Usikkert og tøvende rejste Thilde sig, og med det samme greb Daniel hendes hånd og trak hende med sig. ..

Forfatter: Læsehæsten

Forord: Dette er et slags ”what-if”-take på min tidligere novelle, En Historie om Thilde . God fornøjelse.

Thilde trillede langsomt hen ad cykelstien på den 5 km lange strækning fra skolen og til sit hjem. Det havde været en mærkelig dag – tjah, faktisk en mærkelig uge, hvis hun skulle være helt ærlig overfor sig selv. Over hende var skyerne trukket sammen og truede tungt med buldren og uvelkommen nedbør. På bagagebæreren lå hendes sportstaske med ubrugt træningstøj og rene fodboldstøvler.

Egentlig skulle hun have været til træning i dag, men hun havde ikke haft lyst. Normalt var Thilde en aktiv pige, der aldrig sprang en træning over (med mindre hun var virkelig syg), og hun elskede at spurte op og ned langs den højre sidelinje for sit hold, men i dag kunne hun ikke få sig selv til at dukke op. Kunne ikke se ham i øjnene.

De første tunge dråber begyndte at fylde luften omkring hende, og hun kunne fornemme et hidsigt blink et sted bag sig efterfulgt af et øresønderrivende brag. Asfalten under hende skiftede pletvis farve fra koksgrå til natsort i takt med, at uvejret tog til, og det blå denim på Thildes ben mørknedes på samme vis. Thilde satte farten op for at undslippe det kraftige regnskyl.

En lille kilometer fra hjemmet søgte Thilde tilflugt fra uvejret i en viadukt og åbnede bekymret sin skoletaske for at sikre sig, at regnen ikke var trængt ind til MacBook’en. Dråber løb let fra Thildes hår, ned over næsen og lavede små pletter af vådt på papirnoterne, men computeren var stadig intakt. Det samme kunne man ikke sige om hendes mascara, der i øjeblikket fulgte regnvandet fra hendes halvlange, lysblonde hår og tegnede mørke striber på hendes blege kinder.

Den voldsomme regn skabte et tungt slør, der dækkede begge ender af viadukten, så det bueformede rum under broen føltes som en kold hule. Thilde sitrede synligt, mens et tordenbrag ramte og rungede i det ru beton. Tung, både i sind og i holdning, satte hun sig på den kolde kantsten og betragtede regndråberne hamre mod buekanten af viadukten og spaltes til støvregnspartikler, der drev som en let dis og holdt hende og tordenekkoet med selskab i den ubekvemme grotte.

Som hun sad dér, regnvåd og forhutlet, kunne man tydeligt fornemme, at Thilde var en lille pige, der nemt kunne vurderes til at være yngre end sine faktiske seksten år. Korte, slanke ben ledte op til smalle hofter, en lille, flad mave og videre op til små faste bryster, der ofte blev gemt væk under tykke trøjer og en lidt ”drengeagtig” attitude.

Den uventede pause gav Thilde en uvelkommen mulighed for at tænke tilbage på sidste weekends begivenheder.

Hele den nye 10. klasse var inviteret til Daniels fest, og de havde fået lov til at drikke alkohol under opsyn af en voksen. Den voksne var Daniels far, Kjeld, som også var træner for Thildes fodboldhold og kendte derfor de fleste af de unge mennesker ret godt, både Daniels kammerater og fodboldpigerne.

Thilde dukkede op til festen med veninden, Ingrid, samt tre Breezere, og blev mødt af lyden af et vedholdende sommerhit, et veldækket snackbord, samt en meget feststemt vært og hans ligeså opstemte ven, Marius. Inden længe var alle gæster ankommet, og lydniveauet steg.

Alkopoppen blev snart afløst af Gajolshots, og snakken blev løsere og mere fjantet. Ingrid, der altid havde været mere udfarende end Thilde, betroede hende med en sløret stemme, at hun ikke ville have noget imod at udnytte Marius’ trænede krop lige her og nu. Thilde fniste forlegent og kiggede over mod Daniel og Marius, der i øjeblikket var i gang med at tømme hver deres øl, mens flere af deres kammerater heppede på dem.

Både Daniel og Marius var ret veltrænede, ret populære og førte sig frem med stor selvtillid. Det var Thildes indtryk, at de måske ikke var de kvikkeste i klassen og ikke altid behandlede folk omkring dem så pænt, men rigtig mange kunne lide dem og de var en essentiel del af 10. årgangs in-crowd, den ”seje” klike. De var ret meget udenfor Thildes rækkevidde, syntes hun selv.

præcis Marius, som var den mest højtråbende af de to fyre, havde hun faktisk kysset lidt med engang til en fest i niende klasse, hvor han havde fortalt hende, at han rigtig godt kunne lide hende, mens han klemte og kælede med hendes små faste bryster. Mere skete der ikke dén aften, før hun blev hentet af sin far, og mandagen efter var hun som luft for ham.

Da hun et par dage senere endelig havde taget mod til sig og konfronterede ham med weekendens kærlige bekendelser, grinte han bare smørret og svarede, at han vist måtte have været fuld. Lamslået og målløs kunne Thilde blot lade ham gå forbi sig og væk. Inden, at hun fik mønstret vilje og handling til at løbe ud på toilettet og græde den kvalmende afvisning ud, mærkede hun Marius’ hånd ugenert række ud og give hendes ene balde et hurtigt klem.
”Hold snitterne væk, bitch – han er min!” Ingrid rev brat Thilde ud af tankestrømmen med et smil.

”Tag du ham bare!”, var Thilde fristet til at svare, men holdt det for sig selv. I stedet rakte hun ud efter vodkaen på bordet og begyndte at hælde op.
”Nope, ikke mere af det pis!”, vrængede Ingrid.

”Kom nu – bare ét shot mere!” Glasset flød over og skabte en klar pøl af alkohol på bordpladen. Ingrid lo sløret og rystede på hovedet, men hævede alligevel shotglasset og tømte det i ét drag. Selv tog Thilde også et shot og skar ansigt med sin veninde over den stærke drik.

Med en let snurren i hovedet rejste Thilde sig og efterlod veninden i stuen for at komme på toilet. På gangen stod en flok af drengene med øl i hånden og store ord i munden, og hun måtte mase sig forbi dem for at nå toilettet. En kort berøring, mens hun sled sig forbi og havde kropskontakt, fik hende til at vende sig fortørnet om mod dem, men det var umuligt at pege ud, hvem der havde givet hendes bryst et klem. Drengene lo pjattet og indforstået af hende, mens hun lukkede døren til toilettet.

I det lille gulligt-oplyste badeværelse kunne Thilde tydeligt høre den dumpe banken fra bassen i stuen, der forplantede sig i gulvet og væggene. Utydelig snak, råb og latter blandede sig med musikken og promillen og pakkede hende ind i en surrealistisk boble, hvor hun på én gang følte sig som en del af festens kaos og fastlåst i ensomhed.

På vej tilbage til stuen rakte Daniel en øl til hende og begyndte at snakke om fodbold. Thilde nænnede ikke at fortælle ham, at hun udover træning og kampe med hans far som træner ikke interesserede sig synderligt for fodbold, men hun forsøgte at svare og tale med, så godt hun kunne. Det blev hovedsageligt en ophedet diskussion mellem Daniel og Marius om rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona, og netop som Thilde skulle til at liste sig væk, gik Marius ind i stuen og efterlod hende alene med Daniel.

”Fuck… no’en gange er han fandme en fucking idiot… men han er også min bro, såh…”, Daniel tilbød hende en ny øl og kiggede interesseret på hende.
”Du har ikke nogen kæreste, har du…?” Thilde blev overrasket af klassekammeratens direkte spørgsmål og rystede hurtigt og afkræftende på hovedet. Hun havde haft en kæreste i anden eller tredje klasse, men det talte jo ikke rigtigt…

”Det har jeg heller ikke. Tror det er omkring tre måneder siden, at jeg slog op med Freja…” Oplysningen blev ledsaget af en diskret hånd, der lagde sig på hendes skulder og langsomt gled ned over blusens korte ærme.

”Jeg har faktisk lagt mærke til dig, og du er sgu pænt lækker…” Daniels varme hånd fik det til at snurre i Thildes krop, mens fingrene lagde sig om hendes bare arm. Hun tænkte med ubehag tilbage på oplevelsen med Marius og kunne mærke usikkerheden og utrygheden brede sig i sin krop. Uden at vente på hendes accept, lænede Daniel sig ind og maste sine læber mod hendes i et dybt og intenst kys.

Thildes hjerte bankede panisk – hun havde slet ikke forestillet sig at skulle være sammen med nogen i aften og da slet ikke Daniel. Hun var heller ikke sikker på, at hun følte sig klar eller oplagt til det; omvendt var det en ret stor anerkendelse, at én af skolens mest populære og eftertragtede fyre syntes, at hun var lækker og havde lyst til at lave hende. Det er en fucking vild scoring at have på sit CV!, ville Ingrid sige.

Ingrid.

”Ingrid?!” Thilde hørte pludselig en stemme kalde efter hendes veninde med en snert af bekymring. Så hørte hun en anstrengt gylpelyd, der gentog sig et par gange, mens et kor af frastødte og forfærdede udbrud gjaldede fra stuen. Træner Kjeld kom styrtende forbi og trådte ind i stuen med et slet skjult, ”årh, for helvede…”

Ingrid havde kastet op og var for syg til at blive til festen. Et opkald til pigens forældre, der ikke havde bil, resulterede i, at Daniels far blev nødt til at køre hende hjem. Samia, Thilde og Ingrids veninde, skulle overnatte hos Ingrid og tog med i bilen. Tilbage stod Daniel med ansvaret for sin klassefest.

Thilde sad med sin telefon og overvejede at ringe efter sin far, da Daniel kom hen og lagde sin hånd på hendes skulder.

”Kom lige med – der er noget, du skal se.” Daniel smilede hemmelighedsfuldt og nikkede lokkende med sit hoved i retning af gangen. Usikkert og tøvende rejste Thilde sig, og med det samme greb Daniel hendes hånd og trak hende med sig. De gik ud på gangen, forbi køkkenet og toilettet og endte ved døren til Daniels værelse.

Inde på værelset blev døren lukket til, og Daniel pegede på en billedramme på væggen. Inde i rammen var en fodboldtrøje og nede i hjørnet af rammen, var der et billede af en fire-fem år yngre Daniel stående sammen med en høj fyr.

”Det dér er Michael fucking Laudrup og mig. Jeg mødte ham sammen med min far, da vi var på fodboldtur i Madrid, og så gav han sin autograf på min trøje. Mega awesome, eller hva’??”

Thilde vidste ikke, hvad hun skulle sige, og sagde derfor ikke noget. Hun kendte godt Laudrup og kunne også godt genkende ham på billedet, men det var ikke rigtig noget, som hun blev synderligt imponeret af. Mest af alt var Thilde i stedet imponeret over, at Daniel kunne blive ved med at bruge fodbold som deres fælles reference for at kunne snakke sammen, selvom hun nærmest intet vidste om fodboldklubber eller spillere.

Billedrammen, tavsheden og tankerne distraherede dog Thilde længe nok til, at Daniel kunne liste sig om bag ved hende og stille sig tæt ind til hendes ryg. Hans arme snoede sig langsomt som sultne pytonslanger langs hendes hofter og talje og knugede hendes lille krop ind til sin egen. Det gibbede i Thilde, da hun mærkede den stærke og sportstrænede krop mod bagsiden af sin egen, og hun følte ængstelsen vælde op i sig ved det klaustrofobiske greb.
På én gang var det meget lækkert at mærke Daniels intime kropskontakt – Thilde var ikke i tvivl om, at han kunne lave næsten hvem, det skulle være, fra klassen, hvis han havde lyst – men hér stod han og havde lyst til at være sammen med hende. Hun følte sig varm, smigret og taknemmelig for hans opmærksomhed.

På den anden side kunne hun også mærke noget andet. Daniel holdt hende i en intim skruestik, og Thilde kunne ikke undgå at bemærke, at han havde påbegyndt en rytmisk gnidende bevægelse med sin krop, hvor han pressede sig ind mod hende, nærmest som om…

Da situationen gik op for Thilde, fik hun kvalme og en lammende rædsel bredte sig i hendes krop; Daniel stod og lavede samlejebevægelser op af hendes lille numse. Gned og gnubbede sig som et liderligt bæst, der forventede inden længe at kunne bedække sin udvalgte hun. De varme hænder gled snart længere op, op over hendes tætsiddende top, og lagde sig over hendes små bryster i et hårdt og ubønhørligt greb.

”Mmm, hvor er du nice…” Daniel havde hvisket ordene, men udbruddet lød som en hæs brølen i Thildes øre, der var klistret op mod den unge fyrs kind. Med én hånd sørgede han for at holde hende fast ind til sig, mens han med den anden begyndte at befri hendes bryster fra toppen. Udførslen var uøvet og kluntet, men for Thilde var det et langtrukkent mareridt.

Hvor dum kunne hun være? Hvad havde hun regnet med, der ville ske, når han trak hende med ind på sit værelse? At Daniel pludselig brød karakter og blev øm og romantisk for hendes – en uanseelig og anonym piges – skyld? Og hvilket signal mon hun sendte, når hun velvilligt fulgte med ham ind på hans værelse efter de dybe kys på gangen?

Og hvordan skulle hun slippe væk…? Varme hænder æltede og klemte hendes små bryster, så det snurrede i hendes følsomme brystvorter, og en meget tydelig bule pressede og gned mellem hendes balder. Hvorfor havde hun ikke protesteret endnu? Hvorfor havde hun ikke forsøgt at stoppe ham og skubbe ham væk? Thilde ville tvinge sine arme og mund til at lystre, men hun var som paralyseret. Var det ikke også ved at være for sent at bakke ud nu…?
Hvad ville han ikke tænke om hende, når hun nu var gået så langt og forsøgte at afvise ham? Hvad ville han ikke fortælle om hende til alle de andre? Man kan jo ikke bare lade en fyr gøre alle de ting, gå alene med ham ind på et værelse, og så lige pludselig begynde at sige nej. Kunne man vel? Én ting var at være billig, men at være en tease og en narrefisse…? Hendes i forvejen ikke-eksisterende ry ville ryge så langt ned i taberdyndet, at hun aldrig kunne vise sig på skolen igen. Selv hendes bedste venner ville være nødt til at undgå hende for ikke at blive trukket med ned…

Hendes hals var rød af harme og ophidselse, og hendes bryster var røde af den hårdhændede behandling. De famlende og gramsende hænder forlod til Thildes lettelse de misbrugte halvkugler, men fortvivlelsen vendte øjeblikkeligt tilbage med fuld styrke, idet Daniel groft og voldsomt begyndte at hive og slide i hendes bælte og bukseknapper.

”… Vil du ikke godt stoppe… Vil du ikke være sød og lade mig være…?” Thildes ord lød som en hviskende brise fra dybet af en mørk og dyster skov men fangede hverken lyd eller resonans i det trykkende og svedlugtende drengeværelse… for de forlod aldrig hendes mund. Hun kunne end ikke mønstre modet til at stritte imod, da Daniel måtte give slip på hende med begge hænder og rette sin fulde opmærksomhed mod at slide de tætsiddende jeans ned over hendes smalle teenagehofter.

Thilde blev skubbet forover på sengen for at skabe plads til, at Daniel kunne trække de små jeans fri af hendes fødder. Frygten sad som et kvælende tag om hendes hals og truede med at berøve hende bevidstheden. Det ville hun nok have foretrukket, hvis hun selv kunne vælge.

Med bukserne af vejen satte Daniel sig på sengen ved siden af hende og fandt hurtigt hendes nøgne bagdel. Varmen fra hans hænder var nærmest ulidelig mod Thildes hud, der i øjeblikket var berøvet for både blod og varme pga. adrenalinens brusen i hendes årer. Thilde kunne blot ligge der med hivende og raspende vejrtrækning og accepterede for øjeblikket den jævnaldrendes krævende berøring.

Thilde gav et ufrivilligt spjæt fra sig og hævede sig fra sengen, da en hånd pludselig smuttede ind under trussekanten og gled mellem hendes balder og ned over hendes nøgne køn. Det var Thildes første tegn på protest, om end den havde været instinktiv og ubevidst, men Daniels frie hånd lagde sig mellem hendes skulderblade og pressede hende hårdt og bestemt tilbage ned i sengen. Hun var låst fast, tvunget til at ligge med brystet fladt mod madrassen, mens den ubønhørlige hånd fortsatte sin udforskning af hendes – ind til nu – uberørte kønsdele.

De små trusser strammede om hendes talje, idet Daniels grove hånd rodede rundt inde under dem og pillede ved hende, som han havde lyst. Thilde turde ikke andet end give ham plads, da hun kunne mærke, at han blev voldsom med sine bevægelser, når han ikke kunne komme til. I total afmagt mærkede hun, hvordan hans svedfugtige fingre gled frem og tilbage mellem hendes spredte balder, og hun var ved at kaste op af ubehag over hans berøring af hendes blottede numsehul. De ulækre fingre gned og maste sig vej længere og længere ned og fandt til sidst hendes lille jomfruelige kønsåbning og begyndte at trænge op i hende.

Til sin store overraskelse fornemmede Thilde, at hun imod fornuft og logik var en smule våd, og det var med afmagt og fortvivlelse, at hun måtte acceptere, at hendes krop hjalp Daniel med at forulempe hende. Hendes krop havde forrådt hende. Skammen og ydmygelsen var komplet.

Hun klynkede højt og gav endnu et refleksryk med kroppen, da Daniel borede sin finger op i hende, til knoerne rørte hendes sitrende skamlæber. Daniels hånd fikserede hende fortsat i en underkastet og hjælpeløs position, og presset blev blot hårdere ved hendes spage protester.

Der var ikke længere nogen vej tilbage. Hun lå på sin klassekammerats seng og klynkede ynkeligt, mens hun fik finger i sin stramme og våde jomfrufisse. Det ville aldrig kunne komme til at virke overbevisende, hvis hun forsøgte at sige nej nu. Forsøgte at komme væk nu. Det ville være socialt selvmord.
Selv hvis hun ville, kunne hun ikke for sit liv have tænkt eller fokuseret på andet end den varme finger, der lige nu var mast helt i bund i hendes mest intime indre. End ikke dengang for to år siden, da Thilde forsigtigt havde eksperimenteret med håndtaget på sin hårbørste, havde hun haft noget så dybt oppe i sig, og hun var meget usikker på, hvad hun syntes om det.
Ufrivilligt kom hun til at udstøde et lavmælt suk, da Daniel pludselig begyndte at trække sin finger ud af hende, og hun kunne mærke, hvordan hendes fugtige skede knugede sig til den ebbende indtrængende. Fordi…
… fordi følelsen ikke udelukkende var ubehagelig. Den unge fyrs uvelkomne finger i hendes underliv havde virket som et dyrisk kald – og Thildes forræderiske krop var begyndt at svare. Til hendes fortrydelse forlod endnu et afslørende støn hendes let adskilte læber, idet den tykke finger nok engang gled i bund i hende, og hvis ikke andet, så gjorde Daniels tunge og hæse vejrtrækning det tydeligt, hvor tændt han var.

”… fuck’ du er våd. Ikke engang Freja blev så våd, når vi var sammen…” Det var ydmygende, at Daniel sammenlignede hende med sin ekskæreste, mens han sad og gav hende finger; men hvad værre var, så havde hans ekskæreste formentlig været både klar på og indforstået med hans lyst og berøringer. I modsætning til Thilde…

Daniel pressede sin finger helt i bund én gang mere, inden han trak den helt ud af hende. Thilde var overrasket over, hvor hurtigt hun havde vænnet sig til at have en finger i sig, og følelsen af ikke at have noget i sig var pludselig fremmed og også en smule vemodig…

Et kort øjeblik lå hun uden at blive presset ned, og hun kunne endelig trække vejret helt frit. Hånden på hendes ryg var væk, og Thilde overvejede sent – alt for sent – om hun skulle forsøge at rejse sig og komme ud…
… og så var Daniel over hende igen. Denne gang lagde han sig oven på hende, så hans flade mave lagde sig i rundingen af hendes lænd, og Thilde kunne mærke, at han nu også havde bare ben…

En hånd famlede imellem dem. Noget varmt og hårdt strøg et par gange over hendes balder og lår. Følelsen af noget spidst pressede mod hendes skamlæber. ”Måske hans finger igen?”, nåede hun naivt at tænke. Skarp invasion og afblomstring.

Thilde peb blødt, da Daniel stødte frem og sank sin drengepik til roden i hendes stadig fugtige kønsåbning. Den tunge krops pres mod hendes bagdel fik hende uforvarende til at krumme ryggen, så både vinkel og vilje gjorde erobringen dybere og glattere. Hun var ikke længere jomfru.

Erkendelsen af, at hun aldrig, ALDRIG, kunne drømme om at gå i seng med Daniel og aldrig havde indvilliget i at lade ham gå så langt, blandede sig med skyldig lyst, der blev fodret med en gnistrende lækker fornemmelse af varm og hård penetration. Hun kunne ikke sige sig fri for, at hun blev varm og godt tilpas ved den rytmiske pumpen i hendes uerfarne fisse. Men det var voldtægt! Hun blev voldtaget af sin klassekammerat!

Noget brusede op i Thilde og fik hende til at kæmpe. Hun nægtede at være et offer for et liderlig bæst. Hun ville ikke tvinges…

Med spjæt og kast med kroppen begyndte Thilde at komme fri. Mase sig væk fra den klamme idiot. Bortset fra… at han tog fat hende. Hun var fanget. Nærmest nonchalant manøvrerede han hendes håndled ind i et jerngreb, så hun ikke kunne komme fri. Han satte farten op, og hun kunne endnu tydeligere mærke pikken i sig. Selv de små detaljer; fornemmelsen af, at hendes lille fisse greb om hans pik og trak hans forhud tilbage og blottede glansen oppe i hende. Lod det djævelske hoved gnide og mæske sig i hendes i saftige indre. Igen. Og igen. Og igen…

Langt væk hørte hun sig selv åbne munden og kalde. Kalde på hjælp. ”Hvor er jeg i grunden modig!?”, tænkte Thilde forbløffet ved sig selv. Hun kunne få hjælp! Hvis bare nogen hørte hendes kalden…

… Men en hånd lagde sig over hendes mund. Thilde havde måske haft luft og mulighed for et og et halvt skrig efter en klassekammerat. Eller en voksen. Bare én, der kunne hjælpe hende. Men i det fjerne, inde fra stuen, kunne hun kun høre musik og en høj fællesskrålen af teksten til Despacito. Daniels hånd lukkede tæt og forhindrede enhver lyd fra hendes mund i at undslippe.

”Sshh, søde Thilde. Nu har vi det lige så sjovt…” Pikken pumpede mere ivrigt i hende nu. Som om Daniel pludselig fik travlt med at blive færdig.

Thilde var fuldstændig i hans magt. Måtte accepterer hans brug af hende. Accepterer, at han tog sig lov til at tilfredsstille sine primitive behov med hendes krop. Den rytmiske bevægelse af Daniels pik, der gled ind og ud af hende var nærmest hypnotiserende, og hun begyndte at slappe af. Affandt sig med situationen. Lod det ske…

Meget mod sin vilje måtte hun indrømme, at den hjælpeløse situation fik det til at kilde noget så fantastisk i hendes krop. At hun var frataget ethvert valg. Den syge og samtidigt smigrende følelse af, at Daniel, klassens lækre og populære fyr, ville gå til sådanne længder, bryde med moral og sympatisk adfærd, for at have sex med hende, manifesterede sig i hende. Ville begå voldtægt og risikere dom og fordømmelse for at komme til at tage hende. Kneppe hende. Nyde hende. Bruge hende…

Det begyndte at snurre i Thildes underliv, og det var som om, at Daniels pik begyndte at vokse inde i hende. Eller var det hendes fisse, der var begyndt at trække sig sammen…?

… Hvad end, der skete, blev det begyndelsen af enden for Daniel, der med anstrengte grynt kortvarigt satte farten op og afsluttede med en serie hårde, dybe hug mod Thildes hævede bagdel. Thilde kunne tydeligt mærke, hvordan hvert af de endelige stød medførte varme sprøjt af fed drengesæd langt oppe i hendes stramme ungpigefisse.

Erkendelsen af, at hendes klassekammerat var nået sit klimaks, var blevet tilfredsstillet af hendes uvillige krop, satte en kædereaktion i gang. Thildes underliv var pludselig epicenter for lykke og forløsning, og en skylle af nydelsessignaler fossede frådende gennem hendes nervebaner og forplantede sig i hendes overtændte teenagehjerne.
…
Da Thilde kom til sig selv igen, lå Daniel ikke længere ovenpå hende. Lyset var stadig dæmpet, men hun blev midlertidigt blændet af uforvarende at komme til at kigge op i den lille sengelampe. Hun måtte være trillet om på siden, da hun mistede bevidstheden, og luften var pludselig kølig mod hendes svedfugtige hud.

Et pludseligt ryk i hendes ene ankel rev Thilde ud af døsigheden, og hun vendte sig forskrækket om på ryggen for at se, hvad det var. En hånd havde grebet hende om anklen. Marius’ hånd.

Marius stod ved kanten af sengen kun iført boksershorts, som han i øjeblikket forsøgte at hive ned over sine lår. Godt nok var han ikke nær så høj som Daniel, men han var mere tæt, og musklerne var mere markerede på hans overkrop. Et modbydeligt og overlegent smil spillede på hans læber.
Stadig med et fast greb i Thildes ankel, lykkedes det ham endelig at befri sit stive lem fra de små boksershorts, og han ventede ikke til, at han havde fået tøjstykket helt af, før han begyndte at bevæge sig ind over hende.
En isnende rædsel bredte sig med lynets hast i hendes bryst. Hvad skete der lige? Hvorfor var Marius herinde ved hende? Og hvor var Daniel? Havde han efterladt hende til Marius…?

Hun kunne knap trække vejret ved tanken. Hvis Daniel havde efterladt hende, bevidstløs, og hentet Marius, så han også kunne tage en tur med hende, hvor lidt regnede han hende så for? Hvor ligegyldig og værdiløs syntes han så lige, at hun var…?

Det umiddelbare stik af smerte ved Daniels svig og ringeagt afløstes brat af glødende vrede over mindet om, hvordan Marius havde behandlet hende sidst. Én ting var at være blevet presset til sex med en klassekammerat – noget helt andet var det at blive ”givet videre” til dennes ven, som allerede én gang havde spyttet på hendes værdighed og knust hendes selvtillid.

Thilde forestillede sig, at Marius et øjeblik kunne fornemme den rasende ild i hendes øjne, mens han satte sit knæ i madrassen og skrævede over hendes nøgne ben. Med et arrigt skrig, der skar igennem drengeværelset og fik samtlige luftmolekyler til at vibrere, tyrede hun med al den kraft og teknik, som hun havde indøvet til fodboldtræning, direkte op mellem de skrævende ben på Marius.

Daniels kammerat slap øjeblikkeligt sit greb i hendes ankel og styrtede med et øresønderrivende vræl tilbage på gulvet og ømmede sig. Thilde nåede kun lige at finde sine trusser, inden døren til værelset pludselig blev flået op af træner Kjeld. Bag sig stod hans søn med en halv, dårlig forklaring, der ved synet af Thilde og Marius døde på hans læber.

”Hvad fanden laver I? Festen er derinde!”, smældede Kjeld kort med et misbilligende blik, men Thilde kunne mærke hans varme blik dvæle ved hendes udækkede krop. Fra denne vinkel burde han kunne se både hendes nøgne bryster og blottede skød, men han kiggede befippet væk og hen på sønnens ven.
”Hør, hvad er der sket? Har han-…?” Kjeld afbrød sig selv og kiggede bekymret på Thilde, netop som brikkerne begyndte at falde på plads. Det bekymrede blik flakkede og blev erstattet af et ildevarslende, da han vendte sig mod sin søn.

”SAGDE DU IKKE, AT MARIUS OG THILDE VAR TAGET HJEM?? HVAD HELVEDE TÆNKER DU PÅ???” Thilde havde aldrig oplevet sin træner så rasende – ikke engang til træning, når pigerne var kropumulige. Kjeld vendte sig tilbage mod værelset og pegede anklagende på Marius.

”DIG! Tag dit tøj og skrid hjem, inden jeg ringer efter politiet. Fart på!” Mod Thilde blødte det hårde blik noget op, og han forsøgte bravt ikke at kigge upassende på hende samtidig med, at han heller ikke ville virke fjern og usympatisk.

”Har du brug for noget? Skal jeg ringe efter dine forældre? Skal jeg køre dig hjem?” Thilde rystede afkræftende på hovedet og fortsatte med at tage tøj på. Marius var for længst væk og Daniel var heller ikke at se nogen steder. Kun Kjeld.

Thilde blev opmærksom på, at Daniels far stadig stod i døren og betragtede hende. Først havde hun haft indtrykket af, at han blot stod og kiggede bort og ventede på hende, beskyttende og forsikrende, mens hun blev klar til at tage hjem. Men han stod faktisk stadig og kiggede direkte på hende. Hun gik i stå, da hun opdagede det, og det gøs let i hende ved tanken om, at Kjeld måske overbegloede hende fordi…

Han stod faktisk og klemte sig selv foran på bukserne! Var han slet ikke klar over, at hun kunne se det? Og så imens, at han kiggede på sin søns halvnøgne klassekammerat, der var i færd med at klæde sig på. Hun var gået i stå med tøjet og stirrede vantro på den ældre fyr, hendes træner, der hastigt flyttede sin hånd væk fra sit skridt igen. Kjeld vendte sig væk med blussende kinder, og Thilde fik resten af tøjet på.

Da Thilde sad og ventede på sin far, kunne hun høre Kjeld tale med Daniel ude i køkkenet. Bølgerne gik højt og påvirkede festens stemning mærkbart. Mange af de andre gæster var også på vej hjem. Nogle af dem spurgte hende, hvad der var sket, men hun havde ikke lyst til at sige så meget om det. Inden længe sad hun i bilen med sin far.

Klokken var ikke engang ret mange – kun lidt i halv elleve – men det var ikke unormalt, at man skred fra en fest, hvis den var gået død. Thildes far havde for længst holdt op med at undre sig, men spurgte stadig ind til hendes aften på deres tur hjem fra Daniels fest.

”Har I hygget jer? Hvem var med til festen? Var der nogle spændende fyre??”
”Mhm. Dem fra klassen. Aj, faa-aar…”, svarede hun halvhjertet på hans serie af standardspørgsmål. Thilde gad ikke rigtig snakke med ham om festen. Blikket gled ud på gaden og fulgte gadelampernes lyskegler, der i en jævn rytme passerede forbi, lyste bilens kabine op i et gulligt-orange skær og forsvandt for at gøre plads til den næste. Følelserne i hendes krop havde fyldt hende op og var i næsten samme tempo som gadebelysningen blevet erstattet af en ny, inden hun til sidst lå på sin seng og lod sine kvaler og pine åbne op for tårer og hulken.

Der var næsten gået en uge nu. Mandag blev hun hjemme med ondt i maven, mens hendes mor skrev artikler i stuen, men tirsdag var hun dukket op som normalt. Både Ingrid og Samia havde sendt hende god-bedring-beskeder, og Thilde havde haft dårlig samvittighed over at blive væk.

Første gang, at hun så Daniel i øjnene, var da hun stødte ind i ham i døren til klasseværelset mellem de to første lektioner. Han sagde hastigt undskyld, og det føltes på en mærkelig måde som om, at han ikke kun undskyldte for at have trådt hende over foden. Marius så hun først om onsdagen.

Rygterne svirrede, og de handlede alle om, at Thilde havde været på værelset med Daniel til festen. Nogle af dem gik på, at hun havde været sammen med først Daniel og derefter Marius. Det kom endda så vidt, at Ingrid spurgte hende, om hun havde lavet en trekant med de to fyre. Sagt med en smule misundelse i stemmen ift. Marius, burde det tilføjes.

Thilde ville ikke bekræfte noget af det og holdt sin historie for sig selv. Nu sad hun hér under en bro i et uvejr af nærmest bibelske proportioner og tænkte tilbage på det hele.

Hvorfor var det gået så galt? Havde hun været for nem eller for dum? Havde hun selv bedt om det? Kunne hun have gjort noget anderledes?

Thilde kom til at tænke på, hvor tæt hun havde været på at blive voldtaget af både Daniel og Marius, hvor Daniels far havde stoppet og reddet hende fra sidstnævnte. Hvis bare han havde været ved festen, da hans søn havde lokket hende med sig ind på værelset og var begyndt at forgribe sig på hende. Hvis bare Kjeld ikke havde været nødt til at skulle køre Ingrid hjem. Hvis bare…
En tanke slog Thilde: Hvad mon der var sket, hvis hun ikke havde givet Ingrid dét shot?

Regnen aftog og stilnede af over få minutter, og Thilde mærkede kun en god håndfuld dråber på sig i løbet af den resterende cykeltur. Inden hun nåede hjem tittede solen endda frem og fik sammen med regnvandet det grønne i de forbipasserende parcelhushaver til at virke endnu grønnere. Inden længe stod hun under bruseren.

Hun var ærgerlig over, at hendes første gang skulle være en voldtægt. Jovist, det havde føltes godt, men det havde været mod hendes vilje. Thilde ville gerne have givet sin første gang til en anden. Én hun selv havde valgt. For eksempel én som Allan.

Allan var femogtredive, og de havde fået kontakt med hinanden over et sugardating site for et par måneder siden. De havde chattet og Skypet sammen, og Thilde følte sig efterhånden ret tryg ved at åbne op og være ærlig overfor ham.

På vej forbi spejlet smilede hun til sig selv. Selvom hun havde haft den ubehagelige oplevelse i sidste weekend, så var Allan stadig mega interesseret i hende. Hun havde fortalt ham ned til mindste detalje, hvordan det havde føltes, og hvor tæt hun havde været på at blive voldtaget af ikke bare én men to fyre fra klassen. Det havde været flovt at fortælle om det, men til hendes store lykke havde Allan været virkelig cool omkring det.
Allan var bare den bedste. Ingen fordømmelse og ingen belærende ord. Og han ville stadig gerne mødes med hende. Thilde havde virkeligt troet, at Allan ikke længere ville synes, at hun var noget værd efter dén oplevelse, men han var stadig lige så sød og rar som altid.

Og i aften skulle det være. De skulle mødes og… måske… hvem ved? Thilde var nysgerrig og havde lyst til at tage det, som det kom. Allan var cool, erfaren og kunne virkelig godt lide hende. Hvis det kom så vidt, kunne det kun blive bedre end weekenden før.

Fortabt i tankerne gav Thilde fraværende sine stive brystvorter et bekræftende klem, så det gav stød i hele kroppen, og hun slap forskrækket de følsomme spidser. Da hun havde genvundet pusten, gik hun ind på sit værelse og begyndte at tage det tøj på, som hun havde lagt frem til sit møde med Allan senere i dag.

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på ? laesehaesten@yahoo.com

(19 har stemt 4,47 af 5)

Loading...

3 kommentarer

1. Mr. Sex

   31/01/2018 kl 9:38

   Endnu en god historie fra dig

   2+

   Besvar kommentar
2. MIG

   30/01/2018 kl 12:06

   Dejlig forbudt og velskrevet historie

   2+

   Besvar kommentar
3. Niecen

   30/01/2018 kl 0:51

   Lækker at læse.

   3+

   Besvar kommentar