- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Den Prægtige Rosenbusk
Men nu skete katastrofen. Damen, der havde plejet rosenbusken så dygtigt var blevet gammel, og så en dag kom hun ikke mere
ADVARSEL: Der er ingen sex i denne historie
Forfatter: Kaptajn Bligh
Der var engang en pragfuld have. Den lå langt fra alfarvej, oppe i det yderste del af nord vest Jylland, i det område de lokale kaldte Thy.
I denne have voksede så mange skønne blomster, men alle var enige om, at Rosenbusken, med de fantastiske smukke velduftende lyserøde blomster var skønnere end alle andre. Og alle flokkedes om den, og ville fotograferes med den.
Alle var enige om, at rosenbusken var den sundeste, stærkeste og mest livskraftige plante i hele den skønne have.
Men rosenbusken bar på en grusom hemmelighed, under sit stærke ydre. Ingen vidste, at det var en kinesisk rose, der, under de rette forhold, kunne vokse sig stor som en syrenbusk, og skønnere end nogen anden plante i hele verden.
Men i plantens spæde ungdom, havde en have arbejder mishandlet rosenbusken så grusomt. Han havde plantet den ud, lige op ad en masse murbrokker, der forhindrede rodnettet i at vokse den vej. Og da den var en græsplæne lige op af rosenbuskens anden side, satte havearbejderen en metalplade ned i jorden for at markere kanten af græsplænen.
Historien fortsætter under reklamenMen denne metalplade overskar alle rosenbuskens rødder. Planten led så forfærdeligt, men ville ikke vise svaghed. Den kæmpede tappert for kun at vise styrke, så ingen af gartnerne opdagede hvor forfærdeligt den led.
Langsomt var rosenbusken dog ved at tabe kampen, og ville være gået ud, hvis ikke en gammel dame havde set, at busken slet ikke trivedes, men derimod led så forfærdeligt. Hun behandlede busken med kærlighed, og under hendes plejende hænder blev rosenbusken hel. Den voksede, og blev stærk, indtil den dag, da alle syntes den var den skønneste plante i hele haven.
Omkring rosenbusken var andre planter. Lige op ad den, mod øst, stod en anden smuk blomsterplante, kun en anelse større. Og da vinden jo oftest var i vest, trivedes denne plante så godt i det læ, som rosenbusken hele tiden sørgede for. De to buske blev bedste venner og den anden busk var så dybt taknemmelig for al den hjælp den modtog fra den stærke rosenbusk.
Lige bag dem voksede en dejlig, blomsterløs busk. Den gav altid læ og trykhed for rosenbusken, og endnu før den anden blomsterbusk blev plantet der, var der et helt specielt forhold mellem rosenbusken, og den blomsterløse busk. Rosenbusken var så uendelig tryk ved denne store busk, og elskede den, om end den syntes, at den blomsterløse busk var lidt kedelig.
Da rosenbusken havde stået i have i hele 22 år, voksede den første lille aflægger af den prægtige plante op i trykt læ af den blomsterløse busk
Ud over disse to buske, betød gartnerne mest for rosenbusken, og da den var 23 år, havde den kendt 3 overgartnere, der alle havde plejet den med megen blidhed. Men ingen havde set de problemer, den havde med murbrokkerne og metalpladen. Så Rosenbusken led i stilhed, og var stolt over at være stærk, og aldrig bede andre om hjælp. Den havde især det princip, at den aldrig lukkede andre planter ind. Ingen skulle se de skader, planten havde været udsat for. Alle gartnerne prøvede at trække rosens mange grene fra hinanden, så de kunne se ind i plantens indre, men grenene var filtret så kraftigt ind i hinanden, så det lykkedes ikke for nogen af dem. Og den prægtige rose var vældig glad for, at den slap for at åbne sig overfor nogen, og at ingen så, hvor meget den led.
Men nu skete katastrofen. Damen, der havde plejet rosenbusken så dygtigt var blevet gammel, og så en dag kom hun ikke mere. Fra den ene dag til den anden, sygnede rosenbusken hen. Uden damens kyndige pleje, følte den ikke længere at den kunne være stærk. Den længtes efter at komme væk, og følte, at hvis den kunne komme rigtigt langt ud, ville den kunne trives igen, og kunne udholde sin tilværelse. Men dens drømme var selvfølgelige umulige. Den rodfæstede rosenbusk måtte blive hvor den var, og led forfærdeligt.
Med de yderste anstrengelser, beholdt den en facade af skønhed og styrke, godt hjulpet af nogle specialbehandlinger, som den hyppigere og hyppigere var nødt til at modtage. Planten led så forfærdeligt, men det vigtigste var ikke at åbne sig
Så svækket som planten var, var det en katastrofe at den også blev ramt af flere storme. Men skæbnen var så nådig, at disse storme kom fra øst, og nu kunne den anden blomsterbusk vise sin store taknemmelighed, og smukt sørge for læ for den svækkede rosenbusk.
I samme periode fik haven en ny gartner. En halvgammel mand på 48. Han kunne være blid og omsorgsfuld overfor havens planter, og både hans omsorg og hans viden var uendelig. Men modsat de tidligere gartnere kunne han være meget hård og bestemt, når dette behøvedes. Han hjalp alle havens planter, men hans kærlighed til den prægtige rosenbusk var langt, langt større, end hans omsorg for alle andre nødlidende planter.
Han begyndte at bøje buskens grene, for han ville se, hvordan den så ud i sit indre. Rosenbusken ville stadigt ikke åbne sig, men erfarede dog, at gren efter gren blev rettet ud. Gartneren gjorde det med en bestemthed, som ingen af de øvrige gartnere havde haft, men alligevel med en ømhed og en kærlighed, så ikke en kvist blev knækket, og ikke et blad faldt af. Den prægtige rosenbusk elskede denne gartner, langt højere end nogen af forgængerne, og skønt modviljen stadigt afholdt den fra at åbne sig helt, nød den de fremskridt gartneren gjorde.
Et par gange i rosenbuskens fortid var den blevet angrebet af nogle modbydelige skadedyr, men rar som busken jo var, syntes den, at selv skadedyrene nok havde en funktion, og ønskede ikke helt at de forsvandt.
Men nu, i plantens 23 ende år kom der et særligt ondskabsfuldt angreb af skadedyrene, ja egentligt to. Allerede efter det første led rosenbusken så forfærdeligt. Blade og hele grene faldt af busken, og den havde grimme mærker overalt. Den anden blomsterbusk dækkede så meget den kunne, for at forhindre skadedyrene i at ødelægge rosen endnu mere, og uden dens hjælp, ville den prægtige rose være gået ud. Men skaderne var forfærdelige. Også den gamle gartner havde kæmpet utrætteligt for sin elskede rosenbusk.
Men da det næste angreb af skadedyrene kom, var det forfærdeligt. Alle kunne se, at denne gang ville den prægtige rosenbusk ikke kunne overleve. Igen kæmpede den anden blomsterbusk og den gamle gartner utrætteligt, men angrebet var så modbydeligt, og den prægtige rosenbusk nægtede helt at bekæmpe skadedyrene, ja tværtimod åbnede den sig for dem, som den aldrig havde åbnet sig for nogen før. Skaderne den blev påført bar den i tavshed, og den var meget stolt af, at den kunne tåle de vilde lidelser uden at kny.
Angrebet var 100 gange mere ondskabsfuldt end det første, og både gartneren og den anden blomsterbusk måtte til sidst indstille sig på, at denne gang måtte den prægtige rosenbusk dø.
Men da situationen var allerværst, ja egentligt håbløs, ændrede rosenbusken mening. Den begyndte at kæmpe aktivt mod skadedyrene, godt hjulpet af den anden blomsterbusk og gartneren. Og så snart de rettede kampen direkte mod skadedyrene, vandt de kampen i et snuptag.
Nu turde ingen af skadedyrenes venner røre den prægtige rosenbusk, og skadedyrene selv blev aldrig mere set i det område der hedder Thy.
Den gamle gartner ofrede al sin ømhed på rosen, der langsomt genvandt sin hidtidige skønhed. Og under hans bestemte, men kærlige hænder, åbnede rosen sig mere og mere, indtil den dag, hvor gartneren kunne bøje den sidste gren og se ind under rosen.
Til hans forfærdelse fik han øje på jernpladen, og indså øjeblikkeligt, hvor forfærdeligt den prægtige rosenbusk havde lidt. Med uendelig kærlighed fjernede han jernpladen, og behandlede rosens mange grusomme skader. Det var en lang proces, men hans vilje og tålmodighed var uendelige. Og Den prægtige rose udviste en kærlighed til sin gartner, som ingen plante i hele kongeriget før havde udvist.
Historien fortsætter under reklamenBefriet fra de frygtelige skader på rodnettet blomstrede den prægtige kinesiske rose nu i al den skønhed, denne plante var født til at besidde. Den voksede og voksede, men blev kun skønnere og skønnere.
Folk der besøgte haven undrede sig altid over det umage par:
Den strålende smukke prægtige rose, og den gamle grimme gartner.
Men de to lod sig ikke røre af bemærkningerne. De var altid sammen, og så snart som det var muligt inddrog de også den anden blomsterbusk, og den store blomsterløse busk i deres kærlige fællesskab.
Og det fortaltes, at folk der gik forbi stedet følte en kærlighed så stærk og så ren, at den kunne føles i hjertet, bare man gik forbi dette sted.
Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER31 kommentarer
Skriv et svar
-
Kære venner Vi er desværre stadig ramt af sygdom på redaktionen, og [...]
Kaptajn Bligh
12/04/2017 kl 18:39
Tak Nina og Møgungen.
Også altid dejligt at høre kommentarer fra jer to.
Med fans som jer, bliver livet sku aldrig kedeligt
Nina
11/04/2017 kl 19:05
Nu har jeg efterhånden kendt dig længe.
Og lige meget hvilken stil du skriver i, så ender det altid godt. Du har simpelthen magiske skriveevner og jeg elsker at læse dine ting og arbejde med dig om nye ting. Du er en super forfatter Kaptajn Bligh.
Møgungen
10/04/2017 kl 17:57
God historie og kunne ret hurtigt regne ud det handlede om mere end bare om en busk. For det fik du fortalt meget tydligt hvis man læste imellem linjerne.
Misskat
10/04/2017 kl 13:50
Du Bligh, jeg vil nu stadig mene, at du har en gave i form af HCA(men en meget moderne og provokerende udgave) Mens jeg læste denne flotte fortælling sad jeg med et smil på læben. Den er velskrevet og i den grad rørende. Tak for deling. ☺️?
Kaptajn Bligh
10/04/2017 kl 17:10 - som svar på Misskat
Tak MissKat
Denne gang betyder din ros virkeligt meget for mig. Jeg betragter selv dette eventyr som langt det bedste jeg har skrevet, og er glad for at der også er andre, der sætter pris på det.
Misskat
11/04/2017 kl 10:29 - som svar på Kaptajn Bligh
Det var da så lidt. ?☺️
Kaptajn Bligh
11/04/2017 kl 12:28 - som svar på Misskat
Hej MissKat
Jeg har skrevet et par andre eventyr i samme stil.
Tror du det vil give nogen mening at indsende dem, idet jeg så vil følge SUS råd, og undlade at give min fortolkning af dem?
Eller ville det være for meget af det samme?
Sus
10/04/2017 kl 9:18
Hejsa.
En fin historie som åbner godt for de nye ikke-sex historier her på TS.
Og tak til TS for at ville prøve kræfter med den genre også.
Dog et lille suk…. det er synd du har så travlt med at udpensle hvad historien i virkeligheden repræsenterer i kommentarerne.
Lad dine læsere selv danne deres tanker og meninger, så virker historien langt stærkere …. og så fremstår du heller ikke så selvpromoverende.
Men en flot historie som er en god start på en ny genre herinde ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kaptajn Bligh
10/04/2017 kl 11:31 - som svar på Sus
Tak for din gennemtænkte kommentar, Sus
Du har utvivlsomt ret i, at jeg er for selvpromoverende- Janteloven er sku ikke skrevet ud fra mig, og beskedenhed er ikke en af mine stærke sider.
Jeg vil lytte til dig, og forsøge at være lidt mere beskeden.
Jeg KUNNE have ladet folk selv tolke på historien. Men da den, i modsætning til HC Andersens eventyr jo handler om EEN konkret piges liv og ikke almene menneskelige følelser, ville læserne jo ikke have kunnet forstå min mening med den.
Men måske har du ret.
Jeg ved ikke, hvad der ville have været det bedste
Ronny
10/04/2017 kl 9:01
En meget annerledes historie
Fjellaven
10/04/2017 kl 8:22
Det er jo det rene eventyr. Du er jo en moderne H.C Andersen
Kaptajn Bligh
10/04/2017 kl 9:18 - som svar på Fjellaven
Tak Fjellaven
Han er nok svær at leve op til.
Men som hans eventyr har også mit to lag.
Det i umiddelbart kan læse i teksten, altså en uskyldig historie, i kan læse op for jeres børn.
Og så den dybere beretning, om en ung piiges grusomme liv-
I en anden kommentar har jeg beskrevet klidt af virkeligheden.’
Her er lidt mere:
Den gamle dame der holdt op med at komme, er pigens bedstemor der desværre døde.
De overskårne rødder , da planten udplantedes, repræsenterer grov seksuel misbrug og tortur, som denne pige var udsat for som barn.
Og skadedyrene er en “Veninde” der under trusler om at afsløre hende beskyttede identitet overfor den mand der næsten havde slået hende ihjel som barn, tvang pigen til forfærdelige ting.
Jeg lover at både du og andre senere vil få et dybere indblik i denne piges liv, og i sym,bolikken i eventyret.
Fjellaven
10/04/2017 kl 9:32 - som svar på Kaptajn Bligh
Havde gættet at den nok handlede om mere end blot en smuk rosenbusk. Men valgte bevidst at læse den som et eventyr.
Kaptajn Bligh
10/04/2017 kl 8:20
Jeg valgte at indvie sidens nye mulighed for sexfrie historier med dette lille eventyr.
Jeg skrev det som en kunstnerisk omdigtning af en 23 årig piges livshistorie.
Herunder kan i se, hvad hun svarede, da hun modtog eventyret.
•
•
Jeg elsker den nej elsker er slet ikke nok skaat det gør så ondt at læse det men også rigtig glad inde i:-* duu vis miig så meget i den novelle hvor meget du har hørt efter og hvor smukt du gør mit liv til:-* der ikke ord for hvor meget det betyder for miig elsker diig skaat :-*
•
Har du skrevet flere af sådan nogen her skaat duu er selvfølgelig altid super god til det:-*
Når jeg engang får skrevet den færdig, (Den har desværre ligget stille i 2 år) vil i kunne se eventyret igen i min kommende novelle ”Det store gensyn”.
Og der vil i få en detaljeret beskrivelse af pigens liv, så i kan forstå hvad de forskellige elementer i eventyret betyder.
Jeg regner det selv for langt, langt det bedste jeg nogensinde har skrevet
Kaptajn Bligh
10/04/2017 kl 8:02
Tak Hansi
På overfladen er dette en historie om en Gartner og nogle planter.
I virkeligheden er det en omskrivning af en ung piges livshistorie.
Rosenbusken er en 23 årig pige som jeg kendte. Den anden blomsterbusk hendes veninde. Den blomsterløse busk faderen til hendes barn, som hun var så å tryg ved, men ikke elskede. Og al mishandlingen af buskken, desværre en sand beskrivelse af, hvad der var sket både i hendes barndom og lige da jeg skrev historien.
Hvem den gamle, grimme gartner er, må du selv gætte
Hansi
10/04/2017 kl 7:40
Smukt. Smukt. En rigtig god fortælling om kærligheden til noget dødt. Og så alligevel så levende.
Det står i skærende kontrast til dine ellers så”grove” fortællinger.