gratis dating sexdating

Frøken Ashley

pige sutter lille pik teenagerFrøken Ashley beder Benjamin om at vise sig nøgen for pigerne i sjette klasse. Benjamin indvilliger og tror han kan styre begivenhederne. Det kan han ikke!

 

 ADVARSEL: Mindreårig

Forfatter: Carulli

Benjamin var en dreng, og teknisk set var han i færd med frivilligt at gøre skolens gymnastiklærerinde, frøken Ashley, en tjeneste. Egentlig behøvede han det ikke, for han var ikke tvunget til at åbne døren til pigernes omklædningsrum og stirre ind i skyggerne. Han behøvede ikke lytte til den svage lyd fra dryppende brusere og indsnuse duften af piger som dagen igennem havde råbt, badet, fniset og hvisket frækheder til hinanden. Han behøvede ikke træde ind i det halvmørke, spøgelsesagtige rum hvor fliserne ekkoede hans nervøse skridt.
Benjamin havde altså involveret sig frivilligt selvom han i det øde omklædningsrum igen blev grebet af angst for det, som frøken Ashley havde forberedt til sine sjetteklassespiger – og til ham.

 

Frøken Ashley havde ikke været påtrængende. Hun havde talt næsten upersonligt til Benjamin. Alligevel var ingen i skolen i tvivl om at frøken Ashley var en autoritet, at hun var Lærerinde i enhver stærk betydning af ordet, og Benjamin var blevet draget mod hendes projekt da han anede perspektiverne i det.

”Har du lyst til at hjælpe mig med et projekt, Benjamin?” spurgte Ashley en dag de mødtes tilfældigt på gangen (nå ja, måske ikke helt tilfældigt). Den slags siger man ikke nej til, og samme eftermiddag besvarede Benjamin flere spørgsmål på Ashleys kontor. Underlige spørgsmål. Ikke rigtigt det ene eller det andet. Nogle spørgsmål var IQ-agtige, andre var simpelthen tossede. Nogle gange skulle Benjamin vælge mellem muligheder som forekom meningsløse eller vælge, ’hvad der føltes mest behageligt’. Der var også spørgsmål om ’nøgenhed’: ’Vil du være mest genert ved at være nøgen i et rum fuldt af piger eller fuldt af drenge? Små piger? Store piger?’, ‘Mener du, at ’rigtige drenge græder ikke’?’, ’Er piger dummere eller klogere end drenge?’ Den slags lægger man mærke til, hvis man er en fjortenårig dreng.
Bagefter forklarede Ashley at testen skulle vise noget om ’evnen til at samarbejde’. Den beskrivelse var ikke just oplysende, men Benjamin sendte hende sit mest venlige smil; Gud forbyde at hun opfattede hans mangel på forståelse som kritik. Men Ashley havde fortsat tålmodigt og venligt.

”Egentlig er det ikke drenge som interesserer mig. Undskyld, – det er ikke personligt ment, du er en sød ung mand, Benjamin. Men mit projekt er mest for piger.”

Benjamin nikkede for at vise at han i det mindste lyttede. Samtidig kiggede han fascineret på Ashley som var smuk på en diskret måde. I kontoret hang en svag duft af hendes parfume. Hvorfor havde han aldrig bemærket den før? Han kendte ikke dens navn, men duften var inciterende.

”Hvert år inden sommerferien har jeg et lille projekt med pigerne i sjette klasse. Det udvikler deres selvtillid og deres – hvad skal jeg kalde det – indsigt i hvorledes drenge tænker og føler. Derfor har jeg brug for en dreng til at hjælpe mig. Jeg tror du vil være den helt rigtige i år.”

”Frøken Ashley, hvis De skal bruge en dreng, hvorfor så netop mig?”

”Testen viser at du har den rigtige modenhed. En dreng som bare siger ja uden at forstå, hvad det hele drejer sig om, er ikke interessant. Det er din fri vilje som tæller, og jeg tror dit udbytte vil være lige så stort som pigernes. Det er pigerne fra sjette klasse, tolv år de fleste af dem. Mange af dem er usikre på hvordan man omgås drenge. Du har en modenhed, som det er godt for pigerne at møde.”

”Hvordan møde?” spurgte Benjamin og smilede skævt i en slags forsøg på at være humoristisk, men han vidste det allerede ud fra frøken Ashleys indirekte tale. Frøken Ashley så ned i bordet og virkede en smule usikker.

”Det, jeg simpelthen beder dig om, Benjamin, er at dele med klassen, hvad du allerede ved, altså at drenge godt kan vise pigerne, hvordan de virkelig er; kald det hvad du vil. Du er moden nok til at forstå det.”

”Siger De, at De vil have mig til at vise mig nøgen for pigerne i sjette klasse!?”
”Det er dig som bestemmer, Benjamin, men det vil være til stor hjælp.”
”Frøken Ashley?”
”Sig frem.”
”Har De haft sådan et projekt før?”
”Ja, i mange år. Måske bemærkede du det da du selv gik i sjette klasse?”

Benjamin mente nok at pigerne netop det år havde forandret sig. De var blevet mere voksne, mere muntre, mindre fjollede, og med et nyt glimt i øjnene som om de vidste noget. Han havde tænkt at det nok bare skyldtes vokseværk i sommerferien.

”Jeg kan sagtens vise mig uden tøj på!”
”Jeg vil ikke være anmassende over for dig.”

”Jeg er ikke sart, Frøken Ashley, jeg kan klare det, men er det ikke temmelig risikabelt for Dem selv?”
”Det er en balancegang. Pigerne er glade for det og holder det hemmeligt. Drengene lærer også noget og holder det derfor også hemmeligt.

Har du måske hørt pigerne i din klasse tale om det? Nej vel. Det er sådan det virker. Det er et spørgsmål om tillid.”
Tanken om at de små piger skulle se ham nøgen, indgav Benjamin en forvirret ophidselse, som både skræmte og tiltrak ham.
”Kan De forklarer det nærmere?”

”Desværre nej, Benjamin. Man kan ikke forberede sig på den måde; man er nødt til tage det som det kommer. Desuden ville det være upassende fordi jeg er lærer. Det er heller ikke mig som skal lære noget, det er pigerne i sjette klasse, – hvis du altså vil.”

”Okay, så siger vi det.”
”Så meget kan jeg sige dig, du er her fordi du har modenhed til at forstå projektet.”

Frøken Ashley talte roligt og skolelæreragtigt på en måde som uhjælpeligt fascinerede Benjamin. Hun kunne lige så godt have revet tøjet af ham og målt hans pik sådan som han kendte det fra de perverse magasiner. Så ydmygende og alligevel uimodståeligt tiltrækkende. Senere ville der komme en gysen i hans underliv, som han altid ville identificerede med frøken Ashleys rolige stemme, og som ville tvinge ham til at masturbere med billedet af frøken Ashley bag sine tillukkede øjenlåg. Men det vidste han ikke endnu.

Benjamin følte sig bedøvet og stimuleret på samme tid; ”men hvad hvis jeg bliver sådan, De ved … ophidset?”

”Benjamin, jeg vil ikke tale på den måde.” Frøken Ashleys stemme blev en anelse kølig; ”det er barnligt, og det interesserer mig ikke. Du siger altså ja?”
”Ja, frøken Ashley.”
”Udmærket, så er der nogle ting jeg må bede dig om at gøre.”

Alt dette var den formelle optakt til Benjamins entre i pigernes omklædningsrum hvor han skulle være aftenens ydmyge forskningsobjekt.
Men teknisk set var han der frivilligt.

Benjamin havde lovet frøken Ashley at gøre visse forberedelser inden mødet med pigerne. Hun havde – gys – bedt ham om at fjerne sine pubeshår med barbergrej og beroliget ham med at de hurtigt voksede ud igen. Han havde gjort det mens sære anelser som aldrig helt nåede at tage form, bestormede hans hjerne. Han blev også usikker ved den direkte udsigt til alle detaljer i sin anatomi. Han følte sig nøgen og forsvarsløs, og det ophidsede ham. Var det mon derfor frøken Ashley havde bedt om det eller blot for ikke at forskrække pigerne med hans ’voksne’ udseende? Det vidste han ikke; men alt i alt var han tilfreds med sit mandlige udstyr: scrotum var fyldig og fast, testiklerne veludviklede og penis kraftig, ikke mindst når den stod op. Det regnede han dog med at kunne kontrollere. Trods alt var han to år ældre end pigerne. Nå ja, så var der frøken Ashley; men hun indgød tillid; hun var hans garant for at alt gik ordentligt til.

Der brændte en pære i pigernes omklædningsrum som gav tilstrækkeligt lys til, at han kunne orientere sig (og som frembragte dybe skygger bag skabe og under bænke). Som aftalt tog han sit tøj af, satte sig nøgen på bænken med et håndklæde om livet og ventede på frøken Ashley.
Det var svært. Tankerne kom myldrende: Et rum fyldt med piger, som skulle se ham nøgen. Han kunne ikke bakke ud nu; det ville gøre ham til grin, og desuden ville han svigte frøken Ashley. Han måtte gennemføre det. Han ville først gøre sin entre og måske endda bukke. Pigerne ville stirre på ham og Frøken Ashley ville forklare.

Han havde indvilliget i at hjælpe en flok pigebørn med at udvikle deres personligheder. Hvorfor? Hans følelser var blandede, men det væsentlige var, måtte han indrømme, at han ønskede dette rollespil.

Han huskede en episode fra han var syv år gammel. Det skete på stranden sammen med hans mor og to af hendes veninder. Alle var ved at pakke, og hans mor tørrede ham med håndklædet som hun plejede. Han vidste hvad der skulle ske og ganske rigtigt; uden videre trak hans mor bukserne af ham. De to kvinder kiggede ikke engang væk da hans mor, tilsyneladende uden bagtanke, stillede ham til skue, mens en lille oprørsk stivhed bemægtigede sig hans penis.

Denne særlige dag kom tre små piger på alder med Benjamin forbi lige da moren trak Benjamins bukser ned. Pigerne standsede. De stod tæt ved Benjamin og stirrede uden at skjule det. Benjamins mor registrerede knapt det særlige ved pigernes kiggen. Eller måske tænkte hun at de små piger havde ret til at kigge på Benjamin, for han var jo bare en dreng. Benjamin sendte sin mor en ordløs bøn og rykkede i hendes arm.

”Benjamin,” sagde hans mor, ”du kan da ikke bebrejde pigerne at de er nysgerrige.”
Hun smilede til pigerne. ”Det er Benjamin,” sagde hun.
”Okay,” svarede en af pigerne, og alle tre lo.
”Altså piger!” sagde moren med en hovedrysten til sine to veninder.

De kigger alle sammen på min ’drengeting’, tænkte Benjamin, og noget løb gysende ned af hans ryg som fik hans ’drengeting’ til at vippe. Fra den dag oplevede han en skamfuld kildrende ophidselse, hver gang han genkaldte sig episoden.
Benjamin blev revet ud af sine tanker ved lyden af en dør bagerst i omklædningsrummet.

”Frøken Ashley?” råbte han forskræmt.
Stilhed.
”Frøken Ashley?” gentog han.

Stilhed og så lidt efter: ”Benjamin? Er det dig? Hvor er du?”

Benjamin genkendte stemmen. Det var ikke frøken Ashley! Han stivnede i rædsel. Kamp eller flugt? Løbe eller blive? Han rakte ud efter sit tøj, men det var for sent. En blond pige i ternet skørt og hvid bluse kom rundt om skabsrækken. Lige efter hende kom en brunette i T-shirt og blå jeans. Megan og Susan fra hans egen klasse! Dernæst en pige med hestehale og opstoppernæse i sit fregnede ansigt. Lillian! Skolens sjoveste og mest efterstræbte pige. Han hørte døren blive lukket og endnu en pige dukkede op; Cindy fra parallelklassen.

Pigernes ankomst gjorde overraskelsen som frøken Ashley havde talt om, gribende reel. Mindst tusinde gange havde han forestillet sig hvorledes han skulle tackle flovheden ved at stå over for de mindre piger fra sjette klasse; han ville optræde som den ældre dreng der skulle give dem et indblik i drenges anatomi fulgt op af nogle uddybende bemærkninger fra frøken Ashley. Men dette! De store piger fra hans egen klasse! Med bryster og hofter og fyldt med teenagepigers uimodståelige charme. Han fik en frygtelig anelse om hvor langt der var mellem hans vakkelvorne forsvar og virkeligheden.

Pigerne stimlede sammen om ham. ”Hej, Benjamin, hvad laver du her!?”
”J … Jeg venter på frøken Ashley!”

Smil bredte sig på pigernes ansigter. Fra øjnene til mundvigene og videre til stemmerne. Benjamin fattede i samme sekund hvor vanvittigt det lød.

”Men dog, Benjamin, I har måske en aftale? Og uden tøj på!”

Susan satte sig energisk ned over for Benjamin. Tæt på og med et ben på hver side af bænken lige som ham. Benjamin så triumfen brede sig på hendes ansigt. Cindy satte sig bag ham. Hun greb hans håndled og holdt dem fast. Han så ned – og kom til at se direkte på Susans jeans, der sad stramt mellem hendes spredte lår.

”Halløj, Benjamin, heroppe. Mine øjne er heroppe!” Susan tog ham under hagen og drejede hans ansigt op.
”Lad os nu høre, Benjamin, er du pervers eller hvad?”

Benjamin kunne ikke holde det ud, det var mere skamfuldt end alt hvad han nogen sinde havde forestillet sig.
”Jeg skulle … sjette klasse … frøken Ashley …”

”Sig mig, sidder du om aftenen i pigernes omklædningsrum uden tøj på og drømmer om frøken Ashley og pigerne fra sjette klasse!?”
Det var umuligt at forklare.

”Nå, men vi har faktisk haft en ekstra time med frøken Ashley, hun er lige gået.”

”Nu kan jeg huske det,” sagde Lillian med et grin på sit fregnede ansigt (med den utroligt søde opstoppernæse), ”vi lovede jo frøken Ashley at mødes med Benjamin fordi hun ikke havde tid!”
Der blev et øjebliks tavshed.

”Det er rigtigt!” fortsatte Cindy bag ved Benjamin. Hun blev ved at holde om hans håndled, mens hun bøjede sig frem over hans ene skulder. ”Har du noget, du vil vise os!?”

Hun kiggede demonstrativt ned på Benjamins mave og håndklædet om hans lænder. Pludselig var håndklædet borte. Susan havde snuppet det med et raskt tag.

”Hovsa!”
”Han har jo ingen hår på!”

Benjamin følte sig igen som en lille dreng som pigerne kiggede på. De kunne se det hele, og ‘det hele’ begyndte at vokse!
”Se! Nu bliver han uartig!”

Benjamin ville have givet en million for ikke at være ‘uartig’ lige nu, men han kunne ikke lade være.
”Rejs dig op, Benjamin.”

Kluntet adlød han ordren og ville løfte det ene ben over bænken.
”Bliv stående!”

Han kunne ikke lade være. Lillian var uimodståelig, de andre ligeledes. Han stod ubekvemt oprejst med et ben på hver side af bænken. Susan sad stadig foran ham. Hun rykkede nærmere så hendes knæ gled uden om Benjamins og holdt hans ben ind mod bænken. Benjamin anede ikke sine levende råd, og hans pik strittede ukontrolleret frem mod Susans ansigt.

”Bliv ved med at holde hans hænder, Cindy. Nu skal I se hvordan man ordner små perverse drenge som viser pikken frem.”
Hun rakte en hånd frem og greb om hans nosser.

”Glatte. Er det sådan frøken Ashley bedst kan lide dem!?”
Benjamin kunne ikke svare, han var kobberrød i ansigtet.

”Bliv stående!”
Med den anden hånd greb hun om Benjamins pik og tog pikhovedet mellem læberne.

”Hvad gør du, Susan!”

Men det behøvede ingen yderligere forklaring. Susan suttede på Benjamins pikhoved. Benjamin ville rykke sig, men Susan holdt fast om hans nosser. Og hendes tunge! Hun gjorde noget med tungen, som Benjamin ikke i sin vildeste fantasi havde troet muligt. Efter få sekunder var han ved at eksplodere. I øjeblikket lige inden det skete, tog Susan pikken ud munden og styrede den, så han sprøjtede over hendes skulder og ned på bænken bag hende.

”Sådan! Drenge er alle sammen ens. Cindy, læg ham ned på bænken. I andre, find et par badekåber, vi skal bruge bælterne til at binde ham med.”

Der gik et minut, så lå Benjamin på ryggen med hænderne og fødderne bundet fast under bænken. Susan viklede håndklædet om hans hoved, så han intet kunne se.

”Hvad skal vi?” Spurgte Megan som var den mindst erfarne af pigerne.
”Voldtage ham selvfølgelig. Tror du måske han sladrer!?”

De lo alle sammen undtagen Benjamin. Dernæst tog pigerne hver en ridetur på stakkels Benjamin, og han opdagede aldrig hvem der var hvem. Med håndklædet om hovedet og en hånd som klemte hans nosser, når han forsøgte at vride sig måtte han overgive sig til sin skæbne. De var længe om det, men til sidst holdt de op, og han hørte deres fnisen mens de klædte sig på.

”Vi smutter nu, Benjamin. Der kommer nok nogen og løser dig. Sjette klasse måske!”

Døren smækkede, og pludselig var han alene. Hvad var der dog sket? Han var blevet voldtaget af pigerne fra sin egen klasse, og frøken Ashley havde ikke været der. Havde hun narret ham? Så kom en ny forfærdelig tanke til ham. Han kunne ikke komme fri! I morgen ville der komme nye piger og finde ham! Han kæmpede, men forgæves. Tiden gik. Uendeligt langsomt syntes han. En time eller mere svandt hen. Så hørte han døren. Nogen kom ind.

”Susan?” råbte Benjamin. Intet svar. Nogen stod ved siden af ham. Nogen greb hans pik. Nogen gjorde ham stiv mod hans vilje. Nogen satte sig på ham og tog sig en ridetur. Ikke et ord blev sagt.

”Slip mig fri,” hviskede Benjamin.
Et hårdt slag fra en rem ramte ham på maven.
”AVV!”

Et slag mere. Og et til. Benjamin vred sig det bedste han kunne, og det var ikke godt nok. Da smækkene holdt op, snøftede Benjamin ukontrolleret. Han mærkede at bæltet om hans hænder gik løs. Forvirret satte han sig op. Samtidig med at han rev håndklædet væk fra hovedet, hørte han døren blive lukket. Det eneste hans ukendte gæst havde efterladt var en svag duft af parfume.

Der gik en uge før Benjamin vovede sig i skole igen. I skolen var alt ved det gamle. Pigerne smilede underfundigt til ham, men sagde ikke noget. En dag mødte han frøken Ashley på gangen.

”Frøken Ashley!” udbrød Benjamin.
Ashley så lidt forskrækket på ham. Så klarede hendes ansigt op.

”Åh, Benjamin! Det må du undskylde, jeg blev nødt til at aflyse det vi talte om, men jeg kunne ikke få fat i dig. Jeg håber ikke det var til for megen ulejlighed?”

”Hel … helt i orden, frøken Ashley. “Må … måske en anden gang?”
”Det bliver vist ikke i år alligevel, men tak for tilbuddet Benjamin.”

Frøken Ashley nikkede venligt og gik videre. Hun strejfede Benjamin, og Benjamin sporede en svag duft af hendes parfume. En duft han aldrig mere kunne tage fejl af og aldrig ville glemme.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (48har stemt 4,35 af 5)
Loading...

4 kommentarer

  1. Glat tøs

    14. september 2018 kl 8:19

    En god oplevelse for Benjamin, der fik oplevelser med piger han drømte om, men ikke havde oplevet.

    4+
  2. Drengen med den stive pik

    13. september 2018 kl 22:19

    Jeg håber Benjamin får mere hyggetid sammen med pigerne.

    2+
  3. OnkelWaldo

    13. september 2018 kl 17:01

    Jeg liker godt den spesielle vinkling du har på dine historier, Carulli. Den vekker nysgjerrigheten, slik at man gjerne vil fortsette å lese dine noveller.
    Hold trygt frem som du stevner! 😜

    3+
  4. Den Liderlige Bedstefar 🧘‍♀️👍👍

    13. september 2018 kl 16:17

    Det påstås, at mænd (og drenge) ikke kan voldtages. Spørgsmålet er: Blev Benjamin voldtaget af pigerne (og Frøken Ashley), eller deltog han frivilligt, så det ikke var voldtægt?

    Uanset hvad, så var det ophidsende læsning, selv om vi ikke kunne se pigerne (og Frøken Ashley), da Benjamin havde håndklædet over øjnene ….

    2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight