Fidusbamsen – 1/4

.. “Hvad siger du til, at lade matchvinderen røre ved dine bare bryster – som præmie” . .

Forfatter: Mikkels univers

”Går du ikke på Gefion?” Hun kiggede nærmest frygtsomt op på mig. Jeg smed min fodboldtaske på bænken. ”Jo” svarede hun ”1.G”. Jeg nikkede. ”Syntes nok jeg havde set dig derhenne. Jeg hedder Mikkel. Går I 3.G.” ”Anna” replicerede hun.

Hun virkede lidt som typen, der gik meget for sig selv på skolen, men jeg havde nu for 3. gang set hende på træningsanlægget i weekenden på vores kampdage. ”Kan du godt lide at se fodbold?” Hun nikkede. ”Spiller du selv?” Hendes krop tilsagde på ingen måde at hun gjorde noget som helst fysisk aktivt. Hun var lidt til den runde side men med store bryster godt gemt væk bag en tyk sweater.

”Nej, ikke mere, men gjorde engang.” ”Nå, spændende, hvornår var det, hvornår stoppede du” spurgte jeg? Der begyndte at komme lidt mere liv i hendes mimik. ”Da jeg var mindre, men du ved, så bliver man teenager og det dør lidt, og mine forældre gjorde ikke noget for at motivere mig, så det døde bare. Men altså, jeg arbejder i sportscafeen, så efter arbejde ser jeg nogle gange lidt af nogle kampe inden jeg går hjem.” Jeg nikkede. ”Kunne du tænke dig at se os spille. Vi går næsten alle også på Gefion – vi spiller næsten altid kamp på det tidspunkt hver weekend.”

”Tjo” svarede hun. ”Måske, hvad bane spiller I på?”. ”Ah, kom med ind i omklædningen, så følges vi derud, kom så Anna.” Jeg tog resolut i min taske og gjorde gestus til at hun skulle gå med uden at der rigtigt var plads til at stille spørgsmål. Lidt nølende gik hun med.

”Hey, drenge, er I klar til kaaammmmppp” råbte jeg i omklædningsrummet. ”Yeeeeyyyy” kom svaret hujende fra alle. Mine holdkammerater stod mere eller mindre påklædt og der var den sædvanlige fortællen anekdoter og leden efter gamle fodboldsokker. ”I skal også lige sige hej til Anna. Hun går også på Gefion og hun vil gerne se os spille i dag, og hvis I opfører jer ordentligt” – jeg holdt kunstpause – ”så kan det være hun også vil se flere af vores kampe – hvad siger I til det?” Der blev råbt velkommen til med en god varme og efter Annas ansigtsudtryk lignede det faktisk, at hun følte sig velkommen.

”Anna – ku jeg få dig til at bære tasken med dunke” sagde jeg mens jeg stod i bar overkrop, shorts, en sok og ledte efter en holdtrøje. Hun nikkede mens hun prøvede at holde øjnene mod gulvet men smugkiggede alligevel op på alle i omklædningen. ”Du tror ikke jeg hellere skulle vente udenfor” spurgte hun. ”Nej for fanden, det er jo røvsygt. De her gamle træbarakker er jo umanerligt kedelige – du skal da helt klart hellere hygge sammen med os herinde – og være en del af holdet, ikke – men altså hvis du lige gider tage tasken så er jeg glad”. “Vi går” råbte jeg.

Anna fik hurtigt styr på drikkedunkene og faldt hurtigt ind i snak med de andre på vej ud mod banen. Hun faldt hurtigt ind i jargonen og var god til at hjælpe på sidelinjen. En forsvarer, der lige skulle have sat en bandage på et sår, et par gode markeringer når bolden var ude og ikke mindst lidt opbakning, når der var brug for det. I pausen markerede hun sig taktisk. “Jeg synes I står for langt tilbage på banen – jeg synes I skal rykke 10 meter længere frem – nu stiller jeg mig simpelthen der, hvor jeg synes bagkæden skal være – er det ok”. “Fedt” blev der råbt tilbage “det gør vi”. Jeg nikkede anerkendende til hende.

Om det var Anna, det gode vejr, mangel på tømmermænd eller måske ligefrem talent der gjorde udslaget ved jeg ikke – men vi vandt 2-0. Stemningen var i top da vi slentrede tilbage mod omklædningsrummet. Alle havde snakket på kryds og tværs om kampen og om duellerne – også Anna.
Der var een der lige tryllede en ramme øl frem og slæbte med ind i omklædningen.

Anna stoppede uden for omklædningen. “Nå, men så siger jeg vel tak for idag” sagde hun. “Nej, for fanden Anna, vi skal jo fejre sejren, du er en del af sejren, du er en del af holdet, du skal sgu være med” svarede jeg og puffede hende nærmest med ind i omklædningen.

Der var ingen der tog notis af det, og alle snakkede bare uanfægtet videre. Der blev åbnet øl, og de svedige trøjer og shorts røg af, og folk vadede bare rundt med een sok på eller en t-shirt, eller helt nøgne mens de snakkede og drak øl eller gik ud i badet.

Anna snakkede med, men havde tydeligt svært ved at placere øjnene – der helst var ned i gulvet, men alligevel søgte rundt blandt fodboldkroppene, for derefter at søge ned i gulvet igen.

Jeg satte mig ved siden af hende i undertrøje og intet andet, mens jeg prøvede at få sokker på. Jeg stak hende en øl mere og sagde skål. Mens min pik hang dinglende mellem lårene prøvede jeg at finde ud af, om hun ville blive hængende eller løbe skrigende bort fra holdet. “Altså, hvad siger du til at komme på næste lørdag kl 10 – der spiller vi igen” spurgte jeg. Hun kiggede dels på min pik, dels på gulvet og dels på mit forsøg på at få sokker på.

“Altså, hvorfor vil I overhovedet have mig her – jeg spiller jo ikke” svarede hun. “Prøv at hør – du er en kæmpe hjælp for holdet. Bare det at du gider se os og vi nærmest har vores eneste tilskuer er vildt fedt, og så at du kan hjælpe med drikkedunke og se efter rødderne, hvis de kommer til skade er helt uvurderlig hjælp – og så tror jeg også”. Jeg holdt en pause. “Hvad tror du” spurgte hun lidt for utålmodigt. “Jeg tror du kan motivere holdet lidt med din kvindelighed” svarede jeg. “Hvad mener du”. “Nå, men det er da rart, der også er lidt kvindelighed midt i alle de her fyre ikke”. “Jeg troede I var glade for jeres alene-tid.”

“Helt sikkert” nikkede jeg bekræftende. “Men den har vi jo alligevel selvom du er her – du er jo bare faldet godt ind i holdet”. Hun nikkede – tydeligt tilfreds med svaret.”Men” sagde jeg. Hun kiggede spørgende på mig. “Der er måske een ting du kunne gøre som kunne øge motivationen markant”. “Motivationen?” spurgte hun spørgende – “hvordan det”.

“Måske vi kunne give matchvinderen en lille præmie. Så alle vil gøre deres ypperste for at score eller bare markere sig bedst muligt i kampen.” “God ide” svarede hun. “Hvilken præmie havde du tænkt dig.” “Tja… dig faktisk” svarede jeg. “What – hvad mener du” spurgte hun, nu lidt mere på vagt.

“Hvad siger du til, at lade matchvinderen røre ved dine bare bryster – som præmie”. Nu måtte det briste eller bære. “Det er jo bare bryster og det vil være en kæmpe hjælp til motivationen – virkeligt”. Hun kiggede skeptisk på mig, men tydeligvis ikke helt afvisende så jeg satte trumfkortet ind. “På den måde vinder du jo hele holdets begejstring for dig – ikke bare her i klubhuset men på skolen, til fester og alt. Du bliver en del af holdet – du bidrager reelt med noget rigtigt værdifuldt – motivation.”

Anna sukkede dybt, men var tydeligt interesseret. Hun fik helt sikkert også noget ud af det. Jeg ventede ikke på at hun fik det tænkt helt igennem, før jeg skred til handling. “Høøør heeer – alle sammen – vigtig meddelelse”. Larmen i omklædningen dæmpede sig. “Vi har indført en præmieordning til kampens matchvinder – eller bare den der har klaret sig rigtigt godt. “ Der blev piftet. “Dagens matchvinder ved vi godt hvem. Peter med de 2 mål er klart vinderen – og Peter – er du klar til at høre hvad præmien er?`” Peter, der bare stod i bar overkrop og et håndklæde om livet, nikkede bare overrasket. “Peter får lov til at befamle Annas to store dejlige bare bryster – lige her midt omklædningsrummet”. Der blev først stille – så udbrød jublen – og så blev der rost. “Sejt Anna. God ide. Konge.”

Anna sad mest og kiggede ned i gulvet med et beklemt smil. Jeg tænkte jeg hellere måtte understøtte processen lidt, så jeg tog hendes hånd og trak hende med ud i midten af omklædningsrummet. Peter stillede sig forventningsfuld over for hende. Resten samlede sig tæt bag Peter. Luften var tyk af forventning – og alt muligt i andet.

Jeg stillede mig bag ved Anna og tog fat nederst i hendes store sweater. “Bare nyd opmærksomheden” hviskede jeg ind i hendes øre og begyndte langsomt at trække hendes sweater op over hendes bryster. Hun lod det ske. De gispede næsten alle sammen da vi kunne se den top der holdt styr på hendes store bryster. Brysterne var overraskende store. De havde været gemt godt væk under sweateren. Jeg tog nu fat i toppen og skulle til den hive den op. Min pik havde allerede rejst sig og pressede mod hendes røv. Jeg forsøgte ikke at flytte mig. “Er du klar Peter” spurgte jeg. Han nikkede uden at svare.

“Du gør det godt” hviskede jeg ind i Annas øre og pressede lige lidt ekstra med min stive pik for at understrege ordene, mens jeg langsomt løftede op i toppen. Den trak brysterne med op, indtil tyngdekraften vandt og lod brysterne falde ud og ned. “Fuck jaaa” blev der hujet i omklædningsrummet. “De er lækre Anna” råbte andre. “Skål for vores Anna” blev der videre råbt. Det var grænseoverskridende for Anna, men holdet gjorde sit for at opmuntre.

Og det var noget af et syn. Brysterne var klart på den gode side af D-skål. Måske E. Vægten gjorde, at de hang lidt ned over hendes mave, som jo heller ikke var helt slank. Brystvorterne var ikke specielt store men lidt lyse i det og matchede hendes blonde hår. Men de stod helt stive og var tydelige for alle i det lysstofsrørs oplyste omklædningsrum. Anna stod bare helt frosset og hev efter vejret i helt korte stød.

“Ja, Peter, værsgo, her er din præmie – du må godt befamle Annas helt utroligt dejlige bryster” sagde jeg mens jeg fortsat holdt min stive pik presset mod hendes røv. Peters hænder nærmede sig langsomt Annas bryster mens han kiggede stjålent op på hendes ansigt for at afgøre om det var ok. Hun stod stadig fastfrosset uden en mine og trak vejret i korte stød, så han fortsatte langsomt. Der var igen helt stille i rummet. Han nåede langsomt hendes bryster og kuplede dem først lidt. Så begyndte han at løfte i dem for at veje dem og og herefter gik han igang med mærke godt og grundigt på dem. “Undskyld hvis jeg har kolde hænder” sagde han til Anna. Han begyndte nu også at tage fat i brystvorterne der stod helt stive. Han løftede dem nu modigt højt op og lod dem falde tungt og overgik nærmest til at gramse på dem.

Jeg brugte det som anledning til at få afsluttet seancen så det var en størst mulig succesoplevelse for alle parter så vi kunne gentage den og proklamerede “sådan Peter , tillykke med gaven – husk vi har en motivationsgave til matchvindere fremover”. Jeg trak ned i hendes top og stoppende hendes bryster tilbage i dem. Det virkede som om jeg var omsorgsfuld, men det var nu mest for at kunne tage godt fat i dem.
Historien fortsætter under reklamen

“Godt klaret” sagde jeg højt til Anna, og holdet begyndte igen at tiljuble Anna da de først var sluppet ud af den fælleshypnose brysterne havde skabt. “Godt du er på vores hold Anna” blev der råbt.

Jeg lod hende selv trække ned i sweateren. Jeg fortsatte som om ingenting var hændt. Husk vi ses til træning og så kamp igen på lørdag – klokken 11:00 – det gælder også dig Anna. Hun nikkede.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

6 kommentarer

  1. Atds

    20/10/2022 kl 20:56

    Mon ikke det ender med at bonus er et knald med den søde pige?

    2+
    Besvar kommentar

    • Mikkel

      21/10/2022 kl 6:19 - som svar på Atds

      Næste afsnit er indsendt. Så må vi jo se 😊

      1+
      Besvar kommentar

  2. FruP

    19/10/2022 kl 18:41

    Mega god og velskrevet historie. Tak

    4+
    Besvar kommentar

  3. Anne

    19/10/2022 kl 10:42

    Lækker historie 😋

    4+
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *