gratis dating sexdating

De lukkede Protokoller del 1

ungerne kendte udemærket de forskellige nattevagters lyster og tilbøjeligheder. Og det var ikke småting, de blev udsat for…

Forfatter: Rupert

En samling af begivenheder som de udspillede sig på et børnehjem et sted i Danmark i starten af 1960’erne.

De enkelte begivenheder er ikke nødvendigvis fremstillet i kronologisk rækkefølge, ligesom navne og enkelte personskildringer heller ikke vil være identiske med de virkelige.
Men de er, så vidt det har været muligt, fortalt ud fra børnenes synsvinkel.

Samtlige begivenheder i denne novelle omhandler personer under den seksuelle lavalder i mange forskellige seksuelle fremstillinger.

Rupert.

*****

Indledning.

For lettere at kunne navigere rundt i omgivelserne og mellem de forskellige begivenheder, har jeg valgt at starte med en indledning, som beskriver det miljø, som de udspiller sig under, samt om de regler og forhold der er gældende på stedet, og som de voksne og især børnene lever under.

Det står naturligvis læseren frit for at springe den over.
De enkelte begivenheder kan udmærket læses uden.
Og man kan jo altid vende tilbage, eller bruge den som opslagsværk.

*****

Børnehjemmet var beliggende i et stort åbent terræn, som var indhegnet af høje træer hele vejen rundt, men med et ståltrådshegn og en låge ud til vejen.

Hovedbygningen.
Der var en stor hvid hovedbygning med kælder, stue og førstesal.

På førstesalen boede forstanderen med sin kone og sine børn.
To drenge på ni og tolv år, som på ingen måde måtte lege eller beskæftige sig med de andre ”anbragte unger” på børnehjemmet.
De havde en helt anden og højere status end ungerne havde, og de havde også deres egen helt private legeplads omme i baghaven.

Hovedbygningens stueetage var indrettet med kontorer, klasseværelser og en stor fælles spisesal, hvor alle spiste samtidigt – på meget faste spisetider.

Skolen.
Ungerne på hjemmet var i alderen fra seks til tolv år, og både drenge og piger.
Der var kun tre skoleklasser bestående af:
– de små på seks og syv år
– de mellemste på otte og ni år
– de store på ti, elleve og tolv år.
Forstanderens egne børn gik på en almindelig skole nede i byen.

Skoletiden var fra klokken otte morgen – til klokken tre eftermiddag.
Om lørdagen dog kun til klokken elleve formiddag.
Der var, foruden middagspausen klokken tolv, to små pauser om formiddagen og en lidt længere om eftermiddagen.

De ansatte på børnehjemmet forestod selv undervisningen.

Spisesalen.
I spisesalen var der fire rækker af borde med stole på begge sider til ungerne.
Oppe langs endevæggen var der et højere bord, hvor forstanderen sammen med sin kone og sine børn, flankeret af “de voksne” kunne sidde og holde øje med alle ungerne, at de sad pænt på den rigtige måde, spiste uden at spilde, og at de ikke sagde en lyd, mens de gjorde det.
At de selv sad deroppe og sludrede under spisningen, og at forstanderens egne børn selv sad og fniste en gang imellem, var en helt anden sag.

Før hvert måltid, som var fastlagte:
– morgenmad klokken syv
– middagsmad klokken tolv
– aftensmad klokken seks
og inden man satte sig til bords, stod man pænt bag sin stol og sang fællessang.
Og man satte sig først, når der blev sagt værsågod.
Vel at mærke uden at skramle med stolen hen over gulvet.

Efter måltidet rejste man sig først, når forstanderen gav tilladelse til det, og igen uden at skramle med stolen.
Man løftede den pænt på plads, blev stille stående bag den, og i fælleskor råbte man “tak for mad”

Foruden de tre hovedmåltider blev der, klokken tre om eftermiddagen, serveret frugt og saftevand. Men tit og ofte var frugten byttet ud med en simpel gulerod.

I hovedbygningens kælderetage var der, foruden et lager og et tøjdepot, køkkenet og vaskerummet samt to mindre legerum, hvor ungerne i pauserne mellem klassetimerne kunne boltre sig lidt på egen hånd.
Men kun i hverdagene.
I weekenden, hvis vejret ikke var til udendørsaktiviteter, var de henvist til deres værelser eller legerummet ovre i beboelsesbygningen, som også blev kaldt barakken.

Ud fra hovedbygningen, og på hver side af en stor grusbelagt gårdsplads, lå der to lange røde træbygninger.

Sløjd, Håndarbejde og Havearbejde.
Den ene af træbygningerne indeholdt forskellige små værksteder som – sløjdrum til drengene og systue til pigerne – samt rum til haveredskaber og maskiner.
Både drenge og piger kunne, midt i skoletiden, få til opgave at skulle hjælpe havemanden med vedligehold eller oprydning udendørs.
Det blev betegnet som et led i undervisningen, men reelt var det ulønnet slavearbejde.

Beboelsen.
Den anden træbygning ”barakken” var beboelse til ungerne, og var indrettet med en drengeafdeling og en pigeafdeling, og i midten af bygningen et stort baderum med brusere og toiletter samt et legerum, som oprindeligt hed ”puderummet” men som ungerne internt kaldte ”tuderummet” og som vil blive omtalt i ”De lukkede Protokoller del 2.
Desuden var der i bygningen et kontor, hvor nattevagten med sit skarpe øje kunne holde ungerne under opsyn om natten, og eventuelt kunne lægge sig og hvile.

Der var en lang gang ned gennem hele bygningen, med vagtkontoret og hoveddøren i den ene ende, og en sikret nødudgang i den anden ende.

Om aftenen og om natten var lyset ude på gangen almindeligvis slukket.
Men en kontakt ved alle dørene til værelserne, tændte automatisk lyset ude på gangen, hvis en af dem blev åbnet, og aktiverede samtidig en lille brummende lyd inde på vagtkontoret.
Det blev kaldt ”det skarpe øje” og skulle vække nattevagterne, hvis de lå og hvilede sig.

Værelserne.
De tre drengeværelser var placeret i den ene ende af bygningen, helt oppe ved vagtkontoret.
På hvert af dem var der plads til otte unger fordelt på fire dobbelte køjesenge.
Der var et lille bord foran det sikrede vindue – men kun to stole, og der var hverken skabe eller hylder, hvor ungerne kunne opbevare sine private egendele.
For dem havde de alligevel ikke nogen af.
Det eneste det var tilladt at eje på hjemmet, var et sovedyr.

Pigeværelserne i den anden ende af bygningen, nede ved den sikrede dør, var indrettet på samme måde som drengeværelserne.

Baderum og Sundhedskontrol.
Mellem de to afdelinger lå, foruden puderummet, et stort baderum med brusere og toiletter, som paradoksalt nok var fælles for både drengene og pigerne.

At ungerne var inddelt i henholdsvis drenge og piger på værelserne, harmonerede ikke med at de skulle benytte de samme toiletter, som alle var placeret på en lang række ved siden af hinanden, og at de om lørdagen, når de fik deres eneste ugentlige bad, skulle stå helt nøgne ved siden af hinanden under den samme bruser, og vaske sig overalt på kroppen indbefattet sine kønsdele.

Men når de badede var de jo naturligvis også under konstant opsyn af en voksen, som holdt skarpt øje med, at de vaskede sig grundigt.
For det obligatoriske lørdagsbad blev efterfulgt af et sundhedstjek af en læge eller en sygeplejerske henne ved vagtkontoret.

Efterhånden som de var færdige med at bade og havde tørret sig, skyndte de sig hen bagerst i køen ved vagtkontoret, og ventede på at det blev deres tur.
Men heller ikke her blev der taget hensyn til ungernes eventuelle blufærdighed eller generthed over at skulle vise sig nøgen.
For på hjemmet var alle ungerne jo alligevel pr. definition kønsløse skabninger.

Når det så blev tur, stillede man sig hen foran lægen, og blev undersøgt bogstavelig talt overalt på kroppen.
Hovedbunden blev efterset for lus, hals og svælg, arme og ben, hænder og fødder, syn og hørelse, og slutteligt kønsorganerne.

Drengene blev befølt på lem og testikler og oppe i deres endetarmsåbning.
Pigerne blev ligeledes befølt i endetarmsåbningen, og deres jomfruelige tilstand blev nøje efterkontrolleret.
Der blev ført protokol over, hvem af pigerne, der stadig havde deres jomfruhinde intakt, og hvem der ikke havde.

Og mens alt dette foregik, stod de andre unger og kikkede på, sammen med flere af de nysgerrige voksne, som da også gerne ville have et lille kik med, når disse meget kønsløse, men også meget nøgne unger var tvunget til at stå og blotte sig fuldstændig åbent.

*

Sovetider.
Klokken otte om aftenen skulle alle ungerne ligge i deres senge, og klokken halv ni blev lyset på værelserne slukket, og der skulle være ro.
Og det gjaldt alle ugens dage, og alle unger uanset alder.

