Føler det, som om hun har ægløsning…og uden at sige noget om lige præcis den detalje, lokker ham..

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Hun tager det ikke pænt, Bibi, altså som i overhovedet. Graciøs har heller aldrig været hendes mellemnavn, men Freja er alligevel chokeret over de scener, der udspiller sig i dagene efter hans 50-års fødselsdag. Flere vaser bliver smadret, tre af hans jakkesæt mister deres ærmer, samtlige af de pæne, melerede Royal Copenhagen skåle ophører med at eksistere.

Ham? Han er large med alt.

LEJLIGHEDEN LIGGER I indre by, er relativt stor og rummelig, han betaler det meste af huslejen. Bibi får lov til at beholde sin lille Porsche, alt det junk af bling-bling hun har skrabet op under sine grådige, manicurede negle over de sidste tre år og alt det tøj og alle de sko hun har brugt hans penge på. Alligevel er det bare galde, der ryger ud af Frejas mors duck-læber: ‘Stjæler du min mand, hva?’

Freja svarer ikke på det, for det gør hun jo, men det er ikke af de grunde hendes mor tror, for Freja giver ikke en fuck for funkisvillaen og alle hans millioner-milliarder. Hun elsker at være sammen med ham. Hun føler sig tryg og rolig når han holder om hende. Hendes hjerte banker med ekstra pulsslag når han ser på hende. Derfor.

‘Hvor skal jeg få penge til at betale det sidste af huslejen? Til… til… hvad hedder det… fornødenheder?’ spørger hun ham rasende. Freja tænker at fornødenheder primært dækker over hvidt, syntetisk pulver i små, gennemsigtige poser. Han er helt kold. ‘Du kunne jo få et… hvad hedder det… arbejde?’

HENDES MOR SIDDER ikke i kabinen på den lille flyttebil da den kører bort fra kantstenen ude foran, men følger efter i den sorte Porsche. Hun vinker med én finger til Freja. Det er sidste gang, Freja ser sin mor.

Freja betragter ham i indkørslen: ‘Hvad har du nogensinde set i hende?’

‘Dig!’

FREJA KAN IKKE finde ud af, om det er mega klamt eller vildt romantisk. Et øjeblik slipper hun hans hånd, stirrer ned i gruset, prøver at aflure svaret der. Så bestemmer hun sig, går forrest op mod huset, finder de to Babushka-dukker af træ, han fik nogle dage før, placerer dem på kaminen i stuen ved siden af hinanden. Han kommer ind mens hun står der. Freja tager dukke nr. 1, smider den ind i kaminen. Tilbage står nr. 2 og smiler åndssvagt mod dem. Han holder Freja ind til sig, holder om hendes flade mave, mens de begge ser på den tilbageblivende dukke, og nok lidt tænker på det samme.

ET PAR DAGE efter er det, som om hendes mor ikke har været i huset, aldrig har boet der, efter han har haft folk forbi og friske huset op. De har malet vægge hvor billeder er taget ned, har udbedret de skader som en forsmået trofæ-kæreste kan udrette med had i hjertet og coke i blodet. ‘Trylle-rylle’ siger han til Freja, som hun kommer hjem fra gymnasiet og ser deres nye hjem hvor alt nu er snorlige og hyggeligt. Freja ser sig rundt. For første gang føles det som et hjem, og ikke bare et sted hun bor. Hun smiler, tager fat i ham, hiver ham i retning af trappen. ‘Ej, kom med ovenpå, så skal jeg vise dig rigtig magi.’

EVY ER FORBI lige så meget, som hun plejer. Når hun er der, sover hun og Freja sammen på Frejas gamle værelse. Evy siger ikke noget om, at alle Frejas personlige remedier, som shampoo, balsam og tandbørste har lavet et forsvindingsnummer fra badeværelset på gangen og nu nok står på hans i forlængelse af hans soveværelse. Freja ved, at Evy næsten er okay med det. Næsten. Men, hun sagde ‘okay’ og det er den slags kæreste Freja har på pigesiden. En no-bull-shit-in-it-for-the-long-haul-chick. Med stamina.

FREJA TÆNKER IKKE over det, da den pakke p-piller hun er i gang med løber ud. Hun lader bare være med at forny dem. Siger ikke noget til ham. De har haft den samtale på en græsplæne med publikum. Og der går nok rigtigt lang tid. Hun har trods alt bombarderet sin krop med et skjold af kvindelige hormoner siden hun blot var et barn på 12. Der går nok noget tid inden de er faset ud, trods alt. Det gør der. Men, så lang tid går der nu heller ikke.

DE HAR SÅ meget sex, at Freja aldrig vil være i stand til at finde den eksakte dato, eller pinpointe det eksakte tidspunkt. Var det den aften i køkkenet i slutningen af november, hvor hun red ham på en af køkkenstolene? Måske den tidlige morgen hvor han kom hen bag hende ved det store panoramavindue i stuen hvor hun stod i sine egne tanker, og han blidt trængte op i hende mens hun stod med sine hænder mod ruden, lod sine håndflader glide nedad med halvåben mund og klynkende kom samtidig med ham? Var det der?

FREJA ER IKKE en sølvpapirshat, men hun tror på noget der er større end helheden, noget Universelt, der binder alt sammen, så hun tror, det sker den dag i starten af december, hvor hun kommer hjem fra gym. Føler det, som om hun har ægløsning, og uden at sige noget om lige præcis den detalje, lokker ham til svedig sex i sofaen, selvom han har et ventende kald med New York og et andet med Tokyo linet op. Han kan ikke stå for hende. Sige nej.

Freja finder ud af, ved at aflytte svareren på sin telefon mange, mange uger senere, at hendes mor, ligesom Freja kneppede med ham i sofaen, altså som i kneppede ham igennem, ringede og lagde en af sine sædvanlige, sindssyge talebeskeder. Eller råbebeskeder. Det er den sidste samtale, der bliver ført fra Frejas mors telefon, hende der råber af sin datter, beskylder hende for at være en fucking luder, en tyv.

DEN LILLE SORTE Porsche krøller sig sammen om en betonpille på Lyngbymotorvejen med 185 kilometer i timen midt i en råbende, uafsluttet, hadefuld besked. Tre ord dingler uforløste i pludselig statisk stilhed.

Promille, kokain og håndholdt telefon kombineret med høj fart. Ikke en heldig cocktail. Det bliver under alle omstændigheder hendes mors sidste cocktail. Et lys slukket.

OG NU ER Freja ikke en sølvpapirshat, men hun tror, at det liv hun bærer, blev undfanget lige præcis dér, da han kom i hende samtidig med at metal mødte beton.

Hun sletter beskeden efter første aflytning, mens hun sidder på hynderne i den dybe vindueskarm på sit gamle værelse. Den kommer ikke til at følge hende i måneder og år, den besked, men hun kan høre sin mors stemme mens hun sidder med blanke øjne, sin telefon slukket.

Leger med Babushka-dukke nr. 3 mellem sine, lange velplejede fingre, mens hun ser ud over vandet i starten af februar, hvor hun netop har fået vished. Kvalmen kommer ikke af ingenting. De tre tests på hendes skrivebord har alle sammen identiske, tydelige streger.
Historien fortsætter under reklamen

Det burde være en lykkelig dag. Og Freja er også glad, men på en lidt trist & depri måde, for hendes mors sidste ord i verden overdøver alt. Stjæler det meste af glæden:

‘Din luder. Din fucking mær. Du sover i min seng med min mand, mens jeg bor i et lille hummer af en lejlighed, som er jeg Ikke Bedre Værd…’

Læs næste afsnit
(25 af 27)

2 kommentarer

1. 2860masserafhash

   09/12/2021 kl 13:53

   Klart en af de bedste serier herinde på siden. 5/5 stjerner

   9+

   Besvar kommentar
2. OnkelWaldo

   09/12/2021 kl 10:53

   Jeg har ikke fulgt med på hele historien, ikke lest alle kapitlene, heller ikke kommentert, men må jo konstatere at du skriver knakende godt, Marcus! Det er jo også din vane, forstår jeg! 👏👏

   3+

   Besvar kommentar