gratis dating sexdating

Fuglen

Der var engang en have et smukt sted i Danmark, hvor der stadigt var plads til den ægte natur. Her boede en mand og hans kat.

I haven var der både gamle, tætte buske og nye træer. Det var ikke sjældent at der fløj frie, muntre fugle forbi, eller at de satte sig i beplantningen.

Nu sad manden, som så ofte før, i sin have og nød at kigge på alle fuglene. Deres fine lyde og yndefulde bevægelser, nå ja nogle var måske mere yndefulde end andre. Men alle havde de deres egen charme.

Han sad alene, katten var ikke hjemme lige nu. Når katten var hjemme, så og hørte han ikke fuglene. Katten fik og krævede al hans opmærksomhed, og gav glad sin egen igen. Gned sig næsten altid op ad ham, når han gik rundt i huset. Lå og spandt på hans lår, mens han nød at kærtegne dens bløde pels. De havde været sammen i mange år, ham og katten, og var blevet ældre sammen. Han kunne ikke tænke sig et liv uden den.

Men på dette tidspunkt var den her ikke, så han lod sit sind og opmærksomhed fylde af fuglene i haven.
Han havde aldrig rigtigt reageret på dem. Kun kigget og drømt. Selv når de var landet næsten ved siden af ham, og tilsyneladende følte sig helt trygge i hans selskab, havde manden forholdt sig helt passivt. Fuglene nippede i græsset, hoppede koket rundt, men han sad blot stille og kiggede på dem.

Pludselig blev han fanget af en ny lyd. Tonerne lød lidt genkendelige, men sammensætningen var ny.
Han koncentrerede sig om den nyankomne, glædede sig over de smukke triller, som lige denne pragtfulde fugl beherskede.

Han gik glad ind igen. Det var ved at være tid til at katten ville komme hjem igen, så han gjorde sig klar til dens ankomst. Lukkede fuglene ude af sit sind og åbnede for katten.

Mens han afslappet sad med katten, kunne han ikke lade være med at tænke på den nye fugl. Han havde ikke set den, men han havde nydt dens sang, og kunne ikke lade være med at tænke på den.

Næste gang han sad i haven, følte manden, at noget havde ændret sig. Skønt han stadigt glædedes ved de øvrige fugle, sad han og alligevel kun og tænkte på den nye fugl. Kunne næsten lukke de andre fugle ude, lyttende efter den specielle tone, som fortalte at fuglen var til stede. Da han næsten havde givet op, kunne han høre den igen. Klart igennem alle de andres lyde.

Han gik i mange dage og nød lyden, tog den til sig og kunne høre den for sit indre øre, når han var alene. Og han besluttede sig at reagere på det. Med fuglefrø sad han klar, koncentrerede sig.

Pludselig kunne han høre fuglen igen, han lukkede øjnene. Drejede hovedet og fik fornemmelsen af en retning og kastede fuglefrøene derhen. Nød fuglesangen lidt mere inden han gik ind igen, tilbage til katteverdenen.

Da han igen kom i haven, var fuglen allerede der, hvor han havde smidt fuglefrø i retningen af lyden. Stilhed, så begyndte den igen, højere denne gang.

Han prøvede at fløjte. Prøvede at efterligne dens melodi. Ændrede så en lille smule, og hørte at fuglen gentog hans version.
Sådan blev de ved, små melodistykker fra den ene til den anden og tilbage igen.

Efterhånden kom fuglen lidt nærmere på, så han fik set glimt af den. Nogle gange en vinge i det nye træ i den østlige ende, andre gange et næb i den gamle busk i den vestlige ende af haven. Aldrig så han hele fuglen.

Han følte en vis fortrolighed ved fuglen, som han mente var gengældt. Den kom hurtigt, når han gik ud og fløjtede. Han begyndte også at liste sig ud og fløjte, selv når katten var hjemme. Dog turde han kun, når han var sikker på at katten var optaget af andet. Han vidste at den ville reagere voldsomt, og gøre noget slemt ved den smukt syngende fugl.

Nogle gange var fuglen tavs, men raslen i blade afslørede dens nærvær, andre gange sad den nærmest kælent og lod sine melodier lyde som den fineste sølvklokke.

Han tog sig selv i at ønske, han kunne få mere tid med fuglen, have den siddende helt tæt på. Nyde dens sang og dens skønhed. Han havde kun set så lidt af fuglen, fordi den hele tiden havde været skjult af buskene, men det han havde set, havde været vidunderligt og yndefuldt.

En dag havde manden været sammen med fuglen. Så meget sammen, som man nu kan sige, når den ene er skjult for den anden. Så blev han opmærksom på en raslen i løvet, og fik set, i hvilken retning fuglen fløj. Næste dag gik han ud af haven og ind i fuglereservatet. Gik i retningen af fuglens flugt. Kom til et sted, hvor en glad melodi lød som hans fugl. Han fløjtede en af ‘deres’ melodier og ventede.
Pludseligt hørte han den samme melodi og vendte sig mod lyden. Og der, på en gren i et træ på den anden side af stien sad fuglen. Måske ikke helt det billede, som han, ud fra de små glimt han havde set, havde dannet sig af den smukt syngende fugl. Men dette var den rigtige fugl.

Han stirrede i tavshed, så hoppede fuglen væk. Kiggede lidt på ham og hoppede videre.

Han stod lidt, hvad ville den?? Ville den væk, eller ville den have ham med??
Han besluttede sig for, at når han nu var kommet så langt, så ….

Han gik efter den. Den hoppede roligt væk, så ikke ud til at have travlt, kiggede en gang efter ham, og fløj så til et andet træ. Han gik efter den. Så den stå bag en kvist. Han stillede sig og fløjtede til den.

Han kunne se at den hørte det, og så fløj den lidt væk igen. Han bevægede sig efter den igen, stadig ikke helt sikker. Pludselig kom den flyvende imod ham, skræppede op og han forstod nu at hans tilstedeværelse ikke var ønsket.

Han vendte hurtigt om og gik hjem, mens han spekulere på om han nogensinde ville se eller høre fuglen igen.
De næste dage, når han gik ud i haven, manglede der noget. Selv om haven i virkeligheden var fuld af fugle, så manglede lige præcis den specielle stemme. Uden den virkede haven tom, og han blev modløs, ikke engang katten kunne muntre ham op.

Han fortrød så inderligt, at have presset på og var fulgt efter fuglen. Ikke at kunne have nøjes med at nyde fuglen i haven. Ikke at kunne vente på at fuglen ville vise sig selv. Han tænkte på, om han måske havde kunnet skifte fuglen ud med katten, hvis han havde været tålmodig nok. Et liv med en fugl i stedet for en kat.

Som tiden gik kom ham tilbage til det normale. Kunne nyde sin have med fugle og samlivet med katten. Manden og katten levede sammen til deres dages ende. Manden måtte bedrøvet opgive sin besættelse af fuglen i haven, og leve det liv han havde. Men i hans tanker sang den stadigt ind i mellem. Og hver gang smilede manden vemodigt.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (31har stemt 2,97 af 5)
Loading...

8 kommentarer

  1. Frække🐦Tanker

    4. juli 2018 kl 18:20

    Og soundtracket til novellen 😉😘

    2+
  2. anonym forfatter

    1. juli 2018 kl 11:07

    sjovt du kommer ind på det

    jeg havde et soundtrack i hovedet da jeg skrev

    Dire Straits – tunnel of love
    Maja og de sarte sjæle – uden dig

    1+
  3. Pip

    28. juni 2018 kl 13:00

    En klog og viis mand sagde engang “Hellere 1 RL kat på skødet, end 10 fjer der blev til 5 høns på taget” 🙊

    0
  4. Kaptajn Bligh

    27. juni 2018 kl 23:32

    DEJLIGT, at der er en anden, der tager min stil med eventyr op.
    Og du har fået symbolikken i dit eventyr så tydeligt frem.
    Jeg fik jo lov til at lave visse korrekturer på dit eventyr, men indholdet og symbolikken havde du helt styr på.

    jeg synes du har lavet et flot eventyr.
    Hvad jeg mener om indholdet/hændelserne HAR vi jo snakket om.

    Kaptajn Bligh, (som, modsat hvad læserne måske umiddelbart vil tro, IKKE har skrevet eventyret.)

    3+
  5. FrækkeTanker

    27. juni 2018 kl 13:22

    Nurh 😘 TAK for en sød lille novelle…

    Holder meget af mænd, katte, fugle og vilde haver 🤗

    Den slags beslutninger sker dagligt. Og sommetider må en kær og velkendt gammel kat vige pladsen for og en ny smuk sangfugl (katte kan omplaceres og blive lykkelige). Men tænk hvis de to evnede at acceptere hinanden, og det de hver især kunne give og modtage i forhold til manden. ‘Både og’ i stedet for ‘enten eller’… se det kunne blive et rigtigt eventyr 💓

    8+
    • Anonym forfatter

      27. juni 2018 kl 17:04 - som svar på FrækkeTanker

      Ja det ville være et dejligt og lykkeligt eventyr

      Jeg er glad for at du kan lide min beretning

      1+
      • FrækkeTanker

        27. juni 2018 kl 20:19 - som svar på Anonym forfatter

        Et dejligt lille eventyr om livets fristelser og om at sige til og fra 🙂 Tag dig ikke af den hårde medfart 😥

        3+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight