Livet i kirken

Biskoppen startede med at slikke hans pik indtil den var stiv. Pikken gled ind og ud af biskoppens mund

Forfatter: eventyrfortælleren
Davs med dig. Jeg hedder Andrew, og er 10 år gammel. Snart 11 år. Jeg lever i en ganske almindelig familie med mine forældre og min bror. Han er 14 år.
Vi er troende katolikker, og går i kirke hver søndag. Jeg synger i kirkekoret. Det gør min bror også, så længe han kan. Han er ved at blive voksen, og hans stemme begynder at lyde mærkeligt.

Han er alterdreng. Det er en, som hjælper præsten under gudstjenesten. Det er en stor ære at være alterdreng. Min bror har været det i snart 4 år. Han er stolt over at være det. Det kræver, at han hver uge er sammen med fader Poul, så de kan gennemgå næste søndags kirkehandling.

Da han startede, var han meget stolt. Så var der nogle uger, hvor han var lidt ked af det. Han havde også ondt i numsen. Han fortalte ikke, hvordan han havde fået det. Det var hver gang han kom hjem fra mødet med fader Poul, at han gik lidt mærkeligt. Han begyndte også at smøre sig med noget creme. Sådan er det at blive voksen, fortalte han mig.

Nu skulle han snart holde op som alterdreng. Han vokser hele tiden, og fader Paul har sagt, at det kun er de unge drenge, der kan være alterdreng. Han kiggede på mig på en særlig måde, synes jeg. Måske ville han have mig til alterdreng? Det vil jeg meget gerne.

Indvielsen til alterdreng

I dag blev jeg spurgt, om jeg ville være alterdreng. Jeg sagde selvfølgelig ja. Jeg fortalte det straks til mine forældre, der ønskede mig til lykke. De var også glade for, at jeg var blevet udvalgt.

Senere sagde jeg det til min bror. Han var ikke så begejstret. Det betød jo, at han skulle holde op som alterdreng.

Jeg skulle komme hjem til fader Paul og gennemgå de forskellige handlinger, som blev udført i kirken. Jeg skulle kunne dem udenad. Vide, hvornår jeg skulle gøre tingene.

Den første gang, jeg var hjemme hos fader Paul, blev jeg meget overrasket over forløbet.

”Du vil gerne være alterdreng?” spurgte han.

”Ja,” svarede jeg.

”Du skal først blive indviet.”

”Hvordan bliver jeg det?”

”Jeg har noget saft, der skal velsigne dig. Du skal drikke det, ligesom man gør ved nadveren. Kan du klare det?”

”Ja, selvfølgelig. Jeg har prøvet at drikke lidt af den saft.”

”Det er nogle hemmelige ritualer. Du må aldrig fortælle dem til nogen.
Det er nemlig kirkens hemmeligheder, og må ikke blive afsløret for dem, som ikke er indviet.”

”Jeg fortæller det ikke til nogen. Heller ikke min bror.”

”Det lover du højt og helligt?”

”Ja, det lover jeg.”

”Jeg vil nu starte med at indvi dig til alterdreng. Tag tøjet af.”

”Hvorfor det?”

”Jeg skal se, om du er ren.”

”Jeg er ren i ord, tanke og handling,” svarede jeg.

”Lad os se, om du er ren. Tag tøjet af.”

Jeg tog alt tøjet af. Undtagen underbukserne.

”Du skal være helt nøgen,” sagde fader Poul. Jeg trak underbukserne ned. Var lidt flov over at stå helt nøgen overfor fader Poul.

Han kiggede på mig. Lod sine øjne løbe op og ned.

”Du er en smuk dreng,” sagde han. ”En meget smuk dreng. Du skal nok blive en god alterdreng.”

Jeg nikkede. ”Det vil jeg gerne. Jeg vil gøre mig meget umage, så du bliver tilfreds med mig.”

”Jeg vil starte indvielsen nu. I dag skal du få lov til at smage den hellige saft.”

”Det glæder jeg mig til. Har du selv smagt den?”

”Ja, det har jeg.”

”Smager den godt?”

”Jeg kan godt lide smagen. Saften er mere tyk, da den er hellig. Paven har velsignet den.”

”Har selveste paven velsignet den?”

”Ja, det har han.”

Fader Poul tænkte tilbage til den gang, han mødte den nuværende pave. Dengang var han biskop. Fader Pouls møde med ham skete i biskoppens arbejdsværelse. Han tog tøjet af, og blev velsignet. Biskoppen velsignede også den hellige saft, som han havde.

Biskoppen startede med at slikke hans pik. Sutte på den, indtil den var stiv. Pikken gled ind og ud af biskoppens mund, indtil den sprøjtede. Biskoppen sank al den hellige saft, som kom ud af pikken. Bagefter suttede han biskoppens pik, indtil biskoppens hellige saft sprøjtede i hans mund.

”Hvor er saften?” spurgte jeg.

”Den er inde i mig. Det er selve livets saft,” svarede fader Poul, og tog sit tøj af.

”Hvordan kommer det ud af dig?”

”Det kommer ud af min tissemand.”

”Er det tis, der kommer ud?”

”Nej. Det er en hvidlig saft. Jeg skal gøre mig store anstrengelser for at få den ud. Du skal hjælpe mig med det.”

”Jeg vil gerne hjælpe dig,” svarede jeg.

”Min tissemand er slap. Så kan der ikke komme hellig saft ud. Det er kun, når den er stiv, at der kan komme hellig saft ud. Så du må hjælpe mig med at gøre den stiv.”

”Hvad skal jeg gøre?”

”Tag fat i den. Kør den frem og tilbage mellem dine hænder.”

Jeg tog fat i fader Pouls tissemand. Lod den køre frem og tilbage i min hånd. Den blev større og større.

”Gør jeg det godt nok?”

”Ja, du gør det fint. Fortsæt bare med det.”

Jeg blev ved og ved.

Fader Poul stønnede. Gjorde det ondt, tænkte jeg. Så må jeg hellere stoppe.
”Hvorfor stopper du?”

”Du begyndte at stønne. Så troede jeg, at det gjorde ond.”

”Det gør ikke ondt. Men det kræver noget at få den hellige saft ud. Du skal bare fortsætte.”

Jeg fortsatte. Jeg ville jo gerne hjælpe. Fader Poul stønnede højere og højere.

”Nu kommer det.”

Ganske rigtigt. Den hellige saft sprøjtede ud af den stive tissemand. Noget løb ned på min hånd.

”Slik den hellige saft i dig.”

Jeg slikkede mine fingre. Den hellige saft havde en mærkelig smag.

”Der må også være noget på min tissemand. Kan du også slikke min tissemand ren,” sagde fader Poul.

Jeg slikkede hans tissemand ren. Det var mærkeligt, tænkte jeg. Den havde lige før været stor og stiv. Nu var den blevet mindre og slap.

”Det var første trin i din indvielse. Og husk, det er kirkens hemmelighed. Så du må ikke fortælle det til nogen.”

”Jeg siger det ikke til nogen.” sagde jeg.

”Vil du fortsætte med indvielsen?”

”Ja.”

”Så skal du komme i næste uge. Der skal du lære, hvordan du drikker al den hellige saft. I dag var der noget af saften, du ikke fik.”

”Kan jeg lære det? Jeg synes, at det let løber noget af den hellige saft udenfor. Kan du ikke få saften til at komme langsommere?”

”Nej, det kan jeg ikke. Når saften er klar til at komme ud, så kommer den hurtig ud. Det er ikke noget, jeg kan styre. Du må lære, at drikke al saften.”

”Jeg vil gerne lære det.”

”Så skal du komme igen om en uge.”

Hjemme

Da jeg kom hjem spurgte mine forældre, hvordan det var gået.

”Fint,” svarede jeg. ”Jeg gennemførte første trin i indvielsen. Hvis jeg gennemfører det hele, så bliver jeg alterdreng.”

”Du er en dygtig dreng,” sagde min far.

”Vi er så stolte af dig. Tænk, at du er blevet udvalgt til at være alterdreng.”

”Jeg er det ikke endnu. Jeg skal først lære det. Jeg håber, at fader Poul bliver tilfreds med mig.”

Om aftenen kom min bror ind til mig.

”Det gik godt med dig?”

”Ja. Fader Poul var meget tilfreds med mig.”

”Hvad lavede I?”

”Det er en hemmelighed. Så det kan jeg ikke fortælle.”

”Da jeg blev indviet, skulle jeg gnide på hans tissemand. Når han så sprøjtede, skulle jeg sluge det. Var det ikke sådan, det skete?”

”Hvordan kunne du vide det?”

”Indvielsesceremonien er den samme for alle alterdrenge. Derfor.”

”Er det så hver gang jeg skal slikke saften i mig?”

”Ja. Du skal fyldes med den hellige saft.”

”Er du også blevet fyldt med den hellige saft?”

”Ja. Helt fyldt.”

”Kan du mærke det?”

”Ja. Jeg har fået så meget, at jeg kan sprøjte.”

Min bror tral bukserne ned. Hans lille tissemand var slap.

”Prøv at gnide på min tissemand`”

Jeg tog fat om hans tissemand. Den var blød og slap. Jeg begyndte at gnide på den. Den voksede, ligesom fader Pouls. Jeg stoppede op.

”Vil du ikke fortsætte?”

”Nej. Jeg kan da ikke have din tissemand i min hånd. Det føltes mærkeligt.”
”Men du har da haft fader Pouls tissemand i din hånd?”

”Det var noget helt andet. Det hørte med til indvielsen.”

”Jeg er indviet. Vil du ikke smage min saft?”

”Er den også hellig?”

”Ja. Fader Poul har velsignet min saft.”

”Har han også smagt den?”

”Til start havde jeg ingen saft. Men efterhånden som jeg fik drukket mere og mere af fader Pouls saft, hjalp det. Så fik jeg så meget saft i mig, at jeg kunne sprøjte noget ud. ”

”Jeg tror ikke, at jeg har noget saft i mig. Mon det ændrer sig, når jeg får drukket nok saft?”

”Ja. Du skal bare drikke nok, så kommer det helt naturligt.”

”Tror du, at fader Poul har mere saft? Du har jo drukket meget af hans saft.”

”Ja, det tror jeg. Men jeg har også drukket saft fra andre af præsterne. De havde nemlig så meget saft i sig, så de sagtens kunne give mig noget. Men det var først lidt senere, da jeg havde lært at drikke fader Pouls saft.”
”Så må du være fyldt godt op med saft.”

”Ja, det er jeg også. Så i de sidste mange måneder har både fader Poul og mange af de andre præster drukket mine safter.”

Jeg kiggede ned på min brors tissemand. Den var begyndt at blive slap.
”Vil du prøve at smage min saft?”

”Ja, det vil jeg.”

Jeg tog fat i hans tissemand. Lod den glide frem og tilbage i min hånd, ligesom jeg havde gjort med fader Pouls tissemand. Den voksede og blev stiv, dog ikke så stor som fader Pouls.

Og ligesom fader Poul begyndte min storebror også at stønne. Var det fordi, det gjorde ondt? Tænkte jeg, og stoppede.

”Du skal ikke stoppe nu. Bliv ved.”

”Det gør ikke ondt?”

”Nej, det er dejligt.”

Jeg fortsatte. Så holdt min bror pludselig op med at stønne, og noget hvidligt saft sprøjtede ud af hans tissemand. Jeg slikkede på det. Det smagte anderledes end fader Pouls saft.

”Du skal nok lære at drikke saft,” sagde min bror, og smilede til mig.
”Det er måske ikke så svært at lære?”
Historien fortsætter under reklamen

”Nej, det er ikke svært at lære. Men husk nu, at du ikke må fortælle til nogen, hvad vi har lavet. Det er nemlig en del af kirkens hemmelighed. Det er kun de indviede, der kender til denne hemmelighed.”

Jeg fortalte det aldrig til nogen.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER