lillemis lyner mine jeans ned, tager min pik ud, og laver et nøj-hvor-er-den-giga-stor ansigtsudtryk, krydret med let dødsangst.


Forfatter: BBCMaster

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

DRAMATIS PERSONAE II

lillemis er en lille kattepige på 38 år, en lille smule højere end Fiona men også tyndere (dog i god fysisk form, og stærk for sin lille størrelse), med en A-skål og en dygtigt barberet mis, langt blondt hår og store grønne øjne. Hun siger selv, at hun hverken er en sub eller en slavinde, men kun er et kæledyr.

Hun mener at det at være sub eller slavinde er “hunde-agtigt”, og at det involverer “hunde-agtige” ting som at gå med halsbånd og at blive ført i snor, noget hun kun yderst sjældent går med til (muligvis kun en gang i sit liv har hun accepteret snor og halsbånd – og det var med mig, første gang vi mødtes IRL, efter cirka halvandet år med meget rollespil og mange lange chats online).

lillemis er til animal roleplay og til mild ageplay (som en “middle”, dvs. cirka samme alderstrin som Nethes og Fionas virkelige alder).

Hun spiller meget på at være katte-agtig, og hun har bl.a. fået mig til at sige ja til at give hende en såkaldt “kattelems-nøgle” til min lejlighed, så hun kan komme og gå på mystisk katte-agtig manér, præcis som det passer hende, hvilket jeg med min planlæggende personlighed, der godt kan lide at lave aftaler om tid & sted på forhånd, har en smule svært ved at vænne mig til.

lillemis kan ikke ejes (“kun hunde kan ejes!” siger hun ofte), men man kan godt være en Daddy for hende (eller en Mommy), og jeg er så en af flere, hendes “Daddy Ben”. Eller hun antyder i hvert fald kraftigt, med sit sprogbrug, at der er flere.

Hun har besøgt mig gennem flere år, hvor vi har hygget med sex, og samvær (hun joinede bl.a. hurtigt Eftermiddagssklubben, hvor hun på misseglatteste vis skifter frem og tilbage mellem at være elev og at være underviser, og hun er også glad for andre nørdede ting som f.eks. film-/serieaftener), og diverse pleje-ting som en Daddy jo skal, hvor jeg f.eks. fodrer eller bader hende (hun nyder især når jeg vasker eller børster hendes lange smukke hår).

Fra forrige kapitel
Nethe går hen til mig, smilende, stiller sig op på tæer, og kysser mig hurtigt på munden. “Du er tilgivet, Herre, men lad være med at gøre det igen!”

KAPITEL 4

Den Sorte Hersker passer to piger 4: Daddy Mike!

“Hvad siger I til at jeg organiserer nogle snacks og sodavand, mens I gør jeres senge klar, og så ser vi en film sammen?”

“Hvad for en film?” spørger Nethe. Hun lyder reelt nysgerrig.

“Jeg tænker Bad Boys. Har I set den?”

“Er det porno?” spørger Fiona.

“Det lyder homofilt,” siger Nethe grinende.

“En actionkomedie fra forrige årtusind, god underholdning for både teenagere og voksne. Eller vil I hellere se noget andet?”

De to kigger på hinanden.

“Den er altså i farver og alt muligt!” siger jeg, prøver at lade som om jeg er desperat.

De to piger nikker til mig. Nethe smiler lidt.

Jeg nikker afmålt tilbage, som om jeg er en agent i en spionfilm der giver et hemmeligt signal, og så går jeg ud i køkkenet, hvor jeg sætter en stor gryde med popcorn over og skyller nogle vindruer, skærer nogle æbler og pærer ud i både.

Pigerne er ret hurtigt ude hos mig. Fiona kigger først en smule forvirret på gryden på komfuret, men straks efter hører hun et “pop” og forstår.

“Sådan lavede man popcorn i gamle dage, da Herskeren var barn. Og de smager faktisk bedre end micropopcorn. I hvert fald lidt.”

Pigerne kigger fascineret på, mens jeg hælder popcorn op i to store skåle. Jeg har allerede for lang tid siden besluttet, at der skal være kalorier ad libitum i de 3 dage, primært sunde – eller relativt sunde – kalorier, sådan at det ikke trigger eventuelle hang-ups som tynde Nethe eller u-tynde Fiona måtte have.

Nethe snupper en lille håndfuld popcorn. “De smager som dem man får i biografen!”

Jeg nikker, selv om det er adskillige årtier siden, at jeg sidst har smagt bifpopcorn, da jeg er alt, alt for nærig til at ville betale for sådan noget dyrt noget til mig selv. Jeg åbner køleskabet og gør tegn til at de skal komme og kigge. “Coca-Cola, Zero, Pepsi Max, Doctor Pepper, Faxe Kondi, Squash, Antarctica med guarana, frisk appelsinjuice, flere slags mælk, drikkeklar kakaomælk, og også kakaopulver, og vandet der er fra vandhanen er fint at drikke som det er eller med blandesaft, citron eller agurk i.”

“Mælk til små kattepiger,” siger Nethe.

“Ja, eller til mine børn. De fleste af dem kan godt tåle mælk, bare ikke for meget. For eksempel på havregryn eller cornflakes. Tag det I vil have ud, så laver jeg glas hvis det er.”

Nethe og Fiona snakker hurtigt med hinanden, og bliver enige om at de skal have hver en Faxe Kondi og den rest af appelsinjuice, cirka to glas, der er tilbage i kanden.

Jeg laver seks flotte drinks-glas med appelsinskiver og metalsugerør. “Vil I have is i?”

Det vil de gerne, så de får is- og appelsinterninger fra en fryserbakke i deres 4 glas, og jeg laver en Faxe Kondi og en Antarctica til mig selv uden is. Derefter sætter vi os inde i stuen, på den brede 4-personers sofa med mig i midten, den der står foran fjernsynsskærmen.

De to piger kommer hurtigt ind i Michael Bays film, forstår dens stemning, hvad man skal forvente og ikke forvente, og virker til at være godt underholdt.

Det er jeg også selv. Hvis man ikke forventer stor kunst og højt intellektuelt niveau, så er Bays tidlige film faktisk ret gode, omend jeg på det tidspunkt hvor novellen foregik var lidt skeptisk overfor verserende snak om at der var en Bad Boys III på vej, så mange år efter II’eren.

Et stykke over midtvejs inde i filmen, mens vi sidder og spiser de sidste af de nu kolde popcorn, efter lidt tidligere at have sat filmen på pause for at tage en tissepause og fylde koldt postevand og is på vores glas (og hvor jeg også benyttede lejligheden til at lave en kande frisk appelsinsaft til næste morgen, en old skool-proces der fascinerede pigerne endnu mere end grydepopcornene), kan jeg høre en nøgle i min dør: lillemis.

Hun er den eneste der kan finde på at dukke op hos mig uden aftale, medmindre det er meget, meget kritisk. Og selv da ville vedkommende, uanset hvem det er, ringe først eller sende en SMS. Men altså ikke den mystiske lille mis (bortset fra et par gange, hvor hun har sendt mig lolcat-memes a’la “im in ur kitchen eatin ur food”, hvis hun er kommet ind i min lejlighed og jeg ikke er hjemme).

I første halvleg var det Fionas tur til at holde fjernbetjeningen, og her nu er det så Nethes. Det er åbenbart en tradition de har indbyrdes. Nethe pauser filmen og kigger på mig. “lillemis?”

“Ja.”

Døren går op, og i den svage belysning kan jeg se lillemis komme ind, begynde at tage tøjet af.

Nethe og Fiona ser lidt usikre ud.

Jeg rejser mig smilende op, og går hen til døren. Normalt lader jeg bare lillemis komme og gå præcis som hun vil, dvs. hun kan selv komme hen til os i sofagruppen hvis hun vil vide hvilken film vi ser eller hvad vi laver, eller hvis hun gerne vil putte med mig eller en anden, eller bare vil være social (det vil hun som regel gerne), ligesom med en rigtig kat, hvor man jo heller ikke gør et stort nummer ud af det, når den bruger kattelemmen til at komme ind eller gå ud. Netop pga. Nethe og Fiona vælger jeg dog at forholde mig mere proaktivt denne gang.

lillemis smiler glad op til mig. “Hej Daddy Ben!”

Katte kan som bekendt ikke ejes, og derfor er det afgørende vigtigt for lillemis konstant og systematisk at understrege sin uafhængighed, ved bl.a. at have flere Daddies (og Mommies), hvoraf jeg er en, som hun så kalder ved navn.

Muligvis er jeg lillemis’ yndlingsDaddy… Hvis jeg skøns-analyserer lidt (eller fermi’er, som fysik-molly kalder det) på hvor meget tid hun tilbringer i min lejlighed, så harmonerer det i hvert fald ikke med, at hun har mange andre Daddies og Mommies som hun ser ofte, når hun samtidig passer sit job som gymnasielærerinde på 28 eller 30 timer deltid. Måske er jeg p.t. den eneste “Parent” hun har? Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogle af de andre.

Jeg er dog ret sikker på, at det er sandt, når hun siger at hun har kattelems-nøgler til adskillige hjem i Storkøbenhavn, ikke kun mit, omend jeg er meget skeptisk overfor hendes påstand om, at det er en udbredt “ting” for kattepiger at have. Jeg tror faktisk, at det er et koncept, som hun helt selv har opfundet.

Mens hun tager det sidste af sit ydertøj af, går jeg ned på hug og tager hendes katteører op af hendes taske, viser dem til hende.

lillemis nikker med en prinsesseoverlegen mine hen til den plads på kommoden, hvor ørerne plejer at ligge når hun er hos mig. Hun ønsker altså ikke at få dem på nu. Jeg lægger dem på kommoden.

Meget kort efter hopper lillemis op på snavekassen (den plejede at skride et par millimeter hver gang, pga. hendes kattede hoppevane, men så var jeg snedig og limede gummilister på forneden), nu kun iført trusser, små hvide bomuld, ikke de sædvanlige med det barnlige Hello Kitty-logo, der ganske forudsigeligt er hendes yndlingsmærke, men som hun vist kun har omkring et dusin af. Hun vender sig mod mig.

Jeg går hen til hende, vi krammer og tungekysser, og jeg mærker hendes små bryster mod min bare overkrop, hendes tynde arme omkring mig.

lillemis gør meget ud af at kramme, putte og kysse med mine mandlige venner når de besøger mig, for demonstrativt at pointere at jeg altså IKKE ejer hende og derfor ikke har eneret til sådan intimitet. Hun krammer og putter også ofte med min bøssesøn Patrick, og hun har desuden en gang spurgt min mor om lov til at sidde på min fars skød. Det sagde min mor dog blankt nej til, og lillemis respekterer naturligvis min mors ejendomsret. Mit gæt er at hvis min mor havde sagt ja, så havde min far safewordet lillemis, men det finder vi jo aldrig ud af.

Vi tungekysser længe, men jeg er ikke så tryllebundet af den dejlige lille mis at jeg ikke bemærker – med mine rovdyrinstinkter – at der nu står to unge piger bag mig og kigger på.

Efter lidt tid træder jeg et halvt skridt væk og griber så om lillemis’ hofter. Hun slapper trygt af, og jeg løfter hende ned på gulvet og peger. “Det er Nethe, og det er Fiona.”

lillemis gør tiltag til at træde frem for at hilse på dem med tungekys, sådan som hun har lært at Daddy Ben forventer at dygtige små misser skal gøre, når han præsenterer dem for hinanden på den vis, men jeg stopper hende blidt med en håndgestus. “Jeg er lillemis,” siger hun så til dem, venligt smilende, fuldstændig ubekymret over at stå næsten nøgen, med sine to små bryster blottet, overfor to piger på 12 år, der kun har bare ben og fødder (Fionas brystvorter er faldet til ro igen og er ikke længere synlige gennem sweateren).

“Må jeg spørge om noget?” spørger Nethe.

lillemis nikker på kongelig manér.

“Hvorfor er… har du…”

“Hun undrer sig over, hvorfor du ikke har et halsbånd på,” forklarer Fiona.

“Er ikke en hund!” svarer lillemis hurtigt og i et næsten hvæsende tonefald.

Nethe holder en hånd defensivt op og siger i et affekteret og Morthen Korch-film-agtigt tonefald: “Bevares!”

Jeg stryger beroligende lillemis på toppen og bagsiden af hovedet, og hun lader som om at hun gradvist slapper af, selv om hun faktisk hele tiden har været afslappet, da det jo kun er rolleraseri. “Men du har jo ikke noget MOD hunde, har du, lille mis? Eller er du pludselig blevet en lille racist?”

lillemis ryster insisterende på hovedet. En lille racist er hun i hvert fald ikke!

“Nogle af dine bedste venner er hunde, er det ikke sandt?”

Hun nikker, roligt. Benægter slet ikke at det forholder sig sådan.

Nethe regner ud hvor samtalen er på vej hen og reagerer hurtigt, løfter igen sin hånd op. “Det er måske ikke noget, vi skal snakke om i detaljer, okay?”

“Okay…” siger lillemis smilende og går frem, hen mod pigerne, giver pote.

De tager på skift blidt i hendes hånd, forstår at hendes dyre-rolle ikke passer med det traditonelle menneskehåndtryks gensidighed.

“Vi er ved at se Bad Boys et. Er vist lidt over halvvejs inde… Vil du se med, lillemis?” spørger jeg.

“Ja, den er go’. Er der frugt?” lillemis slikker sig sulten om munden og kigger op på mig.

“Vi har spist det, men kom med ud i køkkenet og hjælp Daddy med at lave noget mere… Nethe, kan du organisere et stort glas kold letmælk til lillemis?” Jeg kysser hurtigt Nethe på munden, og giver hende det lettest mulige klask bagi.

Nethe smiler spontant, småforelsket, prøver så at holde op med at smile, og nikker til mig. “Javel, Herre.”

“Skal vi kalde dig Daddy osse?” spørger Fiona, mens vi alle går ud i køkkenet.

“Det er mere passende med Herre,” svarer jeg.

“Ja, hvis man er en hunde-slavinde…” siger lillemis lavmælt grinende.

Jeg, og lillemis der kender mit køkken meget godt, laver hurtigt mere frugt, igen udskårne æbler og pærer (biologen lillemis smører som hun har for vane lidt appelsinsaft på de blottede overflader, så de ikke så hurtigt bliver brune, på trods af at hun ved, at der er dæmpet belysning inde i stuen), lidt flere skyllede vindruer, og den sidste appelsin der bliver skrællet og delt op i spiseklare bidder.

Vi sætter os ind på sofaen, igen mig i midten, lillemis helt naturligt på mit skød med ryggen mod mig, indledningsvis afslappet som var jeg et møbel.

Nethe starter filmen.

Vi kigger film, gnasker frugt, lillemis drikker sig langsomt til et barnligt-nuttet mælkeskæg, og for første gang siden lillemis’ ankomst dukker Will Smiths figur op på skærmen.

“Daddy Mike!” udbryder lillemis begejstret og klapper i sine små hænder, mens hun begynder at hoppe lidt op og ned på mit skød. “Han er sej!”

“Ikke hoppe oven på Daddys pik,” siger jeg.

lillemis giver en irriteret misse-lyd fra sig, men hun stopper med at hoppe. I stedet begynder hun at gnide og gnubbe sin lille røv mod mit skød, stille og roligt, frem og tilbage, side til side.

De to unge piger har været lidt distraherede af lillemis’ energiske Mike Lowrey-fascinerede aktiviteter, men nu hvor hun bare gnubber roligt mod mit skød vender de igen opmærksomheden mod filmens handling. Det gør jeg også. Det er en overraskende god film, selv om man har set den et par gange før, også en lidt sexet film med især den langbenede Tea Leoni, og jeg er vant til at have en ikke helt stillesiddende lillemis på skødet, eller for den sags skyld andre piger med en drillende attitude, så jeg distraheres ikke meget, selv om min altid store pik selvfølgelig bliver hård.

Filmens skurk bliver skudt og dræbt (og jeg skal her beklage, hvis jeg er kommet til at spoile en næsten 30 år gammel film for enkelte læsere!), Will Smiths figur er på komisk vis blevet lænket til Tea Leonis med håndjern, og rulleteksterne begynder.

Straks vender lillemis sig rundt på mit skød, så hun sidder med fronten mod mig, overskrævs på mine lår, med sin trusseklædte mis mod min pikbule. Hun snuser stille til min hals og til mit ansigt, og så kysser hun mig.

Mens pigerne sidder på hver side af mig, og rulletekstmusikken kører, tungekysser jeg med lillemis. Hun begynder at bevæge sig, gnider sine små bryster mod min muskuløse overkrop, og gnider sin mis mod min pikbule.

Vi tungekysser i et minut eller to, og så trækker jeg hovedet bagud og væk, kigger først til højre, så til venstre, smiler til unge Nethe og unge Fiona, der ser overraskede men ikke skræmte ud. “Er det dejligt, lillemis?” spørger jeg.

Hun svarer ikke (selv om hun ikke har katteørerne på, og derfor ifølge sine egne regler godt kan tale), men lægger bare begge sine tynde arme om min hals og begynder at gnide sin mis mere ihærdigt mod min pikbule.

Vi kysser en smule, men hurtigt efter bliver hendes bevægelser for voldsomme, så jeg holder mit ansigt uden for kollisionsrækkevidde og griner stille, mens lilleløbetidsmis begynder at hyperventilere, og jeg mærker nu for alvor safterne flyde ud af hende, gennembløde de tynde trusser og det kraftige denimstof i mine jeans.

Efter yderligere måske et minut stønner hun højt og kollapser så på mig.

“Kom du for Daddy?”

Hun nikker svagt, ligger og ligner en der er smeltet oven på mig.

“Døøøgtig lille mis!”

“Vildt…” siger Nethe lavmælt. Ud af min anden øjenkrog kan jeg se at Fiona nikker.

“Daddy har ikke sprøjtet endnu.”

lillemis kigger op på mig, med et barnligt-forskrækket ansigtsudtryk.

Udtrykket minder mig om vores hyppige cybersex-seancer i chatrummet dengang for flere år siden. Hendes cyberspace-version var nemlig kun 13 rolleår gammel, og derfor antog hendes dyrlæge (hendes “vet”) at hun var en jomfru og ikke havde brug for p-piller, men så var der jo den onde Mr Black (mig, SirBlack var mit nick), der hele tiden ville lave “black kittens” oppe i hende, men som var meget svær at modstå, fordi han var generøs med billig cyberspacedåsetun (for det var åbenbart svært at fange mus i cyberspace), og desuden var han særdeles “addicktive” med et “k” og han gav hende mange “cummies”, orgasmer.

“Luk Daddys bukser op.”

lillemis piver meget lavmælt og rykker bagud på mit skød, rækker ned med sine små hænder.

Nethe sætter sig op på sofaarmlænet så hun bedre kan se, og straks efter gør Fiona det samme.

lillemis lyner mine jeans ned, knapper op og tager min pik ud, og laver så et nøj-hvor-er-den-giga-stor autentisk ansigtsudtryk, krydret med let dødsangst. Noget som jeg ellers kun har set hos ægte 12-årige og enkelte 13-årige, når de ser min pik for allerførste gang, men aldrig hos ældre piger og kvinder, heller ikke hos andre ageplayers.

…Og selv om lillemis altså HAR set min kæmpepik mange, mange gange før og også (tror jeg) som den eneste pige jeg kender har set og har mærket pikke, der er markant større end min kæmpe, oppe i sig.

For hun var nemlig slet ikke uskyldig IRL, da jeg mødte hende i chatrummet, da hun var først i 30’erne. Det er kun rolle. Hun har aldrig fortalt mig om sin helt tidlige karriere som mis, men jeg gætter på, at hun startede med D/s af en art som måske 12- eller 14-årig. Hun er i hvert fald fuld af sympati for helt unge piger der er nysgerrige på fræk leg med erfarne mænd, modsat de fleste andre gymnasielærerinder jeg kender, der kører den knastørre og politisk korrekte betonfeministiske linje med man-skal-være-lige-gamle.

Flere gange, i chatrummet, brugte lillemis sentensen “katgyrl dunno what roleplay is, coz she’s always in-character”. Det er så ikke sandt at hun altid er in-character in real life (kun i cyberspace), f.eks. kigger hun bare på mig med sit hvad-er-det-dog-du-laver-dit-fjollede-menneske ansigtsudtryk hvis jeg forsøger at få hende til at jage en laser pointer eller en bold IRL, men hun er ikke desto mindre en fantastisk god rollespiller! En der virkelig forstår at method act’e sin indre “middle”.

Der er ret mange, der gennem årtierne har sagt til mig, at jeg burde blive pornoskuespiller, på grund af mit store skaft, og min højde, og min veltrænede krop, men der er også forholdsvis mange, der har sagt til lillemis, at hun burde blive en “rigtig” skuespillerinde, til rigtige film med plot.

Min pik står nu lige op, men selv om jeg lytter meget grundigt efter hører jeg ikke en lyd fra pigerne.

“Tag dine trusser af, og giv dem til mig.”

lillemis piber lidt, og så rullefalder hun bagud, drejer rundt – meget atletisk – og lander på siden på mit parketgulv med et ganske let bump, som jeg formoder at hun har taget på den ene hofte eller balle, for ellers må det da have gjort masochistisk ondt, hvilket slet ikke er hendes stil (hun nyder at være offer for onde mænds lyst, men hun kører altid av-av-det-gør-så-ondt-stilen når hun bliver kneppet, uanset om det er af min kæmpepik, eller af en pik i normalstørrelse, og uanset om det er i missen eller røven).

Nethe og Fiona gisper chokeret.

Jeg sidder stille, roligt, mens lillemis med hurtige bevægelser vrider sig rundt nede på gulvet. Jeg kan ikke se præcis hvad hun laver (pigerne kan nok), men få sekunder senere rejser hun sig op på alle fire, sødt og stolt smilende, holdende en flig af sine drivvåde trusser i munden. Hun dumper dem på mit lår.

“Døøøgtig…” siger jeg og kæler for hendes hovede med begge hænder, mens hun smiler, nyder at blive rost og kærtegnet. Derefter tager jeg de våde trusser i min ene hånd og klapper mit lår med den anden. “Kom herop igen.”

På trods af gulvvarmen klatrer lillemis lynhurtigt op og sidder igen overskrævs på mine lår, stolt og med rank ryg. Og med strittende brystvorter.

Jeg holder de drivvåde trusser op foran lillemis’ mund.

Hun kigger på mig med store grønne uskyldige øjne, og hendes næsebor vibrerer. Hun kan lugte sine egne safter.

“Åbn,” siger jeg.

Fiona og Nethe bevæger sig lidt uroligt, kan jeg se ud af øjenkrogene, men mit fokus er på lillemis på mit skød.

lillemis åbner tøvende sin mund. Jeg stopper de våde trusser ind i den, og hun piver ganske lavt, langtrukkent, mens hun sutte-tygger tænksomt på dem, ladende som om at hun aldrig nogensinde har smagt missesaft før, og som om at hendes onde Daddy Ben ikke mange gange før har tvunget hende til at sutte på egne trusser.

“Nu skal du gnide dig mod Daddy.”

Hun kigger på mig med de store uskyldige grønne øjne og begynder så at rykke frem og tilbage, gnider indersiden af sine lår mod ydersiden af mine.

Fiona fniser. Og det kan jeg egentlig godt forstå, for lillemis’ jeg-er-åh-så-uskyldig-og-naiv rolleting kan godt virke lidt komisk ind imellem, overdrevet.

Jeg tager fat i lillemis’ hofter med mine store hænder, og løfter og trækker hende ind mod mig, så hendes nu bare misselæber rører undersiden af min pik.

lillemis kigger ned på min hårde, lange og meget tykke pik. Hun bider sig lidt i underlæben med fortænderne, men så placerer hun begge sine små hænder på mine brede skuldre og begynder at bevæge sig langsomt op og ned mod mit skaft.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg kigger hurtigt på pigerne. Nethe stirrer på akten som var hun hypnotiseret. Fiona virker også fascineret, men jeg har lidt sværere ved at aflæse hende.

Fortsættes i kapitel 5: Intern aflevering og burgere