Da capo – Kapitel 2

»Ååh… Helt tæt på nu mor,« stønner Julie. »Din liderlige datters pige-pik er lige ved at sprøjte …«

Forfatter: Tina Bizarre

Læs første afsnit

Det er trist, at afstanden er så kort mellem at være alt for ung og at blive alt for gammel.

Citat: Charles de Montesquieu

Kapitel 2

Historien fortsætter under reklamen
SEXMASKINER PUMPER SEXGYNGER BONDAGE

At se Annies røde BMV på hospitalets parkeringsplads, mellen den koksgrå Nissan og den snavsede hvide Toyota, er omtrent et lige så malplaceret syn, som at opleve en trio bestående af Sussi, Leo og Plácido Domingo. Luksusbilen ville nok imponere langt de fleste andre tolvårige drenge, men for gamle Ernst i unge splejsede Lucas, er den blot endnu et symbol på familiens velstand og distance til mellemklassen. Han købte en lettere ramponeret Volvo Amazon tilbage i 1964, da han vendte hjem fra legionen. Den tjente ham godt i mange år, og ligegyldigt hvilke bil han havde derefter, blev det aldrig helt det samme som hans første rigtige køretøj.

»Verden er så stor, så stor. Lasse, Lasse lille…« Han vender blikket fra det umage trekløver, og betragter to arbejdere der har fjernet nogle fortovsfliser, for at kunne komme til at grave efter et kabelbrud, eller måske en tæret vandledning. Annie ser desorienteret på sin underlige søn, og uden at kommentere det gamle børnerim, føjer hun blot ordene til alt det andet underlig vrøvl, der er kommet ud af munden på ham, siden han vågnede fra komaen på hospitalet.

»Mor syntes du skal tage den med ro, når vi kommer hjem,« siger hun myndigt formanende.

»Syntes hun det..? Hvad om Lucas låste sig inde, tog et par stesolid og gik i seng..?« foreslår han med samme afstand til sig selv som moderen. Det har altid irriteret ham, når folk omtalte sig selv i tredje person.

»Hold nu op med at vrøvle… Jeg mener bare, at du ikke skal kontakte dine venner…«

Han ser op mod den høje hospitalsbygning, men sætter sig så ind på passagersædet. »Kvalificerede og veluddannede læger, har lagt deres kompetente hjerner i blød, og er kommet frem til, at jeg lider af Retrograd Amnesi søde mor… Med andre ord, så erindrer jeg ikke nogensinde at have haft nogen venner…«

»Jamen så lad være med at lave nogen aftaler…«

»Det er en aftale… Men med hvem..?«

Annie stønner opgivende, og de forholder sig begge tavse på resten af turen hjem, mens han er optaget af omgivelserne de passere. Der er virkelig sket meget siden 2006. Det meste ser nogenlunde ud som han kender det, mens nogle bygninger er væk, og andre er skut op, hvilket jo måtte være hvad man kunne forvente af en almindelig byudvikling, men forandringerne er alligevel en skræmmende åbenbaring. At familien Brandts adresse er et eksklusiv kvarter med enorme villaer, med overordentlig god plads og rigelig afstand til naboerne, passer også godt ind i det samlede billede. En høj hvid mur, der visse steder er næsten dækket af buske, giver ejendommen et utilnærmelig indtryk, og de to kraftige søjler som markere indkørslen, ligner noget en greve med skarpe spidse hjørnetænder, kunne have anbragt som markering for indgangen til sin Transsylvanske bolig. Den grusbelagte plads foran residensen, har ligefrem en rund sten fontæne med vifteformet springvand i centrum, og en af de to garageporte, køre automatisk op idet de nærmer sig. En bred buet trappe med otte trind føre op til bygningen, der er i to etager med høje sprossevinduer, og en svanegang, der går hele vejen rundt om huset. Hoveddøren er et kunstværk i sig selv, med sirlig udskårne blomstermotiver, og rombisk formede matterede ruder.

»Château en plastique de Frankenstein..?« spørger han med ironisk distance.

»Hvem..? Hvad..?« Annies sprogøre er nogenlunde lige så udviklet, som hendes viden om atomare partikler.

»Nydelig lille skur…« Han spejder op mod førstesalen, hvorfra der må være en prægtig udsigt.

Skønt Annie ikke begriber en fløjtende fis af hvad han mener, smiler hun anstrengt, som tegn på hun i det mindste høre hvad han siger.

Allerede i entreen, bliver de mødt af en underdanig asiatisk pige, som er lige ved at snuble over to balstyriske Chihuahuaer, der straks giver sig til at hoppe og springe op ad Annie, som om deres ejer har været bortrejst i adskillige måneder.

»Nååh,« synger Annie med en bekymring i stemme, som var det grædende småbørn hun ville trøste. »Har Butterfly og Mouse savner jeres mor..? Har I..? Mors egen tuttenutter… Ja det tror jeg I har, ja jeg gør så…«

Annie bliver ved i samme kvalmende tone, og Ernst smiler til den lidt forlegne sorthårede pige, men må passe på ikke at træde på de små forstyrrede kræ. Ernst har haft flere hunde, og hans foretrukne var Labrador, mens han mener at disse utæmmede dyr, mere høre til gnaverfamilien, og må være skabt af en gud med gevaldige tømmermænd, som en hån mod den samlede hunderace.

»Jeg kunne faktisk godt tænke mig at skifte tøj,« siger han.

Annie kikker op. »Det er fint… Smut du bare op på dit værelse…«

»Kunne jeg i så fald udbede mig en plantegning over dette beskedne domicil..?«

»Hvad..? En tegning..? Nåh-ja…« Annie ryster sine strittende fingre på højre hånd. »Pigen kan vise dig dit værelse…«

Havde han ikke været så nysgerrig, ville han muligvis overveje at løbe hjemmefra for at blive gadeluder. Tanken om de mange fremmede pikke, er faktisk berusende tillokkende, men der er måske også muligheder for at udfolde nogle af sine indestængte fantasier, hos dette overfladiske rige ægtepar? Sætte lidt skub i dem, så at sige, og manipulere lidt med deres moralkodeks.

Attenårige Tala er fra Filippinerne, men i følge sit pas to år ældre, hvilket i sin tid gjorde det lettere for hende, at få jobbet i det regel strikse land, der efter sigende skulle flyde med mælk og honning, skønt tanken om at indtage komælk og bi opkast, ikke lige var det som lokkede hende til landet. Gadebilledet består mest af pizzeriaer og burgerbarer, men hun er mere til Lumpia eller Pancit end junkfood, så de italiensk- og amerikansk inspirerede spisesteder, kan danskerne for hendes skyld beholde for sig selv. Hun har været au pair pige hos familien i et lille år, eller det var i hvert tilfælde hvad hun troede hun skulle være, for i virkeligheden laver hun alt det familien ikke selv gider, og hvis det ikke var for de forholdsvis få, men gode veninder, samt hendes ære og stolthed, ville hun nok være rejst tilbage igen. Hun forstår mere Dansk end hun taler, for sammen med familien, foregår ordvekslingerne altid på Engelsk, og hvorfor ulejlige sig med at lære et sprog, hun alligevel ikke vil kunne bruge til ret meget hjemme på Filippinerne.

Ernst smiler venligt til hende, men begriber ikke hvad hun bestiller hos denne, på mange måder, splittede familie.
Overhoved ikke.

Tala ved godt at Lucas har hukommelsestab, men er alligevel temmelig overrasket over drengens omfattende forandringer. Ikke bare er hans holdning blevet mere rank og elegant, men han er også blevet dannet, og af en eller anden uforklarlig grund, taler han pludselig engelsk. Hele pæne sætninger, og ikke bare det lidet flatterende “fuck you”. Han undskylder endda for ikke at huske hendes navn, og spørger oprigtig interesseret ind til hende. Han ved pludselig også en masse om hendes land, og lyder ligefrem som om han selv har været der. Hun anede ikke at hukommelsestab kunne påvirke nogen så positivt. Den unge egenrådig snob, der aldrig har regnede hende for noget, er nu utrolig charmerende og kan lave sjov, uden det bliver de sædvanlige nedladende bemærkninger, og perverse hentydninger mod hendes person og nationalitet. Hun tilbyder at vise ham rundt i resten af huset, for hans mors prioritet er som sædvanlig rettet mod hundene.

Første stop er som lovet hans værelse på førstesalen.

Med skræmmende erkendelse, føler han sig med et som en bedstefar, der besøger sit barnebarns drengeværelse, hvor generationskløften for alvor åbner sig, som slugten til et bundløst dyb. Bortset fra størrelsen, der overgår hans gamle stue, er det på flere måder et typisk drengeværelse af tiden, men med dyre møbler og inventar. Sengen passer sikkert udmærket til en tolvårig dreng, men efter en grundig oprydning, vil der blive god plads til at brede sig i en dobbeltseng. Det dystre sorte tapet, harmonere glimrende med plakaterne på væggene, der ligner enten makabre mareridt, eller er af unge sure mænd, der mest af alt ser ud som kriminelle ungdomsbander på udgang, med hænderne vredet rundt i underlige spastiske figurer.

Håndtegn er bestemt ikke Ernsts spidskompetence.

Skulle han imidlertid få brug for at kommunikere visuelt, kunne han vel komme langt med thumbs up eller en udstrakt langfinger? I øvrigt var der strengt taget også den med de spredte fingre, der viste at man var relativ harmløs, samt gik ind for fred og fordragelighed, og den med de samlede tommel- og pegefinger, der viste at tingenes tilstand efter givende omstændigheder, flaskede sig rimelig tilfredsstillende.

Jo, han skulle nok klare sig med sine begrænsede fagter.

En af de “onde drømme” har underteksten: “The Walking Death”, og behøver ikke nærmere beskrivelse, eftersom det forestiller en der tilsyneladende allerede har tilbragt et godt stykke tid i jorden, men så har besluttet sig for at stå op og strække sine knoglede ben. Han gør sig ikke nogen overvejelser med disse plakater, der efter hans mening er enten intetsigende, eller alt for dyster, og hurtigst mulig bør ende som genbrugspapir. Der er visse ting han bør sætte sig mere ind i for at kunne begå sig, og ikke bare anskue med en gammel mands dømmende øjne, men det der skal pynte på hans vægge, er bestemt ikke hverken kriminelle drenge eller halvt rådne lig. Hvad der røre sig på diverse hitlister, har han ikke beskæftiget sig med i mange år. Det er som om nutidens musik er både fordummende, og komponeret af fantasiløse tonedøve, der mere finder inspiration i cementblandere og elektriske mejselhammere, end i harmonier og smukke akkordprogressioner, mens teksterne syntes at være skrevet af underbegavede småbørn. At millioner lytter til den slags fladpandede møg, beviser ikke at det er en musikalsk berigelse, men blot at verden består af overfladiske tonedøve analfabeter, der intet ved om kvalitet, og det samme gælder for levnedsmidler. Folk er komplet ligeglade med førsteklasses fødevare, men vil bare have billig mad, som de køber til discountpriser, i discountforretninger, med elendig discountbetjening, af ansatte der er pisse ligeglade med kunderne og det lort de sælger.

Var der nogen der sagde han var en sur gammel mand?

Han må huske på han er tolv år nu, og det er på tide at finde sit indre lys frem.

Han trækker vejret dybt ned i lungerne, og kikker rundt i værelset. Der står flere forskellige konsoller, med et hav af tilhørende spil, som han er absolut uerfaren med, og det har han bestemt ikke til hensigt at lave om på, men den sorte Mac Pro, der mere ligner en spand end en computer, er han sikker på nok at skulle få noget ud af, og så har den endda en fremragende printer til både A4 og A3 papir. Det forskellige legetøj, som for eksempel radiostyrede biler, eller livsfarlige ting som skateboard og elektrisk løbehjul, kan for hans skyld også gå til genbrug, for ikke en gang med hans nye stærke unge knogler, tør han… Har han ikke til hensigt at stille sig op på den slags livstruende monstromer.

Så snart hans plan er sat i værk, vil meget blive forandret, og det gælder også karakteren af det legetøj der kommer til at pryde værelset.

Det mest positive er det dyre hifi anlæg med de store gulvhøjtalere.
Det kan faktisk godt få lov til at blive.

Han kaster et sidste blik rundt i værelset, mens han mentalt ændre alt fra møbler til tapet, gardiner og pyntegenstande.

Tala venter tålmodigt mens han fordøjer indtrykkene, og viser ham så rundt i resten af det store hus, og ikke uden en vis generthed, også sit eget lille værelse. Hun ser med sympati for drengen, at hans mor har åbnet dagens første flaske rødvin, for stadigt at snakke sukkersødt til de to kræ.

»Adobong daga,« mumler hun.

»With lots of garlic, and hot chili..?« foreslår han grinende, og slikker sig om munden.

Hun føler sig pinlig afsløret, og ser nervøst på ham.

Ernst forstår ikke mange filippinske ord, men har til gengæld lavet et hav af eksotiske retter, og deriblandt også den benævnte filippinske delikatesse, hvis hovedingrediens består af krydret rotte.

Han kan ikke lade være med at le, og får heldigvis også den stakkels flove, og nu undskyldende pige, til at le med.

Han takker for fremvisningen med et lille respektfuldt buk, og et kys på hendes hånd, hvorpå Tala går lettet og skyldigt fnisende ned ad trappen. Han begiver sig hen ad gangen, og ind i forældrenes store soveværelse, med moderens enorme walk in closet, hvor han på rundfarten har set nogle høje spejle. Dem de havde på hospitalet, gav ham ikke det fulde billede, og først nu ser han Lucas i hel figur. Tøjet får ham til at ligne en af de bøller der husere i parken, eller i hvert tilfælde gjorde det i 2006, og giver nogle temmelig negative associationer til bandeuniformer, eller hvad man ellers kalder det nu om stunder. Drengens ansigt er imidlertid ganske nydelig, og bestemt ikke uden muligheder. Han smider alt tøjet i en bunke, og betragter sin magre nøgne krop, der heldigvis ikke har haft et overforbrug af chips og cola.

Overvældet over sin unge krop, giver han sig til at teste hvor smidig den egentlig er. Han er ikke ligefrem hypermobil, men kan uden besvær placere håndfladerne på gulvet, lige foran sine samlede fødder, han kan gå baglæns ned i bro, han kan gå i spagat, og han kan sutte på sin egen tissemand. Det sidste får ham til at stoppe eksperimentet, og evaluere sine muligheder, samt beslutte sig for ikke at forsømme netop dette talent. Han kunne let tilbringe dagen med at finpudse det, men hastværk er lastværk, tålmodighed er en dyd, og hver ting til sin tid.

Ernst er vokset op i en verden med fordomme og intolerance. Han husker den gang homoseksualitet var en sygdom, sadomasochister var forrykte voldselskende, og alle mænd med hang til dametøj, per definition blev sat i samme bås som vanvittige galninge, idet alle med afvigende seksualitet, blev regnet som mental forstyrrede, der i bedste fald skulle bures inde, med henblik på kastration og elektrochok behandling, og efter almen ordinær opfattelse bare aflives. Den tankegang burde høre en svunden fortid til, men ud fra den smugle research han har lavet på hospitalet, ser det åbenbart ud til, at visse indskrænkede elementer stadig har den opfattelse, men når nogle personer, i et ellers oplyst samfund, helt offentlig og i ramme alvor, stiller sig frem med den absurde opfattelse, at jorden er flad, og alt hvad man har lært om universet og planeternes gravitation, blot er en gang pis og papir, som de forskellige landes regeringer er blevet enige om at bedrage den menige borger med, så skal der såmænd nok stadig være nogle millioner afsporede fladpander, der er af den overbevisning, at transvestitter er besatte af dæmoner, eller for den sags skyld små grønne trolde.

Den splitter nøgne dreng i spejlet, har et virkelig godt fundament, for hvad der må, og bør ske, og mens han visualisere den forestående forvandling, forplanter forventningens glæde sig til hans pik, der knejsende rejser sig i skråt opad pegende stilling. Han trækker forhuden tilbage, og mærker hårdheden tiltage yderligere. En flot slank pik med ubetydelig lille krumning opefter, men ellers peger den lige frem, uden mindste antydning af skævhed mod hverken højre eller venstre. Faktisk imponerende stor for en tolvårig. Glansen er blodfyldt, svulmende fugtig og smuk med sin let buede paddehatte form. Nosserne er hårde, harmoniske og dækket med lyst pubeshår. Uden at klæde sig på, eller genere sig over erektionen, så flot en pik vil da være synd at gemme væk, nu den har bestemt sig for at optræde i al sin svulmende stolthed, går han tværs over gangen, der har to vinduer samt en glasdør ud mod haven og svanegangen.

Under hver af disse vinduer, står nogle identiske store krukker med snirklede mønstre, der løber ind i hinanden, og han tvivler ikke på at de er meget kostbare. Han passere Tala, der sidder på hug, og er i færd med at arrangere en buket farvestrålende blomster, som må være et udvalg af de mange der pryder den store have.

»Ang aking kabutihan,« udbryder hun, og stopper sit forehavende med et udtryk som har hun set et gespenst. Med blikket fanget af hans erigerede pik, slipper hun ubevidst grebet om de blomster hun stadig har i hænderne, så de lægger sig som faldende soldater på gulvet omkring vasen.

Han finder opmærksomheden så dejlig stimulerende, at han stopper op, så at pigen rigtig kan indprente sig synet af hans flot svulmende drengepik, mens han påtaget nonchalant, læner sig ud ad vinduet, under påskud af at kikke ned i haven. En Blåmejse slår sig ned i toppen af en Kejserbusk, men letter straks igen, for at forsvinde mellem hækken og et æbletræ. Han smiler sødt til pigen, og styre målbevidst ind på toilettet, hvor han låner den indtil videre ukendte fars shaver, og fjerner al kønsbehåringen, samt de forholdsvis få dun under armene. Så en tur under bruseren, og uden denne gang at støde på den filippinske pige, der i mellemtiden har fået blomsterne smukt anbragt i begge krukker, går han tilbage til spejlet, for at anerkende det nye glatbarberede look, samt sin stadig stive pik.

Det ville være fristende at sutte den til udløsning, men han kan godt lide følelsen af den skønne brusende liderlighed, og går i stedet tilbage på sit værelse, hvor han griber en plastik lineal, der rager op ad et mørkeblåt krus med tegningen af et ondt grinende dødningehoved. Uden snyd, måler han pikken på oversiden, og konstatere at den er fjorten en halv centimeter, hvilket helt igennem er en fjollet ide, som han ikke aner hvad han skal stille op med, men det er vist en ganske almindelig standart størrelse i hans alder, og måske begejstringen mere gik på, at det er mange år siden der har været så meget liv i den.

Nok om stive tissemænd, eller, det kan man jo aldrig få nok af, men gad vide hvad klædeskabet indeholder?
Han åbner det store fire-lågers-skab for at bese indholdet.

På trods af at der faktisk er en slags system i det, er det hele i overvejende mørke farver, der er præcis lige så deprimerende som det han havde på. Store grimme hættetrøjer med dyster motiver eller budskaber. Ikke en gang en stram læderbuks ejer Lucas, og selv underbukserne er røv kedelige, men har man ikke, så må man låne, og så længe det bliver inde for familien, går det vel nok. Han vader målbevidst tilbage til moderens langt mere inspirerende skab, og skønt hans statur er en del mindre end hendes, ikke at forglemme hans manglende kuperede terræn øverst oppe, og han på grund af disse indlysende forskelligheder, desværre ikke helt passer tøj med Annie, så finder han heldigvis et lille uåbnet udvalg af frække pikanterier i extra small. Hvis det er gaver fra hendes mand, der om nogen burde kende hendes nøjagtige mål, må de stamme fra før Annies udbyggende plastikalder. I hvert tilfælde hvad gælder brystholderne.

Hvorfor kvindemennesket ikke for længst har fået det byttet eller kasseret, må vel skyldes ugidelighed, eller hendes generalle overfladiske holdning til rigdom, men uvist hvilke grund, er det imidlertid til hans held.

Det bliver et sort blonde sæt, der består af BH, hofteholder, og trusse.

Med besvær bliver den stive pik placeret i den minimale gennemsigtige trusse, hvilket svare nogenlunde til at forsøge at gemme en spegepølse i et tebrev, og selvom brystholderen er praktisk talt overflødig, med mindre han kan finde noget brugbart at fylde i den, så er fornemmelsen af det silkebløde undertøj, mere berusende end han husker det. Han har netop fundet en hel skuffe med uåbnede nylonstrømper, og skal til at åbne en pakke sorte, da han høre nogle højrøstede drenge gå forbi ude på gangen, og brase ind på Lucas værelse.

Han griber en lang lyserød silke housecoat, der forekommer mindre nedværdigende, end at skulle vise sig som en sjuske i en hofteholder med flagrende stropper.

»Lucas..? Hey homie..?« Høre han en af dem råbe, efterfulgt af et par næsten identiske grin, hvis klang syntes at være nært relateret til det primitive urmenneske. »Sidder du og skralder bananen..?«

Han træder ind på værelset, og ser to drenge på omkring femten- seksten år, som dermed er tre- fire år ældre end Lucas. De flyder som et par halvdøde pattedyr på hans sofa, og er iklædt samme triste mørke tøj. Deres hættetrøjer er trukket langt op over ørerne, på trods af at der ikke røre sig en vind på værelset, og temperaturen må være langt over tyve, selv med det halvt åbne vindue.

»Fryser I..?« spørger han. »Jeg kan godt lukke vinduet og skrue op for radiatoren…«

Ingen af dem svare, men de fryser i det mindste ikke, for i det samme den ene af dem skubber sin hætte tilbage, og åbenbare sit bøvede ansigt, følger den anden trop. Den første tilsynekommendes røde hår og spidse næse, får Ernst til at tænke på en menneskelig karikatur af en ræv, og den anden har en stor bristefærdig bums over næseryggen, der minder om begyndelsen til et horn.

»Hva`så-der-homie..?« Uden at fortrække en mine, springer Ræven op og støder sin ene skulder mod hans, mens han i det hele taget ligner en der er fornærmet over et eller andet. »Du ligner sgu din mor i den der…«

Ernst overvejer at give fyren et kammeratlig slag i mellemgulvet, og fortælle idioten hvad han selv ligner, men hidsighed og uoverlagte voldshandlinger, er jo lidt af et skråplan at komme ind på.

»Du mangler bare patterne,« tilføjer Næsehornet, og løfter sin knyttede næve, for at støde den mod kammeratens, mens de begge griner hakkende og larmende, så det mere lyder som noget der gør ondt, end som hjertelig morskab.

»Har du hørt at Tobias er blevet snuppet for det ovre på Solvænget..?« spørger Ræven med en udfrittende snuhed.

Ernst fornemmer noget ved fyren, der leder tanken hen på dyssocial personlighedsstruktur, og selvom den rødhårede dreng måske ikke ligefrem skulle være diagnosticeret psykopat, så løber det koldt ned ad ryggen på ham, ved tanken om at det var den slags venner Lucas havde.

»Det er sygt nederen hvis han sladre,« siger Næsehornet, og betragter sin makker med et ynkelig underdanigt blik.

»Så smadder jeg ham…« Rævens øjne er gennemborende ondskab, og lyner af hævntørst, uagtet han ikke med sikkerhed ved om der vitterlig er noget at hævne. »Jeg hader folk der sladre…«

Ernst tvivler ikke på, at fyren nok hader folk i ren almindelighed, og at han halvt om halvt beskylder ham for at have sagt noget han ikke burde.

»Næh, det har jeg ikke hørt det fjerneste om,« siger han og ser på dem med overdreven forfærdelse, mens han lægger sit ansigt i de mest bestyrtede folder han formår. »Men jeg har til gengæld hørt, at Julemanden har besluttet selv at beholde alle gaverne i år…«

»Julemanden..?« gentager Ræven og glor så bøvet, at det faktisk ser temmelig komisk ud.

»Ja,« siger Ernst, og slår sig fortvivlet på kinderne. »Han siger at alle børnene har være nogle ualmindelig stupide røvhuller i år…«

»Jeg fatter krans…« Som om anstrengelsen ved at rejse sig, og fejle forsøget på at få den lille Lucas til at ryste i bukserne, har været en næsten uoverkommelig præstation, dumper Ræven ned ved siden af Næsehornet, i al sin deprimerende dvaskhed.

Ernst ser ingen grund til at belære dem om en ironi, de formentlig ikke fatter alligevel, og er allerede ved at blive godt træt af deres besøg. »Sig mig en gang i to, bor i her..?«

»Hvor..?« Ræven glor ned på sengen, som var han og kammeraten blevet beskyldt for at gøre territoriel krav på den.

»Hvis I ikke er en del af matriklens faste beboer, er det en temmelig anstrengende måde at komme anstigende på… Har I aldrig lært at meddele jeres ankomst, eller i det mindste banke på..?«

»Hold kæft hvor er du mærkelig…« Ræven ler rallende, og hiver kammeraten med, så de bliver til en ralle-duo, hvilket giver Ernst associationer om et par skrydende æsler med astma, for hvem det netop er lykkes, at fatte årtiets dårligste banke på vittighed.

»Få ild i systemet,« siger Næsehornet med en pludselig entusiasme, der er lige så iøjnefaldende for denne sløve knægt, som det ville være at se dronning Margrethe fise afsted på et par vandski.

»Ild i systemet..?« Ernst er ikke helt med.

»Ja… Jeg sender bluetooth,« siger han, og har den umådelige frækhed, at aktivere en larmende monoton støj på sin mobiltelefon, der mere lyder som en hund der har fået halen i klemme under et bilhjul, end noget der kan betegnes som musik.

»Hvad i helvede er det..?« spørger Ernst, og mener vitterlig den fremmedartede larm, må have hjemsted i disse dystre djævelske omgivelser.

»Det´r BC Zero… Ornli’ syg gangster rap,« siger fyren, og nikker i takt med den primitive mobil-puls, mens han hiver efter vejret i en sær skurrende lyd.

»Overordentlig syg, ja… Er du fuldstændig vanvittig..? Ved du ikke at den slags bliver anvendt til totur i Mellemøsten..?«

Næsehornet stopper øjeblikkelig sin idiotiske vuggen, og glor i måbende apatisk vantro, for det har han ligegodt aldrig hørt.

»Jamen så sluk dog straks den infernalske spektakel, før mine hjerneceller begynder at poppe,« siger Ernst misbilligende.

Fyren der har ædt spandevis af popcorn, har heller aldrig hørt om dette fænomen, og begynder at spekulere over, hvordan det teknisk set skulle kunne lade sig gøre, men render hurtigt på et problem, idet han faktisk ikke begriber ret meget, og da slet ikke noget der har med teknik at gøre.

»Jamen er den musikalske evolution begyndt at gå baglæns..?«

»Baglæns..?« Næsehornet ser spørgende på Ræven. Han mener helt bestemt at evolution er noget med at blande vand og olie, men forstår ikke hvad i alverden det har med baglæns musik at gøre.

Ernst kan næsten fornemme et popup skilt i fyrenes styresystem, der beder om en genstart.

»Det lort lyder skræmmende dårligt,« vrisser han og tænker, at hvis BC står for Brain Cells, giver Zero faktisk rigtig god mening. »Sig mig en gang, er der nogen af jer, der i det hele taget begriber det mindste af hvad det hjernedøde skvadderhoved siger..? Eller hvor lidt indhold der er i hans begrænsede, og i den grad negative ordforråd… Jesus på lokum…«

»Hvem..? Jesus..? Hvad..?« Næsehornet ligner en der har brug for at ringe til en ven, eller få fjernet mindst femoghalvfjerds procent.

»Hvis I vil lytte til musik i mit ringe selskab, kan der kun blive tale om værker af musikalske mestre som… Ja, som for eksempel Mozart…«

»Mose-art..?« Ræven spærre øjnene op i undrende uforstandighed, og vender blikket mod sin kammerat.

»Den der kage med nødder,« forklare makkeren, der for en gang skyld ved præcis hvad Lucas taler om, uden dog helt at kunne begribe hvorfor.

»Kage..?« Ræven ser ikke ud til at være blevet det mindste klogere, eller bare være kommet på sporet af noget som helst.

»Wolfgang Amadeus,« specificere Ernst, der er begyndt at more sig. »Hans Requiem kunne faktisk være et ganske passende bud i denne stund..?«

»Re-klem.. Klam…? Hvem helvede er Ama-dildo..?« Reven er ved at blive rigtig sur.

»Wolfgang Anal Dildo,« siger Ernst fornøjet. »Eller hvad med Marche Funèbre af Frédéric Chopin..?«

»Frederik hvem..?« spørger Næsehornet, der mener at have tjek på de fleste kager, men aldrig har hørt om en Frederik-kage, og formoder der nok er tale om en slags Kaj-kage, hvorpå han begynder at spekulere på, hvordan glasuren på en Frederik-kage kan se ud, hvis der i det hele taget er glasur, og ikke glace eller fondant på en sådan.

Ernst tænker at han lige så godt kunne begynde at tale Kantonesisk.

Begge drengene kommer på benene, og udveksler undrende blikke, der sikkert ikke kan kommunikeres i liggende stilling, eller i form af håndtegn.

»Æh… Hvad er der egentlig i sådan en Frederik-kage..?« vil næsehornet gerne vide.

»Tja, hvad er der i,« smiler Ernst, der virkelig morer sig nu. »Jeg mener der er både cacao og rosiner i, men det er cocktailpølserne der giver den specielle smag…«

»Pølser..?« Næsehornet spærre øjnene op i vandtro.

»Nemlig… Og makrelsalat…«

»Fy for helvede… Det er jo fucking sygt…« Næsehornet begynder at forstå hvorfor han aldrig har smagt den, og for at få emnet ind på noget han forstår sig endnu bedre på en kager, slår han sig på lommen som en fornem herre, der tilbyder sin tjener en bid af, nåh ja, af kagen. »Jeg har nogle gram af den gode…«

»Den gode..? Mener du gamle Ole..?« spørger Ernst drilsk.

»Morfar..?« spørger Næsehornet forvirret.

»Først begynder du at ævle løs om kager,« sprutter Ræven hidsigt. »Og så begynder du kraftedeme lige pludselig med Dobbelt K`s fucking bedstefar… Hvad helvede er der galt med dig..?«

»Gamle Ole er altså en ost,« forklare Ernst og smiler uskyldigt. »Jeg er slet ikke bekendt med jeres familiære relationer, og skal kun beklage visse relaterede sammenfald af navne…«

»Ost..? Men hvad fanden i skide helvede..?« Rævens to brikker, syntes at stamme fra to forskellige puslespil.

»Nærmere bestemt Gammelost,« forklare Ernst uddybende. »Usandsynlig, for ikke at sige besynderligt at gå omkring med i lommen, men ikke desto mindre interessant… Har du også fedt og sky..?«

»Fedt og sky..?« Nu ser Næsehornet virkelig bøvet ud, men beslutter sig åbenbart for ikke at forfølge emnet, eller osten for den sags skyld. »Jeg har selv nakket den fra Bødlen…«

»Nakkeost..?« spørger Ernst med overspillet mishag.

»Hold da for hede hule helvede kæft med den skide fucking ost,« brøler Ræven.

»Nej, jeg snuppede den… Den lå bare der, og Bødlen var total steneren,« forsøger Næsehornet med en nærmere forklaring.

»Fra bødlen ligefrem..? Så må vi jo håbe han ikke bliver sur,« siger Ernst med eftertænksom mine. »Mestermænd skulle nemlig efter sigende, være rigtig gode til det der med at nakke folk…«

»Øh… Mester, øh..? Men… Men det er den bedste marokkanske tjald…«

»Åh, Javel så, tjald… Så formoder jeg du hverken taler om mejeri delikatesser eller skarprettere..?«

»Delitesser eller skrap-øh..?« Næsehornets øjenlåg sitre et øjeblik, som havde han allerede prøverøget “den gode”, eller også er det bare tanken om den, der påvirker hans sanser, og hvordan skulle han i øvrigt ellers så skråsikkert kunne påstå at den var så god?

»For skide fucking helvede da,« nærmest græder Ræven. »Han mener græs… Hash… Den fucking sygeste kvalitet…«

»Ja,« siger Næsehornet mere rolig. »Skal du med, eller ej ..?«

»Ellers tak,« afviser Ernst. »Hverken den gode, den onde, eller i den grad den grusomme, har min ringeste interesse…«
Brødrene hjernesvind er lige så mistroisk, som havde han sagt nej til en kuffert med tusindkronesedler.

Han sætter sig henslængt på sofaen, og lader bevidst housecoaten glide til side, for ikke bare at afsløre dameundertøjet, men også sin ret så energiske rejsning. »Men hvis I kunne tænke jer at få den suttet af, så er jeg frisk og som I ser, meget liderlig…«

»Hvad..?« siger Ræven, der glor måbende på Lucas feminint indpakkede stive pik, og med samme ubehag, som havde han set en levende tarantel.

»Ja,« forsøger Ernst, og griber om pikken, efter at have vippet den helt fri fra trussen. »En af jer kunne kneppe mig i røven imens… Hvad siger I..? Jeg trænger virkelig til en god omgang pik…«

»Du er jo fucking syg i hoved mand,« siger Ræven med dyb foragt.

»Ligesom ham rap-fyren uden hjerneceller..?« spørger Ernst med et bredt smil.

»Fuck dig,« siger Næsehornet, uden i øvrigt at komme ind på gangster rapperen.

»Præcis,« nikker Ernst ivrigt, mens han langsomt masturbere sin stive pik. »I mund og røv på samme tid, tak…«

»Fucking homo luder…« Ræven er allerede halvt ude af døren. »Kom… Vi skrider…«

Med disse begavede ytringer, hvoraf de sidste tre ord dog kun var tiltænkt Næsehornet, er de væk lige så hurtig som de dukkede op, men Ernst kan dog høre dem sende en afsluttende “fucking bøsse-hilsen” inden de køre bort på deres knallerter.

Han slipper pikken, rejser sig for at se ud ad vinduet, og når lige at se de to plageånder forsvinde ud gennem porten.

Var Lucas en dreng der havde søgt anerkendelse hos de store drenge, og følte sig tiltrukket af deres barskhed og grove opførsel?

Var han de ældre drenges prygelknabe, som de kunne få til at gøre alt det de ikke selv gad, eller mente var for farlig?

Havde der været håb for Lucas fremtid, dersom han havde brudt med disse kumpaner?
Havde han haft mulighed for et bryde med dem?

Hvis heldet er med ham, finder de to idioter hans seksualitet så afskyelig, at de vælger at blive væk for bestandig, men det vil tiden vise, for hvis de var som han troede, ville de sikkert snart dukke op igen.

Sandsynligheden for en af dem faldt over en engelskordbog, og opdaget hvad fuck betyder i sin oprindelig form, og mente det kunne være et interessant eksperiment, at udforske dybden af hans endetarm med sin penis, var nok temmelig minimal. Han trænger virkelig til at blive taget godt og grundigt i røven, og vil nok foretrække en voksen mands erfarenhed og størrelse til det anale, men har skam intet imod at sutte unge drengepikke. Den unge Dennis var faktisk ret skøn at sutte, selvom det nok var lidt forkert af en tolvårig, at sutte pik på en tiårig, for ikke at nævne, hvor forkert det var af en nioghalvfjerdsårig.

Hvor gammel er han egentlig når det kommer til stykket?

Tolv eller nioghalvfjerds?

På mange måder føler han sig faktisk som en tolvårig, skønt han er sin oprindelig alder meget bevidst, i hvert tilfælde hvad der gælder hukommelse og viden, men ellers kan det godt være svært at koncentrere sig om sin oprindelige alder, og han dvæler ofte ved en barnlig entusiasme og begejstring, over ting en gammel mand for længst har anset som spild af tid, eller bare ligegyldigt. Lidt ligesom når man er træt, og har svært ved at holde focus, eller det øjeblik man vågner efter en drøm, hvor man ved egen kraft har fløjet over et smukt landskab, og stadig husker alt, men ikke er så naiv at tro man kan flyve, selvom teknikken til at gøre det stadig sidder i kroppen. Det eneste han ved med sikkerhed, er at Dennis kunne blive en rigtig sød lille veninde, og lidt frisk oralsex mellem veninder, er der vel ingen der tager skade af? Nåh, men drengen havde fået Lucas telefonnummer, og måtte være den der tog kontakten, for omvendt ville det sgu være for perverst.

Ernst opgiver at finde noget brugbart i Lucas klædeskab. Ikke om han vil gå i den slags klude, så hellere kun i det sorte undertøj. Han går tilbage til forældrenes soveværelse, åbner pakken med de sorte nylonstrømper, og trækker dem op over ben og lår med en skøn gysen, der får pikken til at savle i trussen af begejstring. De bliver hægtet til hofteholderen, og mens han vender og drejer sig foran spejlet, kommer han i tanke om, at han jo også har en storesøster, og at hun i øjeblikket befinder sig i England.

Kunne han virkelig være så heldig?

Med mentalt krydsede fingre, og i håb om hun ikke er alt for stor, på hverken den ene eller anden måde, små-løber han ned ad gangen, og ind på hendes værelse, der mere ligner noget han kunne tænke sig at bo i, end Lucas dyster drengeværelse. Han finder pyntedukken der sidder på hendes seng sær tillokkende, men ryster alligevel tanken om at lege te selskab med den af sig, og koncentrere sig i stedet om hendes klædeskab. Til hans held, er der rigeligt at vælge mellem. Hendes smag er ganske vidst meget ordinær, i forehold til hans mere avancerede, og af undertøjet, der decideret forekommer ham håbløs kedeligt, er det mest inspirerende et sæt laksefarvet Sloggi med minimal blondekant, men han er jo også godt tilfreds med moderens, og godt at hun i det mindste har bedre smag end sin datter hvad det angår, men måske det snare er faderens smag der er gældende, når det drejer sig om Annies lingerier? Med hensyn til søsters størrelse, kan han heller ikke være mere tilfreds. Efter en grundig gennemgang af samtlige skuffer og skabe, har han fundet noget tøj der er rimelig acceptabel, for en pige af hans format, og han har også fundet ud af, at søster Sophia har en hest, eller der i det mindste er en overvejende sandsynlighed for hun går til ridning, for hun har flere sæt dyrt ridetøj, hvilket han dog ikke kan bruge til så meget.

Først sætter han sig ved hendes sminkebord, og lægger makeup som han har gjort så mange gange før, men med et ansigt som denne dreng, er det ingen sag at komme til at ligne en lækker pige, og efter nogle dråber af en dyr velduftende parfume, forsøger han at få styr på hårtotterne, hvilket viser sig at være en større opgave, men med hjælp fra et krøllejern, samt en sort hårbøjle, opnår han alligevel at skabe et ret så tilfredsstillende pige-look.

Slet ikke dårligt.

Der er virkelig muligheder i den lille fimsede fyr.

Han har ikke glemt et eneste af alle de gode råd han gennem tiden har tildraget sig, eller de mange timers erfaring han har fået.

Stiletterne klemmer for meget, men resten er perfekt.

Storesøsters sorte skindnederdel minder en smule om den han en gang var så glad for, men hendes har en svag vifteform og en kort lynlås bagpå, mod hans der havde en lang gennemgående i siden, og den hvide blonde top ser rigtig smart ud til hans flotte smalle talje. Det eneste negative er de for små sko, at han ikke kan finde så meget som et par sølle balloner eller kondomer at forme bryster af, og at han ikke kan have øreringe på, da han ikke har huller til dem, og ikke selv vil eksperimentere med nåle.

De små bryster bliver formet i noget så uromantisk, som toiletpapir fra badeværelset, og ser langt bedre ud end de føles, men er dog brugbare under disse primitive omstændigheder, og så må man jo håbe der ikke er nogen der får lyst til at tage på dem, for det vi godt nok være en slem skuffelse. Mellem Annies sko og støvler, finder han et par flotte ankelstøvler, der kun klemmer en lille ubetydelig anelse om tæerne, men ikke så meget at det er for generende, til han får købt sit eget fodtøj.

Han stiller sig foran moderens gulv til loft spejl, og træder tilbage til han kan se sig selv i hel figur.

Som magien i et eventyr, viser det fortryllede spejl ikke længere en dreng, men en smuk tolvårig pige med charmerende smilehuller, lysegrønne øjne, og det lille overbid, giver blot læberne en rund og sensuel form.

Jesus på…

Nej, for en gang skyld er Vorherres enbårne ikke havnet på de sanitære forlægninger.

Over hele hoved ikke.

Den gamle mand lure stadigt der inde et sted, og måske er der også en lille skygge af drengen, men Julie er blevet født, og vil fortsætte det liv som Ernst begyndte, og Lucas aldrig nåede at blive en del af, men sikkert også ville have foragtet.

Julie

Hun laver trutmund med sine rødmalede læber, der glinser forførende af lipgloss, og ser nøje på den lille tolvårige pige. »Hej med dig Julie… Hvor er jeg glad for endelig at møde dig, men hvem er du egentlig..?«

Hun sænker skuldrene en smule, og vender ansigtet nedefter, mens hun ser op med et forsigtigt udtryk. »Er du den lille generte pige med rottehaler, og en narresut i en snor om halsen..?«

Hun retter sig op, svajer godt i hoften, og placere højre hånd på låret. »Er du den lille rebel, der klæder sig vulgært for at få opmærksomhed..?«

Hun stiller sig ret op og ned med armene over kors, og næsen i sky. »Er du den egenrådig lille mokke, der bliver fornærmet, hvis ikke hun får sin vilje..?«

Hun lægger venstre hånd om sit ene kunstige bryst, og stemmer den højre mod sit drengekøn. »Eller er du den ultimative frække tøs, der bare vil have pik ved en hver given lejlighed, og aldrig siger nej..?«

Jo, der er skam mange spændene muligheder, og skal hun være helt ærlig, er hun nok en god blanding af dem alle, og hun tvivler ikke det mindste på, at hun vil kunne spille dem alle med fuldkommen overbevisning. Skulle hun have et mantra, må det være at hun aldrig må sige nej til at sutte de pikke hun får tilbudt. En mand, eller for den sags skyld dreng, skal aldrig spørge om hun vil, har lyst, eller kunne overtales til at give et blowjob, men bare tage det for givet.

Julie, kom her hen og sut min pik.

Ja, jeg kommer nu, og mange tak fordi jeg må.

Den nyfødte pige med de mange talenter og personligheder, laver igen en provokerende kysse-mund bag spejlets glatte overflade, og forlader soveværelset for at møde verden, og lade verden møde transvestit-pigen Julie.

Det bliver interessant hvorledes Annie vil reagere?

Julie kan ikke blive enig med sig selv, om moderen mest minder om en munter parodi, der er hentet lige ud af en dårlig komedie, eller hun er et trist eksempel, fra en tragedie af værste skuffe, men det må tiden selvfølgelig afgøre. Hun fornemmer dog et håb, og når Ernsts intuition som regel viste sig at være rigtig, så gjaldt det samme formentlig også for Julies?

»Mabuting diyos,« siger Tala forbavset, idet Julie passere hende på vej ned ad trappen i de høje stiletter og pigetøj.

Julie smiler sødt til au pair pigen, der med klud og spand, er i gang med rengøringen af vindeltrappens gelænder, og håber den søde Filippiner ikke vil tage det ilde op, når hun, forhåbentlig meget snart, får en slavetøs som en slags kollega.

Det lækre feminine tøj er enormt ophidsende at have på, men det er selvfølgelig intet mod følelsen af den forestående afsløring.

Lidt som at onanere, når man ved der sidder en i skjul og lure.

Hun ser Annie ligge magelig henslængt på en liggestol på verandaen, med et ugeblad over lårene, og et glas rødvin i hånden. Hun har mørke solbriller på, er iført en hat med bred skygge, og den sparsomme BH og trusse, dækker kun den smule, der gør hende ærbar, hvilket i Julies øjne ikke er helt så vellykket, men ganske stimulerende for en liderlig tolvårig transvestits kønsdrift.

Annies sensuelle former, der visselig er lige så kunstige som hospitalsklovnen Floras gumminæse, går direkte i det allerede struttende svulmelegeme, så trussen og nederdelen bliver tvungen ud i noget der ligner et vandret indianertelt.

Sådan kan hun ikke introducere Julie for sin mor første gang, så hun lister ud i køkkenet, og har først tænkt sig at spille den af i vasken, men vælger i stedet at lægge pikken op langs maven, hvor den kan skjule sig nogenlunde under nederdelen, og præsentere sig som en pølseformet bule, frem for en tipi der ville kunne huse det meste af Apache-stammen.

Hun tripper elegant ud til kvinden, og placere sig med ryggen til, mens hun gør sig umage med at stå sensuelt med svaj i hofterne, og se ud som om hun med et nonchalant og dovent udtryk, beskuer den enorme have.

»Hvem fanden er du..?« Annie sætter sig brat op på albuerne, så ugebladet glider ned på terrassegulvet.

»Jeg er Julie,« svare hun med lys forførende stemme, og drejer sig feminint elegant mod sin mor.

»Hvad laver du her..?« Annie misser med øjnene mod solen, og prøver at stille skarpt på den ubudne gæst.

»Jeg formoder at jeg bor her,« svare hun smilende.

»Men… Men Lucas..?« Annie taber underkæben, da det går op for hende hvem pigen er. »Hvordan er det dog du ser ud dreng..?«

»Jeg er aldeles ikke nogen dreng…« Julie lægger fornærmet armene over kors.

»Hvad fanden er du så..?«

»Teknisk set er jeg transvestit, men jeg ser helst man forholde sig til mig som pige…«

»Transvestit..? Hold nu op med det pjat Lucas, og se at få dig vasket…«

»Vasket..?« Julies hænder glider ned og lægger sig demonstrativt om taljen. »Jeg har lige været i bad…«

»Du ved godt hvad jeg mener…«

»Jeg forstår så udmærket hvad du mener, men det kan slet ikke komme på tale… Fra nu af er jeg pige, og hedder Julie…«

»Julie..?« Annies rødvinsglas hviler mod hendes underlæbe, men hun er alt for oprevet til at drikke, og sænker det langsomt.

»Nemlig… Efter alt det jeg har hørt om Lucas opførsel, siden jeg vågnede på hospitalet, har jeg besluttet, at ingen skal plages med ham mere…«

»Hvad fanden mener du..?«

»Jeg mener, at der for alle parters skyld, vil blive nødvendig at forestå visse drastiske forandringer… Jeg ville gerne sige det er en straf jeg har pådraget mig selv, for at fejle som jeres søn, men sandheden er, at jeg befinder mig rigtig godt i pigetøj, og derfor er jeg ikke længere en dreng, men en pige, eller endnu bedre, en tøs…«

»Er du blevet skrub skør..?«

»Småsær måske, men ingenlunde skør…«

»Men… Hvad tror du din far vil sige, hvis han så dig sådan..?«

»Efter hvad jeg allerede har erfaret, så er jeg vidst ikke særlig vigtig for den mand du kalder min far, så hvad han end vil sige, har det nok mere at gøre med hans egne utilstrækkelighed, end min lyst til pik…«

»Pik..?« udbryder Annie med forfærdelse.

»Nåh, ja…« Ernst ville have sagt; lyst til at være pige, men de sidste par dage havde han tænkt mindst lige så meget på det andet, og det havde han i høj grad også lyst til, så en lille fortalelse er vel forventelig når man bliver lidt ivrig? »Måske lidt indiskret formuleret, men jo… Jeg er nok pik-pige i mere end èn forstand…«

»En hvad for en..?«

»En pik-pige… Jeg er ikke sikker på ordet dukker op i fagbogen eller registret over stillingsbetegnelser, så i mangel af prædikater der er godkendt af dansk sprognævn, må jeg vel være en form for nymfoman…«

»Sprognævn..? Nymfoman..?« Annie stirre, og holder så krampagtig om rødvinsglasset, at det ser ud til at være tæt på at briste.

»Ja… Jo… En slags transvestit-nymfoman… Faktisk er jeg heller ikke spor sikker på at kunne kalde mig det… Man kan jo ikke bare gå og opfinde ord, og bilde sig ind, at de er en del af det danske sprog… Måske diverse sprogforskere vil se mere lemfældig på forkortelser, og i så fald er jeg en: BTMHTPOF…«

»En hvad for en..?«

»Biseksuel tøs med hang til pik og fisse… Joh, jeg er skam også til fisse, altså kvinder… Jeg vil så sandelig have sex med både mænd og kvinder… Der er jo ingen grund til at diskriminere…«

»Sex..? Men… Men du er jo kun tolv, øh… Er det ikke Sophias tøj du har på..?«

Julie kan ikke se relevansen mellem sin intime udredelse, og det faktum, at hun har måtte låne en smule klæder fra mor og søster. »Jeg ønsker bestemt ikke at lægge hverken dig eller min søster til byrde, men så desværre ikke anden mulighed i øjeblikket… Jeg vil naturligvis købe mit eget pigetøj, så snart det er mig muligt…«

»Det… Det vil din far ikke syntes om… Nej han vil ej…«

»Hvis ikke farmand syntes om at jeg selv betaler, for jeg har formentlig et tøjbudget, skal jeg da gerne lade ham betale for det…«

»Det… Det var sgu ikke det jeg mente…«

»Det var det vel ikke, men alting skal vel ikke gå efter hans hoved..? Navnlig ikke når han er så sjældent hjemme..?«

»Du… Det… Jeg fortæller ham at du er blevet skør, ja jeg gør så…«

»Småsær, søde mor… Småsær og liderlig…«

Annie leder efter bare et enkelt brugbart ord, men kan ikke finde et eneste.

»Men mor… Hvis du alligevel vil tale med ham, kan du så ikke fortælle ham, at hvis han har lyst, er han velkommen til at kneppe mig i røven, eller sætte mig til at sutte den af på sig… Jeg trænger nemlig afsindig meget til pik…«

Annie har stadig ikke fundet ord, og i erkendelse af at hendes verbale og sparsomme udtryksmidler er opbrugte, flyver hun op fra liggestolen, og giver den syge perverse dreng en syngende lussing. »Hvis du ikke øjeblikkelig får det kluns af, skal du få alle tiders røvfuld…«

»Eftersom jeg har lånt dit undertøj og støvler uden at spørge om lov, er det skam kun rimeligt at du straffer mig, men at slå i ansigtet kan på ingen måde være tilrådeligt…« Julie stikker resolut hænderne ind under den meget korte nederdel, trækker moderens pikante trusse helt ned om lårene, og bøjer sig ned i bro, så den bare numse og underlivet er fuldstændig blottet.

Står drengen ikke der med bar røv og stiv tissemand?

Hvad fanden bilder han sig ind?

Uden at begynde på en diskussion hun hverken magter, eller som tingene har udviklet sig, ser ud til at have nogen som helst mulighed for at vinde, sætter Annie sig beslutsomt på en af de kraftige hvide Skagen stole, trækker sin perverse dreng ned over benene, og lader i stedet sin højre hånd tale sit meget tydelige sprog.

Julie strutter med sin bare numse, og lader villigt moderens vrede hagle ned over sine små faste balder, mens hendes indre splittede sjæl finder hvile, i den søde ophidsende smerte, hun har savnet i alt for mange år.

Lucas præpubertære kønsorganer, er som et overflødighedshorn at virilitet og vellyst i Julies varetægt, og som det er flere dage siden den er blevet malket, presser pikken flot og erigeret, mod moderens bare lår. En ophidselse der blot gør Annie endnu mere vred, og med fornyet vrede, kommer fornyet kræfter.

Julie vrider sig i smerte, og hyler tilmed op, men Annie har en masse opsparet frustrationer at få afløb for.

Den svigende stikkende smerte, gør den unge grædende Julie så godt, at hun får en kæmpe udløsning, der sprøjter ud over Annies højre lår.

»Hvad fanden..? Dit lille møgsvin… Ligger du nu ikke der og, og, og… Fy for satan… Rejs dig op dreng…«

Julie kommer på benene og nejer, mens hun forsøger at undertrykke sin ekstatiske lykke. »Jeg er ikke din dreng mere… Jeg er din datter, og insistere på at blive behandlet som en tøs…«

»En tøs..? Se der dit lille svin…« Annie peger med væmmelse på det unævnelige stads, der er begyndt at løbe ned ad inderlåret, og dryppe ned på de fine lysegrå granitfliser. »Ligner det måske noget fra en tøs..?«

»Undskyld søde mor… Nu skal jeg straks slikke det af,« nejer Julie, og sætter sig på hug.

»Det er da ved den søde grød du ikke skal…« Annie glor chokkeret på hende. »Vil du så se at hente en klud..?«

Julie rejser sig med en følelse af nederlag, hiver den sorte lånte trusse op over lårene, og henter en fugtig vaskeklud, hvorpå hun dybt nejende, giver sig til at tørre sin sperm af moderens lår.

»Kom her med den,« vrisser Annie, og flår kluden ud af hånden på sin perverse, og nu også alt for nærgående søn. Hun brummer arrigt, og prøver at komme på noget fornuftigt at sige, men kan kun lyne med øjnene, og håbe på rødvinen vil dulme de oprevne nerver.

Julie nejer koket, og smiler til kvinden med de meget forførende former, som hvor absurd det end må være, genetisk set er Lucas mor. »Skal jeg gå tur med gnaverne..?«

»Med gnaverne..?« Annie spærre øjnene op.

»Ja… hundene..?« specificere Julie.

»Øh… Jo… Ja… Gør du bare det…« Annie nipper til vinen, der åbenbart smager af mere, og derfor kræver at hun tømmer glasset, for at kunne skænke sig et nyt, der vupti, ryger nøjagtig samme vej. »Men… Men tro ikke at jeg bare glemmer det… Nej jeg gør ej…«

»Det håber jeg så sandelig heller ikke,« svare Julie dybt nejende, mens hun mentalt konkludere: En tragedie, men med visse elementer af komik.

Så hægter hun et par hundesnore på de balstyriskes halsbånd, og begive sig ned ad havegangen, mens hun med klar lys stemme synger: »Michelle, ma belle… Sont les mots qui vont tres bien ensemble… Tres bien ensemble…«

»Gnaverne..?« Annie stirre efter den lille pige, der vimser bort med en lidt for voksen feminin ynde, men vender så blikket mod sit alt for tomme vinglas.

En tomhed hun selvfølgelig straks får udbedret.

Kortvarig ganske vist.

Hvordan forklare man sin mand sådan noget?

Annie spejder nervøst efter den unge Filippiner, for tænk hvor pinligt det ville være, hvis hun skulle have overværet dette, selvom det ved Gud ikke er hendes skyld, at drengen er blevet sær.

Chihuahuaerne er naturligvis kun et påskud, for endelig gøre Ernst noget han aldrig turde gøre som Elena, af frygt for endnu en gang at blive afsløret som en pervers sindsforvirret mand. De to “rotter” er selvfølgelig bedøvende ligeglade, og løber på deres små ben, mens Julie tripper elegant afsted på de lånte stiletter, som gik hun aldrig i andet.

Hun kan mærke på vristerne, at fodstillingen er lidt uvant for drengen, men visse ting glemmer man bare ikke, og snart vil det føles helt naturligt.

Det er vidunderligt at mærke den lune sommerluft snige sig op under nederdelen, og kilde så skønt mod hendes barberede drenge-køn, gennem den tynde trusse. Viriliteten er dejlig ung, så pikken står allerede igen, og peger målbevidst fremad, som en kompasnål der udstikker vejen.

To fjantede teenagepiger, der vel er omkring de seksten- sytten år, lægger straks mærke til hendes nederdel, der er alt for luderagtig til så lille en pige, og på nogenlunde samme tid, fanges deres blik af bulen foran. Efter deres rødmen at dømme, er de vidst ikke i tvivl om hvad der gemmer sig under den. En nioghalvfjerdsårig mand, der har oplevet et langt spændende liv, og eksperimenteret med lyst og sex i alle afskygninger, har ikke let ved at blive genert, når han for længst har indset, at skønt kroppen er en tolvårig lækker ung transvestit, er han inderst inde en rigtig gammel gris. Uden at slippe køternes snore med venstre hånd, føre hun den højre ned mellem benene, og gnubber kælent mod erektionen, mens hun sender de måbende piger et lystent blik. Julie er imidlertid ikke en rigtig luder, og de unge piger ej heller potentielle kunder, så det bliver ikke til mere end en tavs iagttagelse, hvor hun blinker frækt til dem, og fortsætter hundeluftningen. Hun vugger ekstra frækt med hofterne, og kan næsten fysisk fornemme deres borende blikke mod ryggen.

Hun rekognoscerer omgivelserne, og finder ud af de bor i et skønt naturområde, med en lille bøgeskov i kort gå-afstand, som endda har en sø med bænke, så man kan sidde og meditere til lyden af fuglefløjt. Hun stopper op ved en naturlegeplads, tøjre de gø-kompetente gnavere til et klatrestativ af kraftig tømmer, og indtager et af de to bildæk, der udgør sæderne til gyngerne.

Måske lidt tosset, men hun kan simpelthen ikke lade være.

Det kilder skønt i maven, så hun ler højt i kådhed, og i dette øjeblik er hun så langt mere barn end pensionist.
Friktionsvinden hiver og flår i nederdelen, og trænger op om underlivet, så pikken strutter af begejstring.

Et par der må være omkring de tres, går langsomt forbi, og bortset fra at sende hende et smil, værdigere de hende knap nok et blik.

Hun er jo også bare en lille pige, der more sig med at tage en gyngetur.

Så snart de er forsvundet ad stien mellem træerne, oparbejder hun et større og større sving, så hun er tæt på at nå punktet, hvor tyngdekraften sætter ind med et bremsende ryk.

Pulsen er høj, og hjertet hamre i brystet.

Den selvpåførte, og helt ubegrundede frygt, samt tyngdefeltet skiftende punkt, får det til at suse vidunderligt i underlivet, og manipuleringen af hendes sympatiske nervesystem, sætter sig som maksimal stivhed i pikken.

Hun klemmer de gummibeklædte kæder fast i albueledet, så hun kan holde sig fast, mens hun fisker lemmet frem og masturbere, samtidig med penduleringen holdes i samme lange udsving.

Hun forestiller sig at parret står et sted og lure på hende, men så heldig kan hun vel næppe være?

»Uuh,« sukker hun så højt, at hun høre ekkoet give genlyd fra skoven.

Spermen skyder, og i susende fart frem og tilbage i gyngestativet, bliver den spredt både i sandet under hende, på det sol-falmede gummidæk, og langt op over hende selv.

Hun fniser eksalteret.

Sikke et svineri.

Med hensyn til tøjet, er det ikke så slemt som først antaget. Uden at bekymre sig om der kunne komme nogen, indsamler hun spermklatterne fra sin bare mave med en bøjet pegefinger, og slikker dem i sig, inden hun sutter det af toppen hun kan nå, men tager nederdelen helt af, for også at kunne slikke den ren, selvom hun med sin fantastiske smidighed, nok ville kunne nå det meste med den på. Hun føler hvordan liderligheden atter sniger sig ind på hende, imens hun ligger på knæ og slikker sperm af bildækket, for selvom hun desværre er alene, kan der dukke nogen op på stien hvert øjeblik, og hvordan de vil reagere ved at se hende i frækt sort undertøj, uden nederdel og i færd med at slikke et bildæk, kan hun kun fantasere om.

Et kongerige for en stiv mandepik, men hun er ingen konge, ej heller dronning, og ikke en eneste mand er i sigte.

Nede ved skovsøen, kan hun forholdsvis let fjerne de resterende små skjolder fra tøjet med en smule vand, og tage nederdelen på igen, inden hun driver omkring en lille times tid, og til sidst vender næsen hjemad med hundene.

Hun træder ind i entreen med soltørret tøj, der ikke har et eneste synlig spor af hendes lille hyggelige leg.
Hun slipper køterne fri, og går om i haven til sin såkaldte mor.

Annie har ikke bare haft tid til at falde ned, men hendes forholdsvis få brikker, har flyttet sig så fordelagtigt, at hun har været i stand til at udtænke en plan.

»Kom… Vi skal en tur ned i byen… Ja vi skal…« Annie smiler lumsk.

»Har du tænkt dig vi skal køre i bil..?« spørger Julie bekymret.

»Ja hvad ellers..? Vi skulle måske leje en helikopter..?« Annie trækker en anelse på smilebåndet, og ligner en der netop har modtaget prisen for årets komiker ved Zulu Comedy Galla.

»Men er det nu klogt..? Jeg mener, efter næsten en hel flaske vin..?«

»Du skal bare blande dig udenom,« vrænger Annie. »Tror du ikke jeg er i stand til at køre bil, bare fordi jeg har drukket et glas eller to..?«

»Du vil sikkert kunne lande den føromtalte helikopter, på taget af pølsevognen ved Banegården, men promillerne tæller stadigvæk, hvis politiet stopper os…«

»Nu ikke så meget pjat med dig…« Annie trækker hende med over til garagen.

»Du får altså frataget kørekortet,« protestere hun, og tænker det er godt at de i det mindste ikke skal ud på motorvejen. »Øh… Du har vel et kørekort..?«

»Selvfølgelig har jeg det, din… Din… Sådan en skide narkoman…«

»Tidligere narkoman, om jeg må bede… Nu er jeg bare slavetøs…«

»Slavetøs min bare røv… Ind med dig…«

»Apropos bar røv… Som slavetøs er det i øvrigt min pligt at kysse og slikke dit røvhul, dersom du skulle finde det behageligt,« oplyser Julie underdanigt og nejer, inden hun sætter sig ind på passagersædet, og spænder sikkerhedsselen.

»Så er det nok… De læger ved sgu ikke en skid,« snerre Annie.

»Når det kommer til ophobninger af gas i mave-tarmkanalen, ved de nok en hel del,« fastslå Julie tørt.

»Ingen skal påstå du ikke har slået hoved…« Annie ignorere udtalelsen, idet hun ikke forstår den. »Du skal fanden gale mig ikke svanse rundt i hverken mit eller din søsters tøj, så hvis du vil lege tøs, så skal du fanden tage mig få lov til at lege tøs… Ja du skal…«

»Hvis jeg skal ekviperes nu, så vil jeg altså være med til at bestemme,« insistere Julie, og tjekker sikkerhedsbæltet en ekstra gang.

»Nåh, så det vil du..? Men det skal gøres ordentlig… Ikke noget med at sjuske,« raser Annie, i forsøg på at få drengen fra det skøre indfald. »Jeg tåler ikke folk der sjusker…Nej jeg gør ej…«

»Selvfølgelig,« smiler Julie. »Ingen sjusk… Det skal være gummi, lak eller læder…«

»Gummi, lak eller læder..?« vrænger Annie, og finder over hoved ikke sin søns underlige kommentarer spor morsomme, men er derimod overbevist om det rabler fuldstændig for ham. »Du… Du skal også have gjort noget ved det hår… Det ligner jo en halmbalde i stormvejr…«

»Storm omblæst halmbalde… Enig…« Julie nikker ivrigt.

»Vi køre til damefrisør… Lige med det samme… Ja vi gør…« Annies gode ide om at ydmyge drengen, syntes lige så stille at smuldre som en porøs marengs.

»Skønt søde mor, og jeg kunne også godt tænke mig en ny brille… Den klodsede model jeg har er enorm grim og drenget…«

»Du er jo håbløs,« afbryder Annie irriteret, da hun ikke bare har tabt slaget, men også tålmodigheden, og således ubevidst banet vejen til sejer for sin søn.

Første stop er hos Winis Frisørsalon, og her bliver der rettet gevaldigt op på det misligholdte hår. Ernsts hår har altid været kortklippet, og han brugte parykker sammen med sminke og tøj, når han transformerede til sit feminine kontrafej, mens Lucas vist bare har ladet det gro vildt, i protest mod den korte velfriserede dreng, som hans forældre helst så ham som.

Annie er temmelig flov over sin søn, efter at have troet mødet med Winis ansatte ville få Lucas til at føle sig pinlig, men erfare bare, at drengen er ualmindelig åben og veltalende, når han fremføre sine feminine ønsker. Joan der betjener sine remedier med kirurgisk præcision, har intet imod at kunden er en feminin dreng, for Julie skal selvfølgelig føle sig så velkommen, at hun får lyst til at komme igen.

Julie er meget opmærksom.

Nej, der må endelig ikke klippes for meget af.

Ja, hun vil meget gerne lad det gro langt ned over skuldrene.

Jo, hun ved godt at hun ikke har behandlet det særlig godt, men nu skal hun nok passe og pleje det efter de bedste forskrifter.

Med håret sat som skulle hun til afdansningsbal, eller hvad man kalder det nu om stunder, går turen over gaden til Salon Belle Femme, hvor hun starter med at får den helt store manicure, med påklistrede flotte lange kunstige negle, der ser helt ægte ud, men selvfølgelig kun skal bruges til hendes egne har fået den rette længde. Skønt Ernst med sin lange erfaring, husker alt hvad han har lært omkring makeup, så er Julie meget taknemmelig for at få det opfrisket, og samtidig lære noget om de nye produkter. Det er som om Annie er begyndt at se realiteterne i øjnene, og ligefrem livet gevaldig op, ved at se den tvære indadvendte dreng blive overtaget, af den søde milde, og ikke mindst bedårende pige, men imens Lucas er blevet forskønnede til ukendelighed, af byens bedste og mest professionelle kosmetologer, har hun udtænkt en sidste mulighed for at få den forstyrrede dreng til at skifte mening. Han er nemlig en stor kryster, når det handler om nåle.

»Så er det guldsmeden,« triumfere Annie. »Alle piger har huller i ørerne… Ja de har…«

»Det vil være svært at høre noget uden,« påpeger Julie muntert, selvom hun udmærket har fattet hvad der skal ske.

»Du ved godt at det gør pisse ondt..?« Annie smiler lumsk.

»Ak… Man må jo lide for skønheden, eller hvad mener du søde mor..?«

»Møgtøs,« mumler Annie, der har fået endnu en plan spoleret og kastet retur, lige i fjæset.

Julie ler. »Må jeg godt selv vælge hvilke øreringe jeg gerne vil have..?«

»Joh… Det må vi se på,« sukker Annie opgivende.

Guldsmeden er en venlig mand med to ansatte, der gerne vil sælge hele butikken, men dog nøjes med et par nydelige enkelte hjerte øreringe i 14 karat guld, samt et diskret undrende blik på den ret så unge transvestit, han kender fra moderen som Lucas.

Forretningen har samme virkning på Annie, som en legetøjsforretning har på en lille pige op til jul, og hendes begejstring vare ved, da hun slæber tøsen med over til byens mest eksklusive dametøjsforretning. Med god styr på hvad der røre sig i modeverden, mener Annie sig nemlig yderst kompetent til at råde sin nye datter.

»Søde mor… Jeg er altså ikke en lille genert pige der skal i børnehave…«

»Hvad mener du..? Passer det ikke frøknens sarte smag..?« Annie glor med skuffet utilfredshed på Julie, og dernæst på den smukke lysegrønne sommerkjole hun har fundet.

»Husk på at jeg er en fræk tøs med sex på hjernen, der med mit tøjvalg, helst skal udstråle hvad og hvem jeg er…«

Julie spejder rundt i butikken, og styre ned mod afdelingen for lingeri og nattøj, mens den unge ekspedient, der ikke har kunne undgå at høre de to generationers ordveksling, rødmende finder det bedst at trække sig diskret tilbage.

Julie vælger hurtigt to super frække babydoll natkjoler i gennemsigtig silke, og glæder sig allerede til at sove i en af dem. Den ene er limegrøn og den anden er pink, men ellers er de helt ens, og med et par tilhørende bundløse blondetrusser. Hun finder også lidt lækkert pikant undertøj, og derefter fortsætter hun over til stativerne med kalveskind, hvor hun finder en sort top, samt en stram buks i samme farve.

Annie må indrømme, at glat sort kalveskind klæder hendes datter enormt, og eftersom det åbenbart skal være sexet og frækt, går turen videre til en stor forretning med alt i skind og pelse, hvor hendes lille pige bliver trakteret med endnu flere bukser, samt kjoler, nederdele, korsager og toppe i både rød, sort og hvid.

Julie har for en stund glemt alt om gummi og lak, mens hendes mor endnu ikke har begrebet alvoren i drengens forvandling, men stadig opfatter det som en sær leg, som hun med lethed har ladet sig rive med af. Hun kan sagtens se den utrolig smukke ung pige nu, der på så mange måder ligner både Sophia og hende selv i yngre udgaver.

De anbringer alt tøjet i bagagerummet, og nu da shoppe-genet er i fuld firspring, tager de også lige en tur i Synoptik, hvor de bestiller et par flotte briller med lyserøde stel, der efter et kort tjek, viser sig at skal have samme styrke, som de der allerede er registreret under Lucas.

De sætter sig ind i bilen, og Annie ser med slet skjult ironi på sin dyre datter. »Er frøknen så tilfreds..?«

»Joh, men jeg vil faktisk også gerne have lidt legetøj…« Julie lokker med sit mest indsmigrende smil.

»Legetøj..? Er du ikke for gammel til det..?« Annie glor forbavset, men drejer så ansigtet for at spejde op ad gaden.

»Der ligger vist en legetøjsforretning der ovre et sted…«

»Sex-legetøj,« konkretisere Julie med et lille kækt fnis.

»Sex..? Du må… Jeg nægter… Ikke på vilkår… Du må selv… Ikke om jeg vil sætte mine ben i sådan en snusket forretning… Nej jeg vil ej…« Annie går med til at parkere en lille gade fra Erotic Worlds Best, og låne hende sit kreditkort, men bliver demonstrativt siddende i bilen, hvor hun på afstand kan holde øje med sin, nåh ja, datter.

Julie fniser, og kaster med vilje et langt blik på det sparsomme udstillingsvindue, af den enkle grund, at hun nyder fornemmelsen at blive begloet af forbipasserende, der sikkert tænker slemme forargede tanker om hende, og så også lidt for at drille den agtpågivende Annie.

Der er nu ikke meget i vinduet, og det som er udstillet, er blevet støvsuget for pornografisk indhold. Et offer for tidens snæversyn, og sex forskrækkelse, hvor børn ikke må beskue nøgenhed, eller noget der tilnærmelsesvis kan lede deres små uskyldige tanker på afveje.

Er det ikke at gøre de små en bjørnetjeneste?

Det er selvfølgelig skrub forkert at tvinge børn til at se porno, men ligefrem at fjerne det, eller gøre det til noget forbudt og ækelt, er jo skrub skørt. Hvis ikke man brugte så megen energi på at forskrække de små, ville de være bedøvende ligeglade med alt der havde med sex at gøre, til de selv var modne nok til at nyde det, på lige fod med det at køre en bil, gå på arbejde og se gyserfilm i fjernsynet. Nåh ja… Lige fod og lige fod… Visse ting er naturligvis sjovere end andet.

Hun træder ind ad glasdøren, til tonerne fra en billig elektronisk dørklokke.

En herre med en sort mappe, er i gang med at læse deklarationen på papæsken til en gigantisk dildo, der i Julies øjne mere ligner et våben, end noget der skal bruges til erotisk stimulans. Han skuler måbende efter hende, og hun tror mere det er på grund af hendes unge alder, end det er er fordi han finder hende lækker.

Manden bag disken stirre også på hende. Han har blanke øjne og et fjoget smil, og i hans imaginære tankeboble står der platte sjofelheder, der alle handler om hvad en fedladen mand med tyndt hår og dårlige spisevaner, kunne tænke sig at gøre ved en forsvarsløs lille genert pige. Havde han været noget mere tiltalende, ville hun have tilbudt ham et blowjob, eller en tur i hendes anale forlystelsestunnel, men denne mand må desværre nøjes med en forhåbentlig tilfreds kunde, på trods af hun virkelig savner følelsen og smagen af pik.

Nok er hun liderlig, og i den grad pik-trængende, men ingenlunde desperat.

I hvert tilfælde ikke så desperat.

»Goddag,« begynder hun ugenert. »Jeg vil gerne se på en buttplug… Måske et lille sæt i forskellige størrelser..?«

»Du er da alt for ung til den slags…« På trods af påstanden, formår manden alligevel at lyde, som om han langt hellere vil have hende til at uddybe nogle slibrige detaljer, end han vil opremse forretningspolitikken om handel af sexlegetøj til mindreårige.

»Ih nej… Jeg onanere mindst fire gange om dagen, men savner følelsen af noget stort og tykt i numsen imens,« smiler hun. »Desuden vil jeg også gerne have en naturtro dildo til batterier, og hvis De har Manchetter i læder til både arme og ben, men det skal være i en ordentlig kvalitet, for jeg skal kunne holde ud at have dem på meget længe ad gangen…«

Manden ser ud som hovedpersonen i et overfald, hvor en meget tung kølle og hans hovedskal har været de vigtigste aktører, og der går et øjeblik før han reagere. »Øh… Jo…«

Julie studere udvalget på hans hyller, og bestemmer sig for en pik formet dildo i lys gummi, en sort buttplug serie på tre, der med navnet Anal Syndicate, allerede lover rigtig godt, samt nogle lækre manchetter med rød plys på indersiden og i kraftig sort læder. Hun finder også et par brystklemmer med en lille kæde imellem, og en rør-gag til munden, med en gummiprop der ligner noget fra en håndvask, og er beregnet til at hive ud og erstatte med en pik. Hun har aldrig set sådan en før, hvilket Ernst derfor heller ikke har, men fræk er den sgu. Tænk en gang at have munden tvunget op, uden mulighed for at lukke den, så mændene frit kan kneppe hende oralt.

»Den glæder jeg mig til at prøve,« betror hun den savlende mand, uden i øvrigt at give ham det indtryk, at han kunne være den mulige med-afprøver.

Hun plukker ivrigt i afdelingen med sexet undertøj, og studere hans sparsomme udvalg i latexbeklædning, der alt i alt er noget billigt skrammel, men finder alligevel en fræk model, der har en åbning med forstærket gummi penisring foran, og tydeligvis er mere beregnet til en voksen mand, end en spinkel tolvårig transvestit.

»De skulle vel ikke have denne model i en størrelse XX-small..?« spørger hun og holder trussen op så manden kan se den.

»Det er en herremodel,« oplyser han, og kunne lige så godt have fortalt at rettet i en bil er til at styre med.

Julie bære ikke blot over med ham, men føler sig ligefrem smigret. Hendes adamsæble er også nærmest ikke eksisterende, og der er heller ingen label i panden, der røber noget om falsk varebetegnelse, men at manden slet ikke har spottet hendes virkelige køn, trods han har gumlet, tygget og spist af hendes sexede unge krop, siden hun trådte ind i forretningen, er alligevel befordrende for selvtilliden som pige.

»En herremodel..?« Hun stemmer hænderne mod lårene på storesøsters sorte kalveskindsnederdel.

»Du… Du… Du er jo en dreng..?« stammer han, og glor betuttet mod hendes erektion, der nu tydeligt træder frem i læderet.

»Gud,« udbryder hun skræmt. »Så kan jeg bedre forstå hvorfor jeg har en stiv pik mellem benene… Jeg troede en af mine mange mænd, havde glemt den sidst han kneppede mig…«

Han ligner noget man i gamle dage ville sælge til et omrejsende tivoli.

»Dybest set er jeg faktisk transvestit,« retter hun undskyldende, og ler muntert.

»Trans..? Transvestit..?«

»Jeps… Transvestit, sexslave, og en masse andet frækt… De har slet ikke gummitøj i small..? Helst størrelse XX-small..?«

»Øh… Næh… Desværre… Je-je-jeg kan bestille noget hjem..?«

»Lige meget… Hvad med glidecreme..?«

»Gli… Gli..?« Manden minde hende stadig om en, vis opvækst hovedsagelig er foregået under lukkede og kontrollerede forhold. »Glide… Jo… En tube..?«

»Ja tak… Med mindre det fås i små patroner til at skyde op..?«

»Patroner..?«

»Undskyld… En tåbelig joke… Jeg vil gerne bede om to store tuber…«

Hun betaler med det lånte kreditkort. »Har De noget imod jeg sætter en af buttpluggene op med det samme..?«

»Øh… Det… Næh…« Han skuler over mod den lige så skulende herre, der nu skuler op fra et stativ med frækt lingeri.

»Øh… Der er et prøverum lige der ovre…«

Hun ser over mod et gråt gardin, og tænker på hvor mange mennesker der mon prøver sexlegetøj og undertøj, men da man også kan købe sko og støvler samt forskellige dragter, er det måske meget relevant, lige at kunne tjekke om det passer ordentlig først. Hun får ham til at klippe den genstridige plastikbeskyttelse op på den mindste plug, der trods sin forholdsvis lille størrelse, ser ud til at passe glimrende til en snæver tolvårig numse, der i den grad mangler træning. Hun ser ingen grund til at gemme sig bag et gardin, men giver den sorte gummi fornøjer en anelse glidecreme, sætter sig på hug foran disken, og placere spidsen af den mod anus-åbningen, mens hun krænger trussen en smule til side.

Ekspedienten er nu meget opmærksom, og hun tvivler ikke på at han står på spring for at yde sin assistance, om hun luftede det ønske.

Så presser hun mod pluggens flade endestykke, og mærker ringmusklen give sig.

De to skulende mænd, er gevaldig enige om at rette alt deres skulen mod hende, men de gør det i det mindste i skulende tavshed.

Hun stønner mere i nydelse end smerte, og idet den smutter på plads, udstøder hun et højt gisp, og smiler til de temmelig fjogede udseende mænd. »Uha… Der var den sørme lige ved at gå på mig…«

Hun er tæt på at spørge kunden, om hun må sutte den af på ham, men han virker ærlig talt for sky, og det er vel næppe sandsynligt, at ekspedienten vil nøjes med at stå passiv og glo, idet han tilsyneladende er begyndt at se hende som et mulig stykke legetøj.

Det er vidst på tide at komme ud herfra, så i stedet rejser hun sig med et lille fornøjet fnis, slår nederdelen om livet, og lyner den med et snuptag.

»Den gummi-fyr gør sørme rigtig godt i numsen kan De tro… Jeg glæder mig til at træne med dem, så jeg kan tage den største, og blive kneppet af en stor tyk mandepik, uden det gør nævneværdig ondt…« Hun griber håndtagene på poserne med alt det købte, nejer elegant. »Tak for i dag…«

Hun misser med øjnene mod solen, og på trods af pluggens intime placering, går hun ubesværet og naturligt over til sin mor.

Med bagagerummet fyldt, køre de hjem til villaen igen, hvor Julie bære de mange poser op på den tidligere Lucas værelse, mens Annie savner sine druer så meget, at de naturligvis har første prioritet.

Julie tænder for musikanlægget, og afprøver tre CD`er, der i hendes øre lyder fuldstændig ens, og allermest som noget man kan bruge til at skræmme rotter og vildkatte med.

Hun er mere heldig med tuneren, og lytter til en station der udelukkende sender klassisk musik, mens hun tager fat på en grundig oprydning. Ledsaget af Debussys, Suite Bergamasque, starter hun med at putte en stak skolebøger ned i en rygsæk med endnu flere af slagsen. Så fjerne hun plakaterne med de hjernedøde rap-stjerner, da følelsen af at dele fængselscelle med en flok kriminelle, kun er blevet stærkere. Hun så nogle ruller plastiksække nede i garagen, mens Tala viste hende rundt, og efter at have hentet et par stykker, samt taget et par tomme flyttekasser samme sted, begynder hun at pakke de mange pyntegenstande ned, som hun selvsagt ikke har nogen relation til. To 3d-modeller af henholdsvis en Stegosaurus og en T-rex, et plastikbyggesæt af et rumskib, et grim og temmelig tyndslidt tøjdyr der forestiller en kænguru, og sikkert har været Lucas kæreste eje som lille, en uløst Rubiks cube, fire kasketter, samt en masse andet ragelse. Derefter tømmer hun skabets indhold over i affaldsposerne, der bliver til tolv propfyldte sække med ubrugeligt stof, som muligvis kan gøre en eller anden lille forbryder lykkelig. To ad gangen, slæber hun det kasserede skrammel ned i garagen, og stiller det langs endevægen, sammen med to halvt fyldte flyttekasser, så man stadig kan få plads til de to biler den er bygget til.

»Hvad laver du..?« spørger Annie, der er blevet nysgerrig, og strækker sig i liggestolen, med rødvinsglasset i hånden som et scepter.

»Spiller tuba,« svare hun alvorligt.

»Tuba..?« gentager Annie med rynket pande, og kniber øjnene sammen.

»Ja… Men jeg har ingen, så jeg lader bare som om…«

»Hvad gør du..?« Annie ser pludselig oprigtig bekymret ud.

»Jeg rydder op…« Julie stopper op for at smile til sin mor, og tænker om kvinden ikke fatter hendes humor fordi hun er for beruset, eller det er fordi hun bare er almindelig fatsvag, og Julie frygter det er det sidste.

»Vil du gerne have en tuba..?« spørger Annie undrende.

»Hvis jeg skal sutte på noget, er det i hvert tilfælde ikke mundstykket til en tuba,« fniser Julie frækt. »Jeg rydder bare op, fordi jeg skal have plads til alt mit nye flotte tøj…«

»Nåh-ja…« Annie gør en skuldertrækning, og tænker med lettelse på, at være blevet forskånet for larmen fra det forfærdelige blæseinstrument. »Din far bliver pisse sur… Ja han gør…«

»Tror du han bliver god igen, hvis jeg giver ham et blowjob..?«

Annie stirre forfærdet på hende. »Så hellere købe en skide tuba…«

Julie ler, og føler en varm glæde over at Annie trods alt er i stand til at spøge. »Hvis farmand ikke vil have den suttet af, må han jo bare blive sur i stedet…«

Annies ansigt bliver roligere.

»Jeg vil heller ikke have de hæslige plakater hængende mere…« Julie løfter en af poserne, og fremviser ansigtet af en sur fyr med mørke solbriller.

»Mor syntes altså heller ikke om dem,« medgiver Annie.

Julie kysser hende på kinden, og går op på værelset igen, mens hendes mor bliver så overrasket over at blive kysset, at hun ligner en veganer der har fået serveret bøftatar.

Julie kikker rundt på det tilbageblivende, hvoriblandt hun har beholdt fire pyntebamser, der som et lille stumt publikum, sidder side om side på sengen. Det betyder ikke, at Ernst med sit nye unge hylster, er gået helt i barndom, men tanken om at have et nuttet pigeværelse med et lidt infantilt look, kilder så dejligt i mellemgulvet, og bamserne ser jo ret nuttede ud. Hun kunne faktisk også tænke sig et par dukker, og måske en dukkevogn, så hun kunne gå tur med dem. Hun ler højt af sin løbske fantasi. En dukkevogn var nok en tand for meget, men gerne et par dukker, og hun vil sy fetich-tøj til dem i lak og læder. Skulle værelset pyntes med idolplakater der gav mening, ville det blive nogen fra Ernsts teenageår, og nok skuespillerinder som Hedy Lamarr og Katharine Hepburn, og sangerinden Dinah Shore, mens også Glenn Miller og Frank Sinatra ville have deres plads på væggen, men det ville sgu være for absurd i dag. Hun kunne også vælge en plakat med The Beatles, men selv det ville være for langt ude. Hvor mange af tidens tolvårige, havde nogen som helst anelse om hvem The Beatles var? De engelskkyndige ville jo tro man vrøvlede om insekter. Nåh, men en eventuel overvejelse om gamle eller nutidige idoler var aldeles ligegyldig, for hun ville ikke pynte sine vægge med hverken døde eller halvdøde stjerner, men med saftig pornografisk kunst. Det skulle være hendes lille forbudt-for-børn-sex-hule, for hun havde bestemt ingen planer om at lukke jævnaldrende ind, selvom hun tvivlede alvorligt på, at børn ligefrem ville tage alvorlig psykisk skade af at se en stiv pik i fuld firspring. Den slags var bare mega klam, og noget de ikke gad beskæftige sig med, lige til de altså ikke syntes det var helt så klamt længere.

Da hun slet ikke kunne forestille sig selv i selvskab med nogen på sin egen alder, var den bekymring selvfølgelig udelukket, for det ville jo betyde at hun rent faktisk havde tænkt sig at lukke dem ind, og hvis det var typer som Ræven og Næsehornet, vil hun hellere have maveforgiftning med opkast og diarré. Selv hvis Lucas skulle have haft ordentlig jævnaldrende venner, vil det være ulidelig at lægge øre til en flok tåbelig præpubertæres barnagtige sludder, selvom der selvfølgelig var undtagelser, og det for korte perioder, kunne være ganske opløftende at være sammen med tolvårige. Hun tænker på den lidt yngre Dennis, og muligheden for der skulle være andre i nogenlunde samme aldersgruppe som hende, der kunne være interesseret i en praktisk lektion i, hvorledes man undgår at få børn, og samtidig har det rigtig sjovt, og at man jo ikke nødvendigvis er potentiel kannibal, bare fordi men nyder at sluge klatten når man sutter pik. Hun skulle såmænd gerne stille sig til disposition med sin viden, og endda også adskillige praktiske øvelser, der gør rigtig godt, uanset om man er dreng eller pige, nåh ja, eller noget et sted midt imellem. I realiteten vil hun sandsynligvis ikke opnå andet, end en masse bøvl med naive unger, der allerede onanere på livet løs, men er endnu mere forstoppet med hæmninger end hormoner, og derfor ikke vil lade hende hverken sutte eller slikke, selvom de alle inderst inde fantasere om, bare de dog var så modig, at de turde lade den sære trans-forvirrede dreng, pige eller hvad fanden hun eller han nu er, lappe, sutte slikke deres dunkende, erigerede sjask sejlende våde kønsorganer til orgasme. Altså, når hun nu så gerne vil. Men ak nej, de forkælede naive ynglinge, vil med røde kinder og skam i sjælen, sladre til deres respektive indskrænkede frelste forældre, der straks ville banke en lynchstemning op, der ikke er set større, siden bedsteborgerne gik op til Frankenstein-slottet med forker og høtyve, for at gøre kål på uhyret.

Rolig Julie. Rolig.

Du er ikke en sur gammel mand med ligkistelåget på klem, men en liderlig pige med livet foran dig.

Ernst har aldrig ejet en spillekonsol, eller næret ønske om at gøre det, men med Julies friske og ungdommelig reaktionsevne, er det måske alligevel en ide at kikke på nogle af dem, skønt hun er mere til Skak end Counter-Strike.

Planen med fremtiden er dog ikke at sidde på sin lille nuttede røv, ikke en gang med en velplaceret plug i endetarmen, og fordybe sig i formålsløse computerspil, men at tjene som slavetøs.

Hun tømmer de mange poser med nyt tøj ud på sengen, og begynder at fylde det store tomme klædeskab. Toppe og kjoler hænger hun på bøjler, bukser og nederdele lægger hun på hylder, og alt det lækre sexede lingeri, bliver fyldt i skufferne. Hun lader mini pluggen forblive hvor den er, for der gør den jo så godt, og sætter midi- og maxi udgaverne, samt sin nye dildo, på en af de mange tomme pladser på reolen, og lægger manchetterne på en anden.

Rygsækken med alle skoletingene, putter hun ind i bunden af skabet, idet hun ikke er helt sikker på, hvad hun skal stille op med den. Sengetøjet er ikke ligefrem til drenge, men alt for maskulint til en pige som Julie, så hun tillader sig at låne noget med lyserøde blomster, som må tilhøre hendes mor eller søster. I en skrivebordsskuffe finder hun et uorganiseret bjerg af papirer, der blandt andet består af manualer, brugsvejledninger og andet ragelse.

Mens hun sortere det, dukker der vigtige ting som kontonummer, og en håndskreven pinkode til Mark Brandts Mastercard op, men det meste kan hun dumpe i papirkurven, og så beholde de få ting hun muligvis kan få brug for. De nu afdækkede sorte vægge, er temmelig deprimerende at glo på, så hun sætter sig bag den 27” store 16/9 computerskærm, der er temmelig overvældene i forehold til den Ernst er forvænt med. Den gang de første personlige computere kom på markedet, var Ernst ikke den første der anskaffede sig en, men i 1994, fik han en med Windows NT af en kammerat, der mente at have skuet ind i fremtiden og set lyset, hvilket manden jo ikke havde helt uret i. Den kunne ikke alverden, men var en glimrende begyndelse, som i 1997 blev udskiftet til en Power Mac 8600, og han gik netop og overvejede at købe en helt ny Mac Book Pro med 15” skærm. Eller det gjorde han i hvert tilfælde i 2006.

Julie tænder den sorte “spand”, som på imponerende kort tid har loadet operativsystemet, der viser et ørkenmotiv, men også beder om et password. Efter en hurtig søgen mellem papirerne fra skuffen, indser hun at Lucas ikke har gemt det der, og det må være et ord eller tal han let kan huske. Hun forsøger sig med: “1234” og “Lattergas,” men så let skulle det selvfølgelig ikke være. Derimod finder hun en påklistret etiket fra en sodavand under tastaturet, og prøver med: “Pepsimax.”

»Og lad der blive liv…« Hun slår ud med armene som gudinden for elektronisk eksistens ville have gjort, idet “spandens” virtuelle skrivebord bliver tydeligere, og et rod af mapper kommer til syne, sammen med et pop-up vindue, som fortæller der er opdateringer. Hun tænker, at det vidst er vigtigere hun selv bliver opdateret først, men det må vente til hun har bedre tid, til fordybelse i sin manglende historie, på et internet hun ikke kan genkende. To ting må dog lige klares, hvilket ikke er let, ud fra en viden om et styresystem der er tretten år for gammelt, men efter forholdsvis kort søgen, finder hun frem til Brugere og Grupper i systemindstillingerne, og med et lille spøgefuldt fnis, ændre hun passwordet til: senilkonfus79.

Det næste må hun lede efter på nettet, og så meget har det trods alt ikke ændret sig. Med hjælp fra gode gamle google, der heller ikke har forandret sig voldsomt meget, ud over selvfølgelig hastigheden, tager det kun et lille øjeblik at finde frem til en søgemaskine for dødsannoncer, og lidt længere at finde ud af hvordan den fungere. Den sidste dag Julie husker fra 2006 er Fredag d. 9. Juni, hvor Ernst satte sig på bænken i parken, og ved at hoppe frem, en dag ad gangen, dukker det op som hun søger, Mandag d. 12. Juni.

“Vores kære far, svigerfar og morfar
Ernst Larsen
er stille sovet ind
3. november 1927 ✝ 9. juni 2006
Tak for alt bessefar
De efterladte
Bisættelsen finder sted fra Vester Kapel tirsdag den 13. juni kl. 13.15”

»Stille sovet ind..? Tak for alt bessefar..?« mumler hun med undren, og lukker siden ned. »Farvel dit gamle røvhul, havde nok været mere oprigtig…«

Hvad i alverden var der sket?

Det føles sgu som at være med i en gammel horrorfilm fra Hammer Studios.

Hun skøjter lidt rundt på må og få, og finder ved et tilfælde en hjemmeside, med en, på flere måder, noget kulørt opfattelse af virkeligheden, og den noget sensationsprægede titel: Den ukendte dimension.

Hendes forehold til tilfældigheder, er efterhånden temmelig diffus.

Artiklen stammer fra Lørdag d. 17. Juni 2006, og beskriver et ungt par på vej hjem fra en bytur, som har set et underligt blåligt lys i parken, der dels er blevet bekræftet af en taxichauffør, og dels af otte mennesker, der var med til en fyrreårs fødselsdagsfest, i en lejlighed på fjerde etage, med god udsyn over hele parken. Journalisten manglede ikke fantasi med hensyn til hvad det kunne være, og diskede op med teorier om alt lige fra besøg fra rummet, til ekstra kraftige jordstråler. Der var kun denne tekst, samt en lille opfølgende kommentar ugen efter, der kædede det mystiske lys sammen med det lige så mystiske dødsfald på en Ernst Larsen. Journalisten mere end antydede, at det måtte være en fremmet dimension, der på uforklarlig vis, havde forsøgt at opsluge den aldrende seniorboger.

Bladsmøreren var vidst snublet over noget, uden at vide det. Når videnskaben ikke længere er tilstrækkelig, hvorfor så ikke ty til fantasier brygget på svamperus og vanvid?

Det mest oplagte ville være at forkaste den slags nonsens, men når store begavelser som Albert Einstein og Stephen Hawking, kunne teoretiserer om parallelle universer, ville en sådan tanke så være helt absurd?

Det kunne unægtelig “forklare” en del. Men, når han nu befandt sig i drengen, hvor var drengen så nu?

Befandt den oprindelige Lucas sig i gamle Ernsts dimension?

Hvis der fandtes andre dimensioner, ville de så ikke være forskellige, og ville der så ikke fise intelligente aber rundt i gaderne på store motorcykler, mens menneskene var henvist til ophold i bure, hvor de blev fodret af disse behårede primater, og ellers skulle tjene som underholdning og adspredelse?

Givet vis, hvis det havde været en tåbelig b-film.

Ernst havde ikke været nogen tanketom amøbe, men en mand der gerne filosoferede over livets mening, skønt han accepterede der ikke var svar på alt, og det sikkert også var meningen med livet. Vejen fra den gamle nedslidte mand, til det unge energibundt Lucas, kunne forklares med gætværk og hypoteser i et væk, men ikke med videnskabelige facts, med mindre man tyede til pseudovidenskab, altså fantasifulde gisninger, og det var hverken Ernst, Lucas eller for den sags skyld Julie parat til.

Så prøver hun at søge efter Ernsts gamle venner, hvoraf flere er døde, og andre stadig lever. Egentlig kunne hun godt tænke sig at besøge et par stykker af dem, og den nu tooghalvfemsårige Leif, havde jo altid givet udtryk for at have respekt for diverse minoriteter, men ville det ikke være lige lovlig patetisk, at dukke op som en tolvårig transvestit, og under hvilket plausibel påskud?

Hun kunne foreslå en hyggelig gang oralsex, men et var at blive accepteret, noget andet var om Leif syntes det ville være hyggeligt. Desuden døjede han sikkert med potensen, og hvis ikke, var der nok et eller andet galt med hjertet.

Hun ser sig selv ligge med den gamle mands halv-slappe pik i munden, idet han med et rallende suk dratter død om. Sikkert en ganske lykkelig død, men bestemt ikke noget hun ønsker at være medvirkende til. Hun ler højt af absurditeten, og giver sig i stedet til at kaste et blik på computerens indhold, der mest består af spil, og andet som hun ikke engang føler sig fristet til at åbne. Et enkelt dokument på skrivebordet, en ufærdig skoleopgave, vidner om at Lucas ikke var i stand til at formulere sig bare nogenlunde forståeligt. Det er så afgjort ikke noget bevis på at drengen ligefrem var ubegavet på alle felter, men det gør ham unægtelig heller ikke til noget vidunderbarn. Blandt de forskellige web browser, vælger hun at åbne Firefox, og kan se i bogmærker, at Lucas favorit steder er noget der heder Netflix, Viaplay og HBO.

»Det er jo det rene science fiction,« mumler hun imponeret, efter hun med et hurtigt tjek, forstår hvad det går ud på. At Lucas smag i film og serier, ikke falder i hak med en gammel mands, er kun hvad man kan forvente, men Julie er meget begejstret over den evolutionen der sket for internethastigheden. Tilbage på google, finder hun imponerende hurtig nogle spændende sider med tøj, men indser hun må have hjælp, og tilkalder den søde filippinske pige med sin mobil, hvorpå hun klæder sig af til skindet. Tala får et mindre chok, og bliver meget genert, da hun træder ind på værelset og ser den nøgne frøken, men vil da gerne assistere med at udføre et skema. Jo, hun kender da godt til transkønnede, hvis tilstedeværelse er forholdsvis almindelig udbredt hvor hun kommer fra, og hun ved skam også, hvad det er for en tingest frøknen har i numsen. Hun finder et målebånd, og skriver en masse tal på en en primitiv skitsetegning, hun hastigt har lavet af Julie. Nu hvor det er anden gang hun ser frøknens stive tissemand, og ikke er nær så bange for den mere, morer hun sig med også at måle den, selvom Julie er temmelig sikker på netop dette mål.

Hun glædes over Talas lyse humoristiske sind, og kysser hende på kinden som tak. Pigen trækker sig fnisende tilbage, Og Julie lader det lånte tøj ligge i en bunke, for at iklæde sig sit eget splinternye. Den mindste buttplug får stadig lov til at forblive hvor den nu er placeret, og så finder hun et sort skindkorset med strømpeholdere, sorte nyloner, samt en sort silketrusse, der er så tynd og gennemsigtig, at man tydeligt kan se hendes nosser ikke har et eneste hår. Hun trækker i den korte røde skindkjole, og tager et par røde ankelstøvler på med tre tommer stilethæle, og forvandlingen er fuldendt. Så sætter hun sig atter ved computeren, og vil starter med at oprette en e-mail konto, men linkene til Stofa, viser at Lucas har ladet Mac’en husker både navn og password, så alt hun behøver er at ændre navnet. Der er imidlertid en ubrugt mailadresse, så hun beslutter sig for at beholde Lucas, som jo stadig kunne være forbundet til vigtige konti, og nøjes med at ændre sit password, samt oprette en ny som hun kalder for: Julie_Slavetøs. Med Talas måleskema, og sin fars Mastercard oplysninger ved hånden, surfer hun rundt for at finde det helt rigtige, som ikke fandtes i de mere ordinære butikker, for Julie er en pige med et langt mere avanceret behov, der vil have noget som Elena desværre kun lige nåede at stifte bekendtskab med, i sine sene velmagtsdage, og det finder hun på sider som Latexa, Rubbermagic og Latex seduction, samt nogle få andre. Det er efterhånden mange år siden Elena har nydt følelsen af at have gummibeklædning på, og der er sandelig sket en masse, siden den gamle kælling spankulerede rundt for sig selv i ensom anonymitet. Den stuepigeuniform Elena en gang ejede var såmænd skøn nok, men de uniformer man nu kan få i gummi, er langt frækkere, og vil afgjort klæde en pige som Julie. Hun bestiller hele fire uniformer i to forskellige modeller, der jo helst skulle gøre sig som arbejdstøj, men hun vælger også en masse andet gummi, der passende kan bruges til både rollespil og som fritidstøj, samt ved festlige lejligheder. Hun har allerede fået sko og støvler af forskellig slags, men en pige kan jo ikke få for meget fodtøj, så hun vælger to par lår støvler i gummi, og to par super frække modeller i lak, der går langt op over lårene.

Hun er blevet så hamrende liderlig, at hun må fiske pikken op ad trussen. Den er virkelig flot, og selvom den sikkert er af almindelig drenge-størrelse, er hun jo det samme, hvilket i følge simpel matematik, får den til at se større ud. Hun stryger den langs skaftet og gyser af fryd.

»Nej fy-ha lille Julie… Du må sørme ikke lege med dig selv nu,« siger hun højt. »Du kan få lov til at sidde her og nyde din nye plug, men ikke noget med at pille ved tissemanden…«

Ernst kunne godt mestre plugs der var væsentlig tykkere, men Julies snævre lille anus skal først trænes op, og hun har allerede bestemt, at det skal gå rigtig til, og derfor må hun vente mindst et par dage, til næste Syndicate-trin.

Hun koncentrere sig atter om computeren, og fortsætter med også at bestille lidt ekstra legetøj, som for eksempel en anal-vibrator, der kan styres via en app til telefonen, samt en til at puste op med en gummibold.

Styre en buttplug med sin telefon?

Ja-ja, fagre nye verden.

I kategorien med SM-udstyr, finder hun et læderhalsbånd med metalring, der er særdeles velegnet til en af Annies hundesnore. En læderpisk med gummihåndtag, samt en mere traditionel ridepisk. Hun finder også nogle super frække pik-formede gummi gags med nakkeremme, og da hun ikke kan bestemme sig for farven, bestiller hun både en rød og en sort.

Det sidste for denne gang, bliver en pik-harness i læder, og med fire remme, hvor den ene skal spændes fast om nosserne, og de resterende tre om selve pikken. Remmen der sidder yderst lige bag glansen, er udstyret med en metalring til vægte, eller måske snare hundesnoren? Hun må lede lidt, før hun finder en side med bryst proteser, der ikke er for overvældende til hendes unge krop, men så er hun til gengæld ret godt tilfreds med valget, der er faldet på et par meget troværdige små babser i blød silikone. Der er nogenlunde styr på hvor meget hun har købt for, og det er bestemt ikke småpenge, så hun ser frem til at få en røvfuld at farmand, endskønt der jo nok skulle være rigelig dækning på kontoen.

Nu hvor hun alligevel er på nettet, søger hun på højopløselige billeder af ladyboys, og finder hurtigt tre lækre tøser med flotte stive pikke, som hun printer ud i A3 størrelse, og derefter søger hun på: Cock, og må tilføje: sex, eftersom der i første omgang overvejende dukker billeder af hønsefugle op. Også her vælger hun tre flotte eksemplarer, der her viser skønne nærbilleder af det erigerede mandlige forplantningsorgan. Ved hjælp af simpel tape, montere hun sine nye udprintede billeder på de skrigende tomme vægge, og sætter sig på kontorstolen for at betragte værkerne, der straks har gjort værelset meget hyggeligere. Hun indser at det sorte tapet har fået et helt nyt liv, og ligefrem løfter det erotiske værelse til en skøn lummer porno-hule.

»Fik du ryddet op..?« spørger Annie ude fra gangen, inden hun stikker hoved ind.

»Jeg overvejede et flyttefirma, men gravede bare det hele ned i haven, uden at rekvirere hjælp udefra,« svare Julie idet hun vender sig, og tænker på hvor skræmmende det er, at Annie har tyllet en hel flaske rødvin, uden at lyde bemærkelsesværdig snalret.

»Du ser altså meget bedre ud med håret ordnet og alt mulig… Ja du gør…«

»Tak mor… Jeg ved godt min trang til at være pige sandsynligvis skyldes hukommelsestabet…« Julie forsøger at lyde en smule naiv, og håber ikke løgnen træder frem i form af en sort streg i panden. »Jeg er bare nød til at udleve mine inderste og stærkeste følelser, ellers er jeg ikke ærlig over for den jeg føler jeg er…«

»Det… Det forstår jeg godt… Ja jeg gør…« Annie begriber ikke en brik af sin transvestit søns påstand, og får så pludselig øje på et stort billede af en stærkt erigeret pik. »Hvad fanden er det for noget svineri..?«

»Den er da flot…« Julie peger ivrigt mod en af de tre ladyboys. »Har du set pigerne..? De er ligesom mig…«

Den første er i skindende rød lak, der viser hendes nøgne brystvorter titte op over en halvskål, og hendes flotte men tynde pik, står opad i en let skrå vinkel, mens hun har begge hænder placeret i hofterne. Den anden er i en grønlig latexkjole, og sidder med højre hånd om sin stiv pik, mens en mand onanere sit enorme lem lige ud for hendes vidt åbne mund, og tydeligvis er kommet, idet hun har spermklatter i hele ansigtet. Den tredje er i lilla latex, og bliver taget i numsen af en mand man ikke kan se andet end underlivet af.

»Hvor fanden har du de billeder fra..?« Annie svajer en smule, og formår alligevel ikke helt at skjule sin påvirkning af alkoholen.

»Jeg fandt dem på fars kontor, mellem hans vigtige dokumenter…«

»Hvabehar..?« Annie stirre.

»Rolig søde mor… Jeg har såmænd bare printet dem ud fra nettet, men det er så sandelig planen, at jeg vil have nogle pornobilleder op af mig selv, når jeg har fået lavet nogen…«

»Po… Porno..?«

»Søde mor altså… Jeg aspirere jo ikke ligefrem til optagelse på et nonnekloster, vel..? I øvrigt håber jeg ikke det gør noget, at jeg har lånt noget sengetøj med rose-motiver..?«

»Sengetøj..? Du har da ellers…« Annie syntes det hele roder sammen i hoved, og vælger at stopper midt i sætningen, for bare at se træt på pigen, mens tanke langt om længe begynder at synkronisere med tale. »Næh… Det gør ikke noget…«

Ernst var en gammel tålmodig mand, men det er som om Julies tålmodighed er blevet sat alvorligt på prøve. En for længst glemt energi, er begyndt at bruse i hendes åre som boblende champagne. Måske skal hun prøve om håndelaget for at male stadig er intakt?

Tage en af sine gamle hobbyer op igen?

Skifte de udprintede fotos ud med pornografiske malerier, i stedet for fotografier?

At pynte væggene med kunst, var jo hendes første indskydelse, og hvorfor ikke selv male det?

Nogle frække selvportrætter?

Afslørende og lidenskabelige, for når det er malet, er det jo ikke porno men kunst. Det er i hvert tilfælde hvad mange mener, selvom der i bund og grund ikke nødvendigvis er den helt store forskel. Det ville naturligvis være sjovere at være pornomodel for andre malere, men sin unge alder taget i betragtning, kan hun selvsagt ikke ligefrem sætte en annonce i avisen, hvor hun tilbyder denne service.

Der er allerede kommet en masse e-mails, som alle bekræfter net-bestillingerne, og alt hun nu kan, er at vente.

Hun begynder at spekulere på, om Annie i det hele taget er i stand til at levere en bare nogenlunde spiselig aftensmad, eller det også høre til Talas arbejdsopgaver, for hun har en stærk fornemmelse af, at retningslinjerne for au pair piger, ikke bliver helt så nøje fulgt i dette hus. Det må nødvendigvis opklares, hvilket det så bliver efter en kort samtale med filippineren, der meget nødigt vil indtage den ædelse Annie formår at bikse sammen, men ofte hjælper til, og ellers laver sin egen mad, uden at blande sig i familiens spisevaner. Julie kikker i køleskabet, vis indhold er sparsomt, men ingenlunde umulig, og sidst på eftermiddagen, begynder hun at komponere en ret.

»Hvad fanden har du nu gang i..?« Den nu lettere berusede Annie, har netop indfundet sig i køkkenet.

»Jeg er ved at bygge en model af Kronborg,« siger Julie ukoncentreret, mens hun studere sidste salgsdato på en seks-styks pakke med æg, hvoraf der er fire tilbage.

»Af Kronborg..? Hvor..?« Annie ser sig omkring i køkkenet.

»Jeg laver aftensmad,« retter hun sig selv.

»Du siger altså sådan nogle underlige ting… Tror du ikke vi skulle ringe til lægen..?«

»Hvis du mener han er beriget med støre gastronomiske evner end jeg, er det såmænd fint med mig, men hvis han skal bruge æg, så bed ham om at tage nogle friske med, for disse fire har for længst overskredet alt der er forbundet med sund livsstil…«

»Øh, hvad..?«

»Det her er jo nærmest håbløst at jonglere med,« mumler hun, mens blikket scanner køleskabets indhold, og finder frem til fire brugbare koteletter, der er pakket ind i brunt papir. »Fra hvilket årti stammer disse relikvier..?«

»Jeg købte dem i går hos slagteren… Jeg troede din far…« Annie går i stå og rynker pludselig panden i undren.

»Hvorfor i alverden skal vi pludselig invitere lægen på middag..?«

»Det var så sandelig ikke min ide søde mor… Det var skam din…«

»Min..? Jeg har da aldrig..?« Annie har mistet grebet, og mentale sygdomme, læger og Kronborg kører rundt i en pærevælling.

»Undskyld søde mor, jeg vrøvler bare… Fra i morgen vil jeg gerne være med til at købe fødevare ind…«

»Jamen, vi får bare noget mad udefra… Ja vi gør så…«

»Ikke tale om… Hvis du, og min ikke tilstedeværende fader altså ikke har noget imod det, vil jeg gerne stå for madlavningen fremover..?«

»Dig..? Vil du påstå at du også kan lave mad..?«

»Påstå og påstå… Det syntes jeg du skal afgøre når du har smagt den, men jeg er sikkert lige så god som lægen…« Julie fniser, og Ernst lægger ikke en gang mærke til, hvor naturligt det forekommer hende at fnise.

»Øh..?« Annie fatter ikke hvad lægen har med aftensmaden at gøre, og beslutter sig for at skifte emne. »Har du for øvrigt tænkt dig at gå i skole sådan der..?«

»I skole..?« Nu er det Julie der et øjeblik er hylet ud af den.

Ernst troede han havde fået alle brikkerne på plads, og nu var parat til at betræde den nye verden som Julie, med de pligter der hørte sig til for en slavetøs.

Hvor arrogant kan man lige tillade sig at være?

Hvordan pokker kunne hun glemme, at tolvårige piger også går i skole?

Hun havde jo for fanden da selv gemt Lucas skoletaske af vejen i bunden af klædeskabet.

Nåh ja, ude af øje, ude af sind.

Som Ernst klarede han sig nogenlunde gennemsnitlig for en menneskealder siden, og har gennem årene fulgt godt med i hvad der rørte sig i verden. Som Julie er hun således ganske velbevandret indenfor almenviden. I det mindste til og med 2006. Hun er langt bedre til at formulere sig end sine jævnaldrende, taler flydende engelsk, tysk, fransk og kantonesisk, og har ikke synderlig besvær med hverken matematiske formler eller geometriske konstruktioner, men hvor vil hun ligge på karakterskalaen, og hvordan vil hun klare sig i en sjette klasse, med den gamle mands kundskaber? At befinde sig i en sjette klasse, blandt larmende infantile tosser, med hormonerne dansende rundt som mejs i en varm gryde, er omtrent lige så inspirerende, som at skulle lide druknedøden i en septiktank, og skal hun absolut påtvinges at tilbringe den halve dag med skolegang, vil det under ingen omstændigheder blive som Lucas.

»Bliver du dårlig..?« spørger Annie, der pludselig er nervøs for at nævne lægen igen. »Du er så bleg…«

»Nej, men i skole..?«

»Ja… Jeg har altså ikke tænkt mig at lege skolelærer… Med dit lyse hoved, er det vidst bedst du snart begynder igen, og hvis du har tænkt dig at tage kjole på, tror jeg virkelig du blive populær… Ja jeg gør så…«

Annies ironi, og efter omstændighederne bemærkelsesværdig beherskede stemme, får Julie til at smile.

»Jeg tror faktisk slet ikke du må have kjole på i skole… Nej jeg gør ej…«

»Hvis du er nervøs for at jeg skulle blive mobbet, kan jeg berolige dig med, at den form for småt begavet adfærd preller af på mig, og ifølge hvilken paragraf i folkeskoleloven, er det forbudt at være transvestit..? Hvis jeg ikke må bære skolepigeuniform, vil jeg se et skriftlig forbud…« Julie forestiller sig hvilke postyr det vil give, hvis hun ankommer i sin klasse i gummiuniform, og hvor sjovt det efterfølgende vil blive, at drille skolepsykologen med sin ret til at være gummitøs, men kommer så frem til, at morskaben næppe vil opveje alle besværligheder og ulemper. Som ramt af et klarsyn, indser hun pludselig at situation nok ikke er helt så håbløs endda. »Jeg bliver formodentlig indkaldt til en form for prøve, så man kan evaluere min hukommelsesmæssige tilstand, kontra evne for at modtage undervisning, og hvis jeg kan nøjes med at tage afgangsprøverne, vil jeg klart sagt hellere det…«

»Vil du..?«

»Helt sikkert, og skal jeg alligevel indtræde i undervisningen på lige fod med mine jævnaldrende, og uden hensyn til mit nuværende standpunkt, bliver det ganske afgjort som Julie…«

»Gør det..?«

»Ja, og jeg vil insistere på at møde op i skolepigeuniform…«

»Vil du..?« Annie spærre øjnene så meget op i skepsis, at panden kommer til at ligne et vaskebræt.

»Nemlig… Jeg nægter simpelthen at gå på kompromis med min seksualitet…«

»Gør du..?«

»Ja jeg gør, men der vil dog være en overvejende sandsynlighed for, at jeg hurtigt bliver smit ud af skolen igen, for når først jeg har fortalt om mit sex behov, og ellers tilbudt min villige krop til fri brug for piger, drenge og hvad der ellers måtte være af personale, er der nok ikke ret mange der officielt ønsker at se mig på skolen mere… Skønt jeg er sikker på, at der nok skal være en frisk lille håndfuld, der hellere end gerne vil nyde godt af min villige krop…«

Julie fare forskrækket sammen, da Annie slår en skraldende latter op.

Kvindemennesket ler rent faktisk.

»Hold helt kæft hvor du taler underligt, men hvis professoren mener hun har styr på både skolegang og aftensmad, så vær så god… Jeg tager mig en powernap… Ja jeg gør…« Annie styre let slingrende ind i stuen, og mindre end to minutter efter, lyder en rumlende snorken, der efter Julies opfattelse, ville kunne få en emsig medarbejder på geologisk institut til at slå jordskælvsalarm.

Hun skære koteletterne i tern, låner lidt af Talas eksotiske krydderier, og arbejder med målbevidst ekspertise.

Den færdige ret er en gastronomisk inspiration af østen, men med et europæisk præ.

»Det smager fandeme godt…« Annie lyder faktisk rimelig frisk. »Hvordan har du lært det..?«

»Ved at følge intenst med i Bamse og Kylling i TV,« siger hun med overbevisning.

Annie laver en grimasse, og ser ikke ud til at hoppe på den forklaring.

»Jeg erindrer det desværre ikke…« Julie trækker på skuldrene. »Jeg håbede at du kunne kaste lys over mysteriet…«

»Mig..? Jeg har sgu kun set dig i nærheden af køkkenet når du var sulten, eller har bællet mælk og sodavand… Du er som en fuldstændig fremmet for mig… Ja du er så…«

»Er du ked af det..?«

»Næh, ikke spor… Før… Før der skete det der med dig, sagde du sjældent andet end fuck…«

»Det begrænser unægtelig konversationen en del, skønt ænderne tilsyneladende klare sig glimrende med rap…« nikker Julie eftertænksomt.

Annie ler kort, men bliver så atter alvorlig. »Jeg har været så ked af det… Vi talte aldrig sammen… Var ligesom gledet helt fra hinanden, forstår du..?«

»Det er jeg virkelig ked af mor,« Julie lægger en hånd på Annies, der først fjerner den, men så fortryder og griber kejtet om sin forandrede søns. »Hvordan er forholdet mellem dig og far..?«

»Din far er…« Annie nikker og får et trist ansigtsudtryk. »Jo… Før vi fik dig, var det det helt store… Jeg tror han har en affære… Han er jo aldrig hjemme, og det kan vel ikke være konferencer og operationer det hele…«

»Hvad med jeres sexliv..?«

»Det kommer ved gud ikke dig ved…« Annie ligner en der netop har prøvet vinterbadning for første gang. »Hvordan kan du dog finde på at spørge om sådan noget..?«

»Fordi det interessere mig… Sex er blevet min allerstørste hobby nu… Er det længe siden du har fået noget seriøst pik..?«

»Så er det godt… Sådan noget skal en søn slet ikke spørge sin mor om…«

»Datter, søde mor… Det hele er også nyt for mig… Men hvis jeg kan kalde dig mor, tror du så ikke at du også kan kalde mig for Julie..?«

»Jo, men… Kan du ikke undgå det der grimme p-ord..?«

»Jeg skal da gerne kalde den for Winston Churchill, men personligt syntes jeg pik er mindre forvirrende, i henhold til hvad vi taler om…«

»Winston Churchill..? Så hellere p-ordet,« mumler Annie desillusioneret.

Julie fniser. »Det er tankerne der gør ord grimme eller smukke, søde mor… For mig er pik et smukt og dejligt ord…«

»Joh, af to under,« nikker Annie, der trods alt vil finde det mærkeligt, hvis Julie omtalte sin tissemand som en for længst afdød britisk premierminister.

»Stive pikke er bare så æstetisk henrivende… Især hvis de har svulmende blottede hoveder… De behøver såmænd ikke være særlig store eller enorme… Det er selve formen jeg finder vidunderlig… Jeg længes konstant efter at sutte pik… Mærke den gå i munden på mig, og nyde at synke den lækre varme sperm… Det er bare den jeg er…«

»Men kære barn dog…«

»Ja, nok ikke ligefrem det tøsebarn du og far bragte til verden for tolv år siden…«

»Næh, jeg har i hvert tilfælde aldrig fornemmet at du… At du følte dig som… Som en…«

»Som en tøs..?«

»Som en pige…«

»Sig bare tøs mor… Faktisk føler jeg mig ikke spor kvindelig… Jeg er jo transvestit og går i pigetøj, fordi det gør mig liderlig… Har du aldrig afsløret mig i dit undertøj, den gang jeg var Lucas..?«

»Nej-da…«

»Heller ikke i at onanere..?«

»Jeg tror slet ikke du gjorde den slags…«

»Tolv år, og så slet ikke spille pik..? Tror du virkelig selv på den..?«

»Hvad ved jeg..? Den slags er jo privat…«

»Du får jo onani til at lyde som noget syndefuldt, og mig bekendt er ingen her i huset særlig religiøse… Jeg er nød til at spille pik mindst tre- fire gange i løbet af dagen, og jeg fantasere om alt muligt perverst imens, uden at skamme mig det mindste…«

»Tak… Spar mig for detaljerne… Det er svært nok at vende sig til at se dig i pigetøj…«

»Så er jeg bange for det bliver endnu svære for dig, for jeg har bestilt en masse gummitøj fra internettet, som du og far kommer til at se mig i…«

»Gummitøj..?« Annie ligner en nonne, der netop har mødt den onde selv. »Mener du..? Helt seriøst..?«

»Ja… De lækreste super frække kjoler og nogle stuepige uniformer…«

»Stuepige..? Hvad i alverden skal det sige..?«

»Jeg er slavetøs mor… Jeg mener det virkelig… Jeg vil hjælpe Tala med det huslige, og tjene dig og far, som en slags plaster på såret… For alt det skidt jeg har lavet…«

»Jamen det skal du da ikke barn…«

»Forstår du slet ikke, at det er hvad jeg ønsker mest i hele verden..?« Hun ser på Annie med samme bedende øjne, som en hund der tikker efter godbidder ved bordet. »Jeg vil så gerne gøre alt hvad du og far siger…«

»Men… Men…« Annie er næsten gået i chok.

»Hvad med min far..?«

»Din… Din far..? Øh… Hvad med ham..?«

»Har han aldrig misbrugt mig seksuelt..?«

»Gud-nej-da… Hvordan kan du dog tro det..?«

»Jeg håbede det bare… Måske når han ser mig som liderlig gummi-tøs..?«

»Men barn dog… Jeg… Jeg tror slet ikke han har den slags tendenser…«

Julie får den absurde tanke, at Annie nok bedre kunne acceptere, hvis hendes søn fortalte han havde besluttet sig for at blive seriemorder.

»Men jeg er nød til at få pik hver dag mor… Jeg forstår godt hvis du og far ikke vil bruge mig seksuelt, men I skal ikke undlade at gøre det af hensyn til mig, tværtimod, for jeg vil hellere end gerne bruges… Hvis I ikke vil, må jeg have mit behov dækket på anden vis… I må finde jer i at jeg får besøg af voksne mænd og kvinder, der kommer for at kneppe mig, ellers går jeg bare i byen og finder sexpartnere…«

»I byen..? Men kære søde…« Annie vakler og klapper stumt i.

»Ja mor… Jeg vil sutte en masse skønne stive pikke… Jeg vil mærke mændenes store erigerede lem kneppe mig i numsen… Jeg vil æde sperm, og mærke den sprøjte langt op i min endetarm,« fortsætter Julie ivrigt. »Har du nogensinde prøvet at få en stor stiv pik i numsen mor..?«

»Mig..? Du er eddermame fremmelig…« Helt uventet begynder Annie at sprutte af grin, men Julie kan godt høre desperationen i hendes latter. Det er selvfølgelig noget af en opvågning for den fine Kirurgfrue, men ordsproget siger jo, at med ærlighed kommer man længst.

»Jeg så i øvrigt et tomt rum nede for enden ad gangen på første… Er det et jeg må tage i brug..?«

»Joh… Men til hvad dog..?« Der er nu ligefrem frygt i Annies stemme.

»Jeg vil indrette et spankingrum, så du og far kan afstraffe mig med pisk, og bizarre perversiteter som ekstrem toiletsex,« siger hun alvorligt.

Annie bliver så bleg, at det ser ud som om hun er tæt på at besvime.

»Slap af søde mor… Jeg vil bare gerne bruge det til et lille atelier, så jeg kan begynde at male,« ler hun, skønt det ville være lækkert med et rigtig spankingrum, men med et par forældre, der er lige så kompetente Herskere som Mahatma Gandhi, vil det sandsynligvis være lige så anvendelig, som hendes dyre hifi anlæg, hvis den transmogriffe gen-rejse fra gammel mand til liderlig præpubertær, havde gjort hende stokdøv.
»Male..? Hvad mener du..?« Annie lægger bestikket fra sig i tallerknen.

»Med afføring og hønseblod…« Julie tygger, synker, og skyller efter med isvand.

Annie ser ud til at være ved at miste appetitten.

»Med pensler, staffeli og oliefarver selvfølgelig,« griner hun. »Erotiske billeder…«

Annie tænker at lidt malet pornografi vel er at foretrække, frem for det nævnte alternativ, der ikke bare vil lugte modbydeligt, men også lave et forbandet svineri, men alligevel. »Hvad mener du med erotiske billeder..?«

»Ikke noget specifikt, men nok hovedsagligt selvportrætter, der udstiller mine bizarre sexfantasier…«

Annie ruller opgivende med øjnene. »Hvordan kan det være, at det ikke overrasker mig stort..?«

»Sikkert fordi du er begyndt at forstå mig langt bedre end før… Kan du også se at jeg er hamrende liderlig..?«

»Hva… Hvad er det dog du siger barn..?«

»Ja,« fniser hun. »Det er nok al den snak om dejlig sex…«

»Men Julie dog…«

»Du sagde Julie.« stråler hun begejstret. »Du aner ikke hvor lykkelig jeg bliver når du kalder mig Julie, i stedet for Lucas…«

Annie trækker nervøst på smilebåndet, og lettet over tøsen taler om noget så uskyldigt som sit navn, fremfor at kværne løs om sex og onani, forsøger hun at komme på noget nogenlunde begavet at sige. »Jeg… Jeg skal prøve at huske det skat…«

»At du prøver, er alt jeg kan bede om søde mor… Må jeg så godt onanere..?«

»Nu…?« Annie stirre forfærdet. »Joh… Smut du bare ud på toilettet…«

»Jamen jeg vil gøre det her, mens du ser på,« smiler hun lokkende.

»Mig..? Ikke tale om…« Annie har netop erfaret at intet vare ved. Ej heller en forstyrret transvestit søns momentane glæde ved et pigenavn.

»Men min pige-pik er hård som jern, og jeg vil så gerne have du skal se den stiv og flot… Se den sprøjte for dig…«

»M… Men… Men…« Annie glor med munden halvt åben.

»Vil du ikke nok sige… Nej, forlange det… Forlange at jeg skal spille den af ud over bordet, og slikke det op bagefter..?«

»Det… Det vil jeg da ved den søde grød ikke,« får Annie endelig fremstammet. »Nej jeg vil ej…«

»Årh jo søde mor,« tikker Julie, og giver den som besværlig lille pige, der plejer at få sin vilje, hvis bare hun plager længe nok, mens hun rejser sig i en glidende sensuel bevægelse, som var hun en voksen erotisk danser, der gør klar til sin optræden, og bare venter på den æggende musik. »Det er jo bare noget vi leger…«

Hun stiller sig ud på gulvet, så Annie bedre kan se hende, og begynder at stryge sin allerede hårde pik uden på skindkjolen.

For første gang i lang tid, føler Annie varme i kinderne, der ikke stammer fra rødvin. »Hvad..? Hvad i alverden..? Hvad skal det nu til for..?«

»Det er så dejligt at onanere mor…« Hun sukker kælent, og klemmer liderligt sin spændstige hårdhed. »Alle gør det… Også dig mor…«

»Men… Den slags gør man altså på sit værelse…« Annie er tydeligvis utryg.

»Må vi så også kun spise i spisestuen, eller sove i soveværelset..? Når jeg ikke er bange for min seksualitet, og nyder at stimulere min pige-pik… Vi har jo heller ikke et specielt indrettet onani-rum, hvorfor skal jeg så gemme mig væk i skam, bare fordi jeg er liderlig..?«

»Men søde Julie…«

»Har far aldrig kneppet dig i stuen, og har du aldrig suttet hans stive pik af i køkkenet..?«

»Julie altså…«

»Sig nu bare du vil se mig onanere, så er du sød mor…«

»Godt,« siger Annie med et dybt opgivende suk. »Vis så mor din stive pikkermand…«

Julie hiver op i kjolen, og ned i trussen.

»Men du,« kommer det hæst og forbavset fra Annie, der har spist op, men alligevel må synke et eller andet, og i modsætning til den lækre mad, forekommer dette tykt, tørt og genstridigt. »Du er jo helt… Har du barberet dig..?«

»Mmh,« nikker Julie, og trækker forhuden helt tilbage, så glansen fremstår i al sin glinsende og savlende pragt. »Små slavetøser skal altid være helt glatte og lækre at røre ved…«

Annies øjne flakker et kort øjeblik, men er som hypnotiseret af sin perverse søns skandaløse opførsel.

»Mmmh, jeg elsker smagen af pik mor,« sukker Julie. »Må jeg godt lege med min stive pige-pik..?«

»Ja… Øh… Jo… Leg du bare med den Julie… Vis mor hvordan du gør med dig selv…«

Julie kærtegner sin fedtede glans med pegefingeren, og slikker slimen af, hver gang der har samlet sig en god gang mundgodt. »Vil du se min stive pige-pik sprøjte mor..?«

Ernst har rigelig erfaring med kvinder, til at kunne se Julies mor er i et mindre, nej, større moralsk dilemma.

»J… Ja, men jeg vil ikke have noget griseri på bordet… Du må gøre det i din tallerken… Ja du må så…«

»Ja mor… Det skal jeg nok…« Julie griber hårdt om lemmet med højre hånd, og begynder at føre den fleksible hud hastigt frem og tilbage over skaftet.

»Hay naku,« udbryder Tala forbavset på sit modersmål, mens hun glor måbende på den unge masturberende Herre, der åbenbart langt hellere vil være den unge Frøken. Mor og søn, nu datter, plejer altid at spise i stuen, så hun har som regel køkkenet på denne tid, og kan lave mad til sig selv, men glemmer øjeblikkelig alt om sin beskedne ret.

Det dunker og hamre i Julies nosser, og hun når lige at bøje pikken ned mod tallerknen, hvor der stadig ligger en smugle pasta og et par enkelte stykker kød, inden spermen skyder i pulserende stråleskud. Hun styre den fede hvide sæd ud over resten af sin mad, og ryster de sidste par dråber af.

»Det… Det var sørme flot min skat,« siger Annie, og skuler beklemt mod au pair pigen, der ser ud til at befinde sig i trance.

Julie sætter sig for at spiser op, i følge retningslinjerne for den lydige tøs, hun så indtrængende håber på at får lov til at blive.

»Hold da helt kæft…« Annie ser målløst på maden med den temmelig specielle dressing, der som en lille artig prinsesse med stoisk bordskik, bliver konsumeret af hendes lige så specielle datter.

Julie forklare Tala på perfekt engelsk, at hun naturligvis er velkommen til at tage af gryderetten, men hvis det skal være med sperm, må det vente til hun er klar til at sprøjte igen.

Den forbavsede filippinske pige vågner op til dåd, og smager forsigtigt på det ubestemmelige i gryden, hvorpå hun konstatere, at det slet ikke er uspiseligt, og selvom den mangler lidt “spice”, vil hun langt hellere have noget der er stærkere end sæd, og desuden foretrækker hun ris frem for pasta.

Julie er straks henne ved komfuret, og har fundet chili, samt nogle få andre krydderier, som hun af hensyn til sin mors, formodentlig sarte mave, har undgået.

»Vil du være sød at køre mig ind til byen i morgen mor, så jeg kan købe noget malergrej..?« spørger hun henkastet, mens hun med kyndig ekspertise, giver retten den helt rigtige asiatiske prik over i`et.

»Øh… Jo,« svare Annie en anelse fraværende, og har svært ved at falde ned på jorden igen, efter Julies provokerende opvisning.

»Try now..?« siger hun til Tala, og vender sig mod sin mor. »Kommer min far ikke hjem..?«

»Perfect,« roser Tala, der allerede har startet riskogeren.

»Øh, jo,« svare Annie. »Ham skal du nok få at se i morgen…«

Julie giver Tala et lille kærligt klem, og sætter sig over for sin mor igen. »Jeg er ret spændt…«

»Det er han også, skulle jeg lige hilse at sige…« Annie lyder ikke særlig henrykt på sin mands vegne.

»Du har altså fortalt ham om mig..?«

»Jeg tænkte det var bedst…« Annies efterfølgende suk siger alt.

»Så må han hellere give mig en røvfuld,« smiler hun med et frækt glimt i øjet. »Desuden er det også ham der har betalt alt det tøj og udstyr jeg har bestilt over nettet… Han skal bare ikke tro det ændre noget…«

Annie har et vigtigt møde med noget rødt og flydende, og Julie bliver siddende for at holde Tala ved selskab.
Tror hendes forældre virkelig at Tala er ansat som stuepige?

En au pair pige skal jo indgå i familien på lige fod, og selvom der er visse opgaver, må det for helvede da ikke bære præ af arbejde.

Julie føjer det til sin mission, at sørge for at Tala føler sig hjemme, og får masser af fritid. Hun begynder med at give pigen fri, og selv tage sig af oprydningen i køkkenet. Tala har umådelig svært ved at lade andre rydde op efter sig, men Julie giver hende et kys på kinden, og nok er hun lille og spinkel, men hun kan til gengæld være ret så insisterende. Alene i køkkenet, begynder hun at synge “Fly me to the moon”, mens hun rydder af bordet, og sætte det brugte porcelæn i opvaskemaskinen.

Julie kikker lidt på sine to nye silke babydolls, og skønt hun faktisk bedst kan lide den lyserøde, falder valget alligevel på den lysegrønne, der helt klart også har sin charme, og med den afslørende bundløse trusse, er nattøjet, uanset farven, den rene og ufortyndede benzin på hendes liderligt blussende bål. Hun vil have mange sexede modeller at skifte imellem, så hun kan sove i en ren og nyvasket hver nat. Det lette bløde silke føles så skøn og ophidsende, at idet hun kryber under dynen, må hun straks slå den til side for at onanere. Hun er lige ved at sprøjte op over den, men når at slippe i tide, og vipper i stedet begge underben om bag nakken, så hun kan lukke læberne om pikken. Det føles så fantastisk på alle måder, at udløsningen sker med nærmest eksplosiv kraft, mens hun sutter, og lader tungen danse om den sprøjtende stråle i glansens udmunding. Sjældent har sperm smagt så herligt, men det er sikkert bare indbildning, og fordi det er utrolig frækt at sutte sig selv.

Hun lægger såmænd udmærket i sengen, men hun er begyndt at få en ide til en ny, som hun selv er nød til at tegne. Den er sådan set let nok at fremstille, men kræver brug af træ-værktøj og maskiner, som hendes far ikke ejer. Han er læge, og hverken snedker eller handyman, men det er der selvfølgelig råd for. Hun kan selv lave en arbejdstegning, og få andre til at bygge den. Med disse tanker falder hun i søvn.

Musklernes manglende styrke gør Ernst svag, og alderdommens tunge åg, lægger som en fysisk byrde over hans gamle krop. Han befinder sig i en bus, og det er enten sen aften eller nat, for udover bussens svage uringule skær, som bliver ulige fordelt fra gamle skrammede lamper, der ligner noget fra hans ungdom, brydes det udvendige truende mørke, kun af lyset fra nogle få fjerntliggende huse, der sniger sig langsomt forbi i horisonten, som ubestemmelige kødædende væsner på lur efter bytte. Foruden ham selv og chaufføren, sidder der en lille spinkel skikkelse på sædet lige foran. Personen er næsten skjult af en hættetrøje, så Ernst tøver et øjeblik, før han forsigtig henvender sig, ved at lægge en hånd på vedkommendes ene skulder. »Undskyld… Ved du hvor vi er på vej hen..?«

»Fuck dig bessefar…« Personen vender sig arrigt. »Fjern grabberne dit pædofile svin…«

Ernst ser det er Lucas, og at han er sminket som en pige.

»Nej men hør nu,« forsøger han, og prøver at styre sin vrede over den grove beskyldning. »Jeg spurgte jo bare om du vidste hvor vi skulle hen..?«

»Tag dig ikke af ham,« siger buschaufføren roligt, men med smil i stemmen, og fanger hans blik i bakspejlet. »Lucas er på vej hjem… Han er lidt knotten lige nu, men det går over så snart vi kommer til endestationen…«

»Til endestationen..? Mener De..?« Ernst betragter manden med ærefrygt, og skønt fyren ikke har sagt mange ord, fornemmer han en dyb visdom.

»Nej-nej… Ikke for dit vedkommende… Du skal jo tilbage til start, og indkassere tohundrede kroner…«

»Hvad skal jeg..?«

»Billedlig talt,« ler manden. »Man kan også sige, at du skal af stoppestedet før endestationen, og med bussen tilbage til zone et.

»Virkelig..? Nu..?«

»Husk på at tid er relativ… I virkeligheden er dette slet ikke en bus, og den tid du tror en nu, er allerede gået…«

Julie slår øjnene op, og er tilbage på sit værelse, med drømmen så virkelig og nærværende som en erindring.

»Hold da helt kæft… Man skulle tro jeg havde spist giftige svampe…« Hun sætter sig mumlende op i sengen, med et stille konstaterende: »Du er i hvert tilfælde begyndt at snakke med dig selv…«

Digitaluret på sengebordet viser at klokken er: 03:27.

Blæren trænger til at blive tømt, så hun vader sløvt ud på badeværelset, og smiler søvnigt til spejl-pigen i det sexede grønne nat dress, hvorpå hun dumper sløvt ned på toilettet, for piger sidder nemlig altid ned. Hun lader urinrørets lukkemuskel slappe af, og så snart det begynder at risle i kummen, stikker hun venstre hånd ned i den varme stråle, og bevæger fingrene i strømmen, som man ville gøre hvis man vaskede den under en lunken hane. Da der ikke kommer mere, sutter hun saften af fingrene, og fortsætter som en missekat der slikker sin pote, mens hun onanere. Hun griber spermen i den lille skål hun er i stand til at danne med sin netop ren-slikkede hånd, og slubre den hvidlige sø op, som havde det været Bretagne østers, hvorpå hun vasker hænder og går tilbage til sin seng, og drømmer om en park med hashrygende hippier, der med bøvede tanketomme ansigter fortæller at det hele er kodyl fedt.

»Og hvad hvis jeg havde..?« råber en mand ude på gangen. »Tror du måske det er spændende at være gift med en sut..?«

Julie sætter sig brat op i sengen, som er balladen en del af en uhyggelig drøm.

»Du kan sgu være ligeglad… Du er jo aldrig hjemme alligevel,« råber Annie.

»Hvorfor helvede tror du jeg ikke gider være hjemme..?« råber manden.

»Tak for morgenvækningen,« mumler Julie, og svinger benene ud på gulvet, hvor hun søvnig og i indgroet vane, leder efter Ernsts sutsko. Hun ryster opgivende på hoved af sig selv, idet hun indser at Lucas selvfølgelig ikke ejer den slags, men derfor kan Julie jo godt købe et par.

Lyserøde og dejlig bløde naturligvis.

»Hvorfor fanden tror du jeg drikker et par glas… Du er jo uudholdelig at leve sammen med…Ja du er så…«

»Et par glas..? Et par flasker, mener du vel, men jeg kan sagtens gå igen… Bare sig til, så er jeg skredet…«

»Du kan da bare skride… Vi skal nok klare os uden dig, men indrøm det bare… Du har slet ikke råd til at blive skilt… For hvis du tror jeg ikke vil gøre krav på alt hvad jeg kan tilkomme, så må du tro om igen… Ja du må så…«

»Grådig har du sgu altid været din dovne kælling…«

»Hold da helt kæft et cirkus,« siger Julie for sig selv, og går ud fra værelset i bare tær.

Annie står for enden af gangen og ser oprevet ud, og en kraftig bygget mand sidst i fyrene, står nogle få meter borte med ryggen til.

»Godmorgen,« siger hun, og får manden der åbenbart er hendes far, til at dreje omkring.

Han har en svag tendens til mave, men ikke mere, så det tyder på han gør sit for at holde den i ave. Hun har hørt, at mange hospitaler enten har motionsrum for deres ansatte, eller er tilknyttet fitnesscentre.

»Hvad i helvede skal det nu forestille..?« Råber manden med tydelig afsky.

»Var det muligt, om du udtrykte dig en anelse mere specifikt..?« smiler Julie bredt. »Hvis det er min natkjole du hentyder til, så skal jeg da være den første til at indrømme, at den pink farve nok klæder mig bedre, men jeg kan da betro dig, at jeg skam har sovet ganske glimrende alligevel…«

»Hvad behager..?«

»Du kan måske bedre lide den i lysegrøn..? Det er selvfølgelig en smagssag, men i kraft af du slet ikke har set den i lyserød, vil jeg mene det er en temmelig dubiøs holdning at give udtryk for… Nåh, men uanset farven, så er modellen da ganske fiks alligevel, ikke sandt..?«

»Du skal kraftedeme ikke være næsvis…«

»Åh, du mener måske min morgenrejsning..?« spørger Julie med en lille piges uskyldighed. »Jeg er såmænd bare lidt små-liderlig, men det er jeg jo hele tiden…«

»Du er sgu ikke for gammel til at få en på hoved,« tordner han.

»Som velrenommeret og anerkendt plastikkirurg, burde det være dig muligt, at overveje dine udtalelser noget bedre… Du kan da ikke i ramme alvor mene, at vold retfærdiggør din manglende forståelse og indsigt..?«

»Hvad helvede..?« Manden træder hen mod det transkønnede misfoster. »Svare du igen..?«

»Hvis du mener, at du kan fratage din egen datter retten til at udtrykke sin mening, så tager du grueligt fejl…«
»Datter..? Sådan et lille modbydelig fugleskræmsel…«

»Du… Du røre hende ikke,« kommer det forsigtigt men vredt fra Annie.

»Hold kæft og bland dig udenom kælling,« er hans snerrende kommentar.

»Jeg vil foreslå at du tænker dig rigtig godt om lige nu, for jeg kan ikke forestille mig, at du ligefrem har til sinds at myrde hverken mig eller mor,« siger Julie roligt, og helt bevidst om at mord er en temmelig grov beskyldning, men muligvis en tilstrækkelig troværdig anklage fra en naiv dreng på tolv. »Som forholdene er, vil du være første og eneste mistænkte… Du vil med andre ord ikke slippe afsted med mord, men komme til at tilbringe de næste seksten år bag tremmer…«

»Myrde..? Hvem helvede taler om at myrde..?« Han ser ligefrem forskrækket ud.

Julie ved at han som ventet, er bragt nok ud af fatning til at lytte, frem for at handle overilet, men skulle han alligevel gøre fysisk udfald, husker hun alt hvad Ernst har lært fra tiden i legionen, og til tros for sin spinkel tolvårig drengekrop, så ville hun alligevel kunne pacificere ham på et øjeblik. Med instruktørernes teknikker, erfaringen på slagmarken, og ikke mindst Zhangs ekstraordinære færdigheder, kan hun muligvis ikke tøjle en vild elefant, men om nødvendigt lægge en voksen mand i seng, inden han når at fortælle han slet ikke er spor søvnig, for selv med sine tynde arme og ringe muskelmasse, vil hendes teknik og hurtighed, langt overgå de fleste voksnes styrke. Skulle en mere alvorlig situation gøre det nødvendigt for hende med noget mere fatalt, kan det som absolut sidste udvej også lade sig gøre, skønt decideret drab, slet ikke er en vej hun på nogen måder ønsker at betræde.
Hun spiller på sin tilsyneladende svaghed, i forhold til hans lige så tilsyneladende overmagt. »Det du vælger at gøre nu, kan altså let få følger som hverken du, eller dine fine forbindelser vil bryde sig om…«

Han stirre olmt på hende.

»Jeg foreslår et kompromis…« Julie smiler sejrsbevidst, og en anelse lettet.

»Kompromis..? Hvad i hede hule helvede..?«

»Du kan under ingen omstændigheder slå mig i ansigtet, men hvis det hjælper dig til at få afløb for din vrede, må du meget gerne give mig en gammeldags røvfuld…«

»Fy for satan,« fnyser han, så det er ren held at snottet ikke står ud ad næsen på ham. »Sådan en sindssyg lille bøssekarl…«

»Jeg er skam ikke homoseksuel, og hvad gælder min psykotiske tilstand, så har jeg hverken svækket realitetssans, eller plages af vrangforestillinger… Jeg er blot en åbenhjertig transvestit af biseksuel orientering, og med en skøn pervers fantasi… Der er sandelig forskel…«

»Jeg er pisse lige glad med hvad fanden du kalder det… Det der er jo sygt…« Han peger med væmmelse mod hendes sexede outfit, og stadig erigerede pik, som om han ikke kan bestemme sig for, hvad han finder mest afskyeligt.

»Jeg kan fortælle dig, at den holdning høre til en tid, hvor man brændte hekse, og troede man kunne helbrede ved hjælp af åreladning… Du burde vide bedre…«

»Hvad i helvede skal det sludder betyde..?«

»Det kan jo ikke være første gang du møder en trans… Med din ekspertise, må du have hjulpet flere med at få de rette kvindelige former…«

»Det gør dem sgu ikke mindre forstyrrede, og desuden er de ikke små snot forvirrede børn…«

»Du er håbløs gammeldags søde farmand…«

Uden et ord, drejer han omkring, styre hen mod trappen, og løber næsten ned ad den. Få sekunder efter høres først yderdøren smække hårdt i, og kort efter bliver bildøren så eftertrykkelig lukket, at det lyder som om han har trukket den helt ind på forsædet.

Annie lægger armene om sin datter, og knuger hende ind til sig. »Det er ikke din skyld…«

Julie ser op på den stakkels underkuede kvinde, og forstår hvad hun prøver at sige. »Måske er det, og måske er det ikke… Under alle omstændigheder var det nødvendigt, og så må han bruge den tid det tager, til at reflektere over sit problem…«

»Jeg er stolt af dig,« siger Annie stille. »Du kan sige alt det jeg tænker, men ikke kan få frem… Ja du kan så…«

»Tak… Hvis jeg kommer med et forslag, vil du så være sød ikke at tage det ilde op, for jeg gør det kun fordi jeg holder så meget af dig..?«

Annie er blevet rørt, og kan kun nikke.

»Hvis jeg hjælper dig, tror du så at du kan trappe lidt ned med den rødvin..? Du er så sød og dejlig når du er ædru… Jeg ved godt det ikke bliver let, men hvis vi hjælpes ad, er jeg sikker på at vi nok skal klare den begge to…«

»Du behøver vidst ingen hjælp…« En lille trækning i hendes mundvige, antyder et forsigtigt smil. »Men ja, hvis du får noget tøj på, og ikke forlanger jeg skal se dig onanere igen…«

»Jeg vil ikke forlange at du skal give mig ordre søde mor, for jeg kan fornemme du har svært ved det, men lige det med at onanere i smug, kan jeg ikke love dig… Du og far må så sandelig vende jer til at se mig masturbere, men jeg vil gerne love ikke at sperme på møblerne og den slags…«

Annie ser med ambivalent skepsis på sin lille Julie, og frygter hvad fremtiden vil byde på af bizarre oplevelser.

Julie kikker ned på sin pik, der stadig står uhindret ud gennem den bundløse trusse. »Det vel ikke fordi du syntes den er grim..?«

»Grim..? Nej ikke spor, men… Det er bare ikke let at se dig sådan…«

»Med erektion..? Det er da bare fordi du er så sød og lækker…«

»Den er god med dig… Husk på at jeg er din mor…« Annie smiler, og støder sin håndflade blidt mod den sære lille piges venstre kind, som for at markere en lussing, der ikke er andet end en blid berøring. »Se så at få en kjole på Julie, og kom ned og få noget morgenmad…«

Julie kysser hende på kinden, og går opløftet tilbage på sit værelse, mens hun mentalt afkrydser; Accept af moderen, på sin imaginære handlingsplan.

Annie har det ikke let, men Julie sætter den tjenestevillige filippinske pige ind i situationen, og får hende til at brygge en stærk te, med en sjat vodka i fra barskabet. De kikker i familiealbum, og selvom Julie selvsagt intet husker fra Lucas barndom, så er det alligevel rart at få et støre indblik i familieforholdet.

Julie har sat håret op i stramt siddende rottehaler med et par røde elastikker, og puttet den mindste plug på plads i numsen, inden de køre til byen, hvor hun finder hvad hun skal bruge i en hobbyforretning.

På hendes opfordring, går de tur i parken, hvor hun i hemmelighed mindes sit gamle liv, i et helt andet perspektiv. Beplantningerne har naturligvis ændret sig på de tretten år, men statuen af kvinden med frugtkurven burde ikke være vokset. Det er den selvfølgelig heller ikke, men for Julie ser det grangiveligt sådan ud, og er samtidig et fikspunkt mellem den gamle mand og den unge transvestit. De spiser ved en lille fortovscafe, og driver lidt rundt på må og få, inden de handler ind til aftensmaden og køre hjem.

Nogen har været så friske at skrive en lille hilsen til Julie, på muren op mod grunden til villaen.

“Din fuking bøserøv”.

Den kunne lige så godt være underskrevet Ræven og Næsehornet, men det er den jo sådan set også. I hvert tilfælde indirekte, og det behøver man ikke være Miss Marple for at regne ud.

Annie er lige ved at tude, og vil ringe til politiet. Tænk at nogen kan være så onde mod hendes søde lille datter.

»Sådan noget svineri,« sprutter hun. »Jeg finder mig ikke i at nogen skriver den slags ulækre ting om dig… De skal arresteres, og det kan kun gå for hurtigt…«

»For langsom søde mor,« retter Julie smilende.

»For langsom..? Nej, det skal være lige med det samme, ja det skal så,« raser Annie.

Julie smiler overbærende. »Lad nu være med at blande politiet ind i det tåbelige pjat… Det er bare hvad den slags idioter ønsker, og desuden vil deres forældre sikkert mene det er enormt charmerende…«

»Charmerende..?«

»Ja… At deres søde og dejlige drenge udfolder deres kreativitet… Nej, lad du bare mig klare den sag…«

»Dig..? Men hvordan vil du..?«

»Først vil jeg rette den faktuelle misforståelse… Jeg er ikke bøsse, men biseksuel transvestit, og så er hele to ord ud af tre jo stavet håbløst forkert… En karakter på 0,2 vil vel være passende, eller hvad syntes du..?«

»Hvad..?« spørger Annie måbende betuttet.

»Jamen søde mor altså… Med så ringe stavekundskaber, er jeg ikke villig til at gå højre, og lavere kan der ikke blive tale om, eftersom de jo trods alt har gjort et forsøg…«

»Skal du altid tale sådan..? Kan du ikke bare kalde en skovl for en skovl..?«

»Jeg skal forsøge, men så forbeholder jeg mig til gengæld retten til, at kalde en spade for et ligebladet manuelt betjent graveredskab…«

»En hvad for en..?«

»En spade mor…«

»Jeg ved sgu da godt hvad en spade er, men hvorfor vil du kalde den for en, øh, en ligbleg manual..?«

»Det gør jeg skam også kun hvis træet er i lys Ask, søde mor,« siger hun, og tænker hun vist er ved at rode sig ud i et eller andet, der ikke føre noget fornuftigt sted hen. »Jeg skal nok tage mig af problemet…«

Hun overvejer hvor sjovt det faktisk vil være, at finde lidt maling, sætte røde streger under det forkert stavede, og ændre “bøserøv” til transvestit, samt tilføje den mindste karakter for det ringe udførte budskab, men nej. Det vil nok ikke være rigtig sjovt, når det kun er hende der kan se det morsomme, og det skal jo helst være sjovt for at være rigtig morsomt.

»Ikke tale om Julie… Du skal ikke røre det snavs,« understreger Annie, der opgiver at forstå sin vrøvlede datter.

»Hvad fanden i helvede,« bander Mark, der kommer op ad indkørslen i sin kongeblå Audi Limousine, med hoved ude af sideruden, som kaptajnen på en luksus-yacht, der er ved at lægge til kaj. Der er ikke megen elegance over den måde, hvorpå han springer ud af bilen, men man må give ham, at der både er ihærdig vrede og et vis charmerende vildskab.

Han peger mod muren med en rystende hånd, der ville kunne have slået rytmen til en lystig bossa nova, om han havde været udstyret med maracas. »Hvem står for det svineri..?«

»Vides ikke med bestemthed, men formentlig en af de lokale poeter søde farmand,« smiler Julie, og trækker på skuldrene. »Jeg troede du var på arbejde..?«

»Jeg har fri i dag,« brummer han, uden at forklare sin hastige tidligere flugt.

»Jamen hvor i alverden har du så været,« forsøger hun med al sin charme.

»Det rager sgu ikke dig,« mener han, og lyder knap så charmerende.

Julie beslutter sig for ikke at irritere hans sarte temperament yderligere, og bære det ny indkøbte malergrej op i det lille rum. Hun åbner vinduet, for at få lidt frisk luft ind i det aflukkede lokale, og kan høre Mark trave utålmodigt frem og tilbage i gruset nedenfor. Hun læner sig lidt ud, og ser ham med sin mobil mod øret, og idet han få forbindelse til et eller andet firma, der åbenbart fjerner graffiti, begynder han samtalen med at give staklen i den anden ende en verbal skidebalde, men falder hurtigt ned igen, da han dels indser det jo ikke er firmaet der har lavet graffitien, og dels må erkende, at hvis han gerne vil have dem til at fjerne det, er det en ualmindelig dum måde at bestille håndværkere på. Han undskylder tilmed, og de fleste implicerede er omend ikke glade, men så i det mindste tilfredse.

Julie har købt ti, 40 gange 60 centimeter lærreder, der er opspændt på blindrammer, og har allerede bestilt tilskårne fyrretræsrammer over nettet, som skal fuldende det færdige resultat. Hun sætter det første parat på staffeliet, men vil overveje motivet lidt endnu, inden hun går i gang. I stedet tænker hun på Ræven og Næsehornet. Lige nu kunne det være rart at vide hvad de hedder rigtigt, men hun erindrer ikke, at de på noget tidspunkt havde sagt deres navn. Det eneste navn hun husker er Tobias, der åbenbart blev snuppet for et eller andet fordækt på Solvænget, og hvad var det Ræven kaldte Næsehornet? Dobbelt K? Det kunne jo stå for hvad som helst, men vel næppe noget så passende som Kraftidioten Knold, skønt det i Julies øre klinger lige så fuldendt, som en symfoni af Mozart.

I stedet for at begynde at gætte, klæder hun sig af, og kun iført trusse går hun ned i haven, hvor hun ser taget af håndværkerbilen, der parkere nede ved muren, og tænker det var hurtigt, men Mark Brandt er jo heller ikke hvem som helst. Hun binder et tæppe om æbletræet, og forvandler det til en slags sparringspartner, hvorpå hun begynder at træne. Som forventet kan hun allerede langt mere, end Ernst har kunne i rigtig mange år, men hun må arbejde lidt for at lære den unge krops forcer og begrænsninger at kende, men det Ernst engang lærte, sidder åbenbart stadig solidt på rygraden af Julie, og selvom kroppen er meget anderledes, kan hun let placere slag og spark præcis hvor hun ønsker det. Et af Ernsts valgsprog var: Når først man har lært at køre på cykel, så glemmer man det aldrig igen, men dette var jo som at skifte sin gamle rustne “havelåge” ud med en 14 gears racer. Hun skal ikke bruge tid på at fundere eller overveje, men kan handle instinktivt og effektivt.

Graffiti fjerneren køre igen, og hun er fristet til at gå ned til muren, for at se om han har udført sit arbejde tilfredsstillende, men fortsætter determineret sit træningsprogram. Når man som hende, kan huske hvordan det er at have en gammel nedslidt krop, er man nok mere tilbøjelig til at passe ekstra godt på den nye unge, men muskeltræningen går hun i midlertid meget let hen over, for hun ønsker på ingen måder en svulmende mandighed, andre steder end i sin pige-pik. Alting med måde. Broccoli kan jo sagtens smage fremragende, men derfor behøver man ikke ligefrem leve af det. Fanatisme er en form for sindssyge, mens sund fornuft og omtanke ikke er nogen dum ide.

Hun står under bruseren, og tænker på Marks manglende sympati for hende, men hun er sikker på det skyldes, at hun har rokket gevaldigt ved hans vante rammer og forfængelighed. Hun vil imidlertid ikke konfrontere ham med sin formodning, men holder sig pænt i baggrunden, for ikke at irritere ham unødigt.

Han må tage den tid det tager.

Til både Annies og Julies overraskelse, er han næsten i stand til at komme med en kompliment, da Julie servere aftensmaden som hun selv har stået for.

»Det er sgu noget andet end den sædvanlige hundeæde…«

Kompliment er måske så meget sagt, men man må jo gribe de små anerkendelser når de kommer.

Efter aftensmaden trækker manden i huset sig tilbage til sit hjemmekontor, mens Julie insistere på at hjælpe Tala med at få køkkenet til at se pænt ud.

Hun sætter sig i stuen tæt op ad sin mor, og lægger hoved på hendes ene skulder. »Jeg er meget stolt af dig mor… Med mindre du altså har drukket i smug..?«

»Det har jeg virkelig ikke,« bedyre hun med en uskyldig anklagets indvendende appel.

»Selvfølgelig har du ikke det,« siger Julie og kysser hende flygtigt på kinden. »Men hvordan har du det..? Er det svært..?«

»Du drømmer ikke om det,« stønner Annie. »Men for første gang i meget lang tid, kan jeg se der er noget at kæmpe for…

Ja jeg kan…«

»Og hvad kæmper min smukke mor så for..?«

»For dig min skat… Du aner ikke hvor meget det alt sammen betyder for mig… Hvad DU betyder for mig…«

Julie har en anelse, men nøjes med at forsegle sin kærlighed med endnu et lille kindkys, hvorpå hun lægger sig med hoved hvilende i Annies skød. Det står mere og mere klart, at moderen, i sin flugt fra en håbløs hverdag, aldrig rigtig har opnået at blive alkoholiker, for ellers ville hun sikkert have reageret med benægtelse, og insisteret på sin ret til fortsat at drikke, og sådan var det jo ikke. Annie var hverken blevet aggressiv, eller havde insisteret på at Julie overdrev, og derfor var det sandsynligt, at misbruget ikke havde stået på ret længe. Det er selvfølgelig rent gætteri, men Annie er nok ikke den der bare kan kvitte et behov fra den ene dag til den anden. Nogle kan måske, men sikkert ikke Annie.

Det er en stor lettelse, at kunne slippe for professionel hjælp, og som en lille sidste test, siger Julie henkastet:

»Hvis det bliver alt for svært for dig, må du altså gerne tage et glas… Det vigtigste er jo bare at du trapper ned…«

»Nej…« Annie leger med sin datters lange hår. »Du har ret… Det er blevet alt for meget… Jeg kan godt… Ja jeg kan så…«

Det har været en begivenhedsrig dag, så Julie sætter sig ved computeren sent på aftenen, for at arbejde på sit lille sengeprojekt. Hun har downloaded et tegneprogram, som Ernst før har arbejdet med, men nu i en ret så opdateret udgave, der kræver en del tid, bare at hitte ud af hvordan fungere. Til stadighed irriteres hun over, hvorfor det er blevet moderne med uforståelige symboler og ikoner, fremfor en læselig tekst der giver bare en lille smule mening.

Hun opdager at det er langt over midnat, og vil lige smutte ud på toilettet, for at tisse af inden hun går i seng.
På vej tilbage, høre hun gråd fra Talas værelse, og banker forsigtigt på, men træder ind og lukker døren efter sig, uden at vente på svar.

Tala ser bedrøvet på hende, og kan slet ikke finde et eneste træk af den tidligere arrogante Lucas, eller hans mange dårlige egenskaber. Det er selvfølgelig ekstra svært, når han, nej hun, smiler så sødt, og ser så kær ud i den sexede let transparente pink natkjole.

Julie sætter sig på hendes sengekant, og spørger ind til hvad der er galt.

Tala savner bare sin familie, og føler sig pludselig helt alene.

Julie vil kysse hende på kinden, men finder det for overfladisk, og kysser hende i stedet på munden. De stirre kort på hinanden, og da Julie kysser hende igen, tager den unge filippiner varmt imod hendes ømhed. Julie skubber dynen til side, og den smukke sorthårede pige løfter villigt armene, mens hun lader sig afklæde den hvide satin natkjole.

Den eksotiske pige ligger nøgen og genert på sengen, og Julie bruger et tavst øjeblik på at nyde synet, inden hun begynder at kysse hendes hals, hendes flotte svulmende bryster, mave, lår og venusbjerg. Hendes svulmende skamlæber er glatte, og kønsbehåringen sort, sparsom og krøllet. Julie undersøger hendes lyserøde fisse med tungen, smager lystent på hendes drivende safter, og sutter blidt på klitoris.

»Mmh… Like it… Like it,« stønner Tala, og vrider sig sløvt.

Julie lader sin pegefinger glide mellem hendes balder som en forsigtig forespørgsel, og den unge filippinske pige, styre selv fingeren på plads. Julie føre den op i hendes rectum, og bevæger den i rytmiske samlejebevægelser, mens hun presser læberne mod hendes skød, og smutter kilderen med tungen, som var den en ærte.

»MMMåååh,« stønner pigen, der stemmer læberne sammen, for ikke at skrige højt, da orgasmen sprøjter fra hendes skød.
Julie gaber højt, men stadig med munden placeret mod skedeåbningen, så hun kan nyde al saften. Tala får lov til at trække vejret, mens Julie kysser hendes lår, ben og fødder. Som små strittende tissemænd, sutter hun pigens storetæer, og slikker så hendes fødder, ben og lår. Hun skubber benene opad, så hun kan give numsehullet en grundig omgang, inden hun langsomt nærmer sig skødet igen, og i samme øjeblik hun lader tungen glide op mellem skamlæberne, og sutter på kilderen, er Tala atter tændt af uhæmmet begær. Julie kryber op over hende, føre sin pik op i det varme indre, og spørger stønnende om hun tager svangerskabsforebyggende midler. Pigens noget tvetydige svar, får hende til at trækker sig ud, og føre sit stive drengelem op i hendes rectum i stedet. Det virker ikke som om Tala er spor ked at at få den der, så Julie finder en god rytme, og knepper hende til hun fylder endetarmen med sin sperm.

Mens resten af huset sover, lusker de sammen ud på badeværelset, og bliver skyllet af, og selvom Julie gerne tilbringe resten af natten i Talas seng, så fornemmer hun, at den unge pige gerne vil have hende til at gå tilbage til sit eget, og nøjes derfor med at give hende et ømt godnatkys.

Før morgenmaden, tilbringer Julie en lille time med træning i haven, og efter at have spist, går hun op i sit lille interimistisk indrettede atelier, for at bruge en halv times tid på at indrette sig. Hun sætter staffeliet ved vinduet, hvor der er en vidunderlig udsigt over haven, og krattet op mod skovområdet. Efter at have nydt udsigten for at samle inspiration, beslutter hun sig for et selvportræt, og opdager hurtigt, at Ernsts evner stadig er helt intakte. Hvorfor skulle de egentlig ikke være det. Det handler jo mest om viden og teknik, der kommer af erfaring.

Faktisk er hun blevet bedre, for hendes unge hænder er langt roligere, end Ernsts havde været de sidste mange år. En frisk ungdommelig smidighed, der ikke er helt ulige hendes evner når det gælder kampteknik. Hun skulle måske tale med sin mor om at indrette et træningslokale i kælderen? Ikke fordi hun har ambitioner om turneringer eller lege Cheng Pei Pei, men det er en glimrende måde at holde den slanke linje, når man også sætter stor pris på god mad. Når kulden sætter ind, og det bliver for koldt til at træne udenfor, vil det jo være rart at kunne holde formen, og måske det også vil friste farmand til at blive et større hjemmemenneske.

Et højt spejl med egetræsramme, som hun har fundet mellem nogle gamle støvede møbler i kælderen, og med megen pusten og baksen har slæbt op i atelieret, står lænet op ad vægen så hun kan se sig selv. Det var først efter spejlet var placeret, at hun tænkte på kameraet i sin mobiltelefon, og i stedet benyttede det, til at tage en masse billeder af sig selv, hvilket jo samtidig forhindrede selvportrættet i at blive spejlvendt.

Først en opridsning med en tynd blyantstreg. Baggrunden er med et flygtigt øjekast bare et børneværelse, med en seng i mørkt træ, og forskelligt gammeldags legetøj i nydelig orden på hyller og gulv, men kikker man nærmere efter, ser man at sengens udskårne motiver består af mere eller mindre erigerede penisser, og legetøjet enten er beregnet til seksuel tilfredsstillelse, eller med stærke erotiske motiver. I forgrunden står hun selv med lange rottehaler, en sort narresut i munden, der ikke helt dækker hendes smil, og hun er klædt i babytøj af sort blank gummi, med bugtende hvide gummiblonder. En skygge fra en mand der befinder sig uden for billedet, som pudsigt nok har bemærkelsesværdig lighed med hendes far, strækker sig hen over gulvet og op ad væggen, i lyset fra en åben dør, som man kun ser som genskin i hendes spillende øjne.

Hun kalder det for: Datter, og overvejer at forære det til sine forældre, når det en gang bliver færdig, men forestiller sig det sandsynligvis straks vil bliver sat i skamkrog i kælderen, fremfor at få en hædersplads i stuen, så det ender nok snare på hendes eget værelse, hvilket sikkert er udmærket. Hun arbejder roligt og målbevidst på det til middag, og kan fornemme billedet langsomt få liv.

Annie har været en tur i fitness, og er helt oppe at køre af hidsighed da hun kommer hjem. »Så har de svin været der igen… Spraymalet hele muren med grimme ord… Ja de har…«

»Men dog,« udbryder Julie ivrigt. »Har de stavet det rigtig denne gang..?«

»Stavet det rigtig..? Hvad..? Hvilket..?«

Julies begejstring tiltager. »Har de skrevet transvestit..?«

»Nej,« fnyser Annie vredt. »Jeg vil altså ikke finde mig i det… Nej jeg vil ej…«

»Sådan mor… Vi må forlange at de kalder mig transvestit og ikke alt mulig andet… Det kan da lige passe, at sådan et par idioter griber tilfældigt i posen med ord, og klasker dem op på må og få,« driller Julie, og spiller fornærmet.

»Hvad..? Næh-nej… Jeg er sgu ligeglad med om de kan stave eller ej, jeg vil bare ikke finde mig i det forbandede griseri,« fnyser Annie uden at kunne se det morsomme. »Og de har også lavet en masse tegninger… Ja de har…«

»Tegninger..? Af mig..?« spørger Julie i samme fornøjelige tone.

»Dig..? De har tegnet en masse grimme tissemænd… Ja de har…«

»Det kan da ikke passe,« påstår hun.

»Jo… Store ækle tissemænd,« fnyser Annie.

»Men tissemænd er da flotte og dejlige,« mener Julie.

»Nu… Nu kontakter jeg altså politiet… Ja jeg gør…« Annies stemme er skinger og på grænsen til et neurotisk anfald.

»Tror du politiet er specielt gode til at håndtere tegnede tissemænd..?«

»Jeg vil have at politiet skal fange de svin der har gjort det, og det kan kun gå for… Øh, ja de skal så…«

»Men mor… De aner jo ikke hvem de skal arresterer…«

»Det er altså for galt…«

»Jeg må give dig ubetinget ret… Politiet burde have langt flere clairvoyante ansatte, så de hele tiden er sikre på hvem de skal arresterer, og så kan man måske også fange forbryderne, før de begår forbrydelserne…«

»Du skal ikke gøre nar ad mig…«

»Det var ikke meningen,« fniser hun skyldsbevidst. »Undskyld… Jeg prøver bare at sige, at politiet ikke kan gøre noget alligevel…«

Annie beklager sig til sin mand, der håbløst råber op, og endnu en gang, og denne gang, noget mere diplomatisk og afdæmpet, tilkalder graffiti-folkene udefra, til at gøre noget ved problemet, og samtidig coate væggen med en belægning, der vanskeliggøre fremtidige graffitimaleres vandalisme. Julie tænker at det nok bare er et spørgsmål om tid, før de finder på noget andet, og sikkert op til hende at stoppe dem.

Stemning er stadig lidt trykket når Mark er hjemme, men i det mindste er han ikke i humør til at skændes, og tilbringer derfor meget af tiden på sit kontor. Julie lader ham være, indtil videre, og mener det også er klogest, at udskyde præsentationen af sine evner som kunstner. Ganske vist en helt anden stil end graffiti malerne, men nok stadig ikke noget der falder i farmands smag. Forholdet mellem mor og datter er efter omstændighederne rigtig godt, og med Julies vedholdende støtte, er Annie ligefrem begyndt at blomstre op og trives, helt uden sin rødvin.

Om aftenen, kun fem dage efter Julies ankomst til villaen, dukker den første store pakke med hendes bestilte gummitøj op, og selvom hun bestemmer sig for først at vise sig i det næste dag, skal hun da lige prøve en flot rød tangatrusse, men idet hun hiver den op om køn og numse, går den simpelthen på hende. Hun står med let spredte ben, lukkede øjne og et saligt udtryk i ansigtet, mens hun nyder at spermen pumper ud i trussen, og må så tage den af igen, for at vaske kønsorganerne, samt skylle den frække nye trusse. Alt det lækre tøj, har gjort hende så hamrende liderlig, at ophidselsen kulminerede i en skøn orgasme. Efter denne overraskende eksplosion af ungdommelig hormonoverskud, vælger hun ikke at friste sig selv mere denne aften.

Næste morgen, efter en lidt afkortet træning, står hun ude under bruseren, og finder på en leveregel hun har tænkt sig at følge.

En tøj-regel der skal være umulig ikke at holde.

Nattøjet må gerne være i silke og satin, men om dagen er det slut med alt det ordinære, og hun vil kun klæde sig i enten gummi, lak eller læder. Det skal være de tre muligheder der tegner hendes fremtidige beklædning, og som hun aldrig vil kunne afvige fra. Der må simpelthen ikke befinde sig andet i hendes skabe, udover lige strømper selvfølgelig. Så snart hun har fået alt sit gummi, og har købt lidt lækkert lak, vil det sexede stoflingeri ryge ud, så hun ikke har nogen undskyldning for at anvende det.

Det lykkes hende at komme i tangatrussen, en lækker kort rød gummikjole, og et par stiletstøvler med skafter der går helt op om lårene, uden at få udløsning.

Annie er ved at tabe næse og mund i forbløffelse.

»Hvad syntes du mor..?« spørger Julie og drejer rundt.

»Du ligner sgu en luder,« ryger det spontant ud af Annie.

»Gør jeg..?« Julie stråler, som havde hun fået et kæmpe kompliment. »Tusind tak søde mor…Så mangler jeg bare nogle kunder…«

»Undskyld,« mumler Annie, med et stik af dårlig samvittighed.

»Jamen det gør da ikke noget søde mor… Jeg vil da mægtig gerne være luder, og kunderne behøver slet ikke betale for at kneppe mig…«

»Hvorfor skal du være så vulgær, og ærlig talt… Latextøj..?«

»Jeg er ikke vulgær, jeg er bare ærlig og ligefrem, og så elsker jeg følelsen af dejlig glat gummi… Jeg filosoferede lidt over det i morges, og kom frem til et sæt dogmeregler, som jeg har tænkt mig at leve efter…«

»Skal jeg tage noget beroligende før jeg høre dem..?« sukker Annie nervøst.

»Det bliver vist ikke nødvendig, men jeg skal gerne give dig en beroligende massage bagefter, hvis du mener det er tiltrængt…« Julie ler, og føler en stor oprigtig kærlighed til kvinden, der ikke er helt ulige den en rigtig datter kan føle, for sin lige så rigtige mor. »Jeg tror gummitøj vil blive for voldsomt og upraktisk i visse situationer, så bortset fra nattøj, vil jeg fremover udelukkende klæde mig i gummi, lak eller læder… Det vil dog oftest blive gummi, men jeg kan godt se at det nogle gange kan virke alt for provokerende… Kan du for øvrigt lide mine nye støvler..? De er også i gummi…«

»Gummistøvler..?« Annie føler forsigtigt på det glatte materiale.

»Ja, jo… Det er vel en slags gummistøvler,« fniser Julie højt. »De er super lækre, ikke..?«

»Jo… Jo min skat… De er, øh, super…« Annie ser ud til ikke helt at kunne bestemme sig for hvad hun skal mene.

Sidst på eftermiddagen kommer endnu en pakke til Julie. Den er temmelig tung, så hun åbner den nede i entreen. Øverst ligger æsken med den app styrede buttplug, den til at pumpe op, samt endnu mere legetøj. Under alt det finder hun nogle kjoler, toppe og nederdele, samt uniformerne og de kunstige bryster. Hun udskifter straks papirfyldet i gummi brystholderen under kjolen, med de lækre nye silikoneattributter, og hvilke fantastisk forandring. Både formen og deres måde at bevæge sig på er helt naturlig, og så føles de også som rigtige bryster når hun tager på dem. Således opstemt af en skøn pirrende liderlighed, bære hun det hele op på sit værelse, placere legetøjet på de tomme hylder, hvor noget af Lucas drengenips har stået, og bestemmer sig straks for at øge samlingen, endskønt hun egentlig har mere end rigeligt, men hvem kan ikke bruge et par ekstra plugs og dildoer, til at pynte op på sit værelse, når der ser så bart ud? Desuden kunne hun jo også gå på jagt efter erotisk kunst, hvis altså hun kan finde noget der er frækt nok efter hendes smag. Hun mangler stadig en del, men det er bestilt fra to andre firmaer, og vil nok snart også dukke op. Hun prøver lidt af tøjet, der er som skabt til hendes lille spinkle krop, og ser frem til at bruge det hele på skift. De lækreste sorte gummiuniformer, med hvide kapper, forklæder og underskørter til, samt både sort og hvid gummiundertøj. Hun har også fået hele fire flasker latexspray, til at shine det hele op med. Hun anbringer alt gummitøjet til venstre i det store skab, og har således alt skindtøjet til højre.

Nu mangler hun bare noget i rød og sort lak i midten, og ved at hun i hvert tilfælde må have sig et par regnfrakker, men selvfølgelig også meget andet lækkert. Det vigtigste lige nu er, at man ikke længere kan se skabet har været fyldt med hættetrøjer og t-shirts, med negative engelske påtryk og budskaber.

Hun syntes det er for sent på dagen til en stuepige-præmiere, der passende kan udskydes til næste morgen, og selvom hun er hamrende liderlig, kæler hun for detaljerne på selvportrættet, fremfor at kæle med sig selv, og det er slet ikke så ringe, hvis hun selv skal sige det.

Mark kommer hjem til aften, og mens han glor nedladende på hendes blanke kjole, ser han ud til at tænke præcis det samme som Annie havde gjort ved første blik. Han grynter noget uforståelig misbilligende, spiser i tavshed, og forsvinder hovedrystende ind på sit kontor, hvor han forbliver til mor og datter er gået til ro. Hun læser lidt i sengen, men glæder sig for meget til at starte næste dag som en helt ny tøs, og må lægge bogen fra sig for at sutte den af på sig selv.

»Du vil kraftedeme da ikke påstå han er normal..?« råber Mark.

Julie vågner med et sæt til endnu et skænderi, der fortsætter mens hun træner i det fri, på svanegangen lige uden for sit værelse.

Har det normalt været dette cirkus Lucas er stået op til hver morgen?

Hun går i bad, og for første gang i mange år, klæder hun sig på som gummi-stuepige, alt imens hun forsøger at lukke Marks verbale angreb ude. Først placere hun hofteholderen om taljen, og trækker så de lange strømper op over ben og lår, for at fiksere dem omhyggeligt til metalhægterne. Efter af have puttet de to silikoneattributter på plads i brystholderen, må den rettes en anelse til, for med en ung krop som denne, kan hun godt tillade sig at være perfektionist. Hun springer over trussen, og montere i stedet sin pik-harness. Tre tynde læderremme med hver sin spænde om selve pik skaftet, og en der holder det hele på plads bag både nosser og pik. De alle fire kan selvfølgelig justeres så den kommer til at sidde stramt om kønnet, der hurtigt svulmer maksimalt, og får den runde metalring der hænger lige under den nu højrøde glans, til skrige om at blive tøjret til en træksnor. Pikken er så stiv og eksplosionsklar, at den igen er lige ved at gå på hende, mens hun maser sin mellemstore buttplug op i numsen, selvom det faktisk gør temmelig ondt, men med Julies lille stramme numsehul, er det vel kun forståelig, at man må lide en smule for at få alt udstyret på plads. Den mindste plug var pirrende, men denne er himmelsk. Femogtredive millimeter på sit tykkeste sted, og femogtyve hvor endetarmsåbningen, i sit forgæves forsøg på at lukke sig, strammer så herligt om gummiet. En centimeter tykkere end den forgående, og selvom det ikke lyder af meget, så kan det sagtens mærkes i en stram anus på blot tolv år.

Så gælder det uniformen.

Først det hvide underskørt, der er lavet af noget lidt kraftigere gummi end selve uniformskjolen, og da den også er på plads, bliver det søde lille forklæde bundet om livet med en lille sirlig sløjfe bag ryggen. Blandt sine mange sko og støvler, vælger hun et par ankelstøvler i sort lak, med tre tommer stiletter, der står godt til gummitøjet. Efter hun med lidt besvær, og ved hjælp af skabsspejlet, har givet gummiet en tur med sprayen der gør det blank, slutter hun af med at placere uniformskappen på hoved.

»Voila,« udbryder hun begejstret, og kan simpelthen ikke lade være med at smile forventningsfuldt til den frække stuepige i spejlet.

Idet hun træder ud på gangen, høre hun sin mor græde på toilettet, og føler vreden boble som flydende lava i en buldrende vulkan. Hun styre direkte mod forældrenes soveværelse, men stopper med sit knugende greb om håndtaget, og venter til vreden har lagt sig. Det er ikke tid til et hysterisk uovervejet anfald, eller at udsætte Mark for en decideret fysisk afstraffelse, som han muligvis vil have svær ved at komme sig over, men derimod vil eftertænksom list, samt en lille udspekuleret trussel eller to, sikkert kunne blødgøre tyrannen.

»Hvad satan,« udbryder hendes far, der ligner en der har set en pterosaurer indtage fuglebadet i haven. Han ligger stadig i sengen, og holder Dagbladet Børsen udbredt foran sig. »Hvordan helvede er det du ser ud..?«

Julie lader som om hun ikke høre ham, og vugger bare ekstra sensuelt med underlivet, mens hun træder nærmere.

»Kan… Kan du så se at skrubbe ud,« galer han i et vekslende leje mellem hysteri og vrede. »Jeg vil kraftedeme ikke have dig her inde i den mundering…«

Hun tripper uanfægtet over til dobbeltsengen.

»Hvad vil du..? Kan du ikke høre..? Jeg har fri i dag, og så vil jeg sgu ikke plages af dine perversiteter… Er det ikke nok folk sviner min ejendom til, og fortæller alle og enhver at der bor en vandskabning her i huset..?«

»Jeg vil give dig to muligheder,« siger Julie alvorligt, og flår avisen fra ham.

»Hvad helvede..? Min avis..? Hvad satan får dig til at tro, at du i det hele taget har noget at skulle have sagt..?«

Mark snerre som en gal pitbull terrier, og skønt han aldrig er gået ind for fysisk afstraffelse, er han alligevel meget tæt på at give sin perverse knægt en lærerstreg, der er til at forstå.

»En hel del faktisk,« smiler Julie. »Den første mulighed er, at jeg melder dig til myndighederne, og siger du har misbrugt mig, og i henhold til mysteriet om mit uforklarlige hukommelsestab, vil mange nok regne det for sandsynligt, at du har gjort det siden jeg var helt lille… Behøver jeg fortælle hvad det vil få af konsekvenser for din karriere..? Mor vil nok miste en del, men med min hjælp vil hun klare sig… Du derimod, vil miste din respekt, dit arbejde og din frihed…«

»Jeg har sgu aldrig misbrugt dig…«

»Det erindrer jeg intet om, og måske skylles denne hukommelsesmæssige blokering netop vores incestuøse forhold…«

»Hvad i helvede bilder du dig ind..? Det får du sgu ikke nogen til at tro på…«

»Måske… Måske ikke… Tør du tage den chance..?

»Afpresser du mig med en løgn..?« Hans øjne lyner af vrede.

»Sandheden er relativ i ørerne på anklageren, men lad os bare antage at du klare frisag i retten, hvilket må siges at være temmelig usandsynlig… Hvor mange tror du så ikke vil tænke, at der måske var noget om snakken..? Tror du også pressens dom vil være til din fordel..? Tør nogen klinik have en potentiel pædofil ansat, og hvor mange patienter vil overlade sig i en sådan mands varetægt..?«

»Dit lille infame skadedyr,« raser han så spyttet sprøjter.

»Ja-ja søde farmand… Jeg vil så nødigt ødelægge dit gode renommé, for jeg tror skam at du inderst inde er en sød og rar mand, der bare har glemt hvorfor han giftede sig, men hør nu på min anden mulighed…«

»Ja..?« Hans øjne har ændret sig fra hævnfyldte lynende små sprækker, til opmærksomme og stirrende.

»Jo, den anden mulighed er, at du fremover behandler mor med respekt… Jeg kan ikke klare at se hende så trist… Det er muligt, at det ikke er den store kærlighed mere, men tal pænt til hende, så hun ikke skal sidde ude på badeværelset og græde…«

»Er det det hele..?« Hans latente hundegalskab er ikke blevet meget mindre.

»Nej det er kun begyndelsen,« smiler hun udspekuleret. »Du skal give mig bryster…«

»Bryster..?« Hans tydelige vrede forandre sig øjeblikkelig til forbavset måben.

»Ja… Hvis jeg skal skære det ud i pap for dig, så betyder det, at så snart det er dig muligt, skal du give din nye datter et par passende brystimplantater…«

»Hvad helvede fabler du om..?«

»Som du sikkert kan regne ud, er disse to bare et par løse silikone bryster, der placeres i min brystholder… De er rigtig flotte, og føles helt naturtro for dem der røre ved dem, men ser du… Dels er de jo ikke en del af mig, hvilket betyder jeg altid må gå med BH, og dels kan jeg ikke mærke når jeg bliver taget på dem… Du skulle jo være ekspert i kosmetisk brystkirurgi, så det kan vel næppe være et problem..?«

»Ikke noget problem..? For det første skal man helst være under østrogen behandling et par år, før et indgreb kan komme på tale, og for det andet er det slet ikke lovligt, med mindre du har fået en diagnose fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, og desuden… Man giver sgu da ikke brystimplantater til tolvårige drengebørn… Er du skrub skingrende skør..?«

»Jeg er sikker på du kan finde en løsning… Nu er der jo ikke tale om et støre indgreb, så det kan vel klares herhjemme under lokalbedøvelse..?«

»Jo, men…« Han ligner en dansktopsanger, der forsøger at sætte sig ind i en tolvtone-komposition.

»Nu vil jeg ikke høre nogen indvendinger far… Det skal være to små nydelige bryster, der passer til en tøs på min alder…«

»Bryster der passer til en tøs på, på, på..?« gentager han som en misbilligende papegøje, og med et forstyrrende mentalt slideshow af præpubertære pige bryster. »Er du klar over hvor sindssygt det lyder..?«

»Joh, det er nok temmelig usædvanligt, men hvis du er sød at opfylde dette ønske for mig, vil jeg til gengæld stille mig seksuelt til rådighed…«

»Hvad vil du..?« Han glor som en der netop har opdaget, at der i nattens løb er vokset to ekstra ben ud.

»Ja… Du må tilgive beskyldningen om overgreb lige før… Jeg tror faktisk slet ikke du er spor pædofil, men nu forholder det sig således, at jeg tilfældigvis er sexslave, og bør blive behandlet derefter… Jeg forstår så udmærket, at du muligvis slet ikke kan få dig selv til at bruge mig i den retning, eftersom jeg har været din søn, og nu pludselig er blevet din datter, og i begge tilfælde både dit barn og mindreårig… Det respektere jeg selvfølgelig, og anser endda som et stærkt ædelmodigt træk, men du må vide, at det er mit helt oprigtige ønske, at blive brugt seksuelt, og jeg ikke skelner mellem hverken køn eller familiære relationer…«

»Du er jo rablende sindssyg…«

»Næh, jeg er såmænd bare hamrende liderlig… Så du og mor har hermed min fulde velsignelse, til at give mig smæk når jeg laver fejl, eller når I vil have mig til at gøre et eller andet perverst, som jeg ikke er hurtig nok til at fatte… I kan binde og ydmyge mig, og ellers bare bruge mig som jeres lille villige sexslave…«

»Hva… Hvad..?« Hans underkæbe går op og ned, som på en grovædende alzheimerramt der forsøger at tykke, men har glemt at putte noget i munden.

»Jeg må understrege at dersom du og mor ikke ønsker at dække mit store sex behov, vil i nødvendigvis skulle sørge for at dække det på anden vis…«

»Hvad helvede skal det sige..?«

»I skal skaffe mig pikke, som skal dulme den konstante liderlige ild der brænder i mig… Jeg foreslår at I læser nogle bøger, om hvad det indebære at være et Herskab… Ønsker I ikke selv at have sex med mig, må I til gengæld skaffe mig kunder, der med eller uden vederlag, er villige til det… Nu har du fået dine valg søde farmand, og jeg finder det ikke nødvendigt at referere yderligere til denne “samtale”, men lægger hermed min videre skæbne i din og mors hænder…«

Som en ynkelig parodi på en retarderet kæmpebaby, sidder han stumt i sengen, med armene slapt ned langs siderne.

»Ønsker Herren at give tøsen smæk i hendes bare numse, inden han får bragt morgenmaden op, eller ønsker han at tøsen skal sutte hans pik..?«

»Ud… Ud med dig…« Han peger chokeret og nervøst mod døren.

»Jeg drikker i øvrigt også tis,« tilføjer hun med en lethed, som var hun værtinde på en gourmet restaurant.

»Skrub så ud… UD… SINDSSYGE PERVERSE MØGDYR…«

Julie nejer, samler avisen op fra gulvet, og lægger den på sengebordet.

»Husk det med brysterne, og lad det ikke vente for længe søde farmand,« siger hun, og nejer endnu en gang, inden hun forlader soveværelset.

Med sin godt tilstrammede harness om sin svulmende og dunkende pik, samt pluggen i numsen, spankulere hun hen ad gangen til sit værelse, montere læderhalsbåndet samt manchetterne til håndleddene, og med ridepisken i hånden, vimser hun elegant nedenunder, fast besluttet på, fremover at være den perfekte slavetøs, til gavn for begge sine forældre.
Nåh-ja, måske ikke helt perfekt, dersom ønsket om de seksuelle aspekter ikke også bliver indfriet.

Hun møder den meget stirrende Annie nede i køkkenet, og giver hende et kys på kinden.

»Hvad i alverden..?«

»Uniformen..? Det er bare en af dem jeg fortalte om,« forklare Julie. »Er den ikke flot mor..? Fra nu af vil jeg adlyde dig og far, og gøre det lettere for Tala… Hun har hjemve, og trænger til at blive forkælet…«

»Men… Men er det nu nødvendig..?« stammer Annie.

»Ja naturligvis er det nødvendigt… Du må huske på, at Tala er helt alene i en fremmet kultur… Det er ikke spor for meget at forkæle hende… Jeg syntes hun skal have nogle bedre forhold… Måske åbne muren ind til det tilstødende rum, så hun kan få et lille køkken, og får mulighed for at have veninder på besøg,« siger Julie, der helt bevidst har misforstået sin mor.

»Jeg mener om det er nødvendigt med uniformen..?« specificere Annie. »Og så i gummi..?«

»Jeg kunne altså ikke få den i aluminium…«

»Du ved godt hvad jeg mener…«

»Jeg ved udmærket at du syntes gummi er en smule perverst, men det er altså sådan jeg ønsker at være…«

»Jeg håber du ved hvad du gør,« sukker Annie.

»Bare rolig søde mor… Jeg ved præcis hvad jeg gør, og med hensyn til far, så er jeg sikker på at det alt sammen bliver bedre nu mor…«

»Tror du..? Tror du virkelig..?«

»Ja, bestemt… Har du drukket..?«

»Kun appelsinjuice og te, og helt uden vodka,« bedyre hun og smiler trist.

»Jeg er så stolt af dig mor, for jeg ved det ikke er let for dig… Nu syntes jeg du skal give Tala fri i dag, og i stedet bruge mig til alt det praktiske…« Julie blinker til sin mor, og rækker hende ridepisken. »Den er til dig..«

»Til mig..?« Annie tager imod den, men ligner en der lige har fået udstukket en kolbe med nitroglycerin.

»Ja… Dig og far…« Julie hægter en af hundesnorene til metaløjet yderst i sin pik harness, og række også den til sin mor. »Træk mig nu rundt i huset, og giv mig nogle ordre… Husk at slå mig hårdt i numsen med pisken ind imellem, så jeg ikke glemmer at det er dig der bestemmer…«

»Jeg er altså ikke sikker på, at jeg duer til den slags…«

»Så må du se at finde din indre Herskerinde… Begynd nu bare med at trække mig hen til støvsugeren, og skæld mig ud en gang imellem…«

»Jeg ved godt du ikke kan huske mig som din mor, men hvorfor skal jeg ligefrem være din Herskerinde..? Er det nu nødvendigt..?« Annie føler sig som en student der skal op til mundtlig eksamen, og har trukket et emne hun intet kender til.

»Ja mor… Vi har alle vores roller at spille i familien… Du og far er mit Herskab, og jeg er jeres slavetøs…«

»Det er altså ikke helt let at se dig sådan…«

»Syntes du da at jeg er grim i gummiuniform..?«

»Nej, men… Du ved godt hvad jeg mener… Alt det med dominans og sådan…«

»Søde mor… Mit største ønske er at avancere til jeres sexslave, og at du og far vil bruge mig til alt mulig perverst… Du trænger bare til en rigtig god gang pik mor… En der virkelig kan give dig orgasme…«

»Tal ikke sådan… Det… Det er jo helt forkert…«

»Se nu rigtig på min stive pige-pik,« siger Julie mens hun provokerende løfter uniformskjolens gummifortæppe, og blotter sit nøgne underliv. »Se hvor flot den er fikseret med stramme læderremme, og fortæl mig at du ikke kan lide synet…«

»Men Lucas, undskyld… Julie…«

»Hvorfor tror du min pige-pik er så stiv lige nu..?«

»Det ved jeg da ved gud ikke…«

»Det er fordi du er så lækker, at du gør mig afsindig liderlig…«

»Men… Sådan taler man altså ikke til sin mor…«

»Jeg syntes du skal vise mig din nøgne fisse, og give mig ordre til at slikke dig til orgasme…«

»Julie…« Annie lyder mere skræmt end vred.

»Hvad om vi aftalte, at hver gang du skal tisse, så knipser du bare med fingrene og siger: På plads tøs… Så vil jeg falde på knæ og drikke din dejlig varme urin..?« Julie lægger hoved bedende på sned.

»Så er det godt din perverse tøs,« siger Annie med hævet stemme, og formår denne gang at lægge mere kraft bag ordene.

»Tre slag i numsen med pisken, så klapper jeg i, og passer mit arbejde…« Julie drejer omkring, og bukker sig forover, mens hun hiver op i kjole og underskørt. »Men du gør mig altså stadig afsindig liderlig… Jeg vil så gerne slikke din skønne fisse…«

Der er ikke megen kraft i det første piskeslag.

»Hårde mor… Hårde,« tikker Julie. »Jeg vil også slikke dit røvhul…«

Det næste er bedre, men stadig ikke tilstrækkeligt.

»Igen mor, og start forfra… Det gør ikke noget hvis der kommer mærker…«

De tre næste slag kommer lige efter hinanden, og føles som stik fra en bi på størrelse med en gråspurv.

»Aav,« klynker Julie, mens smældende fra pisken giver genlyd i køkkenet.

»Undskyld,« kommer det øjeblikkelig fra Annie.

Julie retter sig op, og vender sig mod sin pinlig berørte mor. »Du må aldrig undskylde for den straf du påføre mig mor, for den har jeg fortjent… At jeg hyler en smule op, må du lære at overhøre, for den kærlighed du viser ved at afstraffe mig, giver mig styrke, og gør mig til et bedre menneske…«

»Men Julie… Det…« Annie går i stå og ser bekymret ned.

Julie løfter sin mors ansigt, ved at stemme pegefingeren mod hendes hage, hvorpå hun nejer dybt. »Tak fordi du straffer mig mor… Du og far vil opleve, at det fremover er slut med den ballade som i kendte fra Lucas… Hans kriminelle løbebane er ovre, og hans flabetheder forbi… Jeres lille villige Julie er en hjemme-tøs, med behov for streng afrettelse, opdragende ydmygelse, og seksuel udnyttelse, ved selv den mindste forseelse…«

Annie kikker bekymret ned på sin rystende hånd, der stadigt knuger om ridepisken.

Julie kysser hende på halsen. »Hvis det er svært for dig med fysisk afstraffelse, kan du vælge at få far til at eksekvere den, eller endnu bedre, anvende pervers ydmygelse… Jeg kan give dig nogle eksempler, men jeg foretrækker, at du finder din viden hos andre og mere erfarende, så jeg intet ved om hvad du har tænkt dig…«

Annie nikker, og prøver desperat at finde hoved og hale, på den sære oplevelse hun pludselig er blevet en del af.

Julie træder et halvt skridt tilbage. »Du skal bare vide, at bortset fra nåle, brandmærkning eller anden voldsom smerte, udover pisk, så er intet for perverst… Du og far kan begge frit bruge mig det meste af tiden, men da jeg også gerne vil besøge andre, vil jeg anmode jer om at finde frække erfarende kandidater, og gerne af begge køn… Desuden vil jeg naturligvis sørge for, at de eventuelle få aftaler jeg selv afstedkommer, altid vil gå gennem jer…«

»Øh… Ja… Jo, men ydmygelser og alt det seksuelle..? Det lægger vidst ikke til hverken far eller mig,« siger Annie nedbøjet.

»Jeg forstår godt hvad du mener søde mor… Jeg giver jer blot muligheden, og ønsker i skal vide at I på ingen måder overtræde mine grænser… Hvis du eller far finder det forkert at bruge mig seksuelt, er det helt i orden, men I bliver nød til at acceptere, at jeg så må søge tilfredsstillelse andet sted, og så nøjes med jeres smæk og pisk…« Julie vender sig, åbner skabet, og løfter støvsugeren ud. »Det vil imidlertid stadig være mit ønske, at I finder en lille skare af virile mænd, som bruger mig i jeres overværelse, da det vil tænde mig enormt meget at få pik, mens i er tilstede…«

»Øh..?« Annie måber.

Først klare Julie køkkenet, så stuen og gangen, alt imens Annie bliver bedre og bedre til at trække i hundesnoren, og dirigere sin liderlige slave-datter.

Julie tænker på sin lille prædiken, og regner ikke med, at hverken Mark eller Annie nogensinde vil anvende hende til noget seksuelt, men håber det vil sætte tilstrækkelig i gang hos dem, til at de ikke bare acceptere hendes avancerede sex behov, men også lader hende forfølge det.

»Det er kraftedeme et sørgeligt syn,« håner Mark, da Annie trækker gummistuepigen hen til trappen i entreen.
Han er på vej ned fra førstesalen, og er stoppet op på tredje sidste trind.

»Julie kikker op og nejer for ham. »Ønsker Herren at få suttet pik nu, eller kan tøsen friste med sit anale jomfruhul..? «

Mark griner anstrengt, og skønt han ikke tvivler på at knægten er forstyrret i hoved, er han skræmt over den overbevisende tale han fik tidligere. Bare en beskyldning om incest, ville være nok til at ødelægge hans karriere og fremtidige muligheder. Mark tvivler ikke på at Lucas vitterlig tror han er en transvestit, og han gerne vil sutte hans pik, men han har aldrig været tiltrukket af hverken drenge eller små piger. Hvis der er noget positivt ved dette absurde cirkus, så må det være at Lucas forsøger at gøre en smugle gavn, og fortsætter det sådan, vil au pair pigen måske ligefrem blive overflødig?

»Vorherre bevares,« siger Mark, og giver latex-tøsen et svigende klask i røven, idet han passere hende på vej ned ad trappen.

Julie er godt i gang med at støvsuge trappetrinnene, da hun i det fjerne høre Mark starter bilen ude i garagen. Hun smiler for sig selv, og sætter endnu et kryds i sin imaginære handlingsplan.

Accept af Herren.

I hvert tilfælde delvis accept, og måske kun et lille kryds, men det går sandelig den rigtige vej.

Efter endt gerning, finder hun sin nye iPhone. »Vil du ikke være sød at tage et par billeder af mig mor..?«

»Billeder..? Hvad i alverden skal du bruge dem til..?«

»Ikke noget,« svare Julie, og trækker let på skuldrene. »Bare som et lille minde om en dejlig dag, og til at kikke på når jeg onanere…«

Annie tager modstræbende imod telefonen, og ser at kameraet allerede er parat.

»Kom,« siger Julie. »Vi går ud i haven…«

Som en erfaren model, der gerne vil imponere fotografen fra et anerkendt modemagasin, stiller hun sig an, med den blomstrende lyserøde dværgsyren som baggrund, i et vildnis af ukrudt og græs, der længe har trængt til en kærlig hånd.

»Du er virkelig meget fotogen,« roser hendes mor, der virkelig gør sig umage, for at fange pigens elegante udtryk fra flere vinkler.

Annie bliver mere og mere usikker, i takt med at Julie bliver mere og mere løssluppen.

»Fortsæt nu bare med at tage billeder søde mor…« siger Julie, og ser liderligt mod kameraet, mens hun skamløst blotter og masturbere sin stive pik.

»Det… Det var sgu ikke den slags billeder jeg troede jeg skulle tage,« mumler Annie, og synker en gang. »Nej det var ej…«

»Indrøm det bare søde mor… Du syntes jeg er lidt lækker…«

»Lidt..? Du er sgu meget lækker… Ja du er så,« tilstår Annie, og bliver forlegen over sin spontane ærlighed.

»Du er vild med at se mig spille pik, ikke sandt..?«

»Kom nu ikke for godt i gang…« Annie ler, og mister koncentrationen om fotoarbejdet.

»Glem ikke at tage billeder af min stive pige-pik mor, men også mit ansigt så man kan se hvor liderlig jeg er…«
Annie må glippe med øjnene et par gange, og ved godt hun burde skælde pigen ud, men er blevet fanget i et øjebliks dekadent forfald, og for en stund, glemt alt om sine etiske principper.

»Ååh… Helt tæt på nu mor,« stønner Julie. » Din liderlige datters pige-pik er lige ved at sprøjte…«

Annie vågner op til dåd, og udløseren til mobilens digitalkamera, klikker som en geigertæller i en atomreaktor.

»Nu mor… Nu går den på mig,« stønner hun, og sender en bue af sin hvid forplantningsmasse ud i græsset. »Åååh… Se hvor den sprøjter…«

»Jamen du godeste,« udbryder Annie fascineret.

»Tak for hjælpen søde mor,« fniser Julie, tager imod mobiltelefonen, og lægger hoved på sned. »Syntes du jeg er meget uartig mor..?«

»Du er bund pervers,« ler Annie. »Jeg burde piske dine balder til blods…«

»Jeg kan bestemt ikke erklære mig uenig,« flirter Julie.

»Ja-ja… Nu skal du ikke få gode ideer… Jeg bliver vist nød til at hyre en erfaren Herskerinde… Ja jeg gør så…«

»Absolut en mulighed…« Julie bladre hastigt de sidste billeder igennem, og ser at de er både gode og rigtig frække.

»Har du noget imod, hvis jeg ringer til Stephanie..?«

»Stephanie..? Er det ikke..? Er hun ikke..?« Annie genkender navnet, men har svært ved at tro det er den kvinde hun tænker på.

»Jo, hun er ansat ved politiet… Hun besøgte mig på hospitalet,« bekræfter Julie.

Annie tænker på de mange ukvemsord Lucas har brugt om politiet, når hun har måtte hente ham på stationen, eller han er blevet bragt hjem. »Men..? Er I to nu pludselig blevet kop og kande..?«

»Ork ja, og tilmed kniv og gaffel…« Julie smiler bredt.

»Kniv og gaffel..?« Annie får et deja-vu af Kronborg og læger der laver mad, og vil ikke rode sig selv ud i noget der let kan give hovedpine. »Men du plejer da ikke..? Hun er jo politi-dame..?«

»En vaske ægte politikvinde, ja… Hun besøgte mig en dag efter arbejde…«

»Hun er vel ikke Herskerinde..?« Annie er stadig forvirret, men tror hun er begyndt at regne den ud.

»Det tror jeg ikke, men jeg kan selvfølgelig være så heldig, at hun lige står og skal bruge en villig slavetøs til noget bizart…«

»Tror du..?«

»Det kan da godt være… Jeg overtalte hende i hvert tilfælde til at spille den af på mig…«

»Hvad gjorde hun..?«

»Jeg viste hende min stive pik mens jeg onanerede, og måtte lokke godt for det, men jo… Hun masserede mig til udløsning…«

»Hold da helt op…«

»Hun er virkelig sød, og gav mig lov til at komme på besøg…«

»Sød..? Er hun..? Øh… Besøge hende som Julie..?«

»Ja, men bare rolig mor,« fniser Julie. »Du og far har jo stadig førsteretten over mig, men hvis det ikke gør noget, vil jeg spørge om jeg kan besøge hende på Fredag..?«

»Næh,« tøver Annie, og forsøger at forestille sig Stephanie Nielsen, lege med sin temmelig specielle datters stive tissemand. Et på flere måder skræmmende billede, men muligvis også noget der kan dulme Julies belastende behov. »På fredag..? Joh, det må du da gerne…«

»Kun hvis du ikke selv ønsker at gøre et eller andet vildt perverst ved mig..?«

»Perverst..?« Annie udstøder en defensiv kort latter, der lyder som både en kaglende høne og en forfjamsket teenager på en og samme tid. »Gud nej da…«

»Og du kender heller ikke nogle gamle liderlige mænd, der lige står og mangler en frisk og medgørlig tøs, til noget spændende med tis og bondage..?«

»Skøre tøs…«

Julie går grinende op i sit atelier.

Hun giver portrættet de sidste penselstrøg, betragter værket med tilfredshed, og stiller det på en hylde i sit værelse, hvorefter hun starter på et nyt.
Historien fortsætter under reklamen

PENISRING WAND ANALPLUG GLIDECREME

Efter et foto hun har fundet af sin far, og med samme teknik som det forgående, tegner hun sig selv stående bukket ind over et bord, med sit storsmilende ansigt fremadvendt, og hænderne placeret under hoved i en afslappet og let provokerende attitude, mens hendes afklædte far har et solidt tag om hendes hofter, og tager hende brutalt bagfra.

Den sorte sut ligger nu på bordet, så man kan se at selve suttedelen man putter i munden, er udformet som en pik i naturlig tykkelse.

Hun er meget spændt på hvad han siger, når hun en af dagene viser ham det færdige mesterværk.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (99 har stemt, 4,38 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

4 kommentarer

  1. Sissywannabe

    11/01/2022 kl 8:34

    Hold da op, det er uden sammenligning en af de bedste historier jeg har læst… tak for det store arbejde du har lagt i de her to afsnit (indtil videre håber jeg). Det er godt nok imponerende.

    3+
    • Tina Bizarre

      11/01/2022 kl 15:47 - som svar på Sissywannabe

      Takker ærbødigst for de pæne ord, og jeg lover to kapitler mere, samt nogle kortere selvstændige bonusafsnit. 🙂

      0
  2. Tina Bizarre

    08/01/2022 kl 13:08

    Takker og nejer så dybt at numsen klasker mod gulvet.

    2+
  3. Damernes Ven

    08/01/2022 kl 10:34

    RESPEKT… to afsnit – så fyldigt!

    Vil(d) læse… med mere end “læse-pauser”

    Og så bedømme længere… mere fyldigt, men…

    “hatten af for dig, dygtige, flittige forfatter”..!!

    “Damernes Ven” og brevven69@yahoo.dk

    3+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.