I et panisk sekund tænkte jeg på, hvordan det ville være at blive kastreret af en niårig pige …

Forfatter: Carulli

Indledning

Da pigerne inviterede mig til at deltage i deres ny rollespil, var det ikke lige DEN slags rollespil, jeg havde ventet. Men pigernes afsløring af mine specielle tilbøjeligheder og deres egne teenagepige-interesse for kinky sex ændrede min skæbne. Rollespil kaldte de det. Men jeg spillede ikke nogen rolle, jeg BLEV min rolle, efterhånden som ‘spillet’ fulgte sine egne indre lovmæssigheder.

Kapitel 1

”Daddy, kom ned i vores klubhus, vi har noget, vi vil tale med dig om.”

Det var Julie min trettenårige ’papdatter’, som kaldte på mig.

”Hvem er ’vi’, spurgte jeg, men vidste det sådan set godt.

”Mig og de andre piger.”

”Kommer straks,” svarede jeg og lagde avisen fra mig. Hvad havde de nu fundet på? Det ville sikkert koste mig lidt ekstra lommepenge til noget, som var FULDSTÆNDIG uundværligt. Det var jeg vant til og tog det aldrig ilde op.

Skolerne holdt sommerferie, og pigerne havde travlt med deres nyeste dille; rollespil. De manglede altid penge til rekvisitter; papsværd, tryllestave, ridderhjelme eller lignende. De var tre hviske-tiske veninder, Julie, Jane og
Sussie, som fjantede rundt med gøremål, der ikke vedkom en voksen mand. “Hemmeligheder,” fnisede de, når jeg spurgte.

”Vent og se.”

Julie var som sagt tretten. Jeg havde levet sammen med Julies mor i nogle år, indtil hun forlod os. Det plagede mig slemt. Jeg tror, jeg sørgede. Men Julie ønskede at blive boende, hvilket hendes mor gav tilladelse til. Det glædede mig, selv om det gav anledning til overvejelser, for hvordan kan en tredive et-eller-andet år gammel mand leve i hus med en teenagepige, som ikke er hans ægte datter? Men ingen lod til at reflektere særligt over det. Efter et stykke tid bekymrede jeg mig heller ikke mere, dertil var Julie et alt for muntert væsen at have i huset. Hendes værelse var selvfølgelig et stort rod, men for det meste var huset fyldt med latter, musik og veninder lige så muntre som Julie selv.

Ved døren til vores udmærkede havehus, som pigerne har okkuperet til klubhus, blev jeg grebet af en svag uro.

“Hvad skal vi?” spurgte jeg.

“Det er noget med rollespil, vi håber, du vil være med.”

Aha, tænkte jeg beroliget, hvad mon det vil koste? Skal jeg være Julemanden eller Den Rige Onkel fra USA? Eller måske idømmes en fartbøde?

Midt i stuen stod en havebænk. Foran stod tre stole ved siden af hinanden. På to af dem sad hjerteveninderne, trettenårige Jane og den kun niårige Sussie. De færdedes næsten lige så hjemmevant i mit hus som Julie og jeg selv.

Mine små djævlepiger kaldte jeg dem, og det var venligt ment.

Jane var mere alvorlig end de andre og talte mindre. Men når hun gjorde det, afsøgte hendes tunge læberne på en meget voksen måde. Jeg havde gjort mig en del tanker om, hvordan det ville føles, hvis de læber omsluttede mit pikhoved.

Jane var et adopteret barn vistnok fra Brasilien. Hendes mørke hår og gyldne hud tydede på, at hun havde indiansk blod i årene. Min papdatter Julie var lige så betagende som Jane, skønt hun var Janes modsætning; lattermild, snakkesalig, lyshåret. Begge piger havde interessante små buler foran i bluserne. Niårige Sussie var sød på sin helt egen måde, som man vist skal være ægte pædofil (som mig?) for helt at forstå; totalt fladbrystet, et væld af lyse krøller, hjerteformet ansigt og læber der ustandseligt skiltes i grin (åh, de læber . . .).

Scenen var sat, men til hvilket rollespil? En association kom til mig: Tre dommersæder og en anklagebænk. Det måtte være den med fartbøden.

Jeg tog plads på anklagebænken.

”Og hvad har I så tænkt jer skulle være min rolle i det her?”

Julie indledte en lille tale.

“Du ved, hvor glad jeg er for, at du har taget dig af mig, siden mor skred, og jeg har ledt efter en måde at sige tak på. Jane og Sussie har hjulpet mig. Men vi kunne ikke ikke finde det helt rigtige, indtil Sussie fortalte, hvad du og Sussie laver, når I leger kildeleg!”

En enorm alarmklokke ringede i min hjerne. Når jeg legede kildeleg med Sussie, sad hun på mit skød, og jeg kildede somme tider hendes fuldstændig flade bryst. Det fik hende altid til at le. Hun var også kilden på inderlårene (eller var det kælen?). Jeg havde dårlig samvittighed over det.

“Bare rolig Dad. Sussie er ikke vred på dig, Vi kan alle sammen godt lide dig. Vi vil helst ikke blande andre ind i det.”

Jeg var helt enig.
”Okay,” fremstammede jeg. ”Hvor meget?”

Det ville blive en klækkelig sum denne gang. En fartbøde kunne nok ikke gøre det. Men pigerne havde andre planer end de pekuniære. De rystede på deres kønne hoveder.

“Det med Sussie gav os en ide. Derfor ledte vi i dit arbejdsværelse!”

Computeren for helvede! De har haft fingrene i min computer. Og passwordet?

”Det var næsten for nemt Dad. Tænk at du har brugt min fødselsdag som password. Har du ingen ting lært om computersikkerhed?”

Hvorfor kunne Julie ikke bare være som andre piger og skippe computertimerne?

“Det var nogen ret fede sager, vi fandt.”

“Du kan lide at binde små piger.”

“Du kan også lide selv at blive bundet.”

Ja, ja rungede det gennem min hjernes ekkofyldte tomrum og mørke irgange.

“Du er pædofil.”
“Og masochist.”
“Og eksonist!”

I Guder, pigerne vidste alt om mig, men havde dog stadig problemer med fremmedordene. Eksonist? De mente selvfølgelig ekshibitionist; en person med stærk trang til at blotte sine kønsdele over for fremmede (for mit vedkommende helst over for unge piger). Men tidspunktet var ikke til at påpege pigernes endnu mangelfulde kendskab til fremmedord.

“Så vi tænkte, vi ville lave nogle rollespil, hvor du er med, og som passer til dine interesser. Du kan være vores sexslave!”

Det lød for vanvittigt til at være sandt. Anede de overhovedet, hvad de snakkede om? De vidste jo intet om den slags. Jeg skriver faktisk BDSM-historier til forskellige underground hjemmesider, og flere af mine historier er OM børn, men absolut ikke FOR børn. Jeg så overskriften i Ekstrabladet for mig:

‘Voksen mand Sexslave for tre mindreårige piger!’

Den historie havde jeg endnu ikke skrevet. Det måtte være noget, pigerne selv havde fundet på. Men jeg er selvstændig konsulent med fri arbejdstid og god indkomst. I princippet kunne jeg godt lege med et stykke tid bare for at se, hvad pigerne havde gang i. Jeg regnede trods alt med at beholde tøjet på. Trettenårige pigebørn tager ikke bukserne af voksne mænd i det virkelige liv. Så avancerede kun-ne de ikke være (jeg tog selvfølgelig fejl, og det ville sikkert også skuffe læserne, hvis denne historie sluttede med bukser på).

“Hvis jeg siger ja til at – ?”
Jeg kunne ikke få ordet ‘sexslave’ over mine læber.

“Så skal du gøre alt, hvad vi forlanger. Vi ved ALT om kinky sex,” (mon dog? Det tvivlede jeg på), “Det eneste, vi ikke kunne finde ud af, er, hvor mange gange du kan efter hinanden. Du er jo ikke helt ung længere. Vi har gættet på tre.”

(Det er løgn, de aner ikke hvad de taler om. Det er bare tøsesnak. Men jeg var bange. For pigerne, for mine egne skamfulde lyster og for konsekvens-erne, hvis pigerne sladrede. Hvor mange år i spjæl-det ville det beløbe sig til?).

“Vi har skrevet en kontrakt.”

Julie rakte mig et stykke papir og en blyant. Med hjertet flagrende i brystet læste jeg:

SLAVEKONTRAKT FOR MIKE HANCOCK.

Jeg er frivillig sexslave for Julie, Jane og Sussie.
Julie, Jane og Sussie må gøre ALT.

Mike (Ussel Sexslave) . . . . . . . . . . . .
Julie . . . . . . . . . . . . .
Jane . . . . . . . . . . . . .
Sussie . . . . . . . . . . .
___________________

“Er det okay Mike?”

Jeg rystede på hovedet.

”Julie! det går ikke, jeg er en voksen mand. Det er ulovligt.”

“Det er bare rollespil. Du spiller din rolle, og vi spiller vores.”

Hvad var der dog sket? ‘Ussel Sexslave’? På et minut havde alt ændret sig; min banale hverdag, mit forhold til pigerne, min selvforståelse. Alt var under forvandling. Men på en måde var kontrakten okay. Jeg FORTJENTE en eller anden form for straf for mine seancer med Sussie. Og jeg kunne ikke skuffe pigerne ved at afslå deres usædvanlige tilbud. Jeg skrev under. Derefter prøvede jeg at overbevise mig selv om, at pigerne havde tvunget mig til det, at ingen mand havde kunnet afslå deres tilbud situationen taget i betragtning, især ikke når tilbudsgiverne var så erotisk uimodståelige som disse tre lolitaer. Det var selvfølgelig en fed løgn.

Kapitel 2

Jane tog papiret med min underskrift. Derefter tog hun ordet. Rollespillet var igang.

“Mike, du er anklaget for at kæle Sussi på inderlårene. Tilstår du?”

Jeg rystede energisk på hovedet.

“Mike, vi ved, du lyver. Der er straf for at lyve. Kælede du hende også på kussen?”

“Nej, jeg -”

Det var sandt, jeg havde ikke rørt Sussies kusse.

“Hvad siger du Sussi. Gjorde han det?”

“Nej. Det ku’ ellers ha’ været sjovt!”

De grinede alle tre.

“Mike, hvad er straffen for IKKE at kæle Sussi på kussen, når hun gerne vil have det?”

Åh Gud, jeg havde misforstået ALT. Der var ikke noget, jeg hellere ville have gjort.

“Undskyld, jeg vidste ikke . . .”

“Tag armene om bag ryglænet.”

Rystet gjorde jeg som befalet.

”Bind ham!”

De bandt mine hænder bag bænkens ryglæn. Mine knæ blev trukket fra hinanden og bundet til bænkens sidestykker, så jeg sad med uanstændigt spredte ben. Julie havde en gag i hånden. Den plejede at ligge i en skuffe i mit skrivebord.

“I kan ikke, . . . det – den – det er . . . ydmygende!”

“MIKE, det SKAL være ydmygende, det har du selv skrevet.”

Gaggen smagte af plastik. Ikke nok med det, for når pigerne havde fundet gaggen, så havde de også fundet mit øvrige bondageudstyr; drillepiske med tynde læderstrimler, klemmer, remme, og et tyndt spanskrør som jeg aldrig havde vovet at bruge på nogen eller noget (jeg har læst, at et tyndt spanskrør bider langt værre end et tykt). Dertil en del selvopfundne apparater til selvtortur.

Og selvfølgelig alle mine perverse historier.

Situationens fulde potentiale gik op for mig. De VILLE tage tøjet af mig. Jeg havde ikke troet det for alvor. Tanken om at være nøgen foran pigerne var på en gang Helvede og Himmel ( jeg ER ekshibitionist).

Jeg mærkede ånde mod mit øre fulgt af Sussies lillepigestemme.

“PIK!”

SÅ fik jeg erektion. Min pik lå op ad maven på mig. På grund af en slags forudanelse havde jeg mingeleret det sådan, inden vi gik ind i havehuset (de fleste mænd kender problemet med at få erektion på upraktiske tidspunkter og har lært tricket med diskret at få pikken vendt), men nu nåede pikhovedet op til kanten af shortsene (sommershorts, det var varmt) og trak bukseelastikken udad.

“Mike, vi har besluttet, at du skal masturberes til du dør af liderlighed! Vi lover at gøre det langsomt!”

Det var for vildt vanvittigt. Iøvrigt dør man ikke af liderlighed medmindre, man har dårligt hjerte, og det har jeg ikke. Men alene tanken om at pigerne havde gjort sig den slags tanker øgede min hjertefrekvens betragteligt. Hele situationen var vanvittig fantasi – bortset fra, at det ikke var fantasi. Jeg følte intenst at være reduceret til objekt for pigernes på en gang barnlige og samtidig alt for voksne erotiske nysgerrighed.

De startede en stille musik, Clair de Lune af Debussy. Det var eftermiddag, ingen ville forstyrre os, kun det varme sollys trængte dæmpet gennem gardinerne. Pigerne satte sig på gulvet mellem mine spredte ben. Jane lagde fingrene direkte på bulen i mine shorts. Langsomt fulgte hun konturen af erektionen fra længst nede og til toppen af shortsene, mærkede på formen, langsomt langsomt i en blid bevægelse, trykkede, holdt stille, klemte om pikhovedet gennem shortsene. Havde hun gjort det fem sekunder mere, havde jeg sprøjtet vildt inde i shortsene. Hun gjorde det i tre.

“Måske er det bedre, hvis Sussie gør det.”

”Hun er måske for lille.”

Naturligvis. Sussie var for lille, og jeg er ikke pædofil, og månen er lavet af grøn skimmelost.

“Vi kan da prøve.”

Sussie hoppede op på mit skød, hun kunne umuligt undgå at mærke min erektion.

”Hvad skal jeg?” spurgte hun henvendt til de andre.

”Det samme som han gør ved dig.”

Sussie åbnede min skjorte. Det føltes som om jeg tilbød mine brystvorter til hende. Det gjorde jeg vel på en måde også. Med det yderste af fingerspidserne kælede hun dem. Hvordan kunne en niårig pige vide at gøre det på den måde? Det var hun vel for ung til? I en af mine historier (som pigerne selvfølgelig havde læst), er det mig, som kæler en lille piges brystvorter. I detaljer forestiller jeg mig, hvorledes pigen, – hun er nøgen og bundet til et laboratoriebord, – får orgasme. I historien er jeg en gal videnskabsmand, som forsker i orgasme hos unge piger.

Vældig originalt syntes jeg, dengang jeg drømte det op. Nu var jeg tæt på selv at få orgasme, fordi en lille pige kildede mine brystvorter.

”Er han stiv?””

Sussie trak overkroppen lidt tilbage og pressede underlivet frem. ”Det tror jeg nok.”

Tror? Jeg har haft mange problemer i mit liv, men størrelsen af min pik i erigeret tilstand har aldrig været et af dem. Og selv om nogle kvinder – høfligt – udtrykker, at størrelsen ikke betyder noget, så ved jeg, at størrelsen af mænds kønsorganer er et ofte diskuteret emne blandt teenagepiger. Havde de tre søde tøser mon diskuteret størrelsen af min pik? Tanken ophidsede mig yderligere.

”Rørte han dig andre steder?”

Sussie hoppede ned og satte en finger på mit inderlår.

”Der.”

De tre pigeansigter var højst tredive centimeter fra bulen i shortsene, som gabede maksimalt op langs inderlårene. Pigernes fingre smuttede ind og berørte nosserne. Jeg var frossen i et gys af erotisk ydmygelse, indtil frysningen udløstes i et voldsomt ryk, så mit hoved uvilkårligt fløj frem.

“Er han ved at komme?”

“Ikke endnu, han skal ha’ bukserne af først.”

“Jeg vil,” sagde Sussie

De strammede remmene, til jeg sad helt fremme på sædet, og mit underliv blev løftet op mod min yndige bøddel.

“Jeg vil lige – hovsa.”

Jane trak ud i mine shorts, til pikhovedet kom i klemme mellem maven og elastikken.

“Hvad er det USLE SLAVE. Stiv pik uden tilladelse.”

Den sætning er kendt fra mange femdom-historier. Jeg har selv – lidt uopfindsomt – brugt den.

“Pædofile svin. Vi har MIDLER mod den slags.”

Det var IKKE noget, jeg havde skrevet.

Der sad jeg så; en otteogtredive år gammel ekshibitionistisk masochistisk polymorf-pervers pædofil pornoskribent (eksisterer den slags udskud?) med pikken strittende op af shortsene for øjnene af tre underdejlige sadister på ni og tretten år. Den slags opførsel kræver STRAF.

Sussie pludrede med uimodståelig lillepigestemme: “Jane siger, jeg er for lille til at tage bukserne af en voksen mand. Synes du også, jeg er for lille?”

Hun sad rank på knæ mellem mine ben og lavede trutmund, mens hendes hænder gled op langs min pik, lige som Janes havde gjort det.

“Vil du hellere have, at Julie og Jane gør det?”

Sussies trutmund så et øjeblik fornærmet ud, så klarede den op. Hun holdt om pikhovedet med to fingre, med den anden hånd trak hun shortskanten udad, inden hun slap den med et SVIRP. Hun gentog manøvren mange gange. Svirpene var den straf jeg til fulde fortjente. En tid sad hun rank med hovedet koket på skrå, mens hun betragtede herlighederne, inden hun så op og spurgte:

“Kan du lide, at jeg kigger på den?”

Jeg kunne intet sige på grund af gaggen, og måtte nøjes med at tænke min tilståelse: (“Ja ja, se på den, pin den, ydmyg den. Den har været uartig. Den skal straffes.”)

“Tænker du på, hvordan jeg ser ud uden tøj på, når du leger med din pik? Tænker du på at gnide pikken mod mine bryster? Nå, nej, jeg har jo ingen bryster.”

(“Jeg tænker på det hele tiden. jeg er vild med din barnlige krop, dit flade bryst og dine små nipler. Lad mig trykke pikken mod dit bryst og din hårløse kusse.”)

Hun trak sin T-shirt op over hovedet. Med nøgen overkrop siddende rank på knæ strakte hun armene op så højt, hun kunne.

“Se Mike, tænker du, jeg er bundet og hjælpeløs. Har du lyst til at trække mine shorts ned og kilde min kusse?”

Hun ændrede tonefald:
“Jeg tager dem af, så de ikke er i vejen.”

Jeg troede, hun ville tage sine shorts af, men hun havde en saks i hånden. Den skrabede mod mit inderlår.

(“Sussie, nej, du må ikke!”)
I et panisk sekund tænkte jeg på, hvordan det ville være at blive kastreret af en niårig pige.

Hun nøjedes med at fjerne mine shorts.

Mine kinder brændte af skam, da mit kønsorgan, – nosser, pik, det hele – sprang frem mod pigerne. Tre par barneøjne glimtede af fornøjelse.

Ydmyget sad jeg med vidt spredte ben og nøgen underkrop. Den halvt åbne skjorte, jeg havde på overkroppen, understregede min nøgenhed. Jeg ville gemme mig, skjule mig, dække min skamfulde tilstand for mine storøjede beskuere. Men hvorfor gjorde jeg så det modsatte? Det er ret vanskeligt at løfte enden fra et stolesæde, når man har fødderne bøjet bagud og hænderne bundet bag ryglænet. Alligevel klarede jeg det drevet af en kraft, jeg ikke forstod. Jeg svajede maksimalt op og præsenterede mit liderlige organ for mine unge tilskuere.

Da jeg ikke længer kunne holde den utrolige brostilling, sank jeg tilbage på bænken. Please, lad mig komme var alt, hvad jeg kunne tænke. Intet skete. Jane kom hen foran Sussie. Hun løftede mit ansigt mod sit bryst. Hendes bluse var så tynd at jeg nøjagtig vidste, hvor hendes brystvorter befandt sig – nemlig få millimeter fra min mund.

“Du er sød,” sagde hun. “Du er en god sexslave. Vi skal nok være slemme ved dig.”

Hun gled ned på siden af mig, så hun ikke tog udsigten fra Julie og Sussie, og begyndte at masturbere mig. JEG FIK SPILLET PIK AF EN TRETTENÅRIG PIGE FOR ØJNENE AF EN NÆSTEN NØGEN NIÅRIG (ikke at forglemme min papdatter Julie). Jeg lukkede øjnene.

“Åbn øjnene og se på Sussie. Hun vil se dit ansigt, når du kommer USLE SLAVE!”

Al min modstand var brudt. Jeg adlød – og kom. Jeg ramte endda Sussie på brystet.

Derpå slap de mig fri.

Nøgen bortset fra skjorten, som flagrede om mig, og med pigernes latter i ørene løb jeg tilbage til mit eget hus allerede opfyldt af længsel efter vores næste såkaldte ‘rollespil’. Tanken om at blive masturberet til døde af tre små piger forekom mig ikke mere helt vanvittig.
Historien fortsætter under reklamen

Kapitel 3

Jeg var ikke sexslave 24/7. Om formiddagen passede jeg mit arbejde, så godt jeg kunne, men om eftermiddagen gik jeg til klubhuset for at deltage i dagens ‘rollespil’. Pigernes opfindsomhed var stor. De havde hele tiden nye kinky rollespil, som skulle prøves. Det lod faktisk til, at de vidste alt om kinky sex (eller næsten). Ideerne blev stadig mere avancerede, så læs kun roligt videre.
***
”Vi tager den historie, der hedder ’Tease and Denial’.

”Hvad er det?” spurgte Sussie.

”Det er den, hvor pigerne kilder fyren med en fjer, til han er lige ved at få orgasme.

”Og hvad så?”

”Så stopper de.”

”Og så?”

”Så gør de det igen”

”Er det sjovt?”

”Mest for pigerne.”

Historien var en af mine favoritter (var der overhovedet nogen af historierne, som ikke var det?). I historien har nogle skolepiger bundet deres mandlige gymnastiklærer til en stige som er stillet skråt op ad en væg. Han er naturligvis nøgen, og pigerne spiller pik på ham med en stor fjer.

I stedet for en stige havde Jane og Julie stillet et bræt skråt op ad væggen og endda været så venlige at beklæde det med et tæppe. Jeg stod op ad brættet med hænderne bundet over hovedet og fødderne bøjet bagud på hver side af brættet.

På grund af tæppet var det slet ikke ubehageligt. Selvfølgelig var mit nøgne underliv i centrum for pigernes opmærksomhed.

”Jeg vil,” sagde Sussie.

”Vi kan gøre det alle sammen.”

De gjorde det sgu’. Det med fjeren. Tre for at være præcis. De startede oppefra med mit ansigt (næseborene og ørene). Jeg virrede med hovedet, fordi det kildede, så jeg kom til at nyse. Det syntes de var morsomt. Så fandt de (igen) mine brystvorter. Sussie havde tidligere brugt fingrene. Nu brugte de den spidse ende af fjerene. Vældig morsomt, de lo i hvert fald af det. Især fordi det fik min pik til at vippe ukontrolleret. Men det var først, da de kom til mine inderlår og hulningerne helt oppe ved nosserne, at det blev rigtigt morsomt (både for dem og mig kan jeg godt røbe, nu vi alligevel er kommet så langt med tilståelserne i denne fortælling).

Med tre fjer, der fjerlet (ha ha) kildede mine nosser, og tre kønne piger, som koncentreret fulgte processens fremadskriden mod det forventede klimaks, var det kun et spørgsmål om tid, før noget ville ske.

Men det skete ikke.

Mine unge bødler standsede i det øjeblik vulkanen i mine nosser VILLE eksplodere. Så gør dog noget. Bliv ved. Intet skete. Jeg buede underlivet op. Der måtte være et eller andet, jeg kunne gnide pikken mod. Svar: Ingenting, kun det store tomme rum. Jane sagde:

”Stå stille Mike.”

Med opbydelsen af al min viljestyrke stod jeg stille. Pigerne belønnede min standhaftighed ved igen at bruge fjerene. Hver gang jeg bevægede mig holdt de op.

”Stå nu stille.”

Hver gang jeg stod stille, gjorde de det. På den måde lærte jeg at adlyde.

Og så sprøjtede jeg. Ud mellem fjerene, ud mellem pigernes fingre, ud i stuens tomme rum.

Kapitel 4

Det var dagen derpå. Jane og Julie gled ned på knæ på hver side af mig. Tease and Denial igen i dag? Jeg ville komme på få sekunder hvis de ikke passede på. Men – oh – de passede skam på. To spidse tunger blev strakt ud og rørte mine nosser fra hver side. Jeg kunne næsten ikke mærke det (oh oh oh, næsten ikke? – den var god!) De slikkede på hver sin af mine kugler, mens min pik kæmpede for pladsen mellem de to pigeansigter. Det var ren tortur. Foran mig sad Sussie som sædvanlig og så på.
***

De var begyndt at skiftes til at masturbere mig. Somme tider trak de lod om rækkefølgen. Jeg elsker dominerende kvinder, men dette var . . . YDMYGENDE. De havde diskuteret, hvor mange gange jeg kunne efter hinanden. Julie mente jeg godt kunne mere end tre gange, selv om jeg egentlig var lidt for gammel til det.

Det blev Sussies tur. Hendes utroligt søde lille opstoppernæse tæt på min pik understregede, at hun endnu ikke havde forladt barnestadiet (det ville hun gøre om lidt!). Hjælp, hun er kun ni år. De kan ikke lade en niårig pige sutte den af på mig.

Selvfølgelig gjorde hun det; suttede den af på mig. Og selvfølgelig kom jeg i hendes mund. Og Julie havde ret, jeg kunne mere end tre gange.
***
Sussie sad presset op mod min ryg med ben og arme rundt om på mig. Hun sad, så mine bagbundne hænder havde fuld kontakt med hendes kusse. Hun hviskede i mit øre:

“Kæl mig slave!”

Jeg kælede hendes faste lille niårige tissekone. mens hun dirigerede ved at klemme mine brystvorter.
***

Jeg lå på gulvet. Sussie sad på mit bryst med et ben på hver side af min brystkasse. Hun skubbede sig opad til hendes kusse var ud for min mund.

”Mænd elsker at slikke kusse på små piger,” grinede hun.

Mine hænder lå over mit hoved, og Jane sad på dem med kussen trykket mod mine fingre, så jeg kunne og skulle masturbere hende, mens jeg slikkede Sussie. Helt ind til kernen af min pædofile masochistiske sjæl var jeg reduceret til, hvad jeg dybest set var og altid vil være: En Slave der betjente sine herskerinder.
***
Jeg sad (igen igen) nøgen på bænken med hænderne bag ryglænet og spredte ben. Min pik og nosser strittede frem mod pigerne.

”Gosh, det bliver sjovt!”

”Shhh!”

Sussies impulsive udbrud var åbenbart en afvigelse fra manuskriptet.

Jane grinede.

“Den kan vi godt ramme!” (Ramme? Hvordan?)

Forklaringen kom hurtigt. Elastikker! De skød på mig med elastikker. Satte dem på en strakt pegefinger, sigtede og skød! Jeg vred mig for at undslippe de små stik. Det opildnede dem naturligvis. Skydning efter bevægeligt mål hedder det vist blandt jægere. Men på to meters afstand var det svært at ramme ved siden af. De fulgte mine bevægelser, og så – switch. De ramte mig på inderlårene, på nosserne og på min dansende pik. I min historie (for selvfølgelig havde pigerne fået ideen fra en af mine historier) er rollerne byttet om. I historien driver tre voksne mænd en ung pige, som ligger på et bord, rundt, så hun spjætter og spjætter, mens mændene rammer hende med elastikker (gæt selv hvor de rammer).

Pigen råber ‘hjælp’, ‘mor’ ‘jeg vil hjem’. Det kunne jeg ikke. Dels på grund af gaggen, men også fordi jeg mest ønskede at råbe ’bliv ved’.
***

Kapitel 4

En dag var Sussie der ikke. Hvor var hun? Det skulle jeg snart finde ud af. Julie og Jane bandt mig til bænken. Jeg sad igen langt fremme på sædet med anklerne trukket bagud og hænder bag ryglænet. Nøgen. Intet skjulested i hundrede kilometers omkreds for min strittende pik.

Et forhæng blev trukket til side. Og der var Sussie! Totalt nøgen hang hun en halv meter over gulvet. Et reb fra en krog i loftet var fastgjort til et bælte om livet på hende. Hendes hænder var bundet op til krogen. Ligeledes hendes ankler som var bøjet bagud. Hendes krop hældede frem, så hendes positur mindede om en gallionsfigur på et gammelt sejlskib. To remme om hendes barnlige bryst fik brystvorterne, så små de end var, til at stå frem. Det var en perfekt pirrende japansk bondage.

Remme på hver side af kussen tvang skamlæberne fra hinanden. Ikke meget, men nok til at . . .
Det måtte ikke ske. Det VILLE ske.

Julie og Sara holdt Sussies knæ adskilte, så kussen var fuldstændig ubeskyttet. De skubbede hende frem. Min pik blev klemt op mod hendes skamlæber. Jesus Kristus! De havde målt det præcist ud!

Pikhovedet gled ind . . . gled ind i . . .
DEN ER INDE!
Hun svingede ikke tilbage.

JEG MÅ IKKE KOMME I EN NIÅRIG PIGE! Det er forbudt!

Sussie, please lad være med at ser på mig på den måde, du får mig til at komme.
Jeg klemte øjnene sammen.

Julie sagde:
“Åbn øjnene og se ind i Sussies når du kommer. Det er sådan, hun helst vil have det.”

Jeg mærkede fingre omkring mine nosser.

“Åbn øjnene, ellers . . .”

Jeg åbnede øjnene, OG KOM I ET BUNDET NIÅRIGT BARN.

Voldsomme sprøjt der føltes som om, de aldrig ville holde op.
Åååh, åååååh, ååååh.

Jeg havde syndet, men fik ret på ét punkt: Det var hendes øjne. De øjne . . .

Kapitel 5

Hvor kom de kostumer fra, som pigerne nu fremviste? Fra pigernes rollespil selvfølgelig. Julie, Jane og endda lille Sussie var teenage dominatrixer! Sorte stramtsiddende læderkostymer, som lod deres bryster fri. Også Sussies. Hvis dette nogensinde kom ud, ville nogen så tro på, at pigerne havde tvunget mig? Kunne jeg virkelig slippe afsted med at hævde at tre piger på ni og tretten år havde holdt mig fysisk fanget i deres klubhus og misbrugt mig seksuelt i mange dage? Hvilken dommer ville tro på den historie?

Anyway, – jeg var bundet igen. Så det frie valg var endnu engang en by i Rusland. Fjernt, uopnåeligt og ikke-eksisterende. Denne gang stod jeg med håndleddene bundet til en krog fra loftet. Jeg må lige nævne, at klubhuset indeholdt en overflod af reb, remme og kroge. Jeg installerede dem, fordi pigerne ville lave gymnastikøvelser i ferien.

Det troede jeg på dengang. Nu ved jeg bedre. Solidt kram. Klik, klik, klik sagde drejespillet, og så stod jeg ikke, men hang, så jeg fægtede med tæerne for at få fodfæste. Man kan ikke hænge frit i armene ret længe uden at blive kvalt, fordi brystkassen presses sammen. Man er NØDT til at hæve sig op på tæer. Det trætter, så man igen falder ned. Op ned op ned. Efter et par minutter kan man ikke selv styre bevægelsen. Kroppen tager over og bestemmer. Man kæmper for at få luft. Teknikken har været kendt siden oldtiden i form af korsfæstelse, hvor ofret på denne måde kæmper uden håb om befrielse, ikke at forglemme smerterne fra de gennemborede håndled og ankler. Dem slap jeg for. Men YDMYGELSEN ved at danse for pigerne på næsten samme måde som en korsfæstet, slap jeg ikke for.

Og så blev det stærkt! Dominatrix-kostumerne var ikke til pynt. Heller ikke de tre piske som pigerne nu drillende bearbejdede mig med. Lårene, maven og mit dansende kønsorgan. Det var dans, dans, dans. Jeg glemte snart min generthed og dansede for pigerne, vred mig, hoppede, samlede benene og spredte benene i forsøg på at undgå de svidende piskesnerte ( for at være ærlig så gjorde det egentlig ikke rigtig ondt. Men det er tanken der tæller, som man siger).

Jane råbte: “TILSTÅ! At du er pædofil, at du er vild med små piger.”

Jeg nikkede fanatisk så mit hoved næsten røg af ( følte jeg).

“TILSTÅ at du elsker at få pisk.”

(Ja ja ja, jeg tilstår.)

“TILSTÅ at du bliver liderlig af at vise dilleren frem.”

JA JA JA.

Kapitel 6

Jane hentede mig tidligere end sædvanligt. Så snart jeg var nøgen gav hun mig et læderbælte om livet og bandt mine hænder til bæltet.

”Du har ikke bollet Julie endnu!”

(Hjælp, jeg kan ikke bolle Julie, hun er min steddatter).

”Vi tænkte, at du nok ikke ville bolle Julie helt frivilligt, så vi har fundet på noget, som kan hjælpe på din motivation.”

Julie var der. Hun lå på ryggen på et lavt bord. Hun var nøgen (selvfølgelig). Knæene var trukket helt ud og bundet til bordets kanter så hendes kusse befandt sig ved bordets ene ende. Hænderne over hovedet.

”Hej Dad!” Hun havde ingen gag i munden. ”Det her en af dine favoritter ikke sandt? Jeg kan ikke forhindre dig i at bolle mig.”

Mens Julie talte, skubbede Jane mig ind mellem Julies spredte ben, en hånd på min skulder fik mig til at knæle.

Højden passede perfekt. SHIT!

Jane bandt stropper fra læderbæltet, hvortil mine håndled var fæstnet, til bordets ben, så undersiden af min pik blev presset mod Julies skamlæber. Hesten var trukket til truget, men hvordan ville pigerne få den til at drikke?

Julie sagde:
“Vi ved, du ikke vil gøre det frivilligt, fordi du elsker mig, men jeg elsker også dig, og jeg ønsker at du boller mig.”

Nej nej. Jeg rystede på hovedet.

”Du elsker hende virkelig,”sagde Jane. “Du vil ikke have, at hun lider. Du vil gøre al ting for, at hun ikke skal lide?”

Jeg nikkede kraftigt.

”Vil du også bolle hende, for at hun ikke skal lide?”

Forvirring, – hvad mente Jane med det?

Hun havde det hele parat. Hun trykkede to brede flade stearinlys fast på Julies bryster. De var udhulede i bunden, så de passede ned over brystvorterne.

Julie sagde: ”Jane giver mig en gag i munden. Hun tænder lysene og slukker dem ikke, før du har bollet mig, så jeg kommer, og du selv kommer. Vi har ikke prøvet det før. Vi tænkte, det ville være mest ophidsende, hvis vi ikke vidste i forvejen, om det virker. Om lidt kan jeg ikke gøre noget lige meget, hvor slemt det brænder. Den eneste måde du kan standse torturen på er ved at få mig til at komme.”

Åh disse uskyldige øjne hos en pige, der bad om enten at blive bollet til orgasme eller få brystvorterne brændt af. Hvorledes kunne jeg stå imod?

Jane satte gaggen i munden på Julie og tændte lysene. Flammerne spruttede. Snart begyndte der at dannes små søer af smeltet stearin omkring vægerne. Lidt efter flød de første dråber ned på Julies bryster. Hun skreg dæmpet bag gaggen og gjorde uvilkårligt nogle vridninger så mere stearin løb ud. De brændende væger var allerede tættere på brystvorterne. Hvornår ville de brænde igennem? Jeg prøvede at skrige til Jane gennem min egen gag. Hun skulle slukke lysene, hun måtte vide, at det hele var ved at komme ud af kontrol.

Hun vidste det ikke.

Hun hviskede i mit øre med en stemme så rolig, som et trettenårigt sadistisk naturtalent kan mønstre, når hun ikke aner, hvad hun har gang i – et barn totalt ude af kontrol.

”Du prøver ikke rigtigt vel? Du vil hellere se hende blive pint?”

Jeg kunne se Julies brystvorter under det halvgennemsigtige stearin. Jeg vidste, at Julie mærkede varmen, og at kun en tynd barrier var mellem flammerne og hendes brystvorter. Hun begyndte at ryste, det var angst. Hun vidste, hvad der var ved at ske.

Alligevel tøvede jeg. En helt utrolig liderlighed overvældede mig ved tanken om den magt, jeg lige nu havde. Pigerne havde drevet spillet alt for vidt, de måtte tage konsekvenserne af deres handlinger. Julie var selv ude om det.

Jeg mærkede varme, nej brændende hede, fulgt af knitren fra svedne kønshår. Mine egne. Jane holdt et eller andet gloende under mine nosser, bevægede det i små cirkler. Mine nosser ville blive stegt hurtigere end Julies brystvorter.

“Hjælper det på motivationen slave?”

Mit valg. Jeg kunne bolle Julie til vi begge kom, eller Julies brystvorter ville blive forvandlet til tændte julelys og mine nosser . . .

Julies brystvorter var klart synlige. Hvor længe endnu til hendes første skrig? Hvor længe til mine egne skrig fordi mine nosser hang over noget gloende, der blev holdt af en uvidende sadist?

Jeg skulle klare det NU. På en eller anden måde fik jeg vippet enden så langt bagud, at mit pikhoved smuttede ind mellem Julies skamlæber. De var stramme, våde og glatte.

Jeg bollede Julie af al magt. Hun spærrede øjnene op. Et angst- og lystfyldt skrig tog form bag gaggen. Den spinkle krop sitrede. Hun kom!

Min egen orgasme startede. Mine nosser begyndte at koge, indefra og udefra. JEG SPRØJTEDE VARM SÆD IND I MIN TRETTENÅRIGE STEDDATTER. Sprøjt efter sprøjt.

Jane fjernede hurtigt alle flammer og befriede Julie og mig. For første gang i dette utrolige eventyr havde hverken Jane eller Julie været i kontrol.

”Perverse stodder,” sagde Julie, men hendes smil viste, at hun ikke mente det. Hendes ansigt var pludselig presset mod mit, hendes tunge skilte mine læber. ”Tak Dad,” hviskede hun, “for en fed oplevelse!”

Kapitel 7

Sommerferien var slut. I morgen ville pigerne starte i skolen, de ville få nye gøremål, og jeg ville vende tilbage til mine daglige rutiner. Hvad med vores ‘rollespil’? Ville de også være slut?

Der sad en seddel på køleskabsdøren:

‘Klokken 16.00’

Klokken 15.59 stod jeg i klubhuset foran pigerne – nøgen – med bøjet hoved.

“Mike, du kommer for sent!”

“Men klokken er kun . . . ”

Det var en fejl. Fejl eller ej, – havebænken eller ‘anklagebænken‘, som havde fulgt os gennem denne lange sommer, stod allerede parat. Pigerne havde ændret den. Endestykkerne var taget af. Nu var det blot en lang smal bænk. Remme lå parat. Det var ikke mere en anklagebænk, det var, indså jeg med et jag af angst, en piskebænk. Lidt efter lå jeg på maven på bænken med hænderne strakt op over hovedet og håndleddene bundet til bænkens ene ende. Mine knæ var spredt og bundet til siderne af bænken. Jeg var MEGET strakt. Hårdere og mere nådesløst end pigerne plejede at gøre det. Og slet ikke behageligt.

Jane greb mig i håret.

“Mike, Det, der skal ske nu, er ikke rollespil. Det er ikke en leg. Vi gør det ikke for sjov. Når vi er færdige, ved du, hvad du virkelig er. Du er INGENTING.”

Jeg kunne ikke svare. Så voldsomt bævede mine læber.

“Vi binder dig for øjnene og giver dig gaggen i munden. Du vil ikke vide hvem af os, som gør hvad. Er det Julie? Er det mig? Eller er det lille Sussie, som du jo har et specielt forhold til? Tro mig, Sussie kan andet med din pik end bare sutte på den. Vi ønsker ikke dine skrig, vi ønsker ikke dine undskyldninger, vi ønsker kun din smerte. Man kan fake undskyldninger, men man kan ikke fake smerte.“

Derpå gaggen.
Derpå mørke.

Det var ikke spanking. Spanking er blot en morsom leg. Det var ubærlig, uudholdelig PISK. Jeg havde aldrig fået rigtige pisk før i mit liv. Ikke på den måde. De brugte spanskrøret. Det tynde spanskrør med det uskyldige udseende. Det var som om rødglødende pigtråd blev trukket hen over min ende for hvert snerrende svirp. De piskede min ende og lår, og de piskede mine arme og hænder. Jeg kunne ikke holde det ud. Det gjorde alt for ondt. DET VAR IKKE MORSOMT!

“Du kom for sent Mike.”

NATURLIGVIS var jeg kommet for sent, når pigerne sagde det.

“Løft enden.”

Jeg løftede enden alt, hvad jeg kunne. Måske ville det formilde pigerne og få det forfærdelige spanskrør til forsvinde.

“Højere.”

En pølle eller lignende blev skubbet ind under mig og løftede mine brændende endebalder.

“Han har stiv pik.“

“Ti mere.”

Nej nej, jeg kan ikke klare det. Ikke mer. Undskyld undskyld.

Men jeg kunne stadig tælle til ti. Og ti, og ti. Uendelige ti.

På et tidspunkt vendte de mig vist nok om.

“Den er stadigvæk stiv.”

“Ti mere.”

Jeg ved ikke det nøjagtige tidspunkt, da noget skiftede, og seancen bevægede sig ind i mærkelige ukortlagte områder. Den sidste meningsfulde sætning, jeg husker, var: “Lad Sussie komme til.”

Nu bagefter ved jeg stadig ikke, om Sussie virkelig ‘kom til’, eller det var mit underbevidste som skabte det meste af hvad der hændte. Måske begge dele.

I tågen af smerte begyndte den masochistiske del af min hjerne at frembringe de utroligste erotiske sansninger (jeg er masochist med en livslang trang til tortur påført mig af dominerende kvinder). På magisk vis førtes jeg afsted mod noget, jeg vel altid havde anet eksisterede, men aldrig for alvor havde vovet at nærme mig. Her, i smertens centrum, i orkanens øje, skiftede smerten karakter og blev til strømmende erotisk ekstase. Smerten var der stadig, nu blot som guddommelig nåde (sådan kalder jeg det, selv om jeg ikke er religiøs).

Jeg var i torturens himmel. Jeg var i MINE DRØMMES LAND.

Indianske squawer var kendte for deres tortur. Hjembragte fanger blev overladt til squawerne. Torturen var rituel og tjente både religiøse og sociale formål. Den tjente til at tilfredstille stammens skytsånder, og give trøst for sorg over døde stammefælder. Det fik man ved at knække fangen psykisk og fysisk. Ikke blot dræbe. Døden var en selvfølge, men at knække fangen INDEN døden, var torturens højere formål.

Det kunne trække ud i dagevis med pauser, hvor fangen restituerede tilstrækkeligt til at undergå ny tortur. Højdepunktet kom, når fangen brød sammen bedende, bablende, skrigene, mens torturen ubønligt fortsatte.

Efterhånden som processen skred frem samledes opmærksomheden om fangens kønsorgan: Gloende småsten under forhuden, insekter stukket ind i pungen, huden trukket af pikken i strimer. Pik og pung skåret i flere dele stadig med fangen ved fuld bevidsthed. Man må formode, at den endelige kastration kom som en befrielse. Franske missionærer har berettet, at erfarne squawer vidste om teknikker, som kunne holde en mandlig fange seksuelt ophidset under tortur næsten til det øjeblik, hvor døden indtraf.

Og det var KVINDER og UNGE PIGER som bedst mestrede disse kunster.

Krigere i alle stammer voksede op med viden om at deres liv kunne ende på den måde. Det er beskrevet at fangne krigere ofte gjorde overraskende lidt modstand, når først kendsgerningen var indtruffet. Der opstod en slags samarbejde mellem offer og bødler. En slags rollespil hvor begge parter kendte deres roller.

Sussie – for jeg tror trods alt, at det delvis var hende og ikke kun min egen fantasi, – knækkede mig. Det, som Sussie (hvis det virkelig var hende) gjorde ved min manddom, min stolthed, min identitet forvandlede mig til et plaprende, savlende NUL. En USSEL SEXSLAVE. Pigerne havde al ret i hele verden til at piske, brænde, voldtage og kastrere mig, Fratage mig det organ som jeg uberettiget kaldte mit. Jeg ønskede at blive pint ihjel. Jeg ønskede at dø af liderlighed.
***
Kapitel 8

Men jeg døde ikke.

Da jeg tusind år senere kravlede hjem gennem haven (jeg kunne ikke gå), var det mørkt. Tres, firs eller hundrede slag?

Jeg ved det ikke. Men jeg havde fortjent hvert eneste af dem. Dagen efter inspicerede jeg mig selv og konstaterede, at min ende, lår og arme virkelig var gennemhejlet af piskeslag, og at pik og nosser også havde fået en pæn del. Dog slet ikke så meget som min fantasi havde foregøglet mig. Så måske er det i virkeligheden sådan, at mit masochistiske sind løb løbsk, at JEG KNÆKKEDE MIG SEV, og at pigerne blot havde hjulpet mig.
***
Hverdag igen. Pigerne var begyndt i skole. De lod mig være, og jeg havde huset for mig selv. I en måned stod jeg op ved mit skrivebord, når jeg arbejdede. Vores afsluttende ‘rollespil’ havde forandret mig psykisk og for en tid også fysisk. Om natten døsede jeg hvileløst (på maven!) og tænkte tilbage på, hvad der var hændt: To teenagepiger og en niårig pige havde bundet mig. Så havde de leget sofistikerede SM lege med mig og hinanden. Utallige gange havde jeg udgydt min sæd inde i eller uden for pigerne, i begyndelsen modvilligt – derefter kun alt for frivilligt. Til slut havde pigerne pisket mig i en grad, som overgik, hvad jeg i min vildeste fantasi havde troet mulig. En sjælsrystende oplevelse som havde kastet mig ind i ‘mine drømmes land’.

Men jeg var trods alt ikke død af liderlighed sådan, som pigerne havde sagt, jeg skulle.

Omsider:
“Hej Mike.”

Julie var kommet hjem fra skole.

“Hej Julie.”

“Jeg har tænkt på dig hele dagen.”

Hun holdt en hånd bag ryggen. Nu tog hun den frem og viste mig – (læserne har måske allerede gættet noget i den retning?) – gaggen og spanskrøret, – de to genstande, som mere end noget andet havde defineret vores forhold denne sommer.
Historien fortsætter under reklamen

“Usle Slave,” sagde hun med et smil, der svarede til smilet i hendes øjne. “Du er ikke død endnu!”

Jeg forstod, at hun virkelig elskede mig, og at mit liv som Ussel Sexslave ikke var slut. Måske ville jeg alligevel opnå at dø af liderlighed.
***

6 kommentarer

1. Bare mig

   26/09/2020 kl 15:03

   Hej Carulli.
   Dejligt du er på banen igen.
   Og super fræk novelle du har fået skrevet her.
   Håber du får skrevet lidt flere nu hvor sommeren er ved og være forbi, og den mørke kolde aften igen indbyder til hygge ved tastaturet.
   Mvh
   Bare mig

   0

   Besvar kommentar
   • Anonym

     27/09/2020 kl 9:18 - som svar på Bare mig

     Tak for ordene. Der kommer flere. Men jeg skal også have tid til at læse nogle af dine historier 🙂
     Mvh
     Carulli

     0

     Besvar kommentar
2. Goethe

   24/09/2020 kl 7:44

   Utroligt velskrevet… 5 stjerner herfra 😉

   0

   Besvar kommentar
   • Anonym

     24/09/2020 kl 9:10 - som svar på Goethe

     Mange tak 🙂 Det har været hårdt arbejde. Carulli

     0

     Besvar kommentar
     • Anonym

       24/09/2020 kl 16:32 - som svar på Anonym

       Kan virkelig godt lide dine historie
       Forsæt endelige med mange flere

       0

       Besvar kommentar
       • Anonym

         24/09/2020 kl 18:56 - som svar på Anonym

         Jeg kan også godt lide dem 🙂
         Det er derfor jeg skriver dem.
         Carulli

         1+

         Besvar kommentar