Den dufter af skind og jeg nyder det. Tænker lidt på min plan og spænder i min stive pik.

Mærker skindet mod mit blottede pikhovedet. Den tunge lange læderfrakke går helt ned til lige over mine sko. Under har jeg en tyk trøje for at kunne holde varmen bare lidt. Men på trods af alt det tunge skind føler jeg mig ret mobil alligevel. Min plan er at bortføre et barn. Helst en pige, men en dreng kan også bruges, såfremt han er ung nok. Der er bare flere muligheder med en pige.

Frakken er knappet foran hele vejen ned til skridtet. I lommerne ligger de ting jeg umiddelbart mener at skulle bruge. En hobbykniv, nogle plastikstrips og min sædklud fra skrivebordet derhjemme ved pc’en. Det er et gammelt viskestykke, som jeg længe har brugt til at tørre min sæd op med, når jeg er kommet ud over skrivebordspladen efter at have onaneret til enten billeder eller pornoklip.

Det er ikke første gang jeg har gået tur i parken ved legepladsen. Men de andre gange har der ikke været en god mulighed. Eller også har der enten ikke været nogen børn jeg kunne tænke mig eller der havde været andre voksne i nærheden eller andre børn der ville kunne alarmere andre. Min præference er mellem 5 og 7 år og normalvægtig. Jeg har ingen præferencer om hår- eller øjenfarve. Helst etnisk dansk. Hårlængde er underordnet, da der er rigelig tid til at det vokser sig langt. Hundehvalpen giver mig en god forklaring for at gå turen i parken og ind over eller forbi legepladsen. Plus jeg har jo ikke travlt, så hvorfor risikere noget. Der er ingen grund til det. Jeg har godt nok fantaseret om sex med mindreårige i mange år, men har holdt mig fra at søge på det på internettet. Og jeg har kun haft det i tankerne. Så lysten til det er mere optionel end en ustyrlig trang for mig.

Jeg mærker efter i den anden lomme. Taseren ligger deri og jeg har lige sat nye batterier i den for en sikkerheds skyld. Min inspiration fik jeg af bogen A stolen life by Jaycee Dugard. Om en 10 årig pige der bliver bortført og holdt fanget i 18 år. Hun blev seksuelt misbrugt og fik 2 børn med sin bortfører. Jeg har ingen planer om børn, men til gengæld resten.

Jeg stiger ud af bilen og strækker mig en smule og retter lidt på frakken. Lukker endnu en knap ned mod knæene. Jeg kigger mig omkring inden jeg går om mod sidedøren i passagersiden af bilen. Der er ikke umiddelbart nogen i syne. Parkeringspladsen er tom, bortset fra de rustne gamle cykler i stativerne, men de er nok ikke aktuelle tænker jeg. Jeg rækker frem og lukker sidedøren op. Snoren sidder allerede i halsbåndet på hundehvalpen, så jeg har styr på den, da den springer ud af varerummet. Hundeboksen står åben. Hvalpen er købt til dette formål.

Den trækker lidt i snoren og egentligt gider jeg faktisk ikke rigtigt at bruge tiden på at opdrage på den. Den har jo alligevel kun det ene formål. Eller faktisk er det jo 2 formål. Hunden altså. Den giver mig en forklaring på gåturene og den kan skabe kontakten til et barn. Dernæst kan den vel holde barnet lidt med selskab i de timer i døgner jeg ikke er hos vedkommende.

Et biprodukt kan selvfølgelig være at jeg kan bruge den til lidt psykisk tortur, såfremt vedkommende frivilligt gør som der bliver sagt.

Det kunne være i form af at vedkommende får lov at løbe ud i haven og gemme sig.
I håbet om at kunne flygte i ly af mørket senere. Så kunne hunden finde vedkommende og alligevel ville vedkommende sætte pris på selskabet senere. Selv om at selskabet både var medskyldig i bortførelsen og at blive fundet i haven.

Men dette er blot et biprodukt af min fantasi.

Jeg tager huen på og halstørklædet godt op til næsen.

Solen skinner og jeg har husket mine solbriller. Jeg er godt camoufleret, men dog uden at vække opsigt unødvendigt. Valget er netop faldet på midt november af denne årsag. Plus der forhåbentligt er færre børn på legepladsen og færre mennesker i parken generelt.

Jeg korter snoren ned og begynder at gå mod skoven i udkanten af parken. Jeg kan høre mennesker i det fjerne, men det er ikke i min kommende retning. En kort tur rundt om legepladsen og se om der er nogen, derinde, inden jeg går derind. Ellers bliver det en kort tur.

Hundehvalpen trækker og gør sit og er ellers legesyg og nysgerrig. Jeg kan høre nogle børn inde på legepladsen, men kigger ikke derind.

Jeg går turen rundt i skovkanten og kan ikke se nogle biler i nærheden. Håber det er nogle at de lokale børn der er derinde. Så er risikoen for voksne til stede mindre. Tjekker mine lommer en ekstra gang. Mine ting er der stadig. Jeg tager taseren op ad lommen og tjekker at sikringen er slået fra, så den er klar til brug. Bare, hvis det bliver aktuelt.

Gaffatapen ligger i varerummet lige inden for skydedøren. Tanken om hendes undertrykte skrig tænder mig.

Jeg har været her flere gang før, men uden det store held eller bare, hvor jeg ikke har været tryg ved situationen eller vurderet at risikoen var for stor. Der er ikke grund til at tage nogle chancer, jeg har jo tid nok. Et par uger fra eller til med onani til porno kommer jo ikke til at gøre den store forskel. Det er trods alt ikke en plan, der er for små børn, så at sige. Eller jo det er det jo, men det er ikke bare lige sådan at udføre, så lidt forsigtighed og omtanke er på sin plads. Hundehvalpen er jo en god forklaring for bare at gå en tur og kigge muligheder an inden jeg foretager mig noget, som helst eller overhovedet noget. Jeg kan igen høre børnene, det lyder, som om der er højt humør og leg i gærde. Jeg kan lige umiddelbart se 2 piger. Ikke noget dårligt udgangspunkt. Men jeg kan høre der er flere og det er ikke helt optimalt. Stien deler sig. Jeg går til højre så jeg kommer ud på den lange tur rundt om legepladsen og lidt ind i skoven. Håber at nogle af børnene måske vil forsvinde i mellemtiden.

Klokken er lidt i fire. Det er stadig lyst, men solen går ned inden længe. Så måske en halv time endnu er der lyst. Forhåbentligt får det nogle af børnene til at begive sig hjemad. Jeg har ikke rigtig nogen ide om, hvordan jeg skal få 2 børn med ind i bilen. Et barn har jeg en klar plan for. Det er at spotte om der er vidner og såfremt der ikke er det, er det blot at lægge hånden over munden på barnet og med den anden arm rundt om vedkommendes krop, løfte op og ind i bilen. Man har jo lov at fantasere lidt i sit indre.

Men igen der er ingen grund til at tage nogle chancer og slet ikke pga. grådighed.
Jeg vil foretrække en pige, men en dreng kan også godt gå an. Både seksuelt og sadomasochistisk er jeg bi, når blot vedkommende er ung nok. Dog mest til piger, men med børn gør det ikke den store forskel, der er det mere alderen der er omdrejningspunktet i mine fantasier og sadomasochistiske planer jeg vil udføre.
Magten og det seksuelle i at være iklædt læder og latex og gasmasker og latexmaske. Den nøgne lille krop, som skal bindes og bastes og misbruges og bruges efter mine mest perverse og grænseoverskridende fantasier og lystige opfindsomheder. Min pik er stiv ved tanken. Igen mærker jeg mit pikhoved mod skindbukserne Jeg knytter mine hænder og mærker og skindhandsker strammer sig til omkring mine fingre.

Min pik er stiv og pikhovedet dunker. Det er et par af mine handsker, som jeg har købt i en genbrugsbutik og skåret foret ud af. På den måde kan jeg mærke læderet på indersiden tillige. Det passer med at jeg lige netop ikke kan få dem på, når jeg prøver dem i butikken. Når så foret bliver klippet ud passer de og sidder godt til. Præcis, som jeg foretrækker dem. Ikke for stramme, men tætsiddende. Og køber jeg dem i en god kvalitet giver de sig altid så meget at de efter et par ganges brug næsten tilpasser sig min hånd. Det gør disse også. Jeg rækker hånden op til min næse og dufter til dem, de dufter af ny smurt skind.

På tilbagevejen mod legepladsen lægger jeg med det samme mærke til at der ikke er nær så mange børn, som før. Perfekt tænker jeg. Et stort plus. Sidst jeg var her var der også kun en pige og en dreng og jeg havde næsten fået lokket pigen til at hilse på hundehvalpen, men så havde drengen, som vist var hendes storebror sagt at de skulle hjem og de var gået den modsatte retning. Måske er det dem igen, måske ikke. Hvem ved, det gjorde ikke en forskel, sådan lige umiddelbart. Jeg er sikker på at de havde været mellem 6 og 8 år cirka. Lidt længere fremme mod legepladsen og nu og kan jeg se pigens hoved i et af vinduerne i et at legehusene.

Varevognen kan jeg skimte i baggrunden. Der er stadig ikke andre biler på parkeringspladsen. Og heller ingen andre mennesker at se nogen steder.

Jeg beslutter mig for at skråne ind over legepladsen for at se, hvor mange børn der er, og se dem lidt an. Der står en skraldespand, lidt inde på legepladens område og jeg har en hundepose i hånden, som jeg strategisk ikke har smidt i den sidste skraldespand jeg gik forbi. Bare såfremt der kommer nogen, der vil undre sig over at jeg går ind over legepladsen, så kan jeg gå direkte mod skraldespanden og så over til varevognen bagefter. Min puls stiger en smule. 3 stemmer lyder det at der er inde i legehuset.

Det lyder som om, der er nogle der skal hjemad for der bliver gennet på den ene af en as de andre. Umiddelbart kan jeg ikke se dem da de stadig er inde i legehuset. Hvalpen går ud mod siden af stien og gør an til at skulle tisse. Jeg giver den god tid, der er ingen grund til at skynde sig, når jeg ikke ved med sikkerhed, hvor mange børn der er. Desværre kommer de alle 3 gående ud ad legehuset. De får med det samme øje på hundehvalpen. Jeg står med siden til dem. Da jeg lægger mærke til deres umiddelbare betagethed af hvalpen. Hvalpen trækker med det samme hen mod børnene, da den kan fornemme de vil klappe og ae den. Den er jo legesyg og jeg er ikke god til at give den, den fornødne opmærksomhed.

De knæler alle 3 ned og begynder at ae og klappe den. Børnesind tænker jeg. Ingen betænkning på om den vil snappe ud efter dem eller noget. De spørger, hvad den hedder. Det havde jeg faktisk ikke tænkt over og slet ikke tænkt på at de ville spørge. Hurtigt finder jeg på et navn: ”Plet”. Det er lidt uoriginalt, men det virker åbenbart for de gentog det med det samme. Det har dog ingen effekt. Den ene pige bemærker med samme at den ikke reagerede på navnet og hun kommenterer det. Jeg svarer hurtigt at den jo kun er hvalp og derfor ikke har vænnet sig til sit navn endnu. Hun er en køn pige. Mørkt skulderlang hestehale og med kortere pandehår. Ikke dårligt. Aldersmæssigt er hun var vel 6 eller 7 år gammel. Min formåen med hensyn til at gætte alder er ikke helt god, men hende statur og kropsstørrelse er den rette. De 2 andre er vel samme alder, en dreng og en pige. Begge med kommunefarvet hår og kan vel være søskende.

De ænser mig næsten ikke, men koncentrerer sig udelukkende om hvalpen.
Det passer mig fint. Selvom halstørklædet stadig er oppe lige under min næse og jeg stadig har solbrillerne på vil jeg helst ikke ses og slet ikke så jeg kan genkendes, såfremt det ikke er nødvendigt. Der er ikke grund til at vække opsigt såfremt noget går galt. Hvis der altså bliver mulighed for noget, som helst. Men 3 er for mange – desværre. Eller det er det ikke, men på en og samme tid har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det skal lykkes. På sigt er 3 dog ikke dårligt. Overhovedet ikke. Langt fra faktisk. Men for nu findes der en anden virkelighed end min fantasi.

Stien fører mig tilbage mod legepladsen. På afstand kan jeg se 2 piger udenfor et af legehusene. Der er lyden af en drengestemme indefra. De leger i hyggelig stemning og det ser ud til at de kender hinanden godt. Jeg undrer mig over at en dreng leger med 2 piger i den alder, men tænker ikke videre over det. Hundehvalpen begynder at trække i snoren for at komme hen til dem. De opdager den hurtig og det afbryder legen med det samme. De står alle stille og kigger og observerer hundehvalpen, som vi nærmer os dem. Kommentarer om at den er sød og dejlig kan høres med det samme, selv på afstand. Dette barnesind. Deres uskyldighed i og med at de ikke overhovedet tænker på deres egen sikkerhed i form af om den bider eller er fjendtlig er sødt at se på.

Uden at ænse mig kigger de direkte på hundehvalpen og kommer os lidt i møde.
Med hænderne fremme og let foroverbøjede kroppe begynder de med det samme og kæle og klappe den.

Den ene pige har langt brunt hår og den anden lidt kortere lyst hår.
Drengen har kommunefarvet karseklip.

Den mørkhårede pige kigger op på mig og spørger, hvad hvalpen hedder.

Det spørgsmål er jeg faktisk slet ikke forberedt på. Men som noget af det mest naturlig burde jeg have forberedt mig bedre. Jeg indser med det samme min fejl.

Hun kigger skiftevis på mig og nusser med hundehvalpen.

Forfjamsket svarer jeg ”Plet”

Med det samme tænker jeg at det cirka er det mest uoriginale svar jeg nogensinde har givet.

Men det påvirker overhovedet ingen af børnene. De siger navnet, men der kommer ikke den store reaktion fra hvalpen.

Efter lidt tid kommenterer den mørkhårede pige at hvalpen ikke reagerer på sit navn.

Drengen og den lyshårede pige forsætter ufortrøden med at klappe og kæle med den.

Hun kigger spørgende op på mig. Tydeligvis forventer hun åbenbart et svar på spørgsmålet. Det er faktisk lige præcist der, et overvældende håb om at muligheden for netop hende opstår. Lille spinkel og mørkhåret og åbenbart med en vis form for intellekt og kritisk sans overfor mit voksne og autoritære svar. Det kan blive en dejlig og langtrukken magtkamp mellem hende og jeg, tænker jeg med det samme.
Nydelsen i hendes overgivelse ville være så meget større, såfremt kampen er nydelsesværdig i sig selv.

Det er jo en ung hvalp, så den har ikke vænnet sig til sit navn endnu – tilføjer jeg og der ser denne gang ud til at hun bedre accepterer det svar.

Kommer du da altid, når nogen kalder på dig – spørger jeg hende drillende og direkte.

Næh! – siger hun decideret modstræbende og provokerende.
Og følger op med at ingen bestemmer over hende.

Jojo hun var et godt bud på en værdig underdanig.

Så passer I jo godt sammen. Jeg når lige at bide jeg selv i læben for ikke at sige det højt. Jeg tager en hundekiks op fra posen, som er bundet fast til hunderemmen og rækker den til den mørkhårede pige. Hun giver hvalpen den med det samme. Jeg fornemmer lidt at hun kan lide opmærksomheden fra hvalpen.

De er alle 3 ret betagede af hvalpen, men den mørkhårede pige virker, som om det er meget givende for hende at få opmærksomheden via hundekiksen. Da der er gået lidt tid minder drengen sin lyshårede søster om at de skal hjemad. Jeg griber muligheden.

Spørger den mørkhårede pige om hun vil holde snoren til hvalpen, mens jeg lige henter en hundepose i bilen. De 2 andre tager afsked med den mørkhårede pige og begynder at gå mod bebyggelsen for enden af stien. Der ligger et stort socialt boligbyggeri på den anden side af træerne, så man kan ikke se, hvad der foregår i parken fra boligblokkene. Heldigvis, men omvendt, hvem ville også sidde og holde øje? Den mørkhårede pige siger kortvarigt farvel til dem, men ænser ellers ikke at de går.

Pigen spørger, hvad en hundepose er og jeg svarer at jeg jo skal samle hundens afføring op, såfremt den skulle skide. Uden at hun har lagt mærke til det, har jeg taget et par hundekiks og lagt i min lomme. Da jeg er gået lidt hen mod bilen, tager jeg et par hundekiks op af lommen og taber dem på jorden. Hvalpen trækker med det samme pigen med sig i retning mod bilen. Hun griner lidt da den hurtigt finder hundekiksene på jorden. Lidt derfra gentager jeg stuntet.

Bare for at hun ikke skal blive alt for mistænksom eller andre, der måske kommer tilfældig forbi, giver jeg hende et par hundekiks i hånden. De andre børn er ude af syne nu. Pigen lægger ikke mærke til at hundehvalpen er på vej hen mod min bil. Hun er stadig lidt derfra og jeg kan ikke lige finde på en undskyldning for at kalde på hende. Så jeg siger at såfremt hun vil give den flere hundekiks må hun lige følge med. Det vil hun åbenbart gerne for hun sætter retning lige efter mig med hvalpen trækkende foran sig. Henne ved bilen har jeg åbnet sidedøren. Ikke helt dog, men langt nok til at jeg vil kunne lykkes med min plan såfremt muligheden byder sig. Min puls stiger og jeg kan mærke min kropsvarme under læderet. Sidedøren på bilen er en skydedør, så den er nem at lukke med enten hånden eller foden alt efter, hvordan planen spiller sig ud. Mens jeg har ledt efter bilnøglerne, har jeg kigget mig omkring.

Der er ikke andre i umiddelbar nærhed og det var langsomt begyndt at blive mørkt. Hundeburet står stadig åben. Engangsstripsene og kluden ligger nu i døråbningen. Hobbykniven ligger i min lomme. Der er ikke umiddelbart brug for den. Gaffatapen ligger strategisk lige i døråbningen. Pigen har sat sig ned og kæler igen med hvalpen. Jeg taget 3 plaststrips og fletter dem ind mellem mine fingre. Det er ikke synligt, da både strips og skindhandsker er sorte. Papkassen med hundekiks vælter jeg ind i hundeburet, og tager nogle i hånden. Bare i tilfælde af at hvalpen ikke opdager kiksene i buret. På den måde håber jeg at hvalpen springer ind i varerummet og trækker pigen lidt tættere på. Hun er nu helt henne ved bildøren og hun kan ikke holde fast i hvalpen da den springer ind i varerummet. Straks den er inde i varerummet går den efter kiksene og jeg lukker buret bag den. Remmen kommer i klemme i åbningen, men det er lige meget. Det er nu min mulighed præsenterer sig og det er lige nu, jeg skal handle, såfremt jeg vil udnytte situationen. Jeg kigger ud gennem bilens mørke ruder og kan stadig ikke se andre mennesker i nærheden. Jeg vender mig mod pigen. ”Er du okay?” spørger jeg og kigger på hendes hånd. Hun står lidt og ser ud, som om det gjorde lidt ondt da hun blev nødt til at slippe remmen.

”Det er okay” siger hun stille. Og kigger på sin hånd. Jeg kigger mig endnu en gang rundt og ser der stadig ikke er andre mennesker i syne.

Der er frit og det er nu jeg tager beslutningen. I dag sker det!

Med min hofte får jeg skubbet bilens sidedør helt åben, så hun igen kan se hundehvalpen. Mens jeg træder et langt skridt om bag hende, spørger jeg om hun vil tage remmen af halsbåndet. Hun træder frem mod bildøren og kigger lidt og det ser ud, som om hun overvejer, hvordan hun skal komme ind til hvalpen.

Med plastikstripsen mellem pegefingeren og lange fingeren i højre hånd tager jeg med venstre arm rundt om hendes krop under hendes armhule. Højre hånd lander omkring munden på hende allerede inden hun opdager min arm omkring sig. Lettere for overbukket nærmest læner jeg mig ind igennem sidedøren på bilen og i bevægelsen får jeg hende med ind. Hendes fødder letter fra jorden, da kraften fra min kropsvægt og bevægelsen trækker hende med.

Lidt heldig lander jeg nærmest helt oven på hende. Så min venstre hånd kan hurtigt skubbe bildøren i. Hendes skrig kommer stort set ikke igennem skindhandsken, der dækker hele hendes mund og næsten lukker for hendes vejrtrækning gennem næsen.
Af en så lille pige, kæmper hun stærk imod og jeg overraskes over hendes kræfter. Benene sparker vildt og ukontrolleret rundt på hende, men de rammer mest bunden i varerummet og det larmer mere end godt lige er – såfremt nogen skulle gå forbi udenfor. Hendes højre hånd har fat i min og hendes fingre forsøger desperat at fjerne min hånd fra hendes mund og næse, men jeg er trods alt stærkere og det lykkes hende end ikke at få en finger under min hånd. Hendes venstre arm både forsøger at slå på min arm og få fat på min arm igen.

Jeg ligger stadig oven på hende og hun kan ikke flytte sig. Jeg fanger hendes venstre håndled og får styr på hendes arm.

Da det lidt efter går op for hende at hun er overmandet, ligger hun kortvarigt stille.

Jeg retter min højre hånd lidt, så hun frit kan trække vejret gennem næsen. Bare for at være sikker på at jeg kan styre hendes skrig eller mangel på samme, har jeg min lillefinger under hendes hage, så kan jeg bedre styre hendes underkæbe og undgå at hun åbner munden.

Jeg kampsveder. Hvis noget gik galt nu, ville min Dna være overalt på hende i form af sved og hår, da min hue var faldet af i kampens hede allerede. Kun nogle få, men ret kraftfulde bevægelser gør hun med sin arm. Jeg synes ellers jeg har godt fat rundt om hendes håndled, men helt opgivet har hun tydeligvis ikke. Jeg kigger mig rundt efter kluden og mens lyset i varerummet begynder at fade ud, ser jeg at kluden stadig ligger ved døråbningen. Lige ved siden af os. Enten har hun ikke opdaget den eller også ved hun ikke, hvad den skal bruges til. En ting konkluderer jeg dog, havde hun kendt til smagen af gammelt indtørret sæd havde hun nok kæmpet hårdere imod. Min hendes indsat på nuværende imponerede mig nu ret meget. Da jeg forsøger at bevæge min hånd over mod kluden med grebet stadig rundt om hendes håndled kæmper hun kraftigt imod og vores kamp begynder igen med uformindsket styrke. Igen sparker hun mod bunden og vrider vildt i kroppen og fingrene der forsøger at befri hendes mund får nye kræfter igen.

Jeg opgiver at få fat i kluden og maser hendes håndled ned mod bunden.

Hendes nakke er mod min højre skulder og jeg forsøger at mase hendes hoved ned mod bunden med skulderen.

På den måde undertrykkes hendes skrigeri bedre mod min handske. Hendes hænder har fat i læderet. Hver gang hun panisk vrider hovedet fra side til side, glider min hånd lidt og i kortere øjeblikke får hun fat med tænder i overfladen af læderhandsken.

Men lige godt er det for det er kun undertrykte skrig der slipper ud. Hun forsøger dog forsat at skrige, som om hun selv tror det vil lykket, hvis bare hun forsætter. Lyden af paniske undertrykte skrig tænder mig meget. Jeg tager mig selv i lige at lave en kneppe bevægelse med min hofte mod hendes små bløde baller, mens vi ligger der.

Men vi kan ikke blive ved sådan her selv om det ellers tænder mig meget, så må vi videre i teksten. Voldtægtslege kan der altid blive tid til senere.

Med både min hånd og min overkrop vrider jeg hendes overkrop lidt om mod døren så vi begge kan se kluden. Uden at opdage det, til at starte med kommer jeg til at snerre lidt ad hende, mens jeg siger
”Samarbejd og det kommer ikke til at gøre ondt og ellers bliver det meget værre!”
Hun ligger stille da jeg siger det og nærmest lytter.

Igen med magtanstrængende bevægelser får jeg kæmpet hendes hånd hen til kluden.
”Tag kluden” siger jeg stille og rolig til hende, da hun kortvarigt ikke kæmper imod.

Hendes fingre lukker sig om kluden og jeg forsøger at trække hendes arm ind imod os igen, men ud af det blå kæmper, hun voldsomt imod igen. Jeg spænder grebet om hendes håndled og tænker at det må gøre ondt. Det er meningen af det skulle få hende til at følge min arms bevægelser, men det forstår hun åbenbart ikke.
Jeg bevæger min højre tommelfinger fra hendes kindben og til hendes næse og maser hendes hoved længere ind til min skulder, så jeg nu kan lukke for hendes vejrtrækning med fingrene. Lige inden jeg maser helt sammen siger jeg til hende:
Du får lov at trække vejret igen, når du samarbejder”

Jeg lukker min fingre omkring hendes næsebor samtidig med at jeg holder hende for munden med en og samme hånd. Lige da det går op for hende at hun ikke kan trække vejret forsøger hun at få fat i min hånd for hendes mund med begge sin hænder.
Dette er min mulighed for at få fat i taseren, som stadig ligger i min lomme.
Mens hun stadig panisk forsøger at fjerne min hånd finder jeg vej ind under hendes jakke. Med taseren i hånden maser jeg den ind mod hende og trykker på knappen.
Hvis jeg synes hun havde mange kræfter før bliver jeg da først overrasket nu.
Hun giver et enormt kraftigt spjæt fra sig og jeg har besvær med at holde hende for munden forsat. Det lykkes dog med stort besvær.

”Give mig kluden” siger jeg til hende, så hun ikke er i tvivl om at jeg mener det.
Hun ligger stille et øjeblik og forsøger nærmest at dreje sit hovedet, så vi kan få øjenkontakt. Jeg maser taseren ind i siden på hende igen og uden varsel trykker jeg igen på knappen. Denne gang er jeg dog bedre forberedt på at holde ekstra godt fat omkring munden på hende. Igen får hendes skrig det til at dunke i min allerede stive pik.

Hende ene hånd holder forsat fast i mund hånd der holder hende for munden. Med sin anden hånd tager hun kluden og lægger den lige foran sit ansigt. Som belønning letter jeg grebet om hendes næsebor. Hun tager dybe forpustede indåndinger. Men det er svært at få luft nok ind alene gennem næsen, så der går lidt tid før hun har fået luften igen. Jeg lægger taseren lige foran hendes ansigt, så hun tydelig kan se den.

Med en hidsig, men kortvarig kamp får jeg hendes venstre arm mast ind under hende.
Al min kropsvægt er nu oven på hendes overkrop i håbet om at hun ikke når at få armen fri, mens jeg maser kluden ind i munden på hende.

Som med en hund der har noget i munden den ikke skal have, får jeg hendes mund åben med pegefingeren og tommelfingeren. Hold nu fast et skrig hun lige når at få ud, inden kluden fylder hendes mund op og igen undertrykte lyden der kom ud.
Hun forsøger desperat at få kluden ud igen. Men selv hendes kinder er udspillede, da jeg har mast så meget af kluden ind i munden på hende, som jeg overhovedet kan. Om det var den nasty smag af sæd eller det faktum at hun opdager at jeg nu har 2 hænder at styre hende med ved jeg ikke. Men jeg ved at frygt kan give folk uanede kræfter. Og jeg skal da lige love for at det er en kamp at få begge hendes arme om på ryggen af hende. Jeg har stadig plastikstripsen mellem fingerne i højre hånd. Hendes venstre arm er stadig under hendes overkrop og hånden tidligere forsøgte at fjerne min højre, fra hendes mund har jeg nu fat i omkring hendes håndled.
Med min venstre hånd for munden af hende, hvor jeg lige, ganske bekvemt får kluden helt ind igen, lægger jeg an til at ville klemme om hende næsebor igen. Jeg tror hun fornemmer det, for det mærkes, som om hun igen får uanede kræfter.

”Samarbejd og du får lov at trække vejret frit!” Jeg afventer hendes reaktion, men den kommer ikke. I stedet er alle musklerne i hendes krop spændte og kampklare og hun pruster luften ud og ind gennem næseborene, mens der stadig er fri passage.
Jeg forsøger at dreje hendes ansigt om, så vi kan få øjenkontakt, men. Det lykkes ikke helt. Men jeg kan stirre ned i hendes ene øje skråt fra siden. Panikken lyser ud af øjnene på hende. Kampen er ikke stilnet af.

”Jeg kvæler dig, hvis du ikke gør, som jeg siger!” Denne gang har jeg hævet stemmen og har et mere aggressiv toneleje nu. Vi kigger stadig hinanden skævt i øjnene.

Jeg holder lige en kortvarig kunstner pause. Inden jeg flytter dem det sidste stykke vej hen mod hendes næsebor.

Da hun fornemmer at jeg mener det og måske fordi min fingre lige ved og næsten har berøring med huden på hendes næse, nikker hun hurtigt.

Jeg lader fingrene blive, hvor de er, men fornemmer at jeg kan bevæge hendes arm om på ryggen af hende. Det er dog ikke frivilligt og jeg må bruge enddog ret mange kræfter på at føre hendes arm. Jeg maser mig lidt rundt, så jeg sidder halvt på hendes, nu med mit knæ der holder hendes arm på ryggen, mens jeg skifter grebet om hendes håndled. Da jeg igen har fat og er sikker på hun ikke kan vride den fri, sætter jeg mig mere op, så min vægt på hendes overkrop mindskes. Smerten i hendes venstre arm er tydelig efter at have ligget under hendes krop med min vægt oven på. Men hun får den hurtigt fri og kampen begynder på ny. Jeg må slippe grebet om hendes mund så jeg kan få fat i hendes frie håndled. Hun har forsøgt at ville rejse sig, så har sat hånden i bunden af varerummet, hvilket gør jeg hurtigt få fat i den.

Jeg sætter mit knæ i lænden af hende. Jeg kan se at det gør ondt på hende for hun spjætter at smerte. Et nydeligt syn og hvis det ikke havde været for situationens skyld havde jeg nok ladet det vare et par sekunder længere, men nu gør jeg kort proces. Med overdreven kraft vrider jeg hendes håndled sammen på ryggen af hende. Med møje og besvær kan jeg lige nødagtigt holde begge håndled med min højre hånd, mens jeg får fat i stripsen, jeg stadig har mellem fingrene og får den sat omkring begge hendes håndled. Jeg strammer den til, så den sidder, men dog ikke unødvendigt stramt. Jeg sætter en ekstra strips lige ved siden af den første. Bare for at være sikker. Jeg ligger stille og lytter om der er nogen udenfor bilen. Der er ikke en lyd. Grebet af stemningen lægger jeg venstre hånd for munden af hende. Sørger for at kluden igen er helt inde og ingen af enderne er udenfor hendes læber. Højre hånd omkring hendes hals nedefra. Jeg laver et par kneppe bevægelser. Med det samme mærker jeg min ufatteligt stive og dunkende pik og pikhovedet mod læderet. Hun ligger stiv af skræk, så min pik bliver lettere mast mellem hendes stive baller og min vægt.

Gad vide om hun ved, hvad der skal ske snart?

Jeg stopper jeg selv om min lettere ukontrollable liderlighed.

Først nu lægger jeg mærke til at hun er holdt op med at sparke mod bunden af varerummet i bilen. Med et knæ i ryggen af hendes finder jeg flere strips frem. Stripser hendes ankler sammen og sætter en strips mellem hendes håndled og hendes ankler, så hun ligger der og næsten ikke kan bevæge sig. Sparke og larme kan hun i hvert faldt ikke. Min hue ligger helt nede ved bagdøren. Den er godt nok kommet langt væk i kampens hede tænker jeg. Tager den på og trækker den godt ned til mine øjne, så jeg er delvist kamufleret igen. Helt underligt at tage hue på, når man har det så varmt, som jeg har det nu. Min puls hamrer afsted. Jeg kan høre hendes gestikulere. Gaffatapen ligger helt henne ved forsmækken. Den må være rullet afsted i kampens hede uden jeg har lagt mærke til det. Den er forberedt til situationen. For jeg har klistret det stykke dobbelt på forhånd, så jeg ikke skal bøvle med handsker for at få det fri. Trods hendes hæmmet bevægelse vender hun sig brat, da hun hører lyden af banen af gaffatape der bliver trukket ud. Som om hun ved, hvad jeg vil gøre med den, forsøger hun at kæmpe imod og drejer hovedet vildt fra side til side.

Med min hånd får jeg løftet hendes hovedet langt nok op fra bunden til at jeg kan sætte gaffatapen fast på hendes kind. Mine fingre griber dybt i hendes hår og jeg løfter ganske ufølsomt hendes hoved, så jeg kan få rullen hele vejen rundt. Gaffatapen sidder nu 2 gange rundt om hele hendes hoved og hår.

En ting er helt sikkert, kluden får hun ikke ud og som sidegevinst er hun nu nød til at ligge helt stille for at det ikke river voldsomt i håret på hende, når hun forsøger at bevæge sig. Jeg kigger hende direkte i øjnene. Alle de tårer, der løber ned at kinderne på hende. Hun burde næsten have haft mascara på, så ville hun have haft de smukkeste pandaøjne. Det er helt sikkert en ting jeg kommer til at nyde senere, tænker jeg. Så hjælpeløs på vej hjem med mig. Hundehvalpen har været forbavsende stille under hele tumulten og nu ligger den og logrer forlegen med halen. Jeg tager et par hunde tæpper fra bagenden af bilen og mens jeg skubber hende frem mod forsmækken kigger jeg hende i øjnene igen. Så smukt et syn. Bundet og bastet og i min fulde magt. Lige inden jeg skubber hende omkuld mod forsmækken får vi øjenkontakt igen. Jeg nyder synet af hendes tårer og hendes bundne og hjælpeløse krop. Jeg kigger mig om efter taseren. Den ligger bagerst i varerummet og jeg rækker ud efter den. Som om hun ved at nu kommer det igen til at gøre ondt, begynder hendes gråd af tage til.

Jeg sætter taseren mellem mine tænder, så jeg har begge hænder at åbne hendes jakke med. Trækker op i hendes trøje, så hendes bare maveskind kommer til syne.
Tager taseren i hånden og holder den op foran hendes ansigt.

Skruer op for styrken mens hun panisk kigger på. Løfter igen op i hendes bluse.
Hun piber lidt da de kolde dioder rammer hendes bare maveskind.

Jeg kigger hende længe direkte ind i øjnene. Nyder panikken i hele hendes ansigt.
Hun spænder hver en muskel i kroppen.

Først trykker jeg kun meget kort, men den øgede styrke reagerer hun på med det samme. Skriget kommer ikke forbi, hverken kluden i munden eller gaffatapen omkring hele hovedet.

”Kan du huske jeg sagde at hvis du samarbejdede så kom det ikke til at gøre ondt?
Hun svarede ikke. Men græd og var hjælpeløs.

”Du skulle have kæmpet mere imod” siger jeg til hendes i en nedladende og lidt ondskabsfuld tone.

Igen med hævet stemme beder jeg hende bestemt om at kigge mig i øjnene.

Det tager lidt tid før hun åbner øjnene og endnu længere inden vi får øjenkontakt.
Du havde undgået alt dette, hvis du havde kæmpet mere imod – siger jeg, lige inden jeg trykker hårdt og længe på knappen af taseren.

Udmattet og overvældet af smerten falder hun næsten bevidstløs om og jeg smider nogle hundetæpperne over hende, så hun ikke kan ses udefra. Min hånd skal lige til at åbne sidedøren, men jeg kigger lige hele vejen rundt udenfor. Det er nu helt mørkt og jeg kan hverken se biler eller mennesker endsige overhovedet høre noget udenfor. Jeg retter lidt på frakken, som i kampens hede nu sad forvreden omkring kroppen på mig.

Jeg samler gaffatapen, taseren og de resterende strips sammen og lægger den i kassen fra hundekiksene. Stiger ud af sidedøren og går rundt om bilen og hen til førerside døren. Inden jeg sætter mig ind tager jeg læderhandskerne af og placerer dem i lommerne på deres plads i frakken.

Bilnøglen bliver drejet i tændingen og bilen starter. Omme fra varerummet kan jeg høre pigen gispe. Har hun mon glemt at hun blev mast ind i en bil eller?

Da kabinelyset har dæmpet sig helt, tager jeg halstørklædet og huen af.

YES! tænker jeg og mærker igen min stive pik mod latexdragten og knuger rattet. Pulsen begynder at falde og jeg sætter bilen i bakgear. Orienterer mig. Denne gang ikke kun for at se om at der er andre biler eller noget jeg kan risikere at bakke ind i, men også om der er nogen, der har set noget. Det er der ikke umiddelbart.
Lige efter jeg ruller ud over kantstenen på vej hjemad, begynder tankerne på legerummet med S/m udstyret og al mit latextøj at køre igennem mit hoved.

Mine fantasier om en voksen mand iført latex fra top til tå, inklusiv maske, der voldtager og misbruger en mindreårig pige på det groveste. Jeg forsøger at holde fokus på vejen. At køre galt eller bare påkøre noget nu ville være dumt. Nu var den mest omfattende del af mit mangeårige projekt i gang og indtil videre ret vellykket endda. Jeg kører en mindre omvej. Kald mig paranoid, men jeg vil undgå at nogen følger efter os. Pigen bliver igen skrækslagen og får åndedrætsnød, da hun mærker at bilen kører ud over kantstenen og ud på asfaltvejen. Hun er grådkvalt og tænker på sin mor. Stripsene gør ondt, så hun forsøger ikke at bevæge sig mere end højest nødvendigt. Kluden i munden er begyndt at blive fugtig og smager surt og gør vejrtrækningen gennem munden næsten umuligt. Den smager klamt og af noget udefinerbart. Så hun koncentrer sig om at trække vejret gennem næsen.
Gaffatapen trækker i huden og i håret på hende bare hun bevæger sig det mindste. Hvilket er umuligt at undgå for hende, da bilen ruller afsted.

Jeg kører en lille omvej og er kører frem og tilbage 2 gange mellem 2 rundkørsler bare for at være sikker på, at der ikke var nogen der følger efter os. Men bestemt også for at nyde hendes piberi, hver gang bilen svinger og det rykker i hovedet og håret på hende.

Jeg drejer ned ad vejen mod gården. Der er nu helt mørkt og der har ikke været andre biler på vejen de sidste mange kilometer, Pigen har været stille det meste af vejen.

Kun på vej ud af rundkørsler og når bilen ellers har givet nogle små bump har jeg hørt små ynk omme fra varerummet. Jeg vender bilen foran garagen. Med garageport fjernbetjeningen åbner jeg porten Da det giver et bump i bilen, på vej ind i garagen. Denne gang er ynket fra hende væsentligt højere.

Bare for at gøre det nemmest for mig selv er jeg bakket ind i garagen med hensyn til om jeg eventuelt skal kæmpe med at få hende ind i det lille rum bag legerummet.

Der er ingen grund til at gøre det mere besværlig for jeg selv, end det behøver at være. Bilmotoren går ud, da nøglen bliver drejet, men jeg bliver lige siddende lidt.

Det er virkeligt, det her jeg har gang i. Jeg planlægger mine handlinger om at få hende ind igennem legerummet og ud i det lille rum, hvor hun skal lænkes til sengen.

På vejen derud skal jeg have fjernet al hendes tøj. Denne gang kommer det til at foregå bag en låst dør, så om hun vælger kampen og flugten rundt i legerummet bliver kun til min nydelse. Jeg lytter om jeg kan høre hendes vejrtrækning, men kan kun lige høre den svagt. Alle mine fantasier og forestillinger jeg har gjort mig gennem årene.

Det er fristende at trække hende ud på garagegulvet lige nu og her og voldtage hende på groveste vis. Byde hende velkommen til på den måde og hilse at sige, at der er mere, hvor det kommer fra. Men nej det skal foregå rigtigt. Sådan som jeg har fantaseret om det. I hvert fald så længe jeg kan holde stilen og lade det spille sig ud efter fantasien. Jeg tænder ikke umiddelbart på den simple voldtægtsfantasi. Det er for simpelt og der er for lidt magtfølelse i det for mit vedkommende. Det er i høj grad magten for mig og at se hendes magtesløshed imens akten er i gang der tænder mig. Plus det at der ikke er tidspres eller noget. Men med mulighed for alle mine små kinky, perverse ideer og sadistiske påfund undervejs. Det er den fulde oplevelse jeg går efter.

Jeg smækker døren bag mig og overvejer et øjeblik om der er frit direkte til lokalet bag legerummet. Jeg beslutter mig for at gå hen for at kigge efter inden jeg tager hende ud. Hun ligger bomstille og hendes lyttesans er nok på hyperdrive, men efter hun hører bildøren smække og efterfølgende, hvad der lyder, som en dør ind til et andet rum, kan hun ikke høre mere. Hun er bange, græder og vil hjem til sin mor.

Hendes håndled og ankler begynder at gøre ondt af at være fastgjorte med de plastikstrips. Kluden i munden smager endnu mere surt og gaffatapen har fået endnu bedre fat i hendes hår og gør ondt bare hun bevæger hovedet det mindste.

Jeg går igennem bryggerset og finder en sort plasticpose under håndvasken.
På badeværelset smider jeg støvler, frakken og bukserne deri og binder en knude på posen. Jeg brænder det i morgen. Det er lidt en skam at brænde sådan en fin lang læderfrakke, men har nogen nu set noget er det bedst at slette alle spor. Desværre må støvlerne også ryge ud til brænde, Det er en skam for de sidder godt og passer godt til læder outfitten. Men pigens Dna er overalt på tøjet. Jeg må finde nogle nye, næste gang jeg shopper rundt online eller besøger en af butikkerne i Berlin. Det er en ældre firlænget gård, hvor jeg har bygget alle længerne sammen. Garagen og værkstedet ligger midt i den ene længe. Det er også eneste vej ind i selve gårdspladensen, da garagen kan åbnes for gennemkørsel. På den anden side af garagen ligger bryggerset, inden man kommer ind i selve beboelsesdelen. Modsat beboelsen ligger der først et omklædningsrum med skabe til latex og lædertøj og alle gasmaskerne på væggen og latexhætterne på flamingo hovederne. Nemt at komme til og hurtig. Bag omklædningsrummet træder man ind i den tilhørende længe, hvor legerummet fylder ca. ¾ af længens længde. Vel indrettet med forskellige S/M og bondage møbler og højt til loftet. Ovenlysvinduer i hele længens længde, da der er fuldt murede vægge hele vejen rundt. Alle spærrerne er blottet og der er rejsning helt til kip. Store skrå vinduer med godt lysindfald i løbet af dagen og en yderst, hyggeligt belysning, når det er mørkt udenfor.

Hvis man altså er en af dem der ligger mærke til den slags.

Bagerst i legerummet, i samme længe, er der 2 døre. Den ene går ind til et værelse, hvori der står; en god lænestol i læder med kort siddeflade, en gynækologstol og en læderbetrukket briks. Dette rum vender jeg tilbage til senere i historien, for der er en yderligere pervers detalje. Der er 2 trin op til døren og gulvet er hævet over niveauet i legerummet. Den anden dør fører ind til et mindre beboelsesområde. Der er et lille the køkken, med håndvask, køleskab og et komfur. Fra køkkenet er der adgang til et toilet med bruser. Modsat toilettet er der et lille rum med en seng der går fra væg til væg. Pigens nye hjem. Aflåseligt selvfølgeligt og lydisoleret. Jeg tager posen med fra soveværelset og smider den ved døren ind til omklædningsrummet.

Inde i omklædningsrummet åbner jeg skabet med skydedøre. På b’jæerne hænger mine overdele i både læder og latex. Heldragterne hænger for sig og jeg tager min ynglingsdragt frem og hænger den uden på skabet. Finder et par rene halv lange latexhandsker i sort skinnende nysmurt latex og lægger dem på hylden i den åbne dør.

Nederst finder jeg et par støvler der er lette at få på. Ige nu behøves det hele ikke være så fint, fornemt og avanceret.

Jeg lyner dragten op i skulder lynlåsene. Uden at gøre brug af dressinoil, da jeg nyder at latexen griber lidt i huden på mig, bruger jeg gerne de ekstra par minuter på at tage latex på. Jeg finder en par korte små nylonstrømper og tager dem på alene for at at latex ikke bliver revet i stykker på vej ned i støvlerne. Af erfaring finder jeg en maske frem og tager den på inden jeg tager handsker på.
Jeg bevæger mig lidt frem og tilbage og retter lidt i latex flere steder.
Jeg kigger mig i spejlet på skabslågen og sætter masken, så den sidder godt og mine næsebor passer til hullerne i maskens næsetip. Igen mærker jeg min stive pik mod latexen. Denne gang er det bare ikke porno på computeren aftenen byder på. Går min hukommelse igennem og prøver at huske på om jeg har fået lagt alle tingene frem på sengen i soverummet. Om der er sengetøj på dynen og hovedpuden til pigen senere i aften.

Usikkerheden tager mig lige kort og jeg beslutter at gå derind og kigge efter, inden jeg tager pigen ud af bilen. Sengen er klar. Kæden og hængelåsen ligger klar til hende. På vej tilbage tjekker jeg om rebene ligger på bukken ved lænestolen i legerummet. Tilbage i omklædningsrummet tjekker jeg om saksen ligger tilgængeligt. Den ligger lige, hvor den skal. Jeg tager en dyb indånding og gnider min hånd ned over min, stadig stive pik, uden på latexdragten. Nu går det løs.

Hun hører døren fra bryggerset blive lukket og låst. Hun ligger nu og forsøger at lytte sig frem til, hvad der sker og hvad der eventuelt skal ske, men hun kan ikke høre mere og hun er stadig skrækslagen og ved ikke, hvorfor jeg har valgt at bortføre netop hende. Hun tænker igen på sin mor og vil helst bare være hos hende og have et knus i trygge rammer. Men virkeligheden, er en helt anden. Jeg står tæt ved døren til varerummet på bilen. Tager en indånding inden jeg åbner døren. Pigen trækker sig helt sammen i et forskrækket spjæt, da hun hører døren blive åbnet. Jeg kan se hendes fødder stikke frem under hundetæpperne. Hvalpen virker glad og logrer med halen og trykker sin snuden mod buret. Det er nok en god ide at lade den blive derinde for nu.

Jeg sætter knæet på kanten af døråbningen og tager fat om hoften på hende. Hundetæppet, der har dækket hende, glider af, men tæppet over hendes hoved er der stadig. Hun kan ikke skrige pga. kluden, men giver igen et højt ynk fra sig. Da jeg trækker i hendes hofte trækker hun sig helt sammen. Men pga. smerten fra gaffatapen i hendes hår, lader hun sig trække, så godt hun kan. Mere eller mindre frivilligt dog. Hun vejer ikke meget og jeg kan nemt trække hende hen til døråbningen. Det giver mig en god følelse af magt, at jeg ved hun ikke kan se noget og dermed er afhængig af mig på det punkt. Både pga. det æstetiske og det fetichistiske i det, lader jeg hende ligge. Hun er stiv af skræk og ynker stadig over smerten fra at blive trukket i hoften. Jeg kommer i tanke om at jeg har glemt et blindfold til hende. Lader hende ligge lige foran døråbningen i varerummet. Bare for at se om hun vil forsøge noget. Det eneste sted hun kan flygte hen er ind mod mig. Men igen, hun er stadig bundet af stripsene, så mon dog. Fra endevæggen i legerummet tager jeg et blindfold af læder.

Alt hænger det på sin plads og er let overskueligt og tilgængeligt. Der hænger stadig et blindfold. Ved siden af hænger 2 ballgags. Så flere sæt lædermanchetter. Både til håndled og til ankler. Ophængsmanchetter også i læder. Alt sammen i sort læder op med skinnende metalbeslag og låse. Alt sammen på hver sin knag. Let tilgængeligt.

Hun hører mine skridt på vej tilbage mod bilen og krummer sig lidt sammen efterhånden, som jeg kommer nærmere. Synet er vidunderligt og jeg stopper op et sekund og nyder det til fulde. Jeg tager fat i hende og får hende op på knæ med hovedet væk fra mig. Der sidder hun så, bundet, kneblet og i min magt.
Hun kæmper lidt imod, men stripsene gør sit arbejde og hun erkender snart at hun er magtesløs. Med en kommanderende, men dog stille stemmeføring kommanderer jeg hende til at lukke øjnene og holde hovedet stille. Tæppet skubber jeg helt op over hendes hoved og ind i bunden af varerummet på bilen. Tager blindfoldet frem og læner mig ind over hende. Så kan jeg bedre sætte blindfoldet rigtigt. Det skal klemmes til omkring næsen, så hun intet kan se, hvis hun kigger nedad. Da det rører hendes næseryg bliver hun igen lidt forskrækket. Jeg sætter fingeren ovenpå blindfoldet, på næseryggen og fører elastikken rundt om hovedet på hende. Kører den lidt ned i nakken, så den sidder til og bliver holdt oppe af hendes ører.

Lægger min hånd under hendes hage og fører hendes hoved tilbage mod min skulder. Gaffatapen trækker i hendes hår og jeg bevæger hendes hoved lidt stille og forsøger ikke at være for voldsom i min bevægelser. Hun viger ansigtet lidt da min finger begynder at presse kanten af blindfoldet til langs hendes underside af hvert øje. Der sidder en lille metaltråd i hele underside af blindfoldet, som nu holder læderet helt inde til hendes ansigt. Hun ynker så yndefuldt, men det er nok kun mig der nyder situationen og ikke mindst ynkeriet. Da blindfoldet sidder, som det skal og jeg bevæger min hånd frem under hendes ansigt et par gange og hun ikke fornemmer min hånds bevægelser konkluderer jeg at det sidder, så hun intet kan se. Præcist, som jeg ønsker det. Både i situationen og fremadrettet. Tanken om at hun ikke ved, hvor hun er, gør at jeg mærker og oplever hun er mere afhængig af mig og gud forbyde det, vil få sværere ved at forsøge at flygte.

Hobbykniven lå stadig i bunden af varerummet og jeg tager den og skærer den strips over der sidder mellem stripsene omkring håndled og ankler. Hun strækker langsomt og forsigtigt hvert af benene ud et ad gangen. Finder kanten af døråbningen og sætter forsigtigt knæet ned igen. Det lyder, som om hendes knæ er ømme, men okay hun har også ligger bundet og krøllet sammen længe. Jeg læner mig en smule fremover og stikker armen under hendes armhuler. Med håndfladerne omkring hendes brystkasse rejser jeg hende op og holder hende helt ind til mig. Da hun kommer helt op at stå svajer hun lidt og skal lige finde balancen. Fortumlet og skrækslagen og uden evne til at se, hvor hun er eller vide, hvad der skal ske, står hun der med hjertebanken og tårerne triller ned ad kinderne. Hun vil ikke, men hun ved godt hun ikke kan gøre modstand.

Gaffatapen gør stadig at det gør virkeligt ondt når hun bevæger hovedet. Nydelsen er min til fulde, for jeg ved udmærket at hver gang hun tager et skridt eller bevæger sig bare lidt, trækker det i håret på hende. Min hånd kommer op under hendes hage og holder hendes hovedet helt ind til min skulder. Hun gestikulerer lidt med kluden i munden. Min hånd trykker hende på maven, lige under hendes navle, ind mod mit skridt. Pikken er stiv og dunker pulserende. Stille lader jeg hånden køre op ad hendes krop, uden på hendes jakke og halstørklæde. Vi bevæger os fremad mod døren til omklædningsrummet. Døren mellem garagen og omklædningsrummet har den mest sikre lås af alle dørene. Derfor venter jeg til vi står midt i omklædningsrummet.

Ivrig efter at se om hun vil blive forskrækket over at se alle gasmaskerne og maskerne på væggen begynder vi at bevæge os derover imod. Og ikke mindst om hun vil blive forskrækket over at se mit ansigt tæt på iført latexmasken.

Dog beslutter jeg mig for at det må ske senere. Tilbage midt i omklædningsrummet, får hun besked på at stå stille og ikke at bevæge sig. Jeg træder et skridt væk fra hende og låser døren. Bevidst og med kraft låser jeg døren, så lyden af låsen er høj og tydelig. Jeg kan med glæde høre at hun begynder at græde igen ved lyden af låsen.

Hun svajer lidt igen og har problemer med at genfinde balancen. Synet behager mig meget. Hjælpeløs og i min magt. Med en bevægelse, der bevidst laver en høj lyd, tager jeg nøglen ud af låsen og lægger den øverst i skabet. Hun vender hovedet lidt, men smerten fra gaffatapen stopper hende. Men hun kan ikke ´høre, hvor lyden kommer fra. Selvom hun vil kan hun ikke nå op på øverste hylde og slet ikke finde nøglen. Hun må vide, hvad der foregår for hun græder nu fuldstændigt ukontrolleret. Hendes krop ryster ved, hvert hulk og hun synker lidt sammen. Tårerne kommer til syne under blindfoldet og ned ad kinderne.

Hun skulle bare vide at jeg tænder utroligt meget på tårer og gråd. Gad vide om hun vil stoppe, hvis hun vidste det mon? Gråden giver næsten genklang i rummet og jeg nyder det. Jeg presser den ene ende af nøglen ned mod hylden og den anden ende er på spidsen af min pegefinger. Det giver et højt smæld, da jeg slipper med pegefingeren og nøglen rammer fladt ned på hylden. Lyden får hende til at give et lille næsten hop af forskrækkelse. Ganske vidst er det bevidst fra min side, men til trods at det kun er min mund/læber og øjne, der synlig i kontrast til min sorte latexmaske kan jeg næsten se smilet i hele mit ansigt i spejlet på skabslågen.

Hun hører lyden af klingerne på saksen, da jeg begynder at klippe hendes tøj i stykker. Først nogle klip på kryds og tværs. Så mere beslutsomme klip. Forsigtigt så jeg ikke rammer hende med saksens skær. Hun skulle jo nødig begynde at bløde nu allerede. Det er først senere mine handlinger skal resultere i det. Men da vil jeg til gengæld nyde synet af hendes reaktion, mens hun ser blodet komme til syne.
Hun stivner, da jeg trækker i halsen på hendes jakke og klingen fra saksen føres ned at hendes bare ryg. Ganske vidst er den kold, men hendes reaktion tænder mig meget. Klipper hele vejen ned til enden af hvert ærme. Lidt besværligt, da hendes arme stadig er bundet på ryggen. Men da jeg lyner den op foran falder den af hende og ned på gulvet. Jeg sparker den over til væggen, så vi ikke falder i den. Hendes bluser ryger samme vej. For ung til at have BH på og jeg lægger straks mærke til at hun ikke har antydningen af bryster endnu. Det bliver hun nok glad for ikke at have. De er ellers nogle af min favoritter at slå på og påføre smerte. Men hendes små brystvorter tænder mig ved synet af dem. Kluden er stadig holdt inde i munden af gaffatapen og jeg vælger lige at udnytte det. Stiller mig bag hende og tager fat om hende med venstre arm. Holder hende ind til mig, mens jeg lægger mine fingre omkring den ene brystvorte og klemmer let. Med det samme bliver hun først stiv af skræk og efterhånden, som jeg øger presset mellem mine fingerspidser begynder hun at lave små spjæt. Gråden tager til igen.

”Spred benene” næsten hvisker jeg ind i hendes øre.

Hun står, som om hun ikke har hørt mine ord og jeg overvejer om hun blot ikke vil eller ikke kan få sig selv til det. Begge dele findes der dog en løsning på.

Jeg er forberedt på at hun måske bliver mere bange end hun i forvejen er. For at kan styre hendes reaktion lægger min hånd over hendes mund. Jeg kan mærke at jeg får trykket hele kluden ind i munden på hende nu. Hun gagger lidt og forsøger at hoste.

Den hoste skal jeg arbejde med senere. Jeg lægger bevidst min hånd så højt omkring hendes mund at min pegefinger næsten lukker for hendes næsebor, dog uden af gøre det helt. Bevæger hånden fra brystvorten og hele vejen ned til hendes skridt.

Presser mine fingre ind mellem hendes lår og spreder dem, så de trykker på indersiden af hvert af hendes inderlår.

Synes jeg presser hårdt, men til sidst begynder hun at træde lidt ud til siden med hver fod. Spreder mine fingre længere ind mod inderlår og hun spreder benene lidt mere og træder lidt længere ud til siden med hver fod. Om hun egentlig ved, hvad sex og seksuelt samvær er ved jeg ikke. Jeg har lyst til at spørge hende, men ved også at hun i situationen lige nu ikke vil kunne give et fyldestgørende svar. Desværre. Jeg ville elske at vide, hvad hun frygter og om hun ved, hvor slemt en voldtægt er.

Min langefinger finder hendes åbning mellem skamlæberne efter lidt søgen. Latexhandsken gør at min finger stryger ganske let frem og tilbage over hendes trusser med de røde prikker på. Tydeligvis for ung til at blive våd i kussen, men alligevel fornemmede jeg at stoffet trusserne med de røde prikker er lavet af bliver fugtigt. Tænker at det nok mest er sved som resultat af panikken. Min finger kan ikke længere glide uhindret. Af ren nysgerrighed lugter jeg til den fugtige glimtende masse på latexhandskens finger.

Minsandten om hun ikke lige står og har tisset i bukserne af skræk, det lille pus.
Jeg smager på fingerspidsen ved at stikke min tunge ud. Salt helt klart salt smag.
Kinky tænker jeg og kigger ned mellem hendes ben. Der er kun lige så trusserne er lidt fugtige. Jeg mærker en susen af adrenalin i min krop. Ser min fugtige fingerspids af sort latex. Min sadistiske venlighed kommer til udtryk ved at jeg stikker fingeren ind i munden på hende. Med besvær får jeg den ind selvom gaffatapen sidder godt. Kan se min fingerspids på indersiden af hendes kind. Hvor ville jeg dog gerne se hendes reaktion i hendes øjne lige nu. Det må vente. Jeg må lære at sætte lidt begrænsninger for jeg selv tænker jeg. Hvor meget fugt den giver hende ved jeg ikke, men jeg kan se hun laver en ansigtsgrimmase, så smagen må hun have oplevet. Men hun slipper lidt billigt her første gang. For smagen er jo blandet med smagen af latexhandsken. Og ikke mindst den sure smag af gammelt indtørret sæd, som efterhånden må have løsnet sig fra stoffet og være opløst i hendes mund.

Den rene smag må komme senere. Velvidende at det trækker voldsomt i hendes hår drejer jeg hendes hovedet om imod mig, så langt det nu kan komme og kysser hende på kinden. Hun bryder sig tydeligvis ikke om det, da hun igen står, som forstenet, men denne gang holder hun helt mund og er lydløs.

Jeg tørrer savlet på min finger af i hendes hår og forsætter med saksen.

Vælger at klippe hendes bukser af også selv om jeg uden bevær bare kan tage dem af hende. Klipper helt bevidst uden om hende små trusser med de røde prikker på. Sokkerne får hun lov at beholde på. Mest fordi de passer til trusserne. Og ikke mindst fordi de ser søde ud. Trusser og sokker med røde prikker, røde tåspidser og hæle og kanter og et sort blindfold i tætsiddende læder. Næsten nøgen og til mit frie syns behag. Stripsene sidder lidt løst da de sad uden på hendes jakkeærmer før. Hun er stadig stiv af skræk og jeg klipper dem da alt det øvrige tøj er væk.

Jeg løsner knuden på posen med mit skindtøj fra tidligere og kommer alle stykkerne af hendes tøj i også. Det hele skal brændes. Hun får alligevel ikke brug for sit tøj igen. Derudover er alt mit DNA jo på det, så væk skal det under alle omstændigheder.

Da jeg igen står foran hende, finder jeg enden på gaffatapen. Med lidt besvær trækker jeg første runde af. Nyder lyden og ser hendes reaktion på selvsamme. Næsten en skam, at latexhandsker ikke laver samme knirkelyde, som skindhandsker, det ville have sat prikken over i’et lige i denne situation. Men man må jo lære at begrænse sig tænker jeg lidt for sjov. Lige så snart jeg kommer til inderste lag af gaffatapen kan jeg høre det. Det river voldsomt i håret på hende og selv med små ryk gør det det ikke bedre. Jeg nyder hendes reaktion til fulde og sætter naturligvis tempoet lidt ned. Måske hun tror det er af hensyn til hende, men mest for at øge tiden reaktionen og ynkeriet varer. Gaffatapen klister fast i hendes hår, men jeg trækker til så det rykker lidt hår ud ad hovedbunden på hende. Hun piver lidt og jeg nyder det til fulde.

Med 2 fingre tager jeg fat i kluden og trækker den ud af munden på hende.
Hun rækker tungen ud af munden og kommer med en lyd, som hun var ved at kaste op. Hun spytter lidt uld ud fra kluden. Mon hun har nydt smagen tænker jeg og mon hun inden længe vil kunne genkende den igen. Det finder vi snart ud ad.

Jeg tager kluden og smider den i sækken og slår en knude på den igen.
Jeg lægger min hånd over munden på hende igen. Denne gang nyder jeg at der, hverken er klud eller gaffatape. Tillige skal jeg heller ikke koncentrere mig om, hun skriger og om lyden slipper ud under min hånd. Det gør hun dog ikke. Men min latexhandsker glider næsten på hendes hud på grund af alle hendes tårer. Igen lader jeg hendes hoved læne sig tilbage mod min skulder og kigger ned på blindfoldet og min hånd der dækker hendes mund. Hendes nøgne lår og de røde spidser på sokkerne.

Igen laver hun en ansigtsgrimasse, da jeg kysser hende på kinden. Bevidst efterlader jeg en fugtig plet på hendes kind af spyt fra indersiden af mine læber. Bare så hun bliver mindet om kysset lidt endnu. Jeg skubber lidt til hende så vi står med front mod spejlet i skabslågen. Nyder synet og jeg laver et par små spændinger i hele min krop af liderlighed. Uden at være alt for vulgær klemmer jeg mine baller sammen og maser pikken, under latexdragten, frem mod hendes lille røv. Jeg har lyst til at vende hende om, knalde hende en syngende lussing fuldstændigt uforberedt, som hun står der. Tvinge hende ned på knæ og mase min pik ind i munden på hende og facerape hende lige på stedet her og nu. Men nu er jeg jo en Gentleman og der er ingen grund til at traumatisere hende mere end højest nødvendigt. Slet ikke her fra starten af. Desuden vil det blive så meget sjovere at tvinge hende til at vælge at gøre det selv under truslen om noget, der er langt værre, såfremt hun ikke indvilger.

Jeg kan ikke undlade at specielt kigge på hendes utrygge kropssprog. Sammenholdt med hendes alder, som værende barn og just bortført af en mand i latexdragt, er det et billig afbilled næsten af skønheden og udyret. Yndig, som hun står der ufrivilligt og magtesløs. I min hukommelser jeg pornoklippene fra computeren, hvor der var en mand iklædt latex og en nøgen kvinde. Det dominerende i min påklædning og hendes nøgenhed. Dette er bare ægte og mere perverst. Og ikke mindst mere virkeligt.

Jeg kan ikke længe holde min nysgerrighed for jeg selv og spørger hende:
”Hvor gammel er du?”

Da jeg fornemer at hun vil svare slipper jeg fingrene der er foran hendes læber og lader hende svare
”7 år svarer hun grædende og rystende og ganske kort. Det er det første jeg siger til hende efter vores kamp i bilen. Lige efter hun svarer lægger jeg fingrene tilbage mod hendes læber. Jeg elsker følelsen af at holde en person for munden. Det stimulerer mig meget. Ikke kun i pikken, men faktisk mere mentalt.

”Hvis jeg fjerner hånden, tier du så stille?” spørger jeg forsigtigt og lidt drillende.

Hun mumler under latexhandsken og grynter og nikker stille med hovedet.
Jeg retter blindfoldet, så det sidder ordentligt på hende igen. Checker om det stadig sidder tæt under øjnene og det gør det.

Min nye ejendom. Mit nye legetøj. Levende legetøj. Som hun står der og ikke ved, hvad hendes fremtid kommer til at inkludere. Vores fælles fremtid.

Hendes opdragelse. Jeg kan mærke latexen begynder at blive varm, hvor hendes krop læner sig op ad min. Jeg skærer en ansigtsgrimasse og nyder følelsen af latexmasken omkring mit ansigt og resten af hovedet. Jeg læner mig fremad samtidig med at jeg tager det første skridt. Hun følger med uden at sige noget. Havde hun bare kunne se synet i spejlet er jeg spændt på, hvordan hun ville have reageret, men tænker at for nu er hun nok er nemmere at kontrollere, såfremt blindfoldet bliver siddende.
Historien fortsætter under reklamen

VIBRATOR BONDAGE PISK

Hendes krop er lettere anspændt af skræk over, hvad der nu skal ske og hvad mine planer er. Heldigvis er hun for ung til at tænke voldtægt og sadomasochistisk udnyttelse, smertelege og tvungen oralsex. Ellers ville hun nok have kæmpet imod.

Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (106 har stemt, 4,25 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

13 kommentarer

  1. Egon

    18/03/2022 kl 18:05

    Noget af det frækkeste jeg har læst indtil nu, kom bare med mere. Bliver så liderlig.

    0
    • Gerningsmanden

      19/03/2022 kl 8:40 - som svar på Egon

      Hej EgonFølg linket i bunden af novellen for de næste 2 afsnit af denMvh

      0
  2. Nasty Man

    27/02/2022 kl 15:44

    Ganske dejlig fræk novelle 😉 den går da lige i staven….

    1+
    • Peter

      27/02/2022 kl 16:10 - som svar på Nasty Man

      Er der nu også mange af dine historier, der gør, Nasty. Var det i øvrigt ikke dig, der skrev en af mine absolutte yndlingshistorier herinde, “Mit Legetøj”?
      Minder mig rigtig meget om denne novelle. 😉

      0
  3. Bunny

    22/02/2022 kl 10:33

    For søren da en lækker historie…. Godt skrevet og jeg håber på en fortsættelse….

    2+
    • Gerningsmanden

      22/02/2022 kl 17:41 - som svar på Bunny

      Den er lige  isædlederen, – hvis du forstår sådan en lile hentydning

      2+
  4. Peter

    21/02/2022 kl 20:29

    Pirrende læsning. Er det meningen, at du vil lave en fortsættelse, eller vil du overlade resten af historien til læserens fantasi?

    4+
    • Gerningsmanden

      22/02/2022 kl 17:39 - som svar på Peter

      Er en stor del af at læse sexnoveller ikke både at illustrere det på sin egen indre nethinden og netop digte videre på scenarierne?

      Det er det i hvert fald ofte for mit vedkommende.

      Men jo der kommer en forsættelse

      3+
      • Peter

        23/02/2022 kl 7:50 - som svar på Gerningsmanden

        Cool. Vil jeg glæde mig til. 🙂

        3+
      • Peter

        27/02/2022 kl 7:45 - som svar på Gerningsmanden

        Hvis du savner inspiration / forslag til elementer, der kunne indgå i en fortsættelse, så siger du bare til. 😉

        1+
        • Gerningsmanden

          27/02/2022 kl 13:20 - som svar på Peter

          Hej Peter

           

          Tak for interessen.
          Del 2 er indsendt og venter vist kun på at blive godkendt.

          Men der er vist lidt ventetid i disse dage.
          Del 2 kommer i øvrigt til at hedde til at hedde “Det dominante kys.”
          Men håber de sætter et link i bunden af novellem her til den.

           

          Du er aktid velkommen til at komme med ideer og handlingsforslag

           

          mvh Gerningsmanden

          1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *