sexdating

Mies fredag III

Anna står foran hende. Tager langsomt og dovent sit tøj af, mens hun ser på sin lillesøster, der spreder sine ben for hende.

ADVARSEL: Mindreårig – incest
Forfatter: Marcus
marcus.historier@gmail.com
Læs del 1 del 2

William trækker sig væk fra hende. Baglæns.

De har sagt farvel i fem minutter i deres lille, private firkant på kirkegården, men kan ikke give slip. ‘Nej, nej, nej…’ griner hun. Rækker ud. Hiver fat i linningen på hans bukser. Holder ham. Går helt ind mod ham. Ser op. Han bøjer sig ned. De kysser. Igen-igen-igen.

’Du fræk!’ hvisker Mie med tindrende øjne, og det er lidt af en underdrivelse og ikke dækkende for den følelse hun har i maven. Puffer ham så blidt væk, for nu må hun give slip. Hæver sin hånd halvt. Vinker. Han trækker sig baglæns igen. Håret rodet. Tøjet krøllet. Øjnene store, glade, nærmest forelskede. Så drejer han. Løber. Der sidder elever 600 meter væk og har ventet på ham i et varmt lokale i over en halv time.

Mie justerer på sin bæltetaske over brystet og går så den anden vej. Dufter til sit hår. Glade øjne.

TÆNKER PÅ, DA hun tømte ham anden gang med sin mund. Hans store øjne som hun lå mellem hans ben og slugte uden at løfte sit blik fra hans. Hun ville sluge tusinde klatter bare for at få den følelse som der. Som en bi på en blomst fik hun nektar. Ikke via hans ladning, men hans blik. Han så hende. Fucking så hende. Følte hende.

Fniser, for så var de færdige, men de kunne ikke rejse sig, så de blev bare liggende.

Tænker på da hun følte uro i hans krop. Ikke rastløshed. Uro fordi han nu skulle være et andet sted. Hvordan hun lå oven på ham. Kyssede ham. Blidt gned sig mod ham. Hans underliv igen en hård bule. Kørte sig af mod ham med blide, roterende bevægelser med sit venusbjerg mod ham. Sin, lille faste popo i cirkelbevægelser. Kom. En lille bølge af dønninger greb hendes krop mens hun stakåndet nippede i hans læber. Svimmel som når hun er skæv. Hvordan hun tænkte, at hun, hvis han rullede rundt og tyngede hendes spinkle krop ned mod græsset, ville spørge om han havde gummi? Ville have smøget sine små, hvide trusser ned ad sine brune ben. For free. Men, det gjorde han ikke. Så det gjorde hun ikke.

Han skulle gå, sagde han. Mies øjne stråler ved tanken. Hvordan hun lynede ned. Greb ham. Hans øjne. Hele hans krop der sitrede. En ru tunge i Mies mundvig. Frække, drilske øjne. ‘Jamen, så gå!’ Hvordan han stønnede mens hun dovent spillede ham med sin lille hånd. ‘Ej, men så gå altså’ fnisede hun. Slikkede hans kind. Hans hånd om hendes smalle røv, mens hun tømte ham tredje gang. Denne ladning på sit flade, brune maveskind.

Mie retter på sin T-shirt, og nederdel som hun går gennem stisystemerne på Assistens Kirkegård.

EL-LØBEHJULET FINDER hun 50 meter nede af Nørrebrogade i en trio af tre. Scanner sin telefon igen. Ser op mod himlen. Ikke derfor. Fordi skyer trækker for solen og sjæler lyset; farver gaden næsten sort. Det kan jeg godt nå, tænker hun. I med sine Airpods efter hun lige puster på den William lånte. Ikke fordi. Det er bare en vane. Ser sig bagud. Fri bane. Hun suser lydløst af sted ad Nørrebrogade.

HUN TABER KAPLØBET med skyernes jagen på himlen i det mærkelige ingenmandsland mellem Østerbro og Hellerup. Holder for rødt og synger med på sangen mens hun slår ud med højre hånd i takt med musikken: ‘…du sir det som det er, men heller ikke mer, du virker stor som en sol, men du er flad som en pandekage…’ De første dråber rammer hende, da hun synger linjerne. Og så står det ned. En sommerskylle. På under 20 sekunder er hun gennemblødt. Hun er 1½ kilometer fra villaen på Hambros Allé, så det går nok, tænker hun. Kører videre da det lyser grønt. Synger højt med på sangen.’ …flad som en pandekage…’. To fyre på omkring de 20 går mod hende på fortovet. Den ene ser op. Stirrer på hende med åben mund, og Mie ved godt hun er køn, men, come on? Ser ned af sig selv. Agh,okay.

Hendes hvide T-shirt. Totalt gennemsigtig. Hun holder sig for munden. Fnisende. Susende i fuld fart. Prøver at skubbe sin bæltetaske så den dækker lidt bedre, men, opgiver. Hendes 13-årige venstre bryst er fuldt synligt som hun entrer Hellerup lige i myldretiden. De af folk på gaden, der ser op, glemmer ikke helt synet igen, af den kønne, gennemblødte og dermed halvnøgne teenager der siksakker mellem cyklister og gående på gaden med frække, spillevende, blå øjne mens hun fniser højlydt i regnen.

Løbehjulet sætter hun for enden af vejen hvor sandsynligheden for at en ny bruger finder det er større. Stiller det pænt oprejst, så det ikke spærrer eller noget. Pæn pige. Godt opdraget.

SKADEN ER ALLIGEVEL sket, så hun går roligt gennem regnskyllen ned ad den smukke allé. Da hun når det tredjesidste hus på venstre hånd i bunden af alléen, stopper skyllen lige som hun rør håndtaget på lågen. Hun fryser. Ser op. Slår sine arme ud. Halvråber: ‘Ej, hello?’ Griner da hun gør det. Sgu da bare så forbandet typisk. Annas cykel er der ikke, og hendes smil og overskud forsvinder, som hun finder sine nøgler og låser op til det store, tyste hus. Taster koden på alarmen, lukker døren. Går ud på det lille toilet ved entreen og finder et håndklæde. Tørrer sine ben. Tager sine sneaks og sokker af, tænker hun skal have papir i, men glemmer det sekundet efter. Tørrer sig så godt hun kan. Tumler op ad trappen ovenpå, ind på sit værelse. Hænger det våde tøj op på en stol og radiatoren. Tørre trusser, grå joggingbukser, pink T-shirt og en hvid hættetrøje.

NEDENUNDER GÅR HUN gennem de tre stuer-en-suite. Som altid går Mie uden om den imaginære firkant på gulvet. Der hvor hun lå i sin hospitalsseng de sidste uger, hvor det gik så uendeligt stærkt, og hun ikke mere kunne klare turen ad trappen op til soveværelset ovenpå. Sygdommen opdaget alt, alt for sent. Helbredelse umuligt. Kun smertelindring tilbage. Hvor det spredte sig med lynets hast. Fra leveren. Til lungerne. Til hjernen. Far campede i stuen. Lå på en madras ved hendes side. Så sin ungdomskærlighed syne hen. Så huden trække sig stramt om hendes knogler. De elskede hinanden så højt, og hun gav først slip, gav først op, da han en morgen tog et hurtigt bad, og hans nærvær ikke forstyrrede hendes afsked.

Hans hulken vækkede hende og Anna. Hun skutter sig.

Ser sig selv komme forsovet ned ad trappen halvt skjult bag Anna. Ser hende ligge bleg i stuen med hænderne foldet over brystet. Ser far komme gående med et hvidt, sammenfoldet lagen efter de har sagt farvel. Tårer der strimer hans ansigt. Slå lagnet ud, som i slowmotion. Dén lyd. Et lagen der blafrer. Dækker sin hustru til. Sekvensen er lydløs fra det sekund det hvide klæde daler ned og dækker hende. Dækker Mor.

MIE RØMMER SIG hæst. Går ud køkkenet. Der ligger en seddel fra Frk. Ingerslev.

Ønsker en god weekend. Beskriver indholdet af køleskabet. Yummi. Hun HAR lavet koldskål. Og bagt sine hjemmelavede kammerjunkere. Mie øser op i en skål. Knuser nogle af kammerjunkerne over skålen. Tager fire hele som hun spiser til ved siden af. Sidder på en af stolene ved køkkenøen og tømmer skålen. Har sin rigtige telefon foran sig og ser opdateringer på Insta. Hendes anden telefon siger lyde, men, hun er lidt færdig med den del af sit liv for i dag. Eller, i hvert fald lige nu, så hun negligerer den. Synes også hun har været sød ved dem i dag? Har solet sig i deres begær mens hun har tømt noget pik. Bytte-bytte købmand. Alle er glade. Et kort øjeblik dvæler hun ved William. Hvis bare hun var ældre? Han lidt yngre? Slår ham ud af hovedet.

Drejer sin ske rundt i skålen. Det klirrer. En lyd. Føler sig mindre ensom. Snurrer den rundt igen. Ej, det er sgu for åndssvagt. Rejser sig. Skyller skålen af og sætter den i opvaskeren.

I STUEN LÆGGER hun sig i den store, hvide, hjørnesofa.

Frk. Ingerslev har sat friske, hvide roser på sofabordet. Mie betragter dem. Fører hættetrøjen over sit hoved, mens hun ser på de smukke blomster. Stirrer på dem. Zoomer ind på dem. Ser kun dem. Vredt. Bladene vil falde af. Visne. Roserne vil dø. ‘What’s the fucking point?’ tænker hun i et anfald af dyb weltschmerz. Falder ned i hynderne med armene bredt ud. Som en engel.

Det blå i hendes øjne bliver næsten gråt. Hun tænker at noget skygger for solen. Men, det er nok mere alvorligt. Musikken fra hendes dag rammer hende. Hun synger lavmælt, næsen tonløst og uden en muskel giver sig i hendes ansigt. Ser dødsensalvorlig ud:

‘…når denne dag er omme, har jeg set en Engel komme, mon den vil være barn med vinger på, mon den vil ligne mig?…’

BLIVER ALLIGEVEL RASTLØS efter noget tid, og det synes hun trods alt er et ok tegn. Vil tjekke Insta, men, hendes telefon ligger i køkkenet, og hun gider ikke rejse sig. Så, hun ligger bare. Snurrer ubevidst en tot af sit hår om sin finger. Ser op i loftet. Ligger sådan i lang tid. Rejser sig så alligevel op, og går hen til fars indbyggede bogreol der fylder fire vægge. Dufter til sit hår, mens hun går rundt og læser titlerne på bogrygge der står ordnet alfabetisk. Snupper “Steve Jobs” af Isaacson. Går tre fag hen og sætter den ind ved siden af “The Grapes Of Wrath” af Steinbeck. Skubber de omkringstående bøger sammen fra det første sted, så der ikke er synlige huller. Mundvigene kruser opad. Da hun var mindre var legen en anden. Da tog hun en bog og satte den på hovedet, og så skulle han finde den. Det her er mere sofistikeret. Går tre skridt baglæns. Ser ud over hans bøger. Han har tæt på 1.000. Køber stadig nye romaner hver måned, selv om han slet, slet ikke har tid til at læse dem. Overvejer hvor hun ville starte, hvis hun skulle i gang med bøgerne? Beslutter sig. Hvor ville han starte fra? Det tumler hun noget med.

SÆTTER SIG PÅ knæ. Hiver to fotoalbums ud og bærer dem over i sofaen. Ligger på maven, mens hun bladrer i dem. Der er billeder tilbage fra hendes mors barndom og frem. Mie gyser. Det er som at se sig selv. Bladrer videre. Dér et billede af mor og far, fra omkring da de var 14 og blev kærester. Hendes mor ligner Mie.

På. En. Prik.

Bladrer frem. Ser sin mor nogle år efter. Højere. Længere ben. Fyldig barm. Nu er det Anna, der stirrer tilbage på hende. Mie ser eftertænksomt ud i luften.

Bladrer længere frem.

Hendes forældre på rygsæksrejse efter gymnasiet står i det bløde, ravgule lys fra en solnedgang på en strand på Hawaii. Hendes far iklædt afblegede, røde badeshorts med et slidt, gult surfbræt under den ene arm. Vådt, skulderlangt, tykt mørkebrunt hår, brede skuldre. En perlekæde om halsen. Han ser lidt ud af billedet, halvåben mund, som er han ved at sige noget til nogen. Sin anden arm om Mies mor der presser sig ind mod ham med verdens lykkeligste smil. De blå øjne ser kælent mod fotografen. Hun har en hvid bikini på og noget der minder om en hjemmerullet cigaret i sin hånd, men som nok er mere end det, hvis Mie kender dem ret. Mors eget, lidt mindre bræt hviler i sandet foran hende. Vådt hår. Gnistrende, strålende blå øjne. Lykkelig.

Fuck. Vidste de ikke at blomster visner?

Mie lukker albummet. Åbner det andet. Ser på sit yndlingsbillede over alle. Mor med hende og Anna på stranden neden for deres sommerhus, måneder før sygdommen og mørket kastede sig over villaen på Hambro Allé. Mie lader en finger køre ned ad sin mors smukke ansigt med det blonde, tykke udslåede hår. Aer hende. Blidt. Hætten fra hendes trøje falder ned og dækker for hendes blanke øjne.

HUN SKUTTER SIG, da hun har sat de to albums tilbage i reolen. Går ovenpå. Puffer døren op ind til forældrenes soveværelse. Tør ikke gå ind. Ved, at hvis hun først kommer ind, så vil hun åbne døren til sin mors walk-in-closet der stadig er fyldt med hendes kjoler. Med hendes duft. Og at hvis hun først har åbnet døren op dértil, så vil hun sætte sig bagerst inde ved væggen, dækket af kjolerne, med benene trukket op imod sit bryst og tude som en tøs. Som en fucking lille pige. Trækker sig væk. Baglæns.

Beslutter sig for at tage et bad. Så må Anna også være kommet hjem, når hun er færdig? Hun tager tøj af. Igen. Åbner skabet på badeværelset og tager pakningen med pillerne. Klikker den ud fra fredag. Sluger den. Det er Anna der skaffer dem. Gad vide hvordan hun egentligt klarer det? Hun har aldrig tænkt over det. Taget dem for givet i de sidste seks måneder. Så stivner hun. Ser Anna hos familielægen. Ser hende låse døren. Ser hende gå ned på knæ, lyne op, massere, sutte og derefter spytte en klat ud i vasken på kontoret. Ser lægen skrive recepter med rystende fingre. Mie stivner med æsken i hånden, mens hun ser ud i luften. Ej, det er ikke sikkert, at det er sådan, det foregår? Overhovedet. Hun drikker et glas vand. Som for at skylle tanken væk. Det hjælper ikke helt.

UNDER BRUSEREN SÆBER hun sig selv ind. Tænker på deres blikke i dag. Deres pikke i sin hånd. Deres øjne. Deres begær. Får stive brystvorter og bliver fugtig. Tænker på Williams mund og fingre på sin overkrop 1½ time tidligere. Fortryder at hun ikke lod ham røre sig. Dér. Så glider tankerne væk. Hen på ham. Hun nulrer sin venstre brystvorte. Rækker op og tager bruseren ud af holderen. Sætter brusehovedet mod sin klit. Masserer sig selv med både strålerne og en kælen finger.

Udenfor døren kan hun høre Anna komme skramlende op ad trappen. ‘Hey søs. Må jeg komme ind?’ Anna åbner døren, som Mie vidste hun ville, uden at få lov først. Sætter sig på toilettet. Tisser ugenert. Skyller ud. Vasker hænder. ‘Du er godt nok stille? Onanerer du?’ Mies mundvige vender opad.’Uhmmmm……’ ‘Må jeg se?’ ‘Uhmmmm…..’

Anna trækker bruseforhænget fra. Mie ser på hende. Det er som at se ind i fremtiden, at se på sin halvandet hoved højere og 18-20 kilo tungere storesøster, og hun ved at Anna lige nu skuer tilbage i tiden.

ANNA HAR UDSLÅET hår, der når hende til brystet og en lyseblå og hvidstribet stram bomuldskjole der smyger sig om hendes 16-årige krop og slutter midt på lårene. Smyger sig om brysterne. ‘Som appelsiner’ siger Anna altid. Mie tænker, hvad hun altid tænker: ‘Så er det godt nok nogle store appelsiner.’ Men, hun føler også en forventningens glæde. Over at hun vil vokse sig lige så smuk og udviklet som Anna, der praktisk talt ligner en ung kvinde med en ung kvindes lår og bryster. En timeglasfigur. Ikke at Mie har travlt. Hun vil skynde sig langsomt. Hviler i sin egen krop. Bare glad for at hun ved, at hun ikke skal leve livet som dværg.

‘JAAA, SØS’ HVISKER Anna, og sætter sig på knæ på bademåtten. ‘Kom ned til mig!’ Mie sætter sig tilsvarende på hug to meter væk i det store indhak. Presser de varme, hårde stråler mod sin klit. Niver sin brystvorte og bider sig i sin underlæbe. ‘Tænker du på ham?’ Mie nikker. Klynker. ‘Hvad gør han?’ spørger Anna hviskende; næsten åndeløst. ‘Han…’ Mie stønner, gnider, presser en finger op, mens hun masserer sin lille klit med vandets hårde stråler. ‘Han ser mig. Han bruger mig. Knepper mig. Hårdt. Kommer…kommer… han kommer i mig!’

‘Yeah’ hvisker Anna. ‘Det er så godt. Kom søs, kom.’ Mie klynker. Låser sine øjne i Annas, som Anna hviskende fortæller om, hvad hun vil gøre med sine fingre senere. Med sin tunge. ‘Fuck’ stønner Mie dæmpet, da hun kommer på knæ på flisegulvet i den store bruseniche. Slipper brusehovedet der spinder om sig selv, mens hun får en orgasme der får alt i hende til at sitre. Glæden og bedøvelsen varer kort.

ANNA SER MIES ansigt forandre sig. Fra tilfredsstillelse, og som hendes tanker flyver, til tristesse. ‘Nu bliver du ikke et tudefjæs, vel?’ ‘Nej, nej’ ryster Mie benægtende på hovedet. Og begynder at tude. ‘Hvad er det?’ hvisker Anna, mens hun rækker ud efter sin lillesøster.

Mie kan næsten ikke være i sin krop. ‘Ser han mig. Eller hende?’

Anna svarer ikke. Rejser sig og sætter sig på knæ ude i den våde bruseniche. Lægger sine arme om sin lillesøster. Rokker blidt frem og tilbage med hende i sine arme, indtil Mies gråd langsomt stilner af. Kysser hendes kind, hendes hår. Rejser hende op. Tager sit tøj af. Sætter brusehovedet på plads. Holder om hende stående under det varme vand uden nogen bagtanke. Mies gråd ebber ud og efter noget tid bliver Annas kys anderledes. Mere våde. Og Mie klynker efter yderligere nogle minutter. På en virkelig, virkelig fri og liderlig måde. Tennisbolden falder ned på den helt anden side af nettet. Det er der, de finder trøst. I sex.

Anna stønner, som Mie sætter to fingre sammen på sin lille, højre hånd og først blidt, og derefter hårdt, støder dem ind og ud af sin blonde, smukke 16-årige søsters bare køn, mens hun presser sig ind mod hendes overkrop med de store, faste, højtsiddende bryster. Udviklet som en ung kvinde. Bar som en lille pige.

KLOKKEN ER OMKRING 20.30, da de står i køkkenet og nærlæser sedlen fra Frk. Ingerslev. Åbner og ser ind i køleskabet med dobbeltlåge. Ser på aftensmaden der blot skal lunes. Lukker lågerne synkront. Ser skælmsk på hinanden. Siger det fuldstændigt unisont: ‘Dips for Sushi’.

Mie bestiller på nettet.

Da det ringer på døren 35 minutter senere er det Anna der åbner, efter først at have set sig i spejlet. Rettet på sin nederdel. Trukket lidt op. Rettet på sin T-shirt. Trukket lidt ned. Den stumper stadig over navlen og den flade, solbrune mave, men strammer på den perfekte måde over hendes ellers bare, store bryster. ‘Ej, er det dig igen? Tager du altid vores tur for at se mig? Altså, hvor er du søød.’ Mie finder små skåle og firkantede tallerkener og bærer dem ud på terrassen i forlængelse af køkkenet. Anna kommer med papirsposen. ‘Lavede du telt?’ ‘Fuck, yeah.’

Mies mundvige kruser opad. Beslutter sig for, at hun åbner næste gang.

DE PAKKER SUSHIEN ud af papirsposen på bordet på terrassen. Skænker Danskvand. Mie har jeans og hættetrøje på. Anna henter en cardigan. Mie tager en klat Wasabi og kører det rundt i sin lille skål med soya. Snupper en Maki-rulle og dypper den let i den lille skål. Spiser den. Snupper en med tun. Dypper den. ‘Det er altså meget godt at vi’ hun holder stykket op i luften ‘ikke skal have Østers i aften!’ spiser nydende tunen, mens hun ser hen over bordet. Anna sprutter af grin. Taber noget af en rulle ud af mundvigen. Griner helt nede fra maven af med sin karakteristiske, hæse latter. Lyder som en havnearbejder. Det er så charmerende. Kontrasten til hendes smukke ydre. Mie griner med. Som en lille pige.

‘Har det været en Daddy-dag?’. Mie nikker. Rækker tre fingre op i luften. Anna ser på hende. Nu tavs. Trækker vejr ind. Siger stadig ikke noget. Hvad kan hun også sige? Det er ligesom hende der startede. Mie fortæller om sin tanke om eftermiddagen ved Søerne. At hun bare kunne tyre telefonen ud i vandet og gå fra det. Anna betragter hende. Stadig tavs. ‘Hvis ikke du ved hvorfor du gør det, så må du ikke gøre det!’ Mie nikker. Ved hun har ret. Forstår det. ‘Men, det gør jeg. Hvis bare, at han…’ Anna nikker. ‘Præcis, hvis bare, at han…’

Rækker ud og tager et stykke med Spicy laks. Skifter emne. Fortæller om sin dag i stedet. Mie lytter. Spørger. Griner. Tænker at hvis én udefra så dem nu, så ville vedkommende bare se to kønne, ubekymrede søstre der spiser sushi på terrassen ud til en grøn plæne et stenkast fra Øresund. ‘Tager du skraldet ud, så han ikke ser Sushi-bakkerne?’ spørger Anna, da de er færdige. Mie nikker. Og glemmer selvfølgelig alt om det sekundet efter.

HIMLEN ER SKYFRI, da de rykker op på den øverste terrasse ud for forældrenes soveværelse på førstesalen.

Anna skifter til jeans og tager også en hættetrøje på. Henter nogle tæpper hvis det bliver sent og koldt. Finder den transistor-lignende bluetooth højtaler; B&O Play. Sætter den på bordet og henter også et gammelt smykkeskrin, som hun sætter ved siden af højtaleren. Hun står stille lidt, og Mie ved, at hun overvejer at hente en Coke og to dåser med Fanta, men ikke gør det. For det er ikke altid at han har lyst, og hun ved at Anna ikke vil jinxe det. But, you never know? Det er jo fredag. Hun krydser fingre.

Musikken spiller dæmpet. Som altid “Minds Of 99” fra Annas telefon fra ROS’ 18

ANNA SÆTTER SIG i en af de magelige stole ved siden af Mie. Ser ud i luften; ud over vandet. ‘Altså, hvis nu, så kan jeg godt. I aften?’ Mie fniser. Bider sig i en kno. Hun tænkte på præcis det samme. ‘Altså, jeg kan også godt, hvis…’ Anna ser på hende. Hendes blå øjne spiller frække og levende mod Mie. ‘Okay, jeg vil gerne. Virkeligt gerne!’ Mie holder sin egen. Ser ind i sin søsters smukke, blå øjne. Gyser over hvad hendes søster ser på. Et yngre spejlbillede. Siger: ‘Dips for ham!’

Anna fnyser. ‘Ej, det er sgu ikke fair. Vi slår om det?’ Mie smiler, nikker, men, bander indvendigt, for Anna plejer at vinde. De slår om det. Sten. Saks. Papir.

Mies ansigt stråler, da hun vikler sit udslåede papir om Annas sten. ‘Bedst ud af tre?’ Mie ryster bestemt på hovedet. Nu er den lukket. Anna bøjer sig frem, hvisker: ‘Jeg vil…hvis…’ resten af ordene fortaber sig i aftenvinden. Mie fniser. ‘Det gør du jo alligevel!’ Anna rødmer, nikker. Fletter resigneret sine fingre på højre hånd ind i Mies venstre hånd, mens hun ser ud over vandet. Mie har tænkt på noget: ‘Hvorfor tror du han ryger pot-joints med os først?’ ‘Fordi så kan han bilde sig ind, at det ikke skete. Og når vi vågner, så tror vi, at det bare var en drøm. Han skjuler det i røgen.’ Anna bøjer sig lidt frem i stolen. Hvisker hæst. ‘Hey, husk, The first rule about Fight Club is: You do not talk about Fight Club!’ Mie nikker. Har heller ikke behov for at tale om det. Det tynger ikke.

‘HVEM LAVEDE DU i dag?’

Mie tager den ene af de to telefoner foran sig og roder lidt. Viser først Daddy 8. Anna trækker bare på skuldrene. Så Daddy 4. Igen et skuldertræk. Anonyme jakkesæts-mænd. Ingen har kant eller snert af noget sødt. Eller farligt. Så William (fuck) hun mener Daddy 2. Anna retter sig lidt op.

‘Altså ham der, han ser bare stadig viiildt sød ud. Én af dem der er lækker uden han ved det?’ Mie fniser. Nikker. Hun kunne ikke have sagt det bedre selv. ‘Men til gengæld så er han genert, kysser smadder godt, og har en tung, stor…’ Annas næsebor udvider sig, og Mie ved at Anna lige om lidt vil snakke om at lave William. Sammen. Og det har hun ikke brug for. Ved i situationen ikke helt hvor meget hun egentligt har brug for nogen af dem? Anna snakker. Mie smiler. Tænker noget hun for en gangs skyld ikke deler med sin ældre søster. Musikken spiller. Vandet over Øresund synes sort.

SÅ FINDER DE begge to deres “Daddy-phones”. Svarer på beskeder. Mie tager to anonyme billeder af Anna, som hun bruger på sin profil. Begge pics viser kød. Ingen af dem ansigt. Mie gider ikke sine Daddies i aften. De har næsten alle skrevet til hende inden for de sidste 50 minutter. Hun svarer William. Bare en kort besked: ‘Du fræk’. Dét det. Sidder lidt. Smider så et hjerte efter ham også.

ANNA SER PÅ hende. ‘Er du færdig?’ Mie nikker, men, tænker at hun vist aldrig rigtigt kom i gang. Hjertet ikke helt med i det. Anna rækker ind over Mie. Tager hendes arbejdstelefon. Lægger den ned i sit gamle smykkeskrin sammen med sin egen. Her vil de ligge. I 48 timer. Før pigerne igen åbner op, og ser hvor meget to døgns afsavn har gjort deres Daddies bløde. Og gavmilde.

Mie tænker på det. Tallene. Cifrene på sin telefon. Som Anna lukker låget, spørger hun: ‘Hvor meget bruger du, af det du laver?’ Anna strækker sig lidt i sin mørkeblå hættetrøje. Læner sig ind mod Mie. Hvisker: ‘Nada’. Mie bliver så glad. Det er det samme for hende. De gør det. Bare fordi. Og så kan de også lade være.

ANNA BØJER SIG længere frem. Kysser hende. Blidt. Med tunge. Mie bliver stakåndet. Får lyst til at mærke hendes fingre i sin trusse. Hendes mund mod sine små bryster. Anna lader sin hånd glide ned ad hendes kind og Mie sætter sin pande mod sin søsters. ‘Elsker dig’ hvisker hun. Anna begynder at grine. Hæst. Helt nede fra maven: ‘Det er jeg sgu ikke i tvivl om, søs!’ Mie fniser med hende. Men hun mener det. Hun ved, at Anna gerne ville have været på en danse-efterskole efter 9. klasse på Fyn, men, lod være, og nu starter på gym i stedet efter sommeren. For at Mie ikke skal være alene. Og pillerne.

Trækker sig væk. ‘Anna, p-pillerne. De…Tak!’ Anna ser ud over vandet. ‘Don’t mention it.’ Mie kan se at Anna får en lidt hård skal, og tænker at hun ramte fuldstændigt rigtigt i sine tanker tidligere. Anna drejer sit ansigt. Lægger sin hånd på Mies arm. ‘Hey, jeg er min mors datter, og jeg gør ikke en kæft, jeg ikke har lyst til. Got it?’ Mie nikker. Fører Annas hånd ned på sit inderlår. Lader den bare ligge der. Det er fint for nu.

ANNA SKRUER OP for musikken. Det er det sidste nummer. “Stjerner På Himlen” ‘Prøv og hør. Det er der, hvor vi alle sammen satte os ned foran Orange Scene. Alle sammen. Mens vi sang. Og så…’ hun rejser sig. Hopper med armene over hovedet, en eksplosion af energi, mens hun næsten råber: ‘…stjerner på HIMLEN…’ Mie nikker. Smilende. Anna har fortalt det tusinde gange. Ikke helt kommet sig over sidste års ROS. Musikken fader ud. Mie ser op. Skyfrit. Stjernerne funkler.

‘Hvor er det nu hendes stjerne er?’

Anna snurrer noget af sit tykke hår om en finger. Aer Mies kind. Ser så også op. Spiller med. ‘Hvor er det nu? Jo, kan du se den stjerne der lyser dér?’ Mie nikker. Smiler. ‘Og så lige fire stjerner til venstre, og så to ned. Sådan cirka omkring dér.’ Anna peger op. Mie gør det samme. Deres fredags-aftenritual. De former begge deres fingre som en pistol. Fyrer en kugle af sted. Ladet med alverdens kærlighed. Falder tilbage i stolene.

EN TAXA KØRER op foran huset ude ved vejen. Far stiger ud af bagsædet. De betragter ham. Begge helt tavse. Han er en mand tynget af sorg. Samtidig er han introvert men fanget i et absurd ekstrovert job, som CEO for et C25 selskab. Han plejer at gå helt ned for enden ad vejen, når han kommer hjem. Stå og se ud over vandet. Og bare stå. Nogle gange i op til en halv time, før han er ladet nok op til at træde ind gennem lågen og ind i deres hjem. Men ikke i aften. Han ser op mod dem. Smiler. Vinker. Anna ser overrasket på Mie.

‘Smilede han lige?’ Mie nikker med lidt store øjne. Synger lavmælt: ‘Noget er på vej, ikke i rute men på vej…’

Anna bider sig i sin underlæbe. ‘Det tror jeg sgu på!’

HAN RUMSTERER NEDENUNDER i nogle minutter. Kommer så ovenpå og ud til dem. Han har tre dåsesodavand med. To Fantaer og en Coke, og har løsnet sit slips så det hænger i en halv knude. Han smiler. Ser mindre tynget ud. Mie tænker altid, at han ligner ham Coster-Waldau fra GOT, bare minus den brækkede næse. Halvlangt, gråsprængt hår. Sindssygt sexet. Konturen af den unge surfer fra stranden på Hawaii er stadig synlig bag skyggen af manden i jakkesættet, og Annas veninder plejer altid at blive helt fjollede og kulrede når han engang imellem kommer hjem, mens de er der.

Han bøjer sig ned. Kysser først Mie og så Anna på håret. Sætter de tre dåser på bordet. Mie gyser frydefuldt. Ved hvad det betyder. Far strækker sig. ‘Hey I to. Har I fået mad?’ De nikker. ‘Frk. Ingerslev havde lavet Forloren Kanin.’ ‘Hare’ retter Mie. Han strækker sig yderligere. Løsner sit slips helt mens han ser på dem med smil i sine grønne øjne. ‘Og det havde hun anrettet i den pose fra Letz Sushi og de bakker der ligger i skraldet?’ Annas lammer rammer Mies venstre skulder. Ikke særlig hård, men den sidder perfekt. ‘Av’ fniser Mie, mens hun ser op. ‘Det står der stadig. Vi har ikke smidt det ud. Vi kan spise det i morgen?’ Han nikker. Roder i en lomme. Finder et seddel-bundt. Skræller nogle sedler af. Giver dem fire hver. Penge til mad. Penge til fornødenheder. Aflad.

Mie er lige ved at spørge om han har hørt om MobilePay, men tager sig i det.

Far ser lidt ned på dem. Han ser næsten forvandlet ud. Let. Anna kan også mærke det, spørger alligevel. ‘Er der ikke noget du har glemt?’

Han nikker. ‘Jo, men der er lige noget vi skal snakke om først!’ Sætter sig overfor dem. Rækker ud og tænder for terrassevarmeren. Mie ser spørgende på Anna. Hun trækker umærkeligt på skulderen, mens hun fører en sort hårelastik fra sit venstre håndled og sætter sit hår op i en hurtig knold.

HAN RØMMER SIG. Ser ned. Trækker vejr ind:

‘Nu er det nok! Jeg vil ikke mere. Ikke sådan her. Og her til aften havde jeg et møde med bestyrelsen. Fortalte, at jeg ville have mere tid. Mere tid med jer. Her. Ikke flere møder i Singapore. Kon-ferencer i Boston. Inspektionsture i Argentina.’ Han rømmer sig. Ser kort ud over vandet. Tilbage på dem. ‘Vi har lavet en aftale, som gør at jeg over det næste ½ år kører min underdirektør i stilling. Til mit job. Så træder jeg ind i bestyrelsen i stedet, og det vil jeg kombinere med andre bestyrelsesposter. Fra nu af. Og det starter præcis fra nu af, så kommer jeg ikke til at arbejde mere end 37 timer om ugen.’

De bare ser på ham. Store øjne.

‘Og Frk. Ingerslev tager over til huset på Bornholm i morgen. Åbner det op. Gør klart.’ Han nikker mod Anna. ‘Når du kommer hjem fra Roskilde næste søndag, så tager vi af sted derover, så vi kan fejre Mie, præcis som vi plejer. Mens vi er væk, så vil Frk. Ingerslev pakke alle…’ han kan næsten ikke sige det, men, så kan han godt alligevel ‘…alle mors ting sammen. Ikke for at smide dem ud, selvfølgelig, men det kommer på loftet. Vi starter på en frisk. Sammen. Os tre. Jeg vil lære jer at surfe. Rejse med jer. Læse mine bøger. Leve med jer.’

Så ser han ned i bordet. Ser på de tre sodavand. Slår let med en kno ned i bordet. Rynker i panden. Anna tager den for ham. ‘Far, det er ikke alt herhjemme du behøver at ændre. Ikke lige med det samme, okay?’ Mie ser tavst på dem, tænker ‘The first rule about Fight Club…’ men siger ikke noget. Hun er helt enig med Anna. En form for udfasning ville være rart. Han hæver blikket. Ser på sine smukke døtre. Nikker. Rejser sig så. Går ind i sit soveværelse.

Der er sket et skift i de tektoniske plader. Spor er ændret. Mie ved det. Ser på sin storesøster. Hun ved det også.

‘What. The. Fuck?’

Annas stemme er hæs. Øjnene store. Og glade. Hun bider i en kno. Det går op for Mie, at hun selv sidder på samme måde, ubevidst spejler sig i sin søster. Kan næsten ikke trække vejret. Det er alt hun har drømt om. Og der er en ting med far, det er, at han altid gør hvad han siger. Altid. Altid holder hvad han lover. Altid.

HAN KOMMER UD igen. Har skiftet til mørke jeans og har en sort hættetrøje fra Wood Wood i sin højre hånd. Fører den over hovedet. Sætter et askebæger ned på bordet. To plasticrør med et grønt låg triller ned ved siden af. Han har sin Zippo-lighter i hånden. Åbner et af rørene. ‘Har I lyst?’ Anna nikker. Og Mie med. Det er kode. Betyder hvad det betyder. Og så lidt til. Og de nikker.

MIE HAR TÆNKT på noget. ‘Far, hvor vil du starte med læse dine bøger fra?’ Han ser på hende. Ser hende. Smiler. ‘Fra starten af skat. Fra A og så frem.’ Mie nikker. Præcis som hun ville have gjort det. Han tænder op. Trækker røg ned i lungerne. Hoster lidt. Rækker den videre til Anna, der tager et hvæs. Så ser far tilbage på Mie. ‘Steve Jobs’ til ‘Grapes Of Wrath’. Mie tager imod jointen. Fniser. ‘Damm’ Far smiler tilbage.

Da Mie har taget det første sug af jointen holder hun den tunge røg nede i lungerne. Så ånder hun langsomt ud. Finder sin telefon og sangen fra i eftermiddags som William spillede for hende. ‘I skal lige høre denne her’ siger hun lavmælt. De lytter i stilhed, mens de ryger. Far åbner de tre dåser med sodavand. Giver dem hver deres Fanta. Mie fletter sine fingre ind i Annas. ’…jeg kan se dine molekyler, dit inderste indre…’ Klemmer hendes fingre under det tekststykke. Anna tager hendes hånd op og kysser blidt overfladen med sine bløde, fyldige læber. Da sangen er slut, sidder de lidt. Så siger far stille. ‘Wau. Kan vi ikke høre den en gang til?’ Mies fingre snurrer. Hendes tæer med. Hun smiler glad. Nikker. Trykker igen på sin telefon.

EFTER 45 MINUTTER er Mie gennemsigtig og skæv på en virkelig behagelig måde. Bider sig i sin underlæbe. Ser på Anna. Måden hættetrøjen trækker sig sammen om hendes bryster. Hun har lyst til at snave med hende, røre de store bryster. Være nøgen med hende. Rækker ud. Tager om hendes kind, drejer hendes ansigt, så de har front mod hinanden. Ser på hende. Med dét blik. Anna nikker smilende og lidt døsig tilbage. ‘Far vi…vi går i seng. Vi er på Mies værelse. Du kommer og siger godnat, ik?’ Han nikker langsomt fra sin stol. Hætten over sit hoved. Ansigtet og de grønne øjne i skygge.

DE FNISER, SOM de tager tøjet af foran Mies seng. En standerlampe er tændt ved den ene væg. Kaster et hyggeligt, dæmpet lys over rummet. Mie beholder sine små, sorte bomuldstrusser på. Er allerede sindssygt våd. Hun falder tilbage i sin store seng. Ned i den bløde dyne. Anna står foran hende. Tager langsomt og dovent sit tøj af, mens hun ser på sin lillesøster, der spreder sine ben for hende. Mie trækker lidt op i sine trusser. Stoffet glider næsten op i hendes glatbarberede køn. Revnen presser mod stoffet. Våde pletter på det sorte tekstil. Mie slikker på en finger. Kører den ned over sin spinkle, solbrune krop. Over de små bryster. Den flade mave. Ned af sit inderlår. Ned under trussen og ind på sin klit. Op i sig selv, mens hun krymper sig nydende og låser sit blik i Annas ophidsede, blå øjne. Tager fingeren ud. Slikker den ren.

Så kravler Anna helt nøgen ned til hende og overtager efter at have ført hendes sorte trusse af hendes brune ben. Bruger sin tunge. Sine fingre. Langt væk kan Mie svagt mere ane end høre en bruser. Far i bad.

Mie fører Annas ansigt med et fast greb i hendes blonde, tykke hår. Fører hendes tunge. Bestemmer tempoet. Klynker da hun får en lille orgasme. Hun vil kysse med Anna. Smage sig selv. Trækker hende op til sig, og kysser hende vådt. Sutter hendes tunge ren. Lægger sig ned til Annas faste, store bryster, og begynder vådt at sutte på de stive vorter. Anna holder hende fast, mens hun gnider sig selv. Orgasmer hæst.

SÅ KOMMER HAN nøgen ind på Mies værelse med vådt hår, for det, der med tiden vil vise sig at være den sjette sidste gang. Right on cue. Ren. Parat. Erigeret. Daddy 1.

MIE ER SÅ våd. Så fucking våd, og hun er langt fra færdig. Overhovedet. Lægger sig på ryggen. Spreder. Anna lægger sig helt tæt op ad hende. Kysser hende med en krævende, nubret tunge mens hun dovent spiller sig selv af. Hvisker at hun vil suge klatten ud af Mie om lidt. Dele den med hende. Om hun kan tænke sig det? Mie klynker. Så forsvinder Anna kortvarigt fra hendes side og Mie kan høre suttelyde. En villig, varm, våd mund. Friktion. En 16-årig, slank hånd om en tyk pik. Hun klynker ved lydene, så er Anna ved hendes side igen, drejer hendes ansigt, og kysser hende blødt med tunge, mens hun kæler for sig selv samtidigt. Det er næsten for meget for Mie. Altså, på en virkeligt god måde.

Hun stønner hæst. Hun klynker.

Klynker som han spreder hende ben. Klynker som han spreder dem endnu mere.
Klynker da han kører sit lem mod hendes hævede kønslæber i en cirkelbevægelse mens han betragter hende. Klynker da han støder op. Blidt. Centimeter for centimeter. Så tungt. Hæver sit ansigt og ser ned på den store pik der bare forsvinder op i hendes lille, bare fisse. Bare det syn er ved at få hende til at komme. Så ser han ned på hende. Hun låser sine øjne i hans. Er hans.

Hun er ikke sikker på om det sker. Sker det? Er det en drøm? Hun hører en lille stemme klynke i værelset. Af lyst. Det sitrer i hele hendes krop, da det går op for hende, at den nydende, gispende stemme er hendes egen.

Mie flyder væk. Lige før hun forsvinder i røgen og den vildeste orgasme, da lægger hun sit højre ben om hans pumpende, veltrænede røv. Presser ham helt, helt op. Han kommer hæst og tungt stønnende i hendes fisse. Da det sker, buer Mie sin nøgne overkrop op mod ham. Slynger sig så om ham. Borer sine negle med glimmer-neglelak i ryggen på ham. Hægter sig fast i ham, som han pumper sin varme sæd op i hendes stramme underliv.

Det er det sidste, hun husker.

Resten forsvinder i røgen. Præcis som det skal.

Forsvinde. I røgen.

EPILOG: Mies Lørdag Morgen

Far vækker hende kl. 6.15. Hun er alene i sengen.

Han bliver stående i døren ind til hendes værelse. Kommer ikke ind. ‘Op sovetryne. Vi skal ud og morgenbade.’ Han har uglet hår, hvid morgenkåbe og lyseblå badeshorts på under. Glade øjne. Mie kører en kno rundt i sit ansigt. Hun er teenager, og burde vrisse ad ham. Burde trække dynen over sig, men hun træder ud af sengen. Fortumlet og med store øjne. De har ikke været ude at morgenbade siden…

Hurtigt tager hun sin mørkeblå badedragt på, finder sine klip-klaps, og så sin hvide, nubrede badekåbe. I gangen møder hun en søvndrukken Anna også iklædt badekåbe med en rød badedragt under og et søvndrukkent smil. Inde på Annas værelse ser hun hendes smykkeskrin stå åbent, men, bare i et flygtigt glimt, og forbinder det ikke med nogen brugbar tanke. Det er virkeligt tidligt.

LIGE FØR DE kravler over den lille barriere for enden ad vejen, mærker Mie at Anna lægger noget ned i lommen på hendes robe. Mærker fylden mod sit lår. Hun kigger ikke efter. Ved instinktivt hvad det er. Klemmer Annas hånd.

Genboen skråt overfor står i sit vindue da de sparker deres klip-klaps af og går ud på hans private badebro. Han hæver hånden. Vinker. Far vinker igen. Genboen bliver stående. Ser dem, som er det dådyr lige efter en solopgang i et skovbryn. Han har håbet at se dem, deres weekend-morgen-rutine, de sidste par år. Ventet på at se dem. Et glimt af normalitet igen på vejen.

DE GÅR UD ad badebroen. Far forrest. Anna og Mie følger efter ved siden af hinanden. Han springer i med det samme uden nølen efter at have taget badekåben af. Karakteristisk af ham. Et perfekt hovedspring, hvor han bryder vandoverfladen med blot en lille krusen.

Mie og Anna laver bomber.

Anna tager tilløb og skriger henrykt lige idet hun hænger næsten vægtløs i luften to meter over vandets overflade. Da de kommer op igen og har iklædt sig badekåberne drejer far rundt. Går langsomt ind ad broen mens han tørrer sit hår med et lille håndklæde. De ser på hinanden. Mie lader sin hånd glide ned i lommen på roben. Slutter sin hånd om metallets slanke, let rundede kant og kolde overflade. ‘Yeah?’ Anna ser spørgende på hende. Mie nikker. Ombestemmer sig så. ‘Ej, vent.’

HUN TAGER TELEFONEN frem. Åbner den. Finder MobilePay. Ser kort ud i luften. Lægger sammen. Hvor meget løber det op i? Hun har altid været god til tal. Da det er lagt sammen, er den samlede total faktisk lidt svimlende, selv for en rig pige i Hellerup. Skriver en kort besked der kan følge overførslen: (Gotta go, sorry. Tak for i går!) Så sender hun alle de penge retur til William, som han har betalt gennem de sidste fem måneder.

Anna ryster på hovedet ad sin blødhjertede lillesøster, men, hun siger ikke noget. Det er Mie glad for.

De ser sig bagud. Far går stadig langsomt ind mod land 15-20 meter fra dem med ryggen til. De ser mod hinanden og har et kort øjeblik sammen, som man skal være dem for helt at forstå. Så drejer de rundt, og slynger de sølvglinsende, smalle objekter langt ud i vandet i to næsten perfekt, synkrone buer.

Far vender sig. ‘Kommer I?’

Anna klemmer Mies hånd. Kysser hendes kind. For en gangs skyld læser hun sin lillesøster forkert.

‘Vi har ikke brug for det’ hvisker hun insisterende.

Mie er enig. Det er slet, slet ikke det. Det er øjeblikket, som er større end hun helt kan rumme i sin krop. Mundvigene afslører hendes indre. Den boblen af glæde der bruser opad nede fra mave-regionen. Anna læser hende rigtigt nu, smiler, blinker, et næsebor udvider sig, så drejer hun rundt og løber efter far.

Mie står et øjeblik. En del af hende har lyst til at se op mod himlen, men, hun gør det ikke.

Anna er nået op til far. Følger ham ved hans side. Han lægger armen om hendes skulder. Drejer hovedet. Ser bagud mod Mie i nogle lange sekunder.

Ser hende.
Ser hende.
Ser hende.

Råber noget om bagerbrød. Om kaffe. Et eller andet. Det meste forsvinder i vinden. Mie smiler. Trækker vejr ind.

Så begynder hun at løbe…

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (101har stemt 4,67 af 5)
Loading...

10 kommentarer

  1. Frostes

    31. juli 2019 kl 13:10

    Du er for vild. Elsker dine evner med ordspil og beskrivelser.

    1+
  2. Stranger

    30. juli 2019 kl 9:33

    Mega frækt.

    1+
  3. Hansi

    27. juli 2019 kl 7:22

    Marcus for helvede da. Den gik sgu rent ind. I underetagen. Meget i hjertekulen,men mest i knolden på mig. Lidt som at se en film hvor det hele er blottet for filtre.
    Syntes Anna er hovedpersonen i dette afsnit.
    Lad os få Bornholmerturen med lige om straks.
    6 stjerner herfra

    Hansi

    1+
    • Marcus

      28. juli 2019 kl 11:29 - som svar på Hansi

      Tak Hansi og I andre.

      Jeg sætter så stor pris på de rosende kommentarer, som jeg nærmest aldrig kommenterer, men læser flere gange end I aner. Det betyder absurd meget at vide at mine historier rammer. Jeg har også gjort mig umage med Mies historie, brugt tid på den, og den kom ud præcis som jeg havde set den i tankerne.
      Nu håber jeg, at I vil honorere min flid ved at stemme den på Top-10 så den får et større publikum og ikke for hurtigt forsvinder i det digitale dyb på TS. Det går jeg faktisk mere op i end godt er, og lad det så være sidste gang, at jeg offentligt fremstår som en ynkelig likes-hunter.

      Jeg er jo ‘Fucking Marcus’ 🙂

      Jeg tror ikke helt, at jeg er færdig med familien på Hambros Allé for jeg kan lide dem alle tre. Selv faderen. Der kan sagtens komme en ‘Annas Sommer’, ‘Mies Efterår’ eller en historie der retrospektivt undersøger de dage og uger hvor far gik ind i røgen og fik endnu et alias.
      Fortsat god sommer.

      Kh Marcus

      8+
      • Frække🔥Tanker

        28. juli 2019 kl 12:57 - som svar på Marcus

        Din flid skinner bestemt igennem 👍 Og det klæder faktisk ‘Fucking Marcus’ at vise lidt ❤️ Det er jo alligevel afspejlet mange steder i dine noveller… sååååh svært at løbe fra 😉 Og som årgang 72, er det måske på tide at lægge, ‘Mr Mystic’ lidt bag sig og score tøsebørn på alt det andet i ryksækken 😊 Sikker på det virker 😉😎 Hvis du altså spørger mig. Det gjorde du så ikke, så røvirriterende i grunden, hva’! 😆 Ser frem til mere ‘Familien fra Hambros Allé’ 👏 You go “kiddo”! 😉

        3+
    • FruP

      29. juli 2019 kl 18:21 - som svar på Hansi

      Du formår gang på gang at fange min interesse og min lyst til at læse dine noveller. Du skriver fantastisk elegant og lækkert. Man kan mærke at du har brugt tid og energi på det, det er ikke bare et hurtigt ryk og en aflevering. Jeg elsker at læse dine noveller, uanset hvor fjernt indholdet er fra mine lyster. Jeg skriver det igen, kære Marcus, få nu gjort noget ved det. Bliv forfatter, du har i den grad talentet.

      1+
  4. Gorm Nielsen

    26. juli 2019 kl 22:45

    Super god novelle, har alt hvad der behøves, jeg er total lænket indtil sidste ord.
    Måske vi kommer til at høre mere til familien fra deres ferie på Bornholm. Det ønsker jeg mig, for du skriver så vildt godt.
    Hilsen HG

    1+
  5. Niecen

    26. juli 2019 kl 10:39

    Den rører ved et sted i mig, hvor liderlighed og beskidte fantasier ikke bor. Det er ømt og ondt.
    Du skriver, som altid, lækkert og flydende.
    Tak for det. ❤️

    4+
  6. Frække🔥Tanker

    25. juli 2019 kl 22:47

    AWSOME! Jeg blev varm alle de rigtige steder og var langt omkring i mit følelsesregister 😊😅😮😲😥😜 En novelle der kilder fantastisk både forneden og foroven på samme tid 🏆 Skønt med de mange fede referencer 👍

    Pjattet med karakteren Mie (og ikke mindst måden hun er “framet” på. Nam!). Skøn tøs ❤️ Blev sindsygt bekymret her:

    ‘…når denne dag er omme, har jeg set en Engel komme, mon den vil være barn med vinger på, mon den vil ligne mig?…’

    Men ‘Ser hende’ ☺️👏

    ‘Den imaginære firkant på gulvet’. Det afsnit 😲 Ramt 😥 Ugly C again ☹️

    Og ellers er der bare så meget substans. En novelle jeg kan læse flere gange og finde nye lækre detaljer i. Tak meget 😘

    (Ved godt smag og behag er forskellig, men forstår ikke der er givet mindre end 5 stjerner her 🙄 Gad godt kende bare et argument…)

    7+
  7. Anonym

    25. juli 2019 kl 21:38

    Outstanding!

    2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight