Betjent i vanskeligheder

-Sikke flotte yvere, du har, min skat, ikke ungpigebryster, men derimod modne kvindebryster. Lad os se, hvad du ellers har


Forfatter: Alter

De lå begge to i murbrokker og dækket af støv.
Eksplosionen tordnede stadig i hendes ører. Bombe? Det måtte det have været. Hendes ører var nu helt i udu, hun rystede ukontrollabelt, øjnene stirrede dumpt af chokket ud i ruinerne

Detective First Grade, Liz Holmes, kiggede først på den unge sorte, han så OK ud bortset fra i hans øjne hans øjne, der snurrede uforstående rundt i hans unge hoved.
Hun kunne uforståelig for sig selv ikke lade være med at blive en smule pirret af situationen:
En lidt plump og 46-årig betjent med kort, lyst hår og en sort knægt ikke meget over de 15-16.
-Er du OK, min dreng fik hun frem og forsøgte forsøgsvist at bevæge sine ben.

Et jag fortalte hende, at det var en dårlig ide.
Knægten så det, og et dystert smil bredte sig på hans ansigt.
Hun kunne ikke lade være med at føle sig lidt urolig, selv om hun snildt kunne være hans mor.
Hun mønstrede al sin autoritet:
-Vi skal nok snart få al den hjælp, vi behøver.
Nu lagde han ikke skjul på ret meget og sagde med voksende trussel i sin stemme:
-Ja, men hvor længe skal vi vente, tror du, strømerdame?
Der var ingen tvivl om, hvad han havde i tankerne, da han krabbede sig over ved siden af hende.
-Jeg er en politibetjent!

Hun vidste, det hjalp ikke og forsøgte at overkomme smerterne i sit ben, men måtte alligevel forsøge, men måtte igen opgive og synke tilbage på sin ryg.
Hun holdt sit blik låst i hans, selv da han trak en springkniv frem og klikkede den åben.
Det var hende komplet umuligt at kæmpe imod, alt hvad hun kunne var at spytte ham direkte i hans ansigt.
Bortset fra det kortvarige ryk det gav i ham, standsede det ham ikke:
-Nådada, en vildkat! Lad os se når jeg sprøjter min saft på dit ansigt.
Et hurtigt snit med kniven blottede hendes bryster.
-Sikke flotte yvere, du har, min skat, ikke ungpigebryster, men derimod modne kvindebryster. Lad os se, hvad du ellers har at byde på.

Han spændte hendes bælte op og hev med et par voldsomme ryk hendes bukser ned.
-Du er vist holdt op med at stritte imod. Kan du måske en sort fyr?
Nu åbnede han sine egne bukser og blottede stolt sin erigerede penis.
Hun klynkede nu og forsøgte spagt at skubbe ham p afstand med sine hænder.
Men han var alt for stærk.
-Ja, du klynker. Fordi du vil have den ikke, hvide dame? En sort pik, din drøm ikke?
Smerterne i benet fik hende til at lukke øjnene og bide tænderne sammen.
Det bildte hun sig i hvert fald ind, han skulle i hvert fald ikke have den tilfresstillelse, den lille punk.
Så følte hun sin verden ændre sig, da han trængte ind i hende.
Nu kunne hun ikke holde et endnu højere klynk tilbage:
-Dit…dyr!

Han lo nu højlydt:
-Indrøm det bare, intet er så godt som en sort pik, vel?
Hun sagde intet, vidste godt, hvad der var ved at ske.
Så hun koncentrerede sig bare om at vente på, han fik det overstået.
Hendes træning sagde, i sådan en situation, bare bid tænderne sammen, for guds skyld ikke gøre manden med kniven mere rasende.

Det gamle råd til voldtægtsofre, ’Bare nyd det, til det er overstået, rungede i hendes hoved.
Hun forsøgte forgæves at tjatte med sine hænder på hans skuldre.
Han lo igen, fik så en ide og fiskede sin mobil frem.
Fingrene dansede lidt, så pegede han telefonen mod hende:
-Husk denne her, han viste hende igen kniven. – Sig så, hvad der er inde i dig og hvor meget, du elsker den!
Hun tøvede, men et nyt blik på den tynde kniv overbeviste hende:
-Jeg har din pik ide i mig, og jeg elsker den.

-Godt, smilede han, jeg har lige sendt det til mig selv. Så må vi se, hvad jeg kan bruge det til, han smilede med sine guldindfattede tænder.
Den var nu slet ikke dårlig, måtte hun tænke hemmeligt for sig selv.
Bedre end de andre, der havde været.
Nu var han vist ved at komme, hun nåede lige at tænke på spytklatten.
Men så trak han sig ud og vrikkede sig op til hendes ansigt.
Han fik sin revanche og pladrede hendes kinder og mund til med SIT spyt.
*
Da sirenerne nærmede sig, kyssede han hende farvel – ’For nu,’ som han sagde – og forsvandt.
Hun blev fragtet til hospitalet af omsorgsfulde portører og læger.
Hele tiden i hospitalssengen lå hun og stirrede på telefonen.
Først nogle dage efter, hun var kommet hjem, bippede telefonen.
Historien fortsætter under reklamen

Der lå både et lydspor og en lille video.
Og en SMS.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

1 kommentar

  1. Alter

    16/11/2025 kl 6:39

    Den var jeg ellers selv tilfreds med.

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *