Isabellas Mor

Så forbarmer jeg mig. Slikker den. Blidt. Så vedholdende. Og så bliver jeg bare ved. Og ved. Og ved. Hun smager godt. Fedter mine kinder og mund ind, og jeg elsker det

Forfatter: Marcus
marcus.historier@gmail.com

Nej, nej nej. Det er et skidt tegn. Hun er ikke mødt op til tiden til vores første date.

Normalt ville jeg gå, for punktlighed betyder noget for mig, og jeg kunne aldrig selv finde på at komme for sent. Eller for tidligt for den sags skyld, hvis I forstår en lidt kæk kommentar i det mere lumre hjørne? Bliver alligevel stående ud for “Den Franske Café” ved Sortedams Sø på Østerbro kl. 18:00.

HUN KOMMER OTTE minutter over. Runder et hjørne og da jeg ser hende, så glider hjertet endnu længere ned i maven. Ikke fordi hun ikke er tiltrækkende. Ellers havde jeg ikke stået der. Det er hun, som hun kommer imod mig med udslået, tykt, skulderlangt mørkt hår og lange ben, men, hun har bare overhovedet ikke gjort sig umage, kan jeg se. Med sin påklædning. Sig selv. Betragter det helt tydeligt som endnu en Tinder-date, måske ugens tredje eller fjerde, der bare skal overstås, fordi hun alligevel ikke helt tror på det.

Fuck, fuck, fuck.

Normalt vil jeg ikke mine dates så meget som nu. Får nok generelt. Udstråler overskud på den dér fisse-avler-fisse måde som oftest går i trussen på dem. Ved godt det lød lidt grimt, men, ’when you’re on a roll you’re on a roll’, og det er dybest set hemmeligheden bag min uhørt høje succesrate koncentreret helt ned til en Maggi-terning. Men denne her date, VIL jeg bare have SKAL lykkes, og jeg er allerede halvt bagud på points, før vi er startet.

Fuck, fuck, fuck.

Trækker vejret dybt ned i maven. Hører min yogainstruktørs stemme i mit indre. Om vejrtrækningen. Helt ned i maven. Ånder langsomt ud. Ind. Ud. Får styr på det.

MARIA VINKER HALVT, da hun ser mig. Smiler. Jeg smiler igen. Gas på mine brune øjne. Hun tager mig ind og kan lide, hvad hun ser. Hun smiler i hvert fald bredere, som hun nærmer sig mig, mens hun fører noget af sit mørke, tykke, løsthængende hår væk fra sit kønne ansigt med de høje kindben, den harmoniske næse og fyldige læber. Jeg har sandfarvede Chinos på i en mørk nuance, en hvid, stram T-shirt fra NN07 som smyger sig om min atletiske og trimmede krop. Afdæmpet påklædning, men med en tanke. Hun har en krøllet T-shirt på med vige ærmer, en bikinitop under med sorte stropper og en krøllet, mørk nederdel i hør og klip-klappere. Fucking klip-klappere. Et åbent, og ufrivilligt udsyn til hendes bare tæer. Og jeg der hader tæer? Det gør ondt. Ondt helt ind i hjertekulen.

‘Hej’ smiler hun, da hun når op til mig. Giver hånd. Et levende ansigt med smilehuller. Hendes brune øjne fæstner sig i mine. ‘Hey.’ Vi står lidt. Hun er en seks-otte centimeter lavere end mine 184. Slank. Hun ser på mig. Ser mig. De her første sekunder er fuldstændigt afgørende. Svært at komme igen på en dårlig start. Maria smiler. ‘Skal vi gå?’ Jeg nikker. Ånder lydløst ud. Py-ha.

MARIA HAR I vores korrespondance gennem de sidste ti dage ikke lagt skjul på, at hun er ligefrem og ikke gider spilde tiden. Og at hun er ærlig. Har skrevet, at en første Tinder-date om Søerne er en nærmest fortærsket kliché, men at det passer hende fint, fordi hun altid kan bygge en eller flere søer på turen. Kan dreje af eller stoppe præcis når det passer hende. At hun ikke behøver mere end et par minutter for at afgøre om noget er noget.

Ved første sving, efter nogle minutter, spørger jeg uskyldigt, om vi skal gå rundt og tilbage igen? Hun er midt i en kort historie. Ser op med sine dybe, brune øjne, lægger sin hånd på min, blot et sekund ‘Ej, vi skal liiiige have en sø mere.’ Jeg nikker. Lytter til hendes historie. Nyder hende ved min side.

MARIA GRINER, OG fortæller mens vi går. Vi runder Planetariet og målt på søer vi har tilbagelagt, så er vores første date en succes. Hun er mega interessant, og jeg simulerer ikke min interesse i hende. Jeg kan mærke, at jeg kan være sammen med hende i 100 timer i streg uden at kede mig, og det sker sjældent.

Hun er 38 år og gymnasielærer. Underviser i samfundsfag, matematik og idræt og er mere end vaks.

Jeg upper mit game, og ser det fornøjede glimt i hendes øjne, når jeg giver hende modspil. Fanger en bold hun sender af sted og spinder den verbalt rundt. Vi runder yoga, hvor hun selv er instruktør, politik hvor hun er mindst lige så meget nede i detaljen som jeg og Springsteen hvor hun næsten synes at være en større fan end mig. Vi vil aldrig løbe tør for ord, går det op for mig.

Men det er ikke engang det bedste. Det bedste er vores indbyrdes kemi. Når jeg træder til side for en løber, eller en barnevogn, så følger Maria mig med sin krop. Hele tiden kun få centimeter væk. Det er, som er vi hægtet sammen af magneter. Vi rør ikke hinanden fysisk, men, det er åbenlyst at fysikkens love på et tidspunkt vil vinde.

DA VI KOMMER til ”Kaffesalonen” på Nørrebro står vi stille. Hun rør sit hår. Øjnene glade og fulde af liv. Vi ved begge, at næste skridt er drinks på den hyggelige café med servering ude på Sankt Jørgens Sø. Det står på side 1 i ABC-for-vellykkede-første-dates. Maria snor noget af sit hår om en finger. ‘Må jeg byde på en drink?’ lyder det fra hende. Jeg ryster på hovedet. ‘Du byder mig på en drink?’ Jeg ryster igen på hovedet. Jeg skal noget andet, men, det kan godt skille vandene, det jeg skal. Overvejer at lyve, stikke en lille hvid løgn, men del 1 af denne historie slutter med en løgn og der kommer en mere tæt på slutningen af del 2, og det må være rigeligt. Er ærlig.

‘Det har været super hyggeligt, og jeg ville rigtigt gerne, men jeg er sæsonkort-holder og FCK spiller kvalifikation til Champions League om…’ ser på mit ur ’14 minutter, og der står jeg på Nedre C. Men…’

Marias levende ansigt nærmest krakelerer, men, de brune øjne forbliver smilende, og jeg kan se, at jeg scorer points lige nu, for hun er vant til mænd, der føjer hendes luner og ikke vant til mænd der går. ‘Nej, nej, nej Marcus. Du forlader mig ikke for at gå til FODBOLD??’
‘Men…’ prøver jeg dæmpet at få et ord ind. ‘Men’ afbryder hun ‘nu siger du et eller andet vildt charmerende og sødt, der redder den her!’ ‘MEN jeg ville høre, om du har lyst til at tage en tidlig drink fredag’ ‘JA!!’ kommer det fra Maria ‘og bagefter måske gå ud og spise?’ Hun nikker. Ivrigt. ‘Ej, okay Maria’ Kører en knyttet kno lidt rundt i panden. Super charmerende. ‘Ej okay. Der svarede jeg vist ja lidt for hurtigt?’ Hun ser på mig. Smiler.

‘Biks’ lyder det lavmælt fra hende, mens hendes brune, store sovekammerøjne skyder mod mig.

Jeg kan godt lide det. At hun ikke spiller spil. Ikke er kostbar men umiddelbar og ærlig.

AFSKEDEN PÅ EN første date er altid svær. Er det et håndtryk? Et kram? Jeg spiller den sikkert. ‘Et kram?’ ‘Oh yeah’ siger hun dæmpet. Træder ind i mine arme, og trykker sig fast mod mig. Dufter til mig. Mærker min krop og det er, som prøver hun lige, hvordan vi passer sammen fysisk. Godt, tænker jeg, som jeg nyder følelsen af hendes barm mod mit bryst. ‘Vi ses’ siger jeg og træder væk fra hende. Vinker i samme moment en taxa på gaden ind til siden.

13 MINUTTER EFTER er jeg i Parken. Vi vinder sikkert samlet over et Walisisk hold. Zeca scorer sin karrieres hidtil smukkeste mål, og jeg tænker ikke et sekund på Maria, som jeg glædestrålende står mellem mine to bedste venner og hæst råber min jubel ud i aftenen på Østerbro. Der er nogle ting i livet, der momentvis er vigtigere end kvinder, romantik og sex. Trods alt.

TO DAGE EFTER har vi vores anden date. Vi har skrevet sammen og aftalt at starte præcis hvor vi slap sidst. Foran “kaffesalonen”. Denne gang står Maria der til tiden kl. 17.29, ser jeg, da jeg kommer slentrende med en blazer over armen. Hun har en sort Furla-læderhåndtaske i hænderne som hun holder foran sit underliv. En cardigan ligger mellem hankene over tasken. Hendes ben er krydsede og hun ser spændt ud på en nervøs måde. Hun ser fan-fucking-tastisk ud. Simpelthen.

Jeg kan nærmest se de kjoler for mig, der ligger spredt ud på sengen i hendes lejlighed, og som alle kom før den hun endeligt valgte at tage på. Hun har krudt om øjnene, pæne øreringe og ligner en kvinde, der er ude på ballade. Kjolen er råhvid, med korte ærmer, udringet men på en både ærbar og samtidig sensuel måde, som den smyger sig om hendes krop, og har en lille slids op ad venstre ben. Hun har sorte, velpudsede kortskaftede støvler på, der komplimenterer hendes brune, ben og passer til den sorte blonde-top der svagt er synlig i ryggen og udskæringen af kjolen.

Selv har jeg sorte Chinos på og en nystrøget, lyseblå skjorte fra Tiger of Sweden med ærmerne rullet op. Blankpudsede, sorte sko. Det ligner til forveksling mit arbejdstøj, men, jeg har ferie, og det er det ikke.

Krammet er blødt og en anelse langt fra hendes side. Hun siger en lille lyd, da vi trækker os fra hinanden. Der vil gå lidt over seks timer før vores kroppe forenes igen, men, så går der til gengæld også lang tid før vi slipper hinanden.

CAFEEN PÅ SØERNE er fuldt besat og Maria ser lidt skuffet ud. Hun kender mig ikke. Ikke endnu. Ved ikke at jeg altid er to skridt foran.
‘Der er et ledigt bord’ siger jeg. ‘Nej, det er jo reserveret.’ svarer hun, med en lidt ærgerlig tone i stemmen. ‘Præcis’ svarer jeg, som jeg fører hende mellem de fyldte borde og hen til det tomme bord, hvor der står en kølig flaske New Zealandsk Sauvignon Blanc i en vinkøler og to hvidvins-glas og venter. Jeg holder stolen for hende, som hun sætter sig. Skubber den ind. Da jeg placerer mig foran hende ved bordet, er hendes øjne om muligt endnu blødere, mundvigen kruser på en helt fantastisk måde og smilehullerne er som printet ind på hendes kinder. ‘Du har tjek på det!’

Jeg er tavs, som jeg skænker vinen for først hende og dernæst mig selv. Lytter efter om der er en kant i tonen? Er hun spydig? Ser på hende. Nej, det her er Maria, når hun er mest tilfreds og glad.

VI SKÅLER. OG genoptager samtalen fra sidst. Det er, som har vi ikke været fra hinanden. Vi taler om mange emner. Ting vi ikke har nået endnu. Bucketlists. Jeg siger ikke, hvad der ligger på min top 1, for den er hemmelig. Hun fniser. ’Lad mig gætte. To kvinder. Det er altid to kvinder.’ Jeg ryster på hovedet. ’Nope.’ Siger ikke mere, for vil ikke lyve for hende. Ikke endnu. Fortæller i stedet om min drøm om at åbne et bed-and-breakfast ved Vesterhavet. At jeg gerne vil lære Tai-Chi. At prøve at stå ulønnet i køkkenet hos en af de store restauranter i et par måneder, når jeg stopper med at arbejde om tre-fire år og lever af mine private investeringer.

MARIA TALER UDEN accent. Københavnsk dialekt. Alt ved hende tyder på sydamerikansk oprindelse, lige fra den brune hud, det sorte hår, de mørke øjenbryn og de flabede, brune øjne. Men, jeg spørger ikke. Hun fortæller om sit liv. Hvad hun laver. ’Og så er der dét her.’ Hun nikker mod mig. ’Dates?’ Hun smiler. Nikker. ’Mænd. Der er godt nok mange frøer derude.’ Jeg tænker, hun ikke har svært ved at lande fyrene. Siger det. Hun nikker. ’Men jeg er træt af Tinder. Træt af sex med mænd der ikke kan formulere en sætning med et lixtal større end 30. Jeg er parat til at slette den app. Jeg skal bare finde ham der…’ hun ser på mig, drillende ’…har hele pakken.’ Jeg smiler. Holder øjenkontakten selv om hendes udskæring også påkalder sig opmærksomhed, som hun læner sig mod mig. ’Må jeg spørge om noget helt personligt og konkret?’ Hun nikker.

’Du har ikke et problem med at jeg er ni år ældre end dig?’ Hun tager sit vinglas. Dufter til det. Drikker, mens hun ser ud over vandet. Stiller glasset, rør sit hår og ser så på mig, som jeg sidder foran hende. ’Jeg er ked af, hvis svaret lyder overfladisk, men, nej, for, man kan jo ikke se det på dig! Får det mig til at lyde som et hult menneske?’ ’Jeg kan leve med det.’ Hun fniser. ’Vi har i øvrigt et bord et andet sted om et kvarter, så vi skal gå om et par minutter.’ Maria ser overrasket på mig. ’Vi spiser ikke her?’

’Nej. Vi får vin på en café, men, når du er sammen med mig, så spiser vi nu på en restaurant.’

Den sætning lød bedre i mit hoved, end da den kom ud, men Maria fører bare en finger rundt langs kanten på sit vinglas og ser på mig med uudgrundelige øjne. Man kan næsten høre lyden af svedig friktion mod lagner og blafrende gardiner i hendes tanker.

GÅ-TUREN HEN til “Restaurant Clou” på Øster Farimagsgade tager 12-14 minutter. Vi er de første gæster, da vi kommer, og kokken Martin, der ligner en stand-in i Vikings med sit skæg og sin man bun giver mig et højt håndslag. ‘Velkommen til, Marcus.’ Han hilser pænt på Maria og viser os hen til mit yndlingsbord. Trækker stolen ud for Maria. ‘Vi vil gerne køre menuerne med vin-menu til i aften, Martin. Og brus i vandet, tak.’ Han nikker. Fjerner sig.

‘Så man er på fornavn med kokken?’ Maria ser på mig. Jeg fortæller om en af mine kollegaer på mit niveau som porteføljemanager i investeringshuset hvor jeg arbejder, der har tre huse og seks biler. Det har jeg så ikke. Ejer min egen bolig. En god cykel. Resten bruger jeg og investerer. Mest det sidste. Og der er rigeligt til at gøre meget af det første. ‘Det er en af mine interesser. At spise godt ude. Gør det tre-fire gange om måneden, og denne her restaurant er efter min mening tæt på at være en af de bedste i Norden.’

MARIA ER EN fornøjelse. Sender sin foie gras næsten urørt tilbage, men, det er så også den eneste fodfejl jeg kan finde i løbet af aftenen. Hun hænger i på vinmenuen. Bliver højstemt men ikke uklædeligt beruset, mere simrende. Er vild med en kvinde der kan tåle sin vin. Jeg elsker hendes duft. Hendes hår. Hendes intellekt. Hendes nærvær og de skælmske, brune øjne der slår smut mod mig med de store, lange vipper. Snor noget af sit mørke hår om en finger. Ser på mig. Vi er færdige med de små desserter.

Martin kommer og spørger om vi ønsker en drink? Maria svarer. ‘Vi skal have en drink, men, den tager vi hjemme hos mig.’ Martin misser ikke et beat. ‘Det lyder også som en dejlig måde at runde aftenen af på.’ Maria ser på mig. En tungespids mellem sine røde læber. De kridhvide tænder. ‘Yeah’ siger hun lavmælt, og næsten kælent. Da Maria rejser sig og går på toilettet, klarer jeg diskret regningen. Martin står med Marias cardigan i hånden, da hun kommer ud fra toilettet. Giver hende den på. Giver hånd.

Så er vi ude i aftenluften. Klokken er tæt på 23.30. De sidste seks timer er som fløjet af sted.
VI GÅR TÆT. Meget.

En taxa med et grønt skilt nærmer sig, og Maria vinker den ind til siden. Da vi sætter os ind på bagsædet, er jeg lige ved at tabe bolden og instruere chaufføren om, hvor vi skal hen, men, kommer i tanke om at jeg officielt ikke ved hvor Maria bor. Det må være den vin-menu. ’Vi vil gerne til Birkegade, tak’ siger Maria dæmpet, og mens chaufføren giver den gas på de næsten tomme gader mod sidegaden til Elmegade i hjertet af Nørrebro, sidder vi bare med sele på, på bagsædet. En meter imellem os. Maria har samlede ben. Sin krop drejet mod mig. Tasken på skødet. Flytter ikke sine øjne fra mine bare ét sekund. Der er seksuel spænding og tænding, og så er der Tjernobyl og reaktor nedsmeltning. Vi er tæt på en atomsky.

VI KOMMER OP på fjerde sal uden uheld. I gangen hænger hun sin cardigan op, og hun er lidt lavere efter støvlerne også kommer af. Vi står tæt tre meter fra en lukket dør i gangen. Hun smiler. ’Der er én ting jeg ikke har fortalt om mig selv.’ Jeg holder vejret. Bange for at hun vil ødelægge min punchline sidst i denne del af historien, som jeg sådan glæder mig til at servere. ’Jeg laver en mean G&T. Ind i stuen med dig. Så kommer jeg.’ Jeg ånder ud. Py-ha. Nikker.

Maria går ud i hvad der må være køkkenet for enden af den lange gang. Efter jeg har hængt min blazer op på en knage, ser jeg mig omkring. Der er den lukkede dør og en der står åben ind til et kontor hvor det bugner med bøger. Hyggeligt. En stue for enden og en halvåben dør ind til et andet rum. Puffer den lidt op. Bingo. Soveværelset med forkastede kjoler strøet ud over Marias seng. Smiler for mig selv.
GÅR IND I stuen der er overraskende rummelig, og det går op for mig at lejligheden er større end hvad der er normalt i den del af byen. Indbyggede bogreoler fyldt med bøger. Et par billeder. Ser på ét af dem og får tæt på åndenød. Fuck. Vokser.

MARIA KOMMER IND med to drinks i hænderne. ’Skål’. Drikker. Jeg rør ikke min. Ser bare på hende. ’Skal du ikke smage?’ spørger hun lavmælt. Jeg nikker. Giver hende mit glas i hånden, og bøjer mig frem, og kysser hende med mine frie hænder om hendes smukke ansigt. Slikker hendes underlæbe, og kysser så hendes drink af hendes mund. Trækker mig væk. Bøjer mig så frem igen.

‘Jeg har glædet mig til smage dig’ hvisker jeg i hendes øre. Og det er ikke løgn, overhovedet, for det har jeg. Det er ikke endnu løgnen kommer. Maria siger en lavmælt lyd. Sætter de to drinks fra sig, fører sine hænder om mit baghoved og kysser mig. Blidt. Nipper næsten i mine læber. Så er hendes tunge i min mund og hun har sin venstre hånd om min røv. Presser sig mod mig. Stønner. Nedsmeltning. DEFCON 2.
VI TUMLER IND i hendes soveværelse. Hun rødmer lidt over kjolerne på sengen. Flytter dem over på en stol. Vender sig mod mig. Trækker sin kjole over sit hoved. Bare en sort trusse og toppen i den matchende farve.

Der er blafrende hvide gardiner for det åbentstående vindue, og gnistrende rent, hvidt sengetøj på sengen. Maria går mod mig og hendes top glider lidt op som hun holder sig forførende bag nakken. Hold nu kæft. Hendes mavemuskler er jo nærmest mere markerede end mine. Benene lange og smilet ikke af denne verden.

HUN LØSNER MIT bælte. Fører hånden ned. Griber om mig. Stønner som hun gnider. ’Jeg vil have dig. Op i mig. Nu!’ Jeg skubber hende foran mig. ’Ah, ah, ah Maria. Alt godt til den der venter. Jeg sagde jo, at jeg havde glædet mig til at smage dig.’
Hun klynker, da ordene får forbindelse med en brugbar del af hendes hjerne. Stønner højt, da jeg løfter toppen af hende, kysser hendes store, velformede venstre bryst, og skubber hende ned på dynen. Hendes hænder er om mit ansigt. Ser ned på mig, som jeg kysser mig ned over hendes bryster og så mave. Ned af hendes inderlår. Min tunge er tæt på men samtidig drillende langt fra. Hun skubber mig tættere på. Sydamerikansk temperament og utålmodighed. ’Ah, ah, ah Maria. Du er med mig. Jeg er Marcus, og jeg fucking bestemmer.’

MARIA SKYDER RYG, da jeg efter fem minutter endelig linder på hendes sorte trusse, og dovent slikker hendes våde kønslæbe. Løfter sin faste røv og lader mig føre trusserne af hende. Kønshårene er sorte, og studsede i en lille inciterende trekant over hendes fisse. Passer perfekt til hende. Jeg ånder på hendes klit. I flere sekunder er der bare min vejrtrækning, og hendes tunge stønnen. Så forbarmer jeg mig. Slikker den. Blidt. Så vedholdende. Og så bliver jeg bare ved. Og ved. Og ved. Hun smager godt. Fedter mine kinder og mund ind, og jeg elsker det.
MARIA VRIDER SIG over mig. Stønner hæst. Skyder sin overkrop op i luften, niver i sine brune, stive brystvorter, presser sine spændstige lår om mit hoved mens hun siger noget på enten spansk eller portugisisk. Det lyder magisk og sensuelt i værelset med de blafrende, hvide gardiner. Jeg kan ikke sprogene, desværre, så jeg ved ikke, hvad hun siger. Tænker et flygtigt sekund at spørge om nogle minutter, når hun er tilbage på jorden igen, men, gør det ikke. På den måde vil ordene ikke miste deres poesi. De vil være magiske. For altid.

DA HUN KOMMER til sig selv, ligger jeg ved hendes side. Nøgen. Hun kysser mig på munden. På min hals. Kæler for min tunge, fedtede, stive pik. Spørger om jeg har styr på, hvor jeg har været? Jeg nikker. Går ud fra det er underforstået, at hun har det samme, og at hun er på Pillen. At hun er tjekket. Er så meget gentleman, at jeg ikke sætter ord på.

Vi låser øjnene i hinanden. Nonverbal kommunikation. Vi passer på hinanden? Aftale!

’TA MIG UDEN’ hvisker hun. Spreder, og som jeg kravler op og hviler min krop over hende på mine hænder, rækker hun ned og fører mig mod sin våde åbning. Klynker ’knep mig, Marcus. Jeg venter. Hun stønner, og kupper mig, ved at presse sit underliv op mod mig. Hun er våd. Hun er stram, og hun får sin anden orgasme under mig i missionær, mens vi kysser, og den tredje, da hun ruller rundt og sætter sig op på mig, og viltert og frimodigt purrer op i sit hår mens jeg leger og kysser med og på hendes store og blot en anelse hængende bryster. Fyldige og frække. Hun er højlydt. Hun er vild. Hun kommer. Venter ikke, men, jeg er med. Spermer i hende, mens hun stakåndet hvisker fremmede gloser i mit højre øre.

VI ER VIKLET ind i hinanden. Forhøjet puls. Svedige. Ligger helt stille i lang tid. Det er her, hvor jeg plejer at lave et forsvindingsnummer, men, jeg har det virkeligt godt, og har ikke lyst til at være noget andet sted, end her hos hende tæt på den Blå Time i hjertet af Nørrebro.

MARIA REJSER SIG ugenert efter et stykke tid. Går nøgen på toilettet. Kommer ind igen efter nogle minutter med et askebæger og sin telefon i hånden. Tænker kun én ting. Nej, nej, nej. Hun må ikke ryge. Det er bare et mega turnoff. Hun åbner en skuffe i en kommode. Vender sig mod mig. ’Ryger du?’ Jeg ser jointen i hendes hånd. Nikker. Glad og lettet. ’Ja-tak!’

’Det er pot. Jeg går altid fuldstændigt ud og sover 12 timer i streg, altså som i bevidstløs, hvis jeg ryger hash.’

HUN SÆTTER SIG op ad sengegavlen med en pude i ryggen og sin telefon i hånden. Ser på mig, mens hun rækker mig jointen. Jeg tænder op. Har ikke min Zippo-lighter, men bruger den blå engangslighter hun rækker mig. ’Hvad laver du?’ spørger jeg, som hun finder Tinder-appen på sin telefon. Det er måske lige i overkanten at gøre foran mig. ’Jeg sletter min app. Når man har fundet en Prins, så ved man det. Hvad med dig?’ Spørgsmålet er henkastet, men øjnene lidt urolige, som hun stjæler jointen fra mig og tager et dybt hvæs, puster ud og så skjuler et gab bag sin brune, slanke hånd.

‘Gerne. Du har alt, jeg har brug for. Hele pakken!’ Og det er i den grad ikke en løgn. Løgnen kommer først om seks-syv sekunder.
NEDE AD GANGEN hører jeg en dør gå. Trin. Døren til toilettet blive låst. Maria ser på mig og jeg spørgende på hende. ‘Det er bare min datter. Isabella.’

Hendes ord gør mig halvfed. Igen.

Bare tanken om, at Isabella er få meter væk. Sidder på toilettet med en lille trusse trukket ned om anklerne.
Smukke, mørkhårede, sensuelle, brunøjede, tidligt udviklede Isabella.

Jeg betragter Maria. Et smil i mine øjne mens jeg nulrer mit halvt erigerede lem uset under dynen.
‘Jeg vidste slet ikke, at du havde en datter?’

Kan man se det på mig? At jeg lyver?
Ej, kan man?

(1 af 4)

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (89har stemt 4,48 af 5)
Loading...

6 kommentarer

  1. Anonym

    10. august 2019 kl 15:24

    Endnu engang top gennemtænkt og gennemført, lagt op til spændende udvikling. Ren Masterclass!

    20+
  2. Henrik W

    10. august 2019 kl 14:21

    Ret god novelle. Men alle de nævnte brands irriterer mit læseøje. Hvad er formålet? Virker som selviscenesættelse og selvhævdelse på mig. Giver novellen et ærgerligt overfladisk præg synes jeg. Ville gerne give 5 men det kan jeg ikke p.g.a. dette. Læser med næste gang men gider ikke læse hvis det fortsætter med reklamer. Vh Henrik.

    14+
  3. Hans

    8. august 2019 kl 23:42

    Venter spændt på fortsættelse. Det har været fint til nu 😊

    2+
  4. Fjellaven

    8. august 2019 kl 20:13

    Som altid en stor fornøjelse, men erfaringen siger at det ikke ender godt for hende eller datteren. Men læser med til den bitre ende.

    1+
    • Ginger

      9. august 2019 kl 11:53 - som svar på Fjellaven

      og nogle gange ender det jo heller ikke specielt godt for Marcus. Heldigvis har han frelser-lignende kvaliteter og formår at genopstå fra de døde. Det er en stor velsignelse for os begærlige læsere.

      2+
  5. Ginger

    8. august 2019 kl 19:49

    Jeg ville hoppe på hvad som helst, hvis det kom fra dig, Marcus!

    2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight