Ole’s dagbog: Starten på et nyt liv

Du er min smukke og skønne datter, siger han. Han trækker sin tissemand frem fra underbukserne, jeg fniser lidt nervøs..
ADVARSEL: Incest

Forfatter: Ole Poulsen

Det hele er ved at være længe siden, tiden var en anden som man siger, når fortidens ugerninger kommer frem i lyset – tiden var en anden, ingen tog sig rigtigt af det, og nu kommer det frem. Jeg har med samtaler med mine tre søstre skrevet vores historie om vores barndom hjemme på gården ved far og mor.

Bortset fra navnene på os, så er alt beskrevet som det skete. Det her er første del af en længere fortælling om familien Poulsen.
…..
Jeg (Ole) har fået stor hjælp af mine to ældste søstre til at skrive de første beretninger om livet i den familie, som jeg er født ind i en septemberdag i 1968. Det er Lea som er medskribent på denne del.
…..

September 1968

Solen skinner fra en skyfri himmel den septemberdag da gårdens nye arvefølger kommer til hjem fra sygehuset i Aalborg. Far går stolt foran sin kone, farmor har lavet kaffe for at fejre, at jeg kommer hjem til den gård, som har været i familiens eje i tre generationer. Gården er ikke kæmpe, nogen kalder det et stort husmandssted uden ansatte, sådan er det blevet i de tre år min far, Jens, har drevet gården.

Jens er ikke en dårlig landmand, men ikke så dygtig som sin egen far var. Farfar døde i 1964, så far flyttede ud på gården og overtog den i februar 1965, huset i byen flyttede farmor i. Helt som i generationen før ham. Med sig er min mor Else og de to ældste søstre Lea og Jette, der nu, hvor jeg bliver født, er hhv. 10 og 7 år. Jens og Else mødte hinanden på landbrugsskolen ved Nibe, Else var 17 og køkkenpige på landbrugsskolen, en lille stille pige på 1,60 med slanke former og små bryster, Jens var en stor fyr på 24, der skulle gøre sin overbygning færdig, så han kunne få det grønne bevis, han var over 1,90 og med en krop, der var vant til arbejde hårdt.

I løbet af Jens’ ophold på landbrugsskolen får han øje på Else, det er ikke helt ok at kæreste med køkkenpigerne, men Jens er ikke den første, som kigger efter dem, og Else er alt det han kunne bruge. Køn, lille og genert på en fræk måde. Første gang de får sådan rigtigt kontakt er til efterårsfesten i gymnastiksalen. Else bliver budt op til dans af de andre unge mænd på skolen, men tager kun imod nogle af opfordringerne til dans. Jens er næsten lykkelig, da han både får første dans og nummer to. Den næste månedstid på skolen bliver flirten til rigtigt forhold, og de ses tit i løbet af vinteren, og starten af februar 1958 er Else gravid med Lea.

Jens gør sin pligt, går på knæ for sin kærlighed, og to måneder efter og kun en uge efter Elses 18-års fødselsdag, står hun med en svag bule på maven i kirken og lover Jens sit, ja, til et liv i med- og modgang til døden, dem skiller.

Juli 1961 kommer Jette til verdenen, her bor far og mor i et hus i byen. Far arbejder mest hos farfar, men kører også ved maskinstationen. Mor passer de to piger og afløser lidt ved købmanden i byen. Livet går godt, de fleste vil beskrive dem som lykkelige – men det er ikke kun mors fysik, der er lille, men det holder de for sig selv.

Det bliver november 1964, far er hjemme på gården for at passe sit arbejde, arbejdet er blevet fuldtid efter, at farfar har haft et ildebefindende tilbage i høsten. Lægerne mener, det er forbigående, og lidt ro og mindre stress kunne ”hjælpe det hele lidt på vej igen”. Det er underligt, at ingen snakker om hvilken vej, det hele skal hjælpes hen ad. Men den november eftermiddag er vejen kendt, Min farfar falder om, ligesom han kommer ind i stalden og smækker døren i. Der ligger han også, da ambulancen endelig når frem, og køreturen bliver til sygehusets kapel. Min far er nu er blevet gårdejer og faderløs i samme begivenhed, der er ingen søskende og det er min mor heller ikke vant til. Begge enebørn.

“Hvem malker?”: spørger mor alvorligt, far svarer, at der er afløser på den næste uges tid, så hun skal ikke bekymre sig om køerne. Farmor tager imod mors forældre, der er kommet for at se arvefølgeren. De mener heller ikke, at Else skal tænke over det nu, hvor hun er kommet hjem fra sygehuset. Det hele er forløbet, som det skal, ingen problemer overhovedet og både begge mødre mener, at så let skal alle fødsler være. Far siger stolt, at en gammel ko også føder selv, det er kun de unge, der skal have hjælp. Der bliver grinet lidt af den bemærkning.

Mors bekymring om køerne er første tegn på en ændring, der får følger for alt i vores familie. Mor flygter til det, som hun kan klare alene: malkekøerne, give kalvene mælk, fodre børnene, sørge for huset, vasketøjet og købe ind. Men alt det der virkelig betyder noget i forhold til med- og modgang som: kærlighed, omsorg, ægteskabelige forpligtigelser, alt det kan man ikke være alene om at klare, og de blev ikke længere prioritet af vores mor.

Lea fortæller: at far kommer ind i køkkenet, der er kommet sne, ikke meget, men et par centimeter, der sidder lidt snefnug og smelter i frakken, han har på. Jette og jeg sidder og spiser vores harvegryn med mælk og sukker, Jette hader det, men det er kun i weekenden, at der er brød på bordet om morgen, noget skal vi have og spise. Ulla sidder i den høje stol og mader rundet i havregrøden, Ole ligger på gulvet på en dyne, han helt lille endnu kun tre måneder gammel, Ulla bliver snart to.

Jeg husker tydeligt, da Ulla bliver født i februar 1967. Mormor og morfar og farmor er her, naboerne er her også, alt er klart til at mor og far kommer hjem med lille Ulla. Jeg venter selv spændt, og har fået mormor til at sætte en fin hestehale med et lyserødt silkebånd med sløjfe, og jeg har min fine røde kjole på, som er til fødselsdage og juleaften. Endelig kan vi høre bilen komme ind i gårdspladsen, og vi løber ud og tager imod dem. Ulla ligger og ligner en engel, jeg kan ikke rigtig huske hvordan Jette så ud, men Ulla er en engel.

Far griner lidt og hilser på naboerne, og mor er helt glad også. “Ja”, siger far og slår ud med armene, her ser I det første rigtige ønskebarn, er hun ikke dejlig.

Alt med min fine sløjfe og kjolen er glemt. Ulla er første rigtige ønskebarn. Jeg er måske kun 8 år, men jeg ved godt, hvad det er min far siger. Jeg ved også godt, at det ikke var min fars drøm at gøre en køkkenpige gravid og få to børn inden han havde gården. Ønskebarn betød for min far, at Ulla er den første, der er lavet på gården, han ejer. Men sætningen kommer til at betyde alt for mig i mange år frem.

Livet i huset og familien går ind i faste rutiner igen. Mor malker køerne kl. 4 og 14, så kan hun få os op i skole om morgenen, og få lavet mad om aftenen. Hun går i seng, så snart vi børn er lagt i seng på 20.00. Året går uden de store forandringer, Jette blev 6 og startede i skolen. Jeg blev 9 i oktober. Min mor virker træt da vi når julen, Ulla sover ikke så meget pga. tænder og mellemørebetændelser.

Det bliver også den første jul uden besøg. Farmor tog til sin søster på Sjælland, og mormor og morfar var hos morfars bror i Norge. Det blev en stille jul, juleaften var næsten trist, selv om både Jette og jeg havde glædet os til at se Ulla pakke sine første gaver op.

I slutningen af februar 1968 kommer far glad ind til aftensmad, han spørger mor, om han må fortælle den store nyhed. Mor nikker til far, og han slår ud med armene: “I kan godt glæde jer til september, så kommer jeres nye lillebror eller lillesøster. Mor er gravid og snart kan det ses rigtigt.” Vi modtog nyheden næsten så stille, som vores jul har været. Ulla skriver og sover ikke meget om natten, og nu kommer der så en skrigeunge mere i huset. “Og!”, sagde far, så laver jeg nye værelser til jer ovenpå, så I har jeres eget. Det at få mit eget værelse ovenpå er noget jeg har ønsket længe, det kommer jeg til at hade mig selv for senere.

Tiden går, Ole bliver født og kommer hjem på gården. Mors ansigt kommer ikke rigtigt til at smile igen, hun er glad for Ulla, Ole er drengen de har ønsket så længe, men man bestemmer ikke selv sit sind. Og mors sind er alt for presset nu. Fødselsdepression hedder det i dag, noget, der skal tages meget alvorligt. Men i 1968 på landet, 30 km vest for Aalborg kunne man gå i hundene eller springe op på hesten igen. Min mor gjorde ikke nogen af delene, hun hang i sadlen og fulgte med hesten, men havde kun styring over, om hun ville blive hængende eller falde af. Hun blev hængende og passede sine behov, og så måtte far prøve om han kunne passe sine ligeså godt.

Far får sat mit nye værelse i stand om sommeren inden Ole bliver født: Jette bliver i det gamle værelse vi har haft bag køkkenet, som i virkeligheden bare er et stort viktualierum, som har fået tapet på brædderne og tæppe på gulvet. Jeg er stolt af mit nye værelse oppe på loftet, og helt alene. Jeg blev 10 en månedstid efter Ole kom hjem på gården.

Jeg har bemærket, at mor ikke er helt, som hun plejer. Ole får lov til at ligge selv længe, jeg skifter både ham og Ulla mere end mor gør, jeg begynder også at give dem mad og varme flasker til Ole. Vores mor passer sine opgaver i stalden og far har rost mig for at jeg hjælper mor med de små, det er godt vi kunne hjælpes ad. En aften, hvor jeg er gået i seng, men skal ned og tisse, kommer jeg ned af trappen fra mit værelse og kunne hører mor og far snakke højt i soveværelset. Mor siger, at hun ikke har lyst endnu, og far svarer, at det ikke har været noget problem at hygge hver aften førhen. Mor svarer, at hun ikke gider og diskuterer det nu, og om seks timer er der 30 køer, som skal malkes og det er altså vigtigere end hygge.

Forholdet bliver ikke bedre, og vores fars frustration over, at mor afviser ham, er tydelig overalt. De taler kun om stalden sammen, der er ikke råd til en medhjælper, som kunne aflaste dem begge lidt. Jeg tager mig mere og mere af Ole og Ulla, og en aften sidst i november 1969 en månedstid efter mig 11 år fødselsdag og godt et år efter Ole er blevet født, kommer far ind på mit værelse.

Han har aldrig være oppe og sige godnat til mig før, og jeg var næsten faldet i søvn, så jeg satte mig op og kigger mærkeligt på ham. Jeg ved godt, at han altid går en tur i stalden efter mor er gået i seng, så kommer han ind ved 21-tiden og vasker sig og går i seng. Han har været i bad kunne jeg lugte, og han står bare der i hvide underbukser og stribet natskjorte.

Jeg vil lige sige godnat til dig, siger min far så. Jeg kigger bare på ham helt paf. Han kommer hen imod min seng og sætter sig på kanten. Så kærtegner han min ene kind, du er ved at være en stor pige, siger han så. Jeg nikker forsigtigt. Du er så sød til at hjælpe din mor og dine søskende, det er jeg rigtig glad for, at du gør. Jeg siger tak.

Far kigger anderledes på mig end han plejer, som om han hele tiden overvejer noget. Så siger han til mig, prøv lige er stå ud af sengen og drej dig rundt. Jeg gør som far siger, står foran ham i natkjole og drejere mig rundt en enkelt gang og kigger forventningsfuld på ham. Hmmm, siger han så, jeg kigger ned af mig selv og ser det, som far nu også let kunne se, og som ellers har været skjult af dagligt tøj, men natkjolen sladrer. Der er to ømme buler på mit bryst, det har der været lidt tid, men det kunne ikke skjules mere i natkjolen.

Du er større end jeg har troet, siger far igen. Jeg svarer ham med et, Hvad? Du er min smukke og skønne datter, siger han. Jeg mærker en varme igennem min krop og mine kinder bliver røde, ikke fordi jeg er flov, jeg er glad – lykkelig. Han siger jo næsten det om mig, som han så tit har sagt om Ulla, at han er glad for mig, så må jeg være ønsket. Jeg kravler op i min seng, men far holder fast i dynen. Han kigger alvorligt på mig, Lea, siger han, jeg har brug for, at du hjælper mig lidt. Jeg er alt for ivrig til at gøre gode ting nu, hvor far siger søde ting til mig. Far rejser sig og kigger ned på mig, nej, du er ikke gammel nok til at kunne hjælpe med det.

Uden at vide hvad far snakker om, kommer jeg til at næsten at plage, ”hvad, far, hvad? Jeg kan hjælpe med alt!”. Far vender sig mod døren og tager et skridt, hvis du hjælper mig nu, skat. – Min hjerne kan slet ikke fatte, at far kalder mig, skat! Jeg hører slet ikke efter, men siger bare, at jeg nok skal hjælp ham. Han sætter sig på min seng igen, og kigger på mig. Du skal tage din natkjole af først ellers kan du ikke hjælpe. Jeg trækker natkjolen over mit hoved med det samme, selv om jeg synes, det er fjollet, hvordan skal jeg dog kunne hjælpe, ved ikke have natkjole på.

Far trykker nu forsigtigt på mine buler, er de ømme? spørger han. Jeg nikker lidt genert. Han kigger på mine trusser, lysegule med Minnie Mouse henover tissekonen. Far nikker, godt, sæt dig på sengekanten og bliv siddende, du må ikke flytte dig overhoved, kan du finde ud af at gøre det. Jeg nikker. Far knapper sin natskjorte op, jeg kigger lige ind i hans navle, som kun er 40 cm væk fra mit ansigt. Du tier stille imens, siger far – jeg nikker.

Han trækker sin tissemand frem fra underbukserne, jeg fniser lidt nervøs, imens far gnider sin tissemand helt stiv, så tager han fat om den med hele hånden og kører hånden frem og tilbage, hurtigere og hurtigere, imens den vokser sig større og stivere. Jeg kigger helt betaget af det der sker, en stiv tissemand på størrelse med min underarm, 21-22 cm og tykt stort hoved med rødblålig farve. Far kører sin hånde frem og tilbage på sin tissemand, han går mere og mere ned i knæ. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kigge på, så jeg kigger mest på hans tissemand og op mod hans navle og tilbage igen og er lige ved at komme til at gabe, da far pludselig stønner anderledes og så flyver der store klatter hvid slim over på mig og rammer mig lidt i ansigtet og mest på mine to små buler, det rammer sengen og drypper på gulvet.

Åååååårrrrhhhh brøler far nærmest. Han læner sig frem og kysser mig på munden helt forsigtigt. Du er god til at hjælpe mig, sagde han så. Gå ned og tør dig af og gå så i seng. Han kyssede mig en gang mere. Jeg kigger på mine små buler, der er klisteret ind i det hvide slim, som kom fra fars tissemand uden at vide hvad der er.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg går ned på badeværelset og vasker det af, og går op i seng. Ret forvirret over, hvad det egentlig er, jeg skal hjælpe far med.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

17 kommentarer

  1. Anonym

    27/05/2020 kl 20:26

    Årets bedste hidtil! ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐

    9+
    Besvar kommentar

    • Anonym

      28/05/2020 kl 4:01 - som svar på

      fuldstændig enig 🙂 sjældent har jeg læst noget,der holder et så højt niveau,del efter del,efter del;hvor man sidder og tænker ” nu KAN det ikke gøres bedre!!” for så i næste afsnit,bare at må konstatere” JOW det kunne det vitterlig” .Hverdags beskrivelserne af dagligdagen på landet,brugen af sproget,der flere steder tangerer ren poesi,blandingen af det extremt forbudte,med en fars misbrug af sine 3 piger & det lystne,så man føler sig,som en flue på væggen,der både skamfuldt & ophidset kigger med.Man får næsten lyst til at citere svend gehrs,der jubler ” det er GENIALT det der”!!! 🙂 Ingen tvivl i min bog,om hvor årets debut forfatter pris skal havne..Ole Poulsen,du vil være en suveræn vinder.

      2+
      Besvar kommentar

    • Damernes Ven

      28/05/2020 kl 8:13 - som svar på

      Jeg ER så enig…

      endelig den RIGTIGE stjerne-skala – eller måske tre mere..
      en god gl. 13-skala…

      VIGTIGERE… Ole’s historie… er enestående læsning
      på MANGE planer…
      FLOT Ole.. at DU skriver det om barndommes fantasier… og… OG – men-MEN

      STADIG KÆMPE-tak’er.. OG TAKKER..!!
      Damernes Ven

      2+
      Besvar kommentar

  2. Chris

    12/05/2020 kl 19:45

    Hvordan lever du og dine søstre nu? Lever I stadig på gården eller er flyttet derfra?

    1+
    Besvar kommentar

    • Ole Poulsen

      12/05/2020 kl 22:45 - som svar på Chris

      Kære Chris

      Gården bliver solgt sidst i 90’erne. Da jeg var i starten af 20’erne siger fra i forhold til at skulle overtage. Gården findes endnu med en anden familie på.

      Vi har alle vores egne familier i dag og bor i det nordjyske endnu. Husk, novellerne er fiktion udsprunget i barndomskuliser

      1+
      Besvar kommentar

      • Chris

        13/05/2020 kl 14:36 - som svar på Ole Poulsen

        Ja blev måske lige lidt forvirret over hvad der et fakta og hvad der fantasi ??

        0
        Besvar kommentar

        • Ole Poulsen

          13/05/2020 kl 18:12 - som svar på Chris

          Det må være op til læseren at vurdere, hvad der er fakta. Det gælder vel alle noveller og ikke kun mine.

          1+
          Besvar kommentar

          • Chris

            13/05/2020 kl 20:18 - som svar på Ole Poulsen

            Selvfølgelig ☺

            0
            Besvar kommentar

            • Damernes Ven

              14/05/2020 kl 8:06 - som svar på Chris

              Lykkeligt BARE at vi har fået bedste historie række…

              fantasi(tiske…) fanta..!!
              ALDRIG læst noget så dobbelt… man skammer sig over at glædes over en fars behandling af sine døtre…

              GLÆDER sig… også voldsomt… glædeligt-“voldsomt”
              TAK Ole

              1+
              Besvar kommentar

  3. Hr. Gentofte / Vangede

    14/03/2020 kl 13:05

    Hvornår komme afsnit 2, kan ikke vendte længere, på at hører om den første gang far tage sin søde lille pige og hendes mødomme om han kommer oppe i hende , så jeg også kan få udløsning .

    6+
    Besvar kommentar

  4. Hans

    14/03/2020 kl 10:50

    Godt skrevet . Næsten alt for godt. Er uhyggelig tæt på hvordan incest foregår IRL,- Og på den måde skræmmende. Slet ikke som de fleste andre indlæg i denne serie,- hvor der synes at være langt til virkeligheden. Jeg har et ambivalent forhold til det skrevne – men du skriver godt.

    6+
    Besvar kommentar

    • Damernes Ven

      14/03/2020 kl 15:23 - som svar på Hans

      ER ualmindelig ENIG med “Hans”…

      Jeg ER helt tavs.. og føler mig totalt …ramt.. OG oplyst.
      Det HER er MEGET TÆT på den unikke historie – del 1…

      TAK & TAK og udover at slutte mig til alle ord fra Hans – SÅ et yderst ‘rent’ 5-tal…
      Ole Poulsen TILLYKKE med debut’en – og brug ‘virustiden’ til at tænke, drømme og skrive… og sende til vores fæller glæder!

      TAK og TAK
      Damernes Ven

      2+
      Besvar kommentar

  5. jørgen

    14/03/2020 kl 8:44

    Det bliver noget af en start, for sådan en lille hårløs og stram pigefisse, at få farmands store stive pik ind i sig, men hun skal nok klare det og nyde det lidt efter lidt.

    3+
    Besvar kommentar

  6. TP

    13/03/2020 kl 20:25

    Spændende fortælling. Måske er det upassende men jeg blev liderlig. Så frækt og forbudt det far gør ved sin lille pige, nu hvor mor ikke spreder ben for ham og giver ham fisse. Glæder mig til at høre mere om hvordan det udvikler sig. Hvor langt far går med sin store stive liderlige pik og sine døtre. Håber som sagt ikke jeg støder forfatterne men den ligger jo her hvor det er underholdning.

    8+
    Besvar kommentar

    • TP

      13/03/2020 kl 20:41 - som svar på TP

      Håber også far begynder at slikke den lille hårløse tissekone eller spermer ud over den. Gerne begge dele. Det er mega frækt. Han vil nok også gerne stikke sin store stive bondemands pik ind i det lille stramme fissehul på datteren og sprøjte der. Gøre hende med rogn. Håber jeg han gør.

      6+
      Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *