- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Staldknægten 3
Prinsen kyssede mig. Hans hånd fandt min pik. Han tog fat om den. Begyndte at køre den op og ned ..
Jeg gik ned i stalden. Der var heste, der skulle fodres. Og stalden skulle rengøres. Mens jeg fodrede hestene, tænkte jeg på, hvad der var sket. Det var en prins, jeg var forelsket i. Ikke en lakaj. Hvad skulle jeg gøre? Og var han rigtig forelsket i mig?
Da jeg havde fodret hestene, kom staldmesteren hen til mig.
”Der er kommet besked fra hoffet. To heste skal gøres klar med det samme. Der er nogle, der gerne vil ride nu.”
Jeg gjorde to heste klar med sadler og seletøj. Kontrollerede, at alt var i orden. Trak hestene ud af stalden og ventede på dem, der skulle ride.
Der kom prinsen. Min prins. Mit hjerte slog hurtigere. Var det ham, der skulle ud og ride? Og med hvem.
”Hestene er klar,” sagde jeg.
”Vi rider om lidt. Jeg skal have noget med.”
Lidt efter kom en køkkenpige løbende med en bylt. Prinsen tog den og spændte den fast.
”Nu kan vi ride,” sagde han.
”Skal vi ikke vente på den anden rytter?”
”Det er dig.”
Jeg var forbavset. Skulle jeg ride med prinsen? Men det skulle jeg.
Vi red ud til den store skov. Gennem nogle skovstier endte vi ved floden. Der var en lille lysning. Hestene blev tøjret til et træ.
Prinsen satte sig ned. Kiggede ud på vandet.
”Det er mit yndlingssted. Sidde her og høre vandet bruse. Lade tankerne flyve.”
Jeg satte mig også ned. Et stykke fra prinsen. Vi havde næsten ikke udvekslet et ord, siden vi forlod slottet.
Prinsen rejste sig op. ”Jeg vil bade. Det føles så dejligt at stå i vandet. Mærke det på kroppen. Vil du med?”
Ja, hvorfor ikke, tænkte jeg.
Vi fik tøjet af og gik ned til floden. Og ud i den. Jeg forstod godt prinsen, at det var dejligt at bade her. Vandets langsomme bevægelse rundt omkring min krop.
Vi gik op. Luften tørrede vores kroppe. Jeg lagde mig ned på ryggen. Lukkede øjnene. Hørte skovens lyde. Vandets rislen. Mine tanker begyndte at flyve.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg havde ligget der. Da mærkede jeg noget. Læber mod mine læber. Jeg slog øjnene op, og så ind i de dejligste øjne. Prinsen havde sådan nogle dejlige øjne. Vi kiggede på hinandens øjne. Og blev ved med at kigge på dem.
Prinsen fortsatte med at kysse mig. Hans hånd fandt min pik. Han tog fat om den. Begyndte at køre den op og ned i hånden. Langsomt – mens han kyssede mig. Min pik reagerede, og blev stiv. Han fortsatte med at bevæge sin hånd op og ned ad pikken, mens han kyssede mig.
Naturens lyde, vandets rislen, prinsens kys og min pik flød sammen for mig. Jeg mærkede en nydelse, jeg aldrig har mærket før. Og jeg kunne snart ikke mere. Jeg sprøjtede inde i prinsens hånd, mens jeg stønnede i prinsens mund.
Da han løftede hovedet, smilede jeg til ham og sagde: ”Det var så dejligt.”
Han smilede igen og tog min hånd og førte den ned til sin pik. Den var stiv. Jeg greb om den. Hvor føltes den dejligt.
Jeg gned den langsomt. Hørte prinsen stønne. Skulle jeg sætte farten op? Nej. Gøre det langsomt og nyde det. Og det gjorde jeg. Åh hvor var det dejligt. Kunne det blot blive ved for altid, tænkte jeg. Men det kunne det ikke. Prinsen sprøjtede ud over mig.
Vi lå bagefter tæt sammen. Mærkede vores kroppe. Hørte naturens lyde og vandets rislen.
”Vi bliver nød til at skylle os af,” sagde prinsen. ”Vi er godt fedtet ind i sperm.”
Vi gik i vandet igen. Bagefter sad vi nøgne ved siden af hinanden. Prinsen tog bylten og åbnede den. Der var brød og pølse. Det var dejligt, for jeg var også blevet sulten. Af den friske luft? Eller af det, vi havde gjort?
Da vi red tilbage til slottet, var vi tavse. Ikke en pinlig tavshed. Vi var begge fyldt op af det, vi havde oplevet.
Da vi kom til slottet, trak jeg hestene over i stalden. Seletøjet og sadlerne skulle af, og hestene skulle strigles. Prinsen gik ind på slottet.
Han kom ud og hentede mig. Sammen gik vi op til hans værelse og sovegemak.
”Der kommer mad herop,” sagde han. ”Jeg vil gerne spise sammen med dig. Og snakke med dig.”
Lidt efter bankede det på døren. To lakajer kom ind med forskellige retter. Vi begyndte at spise.
”Jeg er glad for, at vi har været sammen i dag. Meget glad. Og mens vi spiser, skal jeg fortælle dig det hele.”
Jeg nikkede. Var der andet, han ikke havde fortalt?
”Da du tog bort fra slottet sammen med de to brødre, stod jeg oppe i slottet og kiggede efter dig. Der løb tårer ned ad mine kinder. Jeg var ked af, at du rejste. Men hvad kunne jeg gøre?”
”Hvorfor sagde du ikke noget?”
”Jeg vidste ikke, hvad du følte. Ville du have mig?”
”Ja, det ville jeg. Jeg var forelsket i dig, første gang jeg så dig.”
”Det samme var jeg.”
”Kunne du ikke bare sige, at du var prins?”
”Det turde jeg ikke. Var det prinsen, du ville have?”
”Nej, det var dig!”
”Da du var rejst, savnede jeg dig. Hvordan kunne jeg møde dig igen?” fortsatte prinsen. ”Du ville nok ikke komme igen til slottet. Så jeg lagde en plan. Du skulle lokkes til slottet. Hvordan? Jeg ville lokke din mor til slottet, og hun ville trække dig med.”
”Du er snedig. Hvordan ville du lokke os til slottet?”
”Din mor skulle arbejde på slottet. Ikke hårdt arbejde. Og så hjalp tilfældet mig. Prinsessen stod og manglede en stuepige. Måske ikke hende selv, men hendes lakaj.”
”Det lyder mærkeligt. Har en lakaj stuepige?”
”Nej. Men hendes private lakaj var kommet ud for en tragedie. Hans kone døde i barselsseng. Hun havde lige født, men der opstod problemer. Det lykkes at redde barnet. Men hvem skulle passe det? En ung stuepige? Nej. Din mor var den rette. Hun havde en passende alder, og så havde hun vist, at hun kunne passe et barn. Nemlig dig.”
”Så ville du lokke mor til slottet?”
”Ja. Hun skulle være stuepige med kun den opgave at passe barnet. Og du skulle lokkes til at være staldknægt. Du vil få det bedre her, end du havde på herregården.”
”Ja, det ville jeg. Jeg ville ikke være svært at lokke, for så kunne det være, at jeg kunne se dig.”
”Ja, nemlig. Jeg gik til min far, kongen, og fortalte om min plan. Han støttede den. Og prinsessen var glad for min plan, for de løste hendes problem. Men jeg kunne ikke rejse selv. Så den kongelige rådmand blev sendt afsted.”
”Det var ham den fine mand, der kom til herregården sammen med soldaterne?”
”Ja, det var. Og han er en god forhandler. Han skulle lokke herremanden med noget. Han tilbød derfor, at de to brødre skulle mødes prinsessen. Han antydede, at hun muligvis ville tage den ene af dem til mand. Og til gengæld manglede slottet en erfaren stuepige og en staldknægt. Herremanden besluttede sig hurtigt. I to, dig og din mor, kunne undværes. Og chancen for at få en af sønnerne gift ind i kongefamilien var en stor chance.”
”Det var derfor, at både jeg og mor blev vist bort?”
”Ja. Rådmanden vidste godt, at I begge to skulle arbejde på slottet.”
”Da jeg kom til slottet, blev jeg vist hen til stalden.”
”Ja. Jeg kunne ikke lade dig komme op til mig. Jeg så, da du kom. Jeg ville helst styrte ned og omfavne dig. Men jeg beherskede mig. ”
Vi havde spist, mens vi snakkede.
”Jeg er glad for, at vi mødtes igen. Siden jeg mødte dig, har jeg kun tænkt på dig.”
”Det har jeg også.”
”Og de to brødre. Hvornår skal de mødes med prinsessen?”
”Om nogle uger. De skal først have syet sig noget fint tøj, så de kan gøre indtryk på prinsessen. Den ene vil have mere fint tøj end den anden. Men de har ingen chance.”
Vi var blevet færdig med at spise. Jeg var begyndt at blive træt.
”Jeg går ned i stalden og lægger mig,” sagde jeg.
”Bliv her,” sagde prinsen.
”Jeg trænger til at sove,” sagde jeg.
Prinsen svarede mig ved at kysse mig. En god måde at overtale mig på. Han begyndte også at tage mit tøj af. Så bankede det på døren.
”Smut ind i sovegemakket,” sagde han.
Han åbnede døren. En lakaj spurgte: ”Er I færdige?”
Prinsen svarede: ”Ja, vi er færdige. Tag resten med ned i køkkenet.”
Lidt efter kom han ind til mig. ”Det var en lakaj. Men hvorfor har du taget tøjet på igen?”
”Jeg skal ned og sove?”
”Nej, du skal ikke.” Prinsen mente det. Han tog mit tøj af. Og sit eget. Det var svært at protestere, når han var så lækker.
Jeg lagde mig i sengen. Prinsen lagde sig ved siden af mig. Hans hånd tog min hånd. I nogen tid lå i bare sådan. Så bøjede han sig over mig. Slikkede mine læber. Lod tungen løbe ned ad min krop, indtil den kom til min pik. Slikkede på den, så den blev helt stiv. Blev ved med at slikke og sutte. Jeg sprøjtede.
”Dejligt,” sagde prinsen. ”Jeg kunne smage, at du har badet i floden i dag.”
”Smager jeg anderledes?”
”Ja, du smager af vand og solskin.”
”Hvordan mon du så smager?” svarede jeg og tog hans pik i munden. Jo, den smagte anderledes. Jeg skulle nu ikke sutte ret meget, før han sprøjtede.
Vi faldt i søvn sammen. Jeg vågnede – alt for sent. Hestene skulle fodres. Jeg løb ned til stalden.
”Undskyld, at jeg kommer så sent.”
Historien fortsætter under reklamen
”Det er i orden,” svarede staldmesteren. ”Prinsen har sagt til mig, at du er hans private staldknægt.”
4 kommentarer
Skriv et svar
-
Kære venner Vi er desværre ramt af sygdom på redaktionen, og derfor [...]
Gokkelyn
07/06/2025 kl 5:04
En rigtig god fortsættelse – er der en 4’er på vej? Staldmesteren – hva’ med ham? Er han også til unge drenge? Piger?
Martin
06/06/2025 kl 12:06
Uhhhh, jeg blev glad for denne eventyrlige fortsættelse 💦 der er også flere interessante usikkerheds-momenter … deres forelskelse og hvad mon med staldmesteren 😊
jan
06/06/2025 kl 23:11 - som svar på Martin
gid jeg var , stalknægt .
eventyrfortælleren
08/06/2025 kl 12:33 - som svar på Martin
Glad for kommentarerne. Det giver inspiration.
Prinsessen kommer til at spille en mere synlig rolle i afsnit 4, der er sendt ind.
Staldmesteren – han skal da også spille en rolle. Han er leder af staldknægtene. Mon han også er interesseret i dem? Og hvad der hænger mellem benene på dem? Man kan aldrig vide.
Så jeres kommentarer har givet inspiration til, at der kommer flere personer med i eventyret.