Jeg fandt en buttplug frem, som jeg fugtede med min mund, før jeg pressede den forbi hans lukkemuskel.

Forfatter: Lester Crest

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Vi fik vores gamle områder tilbage fra Tjekkoslovakiet. Karl-Friedrich var glad, men det var ikke kun gode nyheder. Drengen fra festen, som hed Wilhelm, mistede sin far i et trafikuheld, kort tid efter at vores land blev udvidet. Han var naturligvis utrøstelig, men Gretel tog ham til sig som sin egen søn.

Han savnede omsorg og de noget alternative kønsroller på den katolske kostskole, han havde gået på, gjorde at hans seksualitet var noget mærkeligt. Gretel fortalte at biskoppen, som havde arbejdet sammen med hr. Langdon, havde været protektor for flere kostskoler og børnehjem. Myndighederne havde nogle mistanker, men desværre var biskoppen ikke i landet, så man kunne ikke undersøge sagen mere.

Jeg følte ud fra festen at han virkede meget normalt, men da jeg nogle uger senere fik mulighed for at tale med ham alene, kunne jeg pludselig forstå, hvad problemet var. Jeg havde netop gjort rent på loftet, da jeg kom på mit kammer og opdagede Wilhelm rode i mit tøj. Han var meget flov. Jeg bad ham om at fortælle hvad han ville se. Der var ikke meget spændende over min BDM uniform. Men det var nu mit korset, der tiltrak hans opmærksomhed. Jeg tog tøjet af og lod ham røre ved det. Jeg kunne se på bulen i hans bukser, at det gjorde indtryk. Jeg spurgte om han havde set et korset før han kom til godset og han blev rød i ansigtet.

Langsomt fik jeg overtalt ham til at fortælle mig, hvad der skete på skolen. Det viste sig at ældre elever og enkelte ansatte tog sig friheder. Jeg krammede ham og sagde at det nok skulle gå. Han skulle ikke tilbage på kostskolen. Jeg kendte Gretel godt til, at det ville hun ikke have. Karl-Friedrich var kommet forbi for at besøge sin søster, da jeg fortalte hende om Wilhelm. Han sagde, at man måske skulle føje Wilhelm lidt. Det undrede mig.

En uge senere bad Gretel mig om at komme op i rummet, hvor rebene hang ned fra loftet. Gretel havde målt Wilhelm og nu fik han sit læderkorset, som var mage til det vi bar, samt matchende støvler og hætte. Korsettet blev strammet grundigt. Han kunne næsten ikke tale. Jeg kunne se at han fik rejsning og næsten pr. refleks gik jeg på knæ og tog hans lille lem i munden. Han nød den tur han gik og fik hurtig udløsning.

“Wilhelm, nu befrier jeg dig fra rebene, men jeg sætter manchetterne sammen på ryggen”, sagde Gretel. “Nu skal du høre betingelserne for at beholde det fine sæt tøj”. Gretel forklarede, at Wilhelm skulle arbejde på godset som tjenestekarl, men stå til rådighed for vi kvinder, når vi krævede det. Wilhelm nikkede ivrigt. Når han ikke gjorde sin pligt, måtte han godt bære korsettet, men under det normale tøj. Wilhelm nikkede glad. Det var hvad han havde brug for. “Godt, men du skal betjene mig nu”, sagde Gretel. Hun løftede op i kjolen og pressede hans hoved mod hendes skød. “Slik mig!”. Hun gestikulerede, at jeg skulle gå, hvilket jeg gjorde. Et stykke nede af gangen kunne jeg høre det hvin, der kom fra hende, da hun oplevede orgasmens sødme.

Nogle måneder senere kaldte Gretel på mig. Wilhelm havde klappet Hallmeier i numsen og jeg fik opgaven med at disciplinere ham. Der gik ikke lang tid, før han var spændt fast over bukken, kun iført korsettet, de lange støvler og hætten. Jeg fandt en pisk. “Skån mig”, sagde han, da så den. Det var som om at det var en rolle, han spillede. Hans bønner lød ikke ægte. Jeg fandt et bidsel, som han fik i munden. Jeg kærtegnede hans baller med pisken. Jeg fornemmede at han blev ophidset. Han fik i hvert fald rejsning.

Så svang jeg pisken og med al kraft fik jeg landet et slag på den ene balle, som efterlod røde streger. Han kom med et halvkvalt skrig. Så slog jeg lidt blødere. Jeg kunne se at rejsningen, som forsvandt efter det første slag, kom tilbage. “Hmm.hmmm”, kom det fra ham. Jeg tog bidslet ud.

“Tag mig!”, bønfaldt han mig. Jeg blev forvirret, men besluttede at føje ham. Han fik bidslet i munden og jeg fandt en buttplug frem, som jeg fugtede med min mund, før jeg pressede den forbi hans lukkemuskel. Han udstødte et grynt. Jeg fortsatte med at piske ham på ballerne. Jeg kunne se at det dryppede fra hans lille lem. Han var ikke langt fra at komme. Jeg fandt den mindste påspændingsdildo, vi havde og tog pluggen ud.

Han gryntede besværet, da jeg pressede den op i ham. Han var villig til at tage imod. Jeg pulede ham og hans krop sitrede, da han fik udløsning.

Jeg trak dildoen ud og satte pluggen tilbage. Jeg kunne se hvordan hans lukkemuskel klemte om den. Så jeg befriede ham fra bukken og gav ham ordre til at slikke mig, indtil jeg fik en orgasme.

Tiden gik for mig den næste tid med et mix mellem aktiviteterne i BDM og med arbejde på godset.

Snart efter hørte jeg at man ville sørge for at vi kunne få det stykke af Polen tilbage, som var stjålet fra os og som delte landet i 2. Desværre blev det til en krig.

Min tid ved BDM kom til en ende. Ret hurtigt blev jeg tilknyttet en antiluftskyts afdeling ved udmundingen af Elben, hvor jeg blev Flakhelferinnen. Stålhjelmen var tung og pludselig var det ikke den smukke BDM uniform jeg bar, men derimod en kedelig grøn uniform. Englænderne forsøgte at bombe området først i 1939, men vi gik sejrrigt ud af dette slag. Karl-Friedrich havde været i Polen. Kampagnen var gået godt. Nu var han blevet tilknyttet en hjemlig afdeling. Vi talte meget om, at næste sommer, når krigen var slut, så kunne vi rejse på ferie sammen.

Frankrig havde angrebet os lige efter vi invaderede Polen. De trængte nogle kilometer ind i vores land, men stoppede så pludselig og uventet. Derefter trak de sig tilbage. Var krigen allerede slut?

Men i starten af 1940 kom Karl-Friedrich pludselig forbi. Han havde skaffet orlov til mig fra luftvåbnet, fordi han havde en opgave for sikkerhedstjenesten, jeg skulle hjælpe med.

Jeg tænkte tilbage på min opgave som stuepige hos hr. Langdon. Hvem skulle jeg nu arbejde for? Til min store overraskelse indbefattede opgaven også, at Wilhelm skulle hjælpe til.

Vi sad i stuen sammen med Gretel og Karl-Friedrich, hvor han forklarede at en søn af en politiker fra et land mod nord var målet. Manden var noget privilegieblind og hans far, som var en indflydelsesrig minister, havde personligt grebet ind, da sønnen havde brugt en tjenestekarl.

Karl-Friedrich rettede blikket mod Wilhelm: “Vi har skaffet et lille hummer inde i Hamborg i områdets forlystelsesområde, hvor Gisela vil spille din søster og du skal lade dig sælge til sønnen” Han rømmede sig: “Oberst Luther synes ikke om planen, men grundet sønnens præferencer så vi ikke andre muligheder.”

Wilhelm nikkede. Karl-Friedrich kiggede på mig: “Er du også med?” Jeg nikkede. Jeg vil gøre alt for både Karl-Friedrich og landet.

Jeg fik endelig vist den dirndl med snørelukning, som jeg havde købt. Karl-Friedrich kiggede imponeret på min figur, som blev fremhævet med det korset, som jeg havde på under.

Gretel og Karl-Friedrich gik sammen om at lukke et nyt læderkorset, som de havde købt til Wilhelm. De måtte bruge lugtesalt og han skulle bruge et kvarter på at vænne sig til at være spændt så hårdt ind. Når han satte sig ned, kunne jeg se hvordan han blev besværet.

Vi fik udleveret nogle lange regnfrakker, hvorefter Karl-Friedrich kørte os ind til byen. Det var en af de mere tarvelige kvarterer. Som Karl-Friechrich forklarede os herskede der rester af den dekadance, som Berlin var kendt for i de sorte år efter at den store krig sluttede, hvor forhold mellem samme køn var blevet meget udbredt.

Hummeret var tarveligt, men lå lige over den kro, hvor vi skulle samle sønnen op. Der lå læderremme og manchetter fremme. Jeg kunne se, at Wilhelm fik sved på panden. Ville han bakke ud? Jeg lagde armen om hans skulder for at signalere at jeg støttede ham og han faldt lidt til ro.

Vi gik ned i baren. Wilhelm havde sin regnfrakke på, men jeg sad i min nye kjole. Folk kiggede på mig. Wilhelm knappede sin frakke lidt op, så man kunne se, at han havde et korset på. Så stoppede interessen for mig. Nu kunne de se at jeg bare var en ussel alfons, der solgte en dreng. Vi havde bestilt noget at drikke og sad der et stykke tid. Karl-Friedrich klædte om inden vi kørte fra godset og sad i baren i hans Lederhosen. Bare vi havde tid, så han kunne tage mig, tænkte jeg.

Han gav tegn, da en ung mand kom ind af døren. Den unge mand kiggede rundt. Først så han nærmest igennem mig, men så fik han øje på Wilhelm. Han bestilte 3 drinks og satte sig ned overfor os.

“Er det ikke et dejligt vejr?”, spurgte han.

“Det regner”, svarede jeg.

“Men regntøj er dejligt at have på”, sagde han og rakte hånden over bordet og lagde den på Wilhelms arm.

“Mon du ikke er mere interesseret i hvad der er inde under min brors frakke?”, sagde jeg og åbnede lidt mere for Wilhelms frakke, så han kunne få mere udsyn til Wilhelms korset.

“Man går lige til sagen”, konstaterede han.

“Vi gør det af nød, ikke af lyst”, sagde jeg og fortsatte “Vi skal også leve”

“Ja, det er en dyr kjole”, sagde han.

“Er du til forretning eller fornærmelser?”, spurgte jeg.

“Det kommer an på, hvad du tillader?”, svarede han

“Hvad du har lyst til, det er kun et spørgsmål om prisen”

Det gjorde ham meget interesseret. Vi drak ud. Wilhelm knappede sin frakke og vi gik ovenpå.

Oppe på værelset hjalp jeg Wilhelm af med frakken og gav ham hætten på. Den unge mand tog tøjet af og trak Wilhelm over til sengen. “Skal du sidde og se på?”, sagde han. “Vil du ikke se hvad jeg kan?”, spurgte jeg og bad ham hjælpe mig med kjolen. Han var nysgerrig og da jeg kort efter stod ved siden af Wilhelm i samme tøj som ham, forstod den unge mand at der var muligheder, men som han sagde måtte jeg gerne se på og hjælpe med at holde Wilhelm, men han var ikke interesseret i kvinder.

De lagde sig i sengen. Den unge mand ville have, at Wilhelm fik manchetter på og et bidsel i munden. “Hjemme på godset er det sådan at jeg vil have de unge stalddrenge”, sagde han. “Familien betaler, så de skal bare føje mig”. Han begyndte at lege med Wilhelms lille lem. “Den er så smuk”, sagde han. Jeg satte mig ved siden af og begyndte at lege med mig selv, når den unge mand ikke ville have mig med i legen.

“Bliver du liderlig af at jeg leger med din bror?”, spurgte han. Jeg sukkede og nikkede. Han rystede på hovedet og fokuserede på Wilhelm. Wilhelm havde fået rejsning. Han tog en dildo af mellemstørrelsen, som han først suttede på og derefter pressede op i Wilhelm. Wilhelm udstødte et grynt og han fik udløsning.

“Man er ikke dygtig til at holde sin udløsning tilbage”, sagde han. “Nu skal jeg lære dig nogle ting.” Han tog noget op af lommen. Det var et stykke læder. Han tog fat om Wilhelms slappe nosser og strammede læderstykket nosserne, så Wilhelms pung blev strakt ud og man kunne se hans kugler forneden. Wilhelm havde et angst blik i øjnene. Så fandt han en bred livrem frem, som han spændte om Wilhelms hals.

“Nu skader du ikke min bror”, sagde jeg.

“Se i min tegnebog og tag nogle flere penge”, sagde han. Skulle jeg stoppe ham? Men missionen og landets fremtid betød mere. Jeg tog nogle sedler ud. “Se”, sagde han til Wilhelm. “Det er hvad du er værd for hende!” Han tog fat i livremmen og trak i den, så livremmen blev strammet om Wilhelms hals. Wilhelm kom med nogle gurglende lyde. “Hjælp mig med at få ham op på maven.”, sagde han. Hans ben blev spredt ud, så der var fri adgang til hans ende. Manden havde fået rejsning. Han var, hvis jeg skal sige det meget veludstyret. Han pressede penisspidsen mod Wilhelms lukkemuskel og trak i livremmen. Wilhelm gryntede og gurglede. Han udstødte et halvkvalt skrig, da lukkemusklen gav efter og mandens lem gled ind. Manden stødte sin lem ind i Wilhelm med nogle hårde seje stød. Livremmen havde gnavet sig godt ind i Wilhelms hals og jeg kunne se hvordan hans tynde arme kæmpede for at komme fri fra manchetterne. Hvordan ville det ikke være at blive spiddet på den måde af Karl-Friedrichs lem?, tænkte jeg. Jeg blev våd forneden og begyndte at kærtegne mig til mens jeg betragtede den bizarre scene.

Wilhelms krop blev slap. Manden var ligeglad og stødte sin lem dybt ind i Wilhelm igen og igen. Mandens krop drev af sved og pludselig udstødte han et brøl. Han pumpede sine safter ind i Wilhelms forsvarsløse krop. Jeg kunne se at der også kom noget sprøjt fra Wilhelms lem, men ellers var nogle spasmer alt, hvad Wilhelm præsterede. I det samme gik døren op. Karl-Friedrich og to betjente kom ind. “Læg dem alle i håndjern”, sagde Karl-Friedrich.

Jeg var helt overrasket. Karl-Friedrich trak mig tæt ind til ham. “Det er et skuespil”, hviskede han. Betjentene lagde manden i håndjern uden at give ham tøj på. Karl-Friedrich befriede Wilhelm, som fik nogle lussinger, før han kom til bevidsthed igen. Han hostede og hakkede, da han fik bidslet ud af munden. En plug blev presset ind i hans mishandlede åbning, så lukkemusklen kunne falde til ro. Han fik regnfrakken på, som blev snøret tæt om hovedet, så man ikke kunne se læderhætten og så ellers håndjern på ryggen. En betjent så på mig med foragt. Han fandt en plug og bad en anden betjent om at holde mig fast, mens han pressede pluggen brutalt op i mig. Jeg skreg af smerte og overraskelse. Jeg kiggede over på Karl-Friedrich, som slog ud med armene. Betjentene var ikke en del af komplottet.

En dildo blev presset op i mig. Heldigvis var jeg våd. Et bælte og nogle læderremme sørgede for at dildoen og pluggen ikke kunne falde ud. Så fik jeg regnfrakken på, som også blev snøret tæt og hænderne låst fast med håndjern på ryggen. “De skal alle over til det hemmelige politi”, sagde Karl-Friedrich. “Øv, jeg ville godt have givet damen her en behandling”, sagde den ældste betjent. “At sælge sin bror på den måde.”

