to sergenter blev beordret til at sprede mine ben og åbne sprækken så alle ku se jeg var en pige

Forfatter: Soldaten

Min historie er en gammel sag i dag, men jeg glemmer det aldrig.
Det er snart 40 år siden, men får den aldrig ud af tankerne.

Jeg var bare 17 år og havde meldt mig som konstabel i hæren.Dette var der vel ikke noget mærkeligt i, ud over at jeg var pige. På denne tid var det vel ikke så almindelig med piger i kampstyrken.

Jeg har altid ønsket udfordringer og lavede meget af det drenge gør, var korthåret og havde mange drenge venner. Jeg havde nok også lidt maskuline træk og blev som yngre ofte forvekslet med en dreng.” måtte sågar en gang tage mine bukser ned foran en flok drenge, for at bevise jeg var en pige.
Det hele startede med at jeg hoverede nogle af de drenge jeg kendte,som var i forsvaret,når de fortalte hvor hårdt det var, og hvordan “helvedes ugen var. Jeg var sikker på at de overdrev en del. De sagde at jeg aldrig ville klare det.

Da jeg gik ud af 10 klasse, hviste jeg ikke hvad jeg ville, og da nogle af drengene opfordrede mig til at melde mig til tjeneste, gjore jeg dette.
Først var der den almindelige test for at komme ind, og den bestod jeg enkelt.Der var en anden pige også, men hun klarede det ikke. Nu kunne jeg hovere lidt igjen; men fik svar, at denne test var ingenting imod det som ventede.

Jeg skulle være i Slagelse på Antvorskov kaserne og den var næsten ny. Der var ikke hegn omkring som jeg havde forventet. det var fire mands stuer men vi var bare to piger som delte rom sammen.

Det hele var meget spændende til at begynde med, men vi to piger fik mange kommentare, nogle lidt stygge, men det vendte man sig til.

Som ugerne gik blev det fysisk hårdere,og en dag måtte min romkammerat kaste håndklædet ind og gi sig. Nu følte jeg mig lidt alene, i en barak sammen med kun drenge; men jeg ville ikke gi mig uanset hvad som hente; det havde jeg besluttet mig for.

Der var andre piger på kasernen, men de havde været der meget længere end mig, og en del af dem var” resoffere”, altså reserve officerer, så dem havde man ingen omgang med. Det gjore det heller ikke bedre at jeg stadig lignede på en dreng, specielt i uniform. Drengene i barakken spurte ofte hvorfor jeg havde ene rom, når de skulle dele på fire. jeg svarede at det var fordi jeg var en pige, jeg hviste godt de gjore grin med mig, så jeg svarede det samme hver gang, men var lidt træt af det, da jeg hviste de hentydede til mit udseene. Jeg havde stadig ikke så langt hår, og jeg skulle ansøge om at lade det vokse, fik jeg at vide.

En morgen til stuegang sagde en sergent til mig at det var på tide at blive klippet, for drenge skulle ikke have for langt hår. selvfølgelig lo alle af mig, og jeg blev virkelig gal og skreg at jeg var en pige og at det hviste de godt, og at jeg var træt af denne mobning.

Sergenten svarede med en kraftig og direkte stemme; Så må du fandenme bevise det!

Jeg henviste til navnet på jakken hvor der stod A Johansen, og jeg hedder Anne. Nu var en anden sergent kommet til og mente at A måske stod for Arne eller Allan. Alle lo højt over min totale ydmygelse. Jeg spurte om jeg kunne hente mit sygesikrings bevis for at bevise det; og det var ok. Jeg gjore honør, og gik ind på værelsed for at finde det. Alle stod stille i gangen og ventede. Jeg kom ud igjen med et stort smil og viste kortet til sergenterne, som med en gang lo og sagde at det kunne da ikke være mit, da det jo tilhørte en som hed Anne, og uden billede kunne det ikke bruges, men at der fantes andre metoder for at bevise sit køn.

Alle i gangen små lo og hyggede sig over min magtesløshed. I dette øjeblik blev jeg så fortvivlet og sagde; hr. sergent! vil det sige at jeg skal smide tøjet før du er tilfreds.Sergenten svarede! her er vi ikke dus, det hedder de og hr. sergent; men det var jo en mulighed svarede han. Det kommer fandeme aldrig på tale, og I får mig heller aldrig til at give op, sagde jeg, og så længe jeg adlyder ordre kan i ikke smide mig ud.Helt korrekt sagde den ene sergent” så længe du adlyder ordre”, smider vi dig ikke ud; men første gang du ikke adlyder får du en advarsel og en straf og næste gang er det ud, eller en strengere straf.

Stuegangen blev afsluttet, og vi fik ordre om at stille feltmessig korrekt inden 10 min, og var der nogle som ikke var klar ville det gå ud over resten.10 min var ikke meget, eftersom vi ikke havde gjort det så mange gange før, men der blev knoglet på. Da jeg skulle knappe den sidste bukseknap i kampbukserne,faldt den af og forsvandt ud på gangen, hvor der stod en sergent. jeg sprang ud i gangen og sagde; hr sergent min øøøø Jeg håbede han ikke havde set det så jeg sagde bare! der var ingenting hr. sergent , han lo da jeg skyndte mig videre.

10 min senere trådte vi an i en lang rekke for kontrol. Jeg var ikke så nervøs for den bukseknap, da jakken dækkede over.

Udenfor blev vi komandert rør og stod nu med hænderne på ryggen og let spredte ben.

De to sergenter havde fået selskab af delingsføren som var løjtnant. Dette var et plus, da der nok ikke blev så meget pjat når han var der. Sergenterne gik op og ned rekken og kikkede på os fra top til tå.Pludselig gik de over til løjtnanten og snakkede og så på os. De vendte tilbage og sagde.er der nogle som ved de har fejl på deres udrustning, så sig det nu, da bliver straffen mindre end hvis vi finder ud af det siden.

Det skulle ikke være min skyld at alle fik ekstra løb eller hvad det nu var som ville ske hvis jeg sagde noget, så jeg var tavs. Pludselig skreg den ene sergent! knap op jeres jakker og stå rør igjen. Dette havde jeg ikke regnet med, men heldigvis havde jeg bælte på da jeg ellers ikke kunne holde bukserne oppe, efter at jeg havde slanket mig, og bæltet måtte da dække hvor knappen skulle være. jeg knappede jakken op og stillede mig i rør igjen.

Jeg kikkede ned for at se om der var noget galt og til min store forskrekkelse så jeg at det ene hjørne hvor knappen skulle sidde stak lidt op over bæltet. Jeg prøvede at rette det lidt med den hånd der var væk fra sergenten, men løjtnanten så det og skreg! der blev sagt rør og så er det bare at stå rør; hvad laver du!. Nu var hele kontrollen rettet mod mig, da jeg nu havde to sergenter og en løjtnant stående foran mig. En af de menige mumlede at hvis det var min skyld de fik ekstra trening skulle de nok finde en passende straf.

Jeg blev igen spurt hvad jeg gjore med den ene hånd foran, og jeg svarede hurtigt at det kløede, og det var det. Her skal ingen klø sig uden at spørge om tilladelse. Hvor kløede det! skreg den ene; jeg hviste ikke hvor meget de havde set, så jeg svarede navlen hr. sergent. Navlen, ha, sidder den så langt nede; det var vel nærmere pikken, eller er det kussen! og alle brød ud i en voldsom latter. Det var navlen hr. Nu stirede de alle tre mod skridtet, og det var ganske ubehageligt. Er du sikker på det kløede i navlen og at det ikke var en uniform forsømmelse du prøvede at skjule spurte løjtnanten. Nej svarede jeg, helt sikkert! Løjtnanten udbrød! vil de være så venlig at løsne dit bælte og tage det ud af bukserne. Nu blev jeg nervøs. Jeg viste de ville opdage den manglende knap, og endnu verre var at jeg dårligt kunne holde bukserne oppe. Det er ikke nødvendigt svarede jeg, jeg mangler en knap og det indrømmer jeg nu så vi kan få det overstået. Over stået svarede han hårdt, hvad mener de med det, og jeg svarede at jeg vel måtte tage min straf for det. Løjtnanten svarede at det var alle der blev straffet; ikke kun mig.

Løjtnanten skreg at alle skulle stille sig på to geleder, og bevæge sig til øvelses området, i den fjerneste ende der var vanskelig tilgængelig og hvor normal afstraffelse fandt sted da ingen andre kunne se eller høre noget som helst, og der var flere kanaler og huller med vand i.Vejret vat heldigvis fint og varmt.

Mens vi gik der ud af kunne jeg høre mumlen og snakken om at dette var min skyld og at jeg ville blive straffet for det.

Langt om længe var vi i området og blev komanderet hold. Alle blev bedt om at sætte sig i en halvcirkel rundt en lille forhøjning på et par meter, hvor de tre befalingsmænd indtog en plads. Dem der skulle ryge fik lov til dette; underligt! dette var da ingen straf.

Løjtnanten begyndte; I ved alle hvorfor I er her;ikke! En soldat har indrømmet at mangle en knap i bukserne. Dette kan være en farlig fejl da soldaten måske ikke kan holde bukserne oppe under løb og lign. og da ikke kan kæmpe. Jeg fik nu ordre om at komme frem og stille mig på toppen af den lille høj mellem de tre, som gik tilside. Ordren kom; stå rør, og jeg gjore så.Fjern dit bælte fra bukserne nu, var ordren; en del af de andre små lo.Stå rør igjen; Jeg kikkede ned og så tydeligt at bukserne var lidt åbne, og jeg mærkede også at de sank lidt ned over røven. Hvad er det skreg den ene og tog sin teleskop pejepind, og prikkede mig hvor bukserne var åbne. Manglende knap hr.sergent.

Jeg blev nu spurt om hvordan jeg skulle klare øvelsen med manglende knap. Ikke noget problem hr.sergent.Sergenten skreg! vi får se! og komanderede mig til at hoppe på stedet med henderne på ryggen. Jeg hoppede forsiktigt og mærkede at bukserne begyndte at skride ned og tog fat i dem bag på. Stoooop skreg sergenten. Hænderne over hoved og hop videre; jammen… ikke noget jammen, hop. Jeg hoppede og langsomt men sikkert gled bukserne ned til vild jubel for alle; men jeg havde militærets de lange underhylere på da det var en del af udrustningen troede jeg. Til slut var bukserne helt nede og løjtnanten skreg! Hvordan vil du løbe sådan; det er umuligt, få dem af. Jeg turde ikke andet end at adlyde og tog støvler og bukser af, og fik ordre om at tage støvlerne på igjen. Der stod jeg nu i lange hvide underbukser og ellers militært tøj.

Nu blev jeg spurt om jeg ville tage straffen alene, eller om alle skulle blive gale på mig fordi de også måtte. Jeg turde ikke andet end at tage straffen selv.

Nu blev delingen beordret op at stå og de skulle følge med rundt mens jeg måtte løbe, svømme osv.

I starten var det løb og push ups og den slags og jeg blev meget træt da det var meget varmt. Alle fik ordre om at tage deres jakke og hjelm af, også jeg, men ikke hjelmen. Det var godt at få jakken af men det føltes lidt underligt at springe rundt i den mondering.

Jeg blev nu beordret ud i et sumphul fult af mudder. Jeg fik ordre om at løbe, noget der var umuligt og jeg faldt til stor latter for alle. Jeg skulle nu kravle og lave push ups og mave mig rundt, så jeg var en stor mudder klump og næsten ikke kunne bevæge mig.

jeg fik nu ordre om at komme op, noget der var vanskeligt; men op kom jeg. Jegblev stillet til skue og de hoverede mig og spurte mig om jeg ga op; men nej var svaret.

Den ene sergent skreg! ligner det der på en pige, og alle var enige i at det var umuligt at se. Jeg blev spurt; er de pige eller dreng,og jeg svarede pige. Har de pik eller fisse! Det ville jeg helst ikke svare på, men blev spurt igjen, og da måtte jeg svare, fisse og alle skrald lo. Sergenterne beordret mig til at gå til et vandhul i nærheden med mere rent vand og skylde mudret af så de bedre kunne lave en vurdering om mit køn.

Jeg blev kastet i vandhullet og måtte svømme rundt en stund og blev så beordret op igjen. Nu hang tøjet visse steder klistret til kroppen og andre steder som en sæk til stor morskab. Jeg havde ikke ret store bryster så i det tøj var de stort set ikke at se.Jeg fik ordre om at tage mine støvler og sokker af for det kunne jo være at jeg havde neglelak på tåneglene, for det havde da alle piger mente befalingsmændene. Jeg tog støvler og sokker af, men der var ikke neglelak på, så de mente at jeg nok var en dreng alligevel. De konstaterede også at jeg ingen bryster havde, og de spurte alle i delingen hvad de mente, og vi var enige; jeg var en dreng. Jeg blev spurt en sidste gang hvad jeg var, og hvis jeg løj var det ud.

Jeg sagde igen at jeg var en pige selv om det måske ikke så sådan ud i dette tøj; men jeg er en pige skreg jeg.

Løjtnanten sagde til mig at hvis jeg nægtede en ordre kunne de smide mig ud efter en advarsel. og jeg nikkede. Ordren kom Tag din trøje og under trøje af eller rejs hjem.

Jeg ville ikke gi mig så jeg tog først trøjen af og så undertrøjen. jeg var fuld af mudder under så det var faktisk vanskelig at se noget med mine små bryster; men noget kunne de vel se, alt at dømme efter deres ansigtsudtryk.Er dette en dreng, skreg offiseren og de alle jublede! helt sikkert, der er jo ingen patter.

Tag dine lange underbukser af, og nu lo mine med soldater.

Jeg tog dem af og stod nu bare i små trusser men møj beskidt med en masse ler og mudder på mig.Lille pik tror jeg sagde den ene sergent; da der jo ikke var noget der bulede i trusserne, så de var nok overbevist; men det holdt ikke. Tag dine trusser af så vi er sikre. Jeg måtte jo bare tage dem af da jeg ellers kunne ryge ud; men jeg tøvede, så jeg fik en advarsel, og han skreg få de trusser af nu. Da jeg tog dem af blev der en helt speciel tone og alle kom med komentare, som jeg er sku ikke hel sikker og den er så beskidt at vi ikke kan vide det.

Alle blev ordret frem og jeg blev bedt om at lægge mig ned på ryggen, de to sergenter blev beordret til at sprede mine ben og åbne sprækken så alle ku blive enige om at jeg var en pige.De krængede den helt ud og kom med flere komentare

Jeg lå sådan længe da nogle ville se en ekstra gang eller tre. Så blev jeg beordret i vandet igjen for at blive mere ren, og da jeg nu kom op ville nogen have at jeg skulle lægge mig ned igjen,for nu kunne de bedre se om de havde taget fejl. Jeg blev lagt på min kampjakke og mine ben blev spredt voldsomt og alle ville se mere og nogle spurte enda om de ikke skulle kneppe mig; men det blev afvist af befalingsmændene; men de kunne alle få lov til at stikke en finger op i min vagina og det gjore de en efter en. Nu var det slut og jeg blev beordret til at tage det tøj på som var rent, og fik at vide at hvis jeg sagde noget til nogen ville de ikke tro mig og jeg ville ryge ud.

Jeg sagde ingen ting ; men det var ikke sidste gang at jeg blev udsat for lignende i mine tre år som soldat, men jeg gav ikke op

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. En bedstefar

   07/02/2016 kl 3:31

   Jeg mindedes mine 7 år i Livgarden, hvor vi også for ca. 40 år siden fik “kvindeligt selskab” i MILREG IV, der bl.a. havde til huse på Kastellet.
   Der skete også ting og sager, især på nattevagterne!

   5+

   Besvar kommentar
2. Mikael

   06/02/2016 kl 7:16

   Pisse fedt. Jeg vil gerne hører hvad der skete senere som soldat.

   4+

   Besvar kommentar