Leylas fingre fandt hurtigt ind til Aishas våde kusse og gled hårdt  ind i hende . . .

Forfatter: Noor Al-haram

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

38, Den der Elsker Stærkest

Leyla stod stadig i døren, da Fatens bil forsvandt ned ad vejen. Luften i huset føltes tyk og  tung. Hun vendte sig langsomt mod Aisha, der stadig stod i stuen med armene over kors.

„Så det er sådan her det er nu?“ Leylas stemme var lav og skarp. „Du tager kunder med hjem?  I mit hus? I min seng?“

Aisha mødte hendes blik uden at blinke. Hun var ikke længere den samme bange,  taknemmelige kvinde, der var flygtet fra Omar. Hun var 27 år nu. Hun havde set for meget.

„Faten er ikke en kunde, Leyla,“ sagde hun roligt. „Hun er en ung pige, der har brug for at blive  passet på. Og jeg… jeg har fået ægte følelser for hende. Ikke bare lyst. Kærlighed. Jeg vil  beskytte hende.“

Leyla lo kort og bittert.

„Beskyttelse? Du mener, du vil have hende for dig selv. Du vil stjæle hende fra mig.“ „Jeg stjæler ikke noget,“ svarede Aisha. „Hun valgte selv. Og hun er ikke din ejendom.“ Leyla trådte tættere på. Hendes øjne var mørke.

„Jeg tog dig ind. Jeg viste dig, hvordan man overlever. Jeg lærte dig at tjene penge. Og nu  vender du dig mod mig? Fordi en lille uskyldig 18-årig pige ser på dig med store øjne?“

Aisha rystede på hovedet.

„Du tog mig ikke ind af godhed, Leyla. Du tog mig ind, fordi du havde brug for en veninde på  bordellet. Fordi du ikke ville være alene. Det var aldrig kun for min skyld.“

Leyla blev stille et øjeblik. Så kom det, det giftige:

„Du bad mig om at blive escort. Du ville ikke gå alene. Og nu bebrejder du mig, at jeg fulgte  med?“

Aisha lo kort og hårdt, en lyd Leyla aldrig havde hørt fra hende før.

„Jeg bad dig ikke om noget. Jeg sagde, jeg ville gøre det alene. Du valgte selv at følge med. Du  valgte pengene. Du valgte magten. Lad nu være med at lægge skylden på mig.“

Leyla trådte helt tæt på. Hendes ansigt var kun få centimeter fra Aishas.

„Du er blevet utaknemmelig,“ hviskede hun. „Jeg har reddet dig. Jeg har givet dig et hjem. Et  liv. Og nu tror du, du kan tage min pige fra mig?“

Aisha smilede svagt og roligt, næsten medlidende smil.

„Hun var aldrig din, Leyla. Og jeg er ikke længere din lille søster, du kan manipulere. Jeg har set  livet udenfor moskeen og hjemmets fire vægge. Jeg er ikke så nem at styre mere.“

Der blev stille. Spændingen mellem dem var elektrisk.

Pludselig greb Leyla fat i Aishas nakke og kyssede hende hårdt. Det var ikke et kærligt kys. Det  var et straffende, sultent, vredt kys. Aisha stønnede ind i det, greb fat i Leylas hijab og trak  hende tættere.

De endte på sofaen.

Leyla rev Aishas tøj af med rasende hænder. Hun skubbede hende ned, spredte hendes ben  og satte sig oven på hende. Hendes fingre fandt hurtigt ind til Aishas våde kusse og gled hårdt  ind i hende.

„Du er stadig min,“ hvæsede Leyla, mens hun fingerfucked hende dybt og brutalt. „Sig det.“

Aisha stønnede højt, men nægtede at sige ordene. I stedet greb hun Leylas håndled og  stoppede hende.

„Nej,“ sagde hun bestemt. „Ikke sådan her.“

Hun skubbede Leyla om på ryggen, tog straponen fra skuffen og spændte den hurtigt på. Leyla  så overrasket ud – næsten chokeret.

Aisha kravlede op over hende, placerede den tykke dildo mod Leylas åbning og trængte  langsomt, men bestemt ind i hende.

„Åh… fuck…“ stønnede Leyla, da hun blev fyldt.

Aisha begyndte at kneppe hende med dybe, hårde stød. Hver gang hun trængte ind, lænede  hun sig ned og bed Leyla let i halsen.

„Jeg elsker dig,“ hviskede Aisha mellem stødene, mens hun kneppede hende hårdere. „Men  jeg er ikke længere din lille dukke.“

Leyla greb fat i Aishas hofter, hendes negle gravede sig ind i huden. Hun kom voldsomt med et  højt, skælvende skrig, mens hendes krop spændtes under Aisha.

Da Leylas orgasme ebbede ud, stoppede Aisha ikke. Hun fortsatte med at bevæge sig  langsomt, dybt og sensuelt nu. Leyla så op på hende med blanke øjne – en blanding af  overraskelse, lyst og noget sårbart.

Aisha lænede sig ned og kyssede hende blidt, næsten kærligt, mens hun stadig var dybt inde i  hende.

„Det er den Leyla, jeg kender,“ hviskede hun mod hendes læber. „Den Leyla jeg elsker. Den  omsorgsfulde, stærke, lidenskabelige kvinde. Ikke den manipulerende. Ikke den  kontrollerende.“

Leyla lukkede øjnene. En enkelt tåre gled ned ad hendes kind.

De lå længe og kyssede hinanden, dybe, lidenskabelige, forsonende kys. Hænder der strøg  blidt, læber der søgte hinanden igen og igen.

Til sidst hviskede Aisha:

„Vi skal på arbejde om lidt. Vagten starter klokken 16.“

Leyla nikkede stille og kyssede hende en sidste gang.

„Lad os gå sammen.“

39, stå af før Roskilde

Dagene efter Fatens grådende afgang føltes tunge og underlige. Aisha gik rundt med en uro i  brystet, som hun ikke kunne ryste af sig. Hun havde ikke hørt fra Faten. Kun stilhed. Men  ordene fra bilen blev ved med at runge i hendes hoved:

Uddannelse… ægteskab… børn… et almindeligt liv. 

Det var som om Fatens drømme havde prikket hul i noget inde i Aisha – noget hun havde  begravet dybt under lag af overlevelse, bordel-vagter og Leylas manipulation.

Vejret udenfor var bidende koldt. December havde lagt sig over Borup som en grå dyne.  Bordellet føltes endnu mere tomt end ellers; juleindkøb havde taget kunderne, og dem der  kom, var fulde af julefrokost-ånd og billig spiritus. Aisha hadede lugten af alkohol på  mændenes ånde.

Hun tog en beslutning.

Samme aften stod hun udenfor Omars lejlighed. Hendes hjerte hamrede. Hun bankede på. Omar åbnede døren. Hans øjne blev store af overraskelse.

„Aisha…?“

Hun trådte ind uden at sige noget, lukkede døren bag sig og kyssede ham. Det var ikke et  aggressivt kys. Det var blødt. Næsten sårbart.

„Jeg vil have børn,“ hviskede hun mod hans læber.

Omar trak sig lidt tilbage og kiggede på hende.

„Skulle du ikke lige sige hej først?“ sagde han stille. „Jeg har ikke set dig i evigheder.“ „Du smed mig ud,“ svarede hun.

„Jeg gav dig en flad… og det fortrød jeg med det samme.“ Hans stemme knækkede en smule.  „Jeg kunne ikke holde ud at se dit røde ansigt. Men du kom aldrig hjem. Ikke rigtigt.“

Aisha mærkede en klump i halsen. Hun så på ham – den mand hun engang havde været bange  for, men som hun også engang havde elsket.

„Nu vil jeg have børn,“ gentog hun stille. „Med dig.“

Omar stirrede længe på hende. Så lo han kort og bittert.

„Og hvad så? Skal du gå ni måneder hjemme hos Leyla og Ali? Er det Ali, der har gjort dig  gravid, og nu vil du have mig til at tage skylden?“

Smækket kom hurtigt. Aishas hånd ramte hans kind med et højt klask.

Omar stod stille. Chokeret. Ikke vred – bare målløs. Det var første gang, hun havde slået  tilbage.

„Nu er vi lige gode om det,“ sagde han stille.

Aisha kiggede på ham med blanke øjne.

„Skal vi gå ind på værelset?“

Inde i soveværelset var lyset dæmpet. Omar troede, det ville være hurtigt. Som det plejede at  være.

Men Aisha lagde sig langsomt på ryggen, trak ham ned til sig og kyssede ham dybt. Hendes  hænder var blide. Hun tog hans pik i munden med en langsom, kærlig bevægelse – ikke som  på bordellet, men som en kone, der ville elske sin mand.

Omar stønnede overrasket. Han vendte sig, og de lå i en 69’er. Hans tunge fandt hendes  kusse, og denne gang slikkede han hende ikke af pligt – han smagte på hende. Aisha blev våd  på en måde, hun ikke havde været med ham i årevis.

Hun vendte sig om, tog hans stive pik i hånden, placerede den mod sin åbning og sank  langsomt ned over ham.

„Åh… Aisha…“ stønnede Omar.

Hun red ham langsomt. Hendes hofter bevægede sig i cirkler, hun strammede og slappede af i  sine indre muskler, masserede ham. Hun lænede sig frem, kyssede ham dybt, mens hun lod  ham sutte på hendes bryster. Hendes støn var ægte – dybe, varme lyde fra maven.

Omar greb fat om hendes hofter. For første gang i lang tid var der ikke aggression, kun længsel. De kom sammen.

Aisha skreg højt, hendes krop spændtes i en kraftig, ægte orgasme. Omar brølede og fyldte  hende med sin sæd. Bagefter lå de tæt sammen, svedige og forpustede.

Og så græd de.

Begge to.

Aisha græd af lettelse – en cirkel, der føltes sluttet. Omar græd, fordi han for første gang i  årevis følte, at han havde sin kone tilbage.

Hun lagde sig på ryggen, løftede benene op mod væggen og krydsede dem. „Jeg vil ikke have det til at løbe ud,“ hviskede hun.

Omar lagde sig ved siden af hende og strøg hendes kind.

„Bliv her,“ sagde han stille. „Bliv hjemme.“

Næste morgen vågnede Aisha sent. Hun havde en sms fra Leyla:

„Hvor er du?“ 

Aisha svarede kort:

„På vej hjem til dig.“ 

Hun lagde telefonen fra sig og kiggede ud ad vinduet. Sneen var begyndt at falde let. Indeni vidste hun, at intet længere var enkelt.

Kort tid efter åbnede Aisha døren og trådte ind.

Lejligheden var stille. Den velkendte varme, dæmpede belysning. Den samme sofa. Den  samme ro.

Leyla sad allerede derinde.

Hun kiggede op, da Aisha kom ind. Ét blik – og hun vidste, at noget var anderledes. “Du blev der,” sagde hun roligt.

Aisha nikkede. Hun tog jakken af langsomt, lagde den over stolen.

“Ja.”

Der var en pause.

Ikke ubehagelig. Bare tung.

Leyla lænede sig tilbage og betragtede hende.

“Og?”

Aisha trak vejret dybt.

“Jeg vil have børn.”

Ordene faldt tungt i rummet.

Leyla blinkede ikke. Hun så bare på hende. Vejede det.

“Med ham?” spurgte hun.

“Ja.”

Endnu en pause.

Leyla rejste sig langsomt og gik hen mod hende. Ikke truende. Ikke blid. Bare… til stede. “Og hvad med os?” spurgte hun.

Aisha tøvede et øjeblik. Ikke fordi hun var i tvivl – men fordi det ikke længere var et simpelt  svar.

“Jeg ved det ikke,” sagde hun ærligt.

Leyla stoppede foran hende.

“Det plejer du ellers at gøre,” sagde hun stille.

Aisha så på hende. For første gang uden at søge svar i hendes ansigt.

“Nej,” sagde hun. “Jeg plejer bare at gøre det, der bliver lagt foran mig.”

Leyla smilede svagt.

“Og nu?”

Aisha kiggede ned et øjeblik. Så op igen.

“Nu vil jeg vælge.”

Ordene var ikke høje. Men de fyldte rummet.

Leyla sagde ikke noget med det samme. Hun gik et skridt tættere på. Studerede hende.

“Du kommer ikke til at få det, du forestiller dig,” sagde hun roligt. “Ikke et normalt liv. Ikke efter  alt det her.”

Aisha nikkede.

“Det ved jeg.”

En lille pause.

“Men det er stadig mit valg.”

Leyla trak vejret langsomt ind. Som om hun accepterede noget, hun ikke kunne ændre. Hun rakte hånden ud og strøg kort Aishas kind.

“Du er ikke den samme pige længere,” sagde hun.

Aisha rystede svagt på hovedet.

“Nej.”

“Og det bliver du heller ikke igen.”

“Nej.”

Der var ingen sorg i det. Bare erkendelse.

Leyla trak hånden til sig.

“Bliver du?” spurgte hun.

Aisha kiggede rundt i lejligheden. Sofaen. Lyset. Minderne.

Så tilbage på Leyla.

“Ja,” sagde hun stille. “Men ikke på samme måde.”

Det var dér, balancen skiftede.

Ikke et brud.

Ikke en flugt.

Men en forskydning.

Leyla nikkede langsomt.

“Så må vi finde ud af, hvad det betyder.”

Aisha trak vejret roligt. For første gang i lang tid føltes det ikke som om hun blev trukket i én  retning.

“Ja,” sagde hun.

Udenfor faldt sneen tungere nu. Lyset fra gadelamperne gjorde alt blødt og stille. Indenfor stod de to kvinder over for hinanden.

Ikke som før. Ikke som det, de havde været. Men som noget nyt. Noget ingen af dem endnu  helt forstod.

”måske, skal du også stoppe Leyla” sagde Aisha ”lad os stoppe, mens legen er god”. Sagde  hun med en lav, konstaterende stemme.

Et suk lød fra Leyla, hun vidste bedre, legen er knap så god, men hun vil ikke have råd fra en  (tidligere) ufaglært.

”husk at stå af før Roskilde søster”, sagde hun mens hun krammede leyla og kyssede hende  på panden ”Vi skal tilbage til Gud, vi skal søge om tilgivelse, lad os bede sammen, det er tid til  eftermiddagsbønnen”.
Historien fortsætter under reklamen

Leyla sagde intet, hun var splittet, men hun gik hen og bad, måske ville  hun mærke noget frelse ved bøn.