Madam havde erstattet dildoen med en buttplug og min ømme lukkemuskel sitrede og klemte om pluggen, hvilket medførte …

Forfatter: Lester Crest

Læs del 1 – del 2

Den unge teenager Matthew kom i sommeren 1914 til sydstatsbyen Gator Ville. Her boede han hos sin tante i sommerferien, imens hans forældre var i London på grund af den store krig og gik på kostskole resten af året. Han bestod kostskolen i 1917. Tragiske begivenheder betød, at en lokal overlæge tog ham ind, da han ikke kunne bo hos sin tante mere, efter at hun var blevet syg. Nu er året 1918. Matthew er startet på et universitet, hvor han læser jura, men er rejst til Gatorville for at undersøge udbruddet af en sær sygdom, som truer USA’s deltagelse i krigen.

—

Nogle måneder gik. Jeg havde fri fra arbejde og ville tage ud, hvor søstrene plejede at bo, for at jeg kunne finde spor på hvor de var flyttet hen. Jeg gik ud af byen og over engen. Jeg kunne se plantagen hvor Anna og James boede i det fjerne. Jeg var kommet halvvejs over engen da jeg hørte Annas stemme råbe mit navn. Jeg kiggede i retning af hendes tilråb. Hvor havde hun ændret sig. Nu var hun en kvinde med stort K inde under den posede skjorte og overalls, som vi alle bar, når vi var på ferie. Hun kom hen til mig. I løbet af et sekund var jeg nærmest druknet i hendes mørke øjne. Hun duftede så dejligt. Vi omfavnede hinanden og kyssede.

“Matthew.” “Jeg har sådan savnet dig.”

“Jeg har også savnet dig”. “Skal vi gå ind i laden?”

Jeg nikkede.

Vi tog tøjet af. Hvor var hendes krop fortryllende. Hendes korset var smallere end året før. Hvordan hun fik plads til sine organer i kroppen var ikke til at vide.

“Du bærer ikke et korsettet stramt mere” konstaterede hun.

“Det er jeg stoppet med.”, svarede jeg og fortsatte: “Det var en kostskole-ting.” Faktisk havde jeg i perioder slet ikke haft korsettet på. Vi havde et fodboldhold på universitetet. Der var tale om amerikansk fodbold. Det var en fysisk sport som gjorde at man skulle have sine fulde lungers brug. Et korset ville kun være i vejen og formålet – at skade en rank holdning – var opnået.

Men her i Gatorville var jeg begyndt at gå med det igen. Den gode mad og manglen på tøj havde tvunget mig til at have det på, så jeg kunne passe det tøj, som jeg ejede.

Vi lagde os ned ved siden af hinanden. Jeg havde købt et gummihylster mage til det som Roland havde givet os til det store bal i New Orleans. Anna tog fat om mit lem og nosser med sine hænder, mens jeg kyssede hende og slikkede hendes bryster.

Jeg blev godt ophidset. Bare lugten af Anna var næsten nok. Jeg tog gummiet frem og Anna førte det ind over mit lem. Hun lagde sig på ryggen og jeg lagde mig ovenpå hende, hvorefter jeg langsomt trængte op i hende. Hun stønnede sagte da jeg fyldte hende ud. “Åh, Matthew” stønnede hun igen og igen.

Jeg begyndte at støde mit lem længere og længere ind, mens hun stønnede af vellyst. Gennem gummiet kunne jeg mærke varmen fra hende omslutte mit lem. Det var så skønt. Hun svedte voldsomt og jeg kunne også mærke at jeg var varm. Så stivnede hendes krop og hendes muskler forneden klemte om mit lem som om at hun var gået i krampe. Jeg udstødte et suk og fik udløsning. Jeg fortsatte med at stødte mit lem op i hende og mærkede hvordan mine nosser ramte hendes mellemkød.

Hun blev slap og der var heller ikke mere tilbage i mig, så jeg trak mig ud.

“Åh, Matthew.” “Det bliver en god lang sommer for os.”

“Ja, det håber jeg,” sagde jeg og kyssede hende på munden.

Vi lå i hinandens arme i et stykke tid, hvorefter vi rejste os op og klædte os på. Vi gik over til plantagen, hvor vi blev modtaget af hendes bedstemor. “Er det dig, Matthew?” Hvor var hun ældet det sidste år. Sidste år havde hun været med i ildkampen med morderen. Nu var hun gangbesværet og måtte have hjælp af en tjenestepige til at gå op ad trapperne.

“Åh, mine gamle ben vil ikke, som jeg vil mere” sagde hun. “Snart er min tid over.”

“Sådan må du ikke sige, Bedstemor” kom det fra Anna.

Vi satte os ind og fik te. Jeg fortalte om universitetet. Anna syntes at det lød spændende. Hendes bedstemor vidste ikke, om det var en god ide. Måske var det bedre i hendes forestillingsverden, at Anna fandt en ægtemand på en plantage. James skulle jo overtage familiens plantage og så var det ikke Annas hjem mere den dag at James stiftede sin egen slægt.

James kom ind i stuen. Han var blevet højere og udstrålede den autoritet, som en præfekt på kostskolen skulle udstråle. “Hej Matthew”, sagde han, og vi gav hånd.

Vi satte os ned og fik bragt te og kage ind. “Det er tidligt på året at du er i Gatorville”, sagde James på en måde, så det blev til et spørgsmål.

“Ja, Roland bad mig om at komme forbi fordi han havde brug for min hjælp”, løj jeg. De måtte helst ikke vide noget om at mit egentlige formål var at undersøge hvor sygdommen stammede fra.

James så ud til at acceptere forklaringen og vi talte om hvor mange der var faldet bort siden at folk startede med at blive syge. “Jeg hørte, at fru Parker døde af sorg”, sagde Anna. Jeg nikkede. Der var ingen grund til at rippe op i den forklaring, som sheriffen havde givet til byen.

“Stakkels Mary, nu er hun helt alene”, sagde James.

“Ja, hun har det ikke nemt”, svarede jeg.

Vi talte løst og fast, men blev afbrudt, da stuepigen kom ind. Roland var kommet på besøg. Han blev inviteret med ind. Han havde en bøn. “Kunne jeg få lov til at låne Anna som sygehjælper?” spurgte han. “Vi mangler hænder på hospitalet”

Bedstemoderen sagde ja, og da vi havde drukket op, kørte vi med Roland tilbage til hospitalet hvor man fandt en uniform til Anna af noget stift stof. Hun så helt voksen ud trods sine knapt 18 år. “Hvor er du flot?”, sagde Roland “Er hun ikke flot – Matthew?” Jeg nikkede.

Jeg tænkte, at Anna kunne pleje mig, som hun så ud i sin nye uniform. Jeg mærkede, hvordan mit underliv reagerede på synet af hende.

Heldigvis blev vi afbrudt inden at min rejsning var blevet for tydelig. En sygeplejerske kom ind og Anna fulgte med hende ud af lokalet. Anna skulle oplæres i elementær pleje. Efter at jeg havde sagt farvel til både Roland og Anna, gik jeg ud mod engen igen. Inden at Anna havde stoppet mig på engen, var det meningen at jeg skulle undersøge det sted, hvor søstrene boede. Jeg gik derud. Bygningen var tom. Jeg så de møbler, som de to søstre havde brugt til at lave deres eliksir og tænkte med gru tilbage på den tid, hvor jeg var blevet malket for mine safter af to søstre. Det var ikke altid at den udløsning, jeg fik, var forbundet med en skøn følelse. Nogle gange var det som om at det eneste det handlede om for de to søstre var at få min sæd til deres eliksir og så talte mine behov for at blive tilfredsstillet slet ikke.

Hvor var søstrene taget hen? Jeg huskede den sene aften, hvor jeg var blevet stoppet af de to søstre og blev tvunget til at indtage en eliksir. Hvad var det godt for? Jeg blev afbrudt af Pearl, som stod i døren. “Matthew, hvad laver du her?”

“Jeg leder efter Dora og Lucy”, svarede jeg, før jeg fortsatte: “Ved du hvor de er rejst hen?”

“Ja, de er rejst til New Orleans efter det, som skete sidste år.” Hun slog øjnene ned. “De vil aldrig bo her mere og jeg kommer her kun for at undgå at nogle laver hærværk”.

“Fik du en adresse?”, spurgte jeg.

“Nej, desværre ikke, men hvad vil du med dem?”, spurgte hun

“Jeg føler ikke, at jeg har sagt ordentlig undskyld for ikke at have passet bedre på Oliver”, løj jeg.

“Du har ingen skyld”, sagde Pearl. “I kunne ikke vide at en lynchning ville ske”

Jeg takkede hende og sagde farvel. New Orleans! Jeg måtte tilbage til Roland, for de to søstre var ikke længere i byen og noget tydede på at de forlod byen kort før sygdommen brød ud. De måtte have noget med det at gøre.

Roland lyttede interesseret. Han var enig med mig i at jeg måtte rejse til New Orleans. Han tog kontakt til hans kontakt i militæret og vi fik besked på at man havde fundet en måde vi kunne tage ophold i New Orleans uden at man ville fatte mistanke til os. “Vi?” “Skal jeg have Anna med?”

“Nej, hun bliver her”, svarede Roland. Døren gik op og Mary kom ind. “Mary har indvilget i at tage med dig til New Orleans og hun har accepteret at det ikke er helt uden risiko.”

“Men Anna…”, startede jeg

Roland afbrød mig: “Jeg har forklaret Anna situationen og at hendes bedstemor ikke ville tillade at hun deltager i den slags farlige ting.”

Roland gav tegn til mig for at følge ham. Vi gik ned ad en gang, hvor nogle portører ventede. Roland forklarede at hans kontakt hos hæren havde skaffet os arbejde hos en Fru Anderson i New Orleans, der drev en forretning i underholdningsindustrien, som han forklarede det. Da vi kom ind i rummet, kunne jeg se to kjoler hænge samt undertøj.

“Men Roland, det er jo….” startede jeg.

“Jo, men du har været undercover før, så det bliver meget af det samme og det var vores eneste mulighed for at få jer ind i området.”

Roland gik og vi begyndte at klæde os af. Mary var en meget attraktiv kvinde, og jeg havde svært ved at skjule min begejstring over hendes nøgne krop, men vi blev snart ledt på andre tanker.

De to portører bad os om at læne os ind over nogle bænke, og ikke så snart havde vi gjort det, før at de spændte læderremme hen over os. Jeg vidste, hvad der ville komme: En grundig udrensning!

Døren gik op og ind kom Anna med nogle spande. “Hej Matthew”. Hun kiggede køligt over på Mary. “Nyder du synet?”, spurgte hun mig. Jeg nægtede. Mary var flot og det var svært at undgå at bemærke, men det var Anna, som jeg havde kær. Som hun stod der i sin sygeplejerske uniform, var hun sexet på en måde, som jeg havde svært ved at beskrive.

Hun nikkede til en af portørerne, som tog mine arme og låste dem fast med nogle lædermanchetter. Mary fik den samme tur. “Hvad er det, I gør?”, sagde hun nervøst. Så klemte portørerne vores næser, så vi måtte åbne munden og straks fik vi en gagball presset ind. “Mff” stønnede Mary protesterende. Anna tog gummihandsker på og pressede en finger op i Marys bagerste hul. “MFF” gryntede Mary med et chokeret blik i øjnene. Da hun var tilfreds, pressede hun en slags dildo ind, som havde en slange forbundet til den. Jeg kunne se at slangen gik op til en væskeblære. Jeg gøs, da jeg så hvor stor den var. Jeg begyndte at grynte protesterende, men Anna smilte bare. “Så kan I to lære ikke at gå bag min ryg”

Hun havde åbnet for vandet og vandet strømmede ind i Marys krop. Hun kom hen til mig og inden længe mærkede jeg det kolde vand løbe ind i min tarm. Jeg ved ikke, hvor længe jeg lå der. Som forventet begyndte vi at få kramper. Mary skreg, men med hendes mund fyldt godt ud, så blev hendes skrig dæmpet en del. Den begyndende rejsning, som jeg havde fået, var væk. Kramperne fyldte alt. Jeg gled over i en tilstand som var halvt bevidstløst. Jeg mærkede næsten ikke at Anna tog dildoen ud og jeg blev hjulpet over til et toilet, hvor indholdet fra min mave forlod mig, mens Anna masserede min ømme mave.

De to portører hjalp mig op og jeg blev vasket grundig af før jeg fik et tæppe hen over mig.

Mary kom igennem samme tur. Hun lå udmattet på en sofa.

De to portører fik mig på benene og inden at jeg forstod hvad der var sket, hang jeg udspændt i nogle reb, der var forbundet med manchetterne, så jeg kun lige akkurat kunne nå gulvet med mine tæer.

Anna kiggede på korsettet med et spørgende udtryk i øjnene, og portøren forklarede, at korsettet var bestilt efter Madam Andersons specifikationer. De svøbte det om mig og hægtede det foran, hvorefter de begyndte at trække i snorene, som korsettet kunne spændes ind med. Jeg mærkede hurtigt, at det var et andet korset end den type, som vi havde båret på kostskolen. Min krop fik en mere kvindelig form. Det virkede som om, at det var for lille. Aldrig havde et korset været snøret så stramt om min krop. Hver gang at de trak i snorene, så følte jeg, hvordan luften blev presset ud af min krop. Mine tanker gik tilbage til 1914, hvor jeg blev indskrevet på kostskolen. Den følelse af magtesløshed hvor sygeplejersken indespærrede min krop i det fængsel, et korset kan føles som.

Langt om længe blev de færdige. De gik i gang med Mary, som med rædslens blik i hendes øjne måtte følge hvordan hendes krop blev spændt ind, så hendes talje var så smal, at det så helt forkert ud. Anna måbede. “Mary, det havde jeg ikke forventet at du kunne klare.”

Mary gryntede noget uforståeligt.

I det samme gik døren op og en meget stor dame kom ind. Jeg ville næsten kalde hende fed. “Madam Anderson?” udbrød den ene portør.

“Jeg er kommet for at se hvad I sender mig”, sagde hun

Hun gik hen til Mary. “Ja, det ser godt ud og korsettet kan strammes op næste uge, men det er en god start”.

Så kom hun hen til mig. Hun kiggede op og ad mig. Så følte hun på min krop. Hun bemærkede at jeg havde fået rejsning igen. “Hmm, det er ikke ligefrem mit klientel, men jeg står i gæld til militæret, så det må gå.” Hun kiggede over på Anna. “Kan du give ham udløsning, så han kan få tøj på?” Anna nikkede, og hun bøjede sig ned og tog min lem i hendes mund. “Man er måske personlig bekendt med den unge mand”, spurgte Madam Anderson leende. “Hans trolovede”, svarede den ene portør.

“Utroligt at du lader ham deltage i denne mission”, sagde Madam Anderson henvendt til Anna.

Annas mund omsluttede min lem så skønt og jeg gryntede af vellyst. Madam Anderson kom hen til mig og klemte om mine brystvorter, så det gjorde lidt ondt. “Du skal nyde det, for du får ikke lov til at få udløsning uden at jeg giver lov.” Jeg skar ansigt af smerten fra mine brystvorter, men Annas tunge ramte spidsen af mit lem, så jeg var snart hensat til nydelse og så kom jeg så dejligt i hendes mund. Anna tog det hele ind og snart hang min lem slapt ned, udtømt til sidste dråbe.

Anna rejste sig op og Madam Anderson rakte hende noget metallisk. Det var en slags penisbur med små åbninger i enden, så man kunne tisse. Anna førte buret ind over min slappe lem og lukkede en stram ring af metal om penisroden, så buret ikke kunne fjernes. Madam Anderson rakte hende en meget lille hængelås. “Sådan, nu skal du ikke være nervøs for at din kæreste laver ulykker”, sagde Madam Anderson til Anna.

Anna nikkede anerkendende til Madam Anderson. Var hun jaloux over ikke at være med på missionen til New Orleans?

Anna gik ud og vi blev hejst ned, hvorefter vi fik manchetter og gagball af. Vi var begge meget ømme i kæben. De to portører hjalp med kjolerne som blev lukket på ryggen og fik vi lange støvler på. Madam Anderson forklarede, at huset lå i udkanten af bydelen Storyville. Godt nok var de fleste bordeller gjort ulovligt året før, fordi militæret ikke ville have, at der gik for meget utugt i det, men Madam Anderson havde fået lov til at forblive åbent i stilhed grundet hendes forbindelser i militæret. Man havde mistanke om spionage og stedet fungerede som en lytte-central.

Vi skulle til at tage afsted, da portørerne tog manchetterne frem igen. Vi skulle smugles ind i bygningen og derfor fik vi et bælte om livet som manchetterne blev gjort fast til og derefter tog hun to læderhætter frem. “Skal vi have dem på?”, spurgte Mary med angst i stemmen. Der blev ikke svaret, og mens hun protesterede, trak de hætterne ned over hovederne på os. De dækkede ansigtet, men der var åbninger til munden og næsen. Vi fik dog hurtigt en gagball i munden, og så var det umuligt at sige noget. Den ene portør tog mig under armen og vi blev ført ud af rummet og ned af en gang. Da vi kom frem til hvor vi skulle være, hjalp de mig ned og ligge på et hårdt underlag. Jeg forstod pludselig at det var en kasse af træ. Mine fødder blev bundet sammen og låget med lukket. Der blev helt stille. Hvor lang tid der gik, ved jeg ikke, men pludselig blev kassen løftet og kort tid efter placeret på ladet af en vogn.

Den satte i gang. Vi kørte længe. Det må have taget timer. Jeg faldt på et tidspunkt i søvn. Det var ulidelig varmt i kassen og jeg blev tørstig.

Vognen stoppede. Kasserne blev læsset af og båret et sted hen. Jeg kunne høre låget åbne og svagt høre Mary klage sig. Så blev gagballen taget ud af min mund og jeg blev tilbudt noget at drikke. Det smagte underligt, men jeg var tørstig. Jeg blev så træt og faldt i søvn igen.

Da jeg vågnede, lå jeg i en seng på et værelse. Jeg havde stadig manchetter og bælte på. Men fødderne var stadig bundet sammen, men læderhætten var kommet af. Jeg følte en underlig kulde på hovedet, og da jeg vendte mig mod Mary, kunne jeg se at hun var helt skaldet. De havde klippet hendes hår af. Alt sammen!

Døren gik op og Madam Anderson kom ind. “Jeg kan se at I er klar til at underholde”. Hun lod en hånd glide hen over min skaldede isse. “Jeg beklager frisuren, men I kan have den farve paryk på, som kunderne kræver”. Hun trak vejret dybt. “Det er meget nemmere sådan”. Vi fik manchetter, bælte, samt gagball ud af munden. Mary græd. “Hvis jeg havde vidst at det ville gå sådan, havde jeg ikke meldt mig”, kom det fra hende.

“Ja, men dit land kræver det og husk at mange gode mænd mister livet hver dag over i Europa”, svarede Madam Anderson. “Det er et lille offer at yde”.

Hun rejste sig op. “I aften er det maske-tema”. Hun trak en skuffe ud. “Her finder I masker”. Det var masker med åbninger til øjne, mund og næse. “På den måde kan I ikke genkendes.”

Det blev aften og der var travlt i huset. Sammen med Mary skulle jeg servere drinks til gæsterne. Der var nok 20 mænd og næsten lige så mange kvinder. Periodisk gik kvinderne ovenpå eller nedenunder med en mand og vi kunne godt gætte hvad der så skete.

Aftenen var næsten slut, da Madam Anderson rejste sig op og annoncerede, at man ville fremføre et helt specielt show.

Hun tog mig i hånden og vi gik nedenunder. “Matthew, tag masken af, for du skal have denne maske på i stedet.”

Det var læder-masken fra da vi blev transporteret til huset. Jeg fik bange anelser over hvad der skulle ske nu.

Kjolen blev taget af mig, så jeg stod der kun iført det stramme korset. Madam Anderson trak mig hen til et rum, hvor jeg fik besked på at sætte mig i en stol. Jeg mærkede hurtigt, at det var en briks, som Roland havde på hospitalet, hvor ens ben blev fikseret i nogle bøjler. Et bredt læderbælte blev spændt om min talje, så jeg ikke kunne rejse mig op. Jeg fik manchetter på og til sidst kom der nogle remme omkring mit hoved, så jeg ikke kunne dreje det. “Hvad er det som skal ske?”, spurgte jeg.

“Ikke så mange spørgsmål, hvis du ikke vil have en gagball i munden”, sagde Madam Anderson.

Jeg lå stille i stolen. Jeg kunne intet se, men jeg hørte stemmer i rummet. “Det bliver interessant at se”. “Åh, det er en mand” var der en kvindestemme som sagde.

Jeg ved ikke hvor mange der var i rummet. Jeg følte mig helt flov. Pludselig talte Madam Anderson. “Vores nye ansat vil nu vise os hvordan en underdanig mand kan malkes.”

“Åh.”, udbrød jeg.

Jeg mærkede, hvordan en finger pressede sig mod min lukkemuskel. Jeg udstødte et suk, da fingeren trængte op i mig. Det gjorde ondt i starten, men så slappede jeg af. Da fingeren havde arbejdet på mig et stykke tid, blev den trukket ud. Der gik et sus gennem selskabet, hvorfor vidste jeg ikke. “Så går vi i gang”, sagde Madam Anderson. Jeg mærkede, hvordan en dildo blev presset mod min lukkemuskel. Den var stor. “Stop, den er for stor”, klagede jeg. “Den er tilpas”, sagde Madam Anderson. Jeg bønfald hende og bad til vores skaber. Jeg følte at jeg ville blive skåret op. Et chok forplantede sig i min krop, da den gled op i mig. Jeg udstødte et skrig. Madam Anderson lod min krop vænne sig til dildoen. Hun hviskede: “Så Matthew, nu skal du malkes som du aldrig har prøvet det før.”

Hun stødte dildoen op i mig. Jeg gryntede af smerte. “Skån mig”, kom det fra mig.

Madam Anderson ignorerede min bøn. Med en fast rytme begyndte hun at pule mig med dildoen. Hvert stød gjorde, at den gled et lille stykke længere ind. Smerten var først intens, men så blandede en følelse af nydelse sig med smerten. Jeg ville gerne have det overstået. “Pul mig!”, udbrød jeg. “Hører I?”, sagde Madam Anderson henvendt til gæsterne. “Han vil have mere!”

Hun pressede dildoen brutalt op i mig og jeg udstødte et højt grynt. Jeg kunne mærke, hvordan min lem i sit bur forsøgte at blive stiv, men buret holdt rejsningen tilbage. “Åh, lad mig komme!”, stønnede jeg.

“Det er kun mig som bestemmer her”, sagde Madam Anderson stønnede. “Kom herhen og leg med hans brystvorter”, lød det opfordrende fra hende.

Jeg mærkede, hvordan nogle fingre tog om mine brystvorter og legede med dem. Jeg kunne ikke mere. Sæd begyndte at løbe ud af metalrøret, som mit lem var fanget i. “Åhhh.”, stønnede jeg skuffende. Det var ikke en rigtig udløsning. Det var nærmest som om at jeg blev tappet som en straf. En tunge slikkede min pung og det gav en smule nydelse. Madam Anderson pressede dildoen i bund og jeg skreg i frustration over at jeg ikke kunne mærke min udløsning ordentligt.

“Sådan, så er han udtømt”, sagde Madam Anderson.

“Det var godt nok frækt”, lød en stemme som jeg havde hørt før. “Kan man pule ham?”.

“Desværre, men lad mig lige sørge for at han kan betjene dig en smule.”. Hun løsnede remmene om mit hoved, så jeg kunne dreje det. Så pressede hun noget ind i min mund. Det var et slags rør, som forhindrede mig i at lukke munden. Jeg mærkede, at et lem gled gennem røret og ind i min mund. “Slik!”, lød det.

Jeg begyndte at sutte. Pikken blev presset langt ind i min mund og jeg hostede, da jeg var lige med at brække mig. Madam Anderson begyndte at pule mig igen og nu føltes dildoen som en slags rødglødende metal, der var presset op i mig. Jeg gryntede af smerte, hvilket kun fik Madam Anderson til at arbejde hurtigere. Den ukendte mand stønnede. “Ja, han har potentiale, ja, ja…”. Han udstødte et brøl og hans væsker stod ud i min mund. “Slug det hele eller du får med pisken”, sagde Madam Anderson.

Jeg tog det hele ind og sank sæden med væmmelse.

Han trak sig ud. “Det er lige hvad jeg har brug for”, sagde manden. “Før ham over til mig, men han skal have maske på hele tiden”
“Som de beordrer”, sagde Madam Anderson

De forlod lokalet, og der gik en rum tid. Madam havde erstattet dildoen med en buttplug og min ømme lukkemuskel sitrede og klemte om pluggen, hvilket medførte nogle rare følelser i kroppen.

Et stykke tid efter fik jeg masken af. Mary og Madam Anderson stod omkring mig. “Den stemme, det var kineseren som jeg har set i Gatorville”.

“Vi må give besked til Roland”, sagde jeg. “Jeg vil helst ikke derover alene”, fortsatte jeg.

“Jeg skal se hvad jeg kan gøre”, sagde Madam Anderson.
Historien fortsætter under reklamen

Vi blev fulgt op på vores værelser. Nogle af de andre piger sørgede for at vi kun var iklædt korsetterne. Vi fik bælte og manchetter på, for det gjorde man med nye piger, indtil de havde vænnet sig til stedet, hvorefter vi gik i seng.