“Nej far, du bliver ikke sluppet fri lige foreløbig. Nu skal du først ligge her og kigge på at de her kvinder giver mig det …

Forfatter: Hyp
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Overgreb

“Please, Gitte, jeg har ingen andre steder at gå hen!” Emma gentager sig selv ude i døråbningen. “Jamen, selvfølgelig Emma, kom indenfor og fortæl mig hvad det er der sker.” får Gitte tøvende fremstammet.

Inde i stuen går vi i vild panik. Sanne hopper af Sille og kaster sig over ridebukser og t-shirt. Sille og jeg river dildoerne ud af vores numser med en svuppende lyd, springer op fra sovesofaen og hen til kommode-tingen hvor vores tøj ligger. Vi satser selvfølgelig på at Gitte vil holde Emma ude i køkkenet, men man ved aldrig, det her er helt uventet og mystisk. Mens vi kegler rundt med trusser og t-shirts hører vi Gitte og Emma komme ind i køkkenet. “Emma, slap nu helt af, og fortæl mig hvad det er der er galt.” siger Gitte, i et beroligende tonefald som helt tydeligt er påtaget. Emma tøver nogle sekunder. Så stammer hun “Det er.. min far.. han har forsøgt at… tage mig.. igen..”.

“Din far?!” udbryder Gitte overrasket. “IGEN?” siger Sille og stikker hovedet ud i køkkenet selvom hun stadig står i trusser og t-shirt. Øjeblikket efter er vi derude alle fem. “Siger du at han allerede har.. taget.. dig før?” fortsætter Sille. Emma står midt i køkkenet, hun er i løbetøj, sorte tights med en lille smule glans, en tætsiddende hvid løbetrøje som tydeligt viser brysternes runding. Jeg når lige at tænke at hun er endnu mere lækker som løber end som rytter. Men hun er tydeligvis rystet, hendes krop skælver svagt, hendes læber bæver.

“Ja..” får hun fremstammet efter nogle sekunder. “Sille, kan du huske forleden da vi legede med dobbeltdildoen, og du spurgte om jeg stadig havde min mødom? Fordi du var bange for at det måske ville gøre ondt.” “Jah?” mumler Sille. “Og jeg sagde at jeg allerede havde taget den med et stearinlys. Men det var løgn. Det var.. ham der gjorde det. Og han spurgte ikke om det gjorde ondt!” Emmas stemme skælver og knækker sammen da hun siger det. Jeg kan se tårerne trille ned over hendes kinder.

En helt forkert og mærkelig tanke ryger pludselig igennem mit hoved. “Emma, er det derfor at du.. at du er..”. Jeg går i stå, kan ikke fuldføre sætningen, men heller ikke slippe tanken. Emma gætter hvad jeg mener. “At jeg er til kvinder? Nej! Det har ikke noget med det at gøre. Det skete først her for nylig, efter at vi havde været sammen første gang.” Sille og jeg ser overrasket på hinanden. Hvordan h… har vi kunnet være så intimt og intenst sammen med hende som vi har uden at opdage at hun lige var blevet misbrugt af sin far?

“Emma! Sæt dig ned og fortæl os det hele fra begyndelsen!” Det er Gitte der er ved at få samling på sig selv. “Du kan stole på os, vi er bag dig, hundrede procent.” “Tak!” siger Emma og synker tungt ned på en køkkenstol. Så begynder hun at fortælle, langsomt, tøvende. “Altså, min far.. han.. og jeg, men mest han.. har jo altid joket frækt og intimt og groft, på en måde der egentlig ikke ville være… i orden, hvis det havde været en anden mand. Men han var jo min far, som jeg stolede på, så jeg tænkte bare det var sjovt, på den lidt corny morfar-agtige måde. Egentlig synes jeg altid vi har haft et godt og tæt forhold, og jeg har aldrig været bange for ham på den måde. Eller på andre måder.”

“Men da jeg så havde været sammen med jer to, så begyndte jeg også at se mig selv på en ny måde. Jeg tænkte over hvordan mit tøj sad, om det fremhævede mine kurver. Og jeg tænkte over hvordan jeg bevægede mig, hvordan jeg sad, stod og gik. Ikke bare når jeg var sammen med jer, men hele tiden. Jeg ved ikke om I kender det.. men alt bliver bare lidt anderledes når man begynder at opfatte sig selv som et seksuelt væsen.”

Sille og jeg nikker tøvende, jeg ved ikke helt med Sille, men jeg kan faktisk godt genkende det der, selvom jeg måske ikke har været så bevidst om det. “Og på en eller anden måde tror jeg han opfangede det, og blev.. tændt.. eller jeg ved ikke hvad… En eftermiddag da jeg kom ud fra badeværelset helt uden tøj på, kommenterede han hvor lækker jeg var. Og jeg smilede og tog det som en kompliment. Og så følte han på min bagdel, og det var jo egentlig forkert og over stregen, men jeg tænkte stadig at det var OK når det nu bare var min far. Men så begyndte han at røre mere og mere ved mig, over det hele, og på et tidspunkt var det jo helt klart for meget, men det skete så glidende og gradvist at jeg ikke fandt ud af at få sagt fra i tide. Og til sidst trak han mig ind på mit værelse, og væltede mig om på sengen og.. tog mig!”

“Voldtog dig!” siger Sille hårdt. “Ja..” svarer Emma, “..han.. voldtog mig.” Det er tydeligt at hun mener det, men har svært ved at udtale ordet. “Det var det han gjorde, for jeg tryglede ham om at stoppe, men han blev bare ved. Bagefter klappede han mig på kinden og sagde at det var vores lille hemmelighed. Og jeg forsøgte at smile igen og være nogenlunde fattet selvom jeg allerede var ved at gå i opløsning indvendigt.” Hendes stemme knækker over igen, der er stille i køkkenet i nogen sekunder, mens vi venter på om hun vil sige mere.

“Anmeldte du ham så?” spørger Sanne til sidst. “Nej..” siger Emma. “Og det fortryder jeg nu, for så kunne jeg jo have.. bevist noget. Men dengang.. altså jeg kunne slet ikke overskue det. Bare at skulle igennem sådan en.. undersøgelse.. og hvad ville det betyde for min far, for vores familie, hvad ville mine venner tænke, alt muligt. Der gik nogen dage hvor jeg følte at jeg var gået i tusind stykker. Men så fandt jeg på en udvej som faktisk virkede lidt for mig. Jeg besluttede mig for at det simpelthen ikke var sket. Det måtte ikke være sket. Hvis ingen vidste noget om det, så fandtes det på en måde ikke. Og det måtte aldrig ske. Jeg begyndte at undgå ham, at klæde mig usexet, at tage tøj på inde på badeværelset i stedet for at rende nøgen ud i huset. Og jeg begyndte at tænke over hvornår og hvordan jeg kunne hitte ud af at flytte hjemmefra. Og i et stykke tid følte jeg faktisk at det ville fungere for mig, og at jeg ville komme videre med mit liv.”

“Og så skete det igen?” spørger jeg. “Nu, idag?” “Ja!” svarer Emma. “Men på en anden måde. Og det lykkedes ikke for ham denne gang.” Det er selvfølgelig en lettelse, men min matematiker-hjerne kan ikke lade være med at tænke at vi så heller ikke kan bevise noget mod ham denne gang.

“Hvad skete der da?” spørger Gitte. “Jo, jeg var kommet hjem fra skol.. gymnasiet, og havde sat mig ind på mit værelse, og åbnet op for vores frække chat på Facebook.” Hun kigger på Sille og mig idet hun siger det. “Men så kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde en løbe-aftale med to andre piger fra klassen. Så på med løbetøjet og ud af døren i en helvedes fart og den der chat fik bare lov til at stå og blinke på skærmen. Og da jeg kom hjem.. så havde min far været inde på mit værelse, og han havde set den og læst den.”

Fuuuck, tænker jeg. Vores frække chat handler ikke kun om de ting vi går og laver med hinanden, der kører også nogle fantasier som vi måske ikke lige har tænkt os at realisere, og som heller ikke ville være helt enkle at udføre i praksis. Guderne må vide hvad farmand har tænkt da han så det?

Emma samler sig, og fortsætter sin historie. “Han var helt oppe at køre, rablede usammenhængende om at han godt vidste hvad der foregik ude på hestegården, og nu skulle han satme lære mig at sætte pris på et ordentligt mandfolk. Det var nærmest som om han følte sig fornærmet, på sine egne eller sit køns vegne, jeg ved ikke rigtig. Og så tog han uden videre fat i mig og trak mig ind på mit værelse, og begyndte at trække mine tights ned. Men denne gang vidste jeg jo hvad der ville komme, så jeg fik med det samme sat et knæ i skridtet på ham, desværre ikke så hårdt, men nok til at det gav mig nogle sekunder, som jeg brugte til at stikke ud ad havedøren. Jeg havde heldigvis ikke nået at få skoene af. Jeg løb over græsset, gennem hækken og ind i skoven bagved. Han var efter mig, men jeg fik hurtigt rystet ham af inde mellem træerne, for han havde ikke sko på. Men derefter vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvor jeg skulle gå hen. Jeg havde ikke fået min telefon med mig, jeg vidste ikke hvordan mine veninder og deres forældre ville reagere, min familie bor ikke i nærheden. Og så tænkte jeg på jer to – Anna og Sille. Det gik pludselig op for mig at jeg stolede et hundrede procent på jer. Så jeg skiftevis gik og løb hele vejen herud, og bankede på nede hos Sille, men der blev ikke åbnet. Så så jeg at der var trukket for i stuehuset, men jeg kunne kigge ind under et af gardinerne, og se at I var der. Og så gik jeg om og bankede på.”

Igen er der tavshed i nogle sekunder. Vi skal alle fire have fordøjet tanken om at Emma så hvad vi havde gang i lige før hun bankede på. Mon hun stadig stoler på os? Det er Gitte der først får taget sig sammen. “Emma, du kan regne med os alle fire, et hundrede og ti procent! Hvis du vil kan du flytte ind her, lige med det samme, vi har allerede et værelse der står tomt. Og så bliver du bare boende lige så længe som du vil, og får samling på dig selv!”. “Og så skal vi have meldt din far til politiet!” tilføjer Sanne. “Denne gang skal han ikke slippe fri. Det kan godt være at vi ikke kan bevise noget i sidste ende. Men det er vigtigt for at du kommer videre. Og for at han ikke kan hive dig tilbage igen.”

Emmas ansigt er et virvar af følelser, taknemmelighed, forvirring, ubeslutsomhed. Jeg ved ikke helt om det er rigtigt af Sanne at køre så hårdt på. En politianmeldelse uden håndfaste beviser kan vel godt give bagslag, hvis ikke juridisk så i forhold til familien. Der er i hvert fald nogle ting at overveje. Jeg skal lige til at sige noget udglattende og beroligende da jeg får øje på Gitte. Hun stirrer stift mod køkkenvinduet med opspilede øjne, jeg følger hendes blik og ser en mands ansigt trykke sig mod ruden! Et ansigt forvredet af raseri. Selvom jeg aldrig har mødt Emmas far er jeg ikke et millisekund i tvivl om at det er ham!

Grrrrl power!

“Shit!” Sanne reagerer først, springer ud i entreen, og knalder slåen for døren. Sekundet efter hamrer han løs på ydersiden med knyttede næver. “Luk mig ind for helvede, perverse møgkællinger!” råber han. “I skal holde fingrene fra min datter!” Han råber og hamrer på døren i nogle sekunder endnu, så bliver der stille og jeg når lige at tænke om han allerede har givet op på det. Men så lyder der et gigantisk brag, døren flyver op og knalder ind i hovedet på Sanne som tumler bagover, han har simpelthen taget tilløb og slået den ind! Og nu braser han ud i køkkenet, og råber “Emma! Du kommer med mig lige nu. Og I kællinger holder fingrene fra os!”

Han er kommet et par skridt indenfor døren til køkkenet, jeg står skråt til højre for ham, og jeg mærker gamle tillærte reflekser tage over. Justerer helt automatisk armenes og benenes stilling, finder balancepunktet. “Knep dig selv, fiskefjæs!” siger jeg, højt og bestemt. Hans hoved drejer sig over mod mig i et ryk, lige i tide til at møde min fodsål. Den rammer rent på næsen, næsten for rent. Hans hoved hvirvler bagud, han mister balancen, hovedet knalder ind i køkkenvæggen med en dump ubehagelig lyd, og han glider ned og synker sammen på gulvet med en svag jamren.

“Shit!” udbryder Sanne igen, idet hun fortumlet dukker frem i døråbningen. Gitte forsvinder ind i stuen som lyn og torden. Sille kigger måbende på mig. “Hvordan fanden gjorde du det?” “Jeg var regionsmester som 16-årig. Men jeg er rusten. Jeg tror måske jeg er kommet til at brække hans næse.” Jeg er heller ikke så glad for den lyd det gav da hans hoved ramte væggen, en hjernerystelse virker ikke helt urealistisk.

Gitte kommer tilbage i køkkenet, i hånden har hun blankt metal, fire håndjern sat sammen med kæder i et X. “Hurtigt, inden han kommer op igen!” siger hun, går på hug og vrider ham om på maven. Han jamrer svagt, men jeg fornemmer at han allerede er på vej tilbage. Gitte slår et jern om hans ene håndled, tvinger hans arme sammen, og får smækket det andet jern på. Nu begynder han spagt at protestere og røre på sig.

Gitte og Sanne får ved fælles hjælp bøjet hans ben op over ryggen, Sille har opfattet hvad de har for, smækker hurtigt og fermt de sidste to jern om hans ankler. Det er i sidste øjeblik, han begynder at vride sig hårdt i lænkerne nu, men han er svinebundet bagom ryggen, og der er ikke noget han kan gøre ved det.

“Slip mig fri for helvede!” råber han ud i køkkenet. “Det her har I ikke lov til. Jeg går til politiet!” “Det er os der går til politiet!” svarer Gitte hårdt. “Og det bliver nok ikke så rart for dig, efter hvad du har gjort mod Emma!” “Jeg har ikke gjort en skid, tøsen er fuld af løgn!” brøler han og ruller frem og tilbage på gulvet.

Sanne, Sille og jeg ser tvivlrådigt på hinanden, hver for sig forsøger vi at gøre regnebrættet op. Emma siger han har voldtaget og forsøgt at voldtage hende, men det er påstand mod påstand. Hoveddøren er rigtignok slået ind, på den anden side er vi fem mod en, og det er ham der ligger i lænker med en brækket næse. Det er ikke helt til at forudse hvordan politiet vil opfatte den her situation hvis vi ringer.

Uvilkårligt kigger vi alle hen på Emma. Det er trods alt hendes far, og vores uudtalte forventning er at hun må mene et eller andet om sagen. Idet jeg drejer hovedet forventer jeg at se hende i granatchok. Men hun virker fattet, sammenbidt, ser ned på sin far med et blik der udstråler intenst had. Et eller andet er faldet på plads i hende lige her og nu, om det er godt eller skidt kan jeg ikke rigtig vurdere. Men det er. “Bær ham ind i stuen! Læg ham op på spisebordet!” Hun taler hurtigt, bestemt, kommanderende, der er ingen tvivl om at hun ved hvad hun vil.

Showtime

Gitte, Sanne, Sille og jeg tager fat på opgaven, løfter i arme og ben, han er tung, og det bliver ikke nemmere af at han protesterer og vrider sig. Men det går. Med hiv og sving får vi ham op på det solide spisebord med hovedet vendt mod sofagruppen, trækker stolene til side så han ikke har noget at gribe i. Han vrider sig lidt frem og tilbage men falder så til ro. Et fald ned på stuegulvet ville trods alt ikke være så rart for ham.

Emma stiller sig foran ham, kigger på ham med sammenknebne øjne. “Emma for helvede, få dem nu til at slippe mig fri!” trygler han. Men Emma er iskold. “Nej far, du bliver ikke sluppet fri lige foreløbig. Nu skal du først ligge her på bordet og kigge på at de her kvinder giver mig det som du aldrig nogensinde vil kunne give mig. Og du skal kigge godt efter, for det bliver noget af det sidste vi to kommer til at se til hinanden, nogensinde!” Hun taler fast, roligt, beslutsomt. I nogle sekunder bliver hendes far faktisk mundlam. Emma kigger over på mig. “Anna,” siger hun, “vil du starte med at klæde mig af?”

Det går omsider op for mig hvad hun har for. Sovesofaens flade byder sig stadig til. Emma plejer at sige at Sille og jeg er et ‘good-cop bad-cop’ par. Jeg er den tålmodige og følsomme, der kan lave langtrukne forspil og bringe Emma tæt på en orgasme bare med fingerspidserne, Sille er den vilde og kontante. Jeg synes det er urimeligt, for Sille kan være super følsom og tålmodig overfor mig, men det er nok rigtigt at det er de roller vi har taget i vores lille trekant. Derfor bliver det mig der skal lægge for.

Vi stiller os over for hinanden foran sovesofaen. Emmas far råber, skriger og kommanderer i baggrunden. “Ignorér ham!” siger hun bare. Så taler vi ikke mere om det. Jeg rækker armene om hende, lader hænderne glide blidt ned over hendes ryg og op igen, kæler forsigtigt for hendes nakke. Og jeg mærker at hun slapper af, tvinger sig selv til at gå ind i situationen, som om vi bare var os tre i Silles seng, og ikke havde en rasende farmand liggende to meter fra os.

Jeg drejer hende blidt rundt, trækker trøjen af hende, blotter hendes fine hvide ryg med det elegante svaj. Jeg løsner sports-bh’en, lader den falde på gulvet, omslutter blidt og fast hendes bryster, ælter dem forsigtigt, tålmodigt, som den allerførste gang under bruseren i Silles badeværelse. Og jeg mærker hvordan hun langsomt bliver mere og mere ophidset.

“Læg dig ned på maven.” siger jeg blidt, og et øjeblik efter nyder jeg synet af hendes faste runde numse i de glinsende tights. Jeg lader fingrene glide blidt ned ad hendes ben, hele vejen ned, tager sko og sokker af hende, og begynder at kærtegne hende under fodsålerne. For nylig fandt vi lidt ved et tilfælde ud af at det ophidser hende helt vildt. Det er en ret speciel og intim ting at vide om et andet menneske, og jeg kan ikke lade være med at kigge over på hendes far med et udtryk der siger noget i retning af ‘Se! Det her vidste du ikke om din datter, men det ved jeg!’.

Jeg kæler og kildrer hendes fodsåler indtil hele hendes krop sitrer, og jeg kan høre hendes åndedræt over faderens eder og forbandelser der stadig kører som en grotesk baggrundsmusik. Og så lader jeg igen hænderne glide opefter, op og kærtegne hendes runde numse, jeg skræller tight’sene og trusserne af hende og kærtegner den noget mere, blidt, pirrende, med fingerspidserne. Da det er nok vender hun sig selv om på maven, og spreder benene ud. Jeg sætter mig på knæ, lader tungen spille omkring hendes skamlæber, og så længere ind. Snart kommer fingrene også med. Det er simpelt og lige ud ad landevejen, jeg har ikke behov for at være sofistikeret, jeg ved hvad jeg kan med mine fingre og min tunge.

Hun skælver, mere og mere ophidset, stønner. “Ja, Anna. Åååh, ja! Mere! Mere!”. Hun plejer ikke at have behov for den slags, det er spil for galleriet, eller rettere for hendes far, men hendes ophidselse er rigtig nok, hun er meget tæt på. Jeg fører en finger op i hendes numse, forsigtigt længere og længere op, da den når helt i bund kan hun ikke længere holde sig, men kommer i en eksplosion, med et højt skrig.

Da den klinger af trækker jeg mig forsigtigt tilbage, lader tungen spille op ad hendes lår, fingrene glider ned ad hendes velformede lægge, og begynder igen at kærtegne fodsålerne. Hun sukker, og nyder orgasmens dejlige efterspil. Så kigger hun op mod Sille, som betragter os intenst, og vinker hende ned til sig.

Jeg rejser mig op, overlader scenen til Sille. Hun drejer Emma rundt på sengen, og lægger sig overfor hende, fletter sine ben rundt om hende, skubber sit skød op mod Emmas skød. De begynder at gnubbe deres klitter mod hinanden. Det gode ved den stilling er at Sille kan få en hånd under hver af Emmas fødder, og samtidig stimulere hende for fuld skrue med sin egen klit. Desuden ligger hele Emmas krop åben.

Jeg sætter mig på knæ oppe ved hendes hoved, og fortsætter mine kærtegn, stadig blidt med fingerspidserne, overalt op og ned ad hendes torso, imens hendes og Silles kopuleren bliver vildere og vildere. Da jeg mærker Emma nærme sig bøjer jeg mig frem, tager hendes ene brystvorte mellem mine læber, sutter hårdt på den, hun er tæt på, og så kommer hun! Hendes anden orgasme er som altid langtrukken og inderlig, og da den er færdig ved vi at vi skal give hende ro, og lade lykkefølelsen sive uforstyrret igennem hendes krop. I det hele taget kender vi Emma utrolig godt efterhånden, på en måde som hendes far aldrig vil komme til!

Efter et stykke tid kigger Emma op på Gitte og Sanne, gør et forsigtigt inviterende kast med hovedet. De to kigger på hinanden et par sekunder. Så roder Sanne igen i en skuffe, og jeg begynder at overveje om de to kvinder overhovedet har nogle normale skuffe-ting i deres skuffer, altså damaskduge og sådan noget? Sanne kommer op med tre ovale vibratorer, de læner sig ind over Emma og sætter den ene op i hende. Den begynder sit arbejde med en snurren, og Emma stønner sagte, allerede ophidset på ny.

De to andre vibratorer kommer op i Gitte og Sanne. Og så kaster de sig over Emma, omfavner hende fra hver deres side, Gitte kærtegner hendes bagdel, først blidt, så fast og kontant, Sanne ælter hendes bryster, Emma stønner, Gitte og Sanne er også meget ophidsede.

De tre tøser vælter rundt på sovesofaen i en tæt svedig klump, kæler, gramser, slikker, sutter og bider, mens vibratorerne kører løs i deres fisser. Sille og jeg ser fascineret på, til sidst kan vi ikke holde os længere vi må ind i kampen! Vi vælter alle fem rundt på sovesofaen, Sanne er den første der går, med en dyb vedvarende jamren, kort efter kommer Emmas tredjeorgasme som vanen tro er en serie af små pulserende eksplosioner.

Sille og jeg finder sammen på ny, klemt op på siden mod sofaryggen i en intens 69’er. Jeg troede faktisk ikke der var flere orgasmer i os i aften. Men da Gitte til sidst kommer i en gigantisk eksplosion, skriger sin ekstase ud i stuen, og sprøjter voldsomt op og ned ad Emmas ben, så griber bølgen også fat i os, og vi stønner en intens og fuldstændig simultan orgasme frem, og klasker til sidst udmattede sammen i et tæt favntag.

Omsider er vi i mål, og ligger alle slappe og fuldstændig veltilfredse på sofaen. Og nu begynder vi igen at lægge mærke til Emmas far. Han råber ikke længere, hans stemme er blevet til en tynd, jamrende besværgelse. “Jeg slår jer ihjel, fucking møgkællinger, jeg slår jer fandme ihjel.” og mere i den dur. Det virker ikke særlig truende, snarere ynkeligt, som om han forgæves prøver at suge en form for kraft fra voldsfantasierne. Et øjeblik spekulerer jeg på om han mon er gået helt fra forstanden af den ydmygelse han lige har været udsat for? Så rejser Gitte sig langsomt op, og stiller sig over for ham.

Aftale

“Nu skal du høre her!” siger hun, uanfægtet af hans kontinuerlige jamren. “Emma flytter ind til os her og nu. Det er noget hun meget gerne vil. Vi henter hendes ting imorgen, og vi får ikke nogen problemer med dig. For hvis vi gør, så går vi til politiet. Det kan godt være vi ikke kan bevise noget, men det kan du jo heller ikke. Den næse kunne være brækket på så mange måder. Og en politisag ville ikke se så godt ud for dig, vel? Og i det hele taget forventer vi ikke at høre noget brok fra dig fremover. Hvis du ikke er bange for politiet, dann haben wir andere metoden. Sanne og jeg kender en hel del homoer der har det meget svært med typer som dig. De er veltrænede, de har masser af lækkert udstyr, og de er ikke alle sammen kvinder.”

Idet hun siger det aner jeg et glimt af frygt i hans øjne, heteromandes instinktive og irrationelle frygt for homo-mændene, hvis tilstedeværelse forvandler voldtægt fra et privilegium til en trussel. Simple as that! Sanne har igen-igen været nede i en skuffe, og står nu med en tyk læderpisk i hænderne, mindst et par meter lang, og med en kraftig og brutalt udseende snert. Sille og jeg kigger tvivlrådigt på hinanden. Hvad fanden bruger de den til? Det var måske meget godt at vores ridetime blev afbrudt i tide. “Tag nu for eksempel denne her!” siger Sanne, og overtager Gittes monolog. “Den er jo fræk og lækker hvis man bruger den rigtigt. Men man kunne også komme til at bruge den forkert!”

Hun smider en lille sofapude op midt på sofabordet mens hun siger det. Så løfter hun pisken, og lægger hele sin kraft og vægt i slaget. Smældet lyder højt og skræmmende i stuen. En stor flænge åbner sig i puden, små stykker fyld falder ud til siden. Næste slag er lige så kraftfuldt og rammer oven i det første med en utrolig præcision. Fyldet fra puden hvirvler rundt i luften. Sanne ruller roligt pisken sammen igen. Der er ingen grund til at artikulere truslen yderligere. Gitte stirrer fast på Emmas far. “Aftale?” spørger hun. Han ryster svagt på hovedet, et øjeblik tænker jeg at vi aldrig kommer ud af den her situation, men så fremstammer han spagt, næsten uhørligt: “Aftale!”.

Gitte går om på siden af han, og låser lænkerne op. “Godt. Du er fri. Forsvind fra vores grund, og vis dig ikke igen.” Han rejser sig forsigtigt, gnider sine ømme håndled, støtter sig til bordkanten. Han kigger bedende på sin datter en sidste gang. “Emma…” siger han spagt. Emma ryster bare på hovedet. Så lader han blikket glide rundt i stuen igen, vurderer situationen. Sanne står stadig med den lange pisk, hun lader den folde sig ud igen, snerten rammer stuegulvet med en dump, truende lyd. Sille står med et kosteskaft, hvor hun så end har fundet det. Jeg er tilbage i min udgangsstilling. Og han har allerede brækket næsen en gang. Han indser det er håbløst, og lusker hovedrystende ud af stuen, ud på gårdspladsen. Vi står tavse indtil vi hører hans bil starte og køre ned ad grusvejen.

“Tror du han holder ord? Eller får vi problemer med ham?” Det er Gitte der spørger. Vi står alle fire og kigger på Emma. “Det er svært at sige hundrede procent, men jeg tror han holder sig i skindet. En politisag ville være rigtig skidt for hans firma, selv hvis han går fri. Og desuden er han bange for jeres vilde og rasende bøssevenner!” Gitte smiler skævt.

“Det var nu nok lidt store ord! Jeg er ikke sikker på vi kender nogen der ville være med på den slags rockermetoder.” “Det er ikke så vigtigt.” svarer Emma. “Det afgørende er at han tror på det. Han har altid været lidt.. skal vi sige berøringsangst.. overfor homoseksualitet, især den mandlige.”

Hun kigger rundt på os. “I skal altså have tusind tak for det her, alle fire! Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer!” “Det er helt OK!” svarer Sanne hurtigt. “Vi gjorde det eneste der var at gøre, så lad os ikke snakke mere om det. Jeg tror du trænger til at falde ned og få en god nats søvn. Lad mig vise dig dit værelse.” Emma kigger undersøgende på hende. “Mener I det? At jeg bare sådan kan flytte ind hos jer? Altså, jeg kan jo ikke betale husleje eller sådan noget.” “Det gør ikke noget.” svarer Sanne. “Du kan nok hjælpe os lidt i huset. Du ved, gå til hånde med det mest nødvendige, og sådan.” Hun klapper Emma blidt i numsen da hun siger det. Emma smiler. Det er første gang i lang tid at jeg har set hende smile.

Epilog – fem frække frøkener

“Hvad var det egentlig du ville vise mig?” Sille og jeg står trætte og stadig lidt fortumlede ude på gårdspladsen. En klar fuldmåne skinner ned over os. Ligesom den første nat. Vi skal egentlig bare på hovedet i seng, men mine tanker vender tilbage til Silles bemærkning da vi stod samme sted i eftermiddags, før det hele begyndte. “Jo, kom med herom!” siger Sille.

Vi går bag om huset, og Sille peger stolt på en lille Honda der holder parkeret tæt op ad muren. “En bil?” spørger jeg forvirret. “Ja! Jeg har lige købt den. Til dig. Til os. Så kan du køre ind til byen på ingen tid. Hvis du altså har lyst til at flytte sammen med mig her på gården.”

Jeg er helt overvældet. Sille har simpelthen købt en bil for at få mig til at flytte ind. Jeg kan mærke min modstand begynde at vakle. “Men skal du ikke selv bruge den? Når du skal på arbejde?” “Jeg har faktisk sagt op!” svarer Sille. “What? Hvorfor det?” udbryder jeg overrumplet. “Fordi jeg ikke gider slide mig selv ned på en almindelig svendeløn. Jeg går selvstændig nu, Gitte og Sanne har givet mig lov til at bruge det lille værksted ovre i staldbygningen. Hvis man skal tjene nok til at kunne trække sig tilbage i tide skal man lave noget classy kvalitet, og helst noget hvor man selv tilføjer en form for værdi.”

“Og hvad vil du så lave?” spørger jeg. “Lækkert kinky udstyr, selvfølgelig! I god kvalitet, med funktionelle detaljer, og efter mål. Gabestokke, bænke, rigge, den slags. Der er masser af godt tømrer/snedkerarbejde, og der er folk som vil betale kassen for grej som er lavet af en person der selv ved hvad det handler om.” “Aha!” siger jeg, stadig overvældet. “Hvor finder man den slags kunder?” “Internettet. Og personligt netværk. Jeg har faktisk allerede den første. Gæt hvem!”

Jeg tænker et øjeblik. Pludselig slår det ned i mig. “Simone!?” Selvfølgelig, det var derfor de sad med papir og målebånd den aften. “Lige præcist. Hun har en stor kælder hun skal have indrettet. Og hun kender en masse velhavende og perverse mennesker. Men jeg får også brug for en god hjemmeside.” Nu kigger hun opfordrende på mig. Som computernørd og foreningsmenneske har jeg allerede lavet en del hjemmesider i mit korte liv.

“Du får nok også brug for en assistent til kvalitetskontrol af dine produkter.” siger jeg med et lille smil. “Helt bestemt!” svarer Sille. “Hvad siger du så? Jeg ville virkelig blive glad hvis du ville flytte ind i mit liv, Anna!”

Jeg står i nogle sekunder og overvejer situationen. Jeg frygter stadig rutinen og hverdagens trummerum. Men det er jo latterligt! Vi har lige set hvad Gitte og Sanne kan finde ud af. Og nu flytter Emma også ind på gården! Vi kommer simpelthen til at være fem frække frøkener på stedet, som alle har været i kødet på hinanden. Det kommer aldrig nogensinde til at blive kedeligt! Hvordan det skal gå med mit studie er til gengæld et godt spørgsmål. Men problemer er vel til for at løses.

Jeg kigger Sille I øjnene i månelyset. “Jo tak, Sille! Selvfølgelig vil jeg flytte ind hos dig. Det bliver for vildt!” Hun slår armene om mig og kysser mig. Vi begynder at kramme og tungekysse under fuldmånen, mere og mere intenst. Og om lidt ligger vi i Silles svendestykke, der hvor jeg fremover skal tilbringe alle mine nætter. Hold kæft hvor jeg glæder mig!

SLUT

3 kommentarer

1. carsten

   19/08/2021 kl 10:47

   Hej

   Fed novelle godt skrevet,og medlevende – Håber du vil skrive nogle flere historier tak.

   KH

   C

   0

   Besvar kommentar
2. Skyggen92

   17/07/2020 kl 11:06

   En smuk fortælling

   0

   Besvar kommentar
3. Glat tøs

   16/07/2020 kl 23:50

   HYP – endnu engang tak for din fantastiske fortælle og skrivemåde. Min krop – fra top til tå – fornemmer alle følelserne som fortællingen udreder og det er HELT vildt ophidsende.

   Afslutningen – epilogen – bringer den løsning som er den eneste rigtige og med sikkerhed vil de fem frække frøkener nyde samværet og glæden ved at “gå i kødet på hianden.”

   Tak.

   3+

   Besvar kommentar