En historie om kommunikation

Jeg er masochist med en livslang hang til ydmygelse og overgreb påført mig af dominante kvinder, men i alle de år, hvor jeg har besøgt professionelle dominatrixer

Forfatter: Carulli

Historien handler om en intelligent og kultiveret mand med et afklaret forhold til sin masochistiske personlighed. Han opsøger en ung uerfaren dominatrix, men på grund af banale fejltagelser misfortolker både kvinden og manden hinandens sande intentioner. Det fører til, at manden oplever sit livs mest utrolige masochistiske seance, som bringer ham langt ud over, hvad han nogen sinde havde troet muligt eller ønsket.

Kapitel 1

Jeg er masochist med en livslang hang til ydmygelse og overgreb påført mig af dominante kvinder, men i alle de år, hvor jeg har besøgt professionelle dominatrixer, er den mest sindsoprivende episode, jeg har gennemlevet, ironisk nok et besøg hos en absolut begynder og novice i dette spil.

Det følgende er en nogenlunde nøjagtig beskrivelse af, hvad der hændte, og jeg husker de fleste detaljer, men der var tidspunkter, hvor jeg var så meget ude af mig selv, at min hukommelse måske narrer mig.

Kvinden havde kort forinden forladt universitetet med en kandidatgrad. Hun var blevet opmærksom på SM-miljøet og havde overværet nogle fetish-seancer. Derfra var hun gået videre til det egentlige BDSM-miljø og blevet tiltrukket af rollen som dominatrix overfor mandlige slaver. Hun følte, at jobbet som professionel dominatrix ville passe hende godt og formodentlig være mere lukrativt end noget andet job, hun kunne opnå. Dette og mere erfarede jeg i løbet af den lange nat vi tilbragte sammen.

Næsten uden startkapital havde hun lejet en lejlighed i et saneringsmodent kvarter og købt nogle få essentielle genstande. Derpå indrykkede hun en annonce med billede af sig selv i et af de FemDom-magasiner, som fandtes på det tidspunkt (det var før internettiden). Herefter ventede hun på klienter.

Jeg abonnerede dengang på magasinet og straks, jeg så hendes billede, skrev jeg til hende via magasinet. Svaret kom hurtigt og vores indledende telefonsamtale var tillidsvækkende. Jeg blev glad for, at jeg kunne komme til hendes adresse med undergrundsbanen næsten direkte fra min egen lejlighed, og på grund af disse sammenfald af omstændigheder blev jeg hendes første kunde, men da jeg spadserede fra undergrundsstationen, kunne jeg dårligt tro, at hun havde givet mig den rigtige adresse. Kvarteret udgjordes af forfaldne betonkarréer, hvor der lå affaldsbunker på fortovene, døre var slået ind og væggene var overmalet med graffiti. I opgangen, hvor hun boede, lå der affald. Hele kvarteret var parat til nedrivning. Jeg var tæt på at vende om, men hun åbnede døren, og hendes fremtoning fik mig til at tøve. Klædt i en enkel sort buksedragt og med stort, bølgende mørkt hår og karakterfaste ansigtstræk var hun var lige så dragende tæt på som på billedet i magasinet. Med en håndbevægelse vinkede hun mig ind.

Lejligheden var fattigt indrettet med blot en jernseng, et skab, et bord og et par stole, og jeg tænkte, at dette var den mest triste arbejdsplads for en dominatrix, jeg nogensinde havde besøgt.

Lang erfaring havde lært mig at medtage mit eget udstyr, når jeg besøgte en ny dominatrix. Jeg havde dårlige erfaringer med ubrugelige knebler, som man næsten kunne føre en normal samtale igennem, og mange dominatrixer brugte billige håndledsmanchetter overdrevent pyntet med metalnitter. Jeg fandt den slags forstyrrende og medbragte i stedet effektive remme samt en effektiv knebel, der udelukkede al samtale og kun tillod svage lyde at slippe igennem. Derfor medbragte jeg også en fyldt taske den dag. Somme tider, hvis en seance går dårligt, beder jeg om at være alene et stykke tid foran et spejl. Så kan jeg lade fantasien få frit løb, når jeg ser mig selv bundet med realistiske remme og en knebel i munden.

Hun var usikker på, hvorledes seancen skulle komme i gang, og kendte knapt nok til brugen af en god knebel, så jeg begyndte at frygte endnu en af den slags skuffende seancer, som jeg kendte alt for godt; seancer hvor en ligegyldig kvinde prøver at virke vred, mens hun uddeler nogle uinspirerede klask i enden. Alligevel havde jeg en fornemmelse af, at det måske kunne være værd at spilde nogle timer sammen med denne dominatrix, omend jeg kom i tvivl om, hvordan vi kunne bruge de tre timer, jeg havde booket til vores aftale.

Til alt held havde hun – eller formodentlig en tidligere beboer i lejligheden – skruet en stor krog solidt i loftet midt i værelset. Det var ikke videre originalt set med min erfaring, men jeg udtænkte hurtigt et lille scenario, som vi kunne gennemspille. Jeg forklarede det for hende.

Scenariet bestod i, at jeg besøger et totalitært styre og ved en fejltagelse bliver kidnappet af det hemmelige politi, som tror, at jeg er en anden person. De vil have informationer fra mig, men da jeg ikke aner, hvad de søger efter, bliver jeg hængt op og torteret. Personen, som afhører mig, er en sadistisk kvindelig officer. Hun har tidligere fået afkortet sine sadistiske fornøjelser, fordi ofrene talte alt for hurtigt. Derfor knebler hun nu ofrene, så hun kan forlænge torturen, uden at ofrene plaprer løs for tidligt. I mit særlige tilfælde som uskyldig turist havde jeg ikke noget at plapre ud med, derfor gør den kvindelige officer torturen værre og værre. Det var dette scenario, vi skulle spille.

For at hjælpe min uerfarne dominatrix tog jeg selv tøjet af. Derefter lavede jeg det enklest mulige arrangement blot med sammenbundne håndled og en rem der kunne nå op til krogen i loftet. Jeg tog knebelen i munden, sikrede mig at den sad stramt, og stillede mig under krogen med hænderne over hovedet. Dominatrixen hægtede remmen fra håndleddene op til krogen i loftet. Mine ankler blev trukket ud til siderne og bundet til nogle vandrør ved væggene, så jeg hang hjælpeløs midt i rummet med spredte ben. Arrangementet var lidt for stramt til at være behageligt, men understregede min hjælpeløshed, så selv om torturen skulle vise sig at ende skuffende, kunne jeg fantaserer om, hvorledes jeg frivilligt havde bragt mig i denne ydmygende situation. Det burde trods alt kunne producere en rimelig god orgasme, når jeg kom hjem.

Da jeg ikke regnede det for vigtigt under disse omstændigheder, havde vi ikke diskuteret præcist, hvad jeg mente med ‘tortur’. Jeg var – senere – forundret over, at hun ikke spurgte, men blot nikkede, mens vi gennemgik scenen. Jeg forventede derfor en slags indfølende ‘laden-som-om’ tortur. Hvis jeg havde spurgt først, ville hun måske have fortalt, hvad tortur var i hendes opfattelse. Så ville jeg skrækslagen have afslået. Men jeg glemte at spørge.

Derfor glemte jeg også at give hende mit sædvanlige system af signaler til at vise når noget var for hårdt og havde ikke oplyst et ‘stopord’. Uforvarende havde jeg umuliggjort kommunikation. For sent opdagede jeg, at hun i sin uerfarenhed ville betragte desperat kæmpen og dæmpede skrig fra min side som elementer i det aftalte scenario. Uklogt og helt i strid med mine normale forholdsregler havde jeg således selv søgt rollen som hjælpeløst offer.

Jeg er masochistisk af natur, men er absolut ikke til alvorlig tortur. Jeg er til drillende tortur samt til ydmygelse og trusler. Dette er rigeligt for mig. Jeg kan lide rollelege, bondage og ydmygelse, og hvis en dominatrix blot optræder myndigt i starten og fortsætter med trusler, er det normalt tilstrækkeligt til en god orgasme, inden jeg giver det aftalte signal til at stoppe legen.

Mine mest almindelige fantasier med en dominatrix går i retning af at blive brutalt bundet, gjort tavs med en gag og torteret mildt. Derpå forlader dominatrixen rummet, men gør det klart, at jeg senere vil blive torteret for alvor. Min egen fantasi tager derpå over. Tankerne om, hvad der skal ske, når hun kommer tilbage, bringer mig tæt nok til orgasme til at dominatrixen nemt klarer resten. Jeg kan slet ikke klare rigtig smerte.

Scenariet, vi havde aftalt, var altså en af mine favoritfantasier, og jeg valgte den, fordi den er let at udføre for en uerfaren dominatrix, men hendes aktiviteter antog hurtigt en sådan karakter, at jeg begyndte at svede af angst, og kom til at opleve de samme skrækindjagende følelser, som et ægte offer oplever i samme situation. Som situationen udviklede sig, fortrød jeg bitterligt min hang til bondage uden flugtmulighed. Havde jeg været en af disse slavemasochister, der bukker sig over et bord og får deres betalte smæk, kunne vi have stoppet, inden det hele gik galt. Men denne novice gik på ildevarslende vis ind i rollen, som jeg havde designet til hende. På diabolsk vis øgede hun torturen uforstående over for mine mer og mer desperate forsøg på at kommunikere.

Ved min ankomst havde jeg været ret nedladende og ivrig for at påpege hendes mangel på erfaring, og jeg ville måske have været endnu mere nedladende, hvis ikke hendes naturlige myndighed trods alt afholdt mig fra at være direkte uforskammet.

Til indledning berørte hun mine kønsdele. Det var forventeligt. Men hun gjorde det ikke med den professionelle dominatrix’s let gennemskuelige attitude at “nu skal den uartige pik have lidt smæk”. Nej, hun BEFØLTE mine kønsdele, UNDERSØGTE dem som en slagter eller en kok, der beføler sine varer inden tilberedningen. Det var både ophidsende og skræmmende. For første gang i ‘karrieren’ som masochist var jeg i hænderne på en naturbegavet dominatrix, som var instinktivt sadistisk og – forstår jeg nu – selv havde seksuel fornøjelse af torturen. Med forfærdende lethed gled hun ind i rollen som nådesløs bøddel og skræmte mig mere end noget andet menneske, jeg nogensinde har kendt.

Men inden jeg beskriver hele seancen, vil jeg fortælle lidt mere om kvinden.

Kapitel 3

Jeg har tidligere nævnt, at det var hendes tilsynekomst på trappen, som fik

mig til ikke straks at vende om. Hun var temmelig høj og med flot sort hår,

hendes ansigt var markeret med stærk knoglestruktur. Ikke typen på pigen-

man-møder-allevegne. Ansigtet kunne godt virke arrogant. Hendes

udtryksfulde øjne kunne se sig indfølende omkring, men kunne også indgive

betragteren et pludseligt gys af kulde. Hendes krop var velproportioneret og

stærk som hos en kvinde, der dyrker sport. Tøjet var diskret; sorte slacks og

sort bluse, perler om halsen og nogle få fingerringe. Hvis hele seancen var

gået ud på at se hende forberede torturen, lægge instrumenterne frem, o.s.v.

ville det i sig selv have været nok til nogle gode fantasier.

Efter den første inspektion fjernede hun mine kønshår med en lille shaver, som jeg i fantasien straks omdannede til et torturinstrument. At blive barnliggjort på den måde ophidsede mig yderligere. Hun var øjensynligt interesseret i torturleg koncentreret om det mandlige kønsorgan. Det samme er jeg og foretrækker så langt det frem for de sædvanlige ‘smæk i den bare’, som mange nye masochister synes er avanceret.

Som det næste lagde hun en tynd snor om mine frit hængende testikler, trak snoren bagud og fæstnede den til et dørhåndtag. At stå sådan uden at kunne tale, med enden strittende bagud og testiklerne løftet var vidunderligt ydmygende og samtidig ubehageligt nok til at kunne føles som tortur.

Men som seancen herefter udviklede sig indså jeg, at jeg fuldstændigt havde fejllæst kvindens karakter. Hun var helt sikkert novice, men det blev snart klart, at hun ingen problemer havde med at påføre en mand smerte, og jeg fortrød bittert min muntre opfordring til hende, inden jeg tog kneblen i munden, om at hun ”bare skulle glemme sine hæmninger og forestille sig, hvad en sadistisk bøddel ville gøre.”

Hun havde ikke nogen hæmninger. Faktisk var hun ufejlbarligt sikker i rollen som bøddel. Denne smukke kvinde (for det var hun) havde et grusomt, sadistisk træk i sin karakter.

Hun satte sig på en stol i afstand fra mig med en pakke cigaretter og lighter hånden. I lang tid så hun bare på mig. Og hendes øjne! Jeg tilstår, at jeg foruden at være masochist også er ekshibitionist. Jeg kan lide at provokere en ung pige ved demonstrativt at fremvise mine kønsdele; jeg kan lide at se pigen blive genert og usikker. Det giver mig et kick. Men ikke med denne kvinde. Min følelse af overlegenhed smeltede bort. Under hendes blik blev jeg forvandlet til en skamfuld skoledreng som for alt i verden vil skjule sin uartige pik for en striks lærerinde, men ikke kan fordi lærerinden har bundet ham til et bord og trukket bukserne af ham (dette er én af mine mange fantasier, som i dette øjeblik poppede op). Pludselig følte jeg den dybeste skam over frivilligt have bragt mig i denne ydmygende position. Impulsivt ville jeg samle benene, det kunne jeg selvfølgelig ikke, og snoren om mine testikler mindede mig om ikke at forsøge igen. I lang tid skete der ikke mere ud over at min penis vedholdende pegede obskønt frem mod kvinden, som roligt fulgte min kamp mod den psykiske tortur, hun udsatte mig for. Jeg tabte. Uden at røre sig fra sin plads forvandlede hun mig til en ussel orm, som på den mest barnlige måde viste sin krop frem. Jeg FORTJENTE at blive straffet. Hårdt. Alle slags forestillinger om tortur oversvømmede min hjerne.

Da hun tændte den første cigaret, var torturen ikke mere ‘alle slags’. Den havde fået et navn: Cigarettortur. De små glødende pinde som pinte mig de følgende timer var virkelige og brændmærkerne efter dem holdt sig i flere uger.

Hun stod bag mig og prikkede mig med en finger. Efter hvert prik tog hun et sug af cigaretten, inden hun pressede den mod min hud der, hvor fingeren anviste det. På den måde vidste jeg hele tiden, hvor den næste glød ville ramme (og husker stadig hvert eneste sted ).

Jeg skreg i min knebel for at få hendes til at stoppe, men det stimulerede hende blot til at fortsætte. Jeg kunne kun håbe, at mareridtet snart ville ende.

Hun tog sig god tid, hun begyndte med inderlårene og bevægede sig til endebalderne, som hun spredte, og brændte mig ned ad mellemkødet til testiklerne. Testiklerne var det værste. Hun ‘pyntede’ dem med mønstre af små brændmærker, mens hun hånede mig for min manglende vilje til at samarbejde.

”Hvornår får jeg de oplysninger”, ”Jeg kan ikke forstå det vrøvl, du siger”, ”du forsøger ikke ordentligt Jeg er for god ved dig, jeg bliver nødt til at være mere seriøs.”

Åh Gud. Jeg var fuldstændig overladt til nåden hos en dominatrix, som utvivlsomt havde personlig glæde af at tortere mig og intet vidste om de normale relationer mellem dominatrix og klient. Eller var lige glad. Jeg var faldet i hænderne på en Psykopat.

Flere gange kom hun med sjofle bemærkninger, som kunne passe til en grov kvinde med lav social status. Men når de udtaltes med hendes skolede universitetsstemme, føltes de skrækindjagende perverse. I kliniske vendinger fortalte hun mig, hvad hun ville gøre ved forskellige dele af min krop, hvis jeg ikke snart samarbejdede. I forhold til det var de glødende cigaretter som blide kærtegn. OG JEG TROEDE HENDE.

Jeg var angst angst angst. Jeg husker ikke det nøjagtige tidspunkt, men den voldsomme angst frembragte en slags ændret bevidsthed hos mig. Noget skiftede og seancen bevægede sig ind i mærkelige ukortlagte områder.

Hængende i dette anonyme rum i færd med at miste min manddom og mit liv (i nævnte rækkefølge) opstod den utrolige tanke, at hvis jeg kunne vælge om, ville jeg stadig vælge denne kvinde som min bøddel. Gennem smerten anede jeg karakteren af dette unikke væsen. Hun var overlegen i forhold til alle de fantasifigurer, jeg selv kunne fremmane. Hun var præcis den nådesløse kvindelige bøddel, jeg dybt i min masochistiske sjæl altid havde ønsket. Jeg ØNSKEDE at hengive mig, ØNSKEDE at underkaste mig ethvert af hendes påfund.

JEG ØNSKEDE AT BLIVE PINT TIL DØDE.

Kapitel 4

De dele af min hjerne, som er ansvarlig for min masochisme, registrerede fortsat de lidelser, som jeg gennemlevede. Men meget af det skabte jeg sikkert selv. For havde hun virkelig pint mig så uhyrligt, som jeg oplevede, ville jeg være død, og det er jeg ikke, selvom jeg så afgjort blev påført nogle seriøse skrammer på både sjæl og legeme.

Smerterne, virkelige eller selvopfundne, var hele tiden til stede, men nu indgik de i en berusende åndelig transformation. Jeg flygtede ikke mere, men omfavnede lidelsen.

Ubegribeligt begyndte min penis at reagere, til jeg jeg så den stikke frem med enorm størrelse. Det var den mest berusende erektion i mit liv.

Det endelige overvældende klimax kom, da hun stod tæt op ad mig med et fast greb om penis og en tændt lighter under penishovedet. Jeg kunne lugte hendes parfume og mit eget brændte kød (gjorde hun det virkelig eller er det min egen fantasi?). Måske gjorde hun det ikke, men jeg vil gerne tro det. Jeg var i torturens himmel og blev torteret af en vidunderlig kvinde. Min forvirrede hjerne krævede, at jeg skulle lide for hendes skyld, og jeg kæmpede ikke mere imod. Jeg ØNSKEDE at blive kastreret og rykkede i det tynde reb, som holdt mine testikler. Hvis ikke jeg på det tidspunkt var eksploderet i en vild euforisk orgasme, ville jeg måske have kastreret mig selv.

En kaskade af sperm ramte hendes bluse. Igen og igen til jeg var fuldstændigt udtømt.

Derefter kom smerten tilbage! Jesus! Jeg hang i ekstrem lidelse fra krogen i loftet med brændmærker overalt på kroppen (hun havde også brændt mine brystvorter). Min voldsomme orgasme fik hende gudskelov til at forstå at seancen var forbi. Med hvad der føltes som uendelig langsomhed gjorde hun mig fri, og jeg faldt sammen på gulvet. Min krop var paralyseret af smerte, jeg var langt borte fra normal mental tilstand og var fysisk næsten kastreret.

Med rablende taksigelser lå jeg på knæ foran min elskede dominatrix, som stod roligt med hænderne på hofterne, som en sfinx.

Skønt fysisk fri var jeg fuldstændigt i hendes magt. For første gang forstod jeg helt, hvad det ville sige at være slave for en kvinde. I alle mine hidtidige forhold til dominatrixer havde jeg i virkeligheden altid haft det sidste ord. Denne kvinde havde fjernet bindet fra mine øjne og vist mig vejen til sand underkastelse. Hvad så om hun var psykopatisk morder? Så meget des bedre!

Ville nogen overhovedet opdage, at jeg besøgte dette sted? Hun kunne fjerne alle spor efter vores forbindelse. Hun boede ikke her, men havde blot lejet stedet. Måske i et opdigtet navn. Der kunne gå måneder inden jeg blev fundet.

De tre timer var for længst gået. Smerterne fra brændmærkerne var aftaget efter at hun havde givet mig nogle piller og noget at drikke. Jeg kunne ikke sidde, men lå på knæ på gulvet. Jeg tror, jeg lå sådan i flere timer, alene og tanketom. Måske sov jeg.

Da jeg vågnede var hun i rummet. Jeg tænkte på at flygte, men vidste, at det var umuligt. Jeg var bundet uden bånd. Jeg var stadig hendes slave og i øvrigt for svag til at kæmpe, selv om jeg havde villet.

“Hvordan var det?” spurgte hun.

Hun ville tale med mig! Hvad skulle jeg svare? At jeg hadede hende, at det hele var en vanvittig misforståelse, at jeg ville melde hende til politiet? Eller at jeg elskede hende? Det hele var alt for kompliceret.

”O – okay,” hviskede jeg.

Hun lo en lille latter. “Du elskede det! Jeg har aldrig set så megen sperm på én gang.”

På den mest selvfølgelige måde fortsatte hun med at tale, som om vores samtale siden min ankomst blot havde været afbrudt af et kort intermezzo. Hendes rolige monotone stemme gav mig i disse minutter et svimlende indblik i hendes perverterede psyke.

”Det er nyt for mig at være sammen med en mand på den måde.”

Være sammen med en mand på den måde!

Mit hoved spandt, men hendes fuldstændige kontrol over mig var uforandret. Jeg var blevet torteret til grænsen af mentalt og fysisk sammenbrud og havde passivt accepteret min skæbne, selv da jeg troede, at hun var en psykopatisk morder. Ethvert normalt menneske ville have kæmpet vildt for at undslippe. Men min dybe masochisme havde fejet al rationalitet bort. Ville jeg gøre det igen? Lade mig frivilligt tortere og lemlæste? Til døden? En rest af fornuft sagde mig, at så langt ville hun ikke gå, selv om hun udmærket var i stand til det. Men hvis hun ville, ville jeg så acceptere det?

Åh Gud. Jeg ville lade hende gøre hvad som helst. I et glimt tænkte jeg på torturscener fra middelalderen, hvor det altid havde undret mig, at ofrene virkede som om, de accepterede deres skæbne. Det forstod jeg nu.

Uden mindste tilbageholdenhed fortalte hun, at hun selv var blevet seksuelt ophidset af forløbet og var helt på rene med at torturen, hun havde påført mig, var ægte og min lidelse var ægte.

”Men du ville jo selv! Du er vild med tortur, du har bare aldrig turdet indrømme det.”

Hun havde ret. .

En tid sad hun tavs. Da hun talte igen, vidste jeg, at jeg skulle dø. Hun pegede på en stol

”Sæt dig.”

På hænder og knæ kravlede jeg hen til stolen og op. Glemt var brændmærkerne på endebalder og testikler.

”Spred benene.”

Jeg adlød. Spredte benene så meget, jeg kunne, og satte mig helt frem på sædet og præsenterede min usle manddom for hende. Jeg tog armene om bag stoleryggen og skubbede brystet frem. Hun gav mig knebelen i munden og bandt mine hænder bag stolen og mine knæ til stolens sider. Hun bandt igen den tynde snor om mine testikler samt til mine storetæer, som hun bøjede op under stolesædet.

Derpå gik hun.

Det var fantastisk! Jeg var i præcis den situation, jeg i så mange år havde drømt mest intenst om: Nøgen, bundet og fremvisende min skamfulde lyst mens jeg ventede på bøddelen.

I den næste uendelige time (jeg ved ikke hvor længe det faktisk varede) blev jeg pint af min egen fantasi i en grad så erindringen om de glødende cigaretter blegnede bort.

ALT blev gjort ved mig . . .

Kapitel 5

Da hun kom tilbage var der ikke flere af denne verdens rædsler, som kunne overgå mig.

Mine fødder var blevet ristet over gløder af spanske inquisitorer, fingre knust, øjne stukket ud, SS-fangevogtere havde sprøjtet syre i mine testikler. Jeg havde hængt nøgen på et kors i en romersk arena med nagler gennem håndled og ankler tilråbt af pøbelen, var blevet flået levende af VietCong soldater (alle de fluer!), ligget i en myretue med penis og testikler smurt ind i honning (og myrer!), O.s.v. Jeg kunne blive ved, men læserne har sikkert fattet pointen.

Hvad mere kunne der ske?

Hun gik om bag mig. En plastikpose blev trukket ned over mit ansigt. En snor blev strammet. Posen var gennemsigtig og stor, men faldt hurtigt sammen. Plastikket for næse og mund hensatte mig i panik. Posen var gennemsigtig, og jeg prøvede med vilde øjne at kontakte hende. Hun måtte forstå, hun umuligt kunne gøre, hvad hun var i færd med. I disse sekunder var jeg sindssyg. Posen gik ind og ud. Mine lunger sugede luft, som ikke var der. Jeg var ved at dø. I det yderste øjeblik følte jeg et pust af frisk luft, jeg sugede og sugede, indtil jeg åbnede øjnene og så hende stå med posen i hånden.

“Troede du, at du skulle dø nu?” spurgte hun. “Det var ophidsende at se dit ansigt. Var det også ophidsende for dig? Du havde erektion.”

Hun fingerede lidt ved posen.

”Skal vi prøve igen?”

Hendes ord fik mig til at skrige ind i kneblen. Det lod til at være den reaktion, hun ventede. Hun så intenst på mig, studerede mine bestræbelser på at kommunikere, som om hun studerede et eksperiment – koldhjernet og beslutsomt.

Bagfra holdt hun mit hoved ind mod sin krop. Min nakke blev trykket mod hendes bryster. Drillende holdt hun plastikposen over min næse, mens jeg afsindigt forsøgte at vride ansigtet væk.

“Lad os lege en leg, jeg trækker posen ned og op over dit hoved, imens du prøver at gætte, hvor mange gange jeg gør det, inden jeg lader den sidde.”

Jeg gjorde vanvittige kast med hovedet.

“Hold hovedet stille!”

For første gang under hele seancen ignorerede jeg hendes ordre. Mareridtet om virkelig at blive kvalt vandt over mit ønske om underkastelse. Hun måtte gøre alt andet, blot jeg slap for at blive kvalt i en plastikpose. Hun greb mit hår og trak mit ansigt op mod sig.

“Jeg kan næsten ikke tro, at du stadig er ulydig.”

Posen gled ned over min pande. Alle mine instinkter skreg flugt. Posen fortsatte. Pludselig var hendes mund tæt ved mit øre.

“Giv mig en ordentlig erektion. Lad mig se den sprøjte.”

Jeg kvaltes, kvaltes, kvaltes – og sprøjtede – til alt blev sort.

___

Da jeg vågnede, var jeg fri. Nøgen og alene lå jeg på jernsengen. Hun var borte. Med den yderste anstrengelse kom jeg op og fandt mit tøj. Jeg var i en elendig tilforfatning. Brændt, torteret og næsten kvalt.

Døren til lejligheden var åben og det lykkedes mig at komme hjem til mig selv uden at falde om, skønt jeg knapt kunne gå. Folk vendte sig efter mig på vejen, jeg lignede en KZ-fange.

I flere uger kunne jeg ikke sove, mens mine sår helede og smerterne fortog sig. Jeg var overfølsom og nervøs. I en lang periode kunne jeg ikke udholde tanken om sex. Arbejde var udelukket.

Efter tre måneder ville jeg opsøge hende igen. Hvorfor? Mine grunde var alt for komplekse til at blive udredt. Jeg fortalte mig selv, at jeg ville konfrontere hende med de uhyrlige ting, hun havde udsat mig for, men vidste inderst godt at det var noget andet. Jeg kunne umuligt klare hendes tortur igen hverken fysisk eller mentalt, men jeg kunne heller ikke undvære den. Rystende anspændt drejede jeg hendes telefonnummer.

Ingen svartone.

Jeg løb mod undergrundsbanen og løb til kvarteret, hvor hun boede. Jeg fandt en nedrivningsplads. Hele kvarteret var under nedrivning. Jeg stod der en time og stirrede.

I tiden derefter troede jeg, at hun ville finde et andet sted, starte igen og indrykke nye annoncer.

Det skete ikke.

Jeg har aldrig helt accepteret det faktum, at hun blot forsvandt, og jeg har mistet overblikket over de talløse spekulationer, jeg har gjort mig om, hvad der er hændt hende.

SM-magasinet bragte hendes annonce i flere måneder. Faktisk cirkulerede hendes billede mellem forskellige magasiner som eksempel på en perfekt dominatrix. Jeg gennemsøgte kontaktannoncer i aviser og senere internettet uden egentlig at tro på noget, men alligevel stadig halvvejs håbende på et tegn. Med et lidt skævt smil kiggede jeg også efter nyheder om torterede mandlige kroppe efterladt på øde steder.

Jeg længes usigeligt efter hende, selv om jeg umuligt kan klare at gentage oplevelsen. Men jeg vil gerne høre hendes version af, hvad der skete. Hun må stadig tænke på mig en gang imellem. På en måde var jeg hendes første rigtige elsker, og man siger, at en kvinde glemmer aldrig sin første.

Jeg har kendt andre dominatrixer siden, men mine oplevelser med dem er jævnt hen ligegyldige og tamme. Jeg tror, at uanset hvor mange penge jeg betaler, så vil ingen af disse kvinder kunne fremmane den altopslugende erotiske tilstand, jeg oplevede da jeg – næsten – blev slået ihjel af en uerfaren novice.

Når jeg leger med mig selv i sengen om natten, genskaber jeg de eksplosive følelser fra dengang. For mit indre blik ser jeg det som hun så: En nøgen mand bundet til en stol, med kønsdelene skubbet frem og udstillet på obskøn vis. Hans kønshår er fjernet så alt er synligt. Pungen er fyldig og fast. Kuglerne er tydeligt aftegnet. Der er angst i hans øjne og hans fortvivlede vrikken udstiller ham endnu mere. Hun vil tortere hans kønsdele nådesløst. Han kan intet gøre for at hindre det. Det eneste han kan, er at vente. Pikken har rejst sig. Ikke engang sin egen erektion kan han bestemme over.

Hun åbner en pakke cigaretter. Tænder den første og suger til gløden er stor og lys. Velovervejet trykker hun gløden mod den erigerede penis. Det rykker i ham. Skriget kan ikke komme ud gennem kneblen.
Historien fortsætter under reklamen

Ny cigaret. Alt gentager sig. Uendeligt, eller så mange gange som der er cigaretter i en pakke. Det er næsten det samme.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER