Morfar strinter på hendes næse, og nu fniser hun, og det var sikkert meningen for han strinter hende i munden nu.

Forfatter: Dragemis

Syvende klasse er ret kedeligt, tænker Marie-Louise. Hun er fjorten år gammel og går stadig bare i syvende klasse, og der er en hel måned til det bliver sommerferie. Hun har selvfølgelig fransk og biologi, det er fedt, og matematik og sådan kan hun også lide, men til næste år skal hun have fysik og det glæder hun sig til. Biologi er selvfølgelig ret sjovt, i hvert fald men ikke så sjovt som hun ved at det vil blive at få fysik. Hun har været nede i fysiklokalet en gang, her i sidste uge efter at hun fyldte fjorten år og bare kigge, og det så spændende ud. Ikke så meget de der ting til kemi, men det periodiske system, det syntes hun er spændende og hun glæder sig til at de skal lave forsøg med elektricitet og de andre ting, som Troels siger at man laver. Han er hendes storebror, enormt dum og han gider ikke engang ordentligt fortælle hvad man laver til fysik selvom han har haft det i et år nu. Lige nu har hun frikvarter, og det er sidste time. En almindeligt kedelig torsdag eftermiddag hvor sidste time er dansk, og hun har læst bogen en gang før de fik den. Det er den med drengen der er en nørd og pigen der er elver, den hun læste sidste sommer. Men den er selvfølgelig ret god, syntes hun, så det gør ikke så meget at hun har læst den de tre gange sidste sommer. Men hun glæder sig helt vildt til at hun kan få sommerferie så hun kan begynde i skole igen. Sidste år var det fransk hun glædede sig til, og hun tænker på om hun mon hele livet bare skal glæde sig til noget og ikke være glad for det der er nu.

– Sikke du tænker, siger Ingegerd. Ingegerd er hendes ene gode veninde, og de går i klasse sammen. Hun er ret pæn, men nok ikke lige så pæn som Marie-Louise selv, selvom de er ret så forskellige og man ikke bare kan sammenligne. Ingegerd er høj og tynd og med sort hår, mens hun selv er lidt rund i det, og har lyst hår. Hun er selvfølgelig også ret høj, men ikke den højeste i klassen mere, det er Rikke, selvom Marie-Louise har været den højeste cirka hele livet, syntes hun.

– Jeg glæder mig til at det bliver sommerferie og at den er ovre og vi kan begynde i skole igen, så jeg kan få fysik, siger Marie-Louise. Ingegerd rynker bare på næsen, hun er ikke lige så spændt på at få fysik, men hun siger at det sikkert bliver spændende.
– Ja, Dyveke har fortalt mig om det, men hun er på en anden skole og så kan man ikke sammenligne, siger Marie-Louise. Dyveke er hendes kusine og et år ældre, og de er stadig kærester hver gang, de kan komme til at være alene sammen. Marie-Louise har ikke rigtigt haft nogen kæreste andet end Dyveke, mens både Rikke og Laila har haft en kæreste, som de har kysset med i hvert fald. Hun har selvfølgelig selv kysset med Klaus, der er hendes storebrors ven men ikke åndssvag, selvom man skulle tro at man skulle være åndssvag for at være ven med Troels i hvert fald, men hun har kun kysset ham og de er ikke kærester. Han har også kysset Maja, da hun var elleve men bare fordi hun plagede. Maja er tolv år nu og plager ikke mere, det er hun for klog til.

– Jeg glæder mig mere til sommerferien. Vi skal til Spanien i ti dage, ved stranden, siger Ingegerd. Marie-Louise skal selv også til Spanien, på en måde for Gran Canaria er i hvert fald spanske.
– Ja, det glæder jeg mig også til. Måske næste år at vi kan tage på ferie sammen, ikke, som mor sagde måske til, siger Marie-Louise. Ingegerd har ikke så mange penge som hendes far og det er kun nogle gange at de rejser på ferie, som i år hvor de skal være på camping. Det lyder ret spændende, syntes Marie-Louise, med at kunne køre rundt, selvom hun ikke helt forstår hvorfor at man så skal være det samme sted ti dage hvis man har campingvogn med. Men mor syntes at de er for mange børn til at campere, siger hun. Fire børn er de.
– Ja, hvis jeg får lov, siger Ingegerd, men det tror Marie-Louise nok at hun kan få.

– Nåh ja ellers er det også først om et år, siger Marie-Louise. Hun kunne godt tænke sig at tage på ferie med Ingegerd, i hvert fald men med Dyveke også og hun ved ikke helt hvem hun skulle vælge, hvis hun kun måtte tage en med. For Ingegerd er ret sød og sådan og hendes veninde, men Dyveke er hendes kæreste og det kan man ikke rigtigt sammenligne mellem, syntes hun. Måske Dyveke hvis de kunne få lov at være kærester og ellers Ingegerd.

– Nåh, nu ringer det, siger Ingegerd, mens klokken lyder. De sidder på en trappe der fører ned, hvor en del af skolen er bygget på en bakke og det er den bygning, de går i. De store fra syvende til niende. Tiende klasse er på en helt anden skole og det er sikkert også spændende, i hvert fald er det smart at man er sammen alle i tiende. Hun har lyst til at tage Ingegerd i hånden, men hun er ikke lesbisk, selvom Marie-Louise selvfølgelig heller ikke er det, i hvert fald kun med Dyveke, men Ingegerd kan ikke så godt lide at holde i hånd som hun kunne da de var små og gjorde det hele tiden. De skal have dansk og det er OK, deres lærer er ret sød og hedder Pia og hun er sød, selvom hun er lidt streng også. De har først fået Pia i syvende men de skal have hende til niende med også. Men det er rigtigt spændende når hun fortæller om alle de lande hvor hun har været ude at rejse, sådan nogen ingen andre har været i som Zambia eller Iran, og det er i hvert fald spændende, tænker hun.

Efter timen siger hun farvel til Ingegerd. Ingegerd cykler ud til en gård, hvor hun skal passe dyr og hvor der er heste og sådan, mens Marie-Louise bare skal hjem. Hun kunne godt få en part i en hest hvis hun ville, men egentlig har hun aldrig rigtigt syntes at det var sjovt, kun en gang i mellem. Ikke som Ingegerd, der går helt vildt meget op i det og er glad for at gå på den gård, hvor de skal passe det hele, nærmest.

– Vi skriver senere, ikke, siger Ingegerd, mens de giver hinanden en krammer. Marie-Louise kan godt lide at kramme Ingegerd, så måske er hun lidt lesbisk med andre også, men det gider hun ikke sige.
– Ja, når du er hjemme. Hils hestene, siger hun, og vinker. Hun har været med derude en gang og det er ret søde heste, egentlig, tænker Marie-Louise. Hun ville hellere have hund men det kan de ikke fordi far ikke kan tåle dem, ved hun.

Det er en af de dage, hvor hun ikke har gidet cykle. Nogle gange går hun tidligere om morgenen og går i skole, selvom det er nemmere at cykle. Men det er egentlig ret fedt at gå hjem stille og roligt og bare tænke på alt muligt, syntes hun. Lige nu tænker hun på fysik selvfølgelig, og at hun glæder sig og at Gran Canaria sikkert også er flot, men ellers kan hun tænke på alt muligt forskelligt. Et par af dem fra klassen cykler forbi og hun vinker. Det er egentlig sjovt, tænker hun, at man vinker på vej hjem selvom man har været i klassen hele dagen og tit ikke engang har snakket. Som Julie, som hun ikke har snakket med så meget. Men lidt efter er der ingen der cykler forbi fordi de alle sammen har overhalet hende. Mor har sagt, at næste år kan hun nogle gange hente Mikkel, der er hendes lillebror og skal begynde i nulvte klasse efter sommerferien. Det gider Marie-Louise godt, han skal hentes i deres SFO og det er ret let, og Mikkel er egentlig sød, nu hvor han er større og man kan sige til ham hvad han skal. Da han var mindre var det hele tiden noget med at han ville slås og rode i deres ting og alt muligt og det er hun træt af, men det gør han ikke så meget mere.

En bil dytter, mens hun går og tænker og nyder at være lidt alene og at det er stille. Det er en rød varevogn og det er hendes morfar, der har rullet sideruden ned og vinker. Han stopper.
– Om ikke det er mit ynglings barnebarn. Hop ind, siger han og åbner døren, der er ind til hendes fortov. Marie-Louise tager tasken af skulderen og skynder sig at hoppe ind. Bilen er gammel og med rust, og man sidder ret højt oppe. Morfar lægger hånden på hendes ben og klemmer lidt, mens hun roder for at få plads, for der er en hel masse ting på sædet og gulvet. Så klemmer han lidt mere og begynder at køre bilen, mens hun spænder selen.

– Det er da ikke din bil, siger Marie-Louise, mens de kører ned mod vejen. Når hun går hjem, er det ad stierne, mens morfar kører ud mod den lidt større vej.

– Næh, det er en jeg har lånt. Men det er en fin-fin bil. Gammel og så virker den endnu, det er ligesom mig selv, siger morfar. Han griner, og mens de griner sammen klapper han hende lidt mere på låret. Morfar har ikke barberet sig i dag så han har mørke skægstubbe. Han har en stor kedeldragt på, men den er åben og man kan se at han har en netundertrøje på. Det har han også nogle gange når de er hjemme i deres kolonihave og det er sommer, husker Marie-Louise.

– Det er min firmabil, siger morfar så, og så slipper han hendes lår for at skifte gearstangen, men da de kører igen og motoren har skiftet lyd, så klemmer han hendes lår igen og lader hånden ligge. Den er ret tung for en hånd at være, men hun syntes det er hyggeligt.

– Far siger at du ikke har et rigtigt firma, men at du bare går og roder for andre, siger Marie-Louise. Morfar griner bare ad det, og det havde hun godt vist at han ville. Marie-Louises far har et firma hvor han tjener en million hvert år mindst, mens morfars firma er at sælge gamle ting, og han har ikke engang råd til en firmabil hvor far han en enormt dyr Mercedes. Men Marie-Louise syntes egentlig det er ret smart at genbruge ting og når nu folk ikke vil have dem mere, mens andre vil, kan hun godt lide at morfar tjener lidt ved at sælge dem, syntes hun.

– Nåh, kom, giv lige din morfar et kram, siger han, mens de holder ved et lyskryds. De er faktisk ikke helt på vej hjem til hende, kan hun se. Hun læner sig ind og får et stort kram af ham. Han lugter lidt, lidt som et bilværksted, syntes hun. Morfar er ret tyk, men han kan sagtens få armen rundt, og da han klemmer kommer han også lidt til at røre hendes bryst, men han lader som ingenting, og så bliver det også pludselig grønt og så skal han bruge armen. Da han har skiftet gearstangen en gang til, lægger han igen hånden på hendes lår og klemmer lidt, men ikke særligt meget. Han har helt sorte negle. Det er ret hyggeligt bare at sidde her og køre med ham, tænker hun.

– Hvor kører vi egentlig hen, spørger hun. Bilen larmer ret meget, fordi det er en kassevogn og der er lukket til bagi, så hun må sige det ret højt.

– Jeg skal ud og hente lidt gammelt ragelse. Noget jern og bronze. Så kører jeg dig hjem bag efter, siger morfar. Han klemmer hendes lår ret meget, og så slipper han og skifter igen gearstangen, men som hun havde ventet så lægger han hånden på hendes lår igen, så snart han har gjort det med bilen, han skal. Det kilder lidt, når han klemmer, syntes hun.

– Det kilder når du klemmer hårdt, siger Marie-Louise. Morfar griner bare, men så klemmer han hårdt til, en gang så det kilder og en gang mere, og han flytter også hånden en del, lidt fra låret og mere op og lidt ned igen. Men et par gange skal han også slippe og bruge begge hænder til rattet eller til at skifte gearstangen, men så klemmer han hende bare lidt mere på låret når han har hånden fri igen.

– Du kommer altså til at bære alt jernet selv. Jeg har ikke sådan noget tøj på hvor jeg skal arbejde med jern, siger Marie-Louise. Morfar griner til hende ud af øjenkrogen, og kigger på hendes bukser og blusen. Blusen er langærmet og med lidt broderier ved det ene bryst, men hendes bukser er faktisk nogle af hendes ynglings, helt sorte og som bare sidder skide lækkert. Nogle af de andre i klassen skal have broderi over det hele, men hun kan godt selv lide at bukserne er sorte, i hvert fald. Faktisk ville hun gerne have et par læderbukser, lige som mors veninde Miriam har. Men læder er vist ret upraktisk hvis man spilder så det er ikke til at have på i skole, i hvert fald. Morfar har lagt sin hånd helt oppe ved skridtet så hans lillefinger nærmest ligger mellem benene på hende, og han klemmer igen. Men så flytter han den og drejer på rattet og skifter gearstangen igen, og så rører han ved en sort stang, så bilen begynder at blinke.

– Er det her, spørger hun, men morfar siger, at det bare er en lille skovvej og at der er en rasteplads lidt nede. Han drejer væk fra vejen og kører ned ad grusvejen mellem træerne. De er ikke rigtigt grønne endnu, men nogle af dem har blade på i hvert fald.
– Din gamle morfar skal bare pisse, siger han.

– Nåh, siger Marie-Louise. Hun kender faktisk ikke den her vej. Selvfølgelig, skoven og sådan kender hun men hun tror, at hun i hvert fald må være fem kilometer væk hjemmefra. Hun plejer at komme i skoven fra en helt anden vej så det er svært at sammenligne. Mens morfar bakker den skramlende bil på plads, kigger hun rundt. Han har en plade af træ omme bagi, så man ikke kan se ud af vinduet som man nogle gange kan i en kassevogn, ved hun. Hun spænder selen op og åbner døren.

– Skal du ikke have slukket for blinklyset, spørger hun, da morfar begynder at stige ud af sin side. Han vender sig og smiler til hende. Han er nogle gange ret sur, egentlig, hvis han har travlt, men i dag er han glad. Han har mørkeblå øjne og ikke særligt meget hår, og det er kort også, og han er lidt tyk i ansigtet så han får en hel masse rynker når han smiler.

– Kom, så skal jeg vise dig hvordan, siger han, og klapper i sædet hvor man styrer bilen. Hun skynder sig at rykke hen ved ham. Han lugter igen af det der bilolie fra et værksted, og også lidt af øl, tror hun. Han lægger armen rundt om skulderen på hende, og læner sig ned, mens han tager hånden op til den sorte pind. Hun kan høre klikket fra når det blinker, sådan en tik tak lyd som et gammelt ur.
– Du tager den her, siger han, og fører hendes hånd op på den sorte pind der er af plastic og som føles som om den let går i stykker.
– Så gør du sådan, og slukker, siger han. Hun rykker så den klikker ned.

– Og sådan, så er det på igen, siger han, og rykker tilbage. Marie-Louise rykker en gang, og klikker det i gang og klikker det til at stoppe. Morfar har sluppet den lille stang og holder på hendes skulder. Det er egentligt lidt skægt, at han hele tiden sådan, nærmest med vilje rører ved hende, tænker hun.

– OK. Det er da let nok, siger hun. Hun sætter hænderne på rattet og siger, at hun er klar til at lære det næste. Han griner bare af hende.

– Kom nu ud, siger han. Og hun slipper igen og hopper ud ad døren. Det er lidt sjovt også bare at gå ud af førersiden, selvom han ikke vil lade hende prøve at styre.

Morfar står et par meter fra bilen, og er ved at lyne sine bukser ned foran. Der er en lynlås i kedeldragten som om det var et par rigtige bukser, og en som en jakke, men den har han hele tiden haft åben. Det går op for hende, at han har tænkt sig at tisse der, lige midt i det hele. Hans hænder tager pikken frem.

Marie-Louise har selvfølgelig set morfars pik før. De har tit set hinanden nøgne, nogle gange i hvert fald i den sauna, som han selv har bygget hjemme i kolonihaven, og også en gang hvor de klædte om på stranden. Men det er alligevel lidt underligt, at han sådan rigtigt skal tisse lige foran hende. Hun kigger på ham, men han har vendt ansigtet ned og roder vist lidt med at få den frem af lynlåsen. Det ser besværligt ud. Hun har altid troet at det var enormt let at stå op og tisse, når man er dreng, men det ser egentligt ikke specielt let ud, syntes hun; men han får den frem, og så trækker han skindet tilbage så hun kan se den røde hud inden under, og så holder han med begge hænder og begynder at tisse, en lille stråle bare. Det ser sjovt ud. Hun kan kun se lidt over det halve af pikken, egentlig, på grund af bukserne. Morfar siger ahh fordi det letter når man skal, og så begynder det at plaske mere. Men pludselig bliver strålen skæv og det rammer hende på benet, og så en gang til bliver strålen skæv og det rammer hende lidt på benet og låret og noget mere på maven. Morfar drejer sig rundt og er helt rød i hovedet og mumler alt muligt med undskyld, og sådan.

Han tisser mere, og det går fra den ene side til den anden side, og en gang til en lille smule over så det rammer hende på låret igen og lidt på hånden, hvor hun havde den nede at mærke hvor vådt det blev. Han kan vist ikke helt styre det, eller sådan noget, men han er enormt flov, og hun glemmer helt at hun også er flov, i hvert fald. Det plasker lidt mere da han får en ordentlig stråle ud, og han stopper lidt.

– Satan da, det var sgu uheldigt, det må du undskylde min pige, siger morfar. Marie-Louise troede egentligt lidt at det var med vilje, men det er hun ikke sikker på nu. Han har siden til og står og rykker lidt i pikken, og mens han gør det mumler han mere, og kigger væk. Men selvom han har drejet hovedet kan hun se at han er rød over hele bærret og at han er enormt flov. Men han har altså også tisset på hende, så hun kan mærket at både hendes lår og der ved maven er vådt, sådan rigtigt gennem tøjet og det hele. Det lugter også lidt men måske bare fordi han stadig tisser lidt, mens han rykker og der kommer en stråle ud, og en mere og en mere.
– Du må ikke blive sur. Det er bare en fjollet gammel mand der ikke længere helt kan styre det. Det er jeg ked af, min pige, siger morfar. Marie-Louise ved ikke helt om hun skal være sur eller hvad. Han er ved at stoppe pikken tilbage, men han kigger stadig væk. Måske er han ikke helt så rød i hovedet mere, men han er stadig lidt rød og flov, i hvert fald.

– Ja, jeg er altså våd, både på benet og på blusen, siger hun. Morfar begynder at lyne forsigtigt. På en måde ville det være retfærdigt hvis han lynede så han klemte pikken, det er sket for Troels engang og det gjorde vist helt vildt ondt. Men på den anden side, hun er ikke sikker på at det var med vilje, og hvorfor skulle morfar også sådan tisse på hende. Troels har engang truet med det, ham og Klaus men det var da de var små og det havde sneet og det var enormt besværligt at tage flyverdragten af og på.

– Jeg er sgu frygteligt ked af det, min pige, siger morfar, mens han lyner lynlåsen uden at det klemmer. Det er først nu at han drejer sig lidt mere om mod hende og kigger på hende, og han er stadig rød i hovedet, sådan lidt oppustet også, og han kigger, men han lyder ked af det, i hvert fald, og hun syntes også lidt det er synd for ham hvis han ikke kan ramme ordentligt mere. Han har fået lidt på bukserne selv, i hvert fald. Men ikke så meget som hende.
– Se, det har gjort mine bukser våde her, siger hun, og peger, – og blusen her. Det er ikke så smart, siger hun. Morfar kommer over, og mærker efter og han kan godt mærke at han har tisset så det er vådt gennem tøjet og det hele. Han mumler igen og bliver lidt rød i hovedet. Det er skægt, men det lår han har tisset på er det andet end det, han klemte da de kørte. Men det er lidt ulækkert at han klemmer nu hvor bukserne er helt våde, og hun er ret sikker på at hun i hvert fald kan lugte det også, nu.

– Ja, det er sgu noget lort. Du lillepigen, jeg har lidt vand i en flaske bag i. Hvis nu vi skynder os at skylde det igennem, og så bare lader som om at flasken væltede eller noget, ikke, siger morfar så. Marie-Louise tror nok der skal ret meget vand til at skylle det helt væk.

– Ja, OK. Hvis jeg havde haft gymnastik havde det været let nok men det er torsdag i dag, så jeg har ikke andet tøj med. Men OK, hent bare dit vand, siger hun til morfar, der stadig er flov og lidt rød i hovedet og står og sådan, ligesom klemmer hende om skulderen for at trøste lidt.

– Bare du ikke er sur på et gammelt fjols som mig, siger han så, og kigger bedende på hende. Hans blå øjne er nærmest dækket af de mange rynker, syntes hun, men hun smiler bare og trækker på skuldrene.

– Nej, ikke når det var et uheld, siger hun bare. Morfar klapper hende igen på skulderen, der hvor blusen ikke helt dækker. Hun begynder at tage den af, mens han går om bag ved for at hente den flaske vand, han siger han har. Hun har ingen undertrøje, men en hvid BH indenunder. Mens hun hænger blusen lidt på en gren, kommer morfar tilbage. Det er en hel vanddunk, han har i hånden og den ser mere end halvt fuld ud. Der er sikkert nok vand, tænker hun, mens hun begynder at tage skoene af så hun kan få bukserne af også. Morfar kigger bare på hende.

– Du kan begynde at skylle lidt på blusen, men ikke med det hele, jeg mener alt vandet for jeg har fået mere på bukserne, siger hun. Morfar mumler bare igen. Hun smutter hurtigt ud af bukserne. Faktisk er hendes hud lidt våd også, der hvor han har ramt, og hun tørrer det af med fingrene. Han skyller hendes bluse, og han bruger ikke særligt meget af vandet. Men han hænger den på grenen igen i stedet for at give den til hende, og det drypper lidt af hjørnet, hvor hans tis ramte. Hun rækker ham bukserne. Han kigger lidt på hende, og hun er jo nærmest også helt nøgen. Men så får han bukserne i hånden, og begynder at skylle dem i vandstrålen fra dunken.

– Ja, bare du ikke er sur på mig. Det var et uheld, jeg gamle fjols. Men jeg tror nok jeg skyller det ordentlig op, siger morfar, og roder lidt med bukserne, mens han bruger det sidste vand. Der kommer ret meget vand ud men hun tror da nok, at han skyller alt sit tis ud af hendes bukser. Da han er færdig, siger han at de nok heller må vente lidt indtil det er blevet lidt tørt. Han hænger bukserne over en anden gren lidt længere væk. Hun står bare i strømpesokker, trusser og BH, som ikke er vådt.

– Jeg er ikke sur. Men jeg troede først at du gjorde det med vilje, siger Marie-Louise, mens hun tænker at hun vel kan sidde lidt på forsædet. Morfar rødmer igen, mens han ser hende se sig tilbage.
– Du, jeg har et tæppe du kan sidde lidt på. Et kvarters tid vil jeg tro, så er det vel tørt nok. Jeg henter det lige, siger morfar. Han går om bag ved bilen og henter et tæppe, og i den anden hånd har han to flasker med øl. Han giver hende tæppet og hun breder det ud på jorden, og sætter sig på det. Han sætter sig ned også og med en smart bevægelse knapper han den ene øl op med den anden, og den første op også og så giver han hende den ene. Hun har aldrig fået en øl af en voksen før.

– Ja, skål du. Det er sgu pænt af dig at du tager det sådan, du er sgu mit ynglings barnebarn. Du skal ikke tage dig af et gammelt fjols som mig der ikke længere kan styre når han pisser, siger morfar, og så blinker han til hende og drikker en ordentlig slurk af sin ølflaske. Marie-Louise kan egentlig godt lide øl, lidt, selvom hun selvfølgelig bedre kan lide vin. Men det passer meget bedre at drikke øl med morfar end det ville gøre med vin, og faktisk er hun en del tørstig, egentlig. Det er varmt nok her i solen, selvom det ikke er maj måned endnu, så hun fryser ikke selvom hun bare er i undertøj. Morfar har drukket næsten det halve i den første slurk, og hun skynder sig at tage en tår mere. Det er dejligt med øl, syntes hun.

– Hmm. Det er lidt hyggeligt, siger hun, og kigger på ham. Han blinker igen og tager en tår mere, men en mindre en. Hun ved ikke helt hvad det er med det der blink, det første var da han sagde at han ikke kunne styre det. Hun tror lidt igen at det var med vilje.

– Ja, en håndbajer gør lykke. Man kan ikke gøre en ordentlig forretning uden en håndbajer, og den trøster og luner, siger han, og så griner han lidt. Hun har drukket mere end det halve, men han er nærmest færdig med sin. Morfar sidder skævt på tæppet mens hun sidder med benene ud til siden, og han er nærmest alt for tyk til at kunne sidde sådan. Men mens hun sidder og tager endnu en slurk, rykker han lidt på sig, og så lægger han hånden på hendes lår igen, og klemmer mere. Han klemmer faktisk ret hårdt, syntes hun.

– Ja, du er sgu en sød pige. Alle andre ville have stået og hvinet over det lille uheld, siger han. Og så klemmer han mere. Det kilder, men på en måde alle mulige andre steder end der, hvor hans store, lidt beskidte hånd klemmer.

– Jeg er ikke så sart, siger hun, og han griner igen.
– Jeg mener, hvis det havde været en af de andre fra klassen, for eksempel Rikke eller sådan en, så havde de i hvert fald hvinet og skreget og alt muligt, siger Marie-Louise. Morfar nikker, og skåler med flasken på hendes og tømmer så den lille sjat. Han har sluppet grebet, men straks efter tager han hendes lår igen. Hun ser, om hun kan tømme flasken også, og det går nemt nok. Hun kan ikke huske om hun har drukket en øl så hurtigt før, og faktisk har hun ikke drukket øl særligt mange gange i sit liv.

– Næh, du er sgu en dejlig pige, Marie-Louise. Men vi skal nok ikke snakke for meget om vores lille uheld her til din mor, vel, siger han, og tager hendes flaske med den hånd, der var på hendes lår, og lægger dem bag sig.

– Det var dit uheld, siger hun bare. Han nikker.
– Ja, men tag dig ikke af en fjollet gammel mand der ikke kan styre når han pisser. Men du tager jo ikke skade af at den strinter lidt, vel, bare ikke at vi siger det til din mor, siger morfar. Han har taget hånden tilbage på hendes lår, og den er landet helt oppe, ligesom før da de sad i bilen. Det er mere følsomt med hans lillefinger, fordi hun bare har trusser på og ikke bukserne også, men selvom han ligesom trykker lidt, så flytter han den igen hurtigt, kan hun mærke. Hun tør ikke kigge ned.
– Jeg tror lidt at du gjorde det med vilje, siger hun så. Han kigger ikke på hende.

– Det er vist øllet der stiger dig til hovedet, min pige. Men en ølbajer har aldrig skadet noget. Vi kan vist nå en enkelt lille håndbajer inden bukserne er tørre igen, siger morfar, og så rejser han sig. Hun er i hvert fald ikke fuld. Men det er underligt at han ikke siger, nej det var i hvert fald ikke med vilje, eller sådan noget. Det er også lidt underligt at han sådan rører ved hende. Eller, underligt er det ikke, og han har de også gjort det før, sådan klappet hende lidt eller klemt hendes lår eller arm. Men mærkeligt fordi det føles ret meget som om det var en af drengene når de leger fange, som de nogle gange gør, pigerne efter drengene. De leger det altid flere klasser og i hele skolegården, og når man skal fanges, er det altid med at man skal gøre modstand så man nærmest skal bæres, og der kan man komme til at røre over det hele.

Når det er pigernes tur til at fange er de altid tre eller flere om en dreng, og de kilder ham over det hele, mens drengene tit er alene om at fange en pige, og så skal man have hænderne med sig ellers tager de en på brysterne og det hele. Men for sjov, bare. Men det her med morfar, det er lidt som om at han tager på hende, på den måde, sådan at det er lidt for alvor men stadig mest for sjov. I hvert fald er han en gammel mand og voksen og det hele, og han kommer med to øl til, som han knapper op på den der smarte måde med den ene mod den anden, og så sætter han sig igen. Hun kan se, at pletterne på hans eget bukseben er tørret helt, nærmest.

– OK. Men ikke mere end dem her. Jeg må faktisk slet ikke drikke øl, med mindre jeg har fået lov af mor, siger hun. Morfar griner lidt, og smiler så hans tykke ansigt bliver helt rynket igen.
– Ja, ja, det behøver hun jo ikke vide. Vi smutter ud til Madsen bag efter, ham jeg skal hente jern hos. Og det ene med det andet, og lige pludselig er der gået en time eller halvanden og ingen kan mærke på dig at du har fået en lille ølbajer med morfar. Det behøver hun ikke vide, Sonja. Skål, siger han, og klinker mod hendes flaske. Hun drikker ret meget for at se, om hun tager lige så meget som ham første gang, men det gør hun ikke helt. Morfar tørrer sig over munden med bagsiden af hånden, og så lægger han den på hendes skulder.

Marie-Louise ved, at hvis han begynder at røre ved hendes bryst så er det helt klart lige som når de leger i skolegården, men hun syntes altså det er en ret mærkelig tanke, at morfar skulle gøre det. Han har selvfølgelig den der plakat ude i skuret ved kolonihaven, med den nøgne pige på en strand. Det er en gammel plakat, og Maja, hendes lillesøster siger at det er fra da mor var ung, eller sådan noget. I hvert fald er den gammel og det er en ung, nøgen pige på stranden. Så hun ved da godt at han kan lide nøgne piger og han har da også kigget en del på hende der, sidste sommer da hun tog solbad på luftmadrassen i det oppustelige svømmebassin, for eksempel. Men faktisk har han ikke taget hende på brysterne, tænker hun, og det er egentlig bare hyggeligt at han sidder der og at de drikker øl sammen. Men han lugter ret meget af det der bilolie, også, tænker hun.

– Er det sådan noget jern med en masse olie, så jeg også kommer til at lugte af bilolie, siger Marie-Louise. Morfar kigger op, og hun kan se smilerynkerne i hans tykke ansigt igen.

– Næh, det er sgu rent nok. Nogle længder armeringsjern og noget. Jeg skal krølle det lidt så det kan være i vognen. Og noget bronze. Men det hedder motorolie, ikke bilolie, og undskyld, at jeg lugter lidt men jeg måtte sgu lige hælde lidt på tøsen der, siger han, og peger med tommelfingeren bagud. Han har ikke sluppet hendes skulder, men da han er færdig med at pege, lægger han hånden om hendes nakke. Den føles tung, igen. Han løfter flasken og siger skål. Hun skåler og drikker mere. Det er stadig frisk, men hun drikker egentlig lidt for hurtigt nu, og han er færdig med sin øl også, mens hun stadig har halvdelen. Han ser på hende, mens hun tager en slurk mere.

– Du behøver ikke drikke ud. Jeg glemmer lidt at du er en lille pige, siger morfar. Marie-Louise ved ikke helt om hun er en lille pige eller hvad hun er. I hvert fald drikker hun ud. Han griner og tager flasken, og smider dem hen til de to andre. Så vender han sig om, og kigger på hende igen.

– Men sød er du sgu. Skal din morfar have et lille kys, spørger han. Marie-Louise nikker, men han er allerede gået i gang. Han kysser hende på kinden, og så kysser han hende på halsen, så det stikker af de der skægstubbe og sådan, og kilder også. Han kysser hende tre gange lige efter hinanden, men trækker sig væk igen. Hun kan mærke at hun er lidt våd hvor han kyssede, og hun ved faktisk slet ikke hvad det er, han har gang i, men det er sikkert bare det der med som om de legede drengene efter pigerne, sådan med at røre for sjov og lidt for alvor.

– Du er sgu en sød pige. Og pylret er du ikke, siger han så.
– Næh. Men var det egentlig med vilje, at du tissede så det ramte mig, spørger hun. Han griner bare, men mere med øjnene, og der kommer nærmest ingen lyd. Hans hånd ligger igen på hendes lår.
– Næh, det er bare en fjollet gammel mand der strinter lidt ved siden af, men selvom det var, tager du vel ikke skade af at jeg strintede lidt på dig, vel, siger han. Hun trækker på skuldrene. Det er svært at få øjenkontakt så hun kan se om han lyver, men hun er ret sikker på at han gjorde det med vilje, i hvert fald.

– Mine bukser og min bluse blev helt våde, i hvert fald, siger hun. Han nikker, og så klør han sig ligesom lidt mellem benene, bare lidt, og så lægger han hånden tilbage på hendes lår og klemmer igen, ret hårdt så det ikke helt kilder men er lidt rart alligevel, og han lader hånden blive nu.

– Jeg skal sgu pisse lidt igen, sådan er det når man får en ølbajer. Så du skal måske hellere løbe lidt uden for rækkevidde for en fjollet gammel mand, siger morfar. Marie-Louise ved overhovedet ikke hvad hun skal sige, han har fjernet hånden og sidder og klør sig lidt, men bare en lille smule, og så lidt igen, som om han ikke helt selv lægger mærke til det eller sådan noget, eller måske hun ikke skal lægge mærke til det.

– Hmm. Man kan ikke vide sig sikker, i hvert fald, siger Marie-Louise. Hun ved heller ikke hvorfor, men hun vil i hvert fald være helt sikker på at hun forstår det denne gang, hvad han gør og om det er med vilje.

– Du er sgu en sød pige, jeg kan godt lide en sød pige som dig der ikke er sippet. Andre piger ville hvine op og være sarte, hvis en gammel mand kom til at strinte lidt, men ikke dig, siger morfar. Han har sluppet hende igen og er ved at komme op på benene, og det er lidt besværligt fordi han er ret tyk.

– Så det du siger, er, at hvis jeg ikke skynder mig så kommer du til at tisse på mig en gang til, siger Marie-Louise. Morfar blinker bare til hende, og han er allerede begyndt at lyne ned. Hun tager sin BH af, og skynder sig at få trusserne af også. Det her er ret underligt, men han står altså der foran hende med sin pik mellem hænderne, og nu er den ikke bare ret lang, den er stiv også, og han står sådan langsomt og trækker skindet væk så man kan se det røde neden under. Den er stor, morfars pik. Hun har aldrig set den stiv før, og man kan egentlig kun se noget af den, fordi han har den der kedeldragt på, men den er ret tyk og lang i det, og selvom huden er lidt rynket på ham er den nærmest helt stram ved pikken. Hans hænder ligesom gør den mere stiv, men langsomt, ikke som den ene gang hun så Troels gøre det på badeværelset, hvor det bare havde været for sjov at hun kiggede, dengang. Hun har i hvert fald fået lagt sine trusser og BH væk, og sokkerne tog hun af før, da de satte sig på tæppet.

– Bare rolig, jeg har et tæppe mere du kan tørre det væk med, hvis jeg skulle strinte lidt skævt, siger morfar så. Men hun ved ikke hvad hun skal sige til det, bare at det er ret mærkeligt men at det vel også er spændende og at det i hvert fald er helt anderledes, det her med morfar. Han tager et skridt tættere, og så begynder han at tisse.

Den første stråle rammer hende på maven og lidt på armen, en masse dråber, der rammer ret blødt og som nærmest er som regn. Men den næste er noget hårdere og hun kan ret tydeligt mærke at han rammer hende, og han sigter efter hendes bryster, i hvert fald. Det slår op med dråber, der hvor morfars stråle rammer hendes bryst, og det rammer lige på brystvorten så det kilder for vildt, og flere dråber, og hun kigger bare lidt op, men mest på den gule stråle. Han stopper og strinter og stopper og strinter igen, en stråle mere på hendes bryster og en mere, en på det andet bryst så det kilder igen, og hun kan høre at hun fniser af det, som en lille pige og det kan hun ikke huske at hun har gjort før.

Men så rammer han hende på halsen og nu er det lige lidt mere alvorligt, og hun tror ikke at han skal prøve at ramme hende i hovedet hvis det er det, han prøver på. Selvom hun selvfølgelig har en hel del dråber sådan på kinderne. Men hans stråle er stoppet, og næste gang strinter han lige på hendes bryst, så det kilder mere og hun fniser igen. Han er kommet tættere på, og hun kan nærmest kigge lige ind på hans ret store pik, der forsvinder ind i revnen på den store, blå kedeldragt. Hun har stadig nakken noget tilbage, og så kan hun mærke at han strinter et kort strint fra brystet og op på hagen og et mere, og det tredje strint rammer hende på kinden og munden, så der er en sky af de små dråber over det hele. Marie-Louise vidste godt at det ville komme og det kilder lidt, og er ret mærkeligt, men hun lukker øjnene, og så strinter han på hendes næse, og hendes mund og næsen igen, og nu fniser hun, og det var sikkert meningen for han strinter hende i munden nu.

Det er varmt, mest, og det smager helt ligesom det lugter, sådan af ammoniak og kraftigt, men lidt sødt også, og han strinter en ret lang stråle der mest rammer hendes mund, og lidt på læberne og kinden, men så strinter han mere op, og over kinden og øjnene, frem og tilbage så det er som at stå under bruseren, og så ud i håret på hende. Marie-Louise spytter det meste af det fra munden ud, men han strinter en gang mere og det er egentlig utroligt, så meget mænd kan tisse, tænker hun. Morfar strinter hende igen ud i håret og så ned over ansigtet, og denne gang lukker hun slet ikke munden da han strinter på hende, så den bliver fuld.

Morfars tis er fuldt af bobler, lige som hvis man drikker af bruseren når man bader, og det meste bare er luft, og egentlig er det ikke så kraftigt i smagen mere, sådan, så salt eller så meget ammoniak, og det er bare lidt varmt og egentligt ret lækkert, nu hun lige har vænnet sig til smagen. Men selvom han kan tisse helt vildt meget, så er det ret små stråler, der kommer ud nu, og han strinter lige lidt mere på hendes kind og det ene øje, som hun var ved at åbne på klem, men det var så for tidligt at hun gjorde det og hun får lidt af morfars tis i øjet, og de sidste tre, fire små strint er på hendes bryst. Hun kan mærke det løber ned over brysterne fra hagen, og ned på lårene og mellem benene og det hele fra over det hele, og hun har i hvert fald sunket det hun havde i munden, men det er også i håret og det er vist ikke så smart. Det er i hvert fald ret meget i hendes hår.

Morfar står der stadig, og hun kan høre at han pruster. Marie-Louise forsøger at åbne øjnene, og hun kan se, at han nu klemmer lidt mere om pikken, men ret langsomt, og mest bare sådan ved skindet foran på hovedet, og det er vel for at se om der er dråber eller sådan noget. Hun har i hvert fald dråber ud over det hele, og det smager ret salt men ret godt også, især efter at hun drak øl og det var sikkert derfor hun skulle drikke det. I hvert fald kan hun ikke mærke noget af det, bare at det er enormt vildt og at hun er våd over det hele, men morfar gør stadig det med skindet, og nu ser hun, at det faktisk er som Troels, at morfar onanerer, og han træder et skridt væk, og mens hun ser på det, så begynder han at sprøjte sperm ud, en klat, der rammer hende ved skulderen og en mere, der lander ved halsen, og hun drejer i hvert fald hovedet væk og lukker øjnene, mens den tredje klat lander nede på hendes bryst, og den fjerde også. De er ret lette men føles ligesom tungere end de er.

Morfar pruster stadig, men han rykker ikke i skindet mere, og hun drejer hovedet tilbage igen. Han er helt rød over det hele. Hun kan mærke de der klatter af hans sperm på sin hals og brystet. Det er egentlig lidt ulækket, men ikke værre end hvis hun havde fået maling eller sådan noget på sig, eller pandekagedej måske. Det flyder i hvert fald lidt ned. Han pruster igen, men nu kan han høre at han mumler noget med at hun sgu er en sød pige, og at han er glad for at hun er sådan en frisk pige og med på lidt af hvert, og sådan. Det drypper lidt i nakken af hans tis endnu, og håret er vådt i hvert fald. Der er også stadig en del der drypper ned fra maven og ned mellem benene. Da hun kigger op, har han sluppet sin pik, der stadig er ret stiv men ligesom lidt blødere i det, og han kigger på hende med sit tykke, rynkede ansigt med de mørkes skægstubbe.

– Det her havde jeg aldrig troet. Du er sgu en sød pige, Marie-Louise. Ja, det havde jeg aldrig turdet tro, ja, det kan være jeg bare er en fjollet gammel mand men jeg er også en lykkelig mand, min pige, siger morfar. Marie-Louise nikker.

– Hvis du er fjollet, så er jeg det vel også. Det var da mig der blev tisset på, siger hun. Hun har faktisk lyst til at drikke lidt mere, enten tis selvom det er mærkeligt at tænke, eller måske øl eller noget andet. Hun har måske også lyst til at prøve at sutte på hans pik, i hvert fald har hun lidt lyst men hun syntes også at hun skal lade være. Det er lidt ulækkert at tænke, nu, efter han både har tisset og onaneret og alt muligt. Hun koncentrerer sig om at lade være med at sige det, og tænker at det er ret lang tid siden hun skulle koncentrere sig på den måde, og det får hende til at fnise.

– Gør du sådan med mormor, spørger hun. Morfar har stadig pikken ude og han rører faktisk stadig ved den, og hun sidder stadig på knæ. I hvert fald er det holdt op med at dryppe fra håret, men hun er stadig ret våd over det hele, og det lugter lidt af tis men også noget andet, og det er måske hans sperm, tænker hun.

– Næh, min pige, ikke med Betsy. Ja, hun er såmænd sød nok men ikke lige til det her. Men jeg er glad for at du ikke er en sart pige, selvom du er en sød, lille pige, siger morfar. Han blinker til hende.

– Det er bedre med dig. Du er sød og frisk og med på det, og det er sgu bedre så, og du er en sød pige, nøgen og lækker og det hele, ja, du er sgu mit ynglings barnebarn, siger han så. Hans pik er stadig ret stiv, men nu hvor hun har koncentreret sig, behøver hun ikke rigtigt at tænke at hun ikke vil sutte på den.
– Det kalder du altså også Maja. Har du tisset på hende også, siger Marie-Louise. Morfar griner bare og ryster på hovedet, men han blinker til hende.

– Hun er lidt bette i det endnu, ikke. Du er en stor pige nu, med patter og det hele. Maja er bette endnu, siger han. Marie-Louise er lidt fornærmet over at han kalder dem patter. Det er sådan nogle tunge nogen der hænger, og det gør hendes i hvert fald ikke. Men hun er ret stolt af dem og hun er stadig den i de tre parallelklasser, der har de største bryster som hun altid har været. Ja, hun har større bryster end flere af dem fra niende også, ved hun.

– Jeg vil hellere have at du kalder dem bryster. Patter er sådan nogle som mormor har, siger Marie-Louise, og han smiler igen til hende.
– Ja, patter som din mormor har du ikke, min pige, du har søde, lækre bryster, rigtige pigebryster er det. Og du er ikke bange for at lade sådan en gammel mand som en anden en kigge lidt, næh, der er du ikke for fin på den, og det er sgu dejligt, det luner lidt på ens gamle dage, siger morfar.

Marie-Louise tager hænderne op og klemmer om sine bryster, som hun nogle gange gør, mest bare fordi det er dejligt men også lidt for at drille ham, men det er egentlig også ved at være lidt koldt, og nu hvor hun har siddet lidt er hans tis på hendes krop ikke så varmt mere, og hun fryser faktisk en smule.

– Men nu har du tisset og onaneret og det hele, og det er lidt koldt. Havde du ikke et tæppe, eller noget jeg kan tørre mig med, og ikke det jeg sidder på for det skal jeg altså selv tisse på, siger hun, og det sidste ved hun faktisk slet ikke, hvorfor hun siger, men så rejser hun sig lidt op, og så tisser hun så det plasker ned på tæppet, men selvfølgelig over hendes lår og det hele også. Morfar kigger interesseret på, og han smiler så han ligner sådan en tegning af en glad gris, en af dem der er i reklamerne til jul, tænker hun. Hun får tisset meget hurtigere end han gjorde, men hun er i hvert fald blevet lige så våd på lårene af det, og det kilder ret meget i fissen.

Det er underligt, men hun ved i hvert fald at hun vil prøve at tisse, næste gang hun er i bad, tisse og så røre sig selv samtidig. Men ikke med hendes lille dildo, den søde, lyserøde som hun nogle gange bruger, den skal man ikke tisse på i hvert fald. Hun rækker en arm ud, og endeligt fatter morfar det, og mumler lidt og stopper pikken tilbage men uden at han lyner, og så smutter han om bag bilen og dukker sig, og kommer tilbage med et andet tæppe under armen. Hun tørrer sig ret grundigt med det, og det er lidt ærgerligt det med at hun fik så meget tis i håret også, men hun får det tørret og det bliver egentlig godt nok. Morfar står og kigger på. Hun troede egentlig at han ville gøre det men det er faktisk en del bedre at hun selv gør det. Det er alligevel også mærkeligt, det hele.

– Har du så aldrig tisset på nogen anden før. Er jeg den første pige i hele verden, som du tisser på, spørger hun, mens hun lige tørrer lidt mere i håret. Morfar har lynet op, men står stadig fornøjet og kigger på hende.

– Tja, der var en anden, men ikke sådan. Det var lidt på hendes mave engang i et bad, men det er mange år siden. Og tja, jeg kom vist til at strinte lidt på en anden en og, men hun var lidt mere, skal vi sige sippet end du er, min pige, siger morfar. Hun stopper med at tørre sig, nu hvor tæppet er mere vådt end hendes hår. Hun er tør nok også, men hun vil lige vente et øjeblik og få lidt luft også, inden hun tager tøjet på igen.

– Må man spørge hvem det var, siger hun. Morfar griner igen, den der måde uden at han siger noget, nærmest.

– Hun blev lidt fornærmet. Men det virkede, det med at jeg bare er en fjollet, gammel mand. Din kusine Dyveke, hvis du vil vide det, siger morfar. Det er vel ikke så underligt, tænker Marie-Louise. Dyveke er selvfølgelig hendes kæreste og ingen anden skal røre hende, men hvis morfar syntes at hun selv er sød og har lækre pigebryster, så har Dyveke det i hvert fald også, selvom hun er et år ældre og egentlig har mindre bryster, end Marie-Louise selv har. Ikke i starten, da de begyndte at være kærester havde Dyveke de største bryster og de pæneste, hvor Marie-Louises sådan var spidse og brystvorterne fyldte enormt meget, men nu er de mere runde og brystvorterne er meget pænere, meget mere som mors eller sådan noget.

– Tissede du på Dyveke. Hvor henne, jeg mener, hvor ramte du hende, spørger Marie-Louise. Hun har lagt det andet tæppe over det første, der er enormt vådt. Måske morfar vil have dem med, men så må han altså selv tage dem.

– Tja, jeg strintede en enkelt gang over låret på hende og en enkelt gang på hånden. Det var nok meningen at det skulle have ramt hendes patter, men det blev hånden. Men hun blev lidt sur, og hun blev først god igen da jeg havde sagt undskyld en masse gange, siger morfar.

– Kan du sige bryster. Dyveke har pigebryster ligesom mine, ikke patter som en ko, siger Marie-Louise. Morfar nikker.

– Dyveke har søde pigebryster, og det har du også. Pæne, søde pigebryster, siger morfar, og han kigger selvfølgelig ret meget på dem, men det er i orden. Marie-Louise er faktisk både glad for dem og stolt af dem, og hun syntes ikke det gør noget at mænd kigger, i hvert fald. Selvom det er noget irriterende når det er Troels, men han er også så dum at man skulle tro det virkelig var en ko eller sådan noget, der var hans mor, og ikke Marie-Louises egen mor. Marie-Louise går over og begynder at tage trusserne på.

– Men en anden en må ikke kigge så meget på dem. Hun er lidt mere genert, Dyveke. Ikke som dig. Men du, lillepigen, spred lige benene lidt mere nu du står sådan, og lad morfar kigge lidt. Og hvad skal jeg så kalde den, spørger han. Marie-Louise har selvfølgelig ryggen til, men hun kan godt gætte at det er numsen han vil se, og hun strutter lidt med den.

– Det er en numse, siger hun, men morfar klukker, sådan et lille grin.
– Oh ja, en lækker lille numse har du. Men det var fissen jeg mente. Spred benene så jeg kan kigge lidt på fissen og hvad vil du have at jeg kalder den, siger morfar så. Marie-Louise kan mærke, at hun rødmer, og det er underligt, at hun rødmer mere over at han siger han vil se på hendes fisse, end da han onanerede sperm ud på hende eller tissede og det. Men hun spreder benene selvom det er lidt besværligt, og så skyder hun numsen bagud.

– Kan du se, spørger hun, og han siger, at han udmærket kan se. Hun troede måske at han ville komme nærmere eller sådan noget, og det ved hun ikke helt om hun vil have men han er blevet stående, hvor han står.

– Jeg kalder den fisse eller kusse, siger hun, og så vrikker hun lige lidt fra side til side, men så samler hun benene igen og smutter i trusserne.

– Oh ja, en fin lille pigefisse har du, min pige. Du gør sgu en gammel mand lykkelig, hvem havde troet at et gammelt fjols som mig skulle være så heldig med sine børnebørn, siger morfar så. Hun har fået sin BH på nu også, og vender sig om.
– Du er en lækkerbisken, siger morfar, men han rækker hende bukserne, og blusen bagefter og sokker og sko, og hun får det hele på ret hurtigt. Morfar sparker lidt til tæpperne, væk fra varevognen.

– De får blive her. Du, Marie-Louise, jeg tror det er bedst at jeg smutter dig hjemad nu. Så kan jeg selv hente det jern bagefter. Du ved, det går ikke at Sonja stiller for mange spørgsmål, siger han. Marie-Louise nikker, og går over til sin side af bilen. Det er lidt mærkeligt at tage tøj på, for så ren var hun altså heller ikke blevet af at tørre sig med tæppet, og det har ligget der længe og sådan og var i hvert fald heller ikke rent til at begynde med.
– Det gør ikke noget. Bare jeg er hjemme inden fem eller sådan noget. Ellers kan jeg ringe og sige hvornår jeg kommer. Morfar nikker, og siger at han nu vil køre hende hjem til vejen alligevel. Han sætter bilen i bakgear med gearstangen, og hun er lige ved at spørge om hun må prøve, men det er vist egentligt fint nok bare at sidde lidt stille for sig selv, nu. Morfar tager heller ikke ned på hendes lår mere, i hvert fald ikke mere end en gang og først, da de er kommet ud på den store vej.

Men han flytter hurtigt hånden igen. Hun kan mærke, at han spekulerer på noget, og det er ligesom om han skal til at sige noget flere gange. Skægt, at hun er så rolig, men det er hun i hvert fald, mere rolig end dengang hun kyssede med Klaus, men det kan man selvfølgelig slet ikke sammenligne. Han er også snart seksten, mens morfar er meget ældre. Næsten halvfjerds. De var til hans tres års fødselsdag da hun gik i første klasse, i hvert fald, og det er seks år siden. Morfar kører ret hurtigt og der er mange andre biler, og ingen af dem ved at han har tisset på hende. Hun kommer i tanke om at hun ikke har fået noget at drikke efter han tissede, men det er lige meget nu, syntes hun.

– Så. Marie-Louise. Det var jo lidt en gammel mands fantasi, det her og du har været skide sød, det har du. Men du, ja, en anden en kan jo ikke lade være med at spekulere, siger han, og kigger på hende. Han er lidt mere alvorlig, men stadig den lidt skægge, ret søde gamle mand der altid har et eller andet lille trick eller en hemmelighed. Hun kan ikke lade være med at smile til ham, og han smiler igen, med alle rynkerne i sit sådan lidt tykke ansigt.
– Så, skal jeg komme forbi en dag efter skole og tage dig en lille tur med ud i skoven, og tisse lidt, spørger morfar så. Marie-Louise trækker på skuldrene.

– OK. Men næste gang skal jeg altså have lidt vand eller nogle rene håndklæder bagefter, siger hun. Han nikker og lover, at det skal han nok sørge for. Han nikker igen.

– Ja, du må sgu nok smutte lidt hurtigt i bad, for du lugter lidt af pis, siger han. Og så fortsætter han bare, som om han ikke har fornærmet hende, – men du lillepigen, måske du kunne smutte i en badedragt næste gang, du ved, som den du havde da vi var i svømmehallen, siger morfar. Marie-Louise nikker. Det er vel ikke en fornærmelse at sige at hun lugter af pis, hvis hun faktisk gør det, når nu hun tænker nærmere over det.

– Den røde. Den kan jeg nok godt finde frem, siger hun. De har været i svømmehallen nogle gange, men sidste gang var i vinters, og både mor og faster Anna var med og mormor, og det havde været hele dagen i et vandland og ret hyggeligt. Hun kigger på ham. Han kører over firs hvor man må køre tres, men det gider hun ikke sige.
– Så det var der, du begyndte at fantasere om at tisse på mig, siger hun, og han nikker, men han er rød i hovedet også og det er ret sjovt. Der var et varmtvandsbassin hvor hun og Mikkel havde soppet, for Mikkel kan ikke svømme selvom hun i hvert fald kunne da hun var fem, og morfar havde siddet på kanten også. Der var det vist mest dråber der plaskede, så det kan man vel godt forstå, at han tænkte det kunne være som at tisse.

– OK. Jeg kan bare have den i en pose i tasken, siger hun. Morfar sukker. Hun kan se, at han er begyndt sådan at nulre nede ved pikken igen, men det er OK og hun har ikke så meget lyst til at sutte mere.

– Men det er ikke godt med onsdag. Der har jeg badminton. Eller mandag heller, hvor jeg går til gymnastik, siger hun.
– Hvad med fredag, spørger han, og blinker til hende. Det er fredag i morgen, og hun nikker.

– Så skal man bare gå og være bange for at blive bortført og sådan, siger hun, men hun syntes det er sjovt. Morfar griner igen, og nu får hun et klem på skulderen. Hans bule i bukserne er ret stor, syntes hun. Men hvis hans pik er stiv igen, så er det klart for den er i hvert fald stor. Han kører heldigvis langsommere nu, hvor man må køre halvtreds er det højst fem og halvtreds og det gør alle altså. Men to veje væk fra hvor hun bor stopper han op og kører ind it siden.

– Så er turen ikke længere. Jeg tror det er bedre hvis jeg ikke ser for meget til Sonja, lige nu, siger morfar. Marie-Louise nikker til ham. Han plejer at sige din mor, og det lyder altid skægt når folk siger Sonja om mor, syntes hun.

– I morgen. Jeg har fri klokken tre. Det vil sige fem over halv tre. Er det i orden, spørger hun. Morfar nikker og slipper hånden fra der mellem benene, hvor den var. Hun husker sin taske og det hele, da hun smutter ud, og morfar dytter en enkelt gang, og så vender han.

Læs næste del om Marie-Louise og morfar

3 kommentarer

1. Fast læser

   03/01/2014 kl 19:28

   Glæder mig bare til hun bliver lidt ældre! :). Du er god til at skrive, så man bliver fanget.

   2+

   Besvar kommentar
2. black

   28/12/2013 kl 11:19

   Gerne mere og hvor han knepper hende på toilettet i forældrene s hus .. og spermer ud over hendes fjæs og i munden ..

   0

   Besvar kommentar
3. ferenc

   28/12/2013 kl 1:10

   Jeg håber del kommer en del 2 til den del af novellen

   Jeg vil også der til sige at du skriv godt og at jeg gælde mig til at læse den hilsen ferenc

   0

   Besvar kommentar