Lotte sætter strap on mod den snævre tøsefisse og hugger til. Et jag af smerte driver op igennem Majas spinkle krop

Forfatter: Ole Poulsen
Læs del 1 – del 2

Prolog
I skal ikke få mig ned
Mit liv er allerede vendt på hovedet
Sindet kører i nedadgående spiral, rundt og ned
Tanker flyver fortsat, og jeg kæmper

Jeg iagttager dig, når du dig selv fortæller:
Jeg har det godt, jeg har det skønt, dette liv, guddommeligt
Ingen had, ingen skam, ingen skyld, der gælder
Du med løgne dit liv forkæler.

Selvom du tror, du kan mig ombringe
Er mit liv allerede på hovedet vendt
Jeg kører ned ad spiralen rundt i ringe
Men tanker kan flyve og gør mig sundt

Du kan ikke flygte fra min foragt
Dit hjerte, din smerte, dit drama har tabt

Jeg ser dit ansigt, og nu har jeg en vision
At befri mig selv og ødelægge dit system
Jeg har ingen helte, jeg har bare en mission
Legen er forbi, it’s game over

Jeg er ikke længere bange og her min ed
Jeg er villig til at dø for at få dig ned
Det er med magt, jeg tager dit fald
For jeg er villig til at dø for mit kald

Jeg er en trussel og din opposition
For at afslutte og smadre denne kulisse
Har jeg ingen helte, det er bare min mission
Spillet er forbi, it’s game over

Alt, hvad jeg ser, mens jeg drømmer
Er mænd, jeg gerne vil ødelægge
Der er ingen brug for, at du dig gemmer
Jeg slår til og enhver dør

Er I forberedt på kampene
Fordi jeg vil rejse mig

I får mig aldrig ned, det er mit kald
Jeg er villig til at dø for at se jeres fald
Jeg har afsagt min ed
Med magt jeg vil tage jer ned

Jeg har uden helte skabt min vision
Jeres fald bliver min mission
I mørket, tror I, jeg sover
Jeres spil er forbi, IT’S GAME OVER

DEL III
Lynet glimter for øjnene og pisken afsætter endnu en rød stribe over Majas ømme ryg, fordi hun ikke tilfredsstiller Hunden, som kattedamen siger, hun skal. Maja sparkede og slog vildt om sig, da de kom ned og ville i gang med deres misbrug, hun ramte kattedamen lige i maven med et kraftigt spark, men fem voksne mod en udhungret teenager på 14 er en ulige kamp, og selv om Maja frydede sig over det velafrettede spark mod en af sine plageånder, så er hun nu overmandet og i gang med en afstraffelse, ledet af kattedamen.

Gustav mærker den stram røv klemme sig sammen om pikken, som piskeslagene rammer ned over tøsens bare ryg og tegner endnu en ildrød streng på den blege hud. Tøsen har tabt sig i deres fangeskab, meget endda, hun spiser kun lidt, også selvom de har prøvet forskellige lækre ting. Storesøsteren gav op med det sammen, indfandt sig efter en månedstid. Det er snart et halvt år siden, de en eftermiddag i juni gav Maja en sprøjte og hev hende i bilen, kørte rundt med hende i en time for at smide hende i fangeskab i kælderen.

Han støder hårdt op i hullet, den afmagret krop giver efter, tårerne løber fra hendes øjne med de sorte rande. Ansigtet er forvrænget i en smertelig grimasse, og selv om Gustav har haft større forventninger til denne tøs, så har hun heller ikke skuffet ham, men det piner Mette, at tøsen endnu ikke er knækket, at der stadig er vilje og kamp tilbage i hende. At hun har selvkontrol til at nøjes med at spise præcis nok til at overleve, men frarøvet Master muligheden for at gøre hende gravid.

Sidste menstruation var i august, så en gang om ugen fik tøsen en graviditetstest og spændt ventede de på positivt resultat. Det kom ikke. Mette konkluderede, at tøsen nu er så undervægtig, at cyklussen er i dvale. Gustav mærker, at nosserne kilder og trækker sig sammen, og han fyrer pikken af i bunden af slavens røv. Mette hiver fat i Majas lange filtret hår og vrider ansigt væk fra madrassen og tvinger det rundt, så hun kan se ind i tøsens øjne. Med øjenkontakt med tøsen sender Mette en lang spytklat i hovedet på Maja, der i foragt smiler et sarkastisk smil. Et smil, der rammer Mette dybt i hjertekuglen, så hun i afmagt tæsker løs på ansigt af den forsvarsløse tøs, til Leo tager hårdt fat og sender hende op fra kælderen.

Døren smækker i. Mørket samler sig om Majas misbrugte krop. Alene i det kulsorte rum er avler styrken i hendes sind. De har alle været der, tænker Maja. Hesten, hunden, katten og ulvene. De har kneppet hende, afstraffet, grinet, hånet, kvalt og genoplivet hende. Efter en uges tid i fangeskab blev hun løsnet, så hun kun har en manchet om venstre ankel. Det blev muligt at komme på rigtigt toilet, gå i bad selv og få børstet tænder. Hver gang ulven kom i hendes fisse, gik hun i bad og skyllede sig, så hun ikke skulle blive gravid. Appetitten er lille, selv om hun er sulten konstant, og nu er menstruationen stoppet, tænker Maja med stolthed. Nu gælder det om at holde ud til en af dem dummer sig, ellers må jeg sulte ihjel.

I stuen står selskabet i stilhed og betragter hinanden. Det er Domina, der bryder stilheden. ”Vi skal nok få hende knækket”, lyder hendes spådom, og de andre nikker. Mette sender forbandelser mod kælderen og kan stadig mærke ømheden fra det overraskende hårde spark. Hendes læber knuses til et djævelsk smil, hun ved, at de vinder til sidst, hvad kan tøsen gør andet end lidt modstand. De har en papirløs pagt, der er billeder og videoer, så ingen stikker halen mellem benene, og alle tre mænd har pulet tøserne sønder og sammen, sammen med hende og Lotte. De skal nok få Fissen i nederste kælder på bedre tanker end angreb.

Den mørke fangekælder bliver badet i lys. Maja vender ansigtet ned mod madrassen, så øjnene kan vænne sig til at hurtige skift. Hun foretrækker mørket nu, mørke er uden skygger. Efter lidt tid sætter hun sig op, madbakken er skubbet ind på gulvet. Hun har undersøgt rummet på kryds og tværs. Når hun lægger sig på gulvet, kan hun med nød nå døren, men selv om hun skulle blive en meter højere, kommer hun ikke til at kunne nå dørhåndtaget, kæden i anklen er for kort. Hun hiver madbakken til sig, der er: melon, en is, jordbær, brød og en lille Nutella. Hun tager et par jordbær og dypper i Nutella’en og spiser dem smaskende. Isen skyller hun ud i toilettet sammen med brødet, og gemmer melonen til senere.

Hun kigger ned af sig selv, bryster strutter, men er svundet i størrelse, armene og benene er lodne af små strittende hår. Knoglerne er fremtrædende ved leddene. Der er ingen spejle, men i vandet i toilettet kan hun se sit blege ansigt, håret, der ugler, og det højre øje er hævet op efter Kattens mange slag. I trodsighed sætter hun sig hård på sengen og korslægger sine spinkle arme. Hendes øjne vandrer gennem rummet, som tusinde gange før. Følger loftet, væggene og gulvet. Hun vender sig om og ser i den anden retning, væk fra hygiejneområdet. Det er længe siden Tv-skærmen, har været tændt. I starten viste den TV2 News, men der var intet om en forsvundet pige, slet ingenting. Hvis hun på noget tidspunkt tabte modet, så var det ved den erkendelse, at ingen savnede hende.

Erkendelsen er vendt til styrke. Det åbenlyse ligger normalt lige for, og selv om hun stadig ikke rigtigt kan fatte det, så må det være sådan. Hun skal nok afsløre dem, om hun så skal dø i forsøget. Noget blankt ukendt fanger Majas undersøgende øjne. Helt inde ved væggen ligger noget blankt, som ikke plejer at være der. Hun rejser sig, men bliver stoppet af kæden. Med benene på madrassen kravler hun ud på gulvet til kæden bremser hende igen. Hun mangler fem centimeter i at nå det, igen og igen forsøger hun, men med samme resultat. ”Hvad er det for en lille gave, der ligger der og venter”, tænker hun for sig selv, ”og hvordan skal jeg nå dig?”

I skummende frustration rejser hun sig og tramper hårdt i gulvet på den modsatte side af sengen. ”Afsøg ukendt land”, siger en rådende stemme i hendes baghoved. Maja sætter sig på toilettet og grubler over det råd. Sengen, selvfølgelig – hun maver sig henover gulvet og ind under sengen, ukendt land. Her har hun aldrig været, og kæden tillader hende at afsøge helt hen til væggen, til fingrene fanger den blanke genstand.

En hårnål, som kattedamen må have mistet i går, tænker Maja triumferende. Med hårnålen mellem sin pege- og tommelfingre skubber hun sig tilbage under sengen. Under sengen vender hun sig om på ryggen: ”Yes!”, tænker hun, ”trælameller kan sikkert bruges til noget også”. Snavset af gråt støv sætter Maja sig i lotusstilling på sengen. Hun kigger på den tynde sorte metalhårnål, og stikker enden i nøglehullet i manchetten. Hun har set det i film, men mon det virker. Hun forsøger nogle gange, men det lykkes ikke. Hun kigger igen på hårnålen, ”du er vejen til min frihed, hvordan bruger jeg dig bedst?”. Maja løfter madrassen op og gemmer nålen væk. Lamellerne er sat fast, men to af dem vipper lidt. De sidste minutter i lyset ligger hun og kigger op mod loftet og drømmer sig væk i en lys himmel.

Morten Janssen kigger på skærmen i kontrolrummet og kigger først på fange nummer et. Hun ligger på ryggen i sengen. Han har lyst til hende. Han vender sin opmærksomhed mod skærmen med fange nummer to, hun ligger også i sengen, men på den ene side. Om kort tid kommer konen hjem, og så kan de gå der ned sammen. Maja tøsen skal have omgang inden Gustav og Leo dukker op. Der er frit slag i Majas fisse, det er lige meget, hvem der knepper den tøs gravid, hvis hun overhovedet kan blive det. Hun har trådt på ham og skrabet ham af som en hundelort. ”Det er faneme mig, der er Master, din lille møgfisse”, flyver det ud i kontrolrummet til hans egen overraskelse. Hun har måske ikke friheden, men lige præcis den her fornøjelse at se en ung tøs blive gravid med hans barn, den har hun taget fra ham, den kontrol ejer hun nu.

Hele aftenen skiftes de til at kneppe på Maja. Hullet driver af sperm, Mette sidder med knæene på de tynde overarme og holder hende fast, Lotte sutter de tre mænd op på skift og slutter selv af med den store strap on. I timer får Maja som fortjent, mens hun bider smerten i sig og opbygger sit had. Mette tør ikke længere bare at sætte sin kusse ned over munden, trods straf har Maja flere gange bidt hende så eftertrykkeligt i skamlæberne, at der gik hul og huden hævede op.

I flere dage i træk i de lyse timer sidder Maja og roder med den lille lås, der holder hende i status quo. Hver aften den eneste tid har bestået af pik og afstraffelse, alligevel er det lykkes at få øjenkontakt til hanulven flere gang. Selv om det er ham, de kalder Master, er han den, der viger øjnene først, når hun fanger hans blik. Hunden er kold og liderlig, hesten er djævlen. Kattedamen er magtsyg, og så er der hunulven, de øjne er kolde, beregnende og onde, det er her hun vil slå til først, hunulven er den vigtigste, for hun taber ikke fatningen.

I sin iver for at komme fri knækker Maja ved et uheld sit kæreste eje i dens skarpe bøjning. Hun kigger med opgivende øjne på de to halvdele. Skarpe, smalle og ujævne. Hun sætter de to stumper ned i hver sit hul på låsen og presser til, så de får et godt greb. Der lyder et mekanisk klik, hendes hjerte kravler i spænding op i halsen og hamre hårdt, så det suser for ørerne. Med hårdt pres på de to metalstykker lirker hun forsigtig låsen rundt og et ny klik. Anklen er fri.

Barnligt jubler hun sin sindssyge latter ud, som væggene svarer igen på, med hult ekko. Hun har tænkt det hele igennem flere gange. Der er andre mulighed, men planen er tænkt igennem. De to metalstumper lægger hun under madrassen igen, går hen til døren. Hun har aldrig hørt, at den bliver låst, for hun kan jo ikke nå den. I forventning trykker hun håndtaget ned og åbner døren med forsigtighed. Der er helt stille. Langsomt famler hun sig frem i en kort mørk gang og kommer frem til en trappe. Trin for trin lister hun op til endnu en dør. Den er tung, men hun får den presset op og kommer frem til kontrolrummet.

Hun undersøger kort rummet. To skærme, en stationær PC’er og en server. Den ene skærm viser et tomt rum, den anden viser et rum med en pige, der går famlende rundt. Det løber iskoldt ned ad Majas ryg, hadet vokser sig større end hun har kunne forestille sig det. Hun griber fat i næste dør mod friheden. Døren giver sig ikke. ”Her til og ikke længere”, tænker hun bittert.

”Hvordan kan der være skridt på vej op ad trappen, når jeg ikke har hørt nogen på vej ned?”, spørger Clara sig selv. I mørket, i det ellers så kendte rum, kender hun alle lyde. Der er tit trin på trappen, som ikke kommer ind, men det starter altid med trin oppefra og ned, og ikke den anden vej rundt. Hun har den opfattelse, at hun er under jorden. Måske har jeg sovet og ikke hørt trinnene ned, den mulighed er der. Maja ligger selvtilfreds på sin madras. Selv om den sidste dør, hun nåede, ikke var låst i sin plan, så har det ikke været forgæves. Manchetten er lås fast om anklen, men kæden er løsnet. De vil ikke ane uråd.

Gustav kigger på de to skærme, der hver især filmer henover de to senge. Han har ikke set optagelserne igennem længe, selv om det er hans job, for der sker ingenting på de optagelser, det var kun sjovt i starten. Lige nu ligger Slave 1 i fosterstilling og den trodsige Slave 2 ligger selvsikker på ryggen, han kan næsten se, at hun venter på ham. Han trækker sin hundemaske over hovedet og stiger ned ad trappen. Med adrenalin pumpende i blodet lytter Maja til de fodslæbende trin, det er ikke ham, hun ønsker, ikke lige nu i hvert fald. Døren går op, og hunden kommer ind med pisken i hånden. ”Er tæven villig eller skal hun piskes på plads?”, gøer hunden ad hende.

Villigt, alt for villigt og med dampende våd og nyvasket fisse, spreder Maja sine spinkle ben ud for at byde hunden velkommen. Næsten vantro ser Gustav til, at tæven er blevet villig. Ingen spark eller slag, hun har sgu lært det, omsider, tænker han for sig selv. Maja mærker ham glide på plads i sit indre, men ellers føler hun intet. Hun nusser han kærligt i nakkehårene og stønner sødt, som hun tænker, man bør gøre. Liderligheden er over hunden, og til hans egen store overraskelse spermer han hurtigt op i tævens villige fisse. Han retter sit tøj på plads og går op i køkkenet, og venter spændt på hr. og fru Janssen kommer hjem.

Gustav fortæller om sin oplevelse og konkluderer, at hun har fundet ud af, at det ikke kan svare sig. Masters øjne glimter og Lottes lyser af selvtilfredshed. ”Jamen, så få fat i Mette og Leo, så går jeg lige ned og ser, om hun er villig til 25 cm”, griner Lotte dem i møde. Gustav kører hjem for at sende Mette til kælderen og Ida ikke skal være alene.

I stram sort latexdragt og sit sorte ulvehoved går hun ned til sit offer med sin store strap on svingende foran sig. Maja kan næsten ikke lade være med at smile ved synet af ulvekvinden. Domina smækker tæven en lussing, ”du er nok sød og venlig i dag?”, hvisker hun faretruende, ”hunde kan lide kæl og klap, ulve kan bedre lide rå jagt”. Optaget af sin monolog og sit indre rovdyrs sult efter at sætte et angreb ind, forstår hun ikke, at ulve opfostre ulve, og den svageste bliver udstødt eller dræbt.

Lotte sætter strap on mod den snævre tøsefisse og hugger til. Et jag af smerte driver op igennem Majas spinkle krop, hun er tæt på at miste koncentrationen om sit mod og sin mission. Hunulven angriber igen sit offer med et dybt hug, læner sig frem for at foregive til dræbende halsbid. For Lotte er det en leg, men for Maja er det dødsens alvor. Hun har de sidste timer talt ribben på sig selv, mærket efter hvor hjerteslagene er hårdest. I et hug med dyrisk kraft og indestængt had sender Maja den store stjerneskruetrækker gennem hjertet på hunulven. Maja forventede blod og skrig, men hunulven blev pillet ud af flokken uden at opfatte sit endelige og lægger sig med insisterende tyngde over Majas spinkle krop.

I panik får Maja sparket hunulven af sig og skubber den ned på gulvet. Hun rykker masken over hovedet på hunulven, og med iskoldt hjerte sparker hun sin døde mor ind under sengen. En rus lægger sig over Maja, sanserne er skærpet, tiden snegler sig, døren går endelig op og Mette træder ind i det tomme rum. Desorienteret kigger Mette rundt i rummet for at finde slaven, der tydeligt lå og ventede på sengen, da hun for lidt siden slog øjnene over skærmen i kontrolrummet. ”Hvor er den lille møgfisse”, tænker hun irriteret. Hugget kommer bagfra, ikke så præcist som sidst, men præcist nok. Skruetrækkeren forsvinder ind i ryggen og glider i bund til skæftet, Katten hvæser et ordløst skrig, og i en ulvs dræberinstinkt drejer Maja skruetrækkeren rundt, hiver aorta over med spidsen, og få sekunders skrig bliver til dødskramper midt på gulvet, inden Katten falder om.

Det her kan hun ikke skjule. Katten er for tung. Maja lister ud af sin fængselscelle og tager opstilling i hulrummet med døren ind til den anden pige. Hun oplever igen, at sanserne spiller tiden et puds. Alt bliver opfattet i dobbelt fart, og tiden føles som at løbe i en drøm.

”Hvad laver de mon dernede?”, undrer Morten sig og rejser sig for at gå ned til kontrolrummet. En skikkelse ligger på gulvet bag sengen, men Maja og Lotte er væk. ”For Helvede da også!”, udbryder han og vrider lyskontakten på kontroltavlen over på manuelt. Han flår den tunge kælderdør op, tager to trin ad gangen og uden at tjekke skyggerne, suser han forbi sin egen ulveyngel, der er i blodrus og er bevæbnet med en lang blodig skruetrækker. Synet af Mettes forvrænget ansigt med stirrende vantro øjne og blod løbende ud af munden, giver Morten det første chok. En afslørende hånd af sit livs kærlighed er tumlet ud i det fri fra sengens gemmer. Ulvemasken griner hånligt imod ham. Han hjerne kværner afsted med mere eller mindre gode løsninger til et cover up, men det har altid været Lotte, der kunne trykprøve disse løsninger, inden de blev søsat.

Frarøvet sit mørke misser Maja mod lyset, men hun har stadig sin skygge, tænker hun i samme øjeblik, Hr. Ulv blæser ned ad trapper og direkte mod de to døde kvinder. På tæerne lister hun efter. ”Sådanne gisp giver en rigtig ulv ikke af at se lidt blod”, lyder en ulvestemme i Majas indre. Hun angriber, så hadet og foragten lyser ud af øjnene. Hr. Ulv snurrer rundt i samme sekund, som hans egen kød og blod angriber, våbnet var rettet mod hjertet bagfra og som en ulv på jagt efter et dådyr i spring, retter Maja sit bid mod halsen og presser spidsen af skruetrækkeren igennem strubehovedet. Hun stivner ikke ved at se Ulven uden maske, hun kendte svaret. I stedet løber hun til hjørnet af madrassen og griber sine to små metalvenner.

Synet af sin far, hvor livet langsomt, men sikkert, er ved at forlade ham, Mettes vantro øjne og moderens slappe hånd, der vil afsløre hendes gemmested, er det sidste syn Maja har af sit fangehul. Hun griber fat i døren til den anden pige. Synet er mere bizart, alt det andet har hun kunne tænke sig til, men ikke det her. En nøgen forvirret skikkelse uden det mindste tegn på egen vilje sidder paralyseret på sin seng. Huden er bleg og løs på de benet lemmer, håret er uglet og øjnene falmet. Langsomt fatter Clara, hvem det er, der står nøgen og indsmurt i blod foran sig. Hun smiler svagt, hun kan ikke tro det, et mareridt afløser et andet. Maja smiler, øjnene er levende. Hun sætter sig og lirker låsen på anklen op, selv om det kun er en 10 cm bred lædermanchet, der løsner sit stædige greb, så skyller friheden ind over Clara i ubærligt håb. Som krigere stiger de op til jordens overflade, støttende i hinandens arme, og Maja finder sin fars mobil på køkkenbordet og trykker – 112.

Morten ser det saftige grønne græs, som prikker kærligt mod de bare fødder, duften er af sommer og blomstrende jasminer lige før midsommer. Morten stirrer med tomme øjne ud igennem lystens mørke hule i selskab med ligene af to farlige kvinder, men det ser han slet ikke. Han er væk i en vågen drøm, hvor han ser det grønne græs og dufter saftspændingen. Australien, Clara – den del er gået helt som tænkt. Mette rejste i forvejen, lejede et hus via Airbnb, hun havde arbejdet som dyrelæge i Australien i sine unge år og kendte til området ved Canberra.

Lotte og han rejste efter med deres to prinsesser. Illusionen blev skabt, Mette, som en ukendt faster, samtaler med en skole, to generte piger, stor spænding fra alle, at de skulle Downunder i skole. Næste fem ugers ferie og ro i huset til Leo og Gustav, der fik lavet en kælder med to celler under den eksisterende. Alt kørte perfekt, ingen spørgsmål fra nogen. Hvorfor kunne Maja ikke bare falde ind i den rolle, hun fik tildelt. Hvilken vilje var det hun havde, når alt tilsyneladende så håbløst ud for hende. Når han så på Clara, så han kun en viljeløs slave, mens Maja stadig havde livlige let aflæselige øjne, fulde af foragt, had og med evig trussel om gengældelse, trods det hun ikke talte et ord. Morten prøver at synke blodet i munden, men opgiver og lader det i stedet løbe. ”Legen er slut Downunder”, tænker han, i de sidste tanker, ”It’s Game Over”.
Historien fortsætter under reklamen

TO MÆND SIGTET I INCESTSAG
En bizar sag om incest i Risskov.

To piger er undsluppet et fangeskab, som deres forældre
sammen med tre medskyldige har sat dem i. Den ene
pige på 16 blev holdt fanget i over to år, den anden i
seks måneder. Det vurderes, at de to gerningsmænd,
som ud over seksuelt misbrug af pigerne, har myrdet
forældrene og den ene mands kone i et internt opgør.

2 kommentarer

1. Korsak

   25/07/2020 kl 21:41

   Endelig en novelle der har dybde. Ikke lige mit håb for en afslutning, men elsker digtene der rammer en fed fortælling ind.

   Jeg se frem til mere i den her stil

   1+

   Besvar kommentar
   • Ole Poulsen

     08/08/2020 kl 6:03 - som svar på Korsak

     Tak for det, Korsak

     Beklager, at jeg først ser din besked nu, men tusind tak.

     4+

     Besvar kommentar