“Det er efter ordre fra oberst Luther”, sagde Karl-Friedrich. Betjentene slog fødderne sammen. Alene navnet Luther var frygtet i Hamborg. Ingen ønskede at forsvinde i en af de mange lejre.

Da vi kom frem til hovedkvarteret, blev vi placeret i et rum og fik håndjernene af. “Har du det godt efter omstændighederne?”, spurgte jeg Wilhelm. Han nikkede. “Jeg var et sted, hvor jeg aldrig havde været før”, sagde han. “Jeg var bange, men det var også som om at jeg ikke ville have det til at stoppe”. Han græd “Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg er sådan”, sagde han. Jeg lagde armen om ham og trøstede ham.

Døren gik op og Karl-Friedrich kom ind. “Første del af missionen er gået fint og de relevante personer i arrestantens hjemland er diskret blevet kontaktet, så nu kan I tage tilbage til godset og afvente nye ordrer.”

Vi kørte tilbage til godset, hvor Wilhelm blev lagt i seng og jeg fik tilbudt et glas vin af Gretel. Nogle dage gik uden nyt, hvorefter Karl-Friedrich kom ud på godset. Jeg skulle ind og være en del af den pression, som arrestantens familie skulle udsættes for.

Jeg gjorde mig klar ligesom den anden dag med et regnslag, som skjulte hvad jeg havde på. Vi kørte ind til hovedkvarteret, hvor jeg blev vist ned i kælderen i et særligt lokale. Der var kæder, som hang ned fra loftet og en gabestok, hvor man skulle lægge ned over en bænk.

Jeg tog regnslaget af. Karl-Friedrich havde lagt en stor påspændingsdildo frem til mig. Det var en dobbeltdildo. Jeg gjorde den ene ende våd og førte den op i mig. Den var godt nok stor, tænkte jeg, da jeg spændte læderremmene og så var den hvid. Karl-Friedrich kom ind med arrestanten og han blev anbragt i gabestokken. Han havde en læderhætte på, så han kunne intet se. Hans hænder var fikseret på ryggen med svære lædermanchetter, som var forbundet med et bredt bælte om livet. Ellers var han nøgen. Jeg gik hen gabestokken. Hans mund var i skridthøjde og jeg kunne se at der var åbninger i hætten til både mund og øjne, men at læderstykker var spændt på hætten, så han intet kunne se og heller ikke tale.

Jeg tog læderstykket ved munden af og opdagede at der på indersiden var en slags kunstig penis. Den havde han været nødt til at have i munden hele tiden. Inden Karl-Friedrich gik op for at modtage gæster, der skulle besøge arrestanten, så sagde han at jeg ikke skulle holde mig tilbage.

“Hvor er jeg?”, sagde arrestanten, da den kunstige penis var fjernet fra hans mund og han lige havde fået samlet sig.

“Jeg har en overraskelse til dig”, sagde jeg og fjernede stykket, som dækkede for hans øjne.

“Dig?” Han kiggede med vantro på mig. Han kendte mig kun som Wilhelms alfons dvs. en grådig søster, der solgte sin bror til mænd.

Så fik han øje på den store påspændingsdildo. “NEJ!”, råbte han.

“Jo, du ved hvor den skal hen, så du må hellere fugte den, så jeg ikke sprætter dig helt op.”. Han kæmpede mig remmene, som holdt ham fastspændt til gabestokken, men opgav og lod mig føre dildoen ind i hans mund.

Da jeg var tilfreds, trak jeg dildoen ud igen og satte læderstykket med den kunstige penis ind i hans mund og spændte læderstykket, så han ikke kunne spytte det ud. Jeg kunne se at hans øjne blev fugtige. Nu var han ikke så overlegen mere, tænkte jeg.

Jeg gik om bag ham og begyndte at presse dildoen mod hans lukkemuskel. Han gryntede klagende, men jeg gav ikke op. Ind skulle den uanset hvad der skete.

Pludselig gav lukkemusklen efter, og han udstødte et halvkvalt skrig. Jeg skulle lige have luft, før jeg fortsatte.

Så begyndte jeg at støde dildoen ind i ham. Først langsomt, så hurtigere og hurtigere. Det føltes helt rart, når den dildo, jeg havde op i mig, reagerede på mine stød.
Døren gik op. Karl-Friedrich og en mand i jakkesæt kom ind. “Som du ser, er sønnike takket være sine handlinger havnet i noget af en hovedpine.” “En af vores specialister er ved at lære ham noget opdragelse, men vi kommer ikke ud over en tur i retten.”

“Gode gud”, sagde manden “Hvad skal jeg sige til ministeren?” Han prøvede at få vejret, stærkt chokeret over synet af mig, som gennempulede arrestanten.

“Du kan sige til ham, at det er alvorlige lovovertrædelser, som sønnike har lavet.” Han gik hen til en anden dør og åbnede den, så man lige akkurat kunne se den maskine, vi kalder fallbeil. Manden i jakkesættet gøs.

“Er det virkelig nødvendigt?”, spurgte han.

“Ikke nødvendigvis”, sagde Karl-Friedrich: “Vi kunne glemme det, men så skal vi lave en aftale.”

“Ministeren er parat, hvis det kan holdes diskret”, svarede han.

“Jeg regnede med, at hans søn betød meget for ham”, sagde Karl-Friedrich. “Men det er mig bekendt ikke første gang at han har haft gang i unge knægte, så nu vil specialisten gøre sit arbejde færdig i håbet om at han vil lære noget”

Jeg stødte dildoen helt i bund og kunne se at arrestantens væsker løb ud af ham, mens han gryntede klagende. Jeg sank sammen over ham, før jeg trak dildoen ud igen. Den var rød af blod på spidsen.

Manden i jakkesæt var synligt udtilpas og måtte støttes af Karl-Friedrich. “Vi har vist en aftale, så du må hellere skynde dig hjem og få ministeren til arbejdsbordet, for vores specialist vil besøge sønnike hver dag indtil alt er underskrevet!”

Gæsten kunne ikke komme ud af lokalet hurtigt nok og forlod lokalet sammen med Karl-Friedrich. Jeg fandt en stor buttplug, som jeg maste op i ham. Han kom med et højt suk, da lukkemusklen kunne klemme om det smalle stykke.

En halv time senere kom Karl-Friedrich og hentede mig. Vi lod arrestanten ligge i gabestokken, mens jeg fik lov til at se apparatet inde ved siden af. Et virkelig effektivt værktøj, tænkte jeg, men også gruopvækkende.

Vi kørte tilbage til godset, da jeg fik regnslaget på. Karl-Friedrich rejste til Rostock for at fortsætte forhandlingerne. Jeg hørte ikke mere til sagen med den unge mand, før Karl-Friedrich kom ud til godset og fortalte at vores styrker var på vej til Norge fordi England og Frankrig havde planlagt en invasion, men planerne til “Plan R 4”, som operationen hed, havde vores spioner fået fat på, så de tog initiativ først. For at operationen skulle gå glat, havde det været af yderst vigtighed, at vores tropper ikke brugte uger på at besejre vores lille naboland mod nord, men bare kunne sejle forbi. Bortset fra et par timers kamp grundet dårlig kommunikation i nabolandet mellem styret og tropperne, var det gået uden problemer. Vores tropper kunne sejle helt ind landets hovedstad uden modstand, og aftalen med den unge mands far gjorde, at landet ville styre sig selv i samarbejde med os. Mange liv var blevet sparet takket være Wilhelms offer.
Historien fortsætter under reklamen

Det krævede en fejring. Hvad jeg ikke vidste var at opgaven også betød, at jeg måtte rejse fra godset i et stykke tid.