Du ser op på mig med rædsel i dine øjne, men jeg lægger min hånd bag om dit hoved og presser dine læber ned over


Forfatter: PrettyFly4aWhiteGuy

Resumé: Stefan lærer sin sydkoreanske kollega Lise om hendes plads i verden. Dette er en sød, lille novelle skrevet til hvide mænd, der tænder på at dominere asiatiske kvinder og til asiatiske kvinder, der tænder på at blive domineret af hvide mænd. Den indeholde stærkt sexistisk og racistisk sprogbrug. Den indeholder udelukkende sexscener med tvang.

Da jeg træder ind på kontoret, ser jeg, at du sidder foroverbøjet ved dit skrivebord. Du har allerede papirer og bærbar fremme, fyldt med emails og spreadsheets, som du sikkert har brugt hele natten på at klargøre. Jeg smiler smørret, velvidende at du har arbejdet røven ud af bukserne de sidste to uger for at klargøre oplægget til i dag, så vi kan præsentere det for chefen og boardets seniormedlemmer. Jeg har ikke lavet en skid og i stedet ladet dig klare to personers arbejde.

Og hvorfor ikke? spørger jeg mig selv. Hvorfor skulle jeg arbejde, når jeg har en lille, orientalsk slave til at gøre det for mig?

Du er den eneste kvinde på kontoret og den eneste minoritetsperson. Alle os andre, hvide mænd, kender hinanden fra uni og ungdomslivet oppe fra Nordsjælland. Vi har festet os igennem skolen, drukket, kneppet og røget os skæve gennem en 5 år lang statsunderstøttet druktur og kostet vores forældre og den danske statskasse en mindre formue i SU-bistand. Jeg brugte måske to-tre timer om ugen på læsning, hvis det kunne gøre det. Resten af tiden brugte jeg på at “date” den ene tilfældige luder efter den anden. Nogle af dem var så dumme, at de troede, at jeg rent faktisk ville være deres kæreste eller er eller andet pis. Men jeg kneppede dem kun en nat eller to, måske i en uge hvis de var særligt lækre, inden jeg smed dem ud. Jeg tror ikke, at jeg gik mere end to dage uden at drikke mig i hegnet i de fem år, jeg gik på uni. Jeg graduerede som cand.oecon på Økonomi med lortekarakterer, men en af mine gutters onkler ejede et stort firma på Sydhavnen, hvor jeg blev tilbudt et job to uger efter dimission. Jeg startede en uge efter min tre-ugers tur til Thailand.

Du var faktisk startet et år før jeg. Jeg kan huske, at jeg så dig den første dag, den eneste kvinde på kontoret, men praktikanten, der viste mig rundt, introducerede dig ikke engang. Og nu, syv år senere, er du stadig, hvor hun startede. Stadig foroverbøjet over dine emails, stadig knokler du din lille røv i laser, alt imens jeg er blevet forfremmet tre gange og har fået mit eget kontor med et kæmpe mahogniskrivebord og et kæmpe panoramavindue med udsigt over Sydhavnen. Og i dag skal vi aflevere den rapport, som du har kæmpet med i fjorten dage, og som jeg har tænkt mig at høste alt æren for.

Jeg læner mig tilbage i kontorstolen bag mit skrivebord og sluger et par panodiler med en slurk danskvand fra køleskabet under bordet, inden jeg finder min telefon. “Lise, udskriv 25 kopier af rapporten, få dem bundet ind, og kom herind med dem inden 10:30,” siger jeg og lægger på, inden du når at svare.

Et halvt minut senere står du i døren til mit kontor. Du træder ikke ind uden min tilladelse. Sidste gang du trådte ind uden at have fået lov, råbte jeg af dig i to minutter om, hvad respekt betyder. Du har åbenbart lært din lektie. Jeg lader dig stå der i et øjeblik og lader som om, jeg ikke har set sig, inden jeg ser op og stirrer på dig i et sekund. Du har et eller andet på, der ligner det samme, som du har på hver dag. En eller anden kedelig nederdel, der når helt ned til knæene, og en lige så kedelig bluse. Dit sorte hår er klippet kort og brilleglassene på din næse er komisk tykke. I dag er nederdelen sort og blusen hvid. Jeg nikker, og du træder lydløst indenfor, forsigtig med ikke at lave for meget larm.

Med museskridt træder du om på siden af mit skrivebord og lægger alle den kæmpe bunke af kopier på bordpladen. Du havde åbenbart forberedt kopierne allerede. Jeg kan se, at dine små arme er ved at knække over, og da du endelig lægger dem fra dig, udstøder du et lille, klynkende gisp. Det minut jeg lod sig vendte i døren må have været ren tortur. Jeg smiler og åbner den første af ringbindene. “For helvede, Lise. Det skulle have været skriftstørrelse 14 og Verdana. Hvad er det her Times New Roman-pis?. Det er fucking simpelt. Og her troede jeg, at I kinøjsere skulle forestille at tilhøre verdens nye supermagt.”

“Jeg… jeg er fra Sydkorea,” mumler du uden at se på mig.

“Bad jeg om en fucking lektie i geografi? Hold din fede kæft lukket og hør efter. Hvad med at du næste gang går mindre op i din herkomst og mere op i at følge en simpel fucking arbejdsopgave?”

“Undskyld,” hvisker du lavt. Jeg kan se, at dit ansigt er rødt, og at dine skrå, dumme øjne er ved at fyldes op med tårer. Jeg mærker, at min pik bliver stiv i mine bukser.

“Jeg vil ikke have, at du siger undskyld. Jeg vil have, at du tager dig sammen. Det er intet under, at du aldrig er blevet forfremmet.” Du falder en smule sammen, men jeg tager et spadestik dybere. “Ved du hvad? Nogle gange griber jeg mig selv i at spekulere over, hvorfor vi ikke har flere kvinder eller minoriteter ansatte, men så husker jeg, hvad der skete, da vi ansatte dig: vi endte med en lille, retarderet skævøje, der ikke kan gøre en skid rigtigt.”

Du ser forskrækket på mig, chokeret over mit sprogbrug. Dine læber er en smule adskilte, og jeg kan se dine små, hvide tænder bagved. Du ser ud som om, du skal til at svare igen, men jeg når at komme dig i forkøbet. “Hvis du bare kunne klare halvdelen af det, vi forventer, havde vi hyret tyve flere små aber som dig og sparet os en masse penge. I arbejder ikke for en skid. Hvorfor tror du, at du ikke har fået en lønforhøjelse i otte år? Fordi alle er røvligeglade med, om du siger op, Lise. Vi finder bare en anden gul, lille møgluder, der kan overtage din plads.”

Dine læber bævrer, og dine øjne glinser. Du kan slet ikke tale nu. Du er for vred og oprørt over mit racistiske, sexistiske sprogbrug til at sige noget. I stedet tager jeg smilende ringbindene under armen og sætter kurs mod døren. “Lad os komme afsted. Gør dig selv en tjeneste og hold din mund lukket. Du skal ikke fucke det her op mere, end du allerede har gjort.”

Jeg går hurtigt ned mod mødelokalet, og dine små ben knapt kan følge med. Jeg har allerede lukket døren bag mig og hilst på seniormedlemmerne, og du er tvunget til selv at åbne døren og finde din plads i hjørnet. Der er ingen pladser tilbage ved det store træbord. Ingen gør noget for at anerkende din tilstedeværelse. Jeg begynder mødet og fremlægger den rapport, du har brugt så mange kræfter på. Alle spørgsmålene får jeg, og da du forsøger at svare, sender chefen dig et hårdt blik og afbryder dig. Da du prøver igen, sender vores chef – en 50-årig hvid mand – dig et endnu hårdere blik, som fortæller dig, at det er uhøfligt at tale, før du er blevet spurgt, og du holder endelig kæft. Der grines lidt i det lille mødelokale, men præsentationen fortsætter.

Jeg bliver ved med at tale. Det eneste tidspunkt, hvor jeg anerkender din eksistens, er når jeg finder en stavefejl i fremlæggelsen. På et tidspunkt i slutningen af fremlæggelsen kommer jeg til at blande nogle tal sammen, selvom de er rigtige i rapporten, du har skrevet, og Frederik fra Økonomi griner højlydt. “Det ser ud til Lise har fucket op igen!” Alle griner. Alle er ligeglade med, at det var mig, der begik en fejl. Du er en omvandrende joke på kontoret. Bare giv den gule kælling skylden. Jeg ser over på dig. Du er lænet forover i din stol og ser ned i gulvet. Dit normalt lysebrune ansigt er blegt og svedigt, som om du er syg. Jeg smiler og gør præsentationen færdig.

Da det er overstået, klapper seniormedlemmerne af mig, giver mig hånden og klapper mig på ryggen. Jesper fra HR minder mig om, at vi skal se kampen i Parken på lørdag, og David inviterer mig med på drinks med gutterne efter arbejdstid. Ingen siger et ord til dig. Ingen andre end Emil, den nye elev vi ansatte for en måned siden, der beder dig om at hente ham en danskvand. Du går, og da du kommer tilbage med flasken et minut senere, er mødelokalet tomt.

Senere den dag, da alle er taget hjem, er vi de to eneste mennesker tilbage i bygningen. Jeg sidder på mit kontor og pakker mine ting sammen, da du kommer op til døren. Du stopper ved dørkarmen og banker på, selvom døren er åben. Jeg kan se, at du er ved at eksplodere. Jeg lader dig vente det sædvanlige halve minut, inden jeg lader som om, at jeg bemærker din tilstedeværelse, og selvfølgelig lader du mig gøre det. Du har altid ladet mig behandle dig som lort. Derfor lægger jeg tyve sekunder ekstra til – bare for sjov. Endelig ser op jeg og lader som om, at jeg er overrasket over, at du er der, og jeg byder dig indenfor med et kort nik. Jeg tilbyder dig ikke at sidde ned.

Du står foran mit skrivebord mellem de to stole. Jeg kan se vreden ulme i dine dumme, skrå øjne. Din lille, asiatiske krop ryster rent faktisk, og dine hænder er så stramt knyttet sammen, at knoerne er helt hvide. Jeg sukker opgivende over dit lille show. “Hvad vil du, Lise?”

“St-Stefan, du…du har ingen ret til at behandle mig sådan her.” Din normalt skingre stemme er endnu mere skinger nu og er ved at knække over under din vrede. Det er fucking sjovt. “Den måde du taler til mig på. De ting du siger. Det er virkelig upassende!” Jeg prøver at holde mig selv fra at grine. “Jeg arbejder hårdere end nogen andre her, og du tager alt æren for alt mit arbejde. Du ved lige så godt som jeg, at jeg skrev hele den rapport.” Jeg kan høre, at din stemme skælver. Du har åbenlyst planlagt hele denne lille tale siden mødet var overstået. Det er bedre end at være til et comedyshow.

“Det, du sagde til mig, gjorde virkelig ondt, og du behandler mig aldrig med respekt. Du er altid racistisk og led imod, når du taler til mig og… og… ” Din stemme knækker over ved de sidste ord, og jeg kan høre, at du er ved at græde. Gode løjer.

Jeg venter i et øjeblik uden at sige noget. Jeg stirrer bare på dig, mens tårerne presser sig frem i dine øjne, og din underlæben dirrer ukontrolerbart.

Endelig begynder jeg at tale. “Er du færdig?” Du kan ikke gøre andet end at nikke, og jeg kan se, at du ville bryde ud i gråd, hvis du åbnede munden. Du er så fucking ynkelig.

“Nu skal du høre efter, Lise. Jeg er bedøvende ligeglad med, om du føler dig stødt eller krænket. Om du synes, at jeg er led og racistisk. Det er ikke mit arbejde at tage mig af dine små, fjollede følelser. Hvis du begyndte at gøre dit fucking job, kunne det være, at jeg ikke kaldte dig racistiske øgenavne. Man skulle tro, at ingen nogensinde har kaldt dig noget racistisk før!” Jeg rejser mig op, mens jeg taler, og går langsomt rundt om skrivebordet, så jeg står bag dig. Jeg lukker døren til mit kontor. “Jeg har ærlig talt svært ved at tro på, at ingen nogensinde skulle have kaldt dig ‘risgnasker’ eller ‘skævøje’.” Jeg kan se, at din krop krymper sig sammen. “Er du måske aldrig er blevet kaldt ‘kinøjser’, ‘thailuder’ eller ‘hundeæder’?”

Dine små skuldre ryster, og du bryder sammen i gråd. “Det har jeg ærligt talt svært ved at tro på, Lise. At ingen nogensinde skulle have talt sådan til dig før. Du er en stor pige. Du burde kunne tåle at høre den slags ord.”

Jeg kan høre dig mumle et eller andet gennem din gråd, men jeg kan ikke høre dig, så jeg kommer tættere på og læner mig ind imod dig. “Hvad? Sagde du noget, din lille, skævøjede hundeæder?”

Det lykkes dig at fremstamme en ynkelig, klynkende lyd. “S-s-stop!”

Jeg griner. “For helvede, Lise, tror du de andre fyre på kontoret er et spor anderledes? Tror du, at David og Thomas ser dig som andet end en lille bondetøs på en rismark i Kina med en fjollet stråhat på hovedet eller hvad? Tror du, at Frederik og Emil ser dig som mere end en dum, lille thailuder på et gadehjørne i Bangkok?”

Du græder ukontrolleret. Tårerne triller ned ad dine kinder. Jeg bevæger mig om bag dig og mærker varmen fra din rystende krop gennem din trøjes tynde stof. Mine næsebor finder dit nakkeskind, og jeg indsnuser din bløde duft; en blanding af sved, shampoo og en sød, feminin parfume. Hele din krop skælver i ubehag, da du mærker min næse mod din hud. Jeg nyder duften af dig i et øjeblik mere. Frisk. Ung. Uskyldig. Din hud et ren og sund, og jeg griber mig selv i at tænke, at måske kunne have været tiltrukket af dig, hvis du ikke havde været asiat.

Tanken om at date en skævøjet kælling som dig, om at tage en lille, gul tøs med hjem til mine forældre eller til sammenkomster, er grinagtig. Min familie ville spørge, hvad fanden der var galt med mig. Mine venner ville gøre grin med mig for evigt. De ville tro, at jeg havde taget en souvenir med hjem fra en ferie i Thailand. At date en asiat ville svare til at date en SOSU-assistent eller en rengøringsdame. Din race duer ikke til andet end simpelt rengøringsarbejde eller børnepasning, eller som omvandrende huller for trængende hvide mænd. Alt andet er latterligt. Det et på tide, at du lærer din plads at kende i den her verden. I min verden.

Du græder stadig men ikke nær så højlydt længere. Din slanke, lysebrune krop er tom for tårer, du hænger med hovedet, og du tørrer dine øjne med bagsiden af din hånd. Langsomt nærmer jeg mig bagfra, forsigtigt, og bevæger mine hænder rundt om dine små hofter. Du trækker dig sammen i ubehag. Blidt trækker jeg din krop ind imod min, holder dig fast, mens min mund nærmer sig dit øre, og jeg hvisker blidt: “Det er okay, Lise. Jeg håber, du ved, at selvom det måske ikke er indlysende, forsøger jeg virkelig at hjælpe dig.” Jeg mærker din krop blive mindre i mine arme. Du ryster, frygten stråler ud ad dig, men jeg kaster mig ud i det.

“Jeg ved godt, at det kan være svært at tro, men alt, hvad jeg gør imod dig, gør jeg for dit eget bedste.” Mine læber børster imod din øreflip, men du viger ikke tilbage. “Jeg gør det her for at hjælpe dig. Du spilder dit liv her. Det tror jeg også, at du godt selv er klar over.” Mine hænder bevæger sig langsomt op langs dine sider. Jeg mærker din varme krop gennem din bluse, dine slanke mave, kurverne af din næsten barnlige krop. “Hvor mange timer af dit liv har du brugt på knokle ude på uni for at konkurrere imod hvide mænd som jeg? Hvor mange nætter har du siddet ved dit skrivebord og stirret dig blind på en computerskærm for at gøre den sidste arbejdsopgave færdig? Hvor meget energi har du brugt på kæmpe imod de forhindringer, som naturen har givet dig?” Jeg kysser blidt dit øre. Min mund efterlader et vådt spor nedad din hals. Jeg trækker din krop tættere ind til min. Mærker din lille, spidse røv presse sig mod den opsvulmede bule i mine jakkesætsbukser.

“Du har spildt så meget af din tid, så meget af dit liv, på at benægte hvem du er. Forsøgt at være noget – nogen – som ikke er dig, og som du aldrig bliver. Du har kæmpet hårdt hele dit liv for at blive ligesom mig. For at blive én af os. Men det er bare ikke muligt. Du bliver aldrig en ægte, hvid, dansk pige. Alt, jeg gør, er at forsøge at åbne dine øjne, så du ikke spilder mere af dit liv på at opnå noget, du aldrig vil kunne nå.”

Mine hænder vandrer op ad din lille krop og finder knapperne i dine bluse. Jeg åbnet dem forsigtigt, afslappet, mens mine læber presser blidt imod dit bløde nakkeskind. Jeg kan høre, at du er holdt op med at græde, og i stedet står du helt stille; usikker, bange og tøvende, men jeg kan høre, at din vejrtrækning er blevet hurtigere, din krop er blevet varmere. En rødme stråler fra din gyldenbrune hud, og jeg mærker din lille numse presse sig nærmest instinktivt imod mit skridt.

“Kan du huske de øgenavne, jeg kaldte før? ‘Risgnasker’? ‘Skævøje’? Det er ord, som du burde omfavne og tage til dig. Det er alt, hvad du er, alt hvad du nogensinde har været, og alt hvad du nogensinde bliver.”

Tre knapper er åbne nu, og min hånd glider indenfor. Jeg mærker din varme hud under min hånd, og jeg hører dig gispe svagt, da min bare hud rører din. Mine fingre bevæger sig langsomt op ad din krop, op for at finde din bh’s tynde stof, glider indenfor, og klemmer blidt om et af dine små bryster. Et næsten lydløst støn undslipper dine læber, og dine knæ bliver til gelé i et kort øjeblik. Din lækre, lille numse gnider sig mod mit skridt. “Jeg lover, at du vil føle dig meget gladere, meget mere lykkelig og fuldendt, hvis du bare accepterer, hvad du er, i stedet for at kæmpe imod det.”

Med min anden hånd knapper jeg lydløst mine bukser op. Mine læber bevæger dog stadig forsigtigt over din lysebrune hud. Ned langs din skulder, kærtegner den blidt med bare den yderste spids af min tunge, smager den letduftende sæbe, du bruger, smager et let strejf af sved, og jeg ved, at du formentlig har været bange og vred hele morgenen, ved at du har siddet med til præsentation kogende med skam og vrede. Det er et under, at du ikke er sprunget ud fra øverste sal. Den psykiske nedbrydelse af dit sind var nødvendig for min kolonisering af din krop.

“Jeg har tænkt mig at sætte dig fri, Lise. Du behøver ikke længere at gemme dig bag en facade. Du behøver ikke længere at spille skuespil. Det her…” Jeg tager fat om din bluses tynde stof og trækker den ned over dine skulder, “… er ikke hvem du er.” Du skælver, da din nøgne skulder udsættes for kulden på mit airkonditionerede kontor. Min hånd har fundet ned i mine bukser, har sneget ned i boksershortsene, og har trukket min dunkende, halvstive pik frem. Den hænger klodset ned bag din numse, tung og fed og varm i min hånd. Jeg trækker vejret blidt ind i dit øre, kærtegner dine små, runde bryster gennem din bh, mærker din lille, asiatiske pigekrop reagere under min hånd og hører dig stønne blidt, når mine fingre bevæger sig over dine små, stive brystvorter.

Jeg fjerner min hånd fra min pik lader den hænge løst ned mellem dine ben. Min hånd finder i stedet den nedre del af din ryg. Jeg mærker din varme hud under mine fingerspidser, dine bløde former. Jeg åbner din bh med et behændigt klik. Min anden hånd er klar til at gribe den, og langsomt trækker jeg den ned ad dine arme, ad dine krop, og da jeg trækker en smule til, følger din bluse med. Du står foran mig, ryggen vendt mod mig, nogen fra livet op. Din glatte, brune krop dirrer med gåsehud i den kolde kontorluft. Dit sorte, kortklippede hår når akkurat ned til din hals. Dine arme er korslagte, og du holder din ryg vendt imod mig. Du ryster en smule. Din bluse og din bh falder lydløst til gulvet. Den eneste lyd i rummet er den svage brummen fra airconditionanlægget og min vejrtrækning, der vokser sig langsomt tungere, mens jeg kritisk vurderer dig bagfra.

Mit blik vandrer over din rygs bløde kurve, der skråner en smule indad lige over taljen, hvilket får din lille, stramme røv til at se ekstra udstrittende ud. Du er tynd, stort set ingen kropsfedt, og dine skulderblade og rygsøjle kan svagt tydes under din hud.

Jeg fornemmer, at du venter, ubeslutsom, usikker og forvirret, så jeg nærmer mig dig og mærker din nøgne ryg mod mit bryst. Forsigtigt vender jeg dig om imod mig. Din tynde krop presser sig tæt ind til min. Dine arme er stadig korslagte over dit bryst, hvor de skjuler dine små, brune brystvorter. Jeg ser frygten og usikkerheden i dine øjne. Du mærker min pik presse sig mod din hofte, og du ved, at du er nødt til at sige fra, men det gør du ikke. Du er fortabt, din hjerne arbejder på højtryk for at forstå alt det, jeg har sagt. Alt det, der foregår. Du kæmper bravt for at rationalisere det, jeg har sagt, ud fra det du tror, du ved. Du kæmper efter at finde noget forkert i det, jeg sagde. Du ved, at det jeg siger, lyder forkert og går stik imod alt, hvad du er opdraget til at tro på. Men samtidig kan du ikke benægte den genetiske længsel i din krop til at underkaste sig til den hvide mands herredømme. Længslen som findes i alle skævøjede møgludere.

Du læner dig pludseligt fremad, måske fordi du vil forsøge at kysse mig. Måske fordi du tror, at det er det, jeg gerne vil have. Måske for at få det til at give mening. Men jeg smiler bare lidt skævt, da du lukker øjnene og spidser dine læber. I stedet for at kysse dig lægger jeg min hånd på din nøgne skulder og presser dig roligt nedad. Det er i hvert fald roligt for mig. For dig føles det som at blive skubbet ned på gulvet, og du kan ikke undgå at falde ned på dine knæ. Du lægger pludselig mærke til, at min pik hænger ud ad mine bukser, lige ud for dit hoved, opsvulmet og fed og dunkende og hvid, og du ser op på mig mere forvirret end nogensinde.

“Men… jeg troede…”

Jeg ryster på hovedet og ser ned på dig. “Shhh, Lise. Stop med at tale. Stop med at stille spørgsmål. Husk; det her er, hvad der er bedst for dig. Stol på mig. Du kan takke mig senere. Det her er kun første skridt på din vej mod ægte frihed.”

Jeg tager min pik i hånden og løfter den op, indtil den er lige ude foran din lille ludermund. Du ser op på mig med rædsel i dine øjne, men jeg lægger min hånd bag om dit hoved og presser dine læber ned over min opsvulmede pik, så det efterlader et skinnende spor af præsæd på din overlæbe.

Jeg ser dine øjne blive store og dine næsebor udspilede, og jeg smiler ned til dig, mens jeg presser mig fremad. Jeg mærker dine tunge kæmpe imod min pik for ikke at kvæle dig, men som modsvar stopper jeg min pik endnu længere ind. Jeg mærker mit følsomme pikhoved ramme imod din strube, og du begynder pludselig at hoste, og i et øjeblik tror jeg, at du skal til at kaste op, men du kommer ovenpå igen, da jeg trækker mig lidt tilbage og lader dig trække vejret gennem dine næsebor. Tårerne hober sig op i dine øjne, og du kæmper for at få vejret, men da det går op for dig, at du ikke er ved at blive kvalt, presser jeg min pik dybere ned i din hals igen. Jeg ser ned på dig og min store, hvide pik, der glider frem og tilbage mellem dine brune læber. Jeg smiler ned til dig. “Godt arbejde, Lise. Du gør det så godt. Det klæder dig med en hvid pik i munden, men det er nok bare naturligt for en lille risgnasker som dig.”

Du ser ud som om, at du vil sige noget, men det er svært med min pik i munden, og alt, du kan præstere, er en mærkelig, kvækkende lyd, inden du begynder at hoste. Jeg svarer ved at presse dit hoved hårdere ned, og du kvæles, og du hoster, og du åbner struben mere op, mens din krop kæmper for at finde åbne luftveje. Jeg guider dig gennem strabadserne og viser dig, hvordan du skal tilfredsstille en hvid mand. “Ham din kæreste, Nick, han er halvt thailænder, ikke?” spørger jeg, og du nikker skamfuldt. “Ikke flere asiatiske kærester, Lise. Er du med? De er spild af din tid og dine talenter. Fra nu af skal du kun være sammen med hvide mænd.” Du ser ud som om, at du skal til at svare noget, men alt, jeg hører, er dine gurglende støn, så jeg ignorerer dig.

“Shhh, Lise, vær stille. Jo mindre du taler fra nu af des bedre. Skævøjede geishaer som dig skal ses, ikke høres.” Jeg begynder langsomt at kneppe dit ansigt. Jeg glider min glinsende pik ind og ud ad din mund. Jeg mærker, hvordan din strube klemmer sig stramt om mit dunkende skaft og din bløde tunger, der snor sig i bløde små cirkler over hovedet. Jeg finder en stabil rytme med mine hænder på bagsiden af dit hoved, hvor jeg holder dig på plads, mens jeg knepper din mund på gulvtæppet på mit kontor. Efter et par korte minutter rækker jeg ned og vikler dit hår rundt om mine fingre og trækker opad, så min klistrede pik glider ud mellem dine brune læber, våd med din savl, dryppende med spyt, og efterlader en tykt tråd af klistret præsæd hængende mellem din underlæbe og mit opsvulmede, lilla pikhoved. Savltråden kappes endelig over og klasker ned på din hage, da du rejser dig op. Du fører din hånd op til munden for at tørre det væk, men jeg stopper dig i tide. “Lad være, Lise. Det ser naturligt ud på dig.”

