Nathalie – skole/hjem samtalen
Nathalie kunne mærke tårene presse sig på, føj hvor følte hun sig bare ydmyget. Hun er en voksen kvinde, mindst dobbelt så gammel som disse drenge
Det var forår og Nathalie der var klasselærer for 9.a, gik gennem skolegården. Hun nød solens første stråler, forsøgte at motivere sig selv til den lange dag der lå forude. Kl. var 14, om et kvarter startede den første skole/hjem samtale og formodentlig var den sidste færdig kl 22.
Taktisk havde Nathalie planlagt dagen, så en håndfuld af de nemmeste elever og forældre kom først, derefter de lidt mere udfordrende elever, og til slut de nemme igen. Den allersidste samtale så Nathalie særligt meget frem til, da var det lille søde Maries far der kom.
Nathalie havde længe haft et lille crush på den mand. Lige siden ungerne startede i 1. klasse, havde hans dybe, mørke øjne boret sig ind i hende og givet hende et sug i maven. Han var en sprød mand, tjekket, mellemleder, velklædt og velformuleret – med øjne der sugede sig fast til en. Nathalie vidste at der var noget galt i den familie, pigen, Marie, var en usædvanlig dygtig, artig og altid velforberedt elev. Men også en meget ensom pige, uden tilknytning til nogle af de andre elever.
Nathalie havde gennem årene erfaret, at jo senere disse samtaler lå, jo større chancer var der for at Marie ikke var med. Sidste år havde faderen forklaret, at Marie kom i seng kl. 21, og det var netop det der gav de gode resultater for hende – hun var frisk og udhvilet og kunne derfor lære bedre. Moderen var syg på en eller anden måde, Nathalie havde kun set hende til skolearrangementer i de helt små klasser, siden havde hun været helt forsvundet og hverken Marie eller hendes far var glade for at snakke om hende.
Men netop Maries far, var toppen af motivationen til at tage fat på dagens samtaler. Nathalie havde besluttet at forføre ham – det var sidste skole/hjem samtale for 9. kl. og dermed sidste chance for at mærke hans velformede læber og flotte store hænder. Nathalie var selv gift og havde to børn, men Maries far var for lækker en fristelse, til at hun kunne modstå. Inde i sig selv, forsøgte Nathalie at kvæle sin dårlige samvittighed, med trøstende sætninger om, at hun havde ventet så mange år på denne mulighed.
I dagens anledning havde hun taget en knælang nederdel og tynd skjorte på, over skulderen havde hun en konservativ, finstrikket cardigan. Strømperne sad på plads midt på låret og trusserne var blevet hjemme. Nathalie følte sig godt tilpas i det lidt stramme sekretær-look, og selvsikkert vrikkede hun op af trapperne og låste døren til klasselokalet op.
De første mange samtaler gik glat, de fem elever hun havde, var alle egnede til gymnasiet, havde gode karakterer og fungerede godt socialt, så det var søde smil og høflige håndtryk og ud af døren igen. Meget mod normalen, var alle disse samtaler blevet et par minutter kortere alle sammen og Nathalie kunne glædeligt konstatere, at der var en pause på en lille halv time, inden den første samtale i næste runde.
Nathalie rejste sig for at strække benene, en svag brise fra det åbne vindue pustede blidt på hendes nøgne skød under nederdelen, henledte tankerne på Maries flotte far. Mon han var modtagelig over for hendes plan? Nathalie nåede ikke at finde et svar, før døren til klasselokalet blev braget op og fem mørke unge fyre nærmest væltede ind af den.
Ham der så ældst ud sagde: ”hey, er du Muddis klasseluder?”. De grinede alle fjoget, puffede lidt til hinanden, virkede lidt til at være oppe at køre, for meget oppe at køre, til at Nathalie følte sig helt tryg ved det. Fattet og uden at vise nervøsitet bad hun de unge mænd om at forlade klasselokalet, fortalte dem, at der var samtaler i gang og de næste kom om lidt.
“Hun lyver mand, luderen lyver, det står jo ude på døren, at det er Muddi der er den næste, og det er først om en halv time”, en lidt yngre gut, med kasketten omvendt på og løse baggypants kiggede anklagende på hende og Nathalie kunne ikke undgå at se, at drengen låste døren bag sig.
Drengene grinede, talte internt et sprog som Nathalie ikke forstod og hurtigt var hun omringet af de fem gutter. Hun var mere utryg, bange endda, overvejede om hun skulle råbe på hjælp, håbe på at pedellen eller rengøringsdamen kunne høre hende. Den ældste dreng daskede til ham der låste døren og sagde: “tal pænt til damen, hun er jo klasseluderen”
Nathalie dykkede ned i sin taske, trak sin pung op og rakte 500 kr. til den ældste dreng. Uden at vise sin nervøsitet sagde hun koldt: “det er alt hvad jeg har og smut så med jer”. Hun kiggede rundt, prøvede at samle sig et signalement af de fem drenge, for det her ville hun klart anmelde, måske også til politiet – tænk at man ikke engang kunne få lov til at passe sit job, uden at blive generet og føle sig truet.
Nathalie havde hørt om en gruppe af de ældre drenge, der generede nogle af eleverne på skolen. Det havde været samtaleemne både på lærerværelset og til forældremøderne. Det må være de her, og drengen, den ældste, måske lederen?, kiggede bare hånligt på hende, inden han sagde: “hvem har snakket om penge?, vi skal bare lige ha’ en skolesamtale..”.
Han tog dog sedlen og tog så fat om Nathalies hage, løftede hendes ansigt og kigger hende direkte ind i øjnene: “når Muddi kommer om lidt, så taler du pænt om ham, kun gode og positive ting fortæller du hans far, fatter du det, luder?”, Nathalie gjorde sit bedste.
Muddi = Mohammed, selvfølgelig, tænkte hun. Havde ikke helt opfattet hvad, eller hvem de snakkede om når de sagde Muddi, men selvfølgelig var det Mohammed – klassens rod – de snakkede om. Nathalie havde ikke tænkt sig udelukkende at sige positive ting om Mohammed, han var en halvflabet knægt, der ikke helt accepterede, at der var nogle der havde flere stjerner på skulderen end ham selv. Pigerne i klassen var dog pjattet med ham og han var da også både en køn og sjov dreng, men skolemæssigt haltede det meget.
Nathalie kiggede ind i de mørke, brune øjne, omkranset af kraftige mørke øjenbryn, der fik drengen til at have et lidt vredt udtryk. Hun ledte efter en smart bemærkning, men det der kom ud af hendes mund var et spagt: “ja”. Drengen smilede halvt ondskabsfuldt, klappede hende på kinden hårdere end kærligt, men blidere end lussinger – en overlegen mellemting.
Nathalie kunne høre at der blev små grinet lidt og snakket internt, og selvom hun ikke forstod sproget, kunne hun ikke undgå at høre, at en af drengene imiterede hendes spage ‘ja’. Den ældste dreng aede hende på kinden, der gav Nathalie et usikkert gys i kroppen – det virkede væmmeligt, at denne unge, fremmede stod og aede hende. “Mine brødre er i tvivl om, at du har forstået ordren. Kan du sætte dig på knæ og sige – ja Herre – hva’ so?”, hviskede han koldt.
Tusinder af tanker løb gennem Nathalies hoved, og gu’ ville hun da ej, knæle for en snothvalp på max. 18 år, han måtte da ikke være rigtig klog. Men Nathalie vidste, at nogle gange er der langt imellem tanker, lyst og handling, så hun trak lidt op i sine pæne nederdel, satte sig på knæ, kiggede skamfuldt ned i gulvet og hviskede: “ja, Herre”.
Drengene grinede, men den ældste dreng var ikke tilfreds, aggresivt råbte han: “højere kælling!, og kys min sko”. Han satte foden ned foran hende og gentog sin sætning, uden skyggen af dårlig samvittighed. Nathalie kunne mærke tårerne presse sig på – føj hvor følte hun sig ydmyget og lille. Hun er en voksen kvinde, mindst dobbelt så gammel som disse drenge, og nu forlangte den ene at hun skulle kysse hans sko.
Hun skævede mod døren, kunne der for fanden ikke være nogle der tog i dørhåndtaget, nogle hun kunne råbe op. Modvilligt bøjede hun hovedet, kyssede drengens hvide Adidas sko og lidt højere, men grådkvalt sagde hun: “ja, Herre”.
Der blev hujet, grinet og givet high fives over hovedet på hende og inden hun kunne nå at se sig om, lå hun på maven hen over det smalle bord. Nathalie kunne mærke den hårde bordplade presse mod sine bryster, hun kunne nærmest ikke få vejret og det hele gik så hurtigt. Hendes nederdel blev trukket op og der var en larm og ballade bag hende, sætninger som: “luderen har ingen trusser på”, “hun har ventet på dig, bror”, og en masse uforståelige ord føj rundt i lokalet.
Stakåndet forsøgte Nathalie at rejse sig, beklagede sig til drengene over at hun ikke kunne trække vejret. Hun mærkede en hånd der pressede hende ned mod bordpladen og hørte stemmer, der grinende spurgte om det var hendes store patter der var i vejen?
En af de yngre drenge hev fat i hendes arme, trak hende hen over bordpladen, så hendes bryst kom fri af presset. Gudskelov, tænkte Nathalie og åndede lettet op, nu kunne hun i det mindste trække vejret frit, selvom hun stadig følte sig blottet og ydmyget ved at ligge her.
Den dreng der havde trukket hende i armene, bukkede sig ind under hende, klodset og famlende begyndte han at knappe hendes skjorte op. Hun kunne mærke hænder overalt på hendes krop, famlende ulækre, teenage drenge hænder, der kørte op af låret på hende, spredte hendes baller og prikkede mod hendes fisse.
Der blev grinet, når én daskede hårdt mod hendes lår eller bagdel. Den ældste dreng henvendte sig til ham der var ved at knappe skjorteknapperne op: “bare hiv bror, riv den i stykker, vi har ikke så meget tid”. Nathalie hørte lyden og mærkede den kolde luft mod sit bryst, da drengen rev hendes skjorte istykker, stropperne på hendes bh blev enten skåret eller klippet over, Nathalie var ikke sikker. Hun vidste bare at idet hendes bryst blev blottet, mærkede hun en drenge pik der trængte ind i hende.
Chokeret mærkede hun hvordan pikken, gled rytmisk ind og ud af hende, og skamfuldt måtte hun også konstatere, at det ikke var besværligt for den at bane sig vej – hun var godt fugtig mellem benene. Nathalie kunne næsten fornemme, at det var den ældste af drengene, der havde tilladt sig at trænge ind i hende. Flere af de andre drenge filmede med deres mobiltelefoner og gramsede på hende og nev i hendes brystvorter, men hun kunne genkende drengens stemme da han sagde: “slap lige af med at filme mit ansigt!”.
Han bankede løs i hende, kneppede som om han blot onanerede i hende – uden hensyn og kun for sin egen fornøjelses skyld. Med hænderne solidt plantet på Nathalies røv, trak han hende nærmest ned over sin pik. Nathalie græd, tiggede ham om at stoppe og kunne ikke afgøre om hun skulle kæmpe, eller ligge stille – at flygte var ikke en mulighed.
Nathalie havde for længst opgivet at gøre modstand, med fem halvstore teenage drenge omkring sig, havde hun ikke en chance og lod sig blot indtage, opgivende lå hun stille og lod drengen bag hende pumpe løs. En af drengene stillede sig foran hende, lynede lynlåsen ned og gjorde antræk til at proppe pikken i munden på hende, Nathalie havde opfattet det og lå nu med halvåben mund, ventede bare på at det skulle ske. Drengen der kneppede hende afbrød tilsyneladende ham der ham der havde lynet ned, hvad der blev sagt ved hun ikke, men hun kunne skimte at han lynede op igen og istedet legede frustreret og ubehageligt hårdt med hendes bryster.
Nathalie lukkede øjnene, hun var ikke troende, men bad til gud om at dette mareridt snart var overstået. Hun kunne mærke drengens hånd om sine hofter, hænder der klaskede til hendes baller, nev i hendes brystvorter. Nathalie havde håbet på sex idag og var flere gange i løbet af dagen blevet fugtig mellem benene, når hun tænkte på Maries far, men hun havde ikke forestillet sig en voldtægt hen over bordet.
Drengene løftede hendes numse lidt op, nogle heppede og grinede, ham der voldtog hende øgede tempoet, strammede grebet om hendes hofter. Nathalie bed sig i underlæben for at undertrykke de lyde der måtte komme fra hende, og lettet hørte hun et dybt suk fra drengen og mærkede følelsen af lun sæd i sig.
Hun havde lyst til at blive liggende, græde og håbe på at nogle fandt hende, hjalp hende. Men påfaldende roligt rejste hun sig, rettede på sit hår, trak sin nederdel ned og forsøgte at dække sit bryst med den iturevne skjorte. Hun kunne mærke drengens sperm, der stille, men provokerende, piblede ned af låret på hende.
Den ældste dreng kiggede på hende, halvgrinende sagde han: “Du må have 2. runde til gode, imorgen aften kl 21. kommer du ned i kælderen under Birkevænget 10, der er flere brødre der skal have en tur! Og hvis du ikke kommer, vil billeder og film ligge overalt på nettet, ALLE vil komme til at se klasseluderen få pik – også dine børn..”.
Historien fortsætter under reklamenNathalie kiggede ned i gulvet, forsøgte nervøst at synke den klump hun havde i halsen. Hun vidste ikke hvad der var værst – det grove overgreb hun lige havde været udsat for, eller truslen om at det ville ende på nettet. Hun nikkede svagt og drengen klappede hende overlegent på kinden og hvæsede: “gør dig lidt pænt istand inden Muddi kommer, du ligner en fucking brugt luder..”.
Næsten ligeså hurtigt og pludseligt som drengene var væltet ind i klasselokalet, var de væk igen. Nathalie stod stille, stod nærmest helt forstenet og fornemmede den stilhed der pludselig var. Overbevisende dykkede hun ned i sin taske, fandt sin mobil – og blev så pludseligt i tvivl. Hvem skulle hun ringe til, sin mand? Politiet? Nej. Hun ville ikke risikere at blive fremstillet på nettet. Hun samlede sin cardigan op, skyndte sig ud på toilettet – der var ikke længe før den næste samtale startede.
Nathalie kiggede sig i spejlet, rettede på sin makeup og forsøgte at knappe skjorten. Flængen var ikke til at skjule og bh’en kunne hun ikke samle igen. Frustreret knappede hun skjorten op og tog den af, hun forsøgte at sætte bh’en som om det var en stropløs bh. Men skålene ville ikke blive på plads omkring hendes fyldige barm. Irriteret hægtede hun den af og tog istedet den korte cardigan på og lukkede den helt. Det så fjollet ud og hun skulle ikke strække sig meget, før et stykke med bart maveskind blev blottet.
Hun kiggede sig i spejlet, hendes bryster var alt for store, til ikke at blive holdt lidt om af en bh. Det var tydeligt at hun ikke havde nogen på, og det fine stof fra cardiganen, der kørte hen over hendes nøgne bryst, fik vorterne til at stritte så de nærmest truede med at prikke hul i trøjen. Nathalie kom i tanke om et trick hun havde læst om i et dameblad – tape til brystvorter der viser sig for tydeligt. Hun skyndte sig ind i klassen for at finde tapen, hun ville sætte et stykke tape hen over sin brystvorte, bare så hun kunne skjule den lidt.
Hun nåede kun at åbne døren til toilettet, før hun nærmest stødte ind i Mohammed og hans far. Nathalie følte sig utilpas. Hendes påklædning, sæden mellem hendes ben – de stive, strittende brystvorter. Men hun smilede høfligt og bød dem indenfor. Bagefter kunne Nathalie kun huske brudstykker fra samtalen, hun anede faktisk ikke hvad hun fik sagt, dog holdt hun fokus på at være meget positiv stemt.
Hun kunne ikke undgå at mærke både fader og søns lumre, stirrende blikke omkring sit bryst, og hun anede også et perverst smil omkring Mohammeds mund. Hun var lettet da samtalen var slut og meget mod sin vilje, havde hun erklæret Mohammed egnet til at læse videre.
Inden den næste samtale nåede hun at sætte tape hen over sine strittende brystvorte, hun var ikke sikker på det hjalp meget og tog istedet sit store halstørklæde og slyngede det over skulderen og lod det dække ned over brystet. Men hendes udseende fik hende til at kludre i det, byttede rundt på ungernes navne, gik i stå når hun skulle sige noget – den ellers så tjekkede og skrappe klasselærer var slået lidt ud af kurs.
Lige så meget hun havde set frem til dagens sidste samtale, ligeså meget frygtede hun for den nu. Hun havde selv spillet op, en dag hvor hun mødte Maries far i Irma, havde hun med et glimt i øjet husket ham på at tage rødvin med, når nu det var sidste samtale. Hans øjne havde boret sig ind i hende og med et charmerende smil, havde han bekræftet sin forståelse af hendes intention.
Næstsidste samtale var veloverstået, Nathalie blev endnu engang mindet om de frygtelige drenge, da hun mærkede spermen der piblede ned af låret. Hun skyndte sig ud på toilettet, forsøgte desperat at vaske sig forneden – drengen havde virkeligt grisset hende til, og så nu hvor hun havde gjort sig så fin og lækker for Maries far.
Nathalie var desperat, hvordan skulle hun redde sig ud af det her? Hun kunne jo ikke lade den sprøde, lækre mand føle sig snydt. Skulle hun kaste sig på gulvet foran ham, sutte ham og lade ham komme i munden på hende? Trække ‘dårligt tidspunkt på måneden’-kortet? Nathalie kiggede sig selv i spejlet, hun lignede jo noget der var løgn! Fra toptjekket til kikset kælling i løbet af ingen tid. Hun rettede håret, glattede sin cardigan og tjekkede sin make-up inden hun forlod toilettet.
Da hun kom ind i klasselokalet, slukkede hun de skarpe neonrør og lod kun nogle blidere lamper langs væggen være tændte, og følte sig straks bedre tilpas. Det bankede forsigtigt på døren og Jesper – Maries flotte far – stak smilende hovedet ind. “Kom ind”, hviskede hun smilende og undgik ikke at få det voldsomme sug i maven, den smukke mand gav hende. Nu var det nu – hun ville mærke ham, næsten koste hvad det ville.
Men Nathalie måbede bare da Jesper trådte ind i klasselokalet, efterfulgt af lille Marie. Tankerne susede rundt i Nathalies brugte, men fortsat liderlige krop og hoved, og hun følte sig som en 3-årig, hvis ballon netop var fløjet væk og som hun kunne følge med øjnene, men ingen mulighed havde for at nå. Hun rømmede sig, undskyldte den dæmpede belysning med ‘hovedpine’ og bød Jesper og Marie velkommen.
Det blev en akavet samtale. Nathalie havde ikke forberedt noget at sige om Marie, hun havde ikke forestillet sig overhovedet at snakke om ungen. Jespers øjne!, de øjne – de brændte sig fast i hende og fik det til at kilde alle steder i kroppen. Stammende fik Nathalie sagt et par sætninger om Marie, og Jesper smilede tilfreds, lagde armen om sin datter og klemte hende ind til sig, kyssede hende på panden og fastholdt sit intense blik på Nathalie.
Nathalie bandede indvendigt, hun ville virkelig gerne have mærket de arme omkring sig, og især ville hun gerne mærke de læber mod sin hud. Smilende afsluttede hun samtalen, gav artige Marie et kram og rakte hånden ud mod Jesper som afsked. Jesper trykkede hendes hånd, med at fast og myndigt håndtryk, han smilede og ønskede hende held og lykke fremover.
Nathalie pakkede sammen gik ned mod sin cykel, allerede på afstand kunne hun skimte noget i sin cykelkurv. Hun gik hurtigere, smilede da hun så en flaske champagne, to glas og et kort i kurven. Kortet var en invitation til en middag hos Jesper, den førstkommende lørdag. Nathalie smilede igen, både udvendigt og indvendigt – muligheden for at få Jesper på krogen, var ikke helt lukket.
Glad og lettet satte hun sig op på cyklen og kørte afsted. Nathalie var bare lidt for frisk da hun bare satte igang, med sadlen mod sit ømme underliv, blev hun hurtigt konfronteret med den frygtelige eftermiddag hun havde været igennem – og drengene havde jo krævet af hende, at hun kom ned i kælderen i et boligområde, hvor hun følte sig utryg og usikker.
Nathalie ømmede sig da hun cyklede afsted, men hun besluttede, at hun ville tale drengene til fornuft. Hun ville indgå en aftale med dem, om ikke at melde dem, til gengæld skulle de lade hende være i fred, slette billeder og film af hende. Hun var jo lærer, voksen og mor – selvfølgelig kunne hun tale en flok lømler til fornuft, tænkte hun, og tænkte så på Jesper og lørdag resten af vejen.
GIV STJERNER: Skriv en kommentar KLIK HER
Mette
23/10/2020 kl 11:00
Wauuu den totale ydmygelse gik lige ned i mine trusser
Mette
M. Daddy
24/10/2020 kl 10:42 - som svar på Mette
Var fan af safran mon hun en dag vender tilbage. Er der nogle der ved noget om hendes (måske hans?) pludselige forsvinden?
#fantoo
24/10/2020 kl 13:29 - som svar på M. Daddy
Håbet er lysegrønt/pink 😜 HUN! er ved fuld vigør 👍
Sofie
24/10/2020 kl 16:30 - som svar på #fantoo
Det lyder sq godt 🙂👍
Easy
17/02/2018 kl 8:24
Lærer og elever, der er noget der! Fortsæt endelig!
Polle 2
04/03/2016 kl 10:24
Dejlig start
Frøken
05/02/2015 kl 23:27
Frækt, frækt, frækt! Som altid. 😉
Håber på (og drømmer om) mange flere ydmygelser!
Safran
06/02/2015 kl 8:53 - som svar på Frøken
Ja de er så absolut på vej 😉
Sofie
05/02/2015 kl 20:20
Hvad mon Inger Støjbeg ville sige til den? hehe 😉 JEG syntes den var sååååå hot og fab skrevet! 🙂
Safran
05/02/2015 kl 22:09 - som svar på Sofie
Haha, hverken fru Inger el. Pia har udtaleret på denne novelle
johndoe
05/02/2015 kl 16:06
Uhh glæder mig meget til fortsættelsen med sådan en begyndelse kan det kun blive en god fortælling
Safran
05/02/2015 kl 22:10 - som svar på johndoe
Den er på trapperne 🙂