gratis dating sexdating

Maria og Stefania

spanking pige smæk morKLASK-KLASK-KLASK-KLASK sagde det mod Stefanias nøgne hud. Maria så hvordan den gradvist antog en mere og mere højrød farve..

Forfatter: Karnov

“Jeg er faktisk ret sikker på at Teresa har en depression.” Stefania lagde hovedet på skrå, og kiggede indforstået på Maria mens hun sagde det. Det var fredag, sidst på eftermiddagen, og en pæn del af deres årgang på jurastudiet var samlet til sensommerfest hos Teresas forældre i Ordrup.

Stefania og Maria sad alene på en sofa i et hjørne af stuen. Stefanias slanke krop var pakket ind i en let løstsiddende sommerkjole. Hun havde langt mørkt hår der omkransede et smalt aflangt ansigt med dybtliggende mørke øjne. En rigtig lille godte, tænkte Maria hånligt.

Selvom hun holdt facaden blev hun mere og mere arrig indvendigt. Stefania var fra Rungsted, en af de utallige overklassetøser der befolkede jurastudiet. Ikke at der var noget i vejen med det som sådan, Stefania var skarp nok på det faglige. Men på trods af (eller på grund af?) sin priviligerede baggrund var hun simpelthen så led og intrigerende! Maria kendte Teresa rigtig godt, og vidste at hun satte stor pris på Stefania. Og nu sad bitchen så her og tildelte hende psykiatriske diagnoser! Teresa var aldeles ikke depressiv.

Maria kendte lidt til de forhold i hendes liv der gjorde at hun nogen – sjældne – gange kunne virke sådan. Men hun havde absolut ikke lyst til at dele det med Stefania. Det var aldrig godt når Stefania havde noget på nogen. Nej, hun måtte bare ud af den her samtale.

“Jeg synes nu hun virker til at være ved godt mod idag.” sagde hun, udglattende. “Vi kan jo alle sammen have en skidt dag engang imellem. Jeg var jo to uger i sommerhus med hende sidste sommer, og jeg fik altså ikke indtryk af at der skulle være noget i vejen.” Efter et øjebliks pause fortsatte hun: “Sorry, jeg tror lige jeg skal op og se om der er mere af den der gode velkomstdrink.”. Hun rejste sig, Stefania blev siddende, fulgte hende med øjnene mens hun gik. Velkomstdrinken var slut, og Maria fornemmede at hun egentlig godt kunne trænge til at komme på toilettet. Hun fandt vej derud, og satte sig til rette.

Mens hun sad der sprang døren pludselig op – shit, hun havde glemt at låse! Stefania stak hovedet ind, så overrasket på Maria. “Gud, det må du undskylde!” sagde hun, men istedet for at gå ud igen lukkede hun døren efter sig. “Håber ikke du har noget imod at jeg netter mig lidt. Jeg tror også godt at jeg kunne bruge toilettet når du er færdig.”

Maria var irriteret. Hvor anmassende kunne man lige være? Desuden var det faktisk akavet. Hun havde været på besøg hos Christian og Sanne to dage før, landsretssagføreren og hans kone havde også været der. Ikke fordi det havde været så voldsomt. En grundig opvarmning med den kælne kat, og så seks skarpe rap med spanskrør. Og en masse heftig sex bagefter. Men de røde striber fra spanskrøret sad meget tydeligt tværs over hendes numse. Havde den bare været jævnt rød eller blå kunne hun nok have fundet på en historie. Men striber – der var simpelthen kun én ting der kunne få bagdelen til at se ud på den måde. Hun måtte helst have bukserne på uden at Stefania opdagede det.

Hun rejste sig fra toilettet, vendte bagdelen væk fra Stefania, som stod og kiggede sig i spejlet over vasken, og begyndte så at trække bukserne op. Men Stefania vendte sig med et sæt, og et overrasket udtryk i ansigtet. I et glimt forstod Maria hvad der var sket. Der var jo et helkropsspejl i væggen lige bag hende, så da hun vendte måsen bort fra Stefanias ryg var den faktisk blevet fuldt synlig i spejlet, som igen blev gengivet af det spejl Stefania kiggede ind i!

“Maria,” sagde Stefania med en alvor i stemmen som på en eller anden måde virkede påtaget, “du er jo blevet slået!” Tankerne fór rundt i Marias hoved. Nu måtte hun enten indrømme sit kink overfor Stefania, eller også måtte hun digte en eller anden historie om partnervold, eller det der var værre. Uanset hvad, ville Stefania have noget på hende. Det var kun et spørgsmål om hvad hun skulle have.

Sandheden var det enkleste. “Ja, Stefania, jeg er blevet slået. Og jeg nød det. Og skal vi så ikke bare sige at det hører under privatlivets fred?” Hun prøvede at smile, indforstået, Stefania kunne vel godt fatte at man ikke nødvendigvis var forpligtet til at plapre løs om sit sexliv bare fordi det ikke var mainstream. Men Stefania kiggede bare forundret på hende. “Du nyder at blive slået?” spurgte hun. JA! OG DET RAGER IKKE DIG! råbte det inde i hovedet på Maria, men hun holdt masken. “Er det din kæreste der gør det? Jeg vidste faktisk slet ikke du havde en kæreste?” FUCKING BITCH! skreg stemmen inde i Marias hoved. HVOR PÅTRÆNGENDE ER DU LIGE NU?? Men hun holdt stadig masken, og svarede køligt: “Lad os bare sige at jeg kender nogle mennesker der ved hvad de skal stille op med mig når jeg har været uartig.” OG LAD OS OGSÅ BARE SIGE AT DET OVERHOVEDET IKKE RAGER DIG DIN LEDE RUNGSTED-SO! Men Stefania fattede tilsyneladende intet. “Uartig? Hvordan det? Jeg tror aldrig nogensinde jeg har oplevet dig gøre noget som helst forkert.”

Nu blev Maria ondskabsfuld. Hun havde haft lyst til at stå lidt mere op for Teresa før, og nu øjnede hun en mulighed. “For eksempel hvis jeg nu bagtalte en veninde som holdt af mig og stolede på mig. Så kunne jeg godt fortjene en ordentlig endefuld.”

Stefanias øjne blev smalle. Hun var måske bitchy og påtrængende, men hun var absolut ikke dum. “Siger du at jeg skulle have en endefuld og røde striber i røven hvis det stod til dig? Er det det du siger?” Der var vrede i hendes stemme og i hendes blik. “Det sagde jeg overhovedet ikke.” svarede Maria. Nu blev det næsten for godt. “Det må stå helt for din egen regning.” “Fatter du da ikke at jeg gerne vil hjælpe Teresa?” nærmest råbte Stefania. “Det handler da overhovedet ikke om at bagtale nogen!” “Jeg har ikke sagt noget om Teresa.” svarede Maria stadig afmålt. MAN MÅ IKKE LYVE, DIN MØGSO! brølede stemmen i hendes hoved. “Men nu du selv nævner det, har Teresa så egentlig bedt om din hjælp?”

Stefanias mund åbnede og lukkede sig, men der kom ikke noget ud. Hun stormede ud fra toilettet og smækkede med døren. Det med at tisse kunne åbenbart alligevel vente. Maria fik samling på sig selv, vaskede hænder, og gik ud til festen igen. Stefania var sammen med et par af de andre kystbane-bitches i det fjerne hjørne af stuen. Hvad mon hun fortalte dem lige nu? Maria minglede med sine studiekammerater, men kunne ikke rigtig komme tilbage i feststemningen. Hvorfor var det at den der lille gruppe af bitchy juratøser gik hende så meget på? Var det fordi hun selv havde været en lille smule på den måde indtil hun mødte Christian og Sanne? Tanken var ubehagelig, og nok også overdrevet, men hun kunne ikke afvise den helt. Da det begyndte at blive mørkt brød hun tidligt op, stak Teresa en dårlig undskyldning, og aftalte at de skulle ses i løbet af den kommende uge.

Søndag ved middagstid gik Maria smånynnende rundt i sin lejlighed og gjorde rent. Hun havde dagen for sig selv, og god tid til at nusse rundt. Hun blev overrasket da dørklokken ringede. Hun ventede da ikke nogen? Kunne det være en pakke? Hun gik ud i entreen, tog et hurtigt kig i spejlet. Jeans og hvid t-shirt, det var vist OK. Faktisk samme tøj som hun havde haft på den første aften hos Christian og Sanne. Så lukkede hun op.

Stefania stod uden for døren, kiggede på Maria med et nervøst blik, som om hun ikke rigtig vidste om hun havde lov til at være der. Maria havde aldrig set hende sådan før. “Stefania!” sagde hun. “Hej Maria,” svarede Stefania mut. “Jeg ville gerne snakke med dig.. omkring i forgårs. Må jeg øøh, komme indenfor et øjeblik?” “Selvfølgelig!” svarede Maria, selvom situationen kom bag på hende, og hun ikke rigtig vidste hvordan hun skulle tackle den.

Stefania kom ind i entreen, tog de højhælede sko af, og fulgte Maria videre ind i lejligheden på strømpesokker. Hun havde en kort lædernederdel på, med bare ben under, og en løstsiddende hvid silkeskjorte på overkroppen. Maria gjorde tegn til at de kunne sætte sig i hendes nye sovesofa. “Hvad er det du vil snakke om?” spurgte hun så.

Stefania tøvede. “Altså, det jeg ville sige var.. er.. altså, at jeg egentlig tror du havde ret i forgårs.” “Ret i hvad?” spurgte Maria, oprigtigt forundret. Stefanias stemme blev lavmælt. “I at.. at jeg trænger til at få en røvfuld.” Maria protesterede. “Det sagde jeg altså ikke!” “Nej,” svarede Stefania, “men du tænkte det. Og din antydning var ikke sådan at tage fejl af.” Maria åbnede munden, men sagde ikke noget. Det var jo præcis det hun havde tænkt. “Og du havde ret. Jeg tror faktisk det ville være rigtig sundt og godt for mig at få en ordentlig endefuld.” fortsatte Stefania. Hun var tydeligvis ikke stolt af situationen.

“Jeg ved godt at jeg er en forfærdelig bitch! Men nogle gange kan jeg simpelthen ikke styre mig selv. Jeg er så bange for selv at blive bagtalt og udmanøvreret. For.. ikke at kunne kontrollere situationen. Jeg var selv mobbeoffer, du ved. Nej, det gør du ikke. Du aner ikke hvordan det kan blive oppe i Rungsted. Men det er det jeg flygter fra. Prøver at komme i forkøbet. Bagtal før du selv bliver bagtalt. Og så skammer jeg mig. Når jeg er alene, bagefter. For jeg ved jo selv hvordan det er. Men når jeg så er sammen med andre, så kører det igen.”

Maria var skeptisk. “Og hvorfor tror du at en endefuld kan hjælpe på det?” spurgte hun. “Fordi skammen bliver ved med at køre rundt inde i mit hoved. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre for at slippe af med den! Og desuden.. jeg ville så gerne kunne lære at give slip. Du ved, stole på andre, lade tingene gå deres gang. Ikke altid skulle prøve at være ovenpå, og styre og kontrollere alt muligt. En grundig endefuld ville gøre mig lille, magtesløs og ydmyg. På en eller anden måde længes jeg efter det. Og jeg tror faktisk også at jeg ville have rigtig godt af det!”

“OK,” sagde Maria, “jeg ved ikke helt om det giver mening, men jeg kan godt følge dig. Måske fordi jeg selv.. er som jeg er. Men hvorfor fortæller du det her til mig?”. Stefania tøvede, kiggede skiftevis ned i sofaen og op på Maria. “Du sagde det selv. Du forstår det. Og du har.. prøvet det. Jeg vil gerne have at du skal give mig den endefuld!”.

Maria spærrede øjnene op. Hendes første tanke var at sige blankt nej. Hun var jo en tøs, havde ingen erfaring og ingen lyst den modsatte vej. Eller havde hun? Tanken om at give irriterende bitchy Stefania den røvfuld hun selv indrømmede at hun trængte til var faktisk lidt tiltalende. Det ville selvfølgelig være endnu bedre at overvære Christian eller Sanne gøre det. Men Stefania ville sikkert bakke ud. Det var tydeligt at hun havde samlet mod til at spørge Maria. Og på en måde burde hun vel være stolt over at Stefania viste hende den tillid.

“Jeg har taget imod smæk,” sagde hun, “men jeg har aldrig prøvet selv at give dem. Jeg ved ikke om jeg.. kan. Gøre det rigtigt. Hvis du forstår hvad jeg mener?” “Du ved hvad det går ud på,” svarede Stefania, “og du har lyst. Jeg kan se det på dig. Jeg kunne også.. fornemme det i forgårs. Og jeg stoler lige præcis på dig, fordi jeg ved at du selv tør underkaste dig.”

Maria tyggede på det. “Godt,” sagde hun, “men hvad så? Havde du tænkt dig.. jeg mener, er du klar til at få den.. altså, sådan nu?” “Ja,” sagde Stefania stille, med nedslået blik, “jeg er klar. Jeg har forberedt mig på det hele dagen.”

Maria sank en klump, og var tavs i nogle sekunder. “OK,” sagde hun så, ganske blidt, “kom herover.” Hun gjorde tegn til at Stefania skulle komme om på hendes højre side. Hun sad i højre side af sovesofaen, som var uden armlæn. Hun tog en lille sofapude og lagde den i skødet. “Læg dig ind over mig her.” sagde hun. Stefania lagde sig, støttede fødderne mod gulvet, lagde overkroppen ind over Maria og sofaen. Den læderbeklædte numse struttede over sofapuden i Marias skød. Den var ikke stor, men velrundet og fast, og stod frækt ud på slanke Stefania. Maria lagde blidt sin venstre hånd over hendes lænd, mærkede den svage skælven i hendes krop. “Stefania,” sagde hun så, “er du helt sikker på at du vil det her? Det er sidste chance.” “Ja!” sagde Stefania med fast stemme. “Giv mig nu den endefuld, Maria!”

Det snurrede i Marias hoved. Hun havde aldrig forestillet sig at hun skulle havne i denne situation. Men hun følte en underlig form for ophidselse. Hvorfor? Var hun i virkeligheden også til den anden side? Eller var det en form for identifikation med Stefania, der nu lå afmægtigt og afventede sin skæbne?

Marias lod sit greb over Stefanias lænd blive fastere. Og så smækkede hun med sin højre hånd mod Stefanias højre balde. KLASK! sagde det, og hun hørte en let stønnen fra Stefania. Det sved i håndfladen. Hvor hårdt mon det var? Hun satte et nyt slag på den venstre balde, tøvede et øjeblik, satte så tre hurtige slag på den højre, og tre andre på den venstre. Stefania tog imod uden at kny, men hendes åndedræt blev hurtigere, tungere. Maria begyndte at smække hende kontinuerligt. Hun vidste at selv om de enkelte slag måske ikke var så hårde ville den samlede virkning efterhånden blive betydelig. Lyden af de høje klask fyldte rummet. Stefanias krop begyndte så småt at blive levende under Marias hænder, og hun stønnede mere og mere højlydt. Efter et stykke tid stoppede Maria slagene, og forsøgte at fornemme Stefanias tilstand. Hun trak vejret tungt, stødvist, og hendes krop sitrede let. Men hun hverken klynkede eller græd. Maria besluttede sig for at gå videre.

Det korte læderskørt var lukket med en lynlås bagtil. Maria lynede den op, tog fat om skørtet med højre hånd og begyndte at krænge det ned over hoften. Stefanias venstre hånd bevægede sig bagud og Maria skulle lige til at tage fat om den. Men Stefania ville ikke stritte imod, tværtimod, hun hjalp Maria med at få skørtet ned. Og inden Maria kunne nå at indvende noget havde Stefania også rakt højrehånden ned, tog fat i begge sider af de grønne silketrusser og krængede dem ned over den lyserøde numse, blottede den for Marias faste højrehånd. Nu ville hun have i den bare!

Maria trak trusserne helt ned om Stefanias ankler, så de kunne hjælpe lidt med at holde benene samlet. Og så tog hun fat igen. KLASK-KLASK-KLASK-KLASK sagde det mod Stefanias nøgne hud. Maria så hvordan den gradvist antog en mere og mere højrød farve. Stefania satte i en stille klynken der efterhånden udviklede sig til små skrig, hendes ben begyndte at sprælle, kroppen spjættede, et kontinuerligt jamrende skrig blandede sig med lyden af slagene der regnede ned over hendes ende. Maria følte sig varm og voldsomt ophidset af situationen. Selvom hun ikke direkte kunne mærke Stefanias smerte følte hun sig på en eller anden måde forbundet med hende. Da hun på et tidspunkt stoppede slagene stønnede Stefania næsten omgående “Bliv ved!”. Maria fortsatte endefulden, overrasket over hvor meget Stefania kunne tage, og hvor indædt hun var indstillet på at lade sig straffe, hårdt! Da hendes skrig til sidst begyndte at gå over i gråd og hendes spjætten tog af holdt Maria endelig op, og denne gang fik hun lov til det.

Stefania lå slapt henover Maria og sofaen, og græd stille. Maria sagde ikke noget, men begyndte blidt at gnubbe på hendes bagdel. Hun vidste hvor godt det gjorde efter en endefuld. Og hun følte pludselig en enorm ømhed for den på en gang skræmte og forhærdede lille pige der havde vist sig inde bagved den lede overklassetøs som Maria troede at hun kendte. Efter et stykke tid rejste Stefania sig, sparkede skørt og trusser af fødderne, og satte sig overskrævs på Maria, lagde hovedet på hendes skulder, stadig med tårerne strømmende ned af kinderne. “Maria,” hviskede hun, “tak! Tusind, tusind, tusind tak!” Maria fortsatte med at gnubbe blidt på Stefanias bagdel. “Jeg er så led og slem og bitchy.” græd Stefania ned i Marias skulder. “Jeg ved ikke engang om jeg fortjener at du bruger tid på at give mig smæk. Men jeg havde godt af det. Jeg havde virkelig godt af det!”

“Stefania,” sagde Maria stille. “Du må ikke se ned på dig selv. Du er en super sej pige. Jeg beundrer dig virkelig for det du lige har gjort. Din.. ærlighed. Og viljestyrke. Det er rigtigt jeg har været irriteret på dig. Men det er jeg ikke længere.” Stefania løftede hovedet, stirrede Maria ind i øjnene. “Du er alt for sød Maria.” Hendes lange mørke hår hang i tjavser ned over det forgrædte ansigt. Hendes fyldige læber var let adskilte. I lange sekunder stirrede de to piger på hinanden uden at sige noget. Maria var forvirret, hun både vidste og vidste ikke hvad der skulle ske. Stefania var jo kommet for at få straf, ikke andet. Og hun var da ikke til piger. Men Maria havde jo heller ikke været til piger. Lige indtil Sanne dukkede op. Det var en urovækkende sammeligning, men hun kunne ikke skyde den fra sig.
Til sidst skete det, ikke som en viljesakt, men som når fundamentale naturkræfter bringer to himmellegemer sammen.

Deres læber mødtes, åbnede sig, tungerne begyndte uendelig forsigtigt at lege med hinanden, kroppene trykkede sig tættere sammen, slappede af, men begyndte også at give ganske små gib og sæt. Ingen af dem sagde noget, læber, tunger og kroppe sagde det hele.

“Kom,” hviskede Maria til sidst, “lad os lægge os ind på sengen.” Stefania rejste sig uden et ord, og lod sig lede ind i soveværelset af Maria, samtidig med at hun knappede silkeskjorten op. Brysterne var som bagdelen, ikke store, men rundede og faste, struttede frækt på den slanke krop. Hun lagde sig på ryggen, bagdelen var rød men ikke mere øm end at hun godt kunne ligge på den. Maria knappede sine bukser op, krængede dem ned i tiltagende ophidselse, af med t-shirt og trusser også, og så satte hun sig i sengen ved Stefanias ben.

“Du sagde før at du gerne ville lære at lade tingene gå deres gang uden at skulle kontrollere dem.” sagde Maria. “Nu vil jeg gerne have at du lader den her situation udvikle sig som jeg vil, uden at tænke eller styre. Jeg har ikke noget at binde dig med, men prøv måske alligevel at forestille dig det, hvis det hjælper.” “Du behøver ikke at binde mig, Maria.” svarede Stefania. “Jeg stoler på dig. Du må gøre med mig lige hvad du vil!”

Maria satte læberne til Stefanias ankel og begyndte at kysse den, arbejdede sig op ad lægge og lår, inderlår, strejfede området omkring skamlæberne men bevægede sig så videre op ad maven, brysterne, tungen spillede på den ene stive brystvorte, og så den anden, nedefter igen, ned over maven og venusbjerget, og tilbage til skamlæberne, fingerspidserne gled kildrende op og ned af Stefanias flanker, tungen begyndte at cirkle omkring skamlæberne, længere ind mod centrum, mærkede saften, fandt klitten. Stefania var helt afslappet nu, stønnede meget sagte, og så lidt mindre sagte da Marias tunge blidt begyndte at bearbejde hendes klit.

Maria slikkede længe, lod først hænderne omslutte Stefanias bryster, tog så en hånd ned og kærtegne de små hår på venusbjerget, og en anden helt ned til skamlæberne, og ind i kussen, ind hvor det gjorde godt! Den anden hånd søgt også nedefter, mellemkødet, blødt kildrende, og så længere bagud, om i enden, op.. Stefanias slanke krop bevægede sig i bløde rytmer, hendes stønnen var nærmest en hvisken, og Maria lod tiden gå. Hun havde en fornemmelse af at Stefania langsomt var ved at finde sig til rette i en situation som hun simpelthen ikke kendte. Gad vide hvordan hendes tidligere elskere havde været? Selvoptagede Rungstedfyre, der kneppede hende i fem minutter og var pavestolte bagefter?

Nu begyndte det omsider at give små sæt i Stefanias krop. Hun blev lige så stille taget af en blid og sødmefyldt strøm der førte hende længere og længere ind i ekstasen. Maria slikkede og gnubbede og kildede mens solen gik sin gang uden for vinduet. Stefania begyndte at skælve over hele kroppen, klynkede, grinede, græd! Og så kom hun, voldsomt, spjættende, og med et langt jamrende skrig. Maria arbejdede insisterende selvom Stefanias krop blev helt slap, og så begyndte hun pludselig at krampe igen, og kom endnu voldsommere end før. Omsider holdt Maria inde. Stefania lå slapt og udmattet hen, hendes hænder kærtegnede forsigtigt Marias hår.

Maria lagde sig op på siden af Stefania, trykkede sig ind til hende, omfavnede hende og gav hende sin krops varme og inderlighed. Stefania hviskede i hendes øre: “Maria, jeg fik det simpelthen så dejligt lige før. Jeg vidste slet ikke at jeg kunne få det på den måde. Hvordan i alverden skal jeg kunne gøre gengæld?” Maria smilede, tog hendes hånd og førte den ned til sin egen klit. “Du kunne jo for eksempel prøve at trykke lidt her?” sagde hun. “Kan du mærke hvor meget den trænger til dig?” Stefania gnubbede frem og tilbage på klitten. Hun virkede usikker. “Jeg har altså aldrig prøvet det.. sådan, med en anden kvinde. Jeg kan slet ikke de ting som du kan.” “Så må du jo se at lære det!” drillede Maria. “Kom, tag den anden hånd herned. Og slik mig lidt i øret nu du er igang.”

Maria guidede Stefania rundt i sine lystcentre, og efterhånden begyndte hun at komme efter det. Maria forsøgte at slappe af, og lade Stefania begynde at tage beslutningerne. Selvom hun på sin vis var ophidset havde hun svært ved helt at falde til i denne nye situation hvor hun skulle tage styringen overfor en anden kvinde. Men Stefania var helt utrolig tålmodig og lærevillig. Langt ud på eftermiddagen, da solen begyndte at stå lavt ind gennem vinduet, slappede Marias krop endelig af, og bølgerne af vellyst begyndte at vokse under Stefanias nu særdeles kyndige kærtegn. Og da forløsningen endelig kom var den voldsom og vedvarende, og Maria følte til sidst at en gigantisk tidevandsbølge havde skyllet hende op på en ukendt strand, hvor en anden forvirret skibbruden forsøgte at tage sig af hende så godt hun kunne. Stefania lod omsider Marias underliv i fred, og de to piger trykkede sig igen ind til hinanden i et ømt og kærligt favntag.

“Maria,” hviskede Stefania. “var det godt nok? Kan jeg nu virkelig stole på dig? Jeg har haft mange kærester og veninder, men jeg har aldrig haft følelsen af at der virkelig var nogen som ville mig. Du har været så god og sød og dejlig ved mig, som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg vil så gerne give dig noget ordentligt og oprigtigt tilbage.” Maria trykkede Stefania helt tæt ind til sig. “Jeg vil dig, Stefania.” hviskede hun, “Jeg vil dig virkelig!” De lå tæt og tavst i nogle sekunder. “Desuden,” sagde Maria så, med et frækt smil mens hun kærtegnede Stefanias balder, “så kender jeg et ægtepar som du og din lækre lille bagdel kunne have rigtig godt af at møde!”

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (27har stemt 4,33 af 5)
Loading...

2 kommentarer

  1. Glat tøs

    10. juni 2018 kl 7:57

    Tror med sikkerhed, at stud.jur Stefania vil blive fremstillet for landsretssagfører og hustru og opleve hvad mange i tilsvarende situationer har oplevet. Myndige ordre om nøgenhed, afstraffelse med synligt resultat samt pligt til seksuel samvær med Marias foresatte.
    Bonus kan blive en god studieplads med stor læring.

    1+

  2. Den Liderlige Bedstefar

    9. juni 2018 kl 16:50

    Det ville jo være en fantastisk takkegave til sin chef, og hans hustru, hvis Maria kunne “levere” Stefania som en lille offergave.

    Og jeg kunne godt forestille mig, at Maria og Stefania i fællesskab kunne “behandle” Teresas “depression”. Og måske kunne fortsætte sammen om at pille de øvrige Rungsteds-bitche ned af piedestalen, ved først at give dem en røvfuld, og derefter at lade dem høre englene synge ….

    1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight