Ikke Bedre Værd – 24

Hendes brystvorter rejser sig og en sitren bevæger sig..helt ned i den lille trusse. Han bliver heldig. Inden for de næste meget få minutter.

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Han fylder 50 en solskinsdag tidligt i august, og bliver oprigtigt glad for den hvide bomulds T-shirt hun har købt til ham i Shoppen og giver ham om morgenen. Den er også pæn. Der står bare K B H med slidte, blå bogstaver delt af et blåt, skævt tiltet kryds på brystet og så logoet med Leo nedenfor. Byens Hold. Bogstavernes blå farve matcher perfekt hans øjne. Faktisk er den så pæn, næsten retro i sit look, at hun køber en til sig selv også. Det er ikke den primære gave. Den holder hun for sig selv. Holder lidt igen. Trækker det ud. Vil give ham gaven til festen i haven om aftenen. Foran alle. Har et billede af hvordan scenen skal udspille sig i sit hoved hvor den kører nærmest på repeat i en båndsløjfe.

HENDES MOR HAR købt tre dyre tasker til ham og to jakkesæt. Som om én ikke havde været nok? Og han går aldrig i jakkesæt. Hello? Og så er det hans penge, hun bruger på det. Freja sluger de spydige bemærkninger, hun har klar til at rulle over tungen. Det er ikke den pige, hun gerne vil være.

ALLE GÆSTERNE TIL hans fødselsdagsfest er iklædt festtøj. Flotte kjoler. Crisp jakkesæt. Går rundt og nipper champagne af højstilkede glas på græsplænen som eftermiddagen glider over i tidlig aften. Ham? Han har sorte boots og sorte jeans på, en sort blazer med den hvide, billige bomulds T-shirt indenunder som Freja gav ham om morgenen. Står casual med en kølig flaskepils i hånden. Hun smiler af synet. Fucking rockstjerne. Han er blevet plysset korthåret. Væk er surfer-dude-looket. Nu ligner han vitterligt ham Daniel Craig med sin nye frisure med det tykke, korte let strittende hår, og de simrende blå øjne. Så ligeglad. Står bare der trænet og velbygget og rager et hoved højere op end alle andre.

HUN PRØVER OGSÅ at virke cool og ligeglad, som hun skrider mod ham i vrimlen af gæster på plænen i sine hvide sneaks, hvide, stramme jeans og en identisk hvid T-shirt, magen til hans uden bh under. T-shirten stumper en anelse over den flade, brune mave. Den sidder til. Den sidder stramt. Den overlader intet til fantasien. Det bliver bemærket. Hun er så ligeglad. Lad dem stirre.

Freja har kun øje for ham. Her kommer der så en 18-årig ung kvinde gående i en hvid bomulds FCK T-shirt blandt 150 festklædte totalt stylede gæster for at bede sin mors kæreste om en ring. På hans fødselsdag. ‘Fuck it. Vi matcher’ tænker hun, og det er ikke kun de ens T-shirts, hun har i tankerne.

HAN STÅR I centrum af gratulerende gæster, men alle flytter sig, som Freja kommer mod ham. De får en lomme af luft, som er de alene i verden.’Hey’. Han smiler til hende. ‘Hvad så?’ ‘Jeg har en gave mere til dig’ siger hun tilkæmpet roligt. Et hjerte der pisker derudaf. Han tager imod den lille indpakkede gave fra Freja. Ser på hende. ‘Jeg har da fået…’ Freja fugter sine læber. De føles tørre selv om de glinser af lipgloss. Hjertet? Det er helt ude i de røde peak-zoner. Pulsen er stukket af. Hestene i frit løb over engen.

Han river forsigtigt indpakningspapiret itu med sine store hænder. Nænsomt, men, også spændt. Drengen i manden titter frem. Freja kan næsten ikke være i sig selv. Tænk hvis han ikke forstår den? Tænk hvis hun har læst ham forkert? Fuck. Er tæt på at rive gaven fra ham, men, de har ens T-shirts på. De fucking matcher. På alle planer.

DEN SYNES SÅ lille, Babushka-dukken af træ, som han står med den i sin store hånd. I lang tid ser han på den, så ser han på Freja.

And, he totally gets it!

De blå øjne kærtegner hendes ansigt. Han vejer den i hånden. Den er let. Lidt for let. Åbner den første dukke på midten ved at skrue de to dele fra hinanden. Der er en mindre dukke indeni. Han ser på Freja i lang tid. Ryster den, Babushka-dukken nr. 2. De to mindste dukker har Freja smidt ud. Den tredje står på den indbyggede bogreol på hendes værelse. Og venter.

‘Og, hvis jeg åbner denne her, er der så… er der så en… en dukke indeni?’ Han ser på hendes ansigt, så på hendes slanke skikkelse, hendes bryster, hendes flade brune maveskind der titter frem. Frejas puls er helt ude af sync. Hun har forberedt svaret i måneder. Trækker den lidt. Så hvisker hun: ‘Nej, men det kan der da komme!’ Hans øjne bliver blanke. Freja fører noget af sit løse, blonde hår væk fra sit ansigt. ‘Men…’ Han træder et lille skridt tættere på hende. ‘Men?’ ‘Men, er der en ring på min finger?’

Han ser ned på hendes velplejede venstre hånd som Freja holder frem. Er stille. Der går et sekund, men det føles som timer. Så hvisker han: ‘Nej, men det kan der da komme.’ Nu er det hende, der har blanke øjne. Så kysser han Freja. Midt i vrimlen af gæster, som alle uden undtagelse har deres blikke rettet på dem. Blidt. Dvælende. Forsigtigt. Så ligeglad med alle de nysgerrige øjne og sladderen. Fucking rockstjerne.

DA GÆSTERNE ER gået sidder de ved et af de forladte, runde borde med hvid dug på græsset under stjernehimlen klokken 01 om natten, bare han og hende. Frejas mor drak sig ned før forretten. Så blev der mere at sladre om.

‘Der er også noget med småt.’ Han nikker. ‘Det er der altid.’

De sidder overfor hinanden ved bordet som to forhandlere. Freja fortæller, hvad hun har tænkt sig. Fortæller om Evy. Han nikker. Så slår Babushka-dukke nr. to nummer et fuldstændigt af brættet. Fjerner hende helt fra ligningen. ‘Det må gerne være i næste uge, at den lille flyttebil holder ude ved kantstenen.’ Han nikker igen. Så er der ikke mere med småt. Alt er clearet og handlet af.

Freja rejser sig. Runder bordet. Hapser et tæppe undervejs. Sætter sig over til ham, op på ham. Hun er snalret. Han er ædru. Hendes mand. Det siger hun til ham. ‘Min mand’. Hans øjne bliver blanke igen. Han retter på tæppet, hun har taget over sine skuldre, trækker det tættere om hende. Passer på hende. Nu og for fucking altid. Hun nusser ham i håret. Kysser hans kind. Sidder i hans trygge favn. Presser sig mod ham. Hendes brystvorter rejser sig og en sitren bevæger sig gennem hele hendes slanke, veldrejede krop, helt ned i den lille trusse. Han bliver heldig. Inden for de næste meget få minutter.

Hun bider distræt drillende i hans øreflip, mens hun tænker lidt over det hele.

Tænker at hun er ligeglad med, hvor den lille flyttebil kører hen. Om det bliver en stor lejlighed han fikser til hendes mor, eller en lille uden bad og med toilet på trappen.

Det er uden betydning.
Historien fortsætter under reklamen

Freja håber måske mest det sidste, i et kort øjeblik hvor hun ikke er synderligt sød i sine tanker. At hendes mor har fortjent noget kummerligt. Et lille uklædeligt monster i hendes mave tænker den grimme tanke, at hendes mor Ikke (er) Bedre Værd.

Læs næste afsnit
(24 af 27)

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER