Der sad jeg, næsten nitten år gammel, klædt som en baby, i en klapvogn, grædende som et lille barn, og blev kørt gennem centeret

Forfatter: Nanna Moulin
nannamoulin@gmail.com

Læs  del 8

Mine værste anelser om Marias vrede holdt stik, for det varede ikke længe efter hun var kommet hjem før hun konstaterede resultatet af dagens afstraffelse. Vi måtte gå til bekendelse, indrømme at vi begge havde ladet liderligheden overmande os og havde overgivet os til forløsningens vidunderlige varme. Lene måtte vise sine striber, ømme steder og affinde sig med, at Maria låste hendes hænder sammen på ryggen med et sæt håndjern. Da det var gjort gennede hun den nøgne pige over i et hjørne og sagde: ” Nu kan du stå her mens jeg tager mig af den lille, og du står stille.”

Jeg mærkede hvordan min angst, mine forventninger og de indre mekanismer der styrerede min liderlighed begyndte at blande sig og samle sig som for at overmande mig endnu en gang. Hun tog mig hårdt i overarmen, førte mig hen til en spisestuestol, satte sig og vippede mig ned at ligge på maven hen over sine lår. Ganske langsomt, som for at lade mig føle ydmygelsen helt ind i sjælen, løftede hun kjolens skørt op og arrangerede den så min bagdel var fri. Derpå tog hun fat i trussernes elastik, trak dem roligt ned til knæene og sagde, i et lidt hånligt tonefald: ” Du er jo så våd hernede, så man skulle tro du havde tisset i bukserne, lille gris.” Mens hun sagde det sidste ord faldt det første sviende slag på mine blottede forsvarsløse balder og jeg udstødte et højlydt gisp ved chokket.

Hun slog og slog, ramte skiftevis den højre og venstre balde, snart dem begge og ofte kun en ad gangen. Hun lod hånt om mine hyl, lod som om, hun ikke hørte mig råbe at jeg var sød igen og strammede bare sit greb om mine håndled mens hun intensiverede sine slag. Pludseligt stoppede hun, lod sin hånd glide ned mellem benene, kærtegnede mine følsomme skamlæber og masserede ganske kort den lille dejlige tap. Men det varede kun få sekunder, så begyndte de højlydte klask gien at genlyde gennem stuen, mine protester at gjalde mellem væggene og min gråd at tage til i ren afmagt. Jeg aner ikke hvor længe hun blev ved med at slå, hvor mange slag hun tildelte mig, eller hvad jeg egentligt lå og råbte til sidst, men det var en meget smertefuld og nedværdigende endefuld. Ikke bare sved og brændte mine stakkels balder, mit skød var fulgt med i temperatur, havde sendt min hjerne ud på en rejse mod en ukendt stjernevrimmel og havde atter fremkaldt denne dybe, flove frustration over den måde min krop reagerede på.

Jeg græd virkeligt som et lille barn, hulkede snøftende, forsøgte at vække hendes medlidenhed og ønskede bare, at hun ville lade mig få den afslutning min krop og mit sind higede sådan efter. I stedet sad hun blot og holdt mig fast, lod sin hånd glide kærtegnende rundt på balderne, ned ad lårene og lod ganske kort fingrene strejfe de mere sensitive områder. Jeg forsøgte at vrikke med underlivet for at presse det mod hendes dejlige fingre, prøvede at mase mig mod hendes lår, men opnåede blot at mine inderste følelser vibrerede endnu mere.

Pludseligt hørte jeg hende sige, højt og kommanderende: ” Lene, hent hårbørsten” Jeg kunne dreje hovedet så jeg kunne se den bare pige ile ud i entreen og kort efter komme ind igen, med den famøse træbørste i sine bagbundne hænder. Mine værste anelser blev bekræftet da jeg så hende komme hen og aflevere børsten til Maria og hørte min plageånd sige: ” Tilbage i hjørnet med dig” Jeg nåede lige at gøre et sidste forsøg på at slippe fri før det hårde ondskabsfulde instrument landede hårdt og ubarmhjertigt på min, i forvejen mishandlede numse.

Hun slog og slog, efterlod mig i en helt afsindig verden af smerte, frustration og en dyb angst for om dette dog ville stoppe igen. Jeg kunne intet gøre, bare skrige og skrige, tude som et lille barn og forsøge at vride mig fri af hendes hårde greb. Pludseligt stoppede hun sine vilde slag, lod mig ligesom vente et par sekunder, før hun satte spidsen af håndtaget ind mellem skamlæberne og pressede det helt op i mit indre. Den pludselige indtrængen, og min ophidselse fik mig til at udstøde et vildt hyl og min skede til at forsøge at gribe om denne vidunderlige ting. Men lige idet jeg følte hvordan hendes pludselige påvirkning af mit indre begyndte at blive til en helt vidunderlig dejlig fornemmelse, forsvandt det igen. Næsten samtidigt med at jeg opfattede hun havde trukket det ud af mig faldt et nyt slag på min brændende røv og jeg skreg igen som en stukken gris.

Hun gentog processen flere gange, tvang alle mine sanser ud i det yderste af deres kapacitet og lod tilsyneladende hånt om hvordan jeg oplevede det hele. Hun lod også en del af sine slag flytte sig ned på bagsiden af lårene, lod børstens hårde bagside ramme gang efter gang og lagde flere og flere kræfter i sine slag. Pludseligt stoppede hun igen, maste håndtaget op i min skede endnu en gang, vrikkede lidt med den og trak den langsomt ud af mit våde indre igen. Jeg mærkede noget hårdt presse sig mod mit bageste hul, følte hvordan hun fandt frem til det rette sted og så bare maste håndtaget helt op i min numse. Jeg skreg helt vildt, nærmest et hysterisk angstskrig, forsøgte at slide mig væk og hylede som et dyr da hun bare holdt det fast oppe i min stakkels bagdel.

Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få det ondskabsfulde håndtag ud igen, men intet hjalp, hun holdt det fast og da det var tykkest på midten, hjalp det også selv til. Hun holdt mig fast til jeg faldt lidt til ro, lod mig ikke få en chance til at gøre noget, men lod mig bare ligge der og lide mens jeg græd og tiggede hende om at tage det ud af mig. Intet hjalp og til sidst sagde hun, mens hun stadigt holdt mig nede: ” Nu slipper jeg dig, og du lader børsten sidde hvor den er, hvis den falder ud begynder vi helt forfra, men du får en omgang med spanskrøret også, er det forstået?” Det sidste kom i et meget bestemt tonefald, så jeg turde ikke andet end at hulke: ” Ja Maria, jeg skal nok være sød nu”

Hun gennede mig over i hjørnet ved siden af Lene, kiltede kjolen op bagpå så min bare numse var til fri beskuelse og sagde: ” Og i bliver stående der, helt stille begge to, lige til jeg siger andet.” Selv om mine ben rystede, sendte rystelserne helt op gennem rygraden til hjernen, og jeg følte mit bageste hul var ved at revne, lykkedes det mig at stå stille. Lidt efter lidt begyndte den brændende svien, smerten fra numsehullet og den ydmygende skamfyldte situation, at æde sig gennem mine indvolde. Jeg gispede et par gange når jeg mærkede de små velkendte ilinger der udsprang fra mit køn og mindede mig om, at min liderlige hjerne stadig var i gang med at fortære min evne til at tænke rationelt. Der måtte bare ske noget, et eller andet, mit hoved, min overkrop, mine ben, ja alt i og på mig nærmest skreg efter mere. Hun skulle kærtegne mig igen, lade mig lege med mig selv, bare et eller andet, måske lade Lene gøre noget, lige meget hvad. Men min angst for hendes vrede fik mig endnu en gang til at tie, bare stå helt stille, lide, og forsøge at finde en udvej, som ikke fandtes.

Jeg havde det som om jeg stod midt i et brændende bål, der havde fat i både mit indre og mit ydre legeme da hun endelig kom og hentede mig. Med et fast tag om min arm førte hun mig ud på badeværelset hvor hun vaskede mig råt, hensynsløst og uden nogen form for kærlige kærtegn. Hun brugte kun koldt vand, lod bruserens stikkende, iskolde og hårde stråler danse rundt på min krop og hev først børsten ud da hun var færdig.

Jeg fik mit sædvanlige babynattøj på, med en ekstra tyk ble og den ydmygende lyserøde sele der blev spændt fast om bryst og en rem mellem benene., Hun låste mine hænder fast til selen oppe ved halsen så jeg var afskåret fra at røre mig selv, spændte mig fast i sengen og sagde, ildevarslende: ” Jeg har en lille overraskelse til dig i morgen lille skat.” Jeg vidste at hun bare ville lade mig ligge og lide for mig selv, så jeg belavede mig på en lang og ubehagelig nat. Men kort efter hun var gået ud kom tilbage, denne gang medbringende en sutteflaske med noget der lignede mælk i. Hun stak sutten i munden på mig, lagde mine hænder om flasken og sagde: ” Drik nu det hele, når jeg kommer om en halv time skal flasken være tom.”

Det smagte som varm mælk, men der må have været blandet et eller andet i, for da jeg havde suttet det meste ud af flasken begyndte jeg at blive søvnig og mærkede min mave begynde at rumle ganske svagt. Jeg nåede lige, svagt at registrere at hun tog den tomme flaske før jeg forsvandt ud af denne verdens favntag og gled over i en dyb søvn uden drømme.

Jeg vågnede næste morgen ved at Lene stod bøjet over sengen, ruskede mig blidt og en hæs, bønfaldende stemme sagde: ” Vågn op lille skat, du skal skiftes.” Der var en ulidelig stank i værelset, og da jeg bevægede mig den smule jeg kunne, konstaterede jeg, at det var min egen ble der var fyldt.

Det gik langsomt op for mig at den flaske jeg havde fået om aftenen havde indeholdt et eller andet der fik mig til at falde i dyb søvn, og samtidigt havde sat mit tarmsystem i gang. Jeg væmmedes ved mig selv, følte hvordan ydmygelsen sneg sig gennem mig og jeg så op i Lenes tårevædede ansigt, på en hel ny måde. Hun var helt nøgen, og det gik op for mig, at den forandring jeg havde konstateret, var at hendes krop var dækket af striber. Fra top til tå gik der striber på kryds og tværs, sorte, blå, røde, ja alle regnbuens farver og mange steder var huden bristet, så der var små indtørrede bloddråber over det hele. Lidt bag hende stod Maria, med et ondskabsfuldt smil om munden, så hvordan den mishandlede pige løsnede mig, løftede mig op og bar mig ud på badeværelset.

Da vi var kommet der ud og hun havde lagt mig på puslebordet, sagde Maria hånligt: ” Tag bleen af hende og slik hende ren, så kan du rigtigt føle hvilket svin du er” Alene tanken fik mine opkastfornemmelser til at påvirke min hals og jeg lå og gylpede mens hun fjernede den stinkende ble fra mit underliv. Maria, sagde ildevarslende: ” Hvis du brækker dig, får du lov til at slikke det i dig også, kom i gang, eller skal jeg hente pisken?” Lene for sammen, så forskrækket hen på sin bøddel og sagde, igen med stemmen der var hæs af at skrige: ” Nej, nej, ikke pisken” Lene og jeg følte lige stor afsky for denne afskyelige rengøring, men jeg var stadigt i selen og Lene turde ikke andet end at efterkomme sin herskerindes ordrer.

Efter den aldeles ulækre omgang, måtte Lene bade mig, klæde mig på, denne morgen også med ble og plastiktrusser og endelig give mig mine havregryn til morgenmad. Maria forlangte at hun madede mig som en baby og sagde skarpt: ” Hvis du ikke kan holde dine hænder for dig selv bliver de bundet fast lille ven, bar spis din mad.” Det var frygteligt at sidde der, klædt som et spædbarn, blive madet og så samtidigt se hvordan Lene led ved de smerten hun måtte have over hele kroppen. Men igen, begyndte den der lille sitrende fornemmelse at give sig til kende, den lille fornemmelse der var uden for min egen kontrol, og som åbenbart startede hver gang jeg var udsat for fornedrelser eller blev kuet på en eller anden måde.

Da jeg havde spist op sagde Maria, henvendt til Lene: ” Så tager du din uniform på og kommer i gang med dit arbejde, alt skal skinne og være på plads, så du har nok at se til.” Hun tog min hånd, og sagde smilende, og vi to skal en tur i byen og se på din nye klapvogn.”

Det var for meget for mig, jeg var i ble, plastiktrusser et par pyntetrusser uden på og en kjole der var så kort at den end ikke gik helt ned over numsen, så jeg stoppede trodsigt, stampede i gulvet og sagde, med grådkvalt stemme: ” Nej, det gør du altså ikke, det er for meget.” Det gik pludseligt op for mig, at jeg jo netop opførte mig som et lille trodsigt barn, og da hårbørsten kort efter atter maltrakterede min stakkels numse, faldt mit forsvar helt sammen.

En halv time efter, med en vildt smertende numse, en fisse der skreg på forløsning, og et sind der bare ikke kunne komme ud af sit absorberende mønster, gik jeg hånd i hånd med Maria hen ad gaden mod butikscenteret. Jeg gik med ansigtet og blikket vendt mod jorden, halvt opløst af gråd, liderlighed og en dyb dyb skam og frygtede blot endnu mere hvad hun ellers ville finde på.

Kvinden i børneudstyrsbutikken viste ingen tegn på at der var noget underligt ved situationen, i stedet satte hun sig ned på hug foran mig, nussede mig på kinden og sagde: ” Jamen lille ven dog, hvad er du så ked af.” Maria skulle igen lige skubbe lidt til det uvirkelige univers jeg befandt mig i så hun sagde: ” Nårh, du ved, det er jo ikke altid man kan få sin vilje i den alder.” Kvinden smilede, rejste sig og sagde: ” Nå pyt med det, nu finder vi en rigtig sød og dejlig klapvogn til dig, så skal du bare se.

Mareridtet er næsten ubeskriveligt, ydmygelsen uden sidestykke og den måde min krop viste sine reaktioner på, fik det til at snurre i alle nervespidser. Der sad jeg, næsten nitten år gammel, klædt som en baby, i en klapvogn, grædende som et lille barn, og blev kørt gennem centeret af min yngre stedsøster, som tydeligvis havde kuet mig helt og aldeles.

Flere forbipasserende sendte mig medlidende blikke, enkelte bøjede sig ned, og kom med en eller anden kommentar, vel og mærke kommentarer der fik det hele til at virke endnu mere nedværddigende. Turen gennem dagligvare butikken gjorde blot hele scenariet værre, for Maria lagde en stor pakke bleer ned i mit skød så jeg skulle sidde og holde den og småpludrede hele tiden med mig i et moderligt tonefald.

Turen hjem var lige så forfærdelig som alt det andet, og selv om jeg bagefter måtte se i øjnene at det var mig selv der skabte det meste af skammen i mit indre, ændrede det ikke de følelser jeg havde og de tendenser min krop pegede hen imod. De mennesker vi mødte løftede end ikke et øjenbryn, for det syn de mødte var jo netop et barn i en klapvogn, på tur med sin storesøster eller barnepige. Vi var kommet et stykke da det gik op for mig at jeg skulle tisse, ganske meget for alle de andre ting havde i den grad påvirket mig så jeg slet ikke havde tænkt over det.

Som jeg jo var vant til efterhånden sagde jeg, da vi var uden for hørevidde af andre: ” Jeg skal tisse.” Maria udstødte blot en lille kort latter og svarede: ” Jamen så det jo godt du har ble på, og jeg har ekstra med hvis det bliver nødvendigt at skifte dig.” Hun drejede ind gennem lågen til den lokale park hvor der også var en stor legeplads, kørte hen mod bænkene og sagde: ” Se bare, her er en masse børn du kan lege med.” I det samme kunne jeg ikke længere holde på indholdet af blæren så jeg mærkede hvordan det fossede ud af mig og ud i den tykke ble mellem benene. Det var simpelthen så afskyeligt, så pinligt og nedværdigende at jeg automatisk begyndte at græde igen. Idet hun jo selv havde en rolle at spille, nemlig den omsorgsfulde barnepige, bøjede hun sig ned til mig og sagde: ” Jamen dog lille ven, hvad er der i vejen?”

Det eneste jeg havde overskud til at gøre var at sige, med nogle små snøft var: ” Jeg vil hellere hjem.” Der sad en kvinde med et barn på den bænk vi var stoppet ved og Maria skulle atter lige give den en tand ekstra så hun løftede op i min korte kjole, trak ud i ble og trusser, stak en hånd ned i bleen og sagde: ” Du er jo helt våd lille skat, det må vi hellere lige ordne.” Henvendt til kvinden som sad med et medlidende smil om munden sagde hun: ” Hun bryder sig ikke om at blive skiftet, hun synes det er lidt flovt.”

Kvinden bøjede sig lidt frem som for at være lidt fortrolig og sagde med et smil: ” Nå nå lille ven, det skal du ikke være ked af, her er jo bare os.” Maria smilede, fandt en ren ble frem, bredte den ud og sagde: ” Det er søreme godt at din nye klapvogn kan vippes, så er det nemmere at ordne den slags.” Kvnden nikkede og sagde, henvendt til Maria: ” Ja det er ikke godt hvis de render for meget rundt i en våd ble, det kan ende med en rød numse.”

Jeg havde ikke nogte valg, jeg hverken kunne eller turde protestere, både af angst for Marias vrede, men også fordi en afsløring lige der ville være frygtelig pinlig, både for mig, for Maria, og sådan set også for kvinden der jo sad der og var så deltagende. Jeg blev skiftet, forsøgte at styre min gråd, få mine følelser under kontrol, ja prøvede af hele mit hjerte, at fjerne mig mentalt fra hele sceneriet. Jeg var nødt til at lege som de andre børn, var tvunget til at være barnet der nød det fine vejr, og måtte bide alt andet i mig så det samlede sig i en knude i mit indre. Jeg kæmpede mig gennem den lille time vi opholdt os i parken, lod som om jeg ikke bemærkede Maria og kvinden, som åbenbart sludrede om småbørn, og måske mig i særdeleshed.

Den aften lagde Lene mig i seng, klædt i sin nye uniform, en dragt som nærmest lignede det en ung pige i huset ville have på i en eller anden gammel film eller serie. En lyseblå kittel, et stort hvidt forklæde og en lille hvid hue som endte i en sløjfe der hang ned bag på. Hun havde tydeligvis stadigt smerter, for der var ingen tvivl om at hun led hver gang hun bevægede sig, og hendes tavshed mens hun udførte Marias ordrer, viste også, at hun var lige så kuet som jeg selv. Igen fik jeg en flaske at sove på, og jeg faldt hen i en følelse af at være totalt undertrykt, trængt helt ud i det ekstreme og en fornemmelse af at være ydmyget helt uden sidestykke.

5 kommentarer

1. Peter Kjær

   05/01/2025 kl 15:21

   Dejligt historie, ville ønske det var mig der blev brugt på den måde.

   0

   Besvar kommentar
2. Bella

   01/03/2016 kl 16:49

   Jeg håber der kommer en 10er

   0

   Besvar kommentar
3. Krabask

   27/12/2013 kl 3:43

   Du må godt vinde titlen som årets forfatter herinde!!

   0

   Besvar kommentar
4. Sara

   14/11/2013 kl 0:16

   Hej
   Kommer der en fortsættelse mere elsker dine noveller

   0

   Besvar kommentar
5. mere

   29/10/2013 kl 22:46

   10 ud af 5 stjerner
   Det her er nok det bedste afsnit af dem alle, glæder mig til fortsættelsen

   0

   Besvar kommentar