”Velkommen til min pige, jeg er glad for, at du har lyst til at blive min ”Lille pige” og senere min kammerpige.  Tag alt dit tøj af. Jeg vil se, hvad jeg har lejet”.

Forfatter: Tantes Dreng

Intro:

Inden Danske Lov var der store problemer mht., hvordan herremændene, adelen og for den sags skyld også kongen behandlede deres tyende. De kunne behandle dem, som de ville! Få karle og piger havde det godt, og der var en hård tone og korporlige tæsk i vente, hvis man ikke gjorde, som der blev sagt, man lavede fejl eller var for langsom til sit arbejde.

Først i år 1683 kom Danske lov, og i den står der bl.a.:
”Husbond maa revse sine Børn og Tyende med kæp, eller vond, og ej med Vaaben; men giør had dem Saar med aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand en Fremmed havde gjort Skade”
Ordforklaringer: Vond = stok, Aad = sværdspids og Eg = sværdæg

Denne lille novelle foregår inden der kom love, som hjalp tyenet bare en lille smule.

”Grete, du skal komme hjem nu”
Det var Gretes lillesøster, som råbte til hende, mens hun passede grevens får ude på heden. Det var en varm sommerdag, og hun sad i skyggen af et stort egetræ, som fårene ikke havde fået gjort bugt med. Lyngen, græsset og småtræerne blev gnavet ned og ædt, og lige nu lå de fleste af fårene og tyggede drøv.

Søsteren kom løbende ned til Grete. ”Jeg skal blive ved fårene, og du skal bare skynde dig hjem. Du og far skal straks op til grevinden. Inden du kommer hjem, skal du være vasket godt over hele kroppen, og du skal skifte til dit stadstøj, når du kommer hjem.”

Imens Grete løb hjemad, tænkte hun glad på naboens Niels, som også vogtede får, men lidt længere væk. Han var kommet løbende hen til hende, og de havde sammen spist deres mad – brød, æbler og vand – under egetræets skygge. Niels var to gange ”tilfældigt” kommet til at strejfe hendes hånd eller arm, og der var ligesom gået en lille ild i gennem hende. Både hovedet, maven og tissekonen var ligesom lidt forandret – en underlig fornemmelse, som hun aldrig havde prøvet før. Det var ligesom, når hun var småsyg og varm. Men det var kun kortvarigt – fornemmelsen var væk igen, undtagen mellem benene. Grete vidste ikke, hvad der skete. Hun tænkte på vædderen, som hoppede på fårene, når de parrede sig, og hun havde hørt om, hvordan man fik børn. Ligeledes havde hun også både hørt og set, hvordan far og mor parrede sig om aftenen, når de troede, at pigerne sov. Hun kunne høre, at de begge to godt kunne lide det.
Historien fortsætter under reklamen

Både mor og far kom med nogle underlige høje lyde, lige inden de holdt op, og de sagde godnat til hinanden. Grete lå og kikkede på det i det skjulte, og det sidste halve år lagde hun en hånd nede mellem sine ben, og rørte ved sin ært i mellem benene. Hun vidste godt, at hun ikke måtte, men hun kunne ikke lade være, for hun havde en underlig kløe mellem benene. Det var syndigt, og Gud kunne sikkert se det, men hun kunne ikke lade være.

Hun skammede sig over det, og hun bestemte hver gang, at nu ville hun aldrig gøre det mere. Men næste gang mor og far parrede sig, så gjorde hun det igen. Det værste var næsten, at der kom sådan en klæbrig form for snot ud af tissekonen. Grete var ulykkelig, hver gang hun havde rørt ved sig selv, men der skete jo ikke noget, så Gud var måske ikke vred på hende. Det var måske ikke en stor synd, at røre sig selv mellem benene, havde hun tænkt på det sidste. Og det kildrede så dejligt, og hun blev så varm!

Grete tænkte på Niels, og om hun måske var forelsket i ham. Hun smilede for sig selv, mens hun løb – det var hun vist, troede hun. Mon han følte det samme for hende? Ja, det troede hun. Hun håbede, at hun også en gang med tiden, skulle gifte sig med ham og måske få børn med ham. Hun mærkede igen den underlige kløe i mellem benene. Og det endda mens hun løb. Hvad var det for noget?

Grete skyndte sig at løbe hjemad, og undervejs kom hun forbi åen, hvor hun smed alt sit tøj og hoppede i. Hun vaskede sig grundigt over alt. Hun tog noget græs, så hun rigtig kunne skrubbe sig, mens hun stod i vand til livet. Hun dykkede også ned under vandet et kort øjeblik, og her vaskede hun sit hår. På denne måde kom også det meste af jorden under neglene væk.
*
Grete var 15 år, og godt bygget ift. sin alder – hun havde allerede fået ret store bryster, hofterne var blevet bredere, og bagdelen var også blevet større. Hun havde langt lyst hår, et smukt symmetrisk ansigt med høje kindben og en lillebitte opstoppernæse. Karlene var begyndt at fløjte efter hende, og hun var lidt smigret men også meget forlegen ved det. Hendes forældre sørgede for, at hun ikke kom for meget ind i landsbyen eller op på herregården, så hun ikke kom ud i uføre og blev svanger. Det skulle nødigt gå som nabodatteren, som var fundet druknet i åen. Hun havde antageligt taget sit eget liv, for hun var blevet med barn med ridefogeden, som dog benægtede alt, som han plejede. Nu kunne hun ikke en gang blive begravet i kristen jord, og det var en stor skam for hele familien.

Da Grete havde vasket sig i åen, tog hun så sit tøj og træsko på igen, og blev på denne måde tør, mens hun gik den kvarte mil hjem; kun det lange lyse hår var stadig vådt. Hendes far stod allerede og var klar i sit fineste tøj.

”Hvad skal vi hos grevinden?”

”Jeg ved det ikke Grete, det kan ikke have noget at gøre med de penge, som jeg skylder, for så var det greven, som havde hidkaldt mig – Nej, Jeg ved det simpelthen ikke, for det sagde ridefogeden ikke noget om. Vi skulle bare komme straks. Gå ind til mor, og skift til dit stadstøj.”

Kort efter kom Grete ud igen, nu med en nyere og lidt farverig kjole på. Hun var så glad for denne kjole, og hun følte sig som en lille prinsesse. Gretes mor kom med en gaffel. ”Du må rede dit hår undervejs til grevinden, så bliver det også tørt. Afsted med jer!”

Grete og hendes far gik op mod herregården, men moderen kom løbende efter dem.
”Grete, det må være dig, som grevinden vil tale med. Nu skal du være høflig. Du skal gøre, som grevinden siger. Du skal sige De til hende, kikke nedad og kun svare kort. Husk det! Tænk på, at vi skylder greven rigtig mange rigsdaler efter vores ko døde i vinters. Jeg håber ikke, at vi bliver smidt på porten.”

”Det skal jeg nok mor!”

De 1½ mil op til herregården tog lidt tid, selv om de gik raskt til, men endelig nåede de derop. 2 store hunde kom løbende dem i møde, og de gøede vildt. Da hundene kom hen til dem, stod Grete og hendes far bomstille, mens hundene gik knurrende rundt om dem. Ridefogeden kom galopperende, og så fløjtede han efter hundene. De tav straks, og løb stille og roligt hen mod ham.

”Skynd jer nu for fanden. Grevinden sidder og venter. Løb!”
De løb så den sidste stykke vej, men det var ikke godt for Gretes far, for han var blevet halt efter en ulykke med en af grevens køer for mange år siden.
*
”Nå, så kunne I være her. Det var I længe om”.

Det var grevindens oldfrue, Madam Iversen, som tog imod dem. Hun var en trivelig kvinde med store bryster og en bred bag. Hun var iført en fin spraglet kjole med røde, blå og gule farver, og hun havde sit lange hår sat op i en knold bagpå hovedet. Hun var vel omkring de 40 år, og hun var efterhånden blevet lidt gråhåret og en smule rynket. Hun var ikke en kvinde, som mændene fløjtede efter. De karle, der i tidernes morgen havde gjort det, havde fået en tur på træhesten. Ridefogeden havde sørget for dette. I landsbyen sagde man, at Madam Iversen bestemte over ridefogeden, og at det var derfor, at han var så streng mod især mandfolkene.

Der gik mange uhyggelige historier om oldfruen, nogle sagde, at hun var en heks, og at hun piskede de unge piger. Andre sagde, at hun var streng men retfærdig over for de ulydige og dovne piger, som kun fik, hvad de havde fortjent. Under alle omstændigheder, så blev Madam Iversen af alle både i landsbyen og på slottet betragtet med stor respekt og frygt, og når hun gik forbi, så kikkede man ned i jorden, bukke eller nejede og tiede. Næst efter greven og grevinden, så var det Madam Iversen, der bestemte på slottet. Nogle sagde endda, at hun bestemte over grevinden – sikke noget vrøvl, for hvordan kunne hun bestemme over en grevinde?

Madam Iversen var faktisk smuk, syntes Grete, men hun syntes samtidig, at hun var uhyggelig. De strenge øjne, den stramme mund og den måde hun talte på. Der var dog noget farligt og spændende over hende. Grete krympede sig lidt, men det kriblede også på en underlig måde i hendes krop og specielt mellem hendes ben – på samme måde, som når karlene fløjtede efter hende. Spændende, uhyggeligt og farligt.
*
I søndags – da kirkegangen var forbi, og Grete stod og talte med nogle veninder – var Madam Iversen kommet hen til hende. Hun havde spurgt, hvad hun hed, hvor gammel hun var, og hvem hende far var. Grete havde stammende svaret, og så havde hun fået at vide, at hun skulle dreje sig langsomt rundt, mens hun holdt armene ned langs siden. Grete gjorde, som der blev sagt, og imens hun drejede sig rundt, havde hun følt nogle stirrende øjne på sig. ”Åbn munden, lad mig se dine tænder” Grete havde åbnet munden, og Madam Iversen kunne se et tandsæt uden huller – meget usædvanligt i landsbyen og også på slottet. ”Ræk din tunge ud, og peg den op mod næsen. Jeg skal se, hvor lang den er” Grete havde rakt tungen op og rørt næsen. Et lille trick som hun havde lært efter sin mor. Så havde Madam Iversen smilende sagt: ”Perfekt. Udmærket. Du hører nærmere”, så havde hun vendt sig om, og var gået hen til grevindens drosje, og de kørte væk sammen. Grete syntes, at hun hørte nogle af konerne i nærheden sige: ”Så I, at hun smilede! Sølle tøs, nu bliver det hendes tur”. Gad vide, hvad de talte om.
*
”Grevinden sidder og venter, og har gjort det længe. Hun er ved at blive utålmodig og vred”

”Undskyld, men vi har skyndt os al det, vi kunne”
”Du har altid været så obsternasig, du ved jo godt, at det ikke passer. Jeg har set jer oppe fra tårnet længe. I har jo kun gået hele vejen!”

”Jamen mit ben. Jeg har så ondt i benet efter grevens ko sparkede mig for nogle år siden. Jeg kan ikke løbe mere”

”Du fik, hvad du havde fortjent. Du stod jo bare og sov, som du plejer” ”Grevinden vil leje Grete”

”Ja tak, Madam Iversen, men hvem skal så passe grevens får?”

”Du har altid været en kanalje, Mikkel. Du skal nok finde ud af at få passet de får. Det er ikke grevindens problem. Grete vil blive lejet for 4 år, og i den tid er I sikre på at kunne blive siddende på gården. Ridefogeden vil ikke komme og kræve lånet indløst. I vil endda få en gris, der snart skal fare – den plejer få omkring 10 grise, så Grete vil få en kæmpeløn. Det håber jeg, at du er klar over og sætter pris på. Jeg synes, at det er alt for meget, men grevinden insisterede.”

”Grete bliver først ansat som ”Lille pige”, altså alt forefaldende arbejde, som grevinden og jeg har brug for. Det meste af arbejdet er ikke hårdt, som markarbejdet som hun ellers skulle have lavet. Arbejdet er forholdsvist let – i hvert fald, hvis hun gør, som jeg siger. Og det gør hun – ellers lærer hun det hurtigt.”

Grete gøs. Her stod oldfruen og talte til hendes far, og byttede hende med en so, der snart skulle fare. Familiens fremtid var sikret i nogle år, og det var hun glad for, men hun følte slet ikke, at hun havde noget som helst at sige. Men det havde hun jo heller ikke, indså hun.

”Den første måned vil Grete ikke komme ud, hun vil være på slottet og hos grevinden og mig hele tiden, og hun vil lære sit arbejde at kende. Derefter vil hun få lov til at gå i kirke, sammen med resten af tyendet, karle for sig og piger for sig. Men først når hun adlyder os til punkt og prikke. Ved kirken vil du kunne se hende, men jeg vil ikke have, at I taler sammen. Mikkel, du kan godt gå nu.”

”Javel Madam Iversen, men må jeg godt lige sige farvel til Grete”
”Ja, men gør det kort”

Mikkel rakte Grete hånden. ”Kan du have det godt Grete, husk at gøre som Grevinden og Madam Iversen siger, så kan vi blive på gården. Vi vil tænke på dig hver dag, min søde pige. Husk at være gelassen, adlyde og at gøre, som du får besked på”

Grete faldt sin far om halsen. ”Jamen skal jeg ikke med hjem, far. Er det allerede nu? Jeg har jo ikke sagt farvel til mor og lillesøster”

”Ja, det er nu Grete. Kom med mig. Og du pakker dig, Mikkel” Så tog Madam Iversen ved Gretes arm, og førte hende ind mod slottet.

Mikkel stod og kikkede på sin lille pige, der blev ført op ad den store slotstrappe. Mikkel var stolt og glad, men også lidt ængstelig. Mon der var hold i nogen af de historier om oldfruen? Bag et vindue sad grevinden storsmilende, kunne han se. Det beroligede ham.
*
Grete hulkede, mens hun blev ført op af trappen og ind ad den store dør. Hun kikkede tilbage, og kunne se sin far stå og kigge efter hende. Så kom ridefogeden nærmere med sine hunde, og Mikkel begyndte at løbe ud mod landsbyen.

Grete kom inden for døren, og i det øjeblik hvor den lukkede i, fik hun en syngende lussing. ”Ti så stille tøs, jeg vil ikke høre en lyd mere fra dig – og det vil grevinden heller ikke. Nu holder du op med det klynkeri.” Grete blev fuldstændig overrasket og stiv af skræk.

Dernæst blev Grete håndfast ført ind til grevinden i det rum, hun senere fandt ud af, blev betegnet som ”Grevindens torturkammer”. Her måtte kun grevinden, Madam Iversen og enkelte udvalgte piger komme. Greven måtte heller ikke komme derind – dog mente nogle af tyendet, at de havde set ridefogeden komme ud derfra en gang i mellem.
*
Grevinden sad som en dronning i en høj, stor og bred stol; hun ventede på, at Grete blev ført ind. Grevinden havde glædet sig meget til, at Grete skulle komme, for hendes søster baronessen, som boede en dagsrejse derfra, havde for få dage siden overtaget Karen, som var grevindens sidste kammerpige. Nu skulle hun til at oplære en ny kammerpige, og den første tid var oftest den mest spændende – altså inden pigerne blev helt føjelige

Det var første gang, at Grete så grevinden så tæt på – normalt, så hun hende kun på lang afstand. Grevinden var en dame på ca. 40 år og utrolig smuk. Smilende mund, brune øjne og langt lyst hår som var sat op på en kunstnerisk måde. Hun var tynd – nej mager at se på. Hun havde strenge øjne som Madam Iversen, men på en helt anden måde – øjnene smilede nærmest samtidig med, at de var strenge. Grete havde faktisk aldrig hørt grevinden omtalt for noget godt i landsbyen.

Kun til kirkegangen så bønderne grevinden, og her havde hun altid sort slør på. Det havde hun haft siden greveparrets søn var druknet i voldgraven for 6 år siden. Det var det eneste barn, de havde, og det blev sagt, at det vist var grevens skyld, fordi han havde drukket drengen fuld, og han var selv faldet i søvn, mens sønnen druknede i voldgraven. Et halvt år efter var greven faldet ned af tårnets vindeltrappe. Han havde slået hovedet slemt og lå i sengen i flere måneder.

Nu var han på benene igen, men han haltede på højre ben, højre arm sad ”frosset fast” i en bøjet position ved brystet, han havde stærke smerter, og han kunne nu ikke rigtig snakke mere. Karlene og pigerne godtede sig, for nu var han tæmmet1 Der gik rygter om, at oldfruen havde skubbet ham ned af trappen, og at hun havde givet ham et ekstra slag i hovedet, mens han lå og prøvede at rejse sig op. Kammerpigen, der havde set det og sagt det til nogen, var kort tid efter sendt til Sjælland til en baronesse, så ingen vidste, om det var rigtigt. I hvert fald så var greven nu en ”halv mand”, og han levede kun for at spise.

Grevinden bestemte nu alt, og hun havde Madam Iversen som oldfrue, som styrede tyendet med hård hånd – både karle og piger, og ridefogeden styrede landbruget, landsbyen og dens bønder.

Begge var de strenge og kunne vist lide at uddele tæsk, når lejlighed gjaldt. Hverken karle, piger eller landsbybeboere kunne dog gøre noget, for de var stavnsbundne til slottet, og de måtte ikke rejse nogen steder hen.
*
”Velkommen til min pige, jeg er glad for, at du har lyst til at blive min ”Lille pige” og senere min kammerpige. Jobbet indebærer at hjælpe ved alt forefaldende arbejde, som jeg eller Madam Iversen sætter dig til. Tag alt dit tøj af. Jeg vil se, hvad jeg har lejet”.

Grete, der havde kikket ned i jorden, kikkede nu op på grevinden med rædsel. Det kunne da ikke være hendes mening, at hun skulle stå nøgen foran de 2 fornemme damer. Grete havde altid fået at vide, at hun skulle dække sig godt til, så karlene ikke fik gode ideer.

”Undskyld grevinde, men mine forældre har altid sagt, at –” Så kom hun ikke længere, for nu gik Madam Iversen ind foran Grete. Hun tog ved kjolen over brysterne, og drejede Grete lidt rundt, så hun ikke tog udsynet for grevinden, nu alt det sjove skulle til at starte.

Madam Iversen flåede kjolen fra hinanden. Først foran, så bagpå og så trak hun de 2 halvdele ned om hælene på hende. Nu stod Grete kun iført et par store underbukser af hendes mors. De bedste hun havde.

Begge kvinder grinede højlydt og på en eller anden ondskabsfuld måde. Aldrig var Grete blevet ydmyget sådan – ikke engang da oldermandens ældste søn Jeppe trak hendes kjole op, så alle kunne se hendes nøgne bagdel. Da var hun løbet grædende væk, og hun havde ikke vist sig sammen med de andre børn i flere dage. Ikke før end Niels var kommet ind og havde hentet hende. Niels var nu så sød.

Tårerne løb nu ned ad Gretes øjne, og hun stod som forstenet. ”Hjælp mig Mor”, tænkte hun. Dernæst kom hun til at tænke på moderens sidste ord. ”Husk nu at gøre, som grevinden siger. Vi skylder dem mange rigsdaler, og vi vil ikke smides på porten.”
”Stå ud af dine træsko og dine forfærdelige underbukser – dem får du ikke brug for mere”, sagde Madam Iversen. Grete gjorde, som hun sagde. Grete tog den ene hånd ned foran tissekonen, og den anden hen foran brysterne for ligesom at skjule dem. Hun så på, at kjolen og træskoene blev smidt ind i ildstedet og brændt, og hun hulkede højt, mens hun så ilden fortære hendes tøj – det allerbedste stadstøj hun havde. De 2 kvinder kikkede på Grete og småklukkede.
*
Madam Iversen kom med en flot kjole i flere farve, som hun lagde hen over en stol, så Grete kunne se det. ”Denne skal du snart have på. Det bliver din, og du skal have den på til dagligt.” Grete blev nu et stor smil, og glædede sig nu i stedet over sin lykke. Hvor var den flot, pludderærmer, formsyet og smuk.

”Men først skal du lære at kende din plads her i huset. Du skal ikke være obsternasig, og du skal gøre dig fortjent til kjolen. Fjern de hænder, og tag dem ned langs tiden. Godt. Gå så hen til grevinden. Nej, helt hen til hende, så hun kan mærke på dig”
Grevinden viste med nogle håndbevægelser, hvor tæt Grete skulle på. Grete stod nu mellem Grevindens ben, så hun kunne nå hende. Hun kunne mærke hendes tunge åndedrag, og hendes øjne strålede næsten, som da lillesøster fik den tøjdukke, som hendes mor havde syet. Den dukke var bare lillesøsters bedste legetøj, og lillesøster sagde, at hun var lykkelig!

Grevinden drejede stille Grete rundt, og ligesom aede hende på bagdelen. Grete fik kuldegysninger. Hun syntes, at det var uhyggeligt at blive rørt af en kvinde.

”Du har en flot røv! Er du nogen sinde blevet revset?”

”Ja, Grevinde”
”Hvordan?”
”Min mor har gjort det, når jeg ikke har været hurtig nok til mit arbejde, grevinde”
”Hvordan?”
”Så har jeg fået en endefuld med flad hånd, grevinde”

Grete blev så drejet rundt igen. Hun stod nu igen med hænderne foran tissekonen og brysterne. Grevinden skubbede Grete lidt væk fra sig og holdt hendes arme fast i håndleddene, således at Grete stod foroverbøjet. I næste sekund mærkede Grete et piskeslag i enden. Madam Iversen havde lagt al sin kraft i et enkelt slag. Grete skreg op og begyndte igen at græde.

Grevinden trak Grete tæt på sig igen. Hun så hende hårdt ind i øjnene.
”Sig: Jeg skal ikke gemme min kusse og patter, for så får jeg pisk!”
Gretes øjne blev store, og hun stammede hulkende ”Jeg skal ikke gemme min, min, min tissekone og bryster”

Grete blev skubbet lidt væk og igen holdt fast i håndleddene. Hun vidste vist, hvad der kom nu, og i samme øjeblik faldt et piskeslag, og Grete skreg op. Hun blev igen trukket ind til Grevinden.

”Hvad var det, at du skulle sige?
”Jeg skal ikke gemme min, min, min kusse og brys—patter”
”Det var godt min pige, du er ved at lære det”, sagde grevinden smilende, mens hun aede Gretes hænder med sine tommelfingre.

”Du har også nogle flotte patter. Store, faste og smukke selv om du er så ung. Du er en flot pige, Grete.”

”Mange tak, grevinde” ”Jeg synes også, at De er smuk”, hviskede Grete stille.
”Hvor er du sød, Grete. Vi skal nok blive gode venner” Grete smilede lidt.

”Lad mig se din tungen. Madam Iversen siger, at du har en stor lang tunge, og at du kunne røre næsen – er det rigtigt? Lad mig se!”
Grete stak tungen op og rørte næsen.

”Du altforbarmende. Det har jeg aldrig set før! Men jeg har hørt, at nogen kunne det, men jeg har aldrig set det før. Hvor er jeg da glad. Den skal blive brugt flittigt!”. Grevinden smilede glædestrålende.

”Rør så ved din hage” Det kunne Grete næsten.
”Utroligt! Bevæg den så op og ned. Hage – næse – hage – næse – ja fortsæt. Så mærker jeg på dine patter i mens”

Mens Grete stod og bevægede din lange tunge op og ned, begyndte grevinden at beføle brysterne. De kunne være i en hånd, men så heller ikke mere. Efterhånden kredsede hun sig ind omkring brystvorterne. Hun holdt nu begge brystvorter mellem sine tommelfingre og pegefingre. Så begyndte hun at klemme til.

”Grete hold en pause med din tunge. Kik mig ind i øjnene. Jeg vil se, hvornår det begynder at gøre ondt”
”Det gør det nu”
Historien fortsætter under reklamen

Grevinden nikkede til Madam Iversen, og et piskeslag faldt på de efterhånden ømme baller.

Grete gav et hop af smerter.
”Se her kan vi tale om, at noget gør ondt”

Grevinden holdt dog op, og tog langsomt hænderne ned mod Gretes køn. Gretes hænder var undervejs om foran, men så fortrød hun.
*
Grevinden smilede sødt til hende, mens hun tog en hånd ned og pressede lårene hver til sin side. ”Dejligt at se, at du har lært noget. Spred benene – mere – mere!”
Grete stod nu med vidt spredte ben foran grevinden, der begyndte at beføle hendes køn.
”Hvad er det, jeg rører ved Grete?”

”Min tissek—, min kusse” Grete fik det rettet i sidste øjeblik. Grevinden smilede: ”Hvor er du dygtig.” Grete smilede glad, men hun følte sig slet ikke glad.

Grevinden kørte nu langfingeren frem og tilbage ved kussens åbning. Og så begyndte hun at massere ”ærten” foroven. Der kom ganske få dråber af en klæbrig masse ud. Grete vidste ikke, hvad det var.

Grevinden tog det på sin finger, og førte det op til Gretes mund. Grete kunne fornemme, at hun skulle åbne munden, så det gjorde hun. Fingeren kom ind i munden, og den blev drejet rundt. Grete smagte en fiskesmag, som hun ikke kendte.

Grevinden tog fingeren ned igen, fik noget mere saft på, og så førte hun det op til sin egen mund. Hun slikkede fingeren ren, men hun kikkede på Grete. Grete kikkede væk.
”Kik på mig mens jeg smager din kussesaft. Du smager godt, Grete”. Grete var kokrød i ansigtet. Hun skammede sig, det var bare så ulækkert.

”Ved du, hvad kussesaft er Grete?
”Nej, grevinde”

”Det er, når en kvinde bliver liderlig og gerne vil bedækkes. Altså ligesom en so bliver bedækket af en orne. Grete, står du og tænke, at du er en lille liderlig tøs, som trænger til at blive bedækket af en karl?”

Grete hulkende. ”Nej, jeg vil ikke bedækkes. Jeg vil helst bare hjem til mor og far, og så passe fårene igen.”

”Nej Grete, nu er du min ”lille pige”. Jeg har lejet dig, og jeg gør ved dig, som jeg vil. Og bare rolig der er ikke nogen karl, der vil få lov til at bedække dig. Det skal oldfruen nok sørge for. Nu er du min eller skal jeg sige vores, sagde hun og smilede til madam Iversen, som stod bagved Grete.

Grevinden tog igen hånden ned til Gretes kusse, hvor der løb mere og mere saft ud. Skiftevis suttede Grete og grevinden fingeren ren igen.

”Grete jeg kan se, at du er en lille liderlig tøs. Gnid dig selv mellem benene!”
”Jamen, jeg kan da ikke – ” Så rømmede oldfruen sig, og gik op bag ved Grete, som kunne høre en stille hvisken. ”Gnid dig selv mellem benene, som grevinden siger. Ellers skal jeg sørge for, at din røv bliver pisket i laser” I mens hun hviskede dette, kunne hun mærke, at oldfruens hånd kærtegnede hendes bagdel – længere og længere ned kom hånden, og rørte nu ved bagerste hul.

Grete tog sin højre hånd ned mellem benene og begyndte at gnide ærten. Imens kunne hun mærke en finger omkring hendes numsehul.

Grete stod som forstenet. Nøgen med spredte ben, og befølte sig selv på ærten, mens oldfruen rørte ved det bagerste hul. Den underlige fornemmelse fra tidligere i dag, da Niels havde strejfet hende vendte tilbage – kroppen og tissekonen brændte lidt. Tårerne løb stille ned ad kinderne, og grevinden smilede sødt til hende.
*
Grevinden tog nu hånden ned i mellem sine egne ben. Kjolen kom lidt op, og hånden forsvandt ind under kjolen.

”Nu skal du smage mig Grete”. Grete åbnede munden, da en drivvåd finger blev ført op til og ind i hendes mund. ”Sut den ren” Grete gjorde, som der blev sagt. Flere gange blev grevindens hånd ført ind under kjolen, og op i Gretes mund. Grete suttede den ren hver gang. Nu var hun næsten ved at kaste op. Ikke fordi det smagte skidt – men hun var fyldt af skam og hele den ulykkelige situation, hvor hun ikke anede, hvad der skete om lidt. Grete ville hellere passe får i blæsende frostvejr end dette. Hun ville hellere være stivfrossen af kulde, og så komme hjem til et varmt ildsted. Men nu var hun her hos grevinden, og hun kunne kun gøre, som hun fik besked på.

Hun havde mest lyst til at løbe ud ad døren og hjem til sin mor og far. Men hun havde ikke noget tøj, og hun vidste desuden, at hele familien ville blive smidt på porten, og så ville de alle gå en svær og skæbnesvanger vinter i møde. Hun vidste, at hun var prisgivet grevinden og oldfruens luner, mens hun tænkte på far sidste ord: ”Grete, Husk at adlyde og gøre, som du får besked på”
*
”Sæt dig ufortøvet ned på alle fire, Grete”

Grete satte sig straks ned mellem grevindens ben. Hun hvilede på knæ og hænder, og hun kikkede lige ned i jorden.

”Kik op Grete. Bevæg din lange tunge op og ned. Hvad tror du, at du skal nu?
Grevinden trak langsomt sin kjole op over knæerne. Grete anede ikke, hvad hun skulle, men da grevinden rykkede længere frem i stolen, spredte benene mere, og trak kjolen endnu længere op, kunne Grete se en stor sort hårdusk. Kussen var ligesom delt i midten, og den var helt rød glinsede af væske. Så gik det op for Grete, hvad hun skulle.

”Nej, nej, nej. Det kan jeg ikke. Må jeg ikke blive fri, må jeg ikke godt.”
”Grete, tænk på din mor og far og lillesøster. De stoler på, at du bliver en dygtig kammerpige for mig. En af dine opgaver bliver at slikke mig i kussen, og det gør faktisk slet ikke ondt. Efterhånden vil du vænne dig til dig, og jeg er sikker på, at du vil kunne lide det. Mens de andre er på marken og pukler, så skal du bare sidde her og bruge din lange tunge i min kusse. Med tiden får du en blød pude eller en skammel at side på – men først når du har vist, at du er det værd. Det gør slet ikke ondt! I hvert fald ikke når du ikke gør det uden at protestere.” Grevinden smilede og nikkede. Det viste sig, at det ikke var til Grete men til Madam Iversen, som svingede pisken med det hidtil hårdeste piskeslag i Gretes røv.

Grete hoppede af smerte, og rejse sig hurtigt op på benene. Øjeblikket efter kunne hun mærke Madam Iversens ånde i nakken, og hun tog ved Gretes arme, som blev ført op bag ryggen og samtidig nedad. Grete blev således tvunget i knæ, og fremover, indtil panden rørte jorden. Grete tænkte, at hun vist havde flere kræfter end hendes far.

”Nu slikker du grevindens kusse, godt og grundigt med din lange tunge, indtil du får besked på at holde op. Grevinden har glædet sig længe, og du skulle nødigt skuffe hende. Skulle du vel?”

”Men vi kan også starte med 10 hårde piskeslag i din røv, så du forstår, hvad en del af dit job er fremover. Skal jeg svinge pisken igen, eller beder du grevinden, om du må slikke hendes kusse. Du skal virkelig bede hende om det, for jeg kan se, at grevinden er både vred og skuffet lige nu.”

Madam Iversen gav stille slip på armen, og Grete støttede sig nu igen på knæ og hænder. Hun kikkede op.

Grevinden lænede sig frem. Tog med begge hænder fat bag Gretes hoved, og så trak hun den grædende pige længere og længere frem mellem sine ben. Ikke for hurtigt – for hun ville gerne føle sin egen magt, og ikke mindst pigens fortvivlelse. Imens dette skete kunne Grete mærke pisken, som ”kælede” for hende, for Madam Iversen lod den stille berøre hende fra ryggen og ned til røven og så op igen.
Historien fortsætter under reklamen

Hun fik kuldegysninger, og hulkede grædende, mens hun blev trukket længere og længere ind mellem grevindens lår.

Grete kunne nu kikke direkte ind mellem skamlæberne, som glinsede af væde. Grevinden kastede et tørklæde ned foran Grete. ”Tør dine øjne og puds din næse, Grete”. Hun samlede tørklædet op, satte sig op på knæerne. Øjnene blev tørret, og næsen blev tømt for al det snot, der bare stille løb ud.

”Kik mig ind i øjnene, Grete” Hun hævede blikket, og så nu direkte ind i et par vrede, stålfaste øjne, som dog langsomt blev mildere og rare, men på en ubehagelig uforudsigelig måde.

”Ville du bede mig om noget, søde Grete?”, søde grevinden med en sukkersød stemme

8 kommentarer

1. Anonym

   01/02/2023 kl 6:56

   Olddansk. Langsom opbygning. Fremragende sexet historie.

   1+

   Besvar kommentar
2. Mig

   03/09/2020 kl 16:47

   Fantastisk skrevet. Med gamle ord. Gør historien mere troværdig.
   Men mon ikke det kun var mændene, der tog hvad de ville have.
   Men alligevel en 5’er med pil opad.

   0

   Besvar kommentar
3. el Sante

   14/12/2018 kl 14:51

   Jeg vil hypnotisere deg til at hver gang jeg løfter venstre hånd og hurtig lar min pekefinger peke rett opp, da ser dju at jeg vil ha deg nede ved mine glatte lår og kjenne din lange tunge på min klitt.

   0

   Besvar kommentar
4. Den Liderlige Bedstefar

   23/07/2018 kl 9:41

   Nå “Tantes (søde?) dreng”!

   Nu venter vi i længsel på, at du fortsætter denne spændende, og sikkert højerotiske novelle, om Grete der bliver “lille pige” på slottet for Grevinden.

   Mon Grete vil opleve at sidde nøgen under, og gemt af, Grevindens kjole, og slikke dennes kusse, og drikke hendes liflige safter, mens bedsteborgere og fæstebønder har fortræde for Grevinden ????

   0

   Besvar kommentar
5. Anonym

   22/05/2018 kl 1:19

   Godt skrevet og meget realistiske beskrivelser.

   1+

   Besvar kommentar
6. Erling Lund (el sante )

   21/05/2018 kl 18:10

   Du får meg svak i kroppen, bare ett sted er erigert
   og det til fulle, Når tid kommer neste med herskapet på Slottet, jeg venter med stor iver.

   1+

   Besvar kommentar
7. Den Liderlige Bedstefar

   20/05/2018 kl 1:21

   Det er godt nok noget af en opstart! Fortsætter historien sådan, kan det kun blive en spændende en af slagsen. Så mon ikke grevindens “lille pige” snart lærer at betjene sin frue (og sikkert også madam Iversen), så hun snart kan sige: “Jeg er Grete, grevindens Kammerpige!” inden hun slikker grevindens lysthule til hun jamrer i en forrygende orgasme, og hun sprøjter sine safter i hovedet på Grete, der glædeligt sikker det hele i sig!

   2+

   Besvar kommentar
8. FrækkeTanker

   19/05/2018 kl 14:43

   Flot arbejde! Super godt skrevet og du har tilmed støvet flere gamle danske ord af og inkluderet dem! ? Det giver din novelle autensitet! Og spændende med det historiske perspektiv. Det inspirerede mig til på et senere tidspunkt at få læst op på dansk revselsesrets historie…

   Tak ? 5 herfra selvfølgelig ?

   2+

   Besvar kommentar