Du nikker langsomt. Jeg rækker mine hænder ud og løsner din nederdel, inden jeg trækker den ned omkring dine smalle hofter, over din numse og lader den falde ned på gulvet. Du træder ud af den, frem imod mig, nu iklædt intet andet end et par hvide bomuldstrusser. “Hmm. Tag dem af. Du behøver nok ikke at tage trusser på på arbejde længere. Det er bare spild af tid for alle involverede parter.”

Uden et ord krummer du dine tommelfingre sammen om elastikbåndet og skubber trusserne ned over dine bløde, brune lår, løfter dine små fødder op og træder ud af hullerne.

Du står nøgen foran mig nu. Din slanke, lysebrune krop skælver en smule, dine lår presser sig mod hinanden, én fod en smule foran den anden, mens du holder dine små, hvide trusser stramt i din hånd. “Har du kontaktlinser, Line?”

Du ser forvirret ud i et øjeblik. “Ja…”

“Du skal ikke gå med briller på kontoret længere. Tag dine briller af.”

“Jeg går normalt kun med linser, når–”

“Fra i morgen skal du kun gå med linser. Du er bare så fucking grim med briller.”

Du nikker stille, inden du tager din briller af, folder dem sammen og lægger dem på mit skrivebord. Jeg iagttager din krop, din flade mave og dine lår. “Spred benene.”

Du bevæger dig ikke. Du ser på mig, lydløst, dine kinder er røde. Jeg tager pludselig et skridt imod den og tager fat om din hals. Jeg presser hårdt til, og dine øjne springer op. Tårerne strømmer ned ad dine kinder, mens jeg presser luften ud af dig. “Jeg sagde spred benene, din fucking værdiløse risgnasker.” Jeg giver slip, og du falder sammen på gulvet med et grådkvalt gisp. Snot og tårer løber ned ad dine kinder, din makeup er fuldstændig ødelagt, og du sidder foroverbøjet på gulvtæppet, gispende efter luft. “Rejs dig op. Spred dine ben.”

Det lykkes dig at rejse dig, og du spreder benene. Dine arme hænger ned langs siden. Jeg ser ned på din lille brune fisse. Hårene er trimmet nydeligt men ikke korte nok. Dine brune skamlæber kan tydes mellem dine ben. “I morgen kommer du herind glatbarberet.”

Du kæmper stadig med at trække vejret, og jeg kan se, at mine fingre har efterladt et rødt mærke på din hals. Jeg bevæger mig frem imod dig, og du viger instinktivt tilbage, men jeg lægger mine arme om dig og trækker din nøgne krop ind til min. Jeg kan mærke dig ryste, din hud er varm og kold på samme tid. Jeg dufter til din krop, dit hår, mærker min stadig våde pik prikke mod dine nøgne lår, og jeg ser ned på dig. “Jeg har ikke lyst til at gøre dig ondt, Lise, men når du ikke opfører dig ordentligt, når du ikke lytter til mig, så har jeg intet andet valg end at skade dig en lille smule. Men du må ikke tro, at jeg nyder det. Jeg hader, at jeg er nødt til at gøre det, men jeg gør det for din egen skyld. Jo snarere du lærer at acceptere, at jeg ved, hvad der er bedst for dig, desto snarere vil du kunne leve frit og nyde dit nye liv.”

Du kan kun lukke øjnene for at holde tårerne tilbage, da du nikker igen. Din lille, asiatiske krop føles naturligt underlegen i mine hvide arme. Jeg rokker dig blidt frem og tilbage for at berolige dig. Jeg mærke dine små, hårde brystvorter prikke mod mit bryst. Dine lår føles kolde mod mit brændende pikhoved. “Som du kan se, er du ikke færdig endnu, så lad os tage af det. Gå over til mit skrivebord.”

Du bevæger dig lydigt gennem rummet, inden du sætter dig på mit skrivebord og ser afventende op på mig. Jeg sukker blidt og ryster på hovedet. “Med ryggen til, Lise. Jeg ved ikke, hvorfor du tror, at jeg skulle have lyst til at se på dig, mens jeg knepper dig. En rengøringsdame ser ikke på sin arbejdsgiver, mens hun gør rent, vel? En mand behøver ikke at se på sin stol, mens han sidder på den, gør han? Du er ikke spor anderledes. Du er ikke et menneske. Du er et objekt. Læn dig ind over bordet. Nu.”

Du kommer langsomt op, vænner dig rundt og læner dig nu ind over mit skrivebord. Du hviler din brune mave imod det mørke mahogni. Din lille numse, som er en smule blegere end resten af dig, stritter fin og nydelig ud imod mig.

“God pige,” hvisker jeg. “Men hvad var det jeg sagde om at sprede dine ben?” Jeg kan se, at det giver et gib i dig, som om du forventer, at jeg skal kvæle dig igen eller gøre noget endnu værre, og dine lår flyver fra hinanden. Du spreder dine ben så vidt fra hinanden, som du kan, men jeg har allerede givet dig et ordentligt klask i røven, omkring halvt så hårdt som jeg burde. Det giver en høj lyd, det brænder, og du hviner skingert. Du presser hovedet ned i bordet. “Du skal ikke få mig til at gøre det igen, Lise. Prøv at huske, hvad jeg lærer dig. Jeg ved, at du ikke er dum – i hvert fald ikke så dum, som du ser ud. Selv en hund kan lære simple tricks. Jeg håber ikke, at du er dummere end en hund, Lise.”

Du ryster grædende på hovedet.

“Lise?”

Du snøfter grådkvalt. “J-ja…?”

“Ja, hvad?”

“Jeg… øh…”

Jeg slår din brune luderrøv igen. Hårdt. Du hviner i smerte.

“Lise, du skal kalde mig ‘herre’ fra nu af. Jeg hader, at jeg skal straffe dig så meget. Det gør mig virkelig ked af det. Prøver du at gøre mig ked af det, Lise?”

“Unnggghh… neej…”

Uden tøven griber jeg fat i dit hår og river til, så din svedige krop løfter sig fra mit skrivebord med en klistret lyd, inden jeg begynder at søndertæve dine baller med min håndflade. Du skriger og græder og kæmper for at slippe fri, men jo mere du kæmper, desto hårdere slår og jeg river jeg. “Nej, HERRE, Lise. Nej, HERRE.”

“Nej, herre! Nej, herre!”

“Det var bedre, Lise,” siger jeg og holder op. “Du klarer det så fint. Jeg er meget stolt af dig. Du lærer hurtigt af en dum, ubrugelig risluder at være.”

Og så, inden du kan sige noget, griber jeg om min dunkende pik med min ene hånd og om din lille, brune talje med min anden, inden jeg forener spidsen af min pik med dine små kusselæber. Du stønner og hviner i smerte og overraskelse, da jeg trænger ind i din lille, asiatiske kusse. Min hvide pik udfylder dig på en måde, du aldrig er blevet udfyldt før, og langsomt mærker du mig føre min enorme pik voldtage dit lille, våde hul.

“Lise, det gør mig glad at se, at du allerede er våd for mig. Det er meget vigtigt for en lille, gul kneppedukke som dig altid at være klar til at tage imod sin ejers pik. Jeg er glad for at se, at du i det mindste har lært en smule.” Mens jeg taler, støder jeg langsomt min pik ind i din krop og lader dig mærke hver eneste millimeter penetrere din lille, stramme, gule kusse. Du gisper, stønner og hiver efter vejret, på trods af at jeg glider min pik så langsomt frem og tilbage i dig, som jeg kan. “Jeg er glad for, at det gjorde dig så våd at sutte min pik. Det er et godt tegn på, at din krop forstår sin rolle, selvom du ikke selv har lært at acceptere den endnu. Men du kan ikke blive ved med at lyve overfor dig selv. Din lille, gule krop ved, at så snart den er i nærheden af en hvid mands pik, er den nødt til at blive våd og klar til at tilfredsstille ham.”

Med de ord støder jeg mine hofter hårdt imod dig, borer min pik resten af vejen ind i din lille, skrøbelige krop, presser dig ind over mit skrivebord. Din kusse laver en våd, klistret lyd, da jeg fylder dig op, og jeg hører dig klynke højlydt, idet dine fisselæber bliver strukket vidt fra hinanden for at tage imod min tykke pik. Jeg holder mig selv tæt ind til din krop i et øjeblik, nyder følelsen af den lille risluderkusse omkring min pik, varm og våd og stram, og jeg mærker dig knuge den sammen omkring mig, som om din krop forsøger at tilpasse sig min erobring af din krop. Så tager jeg fat i dit hår, og du bliver med ét stiv af skræk, da du mindes de slag, jeg gav dig for blot et par minutter siden, men jeg er mere blid denne gang. Trods den skræk jeg har frembragt i dig, mærker jeg dit stramme, lille fissehul dryppe kussesaft ned på mine boller, og det giver en skvulpende lyd, da jeg trækker mig en smule ud, inden jeg støder hårdt ind i dig igen, så din krop bliver mast ind over mit maghoniskrivebord. Der holder jeg dig fast, mens jeg støder mine hofter frem og tilbage imod din lille, stramme brune asiatrøv og lader dig føle følelsen af min pik, der udfylder din skede. Så støder jeg ind i dig igen og igen og ser fascineret til, når jeg skaber bølgegang i huden på din lille, bløde røv. Jeg nyder lyden af din bløde klynken og smerte- og nydelsesstøn, der giver ekko i mit kontor. Jeg nyder den søde duft af sved og den skarpe duft fra din stramme, orientalske kusse, der drypper ned ad dine ben som en klam, skævøjet luder.

Jeg støder ind i dig igen og igen, knepper dit lille risluderhul indtil jeg kan se, at dine brune fisselæber er røde, møre og opsvulmede. Jeg knepper din krop hårdt og dybt, træner dig, oplærer dig, viser dig hvad du kan forvente de næste dage og uger. Du pruster og stønner og hviner ved hvert eneste stød, og jeg kan se, at du græder imens, så tårerne løber ned ad dine kinder og ned på mit skrivebord, mens din fisse drypper alle vegne. Mens jeg knepper dig, skriver jeg mig det bag øret at bede min assistent om at ringe til et rengøringsfirma, som kan rense gulvtæppet.

Da min hånd finder din strube, begynder jeg blidt at kvæle dig, men du er for langt væk i din ekstase til at gøre modstand. Jeg læner mig længere ind over dig, stadig fuldt påklædt mens du ikke har en eneste trevl på kroppen, og gennemborer dig med min fede pik. Du bevæger dig knapt nok, og jeg støder hårdt ind i din krop hver eneste gang, skubber dig ind over bordet, som om du er min personlige gokkesok. Så rækker jeg ned i min jakkesætslomme, finder min iPhone og finder kamera-appen. Jeg får nogle gode billeder af din kusse, der er spredt stramt omkring min pik, dine fissesafter som drypper ned på gulvet, dit lille, stramme røvhul mellem dine brune baller, din nøgne ryg og bagsiden af dit hoved. Så trækker jeg mig ud. Min pik falder vådt ned mellem dine ben, og ud ad dit fissehul strømmer en klar, syrlig væske ned på gulvet. Kontoret stinker pludselig endnu mere af sex og tiggende risgnaskerkusse.

“Ned på knæ,” siger jeg, og du vænner dig straks rundt og sætter dig lydigt på knæ foran mig. Dit ansigt er helt rødt, savl og snot er tværet ud over dine læber og din hage, dine øjne er røde og fulde af underdanighed, had og lidenskab, og du bemærker kameraet i min hånd.

Du åbner munden, og du når næsten at protestere, inden jeg griber hårdt fat i dit hår og tvinger din mund ned over min pik. Du har ikke mere energi i din krop og lader mig blot fortsætte min voldtægt af dit ansigt. “Lise, du har klaret det så flot indtil videre. Du skal ikke ødelægge det nu. Jeg er meget stolt af dig, af at du har lært så meget på så kort tid. Du er blevet en ægte lille skævøjet kneppedukke, og det ville være en skam at ødelægge det nu ved at sige noget dumt.”

Jeg peger min iPhone mod dit hoved, trykker på video-knappen, begynder at optage. Endelig fjerner min pik fra din mund, og du gisper efter luft. I stedet begynder jeg at spille pik på dit ansigt. Jeg kører hovedet frem og tilbage over dine læber, over din næse og over din pande. Min hånd bevæger sig hurtigere og hurtigere, og jeg smiler, da du lydigt åbner din mund igen og stikker tungen frem, så du kan smage min hvide pik.

“Sig at jeg skal komme på dig, Lise.” Du er stille i et kort øjeblik, men det er for længe, så jeg tvinger min pik ind i din mund igen, hårdt, udfylder din strube, og du hoster voldsomt. “Sig at jeg skal komme på dig, Lise,” gentager jeg. Min stemme er rolig.

“Kom på mig, herre,” klynker du, da jeg trækker pikken ud ad din mund. ‘Herre’ havde du næsten glemt at tilføje, hvis jeg ikke havde strammet mit greb om dit hår.

“Sig det igen, Lise. Jeg vil høre, at du mener det.”

Jeg peger kameraet imod dig dit ansigt, zoomer ind og hører dig stønne: “Kom på mig, herre! Kom på mit lille, gule risgnaskerfjæs!”

Min pik eksploderer. Min varme, tykke sæd sprøjter ud over dit ansigt, dine læber, dine øjenlåg, dine kinder, strømmer ned ad din hage og ned på dit bryst. Du åbner munden for grådigt at tage imod, slikker dig om læberne og løfter hovedet for at slikke min pik ren. Jeg er så stolt af dig, at jeg lader dig gøre det. Jeg glider min pik ind i din mund og lader dig slikke mig ren, mens jeg filmer.

Jeg retter mig op efter et øjeblik, gemmer min pik væk, knapper bukserne op og lægger min iPhone tilbage i min lomme, inden jeg justerer mit slips. Du sidder stadig på knæ foran mig, nøgen, med min sæd klistret til dit ansigt, dit hår og dit bryst. “Du kan vente med at gøre dig selv ren til, du kommer hjem.” Jeg rækker dig dit tøj men beholder dine trusser. “Dem her får du ikke brug for igen. Og husk hvad jeg sagde – i morgen begynder du at gå med kontaktlinser. Jeg vil ikke have en skævøjet brilleabe rendende rundt på mit kontor.”
Historien fortsætter under reklamen

Du nikker. “Javel, herre.” Jeg iagttager dig, mens du tager tøj på i stilhed, inden du skynder dig ud ad mit kontor. Der er en mærkbar halten i dine skridt. Jeg åbner min kamera og kigger billederne af dig igennem, inden jeg ser filmen, hvor du tigger mig om at komme på dit gule risgnaskerfjæs. Jeg smiler og åbner en ny e-mail. Gutterne fra kontoret vil elske det her. I morgen bliver en sjov dag. Måske kan jeg begynde at låne dig ud? Solidaritet og alt det der.

5 kommentarer

1. Louise

   25/11/2021 kl 22:05

   Jeg håber der kommer en fortsættelse.

   1+

   Besvar kommentar
2. Fan

   10/10/2021 kl 22:44

   Wow! Den måske bedste novelle jeg nogensinde har læst her på sitet. Jeg er mega fan.

   3+

   Besvar kommentar
3. Begejstret

   06/10/2021 kl 15:52

   Den har potentiale, til noget godt. Tak 🙂

   1+

   Besvar kommentar
4. tom

   05/10/2021 kl 8:44

   Sådan en rengørings dame har de vel på det kontor

   1+

   Besvar kommentar
5. Tørklæde tøsen

   05/10/2021 kl 7:46

   Lækker og fræk novelle.. måske skulle den næste være en araber luder med tørklæde

   3+

   Besvar kommentar