Gradvis forstummede hendes protester indtil de blev til nogle svage fnys, mens hun stirrede angstfyldt ud i lokalet.

Forfatter: Lester Crest

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Den unge teenager Matthew kom i sommeren 1914 til sydstatsbyen Gatorville. Her boede han hos sin tante imens hans forældre var i London på grund af den store krig. Tante har en hemmelig elsker, Bill. Han er enlig far til Eliott, som er lidt yngre end Matthew, men som er ved at komme efter det. Nu er året 1917 og det er hans fjerde sommerferie i den stille sydstatsby.

—
Jeg boede nu hos Roland. Alice og doktor Stirling skulle snart tilbage til deres hospital, men Alice havde en sidste ting, hun ville gennemføre inden hun rejste. Vi aftalte en konsultation på hospitalet, og en morgen gik jeg derover. Hun ventede i undersøgelseslokalet i kælderen, jeg kendte alt for godt.

Indenfor bad hun mig om at tage tøjet af og sætte mig i stolen med de mange remme. Hun spændte mig fast og knælede så ind over stolen mens hun lod sine hænder løbe hen over min krop, hvilket føltes dejligt.

“Har du tænkt over hvad du vil med dit liv nu hvor du er færdig på kostskolen?” spurgte hun, mens hun tog fat om min pung med den ene hånd og begyndte at mastrubere mig med den anden.

“Oh. Jeg tænker, at jeg skal … skal studere jura, efter at jeg har tjent mit land”, stønnede jeg. Det var så skønt.

“Har du tænkt over hvor det skulle være?” I det samme klemte hun hårdt om mine nosser og min krop gav et sæt.

“Nej. Jeg har ikke besluttet mig endnu. Jeg har ikke familie nogen steder, og mine forældre er stadig i Europa.”

“Du kunne bo oppe hos os. Det hospital, doktor Stirling bestyrer, ligger ikke så langt fra et universitet, som udbyder Jurastudiet og de har et godt ry.”

“Åh. Jeg…jeg vil klar overveje det, men jeg vil ikke svigte mit land.”

Hun flyttede sin ene hånd op og klemte min ene brystvorte og jeg udstødte et højt støn.

“Jeg synes at du skal tage med os, når vi rejser hjem i stedet for at deltage i krigen..” Hun tog fat om den anden brystvorte og klemte til. Jeg udstødte et lille skrig. “Av.”

“Det er blevet tid til en prøve,” sagde hun og trak en læderhætte ned over mit hoved med åbninger til øjne og mund. Aldrig så snart havde hun snøret tæt til hovedet, før jeg fik læderet, der sad på et læderpanel i munden.

Hun tog to metalklemmer frem, som hun satte på mine brystvorter. Smerten skar, og jeg kom med et højt udbrud, der dog blev dæmpet af læderet, der fyldte min mund. Så begyndte hun at mastrubere mig, indtil jeg ikke kunne mere og fik udløsning. Hun var klar med et prøveglas, som mine væsker løb ud i. Hun blev ved med at klemme og rykke i min penis indtil de sidste dråber var løbet ud.

Jeg sank tilbage i stolen. Det havde været udmattende. Da Alice fjernede klemmerne, kom blodet tilbage i brystvorterne igen. Det var smertefuld og igen blev mit skrig dæmpet af indholdet i min mund.

Det bankede på døren og da den gik op, var det Anna. “Åh. Jeg havde håbet at møde Matthew alene, men jeg var ikke klar over, at han havde selskab.”

“Det gør ikke noget. Han har ydet noget for forskningen” sagde Alice og holdt prøveglasset op.

Anna kom hen til mig. Jeg kunne ikke bevæge mine lemmer. Hun bøjede sig frem og slikkede mine ømme og følsomme brystvorter. Jeg kom med nogle høje protesterende men uforståelige lyde.

Anna løftede hovedet. “Det er fint med al den forskning, men bare han kunne gøre noget for mig.”

“Hvad mener du?”, spurgte Alice.

“Jeg vil gifte mig med Matthew, så vi kan tage væk herfra. Der er intet for mig i Gatorville. Ikke mere. På grund af at min bedstemor forsvarede Matthews tante, er folk begyndt at se skævt til mig.”, svarede Anna

Jeg ville have kastet mig i armene på Anna, hvis jeg ikke havde været fikseret. Intet ville jeg hellere end at vi skulle rejse væk sammen. Alice gik hen til Anna. “Lad os gå ind og snakke sammen.”

“Hmm!!” brummede jeg. De kunne da ikke efterlade mig her!

“Beklager, Matthew,” sagde Alice og fandt et øjenbind frem. “Du trænger til hvile. Jeg får nogle sygeplejersker til at hente dig om.”

De to kvinder gik og jeg blev efterladt i mørke. Et kvarter efter kom nogle sygeplejersker, som befriede mig fra stolen. Efter at have fået tøjet på, gik jeg op til Anna og Alice, som havde talt sammen.

Alice tog ordet, da jeg kom ind. “Matthew, kan du skrive til dine forældre at du vil anmode Annas bedstemor om ægteskab med hendes barnebarn?”

“Vil du gifte dig med mig?”, spurgte jeg glad.

“Ja, men kun hvis du lover at lade være med at melde dig som soldat”, svarede Anna.

Jeg tænkte, at ingen krig ville være et tab af Anna værd, så jeg skrev til mine forældre i England. Jeg fortalte i store træk at min tante var blevet syg og var indlagt, samt at jeg boede på hospitalet, men ville få lov til at bo hos Annas bedstemor udenfor tiden på universitetet. Jeg kom ikke ind på de dramatiske omstændigheder, da det bare ville gøre dem urolige.

Et telegram blev sendt retur ikke så længe efter. Selvom de var kede af at gå glip af mit bryllup, så sagde de ok. Jeg tog telegrammet med, da jeg gik over til Annas bedstemor for at bede om tilladelse til at fri.

Bedstemoderen accepterede, men der fulgte nogle betingelser.

Først og fremmest skulle Anna gøre sin skole færdig. Det vil sige at brylluppet først kunne finde sted næste år.

Dernæst var der nogle traditioner i familien som Anna skulle overholde og det ville blive et lille bryllup, da bedstemoderen ikke mente at en stor fejring ville være passende med al den krig som landet havde rodet sig ind i.

Bedstemoderen kaldte Anna ind, og jeg gik på knæ og friede til hende. Anna accepterede. Vi fik et lille glas før turen gik tilbage til hospitalet for mig.

På hospitalet var rygterne gået i forvejen, så Roland, Doktor Stirling og Alice ventede på mig da jeg kom tilbage, så vi kunne fejre det med et glas. Det blev sent, inden jeg kom i seng.

Sommerferien var ved at nå sin slutning. For første gang i lang tid skulle jeg ikke tilbage til kostskolen. Det var helt underligt. Jeg var nede på stationen for at vinke farvel til Anna og hendes bror, der skulle tilbage til kostskolen. På stationen så jeg de to søstre, Dora og Lucy. De tog imod en asiatisk mand. Jeg ville ikke gå hen til dem, fordi jeg huskede hvor sure de var på hele byen på grund af hvad der var sket med Bill og Eliott.

Jeg havde aftalt at rejse sammen med Alice og doktor Stirling. Den sidste uge brugte jeg på at prøve at få kontakt til min tante, som stadig befandt sig i en tilstand af chok. En gang dagligt så fik hun øjenbind og bidslet af, så hun kunne få noget mad. Hver anden dag blev hun befriet fra stolen og efter et bad fik hun en spændetrøje på, så jeg kunne køre hende rundt på hospitalets område i en kørestol, men hun sagde altid noget. Hun så kun tomt ud i luften. Hun ænsede næsten ikke at vi placerede hende i stolen igen.

Jeg spurgte hvorfor man brugte stolen. Doktor Benjamin Rush, som var en af fagets store opfindere, havde været forud for sin tid. Han opfandt den første udgave af stilhedens stol, hvor den syge kunne sidde i stilhed, så støj og synsindtryk ikke forhindrede den syge i at bearbejde problemer.

Jeg havde selv siddet i en stol som min tante sad i og det var med blandede følelser, at jeg forlod rummet, da hun var placeret i stolen.

Den sidste aften sad jeg på marken, hvor jeg så ofte havde siddet med Anna og hendes bror. Jeg så nogle skygger nede ved byens brønd og sneg mig tættere på den. Det var de to søstre og den mand, jeg havde set besøge dem. Da jeg ville gå tættere på, blev jeg pludselig grebet bagfra. Det var Zack. Han lagde en hånd hen over min mund, så jeg ikke kunne skrige. Zack var en stor mand, så jeg kunne ikke gøre modstand. De andre kom hen til mig og vi forlod alle byområdet. Da vi var kommet nogle kilometer hen, gav Dora tegn til den fremmede mand og han tog en lille flaske frem. Zack klemte min næse, mens de to søstre holdt mig fast og jeg åbnede munden, hældte den fremmede mand indholdet af flasken ned i min hals.

“Du vil takke os for det senere”, sagde Dora. Den fremmede mand pakkede flasken væk igen og tog en anden flaske frem. Han hældte en smule af indholdet på kluden og førte den op mod min næse og mund. Det lugtede mærkeligt, tænkte jeg, men mistede med det samme bevidsthed.

Da jeg vågnede, var de alle væk. Det var blevet sent og vi skulle rejse næste dag, så jeg besluttede mig for at gå tilbage til hospitalet for at sove.

Dagen for vores afrejse oprandt og vi blev kørt til stationen af en plejer fra hospitalet. Vi kørte hele dagen, før vi kom til den by, hvor Doktor Stirling og Alice boede. Doktor Stirling havde skrevet med min far og de havde sammen sikret at jeg tog nogle teologi ind i mine studier, så jeg var undtaget fra tjeneste, hvis staten bestemte at folk der var yngre end 20 skulle indkaldes.

Jeg følte at det var snyd, men Anna havde accepteret mit ægteskabstilbud under forudsætning at jeg undlod at lade mig indkalde og det løfte måtte jeg holde.

På universitetet mødte jeg flere gamle kammerater fra kostskolen. Mange talte om hvordan de risikerede indkaldelse, og ikke alle var glade for udsigten til at tjene deres land. Jeg fik mange breve fra Anna og skrev lige så mange. Som jeg havde lovet hendes bedstemor, måtte ingen af os nævne aftalen om ægteskab, og det var svært.

De to læger fik mange besked. Jeg boede i et værelse i sidefløjen sammen med Fru Jastrow, som var en enkefrue, der lavede mad til lægerne, der arbejdede længe og ofte holdt møder med kollegaer i branchen i hjemmet.

Vi så ikke så meget til hinanden. Jeg forlod hjemmet tidligt for at gå over til universitetet, hvilket var et kvarters gang, og når jeg kom hjem, fik jeg serveret mad i køkkenet, hvorefter jeg gik ind for at læse.

Sådan gik ugerne. En måned efter kaldte Alice på mig. Da jeg kom op i stuen, stod der en mand og en dame i stuen sammen med de to læger.

“Det er så Matthew, som bor hos os”, sagde Alice. Hun tog fat i mig og trak mig hen foran ægteparret. “Hvad tænker I?”, spurgte hun ægteparret.

“Hmmm”, sagde manden. “Vi må se nærmere på ham, før vi ved, om han er den rette. Ved vi noget om hans families historie og hans helbred”

“Han er fra en af de bedste familier. Hans far har en meget vigtig post i udenrigsministeriet og er udstationeret i London og hans farfar arbejdede i centraladministrationen i Washington, men lad os gå ned til et undersøgelseslokale, så I kan se mere.”

“Hvad skal der ske?”, spurgte jeg Alice, mens vi gik ned til undersøgelseslokalet.

“Det kan jeg forklare dig senere”, svarede Alice

Inde i undersøgelseslokalet bad Alice mig om at tage alt tøjet af. “Men…” Jeg skulle til at protestere, men kunne se på de to læger, at de mente det alvorligt.

Doktor Stirling brød ind. “Min kære kollega Doctor Manners og hans kone Leslie har virkelig brug for at du føjer dem.”

Jeg tog tøjet af bortset fra korsettet. “Det ser ud. Han har fået sin eksamen på en af de fineste kostskoler – Hecato Rosmarine Hall.”

“Imponerende”,sagde fruen. Hun gik hen til mig. “Men jeg skal vel ikke have den op i mig?”, sagde hun og tog fat om min pik. Jeg gav et spjæt af forskrækkelse.

Alice gik om bag mig og lagde beroligende sine hænder oven på mine skuldre. “På ingen måde. Han er trolovet.”

“Ok, vi er indforstået. Vi gør det på lørdag”, sagde doktor Manners. Hans kone nikkede. “Det bliver hårdt, men det er nødvendigt.”

Da parret var gået, bad doktor Stirling Alice om at sætte mig ind i sagen. Vi satte os ned i stuen, efter at jeg havde fået tøjet på igen.

“Doktor Manners er ikke i stand til at gøre sin kone gravid og vi har ledt efter en donor til hende.” Hun tav et øjeblik, da hun så min forbløffelse. “Jeg ved, at du er trolovet til Anna, men en studerende som dig vil da ikke sige nej til en sum penge og Anna behøver aldrig at få noget at vide.”

“Men skal jeg være sammen med hende?”, spurgte jeg. Jeg følte at det var at være utro, hvis jeg havde sex med en anden kvinde.

“Nej. Vi taler om en helt almindelig behandling, hvor vi tager din sæd og indsætter den i kvindens skede, når vi har tjekket den. Du kommer aldrig til at have sex med hende.”

Det var beroligende at høre.

Resten af ugen forløb med studier. Da det blev lørdag, så kom lægeparret forbi. Vi gik ned i et undersøgelsesrum, som altid var aflåst.

Indenfor kunne jeg se to gynækologstole. Der var svære læder-manchetter på begge. Alice skubbede mig foran hende og jeg blev bedt om at tage tøjet af. Da jeg stod foran dem temmelig rød i hovedet, spurgte Leslie, om jeg var i stand til at levere. Alice brød ind og sagde at hun havde taget mange prøver som viste at det var tilfældet. Doktor Manners gik om bag mig. “Jeg ser at korsettet godt kan trænge til at blive strammet lidt op. Der er gået for megen fest i det på universitetet, tænker jeg.” Alice gik om bag mig og sammen gav de sig til at stramme korsettet. Trods sin statur kunne doktor Manners godt trække til. Jeg pustede og stønnede hver gang, at de hev i snorene. Doktor Stirling kom hen og holdt mine arme, så jeg ikke mistede balancen.

De blev færdige og godt omtumlet blev jeg hjulpet op på stolen. Hurtigt blev mine ben spændt fast i bøjlerne og mine arme fikseret med manchetterne. Alice kom med en hætte, som hun trak ned over mit hoved. Inde i hætten var der en blød gummikugle som blev presset ind i min mund. Flere remme blev spændt om hætten, som blev spændt tæt indtil hovedet med nogle spænder. Til sidst fik jeg et halsbånd på, som blev fæstnet til stolen. Hætten havde åbninger til næsen og mine øjne, så jeg kunne se hvad de lavede, men dårligt høre noget som helst. Hætten måtte være polstret, så unødvendige lyde ikke kunne forstyrre.

Jeg kunne se at nu skulle Leslie gøres klar. Da hun fik tøjet af, blev jeg overrasket over hendes smalle talje. Sjældent havde jeg set en kvinde spændt så hårdt ind. Hun tog plads i den anden stol. Jeg kunne se at hun så lidt protesterende ud over at skulle have en hætte på, men hun fik den på. Hun drejede hovedet da de var færdige med at spænde hende fast og jeg syntes at kunne spore en smule angst i hendes øjne. Så kom Alice med et øjenbind af læder og alt blev sort.

Jeg mærkede nu, hvordan gummiklædte hænder begyndte at lege med mine nosser og min pik. Da de første tegn på rejsning kunne ses, spændte de et læderstykke stramt om min pung. Jeg udstødte et grynt. Det var virkelig stramt. Jeg kunne kun tænke mig til hvordan min pung var strakt ud. Var det 10 centimeter? Min stive pik blev omsluttet af noget gummi. Det måtte være den ting, jeg skulle malkes med. De gummiklædte fingre nev i mine brystvorter. Jeg udstødte et skrig af smerte. Så blev der sat nogle klemmer på. Det gjorde ondt. Jeg måtte have skreget en del, fordi pludselig voksede gummiet i min mund. Det fyldte mere og mere. Jeg blev helt angst for at det ville vokse så meget at det ville gå ned i halsen, så jeg blev kvalt, men pludselig stoppede det. Mine i forvejen dæmpede skrig var nu reduceret til nogle underlige pibelyde. Der blev hevet i klemmerne og min krop spjættede.

Pludselig blev en finger presset mod min ringmuskel. Med et konstant pres gik der ikke længe før at jeg måtte give efter og lade den slippe ind. Fingeren kørte frem og tilbage, hvorefter den blev trukket ud.

Så fulgte en dildo. Det var ikke en lille en. Den føltes som en hegnspæl. Jeg skreg af forskrækkelse, men det kom ud helt forkert som en slags brøl på grund af tingen i min mund og hætten.

Den gled op i mig og begyndte at køre frem og tilbage. Det var så smertefuldt i starten, men blev gradvis til ophidselse. Min krop spændte af al kraft mod de brede læderstropper, som holdt mig fastspændt til stolen. Det føltes som om at jeg var ude af min krop. Min pik var stiv og det eneste jeg tænkte på var at få udløsning. Min krop sitrede og i det samme blev klemmerne fjernet og erstattet af gummifingre, der klemte om mine brystvorter. Nogen begyndte at slikke dem, og jeg tænkte at det måtte være Alice, der gjorde det for at få fremprovokeret min udløsning. Med et eksploderede mit underliv og mine safter sprøjtede ud. Jeg havde ikke styr på, hvor længe det stod på. Bare det ikke ville stoppe, genlød det i mit hoved, mens dildoen kørte frem og tilbage, mens mine safter forsvandt ud af min krop.

Jeg måtte have mistet bevidstheden, for da jeg kom til mig selv, lå jeg på stolen. Øjenbindet var blevet fjernet.

Jeg kunne se at Leslie sad og drejede sig. Hun havde set hvad der var sket og nu havde hun sine betænkeligheder. Hun udbrød nogle høje lyde da Alice kom med et øjenbind og hendes mand greb en gummibold som jeg kunne forstå var den som kontrollerede hvor stor gummi-tingen i hendes mund skulle være. Gradvis forstummede hendes protester indtil de blev til nogle svage fnys og så førte Alice øjenbindet ned over hendes øjne, mens hun stirrede angstfyldt ud i lokalet.

Hendes mand legede med hendes brystvorter og der blev sat nogle klemmer på. Fra klemmerne gik der ledninger til en slags elektrisk apparat, hvor de målte et eller andet. Leslies krop sitrede og der kom en høj lyd inde fra hætten, da klemmerne kom på. Så tog hendes mand en vibrator og begyndte at køre den op og ned ad hendes revne. Jeg kunne se hvordan hendes hænder knyttede sig og hendes krop periodisk kom med et spjæt, når manden ramte et bestemt sted med vibratoren.

Doktor Stirling kom hen til dem med et dildo med et slags stempel på. Med en fast og konstant bevægelse pressede han dildoen op i hende. Leslies krop spændte hårdt op og der lød et stort grynt fra hætten. Så pressede Doktor Stirling stemplet i bund, men hendes mand fortsatte med at bruge vibratoren på hende. Leslie kom med nogle gryntelyde og hendes fingre strittede til alle sider, mens hendes mand pressede vibratoren hårdt mod hendes klitoris.

Alice kom over til mig. Hun skrev en seddel. “Vi kommer til at have en omgang mere”. Jeg prøvede at råbe at hun skulle stoppe, men med gummi-tingen i munden var det umuligt. Hurtigt satte hun øjenbindet på og dildoen startede op igen, mens et sæt hænder legede med min pik indtil den var blevet stiv igen.

Dildoen føltes som rødglødende jern og jeg skreg min smerte ud, men mine skreg blev dæmpet så ingen i rummet for alvor kunne høre noget. Min pik var ved at være klar til at få udløsning igen og noget gummi blev ført ned over den lige i tid til at opsamle mine væsker. Min udløsning var ikke helt så voldsom, og dildoen blev ved med at køre ind og ud af mig.

Da de sidste dråber havde forladt mig, stoppede de dildoen og jeg sank udmattet tilbage i stolen. Jeg måtte have mistet bevidstheden igen, for da jeg kom til mig selv, var jeg befriet for remme og manchetter. Gummi-tingen i min mund var blevet mindre og jeg kunne mærke at lægerne havde udskiftet dildoen med en buttplug. Min blodet i min ringmuskel fik den til at klemme voldsomt omkring pluggen.

Leslies stol var blevet justeret så hun lå med hovedet nedad. Alice kom hen til mig og jeg fik hætten af og tilbudt et glas vand. Doktor Stirling brød ind. “Han skal nok have noget stærkere. Godt gået knægt!”

Jeg blev hjulpet ud af rummet og ind i et andet, hvor jeg fik lov til at tage tøjet på. Jeg skulle dog have pluggen oppe i mig, indtil at der var faldet ro på min mishandlede ende. En time efter forlod Doktor Manners og hans kone huset. Jeg kunne se at hun måtte støttes ud til den karet, som kom for at hente dem.

Da doktor Stirling kom ind, lagde han en bundt sedler foran mig. “Sådan! Det har du ærligt fortjent og det skader ikke at have lidt på kistebunden, når man står overfor et ægteskab.”

Nogle måneder gik og en dag fik vi besøg af en officer. De to læger talte med ham og så blev jeg kaldt ind.

“Matthew. Den er helt gal i Gatorville. Folk er blevet syge af en mærkelig febersygdom og værst af alt. En del af arbejderne fra savværket havde meldt sig til tjeneste, og på Funston træningslejren i Kansas smittede de andre soldater. En del nåede endda til Frankrig, hvor de blev syge. General Pershing forsøgte at holde soldaterne ude af krigen under påskud af at de skulle trænes, men da tyskerne iværksatte en storoffensiv, måtte vores tropper stoppe huller, så smitten i Frankrig er ude af kontrol.”

Det lød slemt. Hvad kunne jeg gøre?

Officeren gav svaret. “Det er naturligvis hemmeligt. Ingen må finde ud af, at sygdommen hærger vores tropper. Der er totalt blackout på alt i forhold til medierne. Vi ved at sygdommen opstod i Gatorville og du vil ikke vække opsigt, hvis du rejser derned, når dette semester er overstået. Du kan bo hos Roland, mens du undersøger, hvad der sker.”
Historien fortsætter under reklamen

Jeg nikkede. De havde allerede talt med mine forældre og sørget for papirer, som gav mig orlov for forårssemesteret, så efter den sidste eksamen pakkede jeg og gjorde mig klar til hvad jeg ikke vidste ville blive den sidste sommer i Gatorville.

2 kommentarer

1. Lester Crest

   26/06/2025 kl 14:52

   Der kommer en forsættelse, når helbredet tillader det

   1+

   Besvar kommentar
2. toesen

   28/05/2025 kl 2:13

   Kommer der en fortsættelse??

   0

   Besvar kommentar