Han holdt mig fast med en hånd mod mit bryst og trak mine trusser af med den anden hånd

Læs  del 5

Forfatter: Nanna Moulin

Var jeg ikke forvirret over mig selv og mine, mere eller mindre, bevidste reaktioner blev jeg det da Lisa og hendes mor var på besøg. Maria havde formanet mig, at jeg skulle lade Lisa bestemme hvad vi skulle lege og så bare følge med uden at afvige fra min rolle. Af en eller anden grund faldt dette mig ikke svært og da vi havde været i gang med at lege i haven et stykke tid, gik det pludseligt op for mig, at jeg rent faktisk legede som et barn, og havde det sjovt samtidigt. Vi gyngede, legede i legehuset, gemte os for hinanden, og sad på et tidspunkt og fortalte hinanden små hemmeligheder.

Jeg løb virkeligt rundt sammen med hende, lo og råbte som hun gjorde og det meste af tiden uden at tænke over det, eller anstrenge mig med at holde stilen. Da de skulle af sted var vi blevet rigtigt gode venner, omfavnede hinanden og lovede at vi skulle være veninder, som børn nu gør i den alder. Det var først da de var kørt og der var faldet ro over det hele, at jeg kom til at tænke nærmere over den konflikt der optrådte i mit indre, denne konflikt mellem barn og voksen. Jeg begyndte at tvivle på mig selv, tvivle på, om det nu kun var min fysiske udvikling der var gået i stå. Hvad nu hvis barnet stadigt var uudviklet, fandtes inde i mig og bare ventede på at komme frem. Så ville min faktiske alder ikke betyde noget, jeg ville være barn altid og måske ville jeg aldrig opleve at blive voksen. Jeg forsøgte at slå det hen, det kunne ikke passe, det ville bare være for vanvittigt og nogle tanker som måske kunne drive mig til vanvid. Jo mere jeg funderede over det, jo flere ting erindrede jeg at jeg gjorde som var de en naturlig ting for mig og jo mere kom jeg i tvivl.

Jeg var så optaget af mine egne tanker at jeg ikke hørte Maria kalde på mig, så først da hun greb mig i armen og gennede mig ind i stuen, om jeg til mig selv og registrerede mine omgivelser. Hun var ikke vred, men roste mig for min opførsel og sagde: ” Du er bare så dygtig lille skat, og i aften skal vi så se hvor dygtig du virkelig er, det som en slags prøve.” Hun krammede mig, holdt mig tæt ind til sig og nussede mig både på ryggen og numsen mens hun stille sagde: ” Du er bare så sød og dejlig, jeg glæder mig til at give dig en rigtig dejlig oplevelse.” Hun holdt mig ud fra sig, så op og ned ad mig, flyttede blikket op og så mig ind i øjnene mens hun fortsatte: ” Nu skal du i bad og gøres rigtig fin, for du skal ud og fotograferes, lyder det ikke spændende?” Jeg nikkede, allerede lidt bekymret, men alligevel også opstemt af hendes ros, så jeg fulgte glad med da hun tog min hånd og førte mig ind på værelset. Hun var meget blid og omhyggelig, klædte mig af i et roligt tempo og sørgede for at kæle lidt hele tiden mens det stod på.

Jeg fik et dejligt langt og behageligt bad, hvor hun vaskede mig blidt og sensuelt over hele kroppen og hvor hver en afkrog af mit legeme fik sin egen lille del af opmærksomheden. Jeg følte mig som en prinsesse da hun smurte mig ind i creme, masserede det blidt ind i huden, og samtidigt pludrede med mig som hun plejede og alligevel en smule anderledes, sådan lidt mere omhyggeligt og omsorgsfuldt bevidst. Hun sørgede hele tiden for at berøre mig på en måde, så jeg ikkekunne undgå at føle en anelse sexuel ophidselse og samtidigt så jeg ikke blev vildt liderlig.

Jeg fik et sæt rigtigt sødt undertøj på, trusser og undertrøje med billeder af bamser, blomster og små stjerner, og det var blødt og dejligt på kroppen- Hun trak et par hvide knæstrømper på mine ben, glattede dem omhyggeligt så de sad rigtigt og satte et par lyserøde sandaler på fødderne. Hun satte omhyggeligt et strutskørt om liver på mig, glattede lagene så det sad efter hendes hoved og tog så kjolen ud af skabet med et lille smil om munden. Den var simpelthen et kapitel for sig, helt hvid, blonder og flæser både på skørt og bæredel, små pufærmer og en stor sløjfe på ryggen gjorde den til enhver lille piges drøm om en prinsessekjole.

Den var ganske kort, så ikke bare dækkede den kun lige trussekanten, den fik mig også til at se endnu yngre ud end jeg plejede. Hun sluttede med at ordne mit hår i rottehaler med en stor hvid sløjfe med båndene hængende ned i hver side. Da jeg så mig selv i det legemsstore spejl i entreen, fik jeg næsten et chok over det syn der mødte mig og ikke kun over synet, også over min egen reaktion. Der stod en meget lille pige foran mig, måske lidt stor af sin alder, men meget ung, og jeg følte mig en smule stolt. Men det var en stolthed der var blandet med en følelse af skam, en dybfølt skam over at jeg kunne få den slags tanker og føle mig stolt på den måde. Jeg ville skrige til mig selv, råbe mig selv op, forklare mig selv at jeg ikke var dette barn, men jeg tav, stod bare der og gloede mens mit sind formørkedes. Jo det måtte være en formørkelse, jeg måtte være unormal, det kunne bare ikke være hverken rigtigt eller sandt, men en del af mig nød mig selv, mens en anden kaldte på den sunde fornuft.

Jeg kunne ikke gøre andet end at forsøge at glemme mine tvivl og tanker, så jeg koncentrerede mig om at opføre mig som Maria forventede og sad pænt på skødet da vi kørte med bussen. Det overraskede mig at vi skulle køre videre med en taxa og endnu mere da vi blev sat af i en øde gade, hvor vi åbenbart skulle vente et stykke tid. Snart kom der en stor mørk bil, en mand åbnede døren for os, vi steg ind og bilen kørte hastigt væk fra stedet. Der var trukket gardiner for bilens vinduer, så jeg havde ingen mulighed for at se hvor vi kørte hen, men det varede temmelig længe før bilen standsede og døren blev åbnet igen. Det hele gjorde mig lidt nervøs, men Maria sad hele tiden og smilede så jeg nåede ikke at blive så bange at det udviklede sig til panik eller noget der lignede.

Det var et kæmpe stort hus med en bred trappe op til hoveddøren, flotte skulpturer langs gelænderet og en masse blomster i krukker. Det virkede nærmest som var det et gammelt slot vi var kommet til, så jeg havde travlt med at se mig omkring og suge alle de nye indtryk til mig. Øverst på trappen stod en mand og hilste venligt på os, satte sig ned på hug, tog min hånd og sagde: ” Nå du er den lille Veronica, hvor er du dog sød og dejlig at se på, kom med ind, så skal du få en tår saftevand.” Han nikkede til Maria, gav hende hånden og viste med hånden hen mod døren mens han sagde: ”Det er denne vej, kaffen er klar, og alt skulle være i den skønneste orden.”

Vi kom ind i en meget stor slags stue, hvor bordet var dækket med kopper, kage og en kande med saftevand. Han satte sig i en bred lænestol, slog ud med hånden mod sofaen og sagde: ”Sæt dig der og lad mig se lidt på den lille.” Han rakte armene hen mod mig og sagde: ” Kom her hen lille ven, sæt dig her hos onkel Charles, så skal jeg sørge for dig.”

Jeg blev faktisk lidt bange for ham lige der, men til trods for det mine tanker nærmest skreg til mig, gik jeg troskyldigt hen og lod ham løfte mig op på sit knæ. Da jeg mærkede noget hårdt under mit ene lår vidste jeg straks hvad det var og min angst blev straks yderligere forstærket. Jeg så hen mod Maria, som dog bare sad helt roligt, havde sit sædvanlige smil om munden, og drak upåvirket af sin kaffe. Mens han hældte den røde drik i et glas sad han med et stort smil og sagde: ” Se nu her lille skat, nu får du en tår af det her og et stykke kage, det er så hyggeligt.”

Jeg tog glasset han rakte mig, holdt det op til munden, men i det samme lagde han sin hånd på mit bare lår, hvilket fik mig til at gispe og give et sæt med hele kroppen, så jeg spildte lidt ned ad kjolen.” Han smilede, tog glasset fra mig, satte det på bordet og sagde: ” Jamen dig lille ven, det var dog en skam, den fine kjole, kom lad os få den af og få en til at skylle den op, så bliver der ingen pletter.”

Han trykkede på en knap på bordet, og mens vi ventede hev han kjolen op over mit hoved , lagde den ved siden af sig og sagde: ”nu kommer en af pigerne og ordner den, så bliver du rigtig fin igen.” Jeg rødmede helt op i håret, forsøgte at dække mig, men opnåede blot at det virkede endnu mere akavet end før.

Til min skræk rejste Maria sig, nikkede hen mod terrasse døren og sagde: ” Jeg går mig en tur i haven, den ser så smuk ud, i ser jo ud til at have styr på det.” Samtidigt kom en ung kvinde ind, kom hen til bordet og så et øjeblik på manden før han sagde: ” Åh, er de sød og få skik på den her kjole, barnet har spildt lidt saftevand på den, jeg tror det kan ordnes.” Kvinden tog kjolen op, så på pletten og svarede: ” Det ordner jeg på et øjeblik, bare rolig, der bliver ingen pletter.” Jeg ville skrige, flygte, ja bare væk fra det som jeg allerede havde gættet mig frem til, og alligevel, jeg forventede også noget. Da både Maria og kvinde havde forladt stuen, var det som om hans væsen forandredes og han så på mig med et helt andet glimt i øjnene, et liderligt glimt.

Jeg kunne intet gøre, måtte bare lade det ske, og måske ønskede jeg en del af det, måske det hele, men det var alligevel nogle ubehagelige forestillinger jeg havde skabt i min hjerne. Han lagde mig baglæns ned på sofaens bløde læder, holdt mig fast med en hånd mod mit bryst og trak mine trusser af med den anden hånd. Han lirkede resten af mine klæder af, sad lidt og så ned på min nøgne krop, smilede og bøjede sig langsomt ned over mig.

Hans mund berørte mit bryst, tungen gled rundt på det, fandt de små vorter, slikkede dem, og fik dem til at sende deres små ophidsende signaler ud i mine blodbaner. Hans mund bevægede sig langsomt ned over min mave, helt ned til venusbjerget og han fandt min lille juvel, den som var så umådeligt følsom og klar til netop den slags kærtegn. Min frygt blev afløst af min trang, min dyriske lyst, mine altopslugende inderste drømme og gik over i en liderlighed som jeg kun kendte alt for godt. Det var den liderlighed som kunne retfærdiggøre enhver tanke, fantasi eller drømmeagtig perversion og gøre den til en eviggyldig sand og retfærdig lykkefølelse. Hans tunge arbejdede som tusind små piske der ubønhørligt drev både safter, sund fornuft og enhver blufærdighed ud af min krop. Jeg huggede mit underliv op mod hans mund, forsøgte at tvinge hans arbejde op i tempo, gøre det til et endnu mere vidunderligt virkemiddel for min lille liderlige fisse.

Jeg opdagede slet ikke at han havde blottet sit eget kønsorgan, var så langt væk i fantasien verden, at jeg først opdagede det da han løftede mig op, tvang mine ben fra hinanden, satte mig ned så spidsen af hans vældige manddom netop berørte min skamlæber. Jeg skreg højt: ” Neej. Ikke det, lad være.” Men i det samme sænkede han mig ned over sig, tvang sig ind i mit indre, lod hånt om mine skrig af smerte og holdt mig fast med dette store smertefulde objekt dybt oppe i min skede. Der havde aldrig tidligere været en mands lem der inde, kun et lille massageapparat og kun den ene gang hvor jeg selv havde indført det. Dette var noget andet, meget meget større, det gjorde meget mere ondt og det føltes som en dyb krænkelse af mine private dele.

Samtidigt startede det en kædereaktion i mit indre, en reaktion der langsomt og i takt med den rolige måde han bevægede sig i mig, fik min liderlighed til at antage et helt andet væsen. Det var den voksne kvinde i mig der tog over, ville have mere, ville tages, udnyttes, misbruges, ja tilfredsstilles uden grænser. Mine skrig gik over i lyde der bedst kunne tolkes som en mellemting mellem e dyrs brunstskrig og en kvindes råb om hjælp til en dybere indtrængen. Helt af sig selv begyndte min krop at bevæge sig på det stive lem, ruske frem og tilbage, klemme sammen om det og mase det helt i bund.

Jeg ved ikke hvordan det gik til, men jeg fik den ene rislende, skælvende og aldeles vidunderlige orgasme efter den anden. De blev mere og mere intense, nærmede sig det utænkelige og sendte de sidste rester af både manden, hans penis og den afsky jeg havde følt for ham, langt væk, meget langt væk. Han brølede samtidigt med at jeg fik den sidste vilde, ukontrollable og altopslugende forløsning der sendte min krop hårdt ind mod hans og helt væk fra min bevidsthed.
Han lå lidt tilbagelænet på sofaen, jeg sad over skrævs på ham med hans lem oppe i mig og efterdønningerne fik min krop til at ryste i efterkramper med nogle sekunders mellemrum.

Langsomt, uendelig langsomt vendte vi tilbage til livet, hans tissemand blev slap, gled ud af mig, efterlod mig med et både tomt og tilfredsstillet indre rum. Han tog fat om mine overarme, så mig længe ind i øjnene, rystede ganske svagt på hovedet og sagde hviskende: ”Din lille djævel, lille tiger, lille vidunderlige, dejlige, skønne og søde ting, hvad er du for en?.” Han lagde mig blidt ned ved siden af sig, lagde en hånd på min mave og sagde: ” Jeg har aldrig oplevet noget lignende.” Han så ud i luften foran sig, sad sådan lidt, stadigt med hånden på mit bare skind og med et meget drømmende blik i øjnene.

Han så ned mod mit skridt, smilede og sagde: ” Lig stille lille ven, jeg finder noget at tørre dig med, det løber ud af dig.” han rejste sig, hentede en slags serviet der havde ligget på serveringsbakken, og tørrede mig blidt mellem benene. Da han var færdig klædte han mig langsomt på, smilede og sagde: ” jeg ringer efter din kjole, den er måske klar nu.”

Maria måtte have holdt øje med os, for lidt efter kom hun ind gennem døren, smilede, satte sig og tog endnu en kop kaffe mens hun så eftertænksomt over på os i sofaen. Snart kom pigen, havde kjolen over armen, rakte den til onkel Charles og sagde: ”Der er bare en lille fugtig plet tilbage, når den er tør er der intet at se.”

Den voksne som havde været på besøg i min krop var forsvundet igen, havde efterladt barnet i mig og på hele turen hjem følte jeg en glæde ved tilværelsen som jeg ikke havde oplevet før. Maria viste ingen tegn på forandringer, men sagde dog, da vi var kommet helt hjem: ” Du har da vist haft en på opleveren i dag.” Jeg blev lagt i seng som sædvanligt, faldt i en dyb drømmeløs søvn, og jeg tror nok jeg lå og smilede hele natten.

Læs næste afsnit

7 kommentarer

1. Jytte

   04/10/2013 kl 10:33

   Åååh du skriver bare sååååh skønt, det er lige før man føler man er der selv, det er bare så dejligt. Håber der kommer mere fra dig

   0

   Besvar kommentar
2. hende der

   03/10/2013 kl 0:50

   Hold nu kæft, så lækkert. Ville ønske det var mig.

   0

   Besvar kommentar
   • Herren

     04/10/2013 kl 8:48 - som svar på hende der

     Der er da helt sikkert en del som gerne vil have deres egen lille levende dukke som bare lader sig styre

     0

     Besvar kommentar
3. Herren

   02/10/2013 kl 18:59

   Må også istemme koret af rosende læsere
   Fantastisk god historie

   0

   Besvar kommentar
4. Lille Q

   02/10/2013 kl 14:02

   Denne fortælling er bare for vild, så godt skrevet at det er et univers jeg bare bliver suget ind i og jeg håber du har lyst til at skrive meget i nu

   0

   Besvar kommentar
5. egon

   01/10/2013 kl 18:08

   Ja det er nogle gode fantasier du kommer med, mere af det tak 🙂

   0

   Besvar kommentar
6. Sara

   01/10/2013 kl 11:29

   Mesterværk du nok pt den der skriver bedst her, bliv ved.

   0

   Besvar kommentar