*

Legepladsen.
Udenfor træbygningerne var der en stor legeplads med gynger, vipper, sandkasse og klatrestativ, som ungerne, når vejret var til det, kunne benytte.
Men legepladsen var i en sørgelig stand, så det var sjældent den blev brugt.

*****

Nattevagten.

Der var seks forskellige nattevagter på børnehjemmet.
Enkelte af dem havde tillige også formiddags- eller eftermiddagsvagter.
De fleste af dem var kvinder – der var kun en enkelt mandlig – og de var allesammen meget forskellige i både alder, udseende og opfattelse af, hvordan ungerne skulle behandles.

Et havde de dog allesammen til fælles, og det var, at de godt kunne lide børn.
De havde bare en lidt speciel måde at vise det på.
For selvom ungerne til dagligt blev betragtet som kønsløse skabninger, blev de det bestemt ikke om aftenen og om natten, når nattevagterne havde dem på egen hånd.

Ungerne selv havde ikke så mange muligheder for at sige fra.
Faktisk ingen.
Dels var de bange for de repressalier, det kunne medføre, hvis de sladrede om forholdene, og dels var der alligevel ingen, som ville tro på dem, hvis de endelig gjorde det.
Så alt hvad der skete om natten, var aldrig var sket.

Men ungerne selv vidste godt, hvad der foregik.
For indbyrdes var det ikke nogen hemmelighed.
De skammede sig heller ikke over at sige det til hinanden, for de havde alle sammen været, eller ville komme, ud for nøjagtig det samme på et eller andet tidspunkt, mens de var på hjemmet.
Og det, at de var fortrolige over for hinanden, og på den måde støttede hinanden, gav dem også styrke til at ignorere det, og styrke til at komme videre i dagligdagen.

Det var netop derfor ungerne – naturligvis uden de voksnes viden – havde omdøbt puderummet til tuderummet, for det var her, de havde mulighed for at tude ud ved hinandens skulder.

Ungerne vidste også på hvilke dage af ugen, de selv var i farezonen for at blive udnyttet, for ungerne kendte udemærket de forskellige nattevagters lyster og tilbøjeligheder.
Og det var ikke småting, de blev udsat for.

Men en ting behøvede de jomfruelige piger dog ikke at frygte for, uanset hvem der havde vagt, og det var at få stukket noget op i deres skede.
For det ville straks blive opdaget ved de ugentlige lægeundersøgelser.
Det så straks lidt værre ud for de piger, som ved ankomsten allerede havde mistet sin mødom.

Mandag.
Fru Thomsen.
Hun var otteogfyrre år og kunne lide både drenge og piger i alle aldre, og nogle gange havde hun endda flere unger med ind på kontoret på en gang, hvor de skulle tilfredsstille både hende og hinanden.
Så på hendes vagter var alle ungerne i farezonen.

Tirsdag.
Om tirsdagen kunne pigerne og de små drenge så slappe helt af, for da var det fru Lauerberg, som havde vagt.
Hun var en stor tyk dame på tooghalvtreds år, og hun var kun interesseret i de helt store drenge, som kunne få rigtig udløsning og levere en ordentlig ladning.
Men hun ville så til gengæld tilfredsstilles i alle sine huller med både pik og tunge, og gerne samtidigt.
Så ind imellem havde hun flere drenge med sig ind på kontoret på en gang.

Onsdag.
Fru Søndergaard var en ældre dame på nioghalvtreds år, og kunne lide både drenge og piger uanset deres alder.
Men hun skilte sig lidt ud fra de andre nattevagter ved, at det altid foregik ude i baderummet.
Og det var helt tilfældigt, hvem der blev hendes offer.
Eller ofre, for det kunne godt blive flere eller mange af gangen.

Hun sad eller lå inde på kontoret og holdt øje med ”det skarpe øje” som straks ville give lyd fra sig, hvis en af dørene ude på gangen blev åbnet.
Når så en pige eller en dreng skulle på toilettet, skyndte hun sig derud, og stoppede dem, inden de nåede at begynde.
For hvis de kun skulle tisse, skulle de gøre det i hendes mund.
Og når hun havde drukket det, og slikket dem helt rene, blev de belønnet med et bolsje.

Hun forlangte ikke, at ungerne også skulle gøre noget ved hende.
Men de kunne godt risikere, med mindre de ligefrem havde haft afføring, at hun også ville slikke dem i numsen.
Men det var dog til at leve med.
Så bevidstheden om, at de fik et bolsje, hvis bare de gik ud og tissede, resulterede i, at rigtig mange unger skulle på toilettet på hendes vagter.
Og onsdagen blev hurtigt blandt ungerne døbt ”store tissedag”

Torsdag.
Om torsdagen kunne alle drengene slappe helt af, for da var det fru Iversen på enogtredive, der havde vagten, og hun var lesbisk.
Hun valgte en enkelt pige ud, som hun tog med ind på kontoret.

Pigen skulle lægge sig sammen med hende helt nøgen på divaneseren derinde, og hun skulle kysse og slikke hende på brysterne og i alle hendes huller.
Hun havde også flere dildoer derinde, som de skulle lege med – pigen selvfølgelig kun i numsen hvis hun var jomfru – mens de slikkede hinanden.

Fru Iversen var meget krævende over for de piger hun valgte.
Ikke med hensyn til deres alder, for hun elskede lige gerne med en lille pige på seks år, som med en på tolv.
Men hun forlangte, at de skulle ligge inde hos hende det meste af natten.
Og de kunne godt risikere at blive vækket flere gange, når hun fik lyst til at elske igen.

Men pigerne kunne alligevel godt lide hende.
For selvom hun skulle tilfredsstilles flere gange i løbet af natten, var hun altid sød og kærlig over for dem.
Hun kyssede og krammede dem og kildede dem på ryggen, når de havde givet hinanden orgasme.
Så pigerne var egentlig ret tryg ved hende.

Fredag.
Hr. Mortensen var en gammel mand på enoghalvfjers år.
Han kunne kun lide piger.
Og kun de helt små på seks år.
Når de fyldte syv, var de blevet for gamle, mente han.
Egentlig ville han gerne have dem endnu yngre, men sådan nogle små nogen boede der jo ikke på hjemmet.
Så han måtte nøjes med de seksårige.

Han havde to yndlinge blandt de små piger.
Lise og Kirsten.
De havde nogle yndige små pigefisser som han elskede at slikke i.
Han havde prøvet at slikke mange af de andre små piger, men der var ingen, der kunne måle sig med Lise og Kirsten.
De andre smagte ikke rigtig af noget.

Og især Lise, var rigtig dejlig.
På de syv dage der gik fra det sidste ugentlige bad, nåede hun at udvikle et fint lag af sekreter inde i sin fisse, som smagte helt vidunderligt.
Det var det hr. Mortensen godt kunne lide.
Og det var netop derfor, han ville have vagten om fredag, den sidste nat før ungerne kom i bad.

Selvfølgelig kunne han da også godt tænke sig at stikke sin pik ind i sådan en lille fisse.
Men det turde han dog ikke.
Alle de små piger havde desværre stadig deres jomfruhinde i behold.
Og da han var den eneste mandlige nattevagt, ville den efterfølgende lægeundersøgelse sikkert røbe ham med det samme.
Men han var også godt tilfreds med bare at slikke hende.
Og efterfølgende suttede hun jo altid på hans pik og gav ham udløsning, og tjente på den måde lidt lommepenge.

Lørdag og søndag.
I weekenden var det frøken Bodil der havde vagt.
Hendes rigtige navn var Bodil Mortensen, og hun var treogtyve år.
Men hun ville helst ikke betragtes som værende i familie med hr. Mortensen, for hun brød sig aldeles ikke om ham.
Derfor havde hun givet ungerne lov til at kalde hende frøken Bodil.

Hun var den eneste af nattevagterne, der ikke havde noget seksuelt forhold til nogen af ungerne.
Så på det punkt kunne de allesammen slappe helt af, og det elskede de hende for.
Tværtimod gav hun dem kærlighed og ømhed, som de ikke kunne få fra nogen anden voksen.
Hun var som en erstatningsmor for alle ungerne, og det på trods af hendes forholdsvis unge alder.

Hun gav sig også tid til at lege med dem og spille kort spil med dem.
Og selvom der var en helt fastlagt tid for, hvornår de skulle i seng, gav hun dem ofte lov til at være meget længere oppe.

Naturligvis kunne ikke bare gøre det uden risiko for, at det ville blive opdaget.
Men hun gjorde det de aftener, hvor hun vidste, at forstanderen og hans kone ikke var hjemme, eller de selv gik tidligt i seng.

Og på de aftener havde ungerne meget mere tid til sig selv inde i puderummet.

1. Begivenhed.
Ny i flokken.

Ole var en dreng på ti år.
Lille og spinkel med lyst hår og med meget strittende ører.
Han havde en forfærdelig masse fregner på sine kinderne og hen over sin stadig lille og barnlige opstoppernæse.
Men bortset fra det var han ikke meget anderledes end de fleste andre drenge på hans alder, og han havde helt de samme interesser.

Han var ferm med sine hænder og dygtig i skolen.
Måske endda dygtigere end gennemsnittet.
Men han var også meget nysgerrig og ligefrem af natur.
En egenskab som mange gange, ganske utilsigtet, havde bragt ham på kollisionskurs med skolelærerne, når han indimellem spurgte ind til noget, som af læreren blev opfattet som et dumt spørgsmål.
Og sådan noget bliver lynhurtigt opfattet af de andre børn i klassen.

Så foruden de andre øgenavne som Ole-Bole, Flyveøre, Frejne-Frans og Lugte-Tud måtte han også lide under navnet Spørge-Jørgen.
Det resulterede naturligvis i, at Ole aldrig mere rakte fingeren op, når læreren spurgte om noget, og han blev dermed også opfattet som lidt tilbagestående.

Han blev til et problembarn, som var udenfor almindelig rækkevidde.
Og da hans forældre heller ikke havde overskud til ham, matte de sociale myndigheder som sidste instans tage over.

*

Med en repræsentant fra børneværnet ved sin side, blev Ole på bagsædet af en politibil kørt til et børnehjem, hvor man snart skulle få sat skik på ham.

Efter en meget lang køretur, hvor det undervejs var blevet aften, blev han overladt til forstanderen på børnehjemmet, som virkede rigtig rar og venlig, i modsætning til den strenge dame i bilen.
Han smilede endda til Ole og klappede ham kærligt oven på hovedet.
Men lige så snart damen og betjentene var kørt, ændrede han karakter.
Ole blev straks skældt ud, fordi han havde tisset i bukserne.

At det var fordi, han lige havde siddet i over en time i en bumlende bil, uden at kunne komme på toilettet, og at damen havde indprentet ham, at han sagtens kunne holde sig, til de nåede frem, mødte ingen forståelse hos forstanderen.
Tværtimod fik han et gok i nødden, fordi han svarede igen.

*

Da forstanderen var færdig med at belære Ole om, hvordan man opfører sig her på hjemmet, og at man altså ikke svarer de voksne igen, kom en stor tyk dame i en hvid kittel ind på kontoret, og trak Ole med sig.

Han blev ført hen over gårdspladsen til en anden bygning, ind gennem en stor dør, og videre ind til en lang gang med endnu flere døre.
Han fandt ud af, at der boede nogle andre børn inde bag de forskellige døre, for der var flere af dem, der kikkede ud på ham, mens de gik forbi.

Den tykke dame skældte dem straks ud, og brølede, at de skulle lægge sig ind og sove, mens hun førte ham videre ud på et badeværelse.
Her fik Ole besked på at tage alt sit tøj af.
Og når hun sagde alt, mente hun alt.

Hun åbnede for vandet til en af bruserne, og da Ole stod helt nøgen foran hende, kommanderede hun ham ind under det.
Vandet var næsten helt koldt, men han turde ikke at protestere.
Han gjorde, som han fik besked på.
Og efterhånden blev det også lidt varmere.

Hun rakte ham et stykke håndsæbe, og gav ham ordre på at skulle vaske sig grundigt over det hele, og hun ville komme tilbage og kontrollere det, når hun havde fået de forpulede unger til at lægge sig.

Ole vaskede sig så godt, han kunne med det hårde sæbestykke, mens han hørte damen skælde ud på de andre børn.
Lidt efter kom hun tilbage og kikkede op og ned ned af ham.
Han vidste ikke, hvor han skulle gøre af sig selv.
Det var meget ubehageligt at stå sådan foran en helt fremmed dame.

Har du også vasket den der, sagde hun, og pegede på hans tissemand.
Han nikkede kort en enkelt gang.
Men det var åbenbart ikke nok for hende.
Må jeg se, sagde hun.
Løft op i den, fortsatte hun.
Han tog fat i sin slappe tissemand og løftede den lidt, og hun kikkede ned på spidsen af den, og på det lille hul under forhuden.

*

Ole var måske nok en spinkel dreng, i forhold til hans jævnaldrende, men hans tissemand havde altid været større end de andres.
De havde tit stået og målt dem op mod hinanden, og han havde altid vundet.

Han var også begyndt at gnide på den og trække forhuden tilbage, ligesom han vidste, at de større drenge også gjorde.
Og engang hvor han gjorde det, fik han pludselig en underlig kildende fornemmelse i tissemanden, og der kom noget vådt ud af den.

Efter den gang gned han oftere på den, og efterhånden kom der mere og mere ud af den, for hver gang han gjorde det.
Han vidste ikke helt, hvad det var for noget.
Kun at det blev dejligere for hver gang.

*

Træk huden tilbage, så jeg kan se, befalede hun.
Han kikkede genert op på hende. Han var ikke meget for at gøre det, men han turde ikke lade være.

Langsomt gjorde han, som hun sagde.
Men den var helt slap, så han måtte bruge to hænder.
Med en tommel og en pegefinger på hver side af den, trak han forhuden lidt tilbage, så lidt af hans glans og hullet i spidsen af den kom til syne.

Helt tilbage med det, kommanderede hun, og stirrede meget intenst på den.
Han gjorde igen, som hun befalede, og til sidst var forhuden trukket så langt tilbage, som det kunne komme.

Hun satte sig ned på hug foran ham, med sit hoved helt tæt på hans tissemand.
Han kunne mærke hendes varme ånde mod spidsen af den.
Og helt uden at kunne gøre noget ved det, begyndte den at blive lidt stiv.

Han blev helt skrækslagen over, at hun nu sikkert ville skælde ham ud.
Men det gjorde hun ikke.
Tværtimod roste hun ham, og sagde, at den jo så helt pæn og ren ud.
Og det på trods af, at han slet ikke havde fået vasket sig under forhuden.

Pludselig tog hun sin hånd op og mærkede på den.
Det sendte en strøm igennem hele hans krop, og tissemanden blev nu helt stiv.
Bortset fra hans egne kærtegn, havde han overhovedet ingen seksuel erfaring.
Så han anede intet om, hvad det var, hun sad og foretog sig.
Og da hun pludselig lænede sig frem, og tog hans tissemand ind i munden, blev han helt paf, og vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv.

Der sad en fremmed tyk dame foran ham.
Og hun havde taget hans stive tissemand helt ind i munden.
Han var forvirret og anede ikke, hvordan han skulle takle det.
For det var både dejligt og skrækindjagende på samme tid.

Nu begyndte hun at bevæge hovedet op og ned, så tissemanden gled frem og tilbage inde i hendes mund.
Han kunne se hvordan den kom ud, for lidt efter at komme helt ind igen.
Hun suttede på den, ligesom man suttede på en slikkepind.

Det var rigtigt dejligt.
Meget bedre, end når han selv gned på den med hånden.
Men han kunne også godt mærke, at der snart ville komme noget ud af den.
Tænk nu, hvis hun fik det ind i munden.
Hun ville helt sikkert blive meget vred.
Men han turde heller ikke at sige det til hende.

Han prøvede at trække sig lidt tilbage.
Men det kunne han ikke.
Hun holdt fast om hans numse med begge hænder, mens hun suttede.
Og nu suttede hun endnu kraftigere.
Det var som om, hun sugede i hans tissemand.

Til sidst kunne han ikke gøre mere.
Det sprøjtede alt sammen ind i hendes mund.
Hvor var det dejligt.
Men hvor blev han også bange lige bagefter.
Nu ville hun helt sikkert blive meget vred.
Men det gjorde hun ikke.
Og hun stoppede heller ikke.
Hun blev ved med at sutte på den længe efter, at han havde sprøjtet.

Pludselig rejste hun sig op, og smilede til ham.
Han kikkede ned på gulvet, for han troede, at hun havde spyttet det ud.
Men der var ikke noget at se.
Han kunne ikke forstå det, ikke før hun sagde til ham, at det smagte rigtig dejligt.
Først da forstod han, at hun havde slugt det.

*

Det her kommer du til at opleve mange gange, min søde ven, smilede hun.
Og du kommer også til at prøve mange andre ting.
Men det skal du selvfølgelig ikke fortælle til nogen, sagde hun med en bestemt mine.
Hvis du bare gør, som du får besked på, så skal du nok få det godt her på hjemmet.

Hun gav ham et håndklæde, som han tørrede sig med.
Så fik han en blåstribet pyjamas bestående af bukser og trøje, som han tog på.
Han fik ingen underbukser.
For det – fandt han senere ud af – skulle man ikke have på, når man skulle sove.

Hun førte ham hen til en af dørene ude på gangen, og åbnede den.
Der hørtes snorkelyde derindefra.
Han fik besked på, at lægge sig op i en af de øverste køjer.
Hun sagde god nat, og lukkede forsigtigt døren efter sig.

*

Han kunne ikke se dem, men han kunne høre dem ligge og fnise.
Blev du også gode venner med fru Lauerberg, grinede en af dem.
Ole vidste det naturligvis ikke på det tidspunkt, men de fleste af de andre drenge på stuen havde været igennem den samme tur.

*****

2. Begivenhed.
Hr. Mortensen.

Han trippede hvileløst frem og tilbage i det lille indeklemte rum.
Fra skrivebordet, som stod henne ved vinduet, forbi den slidte divaneser, som var klargjort til hans hemmelige gæst, og slutteligt hen til den åbne dør, som førte ud til gangen med alle børneværelserne.

Kunne hun dog bare snart blive færdig og køre hjem, tænkte Hr. Mortensen.
Han knugede febrilsk sine gamle gigtplagede fingre og kikkede olmt på den ældre kvindelige medhjælper, som stod og anrettede håndklæder og forskelligt lægeudstyr på bordet, lige udenfor kontoret.
Så lang tid kan det da ikke tage, bandede han for sig selv.
Og hvorfor gjorde hun det ikke bare tidligere på aftenen.

Irriteret vendte han rundt i døråbningen, og traskede tilbage igen, forbi divaneseren og hen til skrivebordet ved vinduet.
Han kikkede bekymret ud på nattehimmelen, som var dækket af store tunge skyer med advarsel om, at tordenvejret måske snart var lige op over.
Hvis der pludselig kom et kæmpe brag, ville det sikkert vække alle ungerne.
Og måske endda afholde hende fra at køre hjem.
Og så ville hans planer blive helt ødelagt.

Han håbede på, at vejret artede sig, bare indtil hun var kørt, og han havde fået overstået sit lille stævnemøde med Lise.
Så kunne det for hans skyld buldre og brage hele resten af natten.
Men det så bestemt ikke lovende ud derude.

Han kikkede på uret, som hang på væggen.
Kvart over elleve.
Viseren havde næsten ikke flyttet sig fra sidste gang, han kikkede på den.
Igen traskede hen til døråbningen, og gloede utålmodigt på hende, mens han igen knugede sine gamle fingre.

Ja, det skal jo gøres, vrissede hun som svar på hans stirrende øjne.
Og du når jo nok, det du skal nå, fortsatte hun og gloede tilbage på ham.

Han brummede for sig selv, og og gik ind på kontoret igen.
Kælling, tænkte han.
Men efter fem minutter, var hun endelig færdig.

Ja, så slipper du for mig, hvæsede hun.
Hun åbnede hoveddøren og gik ud.
Han skyndte sig at låse den efter hende.
Det var på tide, tænkte han.

*

Han listede hurtigt ned af gangen i sine gamle slidte tøfler, forbi drengeværelserne og ned til den anden ende, hvor pigeværelserne lå.
Han stoppede ikke op undervejs ved dørene for at sikre sig, at de nu også sov derinde, for det var der slet ikke tid til.
Det skulle gå hurtigt nu, inden uvejret brød løs.

Ved den sidste dør nede for enden af gangen stoppede han, og lagde øret tæt ind mod døren.
Der var helt stille derinde.
Forsigtigt åbnede han døren og listede indenfor.
Han lukkede ikke døren efter sig, for lyset ude på gangen havde han i forvejen slået fra, for ikke at skulle vække dem.
Og det var nemmere at få hende med ud, når døren var åben.

Han lyttede intenst ved hver enkelt køjeseng, for at høre om pigerne sov.
Og det gjorde de vist.
Så vendte han sig om mod den øverste køje lige indenfor døren, hvor Lise lå.
Hun sov støt.
Han trak forsigtigt dynen af hende, lagde armen ind under hende og løftede hende ud af sengen.
Meget forsigtigt så hun ikke vågnede.

Det var godt, hun kun var seks år, tænkte han.
For ellers var det ikke sikkert, han havde kræfter nok til at bære hende.

Hr. Mortensen var en gammel mand på enoghalvfjers, og egentlig skulle han have været gået på pension for længe siden.
Men hans kone var død, og han ville kede sig ihjel derhjemme alene i lejligheden, så han havde fået lov til at fortsætte som nattevagt på hjemmet.
Desuden kunne han jo godt lide børn, havde han fortalt forstanderen.
Han havde bare ikke fortalt ham, hvordan han kunne lide dem.

Forsigtigt lukkede han døren igen.
Og med Lise stadig sovende i favnen, listede han hurtigt tilbage til vagtkontoret, og lagde hende ned på divaneseren.

Han løftede straks op i hendes natkjole, og fik hurtigt trukket de uformelige og meget snavsede underbukser af hende.
Dem pressede han tæt op mod sin krogede skæve næse og indsnusede den umiskendelige duft af uvasket barnefisse.

Hun havde haft dem på i en hel uge nu.
Ungerne fik kun skiftet tøj om lørdagen efter det ugentlige obligatoriske bad, og lige inden der var sundhedskontrol med lægen og sundhedsplejersken.
Og det vidste han, den gamle gris.
Det var derfor, det skulle gå så hurtigt, inden natten var omme, og inden dagspersonalet mødte op på arbejdet.

Han havde kun en enkelt vagt om ugen.
Fredag nat.
Og det var helt bevidst, at han havde valgt netop denne nat til sine vagter.
For så havde han børnene, lige inden de skulle i bad.
Vel er en nyvasket lille pigefisse et vidunderligt syn.
Men den smager ikke af noget, mente Hr. Mortensen.
En pigefisse skal være uvasket, helst flere dage, og gerne en hel uge eller mere.

*

Han spredte forsigtigt hendes ben ud til siderne, og lagde sig ned imellem dem.
Hun sov stadig, men det gjorde ikke noget.
Med sine to tommelfingre spredte han hendes små blege og uskyldige kønslæber, og til sin fryd så han de mælkehvide dannelser af sekreter som beklædte indersiden af dem, og som strakte sig op på siderne af hendes lille klitoris.
Det var dette, han hele ugen havde gået og ventet på.

Han nærmede sig langsomt den lille åbning, og den skarpe duft fra hendes uvaskede underliv pirrede hans næsebor.
Med sin flade brede tunge slikkede han ganske forsigtigt op af den ene kønslæbe helt op til toppen, og undervejs skrællede han de fedtede og ostelignende sekreter af.
Han pressede det op mod sin gane, og den let beske smag bredte sig hurtigt i hele hans mundhule.
Efterhånden som det blev opløst af hans spyt, slugte han det med velbehag, og så stak han igen tungen frem, og gentog det hele på den anden kønslæbe.

Da hun til sidst var slikket ren i alle ender og folder, og han ikke kunne finde mere derinde, som tiltalte ham, begyndte han at slikke hende lidt kraftigere.
Det var en del af aftalen.
Og hun vågnede ganske langsomt, da hun mærkede det.

Hun vidste godt, hvor hun var.
For det var jo fredag.
Det var den dag på ugen, hvor hun tjente lidt ekstra lommepenge, og hvor hun gjorde sig fortjent til en lille belønning.

Belønningen bestod i, at når Hr. Mortensen havde fået lov til at rense hende for alle de dårligdomme, der var inde i hendes tissekone, så ville han bagefter gøre noget ved tissekonen med sin tunge, som kildede dejligt i hele hendes underliv.

De ekstra lommepenge, var en to-krone, som hun kunne tjene, hvis hun bagefter også rensede Hr. Mortensens tissemand, ved at suge alle de dårligdomme ud, som var inden i den.

Så da Lise kort efter spjættede med benene, og det kildede dejligt i hele hendes underliv, rejste Hr. Mortensen sig op, trak sin gamle og rynkede pik frem, og satte sig ned på sengekanten.
Lise satte sig med det samme på knæ foran ham, og tog lydigt hans slatne tissemand ind i munden.
Den smagte ikke godt, men hun havde lært sig at ignorere det.
Den blev snart helt stiv, og da hun havde suttet ihærdigt på den i lang tid, kunne hun høre på ham, at dårligdommene var ved at komme ud.

Nu sprøjtede de ind i hendes mundhule, og hun kæmpede for at sluge det altsammen i samme takt, som det kom ud af tissemanden.
Det var ikke nemt.
Hendes mund var ikke så stor, og der kom meget ud, hver gang den sprøjtede.
At det så heller ikke smagte særlig godt, gjorde det ikke nemmere for hende.
Men hun skulle sluge det altsammen.
For ellers virkede det ikke, havde hr. Mortensen forklaret hende.
Og så ville hun heller ikke få sin to-krone.
Det var mange penge for en lille pige på kun seks år.

Hun skyndte sig at tage sine underbukser på.
Og da hun havde fået sin to-krone, ilede hun på sine bare fødder ned ad gangen til værelset, hvor hun kravlede op af stien til sin seng.
Hun gemte den kostbare mønt under sin hovedpude.
Men hun slap den ikke.
Hun holdt fast om den inde i sin lille lukkede hånd.
Det var hendes to-krone.
Hun havde selv tjent den.

Og imorgen lige efter lægeundersøgelsen, når børnene havde en fri-time, ville hun hurtigt og diskret snige sig ned til kiosken og snolde for den.
Og bagefter ville hun i smug dele det med de andre piger på stuen.
Det var ugens højdepunkt.
Og det var grunden til, at hun var så populær blandt de andre piger.
Selvom hun var den yngste på stuen.

Hun puttede sig ned under dynen, da der lød et stort tordenskrald uden for vinduet.

*****

3. Begivenhed.
Søren og Lennart.

Forstanderens to børn, Søren og Lennart, var henholdsvis tolv og ni år gamle.
De måtte ikke lege med ungerne, som var anbragt på børnehjemmet.
For deres far, og specielt deres mor, var bange for, at de skulle blive smittet med et eller andet, og at de ville komme under dårlig indflydelse.
Desuden havde de to drenge en helt anden og højere status, en de simple unger.
Og det benyttede de sig selvfølgelig af.

De havde deres egen private legeplads i den store have bag hovedbygningen, hvor de andre simple unger på hjemmet under ingen omstændigheder måtte opholde sig.
Hvis en af ungerne blev taget i at gøre det, ville der falde brænde ned.
Og det vidste de godt.
Både forstanderens to forkælede drenge og ungerne.

Men drengene kedede sig inde på deres legeplads.
De ville gerne være sammen med de andre unger.
Ikke så meget for at lege med dem, men for at drille dem og udvise magt over for dem.

*

En søndag formiddag stod Lennart og kikkede ud gennem den høje gitterlåge, som vendte ud mod gårdspladsen, og som adskilte deres egen have og børnehjemmets øvrige areal.
Han opdagede en af ungerne, som legede derude i gruset helt for sig selv.
Det var Poul på syv år.
Lennart kaldte på ham, og Poul kikkede derover.

Vil du ikke herind og lege, spurgte Lennart lokkende.
Poul rystede på hovedet.
Hvorfor ikke, spurgte Lennart.
For det må jeg ikke, svarede Poul og kikkede på Søren, som nu stod bag Lennart.
Jo, du må da gerne for os, smilede Søren venligt.
Jamen … sagde Poul og kikkede på de to store drenge.

*

Poul havde været på hjemmet i fem måneder, så han kendte godt reglerne.
Han kendte også godt Søren og Lennart, og han kunne ikke lide dem.
For de havde tit drillet ham.
Men han var også lidt bange for dem.

*

Jeg må ikke for forstanderen, sagde han til sidst.
Jamen, han sover nu, sagde Søren hurtigt, og det gør vores mor også.
Vi har slik og rigtige sodavand, lokkede Lennart.

Poul stod længe og tænkte over det.
Han var bange for at blive opdaget derinde.
Og det var sikkert også bare, noget de sagde.
Men han ville jo gerne have noget slik.
Så hvad skulle han gøre.

Til sidst blev fristelsen for stor for Poul.
Han gik hen til dem, og de åbnede lågen for ham.

*

Drengene havde et legehus lige på den anden side af hegnet inde imellem træerne.
Poul havde mange kikket på, mens de legede derinde.
Sådan et har I bare ikke, havde de grinet af ham, når han stod og misundte dem.
Men nu stod han pludselig selv inde i det.

Der var et bord med bænke på hver side og et vindue for enden.
Er det ikke flot, pralede de over for ham.
Han nikkede bare. Han var ikke tryg ved situationen.

Vil du gerne have noget slik, spurgte Søren.
Poul nikkede igen, og kikkede op på de to store drenge.
Men du skal først gøre noget, sagde Søren hurtigt.
Hvad skal jeg gøre, spurgte Poul.
Du skal sutte på min pik, sagde Søren.

Poul kendte ikke rigtig det ord, men alligevel havde han en fornemmelse om, hvad det var.
Han trak sig lidt tilbage og rystede på hovedet.
Jamen det skal du, grinede Lennart.
Ellers kalder jeg på min far, og siger, at du selv gik herind.
Ja, fortsatte Søren.
Vi siger, at du kravlede hen over lågen.

Poul var lige ved at tisse i bukserne af skræk, og han begyndte at græde.
Jamen, det gjorde jeg jo ikke, snøftede han.
Nej, men vi siger det alligevel, grinede de begge to.

Poul kikkede fortvivlet op på dem med tårevædede øjne, og vidste ikke hvad han skulle gøre.
Hvis han bare løb sin vej, ville han få ballade, selvom det ikke var hans skyld.
Ingen ville tro på, hvad han sagde.
For han måtte jo slet ikke være derinde.

*

Søren tog sin pik frem, og stillede sig hen foran Poul.
Poul kikkede forfærdet på den store tissemand.
Den var helt stiv og den var kæmpestor.

Der var også hår på, ligesom der var på de voksnes.
Og når Søren trak huden tilbage, kunne han se det der var indenunder.

Sådan kunne Poul ikke gøre med sin egen tissemand.
Han kunne godt se, at der var noget nede under det løse hud, men han kunne ikke trække det ret langt tilbage, uden at det gjorde ondt.
Så han havde aldrig vidst, hvordan det så ud.

Sut på den, sagde Søren og stillede sig helt hen til ham.
Han pressede pikken mod hans mund.
Til sidst gjorde Poul, som han sagde.
Han turde ikke andet.
Han åbnede munden, og suttede modvilligt på spidsen af den.
Nej, du skal sutte rigtigt, sagde Søren, og pressede den helt ind i munden, så Poul var lige ved at kaste op.
Han trak sig hurtigt tilbage, og kikkede med tårer i øjnene på den stive tissemand.

Lennart grinede bare.
Du skal altså gøre det, hånede han, ellers kalder jeg på min far.
Søren stillede sig igen hen foran ham, og pressede sin pik ind mod Pouls læber.
Gør det så, kommanderede han.

Poul var nødt til at gøre det, selvom han ikke ville.
Han var bange for de to drenge.
Men han var endnu mere bange for deres far, forstanderen.
Så han åbnede munden og gjorde det.

Han græd hele tiden, mens det stod på, men man kunne næsten ikke høre det.
Tissemanden var så stor, at han ikke kunne sige en lyd.
Men man kunne se det.
Tårerne trillede ned af hans kinder, mens han suttede.

Pludselig sagde Søren, at nu skulle han drikke det, der kom ind i hans mund.
Poul kikkede skrækslagen op på den store dreng, som stod og bevægede sin tissemand frem og tilbage i hans mund.
Hvor var det ulækkert, tænkte han, og hulkede endnu mere.
Han kneb øjnene sammen, og ventede bare på at det skulle ske.

Men det var slet ikke, som han havde troet.
Han troede, at Søren ville tisse ind i munden på ham.
Men det var ikke tis, der kom ud af den.
Det var noget helt andet, som Poul ikke vidste, hvad var.
Men det smagte ligeså grimt som tis.
Det smagte ligesom gammelt ymer.

Poul spyttede det ud med det samme, så det løb ned af hans hage og ned på hans trøje.
Men Søren holdt fast på hans hoved med begge hænder, og råbte, at han skulle blive ved med at sutte, og at han skulle drikke det hele.
Og med det samme sprøjtede der mere af den klæbrige væske ind i hans mund.
Poul drak det, selvom han var ved at kaste op.

Da Søren endelig var blev færdig, slap han Pouls hoved, som straks satte i løb ud af lågen.
Lennart råbte efter ham, at han altså ikke var færdig endnu.
Men Søren sagde, at han bare skulle lade ham løbe.
Nu havde han jo gjort det.
Lennart havde måske ikke fået noget ud af det, men det var Søren ligeglad med.

Ovre på værelset kravlede Poul hurtigt op i sin seng, og hulkende faldt han meget langsomt i søvn.
De andre drenge på værelset, vidste godt, hvad han lige havde været udsat for.
For flere af dem havde selv haft den samme oplevelse med forstanderens store drenge.

*

De følte med ham.
Måske en sjælden egenskab hos drenge i den alder.
Men der hvor de var lige nu, og måske skulle være i meget lang tid fremover, var de alle i den samme situation.
Og hvis de skulle overleve, måtte de holde sammen på en eller anden måde.
Der kom ingen hjælp andre steder fra.
De havde kun hinanden.

*****

4. Begivenhed.
Susanne starter sin Fortælling.

Maren var ni år.
Og selvom hun ikke var blandt de ældste på hjemmet, var hun den, der havde været der længst tid.
Hun var kun lige fyldt seks, da hun ankom, og hun fyldte snart ti.
Hvor længe hun skulle blive der, vidste hun ikke.
For hvor skulle hun ellers være.
Hendes mor var død for længe siden.
Det var derfor hun blev sendt på børnehjem.
For hendes far ville ikke have noget med hende at gøre, ikke noget godt i hvert fald og hun havde ingen anden familie.
Hun havde rigtig nok en farmor, som hun holdt rigtig meget af, men hun boede på et plejehjem i København.

Maren sov i underste køje.
Og i køjen ovenover lå Susanne.

Susanne var otte år, og hun havde kun boet på hjemmet i fjorten dage.
Selvom der var stor forskel på dem, var de hurtigt blevet bedste veninder.
De legede godt sammen, og de var gode til at trøste hinanden.

Susannes far og mor var blevet skilt, fordi hendes mor havde fundet en anden mand, og var blevet gift med ham.
Så Susanne og hendes lillesøster blev også skilt fra hinanden.
Susanne blev hos sin far, mens hendes lillesøster flyttede sammen med hendes mor.
Og det var godt.
For Susanne kunne ikke lide sin mor.
Hun skældte hende altid ud over alting, men hun skældte aldrig hendes lillesøster ud.
Og det var altid hendes lillesøster, der kom med, når hendes mor skulle et eller andet.
Det var aldrig hende.
Så hun var glad for, at hun skulle blive boende sammen med sin far.

*

Sover du, hviskede Susanne ned til Maren.
Nej, hviskede Maren tilbage.
Må jeg komme ned til dig, hviske Susanne igen, og kikkede ud over sengekanten.
Ja, nikkede Maren.

Susanne kravlede stille ned af stigen i gavlen af køjesengen, og lagde sig ind til Maren.
De trak dynen op over sig og krammede sig ind til hinanden.
Selvom der var mørkt på værelset, kunne Maren godt se, at Susanne havde grædt.
Jeg savner min far, snøftede hun.
Maren nikkede og kyssede hende på munden.
Fortæl mig om ham, smilede Maren.

De behøvede ikke at frygte nattevagten.
Det var lørdag, og det var frøken Bodil der passede dem.
Susanne begyndte at fortælle.

*

Hun elskede sin far rigtig meget.
Når hun skulle i seng, sad han altid og læste godnathistorie for hende, mens han kælede hende på ryggen.
Det var rigtig dejligt.
Og bagefter kyssede han hende godnat, og gik ind til sig selv.
Det havde hendes mor aldrig gjort.

Hun havde også altid skullet sove inde på sit eget værelse.
Også da hun var lille, kunne hun huske.
Hendes mor sagde, at hun var stor nok til at sove i sin egen seng.
Men hendes lillesøster fik tit lov til at sove inde sammen med hendes far og mor.
Det fik hun aldrig lov til.

Men en gang, efter at hendes mor var flyttet, og hendes far havde læst godnathistorie, gik hun ind til ham og spurgte, om hun ikke måtte sove sammen med ham, og det fik hun lov til.
Og siden den gang sov hun altid sammen med sin far.
Nogen gange lå de bare og sludrede og kælede, indtil hun faldt i søvn.
Det var dejligt og trygt.
Når hun lå på maven, kunne han også kæle på hendes numse, og det var rigtigt dejligt.

Engang, hvor hun lå på maven, kælede han ned over hendes numse og ned af hendes ben.
Og så kælede han op igen på indersiden af benet, og helt op til hendes tissekone, og sluttede af med at hånden op på hendes numse.
Hun fnisede fordi det kildede.
Men også fordi det var lidt frækt.
Hun vidste godt, at det var et sted, hvor han ikke måtte gøre det.

Hvor hun vidste det fra, vidste hun så ikke rigtig, for der var vist aldrig nogen, der havde sagt det til hende.
Det var bare noget, hun vidste.
At det var et frækt sted, og han ikke måtte gøre det der.
Heller ikke selvom hun havde underbukser på.
Men det var dejligt, da han gjorde det.

Han smilede kærligt til hende, og hun blev helt flov.
Flov over at hun kunne lide det.
Og det skammede hun sig lidt over.
Hun vendte hovedet den anden vej, så han ikke kunne se hendes ansigt.

Men hun ville også gerne have, at han gjorde det igen.
Så hun vrikkede lidt med sin lille numse og sagde, at han skulle gøre det igen.

Det gjorde han.
Men denne gang gjorde han det langsomt.
Ned over numsen, ned af hendes lår og ben helt ned til hendes hæl.
Så begyndte han at kæle opad igen.
Meget langsomt.
Og da han kom op til hendes lår, gjorde han det endnu mere langsomt.

Hun lå med hænderne helt knyttede, og hun vippede med tæerne, så spændende var det.
Ganske langsomt sneg hans fingre sig op på indersiden af hendes lår.
Det kildede så meget, at hun næsten ikke kunne holde det ud.
Men hun bed det i sig, hun ville ikke have, at han stoppede nu.
Og så endelig gjorde han det.
Han rørte ved hendes tissekone igen

Hun fnisede og sukkede på samme tid, og der løb en strøm igennem hele hendes lille krop, som hun aldrig havde oplevet før.
Så dejligt var det.
Men denne gang fjernede han ikke hånden igen.
Hans fingerspidser kælede forsigtigt lige på hendes tissekone.
Hun sukkede dybt, og helt uden at tænke over det, spredte hun sine ben, så der var plads til hans fingre længere nede mellem hendes lår.

Hun havde selv kælet for sin tissekone mange gange.
Men det havde aldrig været så dejligt som nu, hvor han gjorde det.
Og hun plejede endda at gøre det med fingrene nede i sine underbukser.

Nu skammede hun sig igen.
Over at hun havde vendt hovedet væk fra ham.
Nu kunne han jo ikke se, at hun var glad for det han gjorde.
Det var jo rigtig dejligt, og det skulle han da også vide.
Hun drejede hovedet tilbage igen, og kikkede saligt på ham.
Det er rigtig dejligt far.

Susanne kikkede op på Maren.
Hun var faldet i søvn.
Men det gjorde ikke noget, tænkte Susanne.
Hun vidste at hun havde lyttet.
Og det trøstede hende.
Resten kunne hun fortælle en anden gang.

Susanne krammede sig helt ind til hende, med hovedet mod hendes skulder.
Maren lagde i søvne sin arm rundt om hende.
Min allerbedste veninde, hviskede Susanne stille.

*****
Læs næste afsnit

Konstruktiv kritik modtages med kyshånd.
🙂

Hilsen
Rupert
rupertogmona@gmail.com

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (48har stemt 4,56 af 5)
Loading...

38 kommentarer

  1. Easy

    6. maj 2018 kl 7:41

    Wow. Jeg kan lide, du virkelig lader historien folde sig ud,
    5 stjerner herfra.

    1+
    • Rupert

      6. maj 2018 kl 7:59 - som svar på Easy

      Tak Easy.
      Og go’ søndag morgen.
      🙂

      Er det hele historien du tænker på, eller er der en specifik begivenhed, der har fanget dig.?
      🙂

      Rupert

      0
      • Easy

        6. maj 2018 kl 8:39 - som svar på Rupert

        Også go’søndag morgen til dig.
        Jeg kan lide, du lader delhistorierne folde sig ud i deres eget tempo Selv er jeg slem til at fylde for mange for hurtige småhistorier på i mine historier.
        Især kan jeg lide, den kvindelige nattevagts venlige inspektion af den nye drengeelevs bad!
        Nu skal jeg til kap. 2, og jeg glæder mig!

        1+
        • Rupert

          6. maj 2018 kl 11:18 - som svar på Easy

          😀
          Ja fru Lauerberg er noget af en madamme.
          Stor og tyk.
          Og elsker drengesperm.
          De stakkel unge knægte får sgu’ problemer, når hun vil tilfredsstilles i alle sine huller samtidig.
          🙂
          Og den arme lille dreng, som skal ligge oppe på hendes fede dællede mave, og både kneppe hende og kysse hende på samme tid, får sit at se til.
          Det bliver noget med – op og kysse, ned og knepper, op og kysse osv.
          😀
          Men det bliver først i 3’eren, hun får spalteplads.
          Hun fylder jo lidt, den gode fru Lauerberg.
          😀 😀

          Rupert

          0
          • Rupert

            6. maj 2018 kl 11:20 - som svar på Rupert

            ps
            Er startet på dine noveller fra en ende af.
            Har lige læst ‘En nyhedsoplæsers drifter’ og smidt en kommentar.
            🙂

            0
  2. CC

    19. april 2018 kl 22:52

    Fantastisk idé og historie. Dejligt med opridsningen af bygning mm. Og super med små episoder.
    Glæder mig til at høre mere til Fru Iversen, som godt kunne blive som min favorit nattevagt.

    4+
    • Rupert

      21. april 2018 kl 13:01 - som svar på CC

      Hej CC.
      og tak.

      Fru Iversen kommer desværre først med i tre’eren.
      Der er blevet rift om pladserne.
      😀

      Hilsen
      Rupert

      2+
      • CC

        27. april 2018 kl 0:15 - som svar på Rupert

        Det gør ikke noget. Det er altid dejligt, at have noget og se frem til.
        Jeg er sikker på at jeg også vil nyde to’eren, i mellemtiden 😉

        Elsker din skrive stil. Fordi en giver fine beskrivelser, uden at blive plat og vulgær. Men giver føde til læserens fantasi, og indre film. Tak dig mange gang 🙂

        1+
  3. Linda

    12. april 2018 kl 23:48

    En velskrevet novelle. Synes ok, at du sætter omgivelserne først, så læseren drages ind i universet. Personligt som læser, kan jeg lide beskrivelser ud over kun de seksuelle handlinger. På den måde kan jeg bedre sætte mig i personers sted, bedre forstå deres handlinger og følelser.

    Interessant med flere historier i en. Tænker dog at med flere historier i en, vil du både blive udfordret, men samtidig give dig muligheder.

    Udfordringer, at holde styr (både for læser og dig) i de mange sidehistorier og persongalleriet, hvis nogle personer går igen i senere afsnit. Afhængig af hvor mange afsnit der kommer til novellen, kommer du måske også til at “kill your darlings”.

    Men netop risikoen for, at du må afslutte nogle sidehistorier, giver også muligheder for, at du kan tage novellen i forskellige retninger, og dermed overraske læseren, og hvis du lyster udfordre dig selv.

    Det kan overvejes, om hver afsnit egentligt skulle have være et selvstændigt kap. men som nævnt finder jeg det interessant med flere sideløbende fortællinger i en noveller, det ser man ikke så meget her på siden.

    7+
    • Rupert

      13. april 2018 kl 4:48 - som svar på Linda

      Hej Linda.
      og tak.

      Da jeg startede på novellen, vidste jeg naturligvis godt, hvad den skulle handle om – eller rettere – hvad emnet skulle være.
      Men efterhånden som den begyndte at udvikle sig, kunne jeg godt se faren for, at den ville stikke af fra mig.
      Jeg havde ikke hold i den.
      Der stak – som du benævner dem – sidehistorier ud til højre og venstre allevegne, og der kom flere og flere af dem.

      Så jeg fandt papir og blyant frem, og begyndte at tegne.
      Som en lille arkitekt sad jeg rent faktisk og tegnede børnehjemmets omgivelser og forskellige bygninger med deres indretninger.
      Og mens jeg gjorde det væltede der nye ideer frem, som der naturligvis også skulle være på det her børnehjem.

      Til sidst blev novellen så kompleks, at jeg foruden at dele den op, også måtte leve en indledning til den.
      🙂

      Jeg har læst din serie ‘Drømmenes verden’ nogle gange.
      Faktisk har jeg fulgt den fra starten af.
      Og i fem’eren kommenterede jeg – sammen med flere andre – forhåbning om, at der ville komme en seks’er, hvilket der også gjorde.

      Og noget som jeg hæftede mig meget ved var, at du også gør et kæmpe stort arbejde ud af baggrundsfortællingen.
      Hvor foregår historien, hvordan ser de medvirkende ud og hvordan er de inderst inde som mennesker.
      De tanker og følelser der ligger bag den seksuelle handlingen, er for mig lige så vigtige som selve handlingen.
      Hvis novellen er god, og hvis jeg samtidig kan sætte mig ind i de følelser forfatteren lægger bag handlingen, kan jeg rent faktisk få tilfredsstillelse, helt uden en egentlig seksuel klimaks i historien.
      🙂

      Jeg har altid forsøgt at sætte mig ind i mine ‘medvirkendes’ tankegang, at kravle ind under huden på dem, så at sige, og gjort meget ud af at tilpasse mine ord, så de matcher de forskellige figurer i novellen.

      En pige på otte år som siger – åh far, stik din store stive pik ind i min lille liderlige våde fisse – harmonerer ikke helt i min fantasi.
      Og sådanne fortællinger springer jeg let og elegant udenom.

      🙂

      Men i denne novelle om børnehjemmet har jeg forsøgt at gå et skridt længere.

      Det var fra starten af min intention, at den skulle fortælles i børnehøjde.
      Altså ud fra børnenes synsvinkel.
      Men begivenheden med Søren og Lennart gav mig lidt udfordringer, for her var der tale om tre børn i forskellige aldre.
      Søren på tolv, Lennart på ni og Poul på syv.

      Som voksen er der ikke den store forskel på om man er tredive eller halvtreds.
      Ordbruget og i mange tilfælde også erfaringen er nogenlunde det samme.
      Men hos disse tre drenge gjorde selv et par år en ret stor forskel.

      Så i samtalerne mellem dem, måtte jeg virkelig kravle tilbage til min egen barndom, og skiftesvis sidde under huden på den ene, for i sætningen lige efter at gøre det samme på den anden.

      Den ene lille beretning var noget af det sværeste jeg havde kastet mig ud i.
      Læseren må dømme, om det lykkedes mig.
      🙂

      Rupert.

      ps.
      Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.
      Enten en syv’er eller noget andet.

      5+
      • Linda

        13. april 2018 kl 7:39 - som svar på Rupert

        Tak for det fine svar 🙂 Og de tanker du har gjort dig bag novellen og dine betragtninger omkring selve skrive processen denne gang og novellen.

        Og synes det er rigtig godt og du lykkedes fint med at fortælle fra de forskellige personers øjn højde.

        Jeg kom dog også til at grine lidt, af noget af det du skrev – sorry. Men nu ikke fordi det var fjollet, men grundet mine egne tanker. For i forbindelse med, at jeg skrev afsnit seks, så tænkte jeg på hvorvidt forfatterne her på siden har et story board, når de skriver en novelle.

        Enten i hovedet eller på papir. Så da du forklarede du havde tegnet omgivelserne, tænkte jeg hmmm Rupret, må da have et story board, men hvad med andre? Måske det kunne være et spørgsmål til andre forfattere i skriveskuret? 🙂

        Personligt, er det lidt forskelligt for mig. Nogle gange har jeg ideerne i hovedet andre gange, sidder jeg med papir og blyant, mens jeg formulere mine tanker ned – hvem skal personerne være, hvilke handlinger, hvem er sammen med hvem (hvis flere personer), hvad former for sex etc.

        Under alle omstændigheder ser jeg frem til mere fra dig, for du er en god fortæller, og du skriver rigtig godt og velformuleret.

        Linda

        Ps. Der en syv’er på vej, de første linjer er lagt (nu mangler blot tiden, men bare rolig den kommer hurtigere end mellem afsnit 5 og 6 :D).

        Jeg tænker dog det bliver sidste afsnit i denne omgang, så skal have fundet en afslutning (den har jeg ikke helt på plads). Dette dog ikke det samme, som personerne helt forlader mig, for tankerne om en anden novelle (lidt andet emne men med træk fra første novelleserie) har jeg også i hovedet, og hvorledes de to eventuelt kan forbindes, skulle jeg have lyst eller behov for det 🙂

        3+
        • Rupert

          13. april 2018 kl 8:20 - som svar på Linda

          Det var nu ikke et storyboard som sådan, jeg sad med. Det er et simpelt stykke papir. 🙂
          Jeg har heller aldrig haft brug for det før.
          Men i dette tilfælde var jeg sgu’ nødt til det for at bevare overblikket.
          😀

          Og selv tak for roserne.
          Det er dejligt at blive bekræftet i det man laver.
          Netop den scene med de tre drenge, var jeg spændt på reaktionen af.
          Så det glæder mig at det lykkedes.
          🙂

          Jeg glæder mig også til at se, hvad der mon ‘kommer ud af dit hoved’ når du får det færdigt.
          Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt.

          Rupert.

          3+
          • Linda

            25. april 2018 kl 7:19 - som svar på Rupert

            Dit håb blev opfyldt, og mit “arbejde” færdiggjort. Sendt ind 🙂 Puha det blev en lang omgang, måske for lang, 😮 men det vil tiden vise.

            så nu skal du/vi bare vente på den kommer op hihi

            1+
            • Rupert

              25. april 2018 kl 18:01 - som svar på Linda

              Jeg er spændt som en lille dreng i matrostøj, der venter på at komme op og sidde på julemandens knæ.
              😀 😀

              Rupert.

              2+
              • Rupert

                25. april 2018 kl 18:03 - som svar på Rupert

                ps.
                jeg kommer også snart med en 2’er til denne her.
                🙂

                1+
                • Linda

                  25. april 2018 kl 18:52 - som svar på Rupert

                  Spændende ^^ Glæder mig til at se, om du kan holde stilen. Og om nogle af historierne er cuttet af, eller om de alle fortsætter 🙂

                  Og som tidligere nævnt, du skriver rigtig godt, så tænker det kun kan blive en nydelse at læse din historie 🙂

                  1+
            • PP

              25. april 2018 kl 18:40 - som svar på Linda

              Lyder godt 🙂

              0
        • denkaadekyk

          13. april 2018 kl 9:25 - som svar på Linda

          et ganske interessant spørgsmål.

          jeg har ikke altid en plan for mine historier. Nogle gange har jeg et plot – en grov skitse for hvad der skal ske i overskrifter. Dette kan være skrevet i dokumentet, evt formateret som overskrifter og med en indholdsfortegnelse.
          Men for det meste så skriver jeg bare løs (og får totalt fucket op med nu og datid, samt alt andet grammatik/tegnsætning), og historien udvikler sig bare af sig selv. Uden at jeg har helt styr på hvad det skal ende med.

          forresten Linda
          Så er at forlade en historie med en åben slutning ligeså godt, som at forlade en kvinde med et åbent hul

          2+
          • Rupert

            13. april 2018 kl 10:36 - som svar på denkaadekyk

            For fa’en denkaadekyk, hvor har du det fra
            😀 😀
            Historiens slutning vil måske forblive åben i al evighed, men man må da ikke håbe, at det samme er tilfældet for kvinden.
            😀

            1+
            • denkaadekyk

              13. april 2018 kl 10:57 - som svar på Rupert

              jeg tænkte mest på forfatterens tilfredsstillelse

              1+
      • Linda

        13. april 2018 kl 7:40 - som svar på Rupert

        ohh og glemte helt, tak for roserne 🙂 ♥

        3+
  4. Analisten

    12. april 2018 kl 14:30

    Det ville også være liderligt, hvis forstanderparret havde gruppesex med egne og nogen af de andre børn😜😜
    Analisten@netmail.dk

    2+
    • Rupert

      12. april 2018 kl 19:28 - som svar på Analisten

      Hej Analisten.
      og tak.

      Det kommer desværre ikke til at ske, at forstanderen eller hans kone deltager i gruppesex med hverken deres egne børn eller nogen af ungerne.
      De er begge to af den gamle skole, dybt religiøse og strengt puritanske.
      Med andre ord – røvkedelige.
      😀
      At den forfinede forstanderfrue så samtidig er ret flittig tilskuer om lørdagen, når ungerne – og især de store drenge – skal gennem den ugentlige lægeundersøgelse, er en helt anden sag.
      Det skulle såmen ikke undre mig, at hun ligefrem står og drypper på gulvet.
      😀

      Rupert

      2+
      • Ginger

        13. april 2018 kl 8:35 - som svar på Rupert

        Kære Rupert,
        Du beder om inspiration og lige netop her begynder MIT syge hoved at spinde. De undertrykte sublimerede lyster.

        Jeg tror ikke Forstanderfruen drypper på gulvet. Det ville være alt for fysisk. Hun mærker dog en sær, lystfyldt,selvretfærdig følelse i kroppen, når hun ser de unge drenge i badet. Bagefter går hun altid tur med deres store hanhund. Ind imellem stritter hans organ ud af posen. Hun er fascineret, men er stolt af at have Gud på sin side, så hun har lært at styre den slags kødelige lyster og arbejde for en højere sag.

        Hvis du kan udfolde hendes forkvaklede, indre liv, vil jeg blive meget glad.
        Kh
        Ginger

        2+
        • Rupert

          13. april 2018 kl 11:07 - som svar på Ginger

          Kære Ginger.
          Jeg elsker dig.
          Undskyld det var ikke sådan ment.
          Men det var min første tanke, da jeg læste din kommentar.

          Den mulighed havde jeg ikke lige set.
          Jeg må indrømme, at jeg flere gange havde tænkt på, hvad pokker jeg egentlig skulle bruge hende til.

          Hun skulle være der.
          Ingen tvivl om det.
          For uden hende ville den velansete og respekterede forstander slet ikke kunne eksistere.
          Og naturligvis heller ikke deres to drenge.
          Men hvad jeg skulle sætte hende til, anede jeg ikke.
          🙂

          Jeg havde faktisk en fastlagt plan om, at novellen kun skulle strække sig over to dele.
          Men de planer har du nu spoleret totalt.

          Du har før skrevet, at jeg er en ond mand, fordi jeg vækker nogle fantasier, som ikke skulle have været vækket.
          Nuvel – min kære Ginger – du er en ond kvinde.
          For nu er jeg nødt til at gå ud og skaffe en hund til det satans fruentimmer.
          😀 😀

          Kærlig hilsen
          Rupert.

          3+
          • Ginger

            13. april 2018 kl 12:50 - som svar på Rupert

            Kære Rupert,
            Man skal aldrig undskylde kærlighed 😉

            Tak for de fine komplimenter. Dem blev jeg glad for. Håber du finder den helt rigtige køter til FruForstanderinden.
            God jagt :*
            Kærlig hilsen
            Ginger

            2+
  5. Den Liderlige Bedstefar

    12. april 2018 kl 13:52

    Det var dog trist, at Maren faldt i søvn på det tidspunkt, så hun (vi) ikke kunne høre mere om Susannes fars kærtegn og leg med hendes tissekone. Men der kommer jo flere afsnit, så mon ikke Susanne får fortalt mere til Maren, og yderligere får Maren til at kæle som Susannes far gjorde det?

    Skønt, at der nu på samme tid er 2 børnehjems-fortællinger. De er godt nok forskellige, men begge er “spændende”.

    Det værste er, at der på den tid fandtes børnehjem, hvor disse handlinger udspandt sig. Da jeg i 1960-1969 gik i skole på Frederiksberg (ved København) fik vi på et tidspunkt en ny dreng i klassen, der kom fra et børnehjem. Ved ikke hvorfor han dukkede op i vores klasse, men han kunne fortælle en masse historier om hvad der var foregået på børnehjemmet, sådan når vi havde en fritime fordi en lærer var syg, og de ikke kunne skaffe en vikar. Så sad hele klassen i rundkreds om Erik, som han hed. Både piger og drenge, og vi lyttede med røde ører og kinder ….

    4+
    • Rupert

      12. april 2018 kl 19:11 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

      Hej Den Liderlige Bedstefar.

      Jo, mon ikke Maren vågner igen på et tidspunkt, så Susanne kan fortsætte sin fortælling.
      Hun er jo sikkert lige så nysgerrig efter at vide, hvad der skete mere, som vi andre er.
      🙂

      Ja, det er et pudsigt sammentræf, at der dukker to sideløbende fortællinger op på samme tid om det samme emne.
      Men som vi snakkede om under en anden novelle, kan samme ide fødes i flere hjerner på samme tid.
      🙂

      Du har helt ret i, at der fandtes børnehjem tilbage i tiden, hvor forholdene – efter vore dages målestok – var meget kritisable.
      Jeg har selv tilbragt nogle år på et af dem.

      Men det var jo også en helt anden tid, vi levede under dengang, vores samfund var indrettet på en helt anden måde.
      Klasseforskelle mellem mennesker var meget mere markante, end de er i dag.
      Alle kendte sin egen plads i hierarkiet, og levede efter det.
      Men havde ikke så mange andre muligheder.
      🙂
      At noget tilsvarende – som jeg skriver om her i denne novelle – virkelig skulle have fundet sted, er muligvis ikke utænkeligt.
      Det skal jeg ikke kunne sige.
      Men samtlige beretningerne i denne novelle er dog udelukkende et produkt af min egen fantasi.
      🙂
      At ideen til at skrive novellen så er født ud af inspiration fra de år, jeg selv boede på børnehjem, er måske ikke helt utænkeligt.

      Hilsen
      Rupert

      3+
    • Ginger

      12. april 2018 kl 22:48 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

      @Den liderlige Bedstefar: Ja, det er jo netop det frygtelige, at denne slags overgreb vitterligt HAR fundet sted, men alligevel kan det været så intenst at fantasere om, at det skete for en selv.

      @Rupert: dejligt at eksperimenterer med formen: nu er rammerne givet, så kan vi længe os tilbage og glæde os til næste afsnit.

      2+
      • Rupert

        13. april 2018 kl 5:05 - som svar på Ginger

        Hej Ginger
        og mange tak.

        Du har helt ret, når du skriver om at eksperimentere.
        For selvom jeg har skrevet flere noveller om mindreårige, er dette så afgjort et eksperiment, som jeg ikke aner, hvor vil ende.
        Som jeg skrev i en anden kommentar, var handlingen lige ved at stikke af for mig.
        Den havde næsten fået sit eget liv.
        😀

        Og Ginger – jeg glæder mig lige så meget som dig til næste afsnit.
        Det ligger kun ovre på tegnebrættet, så alt kan ske.
        Du har måske ligefrem set noget af det tage form derovre.
        Hvis du har det – vil du så ikke være sød at indvie mig i dem.
        Min mail-adresse står under novellen.
        🙂

        Rupert

        1+
  6. SWO

    11. april 2018 kl 22:58

    Det var en rigtig god historie – glæder mig til at høre mere om de ansattes sex med børnene. Især om hende, der kan lide at blive tisset i munden.

    2+
    • Rupert

      11. april 2018 kl 23:48 - som svar på SWO

      Hej SWO.

      Tak.
      Ja, det kan kun være fru Søndergaard, du mener 😀 den sære gamle dame, hvis eneste glæde i livet er, at drikke børnenes tis.

      Skal vi ikke give hende lov til at være med i to’eren, så hun kan få stillet sin tørst.

      😀 😀

      Rupert

      2+
      • SWO

        14. april 2018 kl 9:07 - som svar på Rupert

        Hej Rupert. Jeg overvejer at skrive en historie inspireret af denne her, men selvfølgelig fortalt på min helt egen måde.

        Mvh SWO

        1+
        • Rupert

          14. april 2018 kl 9:51 - som svar på SWO

          Hej SWO.

          Det synes jeg lyder som en rigtig god ide.
          🙂
          Den glæder jeg mig til at læse.
          🙂

          Hilsen
          Rupert

          1+
          • SWO

            14. april 2018 kl 11:08 - som svar på Rupert

            Det lyder godt. Jeg skriver den ret snart, og jeg lover dig, at der kommer rigtig meget tisseri i den.

            1+
            • Rupert

              14. april 2018 kl 12:05 - som svar på SWO

              😀

              0
      • Chris

        14. april 2018 kl 12:19 - som svar på Rupert

        Jeg læste det som at Fru Sønder sku ha den i to’eren, men man læser jo det man tænker på 😉

        3+
        • Rupert

          14. april 2018 kl 14:20 - som svar på Chris

          😀 😀

          1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight