Anna tager den lille dildo ud af hånden på sin søster, sutter hovedet helt vådt, bruger spyt og savl. Så skubber hun Mie ned på ryggen..

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com

Det er samme weekend, som den fredag aften og den lørdag morgen.

Anna er stadig ør i hovedet over den bombe far sprang på terrassen fredag. Nu er det søndag sen eftermiddag. Hun er på ROS og spiller øl-bowling i lejren efterfulgt af øl-stafet. Hun slingrer i grå nederdel, nedringet hvid top med hvid blonde-bh under, hvide sneaks og udslået hår ude på fællesarealet. Falder grinende ned i græsset tæt på Mille. Hun er rundtosset, snalret og tæt på lykkelig.

EN DRENG HUN har flirtet med fra nabolejren de sidste 24 timer bøjer sig ned og vil hjælpe hende op. Anne puster noget af sit tykke, blonde hår væk fra ansigtet med sine bløde, fyldige læber og hiver ham ned til sig i græsset med frække, blå øjne. Åbner sin mund. Kysser ham vådt. Han kysser igen, og det gør han godt. Kysser altså, og Anna får en god idé eller to, som han ligger halvt inde over hendes krop og sit skridt mod hendes ene, bare, brune lår, men så ser hun på hans hånd, der tøvende holder om hendes bryst, og hun fokuserer på de fem fingre med helt, helt ned bidte negle, og pludselig kan hun bare ikke holde til, at han skal røre mere ved hende. Ikke med de kødklumper. Hun trækker sig væk. ‘Hey, vi kunne…’ ‘Nej tak’ siger hun hæst. Den er allerede lukket. Han holder fast i hende. ‘Skal vi ikke gå hen i mit t…’ ‘Jeg sagde nej-tak!’ Det blå i Annas øjne bliver en brøkdel af et sekund endnu mere krystalblåt. Glimter advarende. Han holder stadig fast i hende. For Fucks Sake.

‘MILLE!’ MILLE HÆVER sig op på armene i græsset fem meter væk og ser spørgende mod hende. ‘Mille, jeg sagde NEJ-TAK.’ Mille rejser sig. Kommer hen og trækker Anna op. Ser på drengen på jorden. På sin veninde. ‘Du kyssede med ham?’ Anna griner hæst og helt nede fra maven af. ‘Jeg kyssede med ham.’ ‘Så var det det, og så sagde du NEJ-TAK?’ Mille danser nærmest foran Anna, og hun falder ind i sin venindes rytme. ‘Så sagde jeg NEJ-TAK’ ‘Og han troede at det betød JA-TAK?’ Anna fniser. Trykker sig mod Mille i et sensuelt dansetrin. Skubber hende så lidt væk med hænderne mod hendes skuldre. Efterfølgende sine hænder teatralsk i siden, og en forurettet mine. ‘Han troede NEJ betød JA’ Mille sætter sine hænder i siden på samme måde som sin veninde. Spejler sig i hendes positur. ‘Jamen, så er han da ikke for KLOG?’ Vennerne fra deres lejr hujer, drengen lister af og Anna støder sin knyttede hånd mod Milles. ‘Booom’ Mille fniser da hun trækker sin hånd tilbage i luften med vibrerende fingerspidser.

SOLEN SKINNER, OG det regner, og så skifter det igen. Anna bliver lidt rastløs tirsdag, dagen før musikken starter. Så er det heller ikke sjovere at spille øl-bowling mange dage i træk. Hun sætter sin beige bøllehat på hovedet, fører sin bæltetaske over brystet på sin grå hættetrøje og går på opdagelse i campingområdet alene. Det passer hende fint. At blive lidt væk. At se på folk uden at blive bemærket. Det elsker hun. At betragte. Anonymt.

HUN GÅR I flere timer. Ser på lejre. Hilser på nogle bekendte. Drikker et glas hvidvin med en gammel danseveninde hun tilfældigt støder på. Går videre. Telefonen er i bæltetasken, og hun har den ikke oppe en eneste gang. Hun er til stede. En lille myre i en kæmpe myretue. Fire spinkle Finner, alle med blåt hår, kommer gående au nautarel, alle med en sok om deres køn. Hun fniser, men vender sig ikke om, for hun har set mere outrerede ting på sin gåtur.

VED EN MADBOD køber hun pitabrød med kylling. Spiser det på en bænk. En ung fyr på sytten-atten år kommer og sætter sig to meter forskudt fra hende. Langt nok væk fra til ikke at intimidere hendes rum og tæt nok på til, at hun ved, at han er der. Han tænder op i en joint. Spørger om hun vil ryge med? Anna overvejer det et øjeblik, men ryster så på hovedet. Det er ikke en af de dage. Siger med frække øjne: ‘Når jeg ryger, så får jeg altid lyst til sex, så…’ Han ser på hende og er med et fuldstændigt gennemsigtig og aflæselig. Sender hende sådan et blik, men Anna smiler blot med glade øjne mens hun langsomt ryster på hovedet. Rækker ud. Rør hans kind. Rejser sig.

‘Hey?’ Hun vender sig. Han rækker hende et rør med et grønt låg. ‘Hvis du ryger den her på ROS, så find mig, yeah?’ Anna tøver et sekund, men tager så imod røret. Lægger det ned i en inderlomme i sin bæltetaske. ‘Det er en aftale.’ Hun sender ham et luftkys, drejer rundt og går. Hun ser ham aldrig igen, men det gør intet, for hun ved præcis, hvem hun vil ryge den joint med.

EN HALV TIME senere køber hun en G&T ved en bod. Falder i snak med en fyr, og de er enige om en ting, og det er, at den drink, den er da for tynd. Han spørger om hun vil med ned i hans lejr og få en ordentlig en? Anna nikker fra dybet af sin bøllehat. Ikke fuld men heller ikke ædru. Høj på stemningen og sin opdagelsesrejse, får hun ikke set ham an. Set i hans øjne. Big mistake. Huge.

BAGEFTER DA HUN den sidste lørdag i november fortæller Mie om det, så er det første hun nævner, hvor fuldstændigt almindelig han så ud. Og dem han præsenterede hende for i sin lejr under en stor, hvid havepavillon. Helt normale, unge mænd i starten af tyverne.

Helt. Normale.

DE SPILLER ”MINDS OF 99”i lejren, og måske er det det, der afleder hende. Det der gør, hun ikke er fuldstændigt opmærksom på glasset. Hvad der kommer i det. Hun får sit plasticglas med G&T. De skåler alle med hende. Anna løfter glasset op i luften. Skal lige til at drikke af det, men så er der noget, et eller andet. For første gang i flere dage tænker hun på sin mor, og det er, som om hun kan føle hendes nærvær. Anna sætter glasset fra sig på en grøn plasticspand der står med bunden i vejret. Fyrene drikker, men det føles, som om de kigger vagtsomt på hende.

Hun lyner sin bæltepung op. Finder sin telefon. Der er ikke noget. Det er ikke der uroen stammer fra. Anna lyner sin bæltetaske i igen. Og så føler hun sin mor omkring sig i endnu mere udtalt grad. Det sitrer i hendes krop og hun kan mærke sin mors duft, som står hun bagest i hendes walk-in-closet i soveværelset i Hellerup. Hendes varme. Hendes stemme. ‘NEJ, ANNA!!’ To ord og et udråbstegn der flimrer i skumringen. Anna ser på plasticglasset på spanden. Det står. Så vælter det. Som blæst omkuld, men glasset er fuldt og der er ingen vind eller nogen omkring. Væltet som af en hånd fra den anden side.

ANNA BIDER SIG i sin læbe, ser sig rundt i cirklen af unge mænd i campingstole i rundkredsen. Alle ser de på hende. På det væltede glas. Så ser Anna for første gang det sorte telt syv-otte meter væk. Der lyder dæmpede støn derindefra, men det er ikke det der fanger hendes opmærksomhed, for der er mange der slår tiden ihjel med sex i lejrene i ventetiden før de kan løbe mod Orange Scene.

Det er den lille, ubevægelige hånd der er synlig i teltåbningen. Der ligger helt slap. Det er helt off. Forkert.

‘DU SKAL VIST have en ny drink…’ Glasset bliver fyldt igen, men Anna rejser sig op, nu med sin telefon i hånden, kameraet aktiveret. Filmer rundt i kredsen. En prøver at skjule sit ansigt, men når det ikke. Anna siger ikke noget. Er ikke sikker på hun har ret, men tør ikke blive bare et sekund mere. Hun drejer rundt og småløber de første 50-100 meter igennem andre lejre. Ser sig bag over skulderen. Ingen følger efter hende. Hun finder et skilt der angiver nummeret på campingarealet.

HUN GÅR KUN i tre-fire minutter, før hun finder to uniformerede betjente, der står i samtale med hinanden. Hun tænker, at de ikke vil høre på hende, at de ikke vil tage det seriøst, men hun kan ikke få lyden af sin mors advarende råb ud af hovedet, og ikke mindst billedet af den slappe, lille hånd, så hun vil fandeme prøve.

HENDES FRYGT BLIVER gjort til skamme. De lytter opmærksomt, selv om hun ikke er helt ædru. Hun viser dem videoen. ‘Vil du sende den der til mig?’ spørger den ene betjent. Anna nikker. Får et nummer. Sender den. Fortæller om placeringen af lejren. Det sorte telt er nemt at kende. Den anden betjent træder væk, taler dæmpet i en radio, mens den første ser alvorligt på videoen. ‘Dem vil vi gerne lige tale nærmere med’ siger han. ‘Og du er okay?’ Hun nikker. Giver ham sine oplysninger, da han spørger. Anna tænker, at fyrene i lejren er over alle bjerge, hvis de to betjente kommer anstigende i langsomt trav i uniform, men hendes bekymring bliver igen manet i jorden. De har styr på det.

PLUDSELIG KOMMER FEM-SEKS høje, bredskuldrede mænd hen og stiller sig sammen med de to betjente. De er i slutningen af tyverne og ligner alle som en helt normale festivalgæster i lidt trashet tøj, lige bortset fra den lille, diskrete, hvide øresnegl de alle bærer i øret. De lytter opmærksomt på Annas beskrivelse af episoden. Ser videoklippet to gange i koncentreret tavshed. Så er de væk.

Anna ser mod den ene af de to betjente. ‘Må jeg gå nu?’ Han nikker. ‘Jeg har dit navn og dit nummer. Kan du have en god festival?’

HUN GÅR TILBAGE igen mod den firkant hvor de boede. Stiller sig så langt væk, så hun ikke vækker opsigt, men så hun stadig kan se ind på lejren. Hætten trukket godt ned over ansigtet. De civile betjente kommer fra hver sin vinkel og står pludselig under den store, hvide havepavillon, og ingen, mindst af alle de unge mænd, ved hvad der foregår, før det er for sent. Der bliver lidt opstandelse. Ham Anna mødte forsøger at liste væk, men bliver tilbageholdt, og efter en af betjentene har siddet på hug og kigget ind i det sorte telt, så bliver alle iført håndjern bag på ryggen, mens de ligger på maven i græsset.

Det er nok for Anna. Hun bliver ikke hængende og ser dem blive ført væk. Ser ikke da ambulancen kører ned med blink. Den unge pige. Teknikerne der tropper op efterfølgende for at sikre sig spor.

PÅ DET TIDSPUNKT ligger Anna i sit og Milles telt, forsøger at sove, men, det lykkes først da Mille kommer tumlende ind en time senere, og der er et andet åndedræt end hendes i teltet. En varm krop mod hendes gennem soveposerne.

NÆSTE FORMIDDAG VISER Mille Anna sin telefon. En nyhed om Roskilde. Der er et billede af det sorte telt. En foreløbig beskrivelse af begivenhederne. Anna holder en hånd op for munden, styrter to meter til venstre og brækker sig i en stor skraldespand. Tømmer hele sin mavesæk. Mille holder hendes hår. Da der ikke kan komme mere op, tørrer Anna sig med en Kleenex. Fortæller ikke noget til Mille. Drikker en tår vand. Ser op mod himlen, der er dækket af skyer, så, det hjælper ikke noget, men, hun ved hun er der alligevel. Passer på hende.

OPLEVELSEN HAR FJERNET hendes lyst til fyre, og meget af magien over ROS er også gået tabt, men Anna næsten tvinger sig selv i gear. Ind i festen. Nu er hun her jo.

OG DER ER koncerter, nogle dage med lidt for meget hvidvin og fredag nat danser Anna tæt med en smuk mulat på 18-19 år iført sort miniskirt og sort blonde-bh i et ravetelt. Mulatten falder næsten i et med mørket. Anna kysser med hende. Forsvinder i hendes brune dådyrøjne og de absurd bløde og tykke læber, men da hun har været ude at tisse kan hun ikke finde hende igen i vrimlen. Hun trækker på skuldrene. Hun havde egentligt også bare lyst til at prøve at kysse med hende.

Hun er hæs og mast, og det er Mille også, og tidligt lørdag aften, simulerer Mille influenza. ‘Kan du ikke mærke jeg er vildt varm?’ Anna nikker. Skubber bag på løgnen. Hun er også færdig. Milles far kommer og henter dem omkring kl. 22, og Anna er så træt, at hun blunder i nogle minutter på bagsædet. Mille puffer blidt til hende, da de holder ude foran huset på Hambros Allé. Anna kysser Mille på kinden. Takker Milles far for køreturen. Finder sin taske i bagagerummet og går op.

MIES SOVEVÆRELSESDØR ER lukket, der hænger en duft af pot på etagen og far er heller ikke at se noget sted. Anna smiler. Overvejer end ikke at se ind til dem. Lukket dør er lukket dør. Skramler lidt, så de ved hun er der. Ikke får noia. Tager et bad. På sit værelse lader hun sig falde bagover i sengen i en sort trusse og grå T-shirt. Ligger lidt. Mønstrer sine sidste ressourcer og kravler under dynen. Der er helt stille, og en lille del af hende tænker, at det måske er den største charme overhovedet ved ROS? Hvor meget man sætter pris på sådan en detalje og begreb som stilhed efterfølgende? Så sover hun som en bevidstløs i 14 timer.

DET ER MIE, der vækker hende over middag om søndagen. ‘God festival?’ spørger Mie på kanten af sengen. Anna nikker mens hun gnider sine øjne. Ser på sin yndlingssøster i hele verden. ‘Meget’ kvækker hun. Hæs som et marsvin, der har spist sand. Anna spørger til far. Om han har ændret rutine, som han sagde han ville? Hun er ikke det mindste overrasket over at høre, at han er kommet hjem hver dag i ugen lidt over 17 og har været nærværende, som han sagde han ville. For det er sådan han er. Står ved sit ord.

De har været i “MovieHouse” fortæller Mie. Set “Yesterday” der var okay. ‘Men’ som Mie siger med et smil ‘Oplevelsen var fantastisk.’ Annas mundvige peger opad. Hun kan ikke huske at have været alene i biografen med far, så hun ved, hvad det må have betydet for Mie.

‘Apropos fede oplevelser. God lørdag aften?’ Mie nikker. Ser fuldstændigt calme på hende. Helt tilfredse, blå øjne. Runder læberne, fører højre pegefinger mod dem med noget af sit blonde hår ned over venstre øje: ‘Shhhh…”Fight Club”…’ Anna ser på hende. Bider sig i sin læbe. Får en tanke, som hun ikke tør dele med Mie. Ikke før den sidste lørdag i november. Hæver sin krop. Kysser Mies kind. Så berører hun hendes læber med sine. Mie holder bag om Annas baghoved. Kysser igen og Anna mærker spidsen af Mies ru tungespids mellem sine læber og er tæt på at trække sin søster ned til sig i det rene linned og kæle med den petite krop som er et flashback til som hun så ud, da hun var 13 år, men så siger Mie: ‘Vi skal køre om 35 minutter. Far har betalt færgen, så…’

‘WHAT?’ LYDER DET hæst fra Anna, der pludselig får psyko travlt. ‘Har du husket at købe en fødselsdagsgave til mig?’ lyder det fra Mies ryg halvvejs gennem Annas værelse. ‘Selvfølgelig’ lyver Anna, mens hun lavmælt mumler nogle eder, for hun har faktisk husket at købe en gave, men, ikke en hun kan give i dagslys ved et morgenbord i sommerhuset på Bornholm mens Frk. Ingerslev ser til. Biks med biks på. Hun skynder sig i bad, og pakker hurtigt.

I ugerne der kommer, forbander hun sig selv, at hun ikke brugte mere tid, da hun flåede kjoler ud af skabet og nødtørftigt smed dem ned i en kæmpe skuldertaske. Bare lige lidt mere tid og eftertanke. Men, hun kunne jo for fanden ikke vide, at hun ville møde ham. Fiskersønnen fra Klippeøen.

PÅ VEJ GENNEM værelset kigger hun hastigt på sin bogreol. Trækker en ryg ud med en velplejet finger. Smider bogen i tasken. Lyner. Tager tre skridt og stopper så op. Fem uger? Ah, okay, så må hun hellere. Går hen til sin reol, åbner sin skuffe med undertøj, graver under trusserne og finder sin lyseblå Bgood Vibarator. Åbner tasken igen og begraver sit legetøj i dybet af tasken. Skynder sig ned. Smører en bolle. Får et kys på håret af far, der bare er glad for at se sin førstefødte levende igen efter en uge på festival, men, han regner også med at hans døtre er af samme æt, som hans afdøde kvinde, som var tough og kunne klare alt, vandt alt, undtagen kampen mod cancer, så han gør ikke et stort nummer ud af det.

‘Er vi der?’ lyder det fra ham. De nikker begge. En Familie der skal rebootes. Ctrl-Alt-Delete. Fem uger på Bornholm. Bring it fucking on.

SOMMERHUSET LIGGER NOGLE kilometer nord for Rønne, lige syd for Hasle, 200 meter fra havet og den brede sandstrand. Det er ikke luksuriøst. Der er ingen spa eller sauna men det er rummeligt i to etager, to badeværelser og lyst med hvide vægge, store vinduer, brede, afsyrede egeplanker som gulve og en stor østvendt terrasse. Anna har altid elsket det hus. Hun forbinder det med sommer, sol og…mor. Men ikke på en knugende måde. På en måde lige som huset. Lyst og rart.

FRK. INGERSLEV VENTER dem, da de kommer. Hun har været der i en uge og gjort parat. Alt er vasket ned, og der dufter af mad gennem hele huset. Hun trækker sine piger ind til sig i en kæmpe krammer, og det går op for Anna, at hun har savnet den ældre kvinde, som har været i hendes liv altid. Frk. Ingerslev vrider sine hænder lidt, ser på Annas far. ‘Jeg tænkte på om det ville være i orden, at jeg sov i gæsteværelset, så jeg kan være her til Mies fødselsdag i morgen?’ ‘Selvfølgelig. Det havde vi da alle regnet med.’ Frk. Ingerslev lyser op.

HUN HAR LAVET steg og flødekartofler. En af Annas yndlingsretter, og det ved Frk. Ingerslev godt. Blinker til Anna over bordet. Far tager ordet halvvejs inde i aftensmaden. Fortæller Frk. Ingerslev at der vil ske ændringer. At han vil gå ned i tid, eller bare arbejde som et normalt menneske, og at hun dermed også vil få mindre at lave. Pengene vil være de samme, men, kun én dag om ugen i stedet for fem. Hvad hun siger til det? Han smiler, for det er en god aftale. En tak for lang og tro tjeneste. Frk. Ingerslev vrider sine hænder. Ser lidt fortabt ud. Ser på de to piger. Far fanger den ikke. Anna hoster. Far ser på hende.

‘Altså far, måske Frk. Ingerslev hellere ville komme nogle halve dage fordelt over ugen. Om eftermiddagen, så vi også lige kan nå at se hende når vi kommer hjem. Blive forkælet lidt?’ Frk. Ingerslev lyser op. ‘Det…det synes jeg lyder som en bedre løsning. Hvis det er i orden med dig?’ Far nikker. Næsten flov. Lægger sin hånd oven på Frk. Ingerslevs. ‘Selvfølgelig, selvfølgelig.’ Frk. Ingerslev har blanke øjne. ‘Jamen, så…så siger jeg tak.’ Anna rejser sig. Lægger sine arme om den 68-årige kvinde bagfra. Krammer sig ind til hende. Mie ser på hende, hovedet let på skrå, blå øjne. Anna kan se at Mie er glad. Er tryg. Hun blinker til hende.

FØDSELSDAGSMORGENBORDET FOR MIE bliver først skudt i gang da klokken er over halv ti om mandagen. Morgenmaden bliver næsten til brunch. De er teenagere. Mie stråler. Glæder sig. Anna tager hende ind med et lille smil som hendes søster kommer ned ad trappen. Håret sat op og hendes petite krop dækket af en lys, kort sommerkjole med blonder og bare skuldre. Hun er nu kun et år fra at være lovlig. Sprød. Tæskefræk. Hun ved at den ene gave vil skuffe, men, den anden, den kommer til at gå rent hjem.

FRK. INGERLSEV GIVER Mie et sølvsmykke. Et lille hjerte i en tyk kæde. Enkelt og tidløst. Mie kvitterer med et kæmpe kram. Da hun får Annas gave, stivner hendes smil lidt. Anna rækker hende bogen fra sin reol fra dagen før. Mie tager imod den, “Looking for Alaska” af John Green. ‘Okay. Du gik all in på indpakningen?’ Anna bider sin læbe. Irriteret på sig selv. ‘Den er altså god. Og den kommer som serie på HBO i efteråret. Så kan vi se den sammen?’ Mie nikker. Lidt skuffet. Anna hiver hende ind til sig, hvisker: ‘Jeg har også en anden gave. Den er pakket pænt ind. Der hører batterier med til. Den får du i aften.’ Mie fniser. Så ser hun forventningsfuldt mod far.

‘Jeg har ikke nogen fysisk gave’ siger far. Mies smil falmer lidt. ‘Min gave er en efterårsrejse til Barcelona. Bare du og jeg.’ Mies skuffelse er helt tydelig. ‘Altså, fordi du alligevel skal til Barcelona til et møde?’ Han ryster på hovedet. ‘En konference, eller en middag, eller…’ Han afbryder hende. ‘Nej, det er dig der bestemmer. Når efteråret rammer, så kan du smide den på bordet, og så håber jeg, at Greta Thunberg lige vil lukke øjnene i et kort øjeblik, og så flyver vi til Barcelona for en weekend. Lækkert hotel. Tapas. Strand. Shopping. Lige hvad du har lyst til!’ Mie bider sin læbe, og Anna der kender sin søster kan se hvad hun tænker. Og hvor glad hun bliver. Anna nikker næsten umærkeligt til far. ‘God gave’ tænker hun. Mie er garanteret allerede på hotellet med far i sine tanker nu. De to alene på et lækkert hotel i en smuk, spansk by ved havet. What’s not to like?

EFTER DE HAR spist, kører far Frk. Ingerslev til færgen. Nu er de alene, blot de tre, resten af ferien.

Mie presser Anna op mod en dør. Vil have sin ekstra gave. Nu. Anna fniser. Bliver lidt våd. Kysser Annas kind. ‘Nix. Du må vente til i aften. Glæde dig.’ hvisker hun. Så lægger Anna sig ud på en solstol. Falder i søvn igen. Hun har virkeligt noget, hun skal have indhentet.

TO DAGE EFTER står far i en sort undertrøje og lyse shorts på terrassen og steger bøffer på grillen til burgere. Det er aften. Der er kølig hvidvin, og Anna falder lidt i staver i sin solstol, mens hun ser på far med sit blad liggende på brystet. Mille kalder ham for Lannister eller ”Kingslayer”, og ligheden er altså også slående. Nu hvor han er her 24/7, og ikke bare fysisk men også mentalt, så har hun ikke brug for Daddy, kan hun mærke. Men, lige som han står der, ligner han et kort øjeblik den mand der nogle gange viser sig i røgen, og Anna får et lille sug i maven, og mærker en varme brede sig mellem sine ben. Mærker sine brystvorter rejse sig. Beslutter sig. Kan godt være at hun er færdig med fyre, men, det der foregår i hjemmet er trygt og frem for alt godt. Hun vil lave Daddy. En sidste gang. Og hun er sin fars datter. Determineret og målrettet, så selvfølgelig lykkes det.

FAR SNAKKER MED Mie, ser så på Anna. ‘Du ser eftertænksom ud. Hvad tænker du på?’ ‘Hvilken film vi skal se i aften’ lyver Anna. ‘Hvad er du kommet frem til?’ Mie ser på Anna. To sjæle. Samme tanke. “Fight Club” siger de i kor. Grinende.

Både hun og Mie bader før filmen. Anna tager et løst, rustfarvet joggingsæt på i velour uden BH og med en lille, lavt siddende hvid blondetrusse indenunder. Den kan næsten ryge af ved en trækvind eller et solstrejf. Mie har blot hørbukser og en lys undertrøje på.

De er SÅ meget ude på ballade, men far sender ikke på samme frekvens som dem, bryder koden, så de ser blot “Fight Club” sammen i sofaen. Anna er distraheret, tænker på sex og hun ved at Mie heller ikke får hele filmen med. Anna strækker sig. Viser sit bare, brune, flade maveskind. Overdelen strammer om hendes faste bryster, men ingen reaktion. Far er bare far, finder ikke pot-joints frem. Ser filmen, så der bliver ikke nogen pølse af det skind. Og faktisk kommer han aldrig mere til at spørge om de har lyst til at ryge med ham. Aldrig.

‘MÅ JEG KOMME ind og sove hos dig?’ spørger Mie på vej op ad trappen, rækker ud og fletter sin hånd ind i Annas. Anna nikker. Hun er så våd. En spændt fjeder uden håndtag, og hvis ikke Anna havde spurgt, så var hun selv gået ind til hende. Hun er hurtigere til at børste tænder og tisse end Mie, og er allerede i gang med sin Bgood mod sin klit, stadig med overdelen af joggingdragten på men ellers nøgen, da Mie kommer ind til hende. Søs er i undertrøje og ikke andet, men med sin nye, lille dildo i venstre hånd. Lukker døren. Et flabet grin. Tindrende, frække blå øjne. Anna ser på hende. Lukker øjnene. Mærker Mies lille krop ved sin side i den store seng oven på dynen. Anna klynker. Hun er våd. Så fucking våd.

HENDES NATLAMPE ER tændt, og drejet op mod loftet, vinduet ud mod havet er halvt åbent og gardinerne kun trukket halvt for. Hun tænker på Brad Pitt med nøgen overkrop og en cigaret i munden. Hun tænker på Daddy. Hans tunge pik. Hun stønner. Mies tunge er på hendes kind, så lyner hun ned i Annas trøje, og begynder at sutte på hendes venstre bryst med en ru tunge og en ivrig mund. Bider næsten. Anna presser hendes hoved mod sin krop, fører spidsen af sin vibrator op i sig selv, mens hun gnider på sin hårde, strittende klit. ‘Kys mig’ stønner hun, og Mie hæver sit ansigt, og begynder at snave med hende. En tungeslasker. Så mere subtile små bid i Annas fyldige underlæbe. Brad står i værelset. Ser på dem. Bevæger sit ansigt langsomt fra side til side. Den nøgne overkrop svedig. Hun kan dufte røgen fra hans cigaret. Anna stønner. Daddy ligger ved hendes side, kravler op på hende. Glider op. Hun fører vibratoren en-to centimeter længere op. Så kommer hun. ‘Fuuuuuck’ klynker hun.

BRAD OG DADDY forsvinder. Mie aer hendes kind. Efter nogle minutter hvisker Mie: ‘Vil du hjælpe mig ned på et hotelværelse i Barcelona?’ Anna fniser. Nikker. Tager den lille dildo ud af hånden på sin søster, sutter hovedet helt vådt, bruger spyt og savl. Så skubber hun Mie ned på ryggen. ‘Hold fast, søs. Nu kommer du til Barcelona med Daddy.’

MIE SPREDER SINE slanke ben, brune ben. Annas hånd finder ned over den spæde overkrop, de små mandarinformede bryster, de synlige ribben og ned til Mies våde, glatte køn. Leger med hende. Fører en finger op i hende. To fingre. Så fedter hun den lille, penisformede dildo ind i Mies safter, og støder den blidt op i hende, centimeter for centimeter, mens hendes stemme fylder rummet: ‘I er på et fantastisk værelse på et luksuriøst hotel. En stor dobbeltseng. Det er sen aften. Han læser ved din side, og du…’

Brisen fra havet får det hvide gardin til at blafre. Mies lille hånd roterer hektisk på klitten. Hun klynker med lukkede øjne. Hun letter. Hun forsvinder.

NOGLE DAGE EFTER går de ind til Hasle. Sætter sig udenfor under en parasol ved den lokale café. Der er et væld af mennesker, og Anna der elsker at se på folk, er i sit es. Far snakker om surfing. Mie går ind og henter is. Solen skinner. Anna vil altid tænke på den dag som før og efter. Altid.

FØRST LADER HUN bare sine øjne glide over gruppen af unge mænd, der sidder ved et firkantet cafébord syv meter væk, halvt i sine egne tanker. Tænker slet ikke i de baner, for hun er om ikke færdig, så i hvert fald på pause på ubestemt tid hvad det andet køn angår. Så vender hendes blik tilbage igen. Der er én i gruppen der skiller sig ud. Én hun ikke er færdig med at se på. Betragter ham i flere sekunder. Så glider hendes blik væk, men kun for et kort øjeblik, så er hendes øjne på ham igen.

Han er måske et par år ældre end hende. Solbrændt. Brede skuldre, markerede træk, kraftigt, halvlangt mørkebrunt hår der glider ned i hans øjne. Intet skæg. Hans mørkeblå T-shirt sidder løst om hans overkrop, som har han ikke brug for at cementere sin størrelse med stramt tøj. Anna bider sig i sin læbe. ‘Er hans øjne brune eller grønne?’ tænker hun. På det her tidspunkt ved han det ikke. At Anna eksisterer, og lige nu lytter han opmærksomt til noget en af hans venner siger. Mie sætter et højt glas foran Anna med vanilje og jordbæris og en lang ske, og Anna bliver et kort øjeblik distraheret. Tager skeen, sætter den ned i glasset, fører en bid op til sin mund, løfter sit blik og ser hen mod den unge mand. Hun er ikke færdig med at se på ham, og det bliver hun faktisk aldrig. Færdig med at se på ham.

Når hun ser ham på tv, i årene der kommer. Når hun sidder på hans skød. Når han kommer ind i et rum. Når han leger med deres børn. Når han sover ved hendes side. Hun bliver aldrig, aldrig færdig med at se på ham.

HAN SER ROLIGT i hendes retning. I tre-fire sekunder er deres blikke låst. Hans ansigt først uden mimik. Som skal han lige lære at navigere i en verden hvor nu også hun eksisterer. ‘Brune’ tænker Anna. ‘Ej, grønne?’

LIGE SOM HANS ansigt lyser op i et lille smil, hæver Anna fortryllelsen. Ser rødmende og abrupt til venstre for sig. Ud i luften. Hun er altså ikke en pige der rødmer. ‘What the FUCK?’ tænker hun. Nikker til noget far siger, uden helt at vide hvad han taler om. Bider sig i underlæben. Beslutter sig for at se nonchalant mod den unge fyr, mens hun sensuelt slikker is i sig. Det er et trick næsten så godt som det med milkshake, og det virker altid, og han skal fandeme ikke tro han er noget. Slikker dovent på skeen, mens hun næsten, som ved et tilfælde ser mod ham.

Han bare ser på hende med et smil, som kender de hinanden, eller han har vidst, hun ville være der. ‘Har han smilehuller?’ Hun zoomer ind. Ej, men giv nu for helvede en pige en chance. Han har fucking smilehuller. Anna rødmer og taber isen ned i sit skød. ‘Ej hvor pinligt’ tænker hun febrilsk. Resten af tiden ser hun alle andre steder end mod ham. Mie og far småskændes om hvilken film de skal se om aftenen i sommerhuset, men Anna vil for sin død ikke kunne fortælle hvem af dem der fremturer med hvilke titler. Hun er helt væk.

DA DE REJSER sig og går mellem bordene, knejser Anna stolt med nakken. Har sin telefon i hånden. Flere af byens unge mænd bemærker hendes sprøde, skarpt skårne dansekrop. Timeglasfiguren. Hendes gnistrende, blå øjne. Hendes veludviklede bryster under den lidt vige, hvide T-shirt med en bar, brun, spinkel skulder. Hendes kønne ansigt.

Hun værdiger dem ikke et gran af opmærksomhed. Hun er i dialog med kun én og stopper fire meter fra den unge fyr. Tjekker displayet på sin telefon, som om der er en virkelig, virkelig vigtig opdatering på Insta hun bare bliver nødt til at se lige præcis nu. Hun venter og venter og venter og tænker, at hvis det havde været en film, så var det nu han var kommet hen, og der havde været strygere på lydsiden, måske et helt symfoniorkester, men det er ikke en film og han kommer ikke, og hun kan jo ikke stå her og blafre i en evighed.

Hun kan føle hans blik på sig. Normalt ville hun have strækket sig lidt, ladet blusen spænde mere over sine bryster, men, hun kan ikke, hun tør ikke. Alle hendes moves er væk. Hendes kasse med tricks er tom. Og idioten kommer ikke. Anna fnyser og går. Hovedet højt hævet. Prøver at få lidt svaj i sine hofter, vrik i rumpen, men snubler over en brosten og er ved at falde. Hendes kinder brænder. Hvad helvede er det med ham?

DAGEN EFTER LIGGER hun og Mie på stranden. Far er ude at surfe. Hun læser en af sin fars bøger, “Leonardo Da Vinci” af Isaacson. Den er faktisk lidt tung og kedelig, men hun prøver at fordybe sig i den alligevel. Det er ti minutter siden, hun sidst har tænkt på den irriterende, unge fyr fra dagen før. De er langt fra alene på stranden. En stor gruppe af lokale unge ligger 50 meter væk i sandet. Og ja. Hun har tjekket. Han er der ikke. Hun hæver blikket. Han er der nu. Kommer gående op fra havet i afblegede, lyseblå badeshorts. Fører noget af sit våde hår væk fra ansigtet. Han er højere end hun havde troet, måske tæt på 1.90. Muskuløs. Den slags muskler man får af at arbejde. Hun bider sig i sin underlæbe. Han tørrer sig med et håndklæde, mens han taler med nogle af sine venner. Så ser han mod hende. Annas hjerte pumper. Hun læser i sin bog, eller prøver, for pludselig kan hendes hjerne ikke længere forstå engelsk. Hun skeler over bogens kant.

Han har jo helt tydeligvis set hende. Hvorfor kommer han så ikke over? Lige da hun tænker det, bøjer han sig ned, retter sig op, tager en hvid T-shirt på og går determineret og målrettet over mod hende og Mie. ‘Fuck, fuck, fuck,’ tænker Anna stakåndet. ‘Incoming’ lyder det fra Mie, der ligger med sin telefon. Anna lader som om hun ikke hører hende, nu helt fordybet i sin bog der pludselig er viiiildt god.

HANS SKYGGER FOR solen. Sætter sig så på hug i sandet ved hendes side. ‘Hej’ Hun sænker bogen. Ser på ham. Så rækker han hånden frem. Hvem gør det?

‘Hej’ siger han igen. ‘Jeg hedder Sune.’ Hans stemme er dyb og han taler langsomt. Anna tøver. Rækker ud. ‘Anna’. Hendes spinkle hånd forsvinder i hans store, og hun når lige at tænke, at hånden er pæn og varm, før hun slipper ham. Han fører noget af sit hår væk fra ansigtet. ‘Det er Jer der bor i “Strandlyst”?’ Anna nikker igen. ‘Min mor har bagerbutikken og hun har snakket med din…din mormor?’ ‘Frk. Ingerslev’ siger Anna. ‘Frk. Ingerslev’ siger han med et smil i sine øjne. De er brune. Grønne? Nu tryller han smilehuller frem på sine kinder. Anna bider sig i sin læbe. Hun har lyst til at stikke en finger ind i det ene smilehul. Der er en sene på hans højre overarm der sitrer, og hun har lyst til at række ud og røre den. Der er en dråbe vand der glider ned ad hans kind, og hun har lyst til at række ud og fange den. Han dufter af saltvand og svagt af røg. Hun kunne forsvinde i den duft.

‘Der er Dahlgårds Tivoli i byen i aften.’ Anna fugter sin underlæbe med sin tunge. Vil gerne sige noget skarpt. Noget spydigt. Formår at sige ‘Nå’, men det står underligt fortabt alene og rækker ikke helt. Sune nikker op mod huset. ‘Jeg kommer og henter dig kl. 21.’ Han venter i et-to sekunder, men der er ikke nogen reaktion fra Anna. Han rejser sig. Hun er stadig tavs. ‘Vi ses’ siger han. Og så går han fandeme.

‘Okay. Offensivt.’ lyder kommentarsporet fra Mie, der har fulgt hele optrinnet. ‘Jeg skal sgu da ikke til noget tivoli’ protesterer Anna spagt, men med en kugle af glæde i maven. De ser på Sune, der går væk. ‘Du ved godt, hvem han minder om, ik?’ ‘Nej’ lyver Anna.

FAR KOMMER OP nede fra vandet med sit bræt under armen og Anna ser at Sune skifter retning. Går mod hendes far. ‘Ej, men hvad fuck laver den spasser nu?’ Det er dog helt, helt utroligt. Sune siger noget til far, der stopper op, og de taler sammen i flere minutter. Far kommer op. Smider sit bræt tæt på sine døtre. Anna er ved at dø af nysgerrighed. ‘Hvad snakkede du med ham om?’ ‘Surfing. Han foreslog at jeg prøver Balkan-stranden. Der surfer han selv.’ Far tørrer sig. Så smiler han. ‘Og så sagde han, at han tog dig ud i aften, men at han ville have dig hjemme inden kl. 01. Om det var okay med mig?’ Han tørrer sit hår med energiske bevægelser. Ser ned på Anna. ‘Og det er det i den grad, selv om du selvfølgelig ikke behøver min velsignelse. Høflig, beleven fyr. Man får helt en tro på fremtiden for det her land, når man møder sådan en ung mand.’ Anna ser målløs på sin far. ‘Jeg…jeg skal altså ikke ud med ham. Jeg har slet ikke sagt ja. Han kommer til at vente i lang tid gør han.’

ANNA LADER HAM vente i fem minutter om aftenen. Så tør hun ikke mere. Bange for at han vil gå. ‘Mie, står han stadig derude?’ Mie nikker fra vinduet. Fniser af Anna der febrilsk tumler rundt. Hendes hånd dirrer som hun lægger en sidste, sort streg under sit højre øje foran spejlet. Så skynder hun sig skramlende ned ad trappen. Han har chinos på, sneaks og en lys T-shirt. Fejer sit hår væk med hånden, da hun kommer ud af huset.
Historien fortsætter under reklamen

ANNA ER SÅ nervøs, og hun kan slet ikke kende sig selv. Ikke finde frem til ‘sassy Anna’. Bider sig i læben. Stopper foran ham. ‘Hej.’

‘Hey’ svarer hun. Så trækker hun vejr ind. Det går jo ikke, overhovedet, hvis ikke hun kan være sig selv. For helvede. Hun fanger en flig af sin personlighed, lige som det føles, som om det hele er ved at glide ud mellem fingrene på hende. ‘Det er altså ikke en date, bare så du ved det?’ ‘Okay.’ Han smiler. Er helt rolig. Irriterende rolig. Og de øjne? ‘Men’ hun rækker en finger i vejret, ‘derfor kan du godt sige noget pænt om min kjole.’ Hun snurrer rundt med spredte arme og stoffet hvirvler op og viser hendes brune ben, og hun ved bare, at hun ser helt fantastisk ud. Hun står stille foran ham. Ansigtet fuldt af liv. Øjne der funkler. Venter.

‘Den er rød’ lyder det tørt fra Sune. Annas kinder blusser. Verden hænger i en tråd. Det hele vælter rundt i hendes indre. Så begynder hun at grine. Hæst og helt nede fra maven af. Sune ser på hende med et blik som er han bange for at hun pludselig vil gå fra ham og med ét forsvinder hendes nervøsitet. De er to om at være ramt. Og han har ikke noget at bekymre sig om.

Hun vil gå, men, kun med ham ved sin side.

‘Skal vi gå?’

Læs næste afsnit

(1 af 2)

3 kommentarer

1. Easy

   01/02/2020 kl 5:35

   En novelle, der ‘leaves you wanting more!’Fem flotte herfra.

   2+

   Besvar kommentar
2. Anonym

   06/12/2019 kl 15:26

   Glider lige ned ?

   5+

   Besvar kommentar
3. Anonym

   05/12/2019 kl 9:00

   Fantastisk. Savner lidt Daddy, men dette er også lækker læsning 🙂

   10+

   Besvar kommentar