Laura Og Hendes Døtre (♱he End)

snuff kvælningHun bliver rødere og rødere i ansigtet, fissen klemmer om mig og mine hænder presser og presser om hendes luftrør.; helt sammensluttede.
ADVARSEL: incest – snuff
Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

13 MÅNEDER SENERE…

De tre fabriksnye, mat sorte Mercedes-Benz SUVs laver støvskyer på grusvejen i det tørre landskab, som vi hurtigt speeder ud fra Kittilä lufthavn i det nordlige Finland.

Vi er præcis 161 kilometer fra min luksuriøse, isolerede landejendom med et tilhørende jordareal der mest består af skov på dobbelt størrelse af Bornholm. Signe sidder sammen med Carl og deres (min) datter Lærke i den forreste bil som Vlad kører. Jeg fører bil nummer to med Laura ved min side og min 18-årige niece Helena på bagsædet. Ralph kører følgebilen.

Mine skytsengle foran og bagved. Djævlen i midten.

Historien fortsætter under reklamen

DER ER EN sitrende fornemmelse i kabinen som vores lille kortege hastigt snor sig gennem landskabet. En uro. Som slagtekvæg på vej mellem leddene i en fold mod den visse død. Jeg kan se Helena i bakspejlet. Slank. Blond. Bleg. Mut. Tillukket. Hører musik. Laura er høj. High as a fucking kite. (Jeg må klippe snoren, så hun kan svæve væk mod himlen…) Helt wasted på Xanax. Prøver at skjule det bag sine store, sorte solbriller. Bider sig nervøst i sin underlæbe.

‘Det bliver rart for jer, at komme væk fra København. Fire uger i luksus hvor I bare kan slappe af. Og vi kan hjælpe Signe og Carl med Lærke.’ Jeg drejer hovedet. Nyder synet af Laura i den gavmildt opknappede, hvide silkeskjorte, med de let hævede dråbeformede bryster og de inciterende, synlige brystvorter mod det tynde tekstil. Rækker ud. Min store hånd glider op over Lauras knæ, videre op af det brune, slanke, lår, helt op under den korte, beige sommerkjole. Hun fanger min hånd. Holder den fast i et hårdt tryk, og fører den så op mod sin lille trusse og velholdte, glatte fisse. Får to-tre af mine fingre ind under trussens snærende elastik, og begynder at køre sig selv af mod mine fingre. ‘Vil…vil du ikke sove hos mig i nat?’ hvisker hun stenet hæst. Ligeglad med Helena på bagsædet. Jeg nikker. Jo, dig og Helena, sammen. Eller jeg vil kneppe jer. Sgu ikke sove med jer. Men, det siger jeg ikke. Tænker det kun. Hun nikker med mig, samtidig med hun fedter mine fingre til med sin smukke, bare fisse.

Fucking luder. Sidde og køre sig selv af på sin brors hånd? Langt ude kælling!

DER ER FRITLEVENDE ulve i området og der sidder også en bag rattet, dog fastspændt med sele. Jeg smiler til Laura, som hun sidder og onanerer. Viser alt for meget af mine kindtænder da jeg gør det, og øjnene er ikke med i det. De er dødkolde. Hun er høj, så hun registrerer det ikke. Fucking junkie. Jeg er så færdig med hende. Hun har allerede stemplet ud. Lever i en tåge; spilder sit liv. Surmulende Helena har aldrig fucking stemplet ind. Og Carl? Åghhh, få mig ikke i gang. I see dead people. Vi får kun brug for én bil på returen til lufthavnen, det lover jeg.

DET KRÆVEDE OVERTALELSE og en halv million i kontanter i en slidt sportstaske, at overtale Signe til at gennemføre graviditeten, men det lykkedes. Rebellen i hende elskede tanken om at gå i 9. klasse med rundet mave og til sidst en fodbold under trøjen. Den perfekte udstrakte langemand til verden. Så hun lagde sin pot på hylden, læste faktisk nogle af de bøger jeg gav hende om graviditet og ernæring og motion og de løbesko der fulgte med blev gradvist mere og mere slidte. Carl var nølende ved hendes side undervejs.

Desværre virkede Signe lige så glad for Carl som før, selv om hun drillede ham med, at han var en nød med kondomer. Det ændrede sig, da hun fødte sin datter, som hun og Carl besluttede skulle hedde Lærke, for mens Signe voksede med opgaven og næsten knopskød over natten i modenhed med hvert pulsslag fra sin datters hjerte, stod Carl forvirret tilbage på perronen og efter hans tynde fernis af attitude blev skrællet af, blev han afsløret for hvad han var og er. En 16-årig spinkel, umoden dreng og kontrasten mellem han og jeg, den rige onkel der sørgede for alt, blev for stor. Og langsomt kom der en kløft mellem de to. Og Signe blev mere og mere draget over mod mit magnetfelt.

Signe former nu tit sine smukke, tykke læber i en irriteret trutmund, når Carl ikke står op for at gå med den lille men bare sover til op af formiddagen. Når han brokker sig over at skifte en ble. Når han giver hende tøj på omvendt. Når han fucking trækker vejret. Og i virkeligheden, så er deres kærlighed visnet og forsvundet som kold em på et glas forsvinder i solen. De har bare ikke erkendt det endnu, så jeg behøver egentligt ikke blæse Carls flamme ud. Han er ude af ligningen om uger eller måneder. Den tanke runder jeg der bag rattet, men som Laura klynkende kommer mod mine fingre, smiler jeg til mig selv i bakspejlet. Rovdyret der ser tilbage mod mig nixer idéen om at lade nogen gå fri. Selv spinkle drenge skal stå inde for deres handlinger.

Laura fører mine fedtede fingre op til sin bløde mund, og sutter og slikker sin fisse af dem. ‘Tak’ hvisker hun og ser mod mig bag solbrillerne. Jeg smiler til hende og vokser i bukserne til tankerne om hvilke lege jeg vil lege med min søster og niece i aften.

De sover begge som vores kortege kører ind på min grund ad smalle grusveje og som skoven lukker sig om bilerne dæmpes lyset også.

Snart slukker jeg det helt.

DA VI KØRER op foran hovedbygningen, er Signe allerede ved at installere Lærke i en bæresele på sit bryst. Signes ansigt er fuldt af liv. ‘Marcus, her er jo fantastisk’ siger hun med brune øjne som gløder ind i mine. Carl ser mut ud. Jeg skubber blidt til ham. ‘Hvis du kan komme tidligt op en morgen, så tager Vlad og Ralph og jeg dig med ud på jagt som vi har snakket om.’ Han lyser interesseret op. Glemmer at spørge hvad vi skal jage. Jeg har simuleret interesse for lille lort siden jeg mødte ham første gang. Han er bare blank canvas og kender ikke sine klassikere. Det er ren, ufortyndet Godfather: Keep your friends close but your enemies closer.

JEG VISER DEM den lille træhytte 100 meter fra hovedbygningen som er deres. Carl går amok over velkomst kurven. Signe vender sig mod mig. ‘Jeg selv sover i de værelser der i hovedbygningen!’ siger jeg dæmpet og peger. Hun følger mit blik, hendes tunge fugter en tyk underlæbe. ‘Got it’ siger hun hæst, som hun blidt rækker ud og rør min underarm. Jeg tager hende ind, som hun forsvinder i småpludren med Lærke der titter op på hende med mine øjne. Et barn der pludrer med et barn. Signe ligner min søster på en prik i den alder. Så levende. Uspoleret. Praktisk anlagt. Og jeg fik ret. Hendes krop i jeans-smækbukserne og den hvide langærmede bomuldstrøje er præcis så sprød og tight som da jeg kneppede hende første gang. En pige kan godt klare én fødsel, uden gearkassen falder ud, og hun er lige så stram som før. Jeg tjekkede første gang syv uger efter fødslen. Tjekker regelmæssigt. Hun er på Pillen nu. Carl ved intet. Han tror, at Signes onkel er en gavmild mand uden bagtanker. At det ikke kommer med en pris. At der ikke skal sluges og spredes. At jeg er et godt menneske.

LAURA OG HELENA får to lejligheder ved siden af hinanden tæt på min i hovedhuset efter jeg har vist dem alle fire rundt på matriklen.

Selv Helena får mimik i sit ansigt, da hun ser udsigten fra den store, udendørs jacuzzi. Man kan se ud over den dybe og nærmest uendelige private sø, badebroen med en flot sauna med græs på taget der falder i ét med træerne, tennisbanerne. Poolen har undervandslys og en bar tilknyttet. Det lokale personale, der er godt betalt, professionelle og diskrete, har linet snacks og drinks op på et bord ved sofa-arrangementet ved poolen. Det er personale af den klasse som giver dig en G&T før du selv ved ,det var det du havde lyst til, og så forsvinder i en lem i gulvet, for først at materialisere sig igen når dit næste behov trænger sig på. ‘Velkommen’ vi skåler. Signe i juice. ‘I kan ikke bede personalet om noget de ikke har. Bøf klokken 8 om morgenen? Skaldyr til natmad? De serverer. Der er Mountainbikes, tennis, vandreture, bådene dernede.’ Jeg nikker mod søen. ‘Og sågar heste hvis I har lyst til at ride.’ Signe får noget galt i halsen, hoster let, kører en synlig tunge op i ganen mens hun smiler til mig med tindrende øjne, der siger, at hvis hun skal ride, så har hun øjnene fokuseret på én speciel hingst.

‘Velkommen til fire helt fantastiske uger.’

Laura smiler fra sin døs. Hun burde kende mig bedre. Vide at iscenesættelsen bare er icing on the cake. At enden er nær. Kan føle nerverne i min højre hånd sitre. Lysten til at slå smilet væk af hendes stenede ansigt har aldrig været større. Det får vente nogle timer. Solen er minutter fra at forsvinde og personalet tænder for varmelamperne omkring os. Hvis mesteren over alle skulle beskrive sceneriet, ville han sige: ‘It’s nok dark yet, but it is getting there.’ Jeg vælger at gå med ‘skumring’.

DA JEG TIMER senere banker på Lauras dør, har jeg Helenas lille hånd flettet ind i min. ‘Må vi komme ind?’ smiler ulven til min søsters overraskede maske, men det er et falsk spørgsmål, for jeg venter ikke på hendes billigelse, men maser mig forbi hende mens jeg trækker modstræbende Helena efter mig.

LAURA HAR VENTET mig, som hun står i en tyk, hvid badekåbe og vådt hår, men hun har ikke ventet dette. Jeg presser hende mod den lukkede dør. ‘Hvor er dine piller, junkie?’ 30 sekunder efter har jeg en hvid pille i min håndflade som jeg tvinger ind i munden på Helena. Sørger for hun skyller den ned med en tår vodka. Laura der kan se hvor det bærer hen ad tager selv to piller og skyller efter med sprutten. ‘Hvis ikke I leger med, så henter jeg Vlad og Ralph og så popper vi blå piller, og kører igennem med jer hele natten.’ Laura nikker mens tårer strimer hendes ansigt.

De to sidste år har drengene fået en tyk konvolut til jul med gratiale samt ture på min søster. De blev glade for konvolutterne men henrykte for den ekstra bonus.

Jeg ser Helenas øjne blive disede som den hvide Xanax sætter ind. ‘Yeah’ hvisker jeg, mens jeg drejer hendes ansigt mod mit og kysser hende vådt og dybt med tunge. Slipper hende og snaver min lillesøster mens jeg har min venstre hånd nede i Helenas trusser under hendes korte kjole. Så trækker jeg mig væk og fører deres ansigter mod hinanden. ‘Marcus’ hikster Laura protesterende, men, der er ingen nåde for junkier og ludere. Laura tøver i mere end ti sekunder, men så tager hun sin ældste datters ansigt mellem sine hænder og kysser hendes bløde læber, for så at presse sin tunge ind i hendes mund. ‘Hell yeah’ hvisker jeg mens jeg flår min lillesøsters baderobe åben og nyder de fiksede, dråbeformede bryster, som jeg tvinger min nieces mund og læber ned mod.

MINUTTER EFTER LIGGER Helena nøgen på knæ bag mig og har sin tunge dybt oppe i min røv mens min søster nøgen hviler på sine knæ foran mig og sutter mig af. Står selv uden tøj på i midten og speed-snakker imens jeg presser deres ansigter henholdsvis op og i bund. Så keder det mig. Tvinger dem til at kravle foran mig ind mod Lauras soveværelse, mens jeg med en hvislen lader mit sorte læderbælte lyne ned over deres velformede, faste vuggende numser.

I soveværelset placerer jeg en groggy og flæbende Helena på maven midt i den store seng med sin ende let hævet. ‘Så slikker du bare din datters røv våd til mig. Og ren. Hvis der er bare en lille flig af andet end roser når jeg trækker mig ud, så er det fandeme værst for dig selv!’ Laura spreder næsten lavmælt hikstende sin datters røv og slikker først grundigt kanten af den takkede stjerne for så at lade den nubrede, lyserøde tunge finde dybt op i Helenas indre. Helt op i tarmen. Halsmusklerne på min søster sitrer, som hun gør sin datters numse klar til min tunge pik. Jeg flår i den imens, pikken. Hun trækker sin tunge ud, samler spyt i munden og lader en klat af spyt falde ned i Helenas stjerne og følger så efter med sin ru, nubrede tunge som hun stikker ned i spyttet og så begynder hun igen at tungekneppe sin slanke datters spændstige røvhul.

‘Så.’ Laura hører mig ikke. Heller ikke anden gang jeg siger det. Jeg må tvinge min skæve lillesøsters smukke ansigt væk fra sin datters røv med et fast greb i hendes tykke kastanjebrune hår. ‘Op tæve. Under Helena og lad hende smage sin røv fra din tunge, mens jeg voldpuler hende analt.’ Lauras øjne skærer sig ind i mig. Og jeg ved hvad hun tænker. At jeg gentager historien. At det er sten i vandet. Ringe der bliver til ringe. At Helena nu skal ligge oven på sin mor, som jeg lå oven på min, mens min far brugte mig. Mens min skingrende skøre mor spredte min lille drengerøv og tungekyssede mig mens min psykotisk gale far analvoldtog sin førstfødte. Det er ikke derfor Laura skal dø. Fordi hun har den på mig. Som den eneste i verden. Men, det er også derfor.

HELENAS RØV ER tight, altså, som i virkeligt. Våd og som en stram ringmuskel lukker mig forbi viser ulven tænder. Helena skriger mens Laura prøver at tysse på hende samtidig med hun kysser hende. Kontrasten mellem Helenas hvide, slanke krop og min søsters solbrune er inciterende, og i lang tid stener jeg over Lauras velplejede, brune hænder på sin datters faste balder. Jeg er så gejlet op, så voldtægten ikke varer lang tid. ‘Kom herned’ hvæser jeg til min lillesøster, og hun drejer sig rundt under sin datter. Vender 180 grader og har snart sit ansigt nede mellem sin datters spredte ben. Jeg tager min pik ud af Helenas stramme røv, og fører den ind i min søsters våde mundhule. Hun sutter dybt og vådt og prøver at tømme pikken, at afmontere bomben. Med en snerren flår jeg den med et PLOP ud af hendes sugende mund og presser mit tunge lem ind, og helt op, i Helenas tarm. Op i ryggen på hende. Hendes skrig minder om en lille drengs klagen i fortiden. ‘Hold kæft.’ De tier begge, både Helena og drengen.

Jeg trækker mig næsten helt ud. Svedende og med den ene fod støttende på gulvet kører jeg mig selv af med hånden om skaftet på mig selv og hovedet lige inden for i Helenas røvhul. Onanerer med pikkens hævede hoved lige præcis forbi hendes ringmuskel. Og kommer. Og kommer. Og fucking kommer. Spermer teen-horens røv til. Lader min pik hvile lige indenfor, mens jeg stadig kramper færdig i hende. Trækker mig ud. Min sæd pibler ud af hendes udspilede røvhul. ‘Så skal der bare slikkes rent’ hvisker jeg tonløst, men Laura er allerede i gang. Jeg smiler af synet. Min søsters smukke ansigt. De høje kindben. Det tykke hår. Tungen der slubrer og suger sperm i sig. Kigger ned på min pik der stadig er halvfed. Ser en lille, sort plet, et fremmedlegeme, blot fnuller i virkeligheden, på mit lem. ‘Jamen, hvad fanden…?’ hvisker jeg, mens jeg rækker ud efter mit bælte. Det hvisler i luften med en helt fantastisk lyd og de første to slag tager dem med paraderne nede. Der er bare lyden af læder mod bar hud. Så følger skrigene…

EFTER FIRE DAGE flyver jeg ud. Har møder i først Reykjavik, dernæst Madrid og så Rom.

SIGNE KOMMER GÅENDE med den lille i barnevogn, da jeg træder ud af bilen foran hovedhuset fem dage senere. ‘Hey’ smiler hun. Giver et kram. ‘Sover hun?’ Signe nikker mens hun strækker sig i eftermiddagssolen. Hendes unge, faste mælkefyldte bryster presser sig mod hendes t-shirt og blodet løber til. Hun ser ned på mig, slår pedalfodbremsen på barnevognen ned, så den står sikret. ‘Marcus, lad lige mig hjælpe dig med den der.’ Der er ingen omkring os, da hun ugenert tager mig i hånden og trækker mig op mod min den af fløjen i hovedhuset. Indenfor falder hun på knæ i min stue. Lyner ned. Spiller mig af i sin lille hånd, kører mig rundt i sit ansigt, over sine bløde tykke læber, ser op på mig med frække øjne, og så åbner hun sin 16-årige mund og sluger mig.

Et minut og tre sekunder senere holder jeg fast i hendes hovedbund, mens min krop sitrer og hun sluger min sperm som jeg skyder det i små spjæt ned i halsen på hende. Hun kører mig af med små vrid med sin lille hånd, mens hun sutter mig ren. Så placerer hun mig i mine tights og rejser sig så op mens hun slikker sine læber. Utroligt. Hun har ikke brugt over to minutter på at tømme mig med sin mund gennem de sidste 13 måneder, og hendes rekord er 19 sekunder. Hvis Nilfisk lancerede en Lolita-suger ville den have form og krop som hende. Jeg er helt solgt. Rækker ud, kysser hendes bløde læber, og da hendes tunge forsvinder ind i min mundhule smager jeg resterne af mig selv og ungdom og liv. Som en anden vampyr suger jeg næring til mig fra hendes unge krop.

I MIT FRAVÆR i de fem dage er alt faldet ned i en nogenlunde rolig gænge, og selv Laura og Helena er begyndt at slappe af. Helena er meget i stalden, hvor hun hjælper til med hestene viser det sig, som jeg observerer dem. Jeg holder mig fra Helena og min søster. Næste gang de får mig, er sekunder før jeg slår dem ihjel.

DER GÅR TO dage, hvor jeg bare nyder forventningens glæde, men så bliver jeg rastløs og lænken knækker en normal formiddag over brunch ved poolen hvor synet af min stenede søster og niece mere end irriterer mig. Skærer tænder. Beslutter mig for at tage Carl og Helena dagen efter, for så at fuldende med min søster præcis syv dage senere. Så min søster kan leve syv dage viklet ind i sort og sorg, hvor jeg hver aften voldtager hende. Sådan går det selvfølgelig ikke, men, det var planen. Det var i den grad det der var planen.

SAMME FORMIDDAG HIVER jeg Vlad og Ralph til side og giver dem instruktioner.

Til middagen samme aften klager Helena over at hendes aircon i lejligheden ikke virker og at det varme vand er væk. ‘Jeg får Vlad til at kigge på det, hvis du lige følger ham op bagefter?’ Hun nikker. Og nu tænker I, at det er kode. At ‘jeg får Vlad til at kigge på det’ betyder at han sammen med Ralph vil overfalde, pine, voldtage, for til sidst at gøre Helena ren, så hun er klar til mig og den sidste gang? Damm right. I kender mig for godt efterhånden.

Foretager mit sidste træk på brættet.

Ser skråt over bordet på den spinkle dreng, som sidder forskudt fra alle og længst væk fra Signe. ‘Carl, vil du med os på jagt i morgen tidlig?’ Han nikker ivrigt med munden fuld af pasta. ‘Fedt. Vi kører klokken 5.30, så du skal tidligt op.’ Han skutter sig, men nikker igen. Har tydeligvis en forventning om guns og adventure og en vild tur med drengene. Det må vi jo så sørge for han får.

TIL MIN OVERRASKELSE står Carl rettidigt og gaber i shorts og en mørkegrå hættetrøje uden for sin og Signes hytte morgenen efter, da jeg træder ud af hovedbygningen præcis klokken 5:28 med to krus varm kaffe. Vlad kommer ud fra Helenas lejlighed, og hjælper Ralph med at få et lille lam bugseret op og fortøjet på ladet af en rød pickup-truck. Jeg leder Carl hen til den hvide pick-up-truck der holder bag den røde og vi sætter os ind i førerhuset. Jeg rækker drengen det ene krus skoldhed kaffe mens jeg selv tager nogle hurtige slurke af mit og placerer resten på jorden før jeg smækker døren. Han bugserer med kruset, som jeg sætter i gang og kører ad grusvejen mellem gran og skovfyr.

Vi småsnakker, mens vi følger den røde pickup i det næsten usynlige hjulspor mod en lille lysning i skoven små 35 minutters bumlende kørsel væk fra bebyggelsen. Carl spørger til lammet. Jeg forklarer, at det skal tiltrække ulvene. Han ser spændt, næsten ophidset ud over tanken. Vil høre hvilke våben vi skal bruge? Jeg drejer mit ansigt, og smiler til ham med synlige hjørnetænder.

VLAD OG RALPH er allerede ved at åbne bagsmækken, og bugsere det lille lam ned fra ladet da, vi kører ind i lysningen nogle få minutter over seks. Det er lyst, men solen giver endnu ikke synderlig varme fra sig. Duggen hænger tungt i græsset. Carl gnider søvn ud af sine øjne. Jeg ser på ham. Ranglet og spinkel. Hvad fanden har han egentlig gjort, som jeg ikke har gjort tifold værre? Så meget planlægning og forberedelse, og når jeg nu står i det, så orker jeg næsten ikke. Vi kan skyde nogle fasaner og lade det være ved det.

Lammet bræger, nu tøjret med et kort stykke reb til en jernpæl som er slået ned i græsset. De ser på mig, mine to håndlangere. Hvad vi ikke har gjort sammen. Hvad de ikke har set. Og nu ser de, at jeg ikke er der. ‘Boss-man is not in the zone’ siger Ralph til Vlad, der er ved at tage en motorsav ned fra ladet. Han ser på mig. Nikker. ‘Need som help, boss?’ Carl bare står, let forvirret, så ser jeg ham for mig, nøgen oven på min dejlige Signe. Bevæge den skinny røv op og ned. ‘Yeah…’ siger jeg lavmælt. Vlad træder hen mod mig. ‘He ate your Cherry, Boss’ siger han lavmælt, mens han skubber mig hårdt i brystet, så jeg tumler to skridt hen mod Ralph, der skubber mig tilbage igen mod Vlad, der bare skubber mig retur. Irritationen breder sig i min krop.

‘Took what was rightly yours, boss’ siger Ralph, da han skubber mig igen. Jeg mærker min puls stige, og en simrende feber brede sig i mit hjerte. Jeg når at tumle to-tre gange mere frem og tilbage før jeg mærker, at nu er jeg der, i zonen, og jeg behøver ikke engang række en hånd op i luften eller lave anden form for markering. De bare nikker til hinanden og Vlad støtter mig, da jeg er tæt på ham. ‘Tak’ siger jeg lavmælt.

‘Hvad er det, vi skal skyde?’ spørger drengen, der har under ti minutter tilbage at leve i. ‘Det skal vi ikke’ svarer jeg hæst. ‘Vi bruger en kniv!’ I det samme træder Ralph hen til Carl, og før drengen forstår, hvad der sker, har Ralph spændt en sort, firkantet GPS-tracker omkring Carls overarm med to hvide plasticstrips. Vlad slår sporings-appen til på sin telefon, tjekker det virker, nikker til Ralph der vender sig mod drengen. ‘Run kid’ siger han lavmælt. Carl ser forvirret rundt på os. ‘Ah-hvad?’ lyder det fra ham, mens han kører hår væk fra sine øjne. ‘You’re the game. You took the first dip in Boss-mans pretty girl, so… you’re the game.’ ‘Marcus?’ lyder det med en spinkel stemme fra Carl, men selv han begynder at kunne mærke alvoren, for ingen af de tre fuldvoksne mænd smiler til ham. Den leg er slut. Jeg snerrer ad drengen. ‘Løb’ hvæser jeg lavmælt. Ralph smækker Carl en hård lussing, som får hans næse til at springe op, men det er ikke det der får ham til at vende sig rundt og sætte i en spurt ind mellem træerne, det er Vlad, der trækker sin pistol og skyder to skud over hovedet på drengen, og to ned for fødderne af ham. Sekunderne efter er han en grå hættetrøje der forsvinder mellem de tætte træer mens skuddene stadig runger i lysningen.

JEG SÆTTER STOPURET i gang på mit løbeur, skifter til mine lyseblå Saucony løbesko, strækker kroppen, tager min røde tykke sweatshirt af. Vlad giver mig min jagtkniv i en gummi-skede. Jeg sætter mig på hug. Kan høre Carl langt væk. Lukker øjnene. Er et med mig selv. Med naturen. Trækker langsomt vejret ind, puster ud. Ser på uret. Der er gået 2:01 minut. Rejser mig, trækker kniven, og skærer med to snit begge haser over på det Lille Lam der forundret og så forurettet ser brægende bagud mod mig, før det falder halvt ned på jorden med uvirksomme underben. Kniven har trukket blod for første gang i dag. Lammets brægen gør mig intet, kunne ikke være mere ligeglad, da jeg fører kniven ind i skeden igen og sætter i kontrolleret, roligt løb ind mellem træerne ti meter fra hvor Carl forsvandt.

HAN GØR DET ikke synderligt svært for mig, som han larmer i den ellers tyste underskov. Og så er han pludselig helt stille, og gør det alligevel lidt udfordrende.

Jeg falder ned, støtter mit ene knæ mod jorden, mens jeg lukker øjnene og lytter til træerne og vinden, hører deres fortælling, og så er den der, mislyden. Den sagte gråd, der ikke passer ind i skoven en tidlig morgen, og tre minutter efter finder jeg ham, med sin ene fod forvredet i en skæv vinkel efter et forkert skridt ned i et lille hul. ‘Hej Carl’ hvisker jeg. Han prøver at krabbe baglæns gennem skovbunden, væk fra mig, men jeg bremser ham med en hævet hånd. ‘Nej, stop. Det her er så fint et sted at dø. Se hvor smukt her er.’ Det er spildt på ham, skønheden, som livet også var det.

JEG SÆTTER MIG på hug foran ham. Ser på hans højre hånd der er beskidt af jord og mos. ‘Gav du Signe finger?’ Det er ikke en stemme, jeg kan genkende, men det må være min. Han svarer ikke. Jagtkniven er ude af gummi-skeden før han ved hvad der vil ske, og med venstre hånd holder jeg hans højre hånd fast, mens jeg med et hårdt tryk med kniven skærer hans højre langfinger af ved det andet fingerled. Han skriger, men først da jeg flytter fingeren to centimeter ud fra hans håndflade, for smerten indtræffer først, da øjet og hjernen lige som registrerer hvad der reelt er sket. At der er luft der hvor der burde være en finger. Jeg tysser på ham. ‘Shhh…’ Jeg sætter mig bag ham og tager hans hår i et fast greb i min venstre hånd mens jeg rokker langsomt fra side til side med ham.

HAN HAR ALDRIG sagt mig noget, så jeg har ikke brug for at trække det ud i timevis, lege med ham. Han spjætter med benene. Morgensolen står ned mellem træerne og det føles som om vi er i en katedral der i skovbunden i det nærmest himmelske lys. Snitter lidt i siden på ham, men ikke dybt. Han græder men kæmper ikke synderligt imod. Det irriterer mig faktisk. ‘Jeg skal nok være blid og hurtig’ hvisker jeg, ‘men så skal du også lege med. Du skal tælle ned. Fra tre til nul. Så holder det op med at gøre ondt, og du kan selv bestemme tempoet, for du får lov til at leve så intenst og inderligt, fra du tæller ned fra tre, til to, til et, det lover jeg.’ Carl klynker, trækker vejret i hurtige gisp.

‘Carl….’ siger jeg lavmælt bebrejdende, samtidig med jeg trækker en dyb streg af blod ned over hans højre kind med spidsen af min kniv ‘nu skal du lege med, ellers så er det jo ikke sjovt.’ Han klynker igen, så adlyder han: ‘Tre…’ hvisker han med en bævrende stemme. ‘Yeah’ svarer jeg, og skærer halsen over på ham med et hårdt snit fra ører til øre.

I know, jeg havde lovet, men, mig kan man sgu ikke stole på.

BLODET STÅR I en hård stråle ud i luften. Han sparker med benene, skider i bukserne som hans ringmuskel slappes og så ligger han stille med tomme, blå øjne. En mariehøne tynger et blad på en busk ned to meter væk. En bille bevæger sig i græsset ved mit ene ben. To ederfugle flyver op syv meter væk. De nøgne stammer fra de omkringstående, næsten 30 meter høje skovfyr er tavse vidner. Der dufter af gran og harpiks. Jeg er i et med alt. Føler universets puls og alts oprindelse. Måske jeg bare er splitter ravende gal i de sekunder?

Bugserer hans overkrop væk fra mig. Står og ser ned på ham. Så bøjer jeg mig ned, knapper hans jeans op, trækker hans underbukser ned, og skærer hans lille tissemand af ved roden. Placerer den i hans højre hånd. Hvis bare han havde holdt den i hånden, i stedet for at stikke den ind i hvad der tilhører mig. Min pik er ikke lille og indskrumpet. Jeg er fuldt erigeret. Fuck, det tænder mig at slå ihjel.

Helena. Hun er klar til mig. Ulven er indsmurt i blod, da den drejer rundt, og hurtigt begynder at løbe tilbage gennem skoven.

JEG BRAGER GENNEM krat og buske på returen mod lysningen. Blodet pulserer i mine ører og Carls blod løber ned i mine øjne. Jeg har rifter på armene, stiv pik og had i hjertet. Vinden bærer lyden af motorsaven, som enten Vlad eller Ralph prøvestarter i lysningen. Så stilner den af. Jeg kan dufte benzinen i brisen. Lammet bræger ynkeligt. De må have hørt mig komme i flere minutter, da jeg endelig bryder gennem buskene og kommer tumlende ind i lysningen. Jeg er stadig i løb. De har positioneret sig, så de ikke står i hinandens skudvinkler, registrerer jeg nærmest stolt. Jeg fortsætter mod dem i løb, og har glemt at jeg stadig holder kniven i højre hånd. ‘Boss’ siger Ralph advarende, og holder venstre hånd halvt op med håndfladen synlig. Højre hånd har han ude af syne på ryggen, men jeg ved, han har sin Glock afsikret og klar.

Blodrus. Når man ikke kan stoppe. Når kniven har smagt blod. Når man bare fortsætter.

JEG BETALER DEM tre gange mere, end de vil kunne tjene noget andet sted i verden, men, selv om jeg er deres brød-billet, så vil de alle dage sætte mig ud af spillet, hvis de tror, jeg vender mig mod dem. Jeg stopper inden for to meter; tre mere havde været fatalt. Slipper kniven der falder ned og lander tæt på det irriterende lam. ‘Yeah… okay’ hvisker jeg lavmælt i den ellers tyste lysning. Vlads hænder kommer fri igen fra den rygsæk han sad med ved jorden. Det ene knæ solidt placeret i underlaget. Perfekt balancepunkt til en skydestilling. Ralphs krop løsner op. Det tager alt sammen bare et eller to sekunder, så er de normale igen. Træningen sætter ind. Klikker ud lige så hurtigt ud.

‘YOU WAN’T ONE of the trucks?’ spørger Vlad. Jeg ryster på hovedet. ‘No, I’ll run. Helena, she ready?’ Han nikker. ‘Yup. Washed. Tied. Luped up. Ready to go!’ Kaster en kold kildevand til mig i en blød bue. Jeg fanger flasken i min højre hånd, skruer låget af, tager fire store slurke og lader den halvfulde falske dumpe ned på jorden. Nikker til dem. Lammet ligger sammensunket med de ubrugelige bagben og fucking bræger, mens det ser bedende op på mig. Det kan bræge så meget det vil. Det har snart udtjent sin funktion. Når Vlad og Ralph har lokaliseret Carl og bugseret ham tilbage, så stripper de ham for tøj, skærer ham op i fem-seks stykker og lader ham ligge inden for to meter af den brægende uldklump. Lammet vil tiltrække ulvene. Så klarer de resten. Blodrus!

JEG SÆTTER I løb. Holder ubesværet et konstant tempo på 4:25 per kilometer selv om terrænet er kuperet, men jeg er også mere dyr end menneske i den time og tre minutter jeg bruger på turen tilbage. Krænger min løbetrøje af i fart, holder den i hånden mens jeg grynter, stønner og viser tænder. Jeg må se Herrens ud, eller nok nærmere det modsatte, men, det er lige meget, for, der er ingen, der ser det. Pulsslag. Støn. Sved. Blod. Løbesko mod jord, sten og græs. Og en pik så stiv så man ville kunne bryde mure ned med den.

ULVENE KOMMER TUMLENDE ind i Helenas lejlighed, helt ind i soveværelset, hvæsende og stønnende. Det er Laura der ligger der og fortumlet rejser sig op på den ene albue i sengen. Jeg har tvunget hende ud af sengen og op ad muren i værelset, før det går op for mig, hvad der er sket. Jeg er gået ind ad den forkerte dør. ‘Du. Venter. Her. Præcis. Her’ hvisker jeg til min lillesøster. Hun nikker. Stadig omtåget af søvnen men en tåre glider ned ad kinden på hende, så en del af hende er vidende om hvilken morgen det er. Den sidste.

HELENA LIGGER GANSKE rigtigt fastspændt nøgen til gavlen i sin seng med sorte, tynde men stærke reb, da jeg kommer tumlende derind. Hendes ben er spredte og også spændt fast til hver sin stolpe af himmelsengen. Selv om jeg ved drengene har haft det sjovt, så er der ikke nogen synlige mærker på hendes hvide krop. Hendes køn er barberet, og hun er bar som en lille pige. Hendes appelsin store bryster hæver og sænker sig. Øjnene er opspærrede og angste. Hun er ikke gagget. ‘Nej…’ klynker hun og prøver at få sine hænder fri. ‘Åh jo’ stønner ulven som jeg trækker mine løbeshorts ned om benene fulgt af mine tights. Jeg når ikke at få mine løbesko af, men står allerede og flår i min tunge, tykke pik med et vanvittigt blik i mine øjne.

DE HAR LAGT en gennemsigtig, tyk plasticpose klar med gaffatape på en skammel sammen med en kniv, en pistol med lyddæmper og en garrote. Alle remedier jeg tidligere har brugt på mine rejser på alt lige fra gadebørn i Rio, narkoludere i Letland, små, petite thai-piger på idylliske palmeøer i Asien og ibenholt-sorte, fattige skolepiger i det mørkeste af Gambia.

JEG HAR SET de næste minutter krystalklart på min løbetur, så min højre hånd finder plasticposen og gaffatapen uden tøven, mens mit bryst hæver og sænker sig og min puls nærmer sig 160 slag i minuttet. Jeg lægger mig op på 18-årige Helena stadig iført løbesko men ellers nøgen. Kører min erektion af mod hendes revne. Hun glinser af glidecreme, men jeg bilder mig også ind, at hun bliver våd af den blodige, svedige og veltrænede mand der ligger oven på hende. ‘Fucking lille luder’ stønner en hæs, forvredet stemme i værelset. Det eneste svar der kommer retur, da jeg trænger op i hende er en sagte jamren. Bruger hendes slanke, hvide krop mens jeg prøver at mase min tunge ind i hendes mund, men det eneste der kommer ud af det er, at hun snart er lige så blodig som jeg. Bare rolig. Det er ikke mit. Det er Carls.

‘SÅ TRUNTEN VIL ikke snave med en lækker mand? Jamen, så dø da…’ snerrer jeg, som jeg trækker den gennemsigtige pose over hendes ansigt. Med tænderne flår jeg strimler af gaffatapen, og fæstner posen til hende hals. Jeg er stadig oppe i Helena hvis øjne om muligt er mere angste og opspærrede under posen, som hun grådigt og dumt sluger den sparsomme ilt der findes i det lille aflukke. Min pik pulserer i hende imens. Hun er om noget en glatkrop. Ordinær. Men, hun er sgu stram. Det siger jeg til hende, så noget sødt hører hun da i sine sidste minutter. Hun suger posen ind i sin mund. Puster plastikken ud igen. Trækker det så ind igen i sin mundhule. Hendes krop ryster som det gentager sig 11-12 gange. Imens ligger jeg og pumper i hende. På hævede arme ser jeg ned og betragter hendes sidste sekunder. Der er liv. Hun er varm og blodet pulserer i hende og så er der pludselig kun ét hjerte der slår i sengen, men mit hjerte er så max pumpet, så det sagtens kan slå for os begge.

NU ER HUN i sandhed en kneppedukke, og jeg bruger hende sådan, mens hendes ansigt ligger på siden og lidt væske siver ud af hendes mund og hun stirrer på intet med tomme øjne. Jeg trækker posen af hende. Det gør ikke nogen forskel. Hun er væk. Det er jeg også. Helt fortabt som jeg bruger hendes døde krop. Knuger hendes kolde, højre bryst mens jeg støder i hende. Ser på min brune hånd på hendes hvide bryst. Synet af mine blodårer og kontrasten til hendes hvide, kolde bryst kombineret med følelsen af den indsmurte, stramme fisse er for meget, og jeg får et af mit livs bedste udløsninger i Helenas slappe, blege, kolde 18-årige krop. Spermer dukken helt til. Lægger mig ned oven på hende, som vil jeg favne hende med min varme krop. Overføre livsgnist. Vække Tornerose med et vådt kys. Det går selvfølgelig ikke, men jeg prøver, som jeg snaver hendes halvåbne mund og kolde læber. Så ruller jeg af hende.

I LANG TID ligger jeg ved siden af hende. Tænker på intet, nirvana. Ligger og nulrer mig selv, mens jeg stirrer op i loftet. Mærker at jeg vokser, så jeg må alligevel have ligget der noget tid. Hæver mig op på siden. Helena interesserer mig ikke mere, men ulven har ikke fået nok kød til morgen erfarer jeg, som jeg næsten hvæsende rejser mig, da mine kontakter i hjernen klikker, sender elektricitet gennem alle nerver der har med begær og lyst at gøre og jeg med halvfed går gennem værelserne også ind i min søsters identiske, spejlvendte lejlighed.

MÅSKE DER ER gået 25 minutter, måske halvanden time? Jeg sanser intet, ikke engang at kigge på uret på mit håndled, det eneste jeg ved, er at jeg stadig er nøgen, er indsmurt i ildelugtende, størknet blod og at jeg endnu ikke har fået mine løbesko af. Der er en lille del af mig, den del af Marcus som jeg faktisk kan lide, der tænker NEJ. Håber, at Laura er stukket af, og selv om jeg er en ulv fanget i blodrus, så lover jeg mig selv, ikke at forfølge hende, men lade hende leve, hvis ikke hun står hvor jeg forlod hende, op ad væggen. Men det gør hun, selvfølgelig. På præcis samme sted. Præcis samme udtryk i sit ansigt. De let løftede bryster hæver og sænker sig i den slidte, forvaskede lyserøde T-shirt. Trusserne er desværre sorte og æstetikeren i mig ville ønske hun havde farve matchet, men, den tanke der trænger sig mest på mens jeg snerrende, pumpet, rippet, halvt erigeret nærmer mig min lillesøster er, at når hun ikke engang gider at søge lyset, så fortjener hun ikke andet end at dø for hånden af det menneske i verden der elsker hende. Mest.

LAURAS ØJNE ER våde som jeg står foran hende med en halv meters luft imellem os. Hun virker for en gang skyld klar, ikke stenet. Jeg har fanget hende, før hun kan begynde sin selvmedicinering og forsvinde i tågen, og hun har ikke turdet fjerne sig. Ser ned. En lille pøl af pis mellem hendes ben på gulvet bekræfter min anelse. Jeg har brugt lang tid hos Helena, og Laura har stået frosset fast her som et skræmt barn. Tager hende i hånden. Fører hende mod sengen. ‘Nu skal jeg stoppe din smerte’ hvisker jeg blidt. Hun nikker, som hun følger mig med sin hånd flettet ind i min. Jeg får flashback, til da vi var små, og det er, som om hun og jeg som børn følger os på bare fødder forskudt i en anden tidslinje i samme rum. Jeg ruller gardinet ned til fortiden. Det er ikke for børn, det der sker nu men det var vores barndom nu heller ikke. For børn.

PLACERER LAURA MED ryggen mod den store himmelseng. Flænser hendes T-shirt i stykker med et ryk med mine store hænde og ser grådigt på hendes smukke dråbeformede bryster. ‘Marcus…’ siger min lillesøster. Jeg træffer hendes kind med bagsiden af min højre hånd og Lauras næse begynder at bløde, når jeg at se, før den smukke kvinde tumler ned i sengen. Binder mine sko op og træder dem af. Får også sokkerne af. Min søster har fortjent en helt, nøgen, veltrimmet mand. Hiver de små, sorte trusser i stykker og åbenbarer den flotte, flotte fisse. Dufter til de små trusser. De stinker af urin. Kører dem ind i Lauras bløde mund. Lader hende opsuge det våde pis, så trækker jeg dem ud af hendes mund og mens jeg fumler med min pik og presser den op i min lillesøster, kun halvt erigeret, for sidste gang, begynder jeg at snave hende og drikke pis fra hendes tunge, og lade hende få noget af mit størknede blod retur.

Hvor mange gange har jeg ligget mellem min lillesøsters spredte ben? Et uendeligt antal gange. Det må være svaret. Nu kan jeg gå tilbage i tiden hver dag via hendes smukke klon som har swag og gnist og liv i stedet for denne tomme skal.

FORTÆLLER OM CARL mens jeg voldtager Laura. Om Helena. Deres død. Om mit fremtidige liv med Signe og ikke mindst Lærke. Ringene i vandet der bliver til ringe der bliver til ringe. Og fordi Laura er clean til morgen, så rammer hvert af mine ord perfekt på skiven, for hun har ikke nået at få sit panser på, vikle tågen omkring sin krop, og den fulde gru af mine ord, skruen uden fucking ende, går op for hende. ‘Macus, hvornår slutter det?’ hvisker hun grædende under mig, mens jeg vrider min trænede røv fra side til side, op og ned, kører mig af i hendes relativt stramme fisse.

Hendes hår er løst, udslået, ansigtet nøgent og bart uden makeup og hun ser faktisk yngre ud end normalt. ‘For dig? Nu, det slutter fucking nu’ hvæser min hæse stemme til svar, bøjer mig ned og kysser hende, og hvorfor hun gør det, det aner jeg ikke, men Laura lukker sine øjne, og kysser mig blidt farvel, mens jeg voldtager hende. ‘Kig på mig’ hvisker jeg næsten ømt, som jeg trækker mig væk så jeg bedre kan se hende fuldt ud. Og min søster adlyder. Åbner sine smukke øjne som jeg placerer mine store, brune hænder om hendes spinkle, slanke hals og begynder at choke hende. Det har jeg gjort med et uendeligt antal piger og kvinder, men selvfølgelig (næsten) altid sluppet igen, før det blev alvor og ikke en del af en sex-leg. Men ikke nu. Hun har sine hænder fri og kan forsøge at kradse mine øjne ud, forsøge at skubbe mig væk, men hun resignerer, som jeg vidste hun ville og holder bare fast i sengegavlen med sine velplejede hænder mens jeg choker og voldtager hende.

HUN BLIVER RØDERE og rødere i ansigtet, fissen klemmer om mig og mine hænder presser og presser om hendes luftrør.; helt sammensluttede. Min røv pumper op og ned og min pik støder ind og ud af hende, mens jeg kvæler hende under mig. Hun lukker sine øjne, vender det hvide ud af dem. Små dråber af vand rammer hendes høje kindben, og det går op for mig, at ulven græder mens den skærer tænder og knepper og slår ihjel. Med en snerren slikker jeg hendes ansigt og fanger de små dråber. Fjerner det vidnesbyrd om at der skulle findes noget menneskeligt i mit indre. Hun siger en lille stakåndet lyd, som jeg ikke rigtigt registrerer før minutter senere, men det må være dér hvor hendes sjæl forlod sengen, for da jeg kommer til mig selv igen og ejakulerer i hendes indre, da har hun været død i flere minutter. Den slanke, brune krop er kold og tung.

Jeg trækker mig ud og sidder med faldende erektion og ser min sperm pible ud af hendes kønslæber, så klynker en lille dreng i lokalet, kravler op i sengen og putter sig ind til sin døde søster; begraver sig med sit ansigt tæt på hendes. Vi ligger der i lang tid alle sammen indtil mine øjne får et skær af et rovdyrs og mine kindtænder flasher synlige og skarpe i det tyste soveværelse og den lille dreng angst foretrækker og forsvinder ind i fortiden.

JEG ER PÅ nippet til at gå ud af Lauras lejlighed og lede efter Signe, men får stoppet mig selv i sidste øjeblik. Hvis jeg møder noget menneske nu, så vil jeg slå ihjel. Selv Signe. Specielt Signe. Blodrusen har fat i hver en nerve i min krop. Hæver og sænker mit bryst med hæse støn. 13 måneders planlægning, og så gik det så hurtigt? Snuff-snuff-snuff.

Tre lys slukket på under tre timer. Ulven viser tænder, ved tanken om Signes unge krop der vrider sig under mig i dødskramper. Nej, nok er nok. Får heldigvis så meget ilt til hjernen, at jeg minutter efter vågner op under den kolde bruser på Lauras badeværelse. Der står jeg bare med hænderne mod de hvide klinker og lader det tunge, kolde vand rense udyret ud af kroppen på mig og ned i afløbet med blodet og mørket. Måske jeg står der i en time? Ved det ikke. Men jeg får samlet mig.

DET ER EN skrækkelig dag på mit Estate. Carl kæntrer med en af robådene og drukner i den store og ikke mindst næsten uendeligt dybe sø. Bliver aldrig fundet. Laura og Helena kører galt i en af de to pickup-trucks på vej mod byen, og brænder op i kabinen. Det er i hvert fald, hvad ligsynet vil vise, når Vlad eller Ralph diskret har stukket en tyk konvolut i de lokale embedsmænds lommer. Signe bliver jeg ikke træt af, ikke så sprød og ung og tight og flabet og smuk som hun er. Hun bor hos mig men får lov at lave, hvad hun har lyst til, bare hun altid er sød ved mig. Og passer sine studier. Hun skal på gym og universitetet. Jo bedre uddannet, jo større chancer er der for, jeg ikke bliver træt af hende. Og skulle det ske, så har hun jo knopskudt og så kan jeg bare lave samme øvelse igen. Og igen. Og fucking igen. Og næste gang sætter jeg en streg i sandet tidligere. Næste gang er der ikke nogen der skal spise mit kirsebær for næsen af mig.

JEG SER MOD min søsters tomme skal i sengen, da jeg går forbi hende med et hvidt håndklæde viklet om livet på vej mod min egen del af hovedhuset. Føler intet ved synet af hendes nøgne, døde krop. Nada. Nilch. Zilch. Fløjter dæmpet mens jeg tager nogle mørkebrune NN07 shorts, og en mørkeblå, stram T-shirt på af samme mærke. Ser mig selv i spejlet. Kigger nøje efter. Selv i de inderste refleksioner i mine øjne. Nope, der er ingen ulv i genspejlingen, alt er sikkert og calme.

Det er kun Marcus, der smiler tilbage.

SIGNE SIDDER TOPLØS i hynderne i den store hvide, hjørnesofa ved poolen med selerne fra sine smækbukser slået ned, da jeg træder ud af huset, og er ved at bøvse Lærke af over sin skulder. Jeg vokser ved synet af hende. Teen-brysterne pumpede af mælk, kridhvide, regelmæssige tænder, det tykke, kastanjebrune hår samlet i en hestehale og det smukke, let fregnede ansigt bart og synligt. Hun betragter mig. Mit blik. Min fylde i mine shorts. ‘Ser du noget du kan li´?’ fniser hun, som hun dupper sig under venstre bryst med en stofble. Jeg nikker. Tager spædbarnet og placerer hende blidt over min skulder. ‘Skal jeg putte hende her? Carl er ude at ro og Laura og Helena er kørt ned i byen. Vi er alene.’ Signe nikker, mens hun med dovne bevægelser smyger sine bukser ned af sine ben, lægger sig længere ned og strækker sin petite krop i solen i en lille, sart hvid blondetrusse og ikke andet. ‘Så ligger jeg her, når du kommer tilbage, Daddy.’ Det sidste ord mimer hun til mig med bløde læber og frække øjne.
Historien fortsætter under reklamen


Jeg løfter Lærke op i luften og ser på hende. Hun misser med øjnene, stikker en tunge ud og siger ‘Adaaamh….mhmmm’. ‘Det kan du da selv være’ siger jeg smilende til hende. Lærke gaber som svar. Hun vokser på mig for hver gang jeg ser og holder hende. Jeg har nok andre børn derude, men, hun er den eneste jeg kender navnet på.

Placerer hende blidt i liften, lægger en let, tynd sommerdyne over hende, og sætter liften ned i den mørkeblå Emmaljunga-barnevogn. Lærke prøver at få sin højre hånd ind i sin mund, gaber, mister interessen for projektet med at sluge sin hånd. Min interesse i hende vil blot stige over årene, tænker jeg, som jeg slår pedalfodbremsen fra og begynder at gå med barnevognen.

Lærke vil vokse op og kalde mig far, og når hun er 13½, vil jeg lære hende at kalde mig Daddy.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (166har stemt 4,14 af 5)
Loading...

5 kommentarer

  1. cille

    10. juli 2020 kl 11:09

    Tak, Daddy.

    2+
  2. Mikkel B

    10. juli 2020 kl 2:24

    Hej Marcus og velkommen tilbage!
    Dejligt at læse fra dig igen, selvom jeg må indrømme at jeg ikke just tænder på død og ødelæggelse, så er det stadig fed læsning 😉
    Savner virkelig historier som Mathilde og Mie, små piger der bliver gjort til daddys legetøj og hemmelige elsker.
    Om ikke andet, glæder jeg mig til at læse det næste du kommer med. God fredag.

    1+
  3. Niecen.

    10. juli 2020 kl 0:49

    Hvad fanden, hører jeg ikke et, “kom i mig Daddy”…

    Som altid, rigtig velskrevet.
    Ham usympatiske Marcus må en eller anden altså godt tage livet af nu. Kan Lisbeth Salander evt. kigge forbi eller måske Catherine Tramell? ?

    Det kilder godt nok ikke i missen. Men 5 stjerner, fordi det er “lækkert“ at læse.

    2+
    • Marcus

      13. juli 2020 kl 8:56 - som svar på Niecen.

      Tjoh, mon ikke Snuff generelt altid vil dele vandene?
      Nu havde jeg tænkt det, og så blev jeg nødt til at skrive det (for ikke at tænke på det mere)
      Tak fordi du kaldte den velskrevet. Det blev jeg glad for i en tsunami af lave ratings.
      Tænker min historie torsdag morgen går i trussen på dig.

      3+
      • Anonym

        18. juli 2020 kl 8:28 - som svar på Marcus

        oh daddy du må altid sperme i min stramme røv mens du strammer grebet om halsen, jeg får dig op af tsunamien skat

        4+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.