Bakkegården: hjem til mor

Soldaten mærkede moderens køn tage imod alt, hvad han gav hende, hun strammede, hun løsnede, gentog så behandlingen ..

advarsel

Forfatter: Slesketiskeren

Ind på gårdspladsen trådte han, stolt hjemvendt efter tre år i skyttegravene. Solen blændede igennem kastanjetræets blade mens bierne summede omkring ham og gik i stokroserne, der groede langs væggen på hans fædrene gård.

Arrene på hans skulder værkede når han gik, han længtes efter endelig at hvile. Han kunne sove et helt år, følte han. Først måtte han dog melde sin ankomst, for forældrene måtte tænke ham død og borte uden et ord i så mange år. Det duede ikke at lade dem finde ham i sengen som en overraskelse.

Øjnene vendte sig langsomt til synet af de fire længer, der havde sat rammen om livet, om barndommen, selv befalingsmanden havde stået her, da han overrakte ham hvervebrevet. Det var længe siden nu, så længe siden. Rundt om hovedbygningen kunne han høre syslen, så han lod lyden lede ham.

Vaskebaljen skummede, der var stadig bølgegang i vandet og længere oppe af den lille bakke stod i modlys en kvinde. Han skuede derop, hvor hans mor stod på sine bare tæer for at nå snoren med skjorterne. Hun havde kjolen bundet op om livet, så hendes marmorglatte og solkyssede ben tittede ud. Det var lang tid siden, soldaten havde set en kvinde.

Hun tabte pludselig vasketøjet og stivnede. Så vendte hun sig i et ryk og stod som igen som forstenet. Hun havde kun en let trøje på, i lysegrønne nuancer, den var tynd og den klamrede sig vådt til hendes krop. Hun så ud som en statue som hun stod der mod solen bag sig. Soldaten var stum.

Hun løb mod ham, hendes skuldre blottedes da den tynde trøje blev tynget ned af vægten fra det gennemvædede stof. Barmen, der nærede ham som spæd, hoppede let, men hun ænsede det ikke og snart kastede hun sig i armene på sin soldat. Han fik overbalance og endte på græsset med moderen i skødet.

Hun krammede ham, holdt ham ind til sig, hendes bryster pressedes mod hans ansigt. Pludselig mærkede soldaten sin pik vokse, og han huskede krigen, uden eftertanke kastede han moderen rundt, så han endte ovenpå hende. Moderen skreg, mens han begyndte at rive hendes trøje af hende. Glimtvis huskede han den prøjsiske kone, han tog på samme måde, hun havde mindet ham om mor, men nu var han her, ovenpå hende i haven. Mor lå nu stille og kiggede på ham, han var stoppet, hendes store, faste bryster blottet for ham.

Han så hende i øjnene og kyssede hende derefter på munden. Hun holdt om hans hoved og kyssede ham igen. Deres tunger mødtes imens hun langsomt trak resterne af sin iturevne trøje ned ovenpå kjolen om hendes liv.

Hun rørte ham blidt på armene, mærkede hans voksne krop, der var så anderledes nu, stærk og hård. Hun gled sin hånd ned mellem lårene på ham, og kunne straks føle hans manddom.

”Jeg forstår dig Johannes! Du er hjemme nu, du trænger til en kvinde.”

Soldaten svulmede i moderens hænder, mens han krængede sin bukser af. Han lå stadig ovenpå hende, mellem hendes ben. Og med en en enkelt bevægelse løftede moderen sin kjole op og blottede sit køn for ham.

Han kyssede hendes bryster, mens han stødte op mod hende. Han ramte ved siden af i sin liderlighed, i sin krigsgalskab, indtil moderen rørte ham på skulderen med den venstre hånd, og stønnende tog hårdt fat i hans lem med højre. Hans febrilske bevægelser sluttede, og han mærkede moderen føre ham i mål.

Soldatens glans omsvøbtes af vådt, varmt og stramt kvindekød, og moderen udbrød:

”Uuh, vær blid ved din mor, jeg har ikke –”

Soldaten trykkede sig med et voldsomt ryk i bunds, og han følte, hvordan hendes krop gjorde plads til ham.

”Ååh,” lød det fra hans mor, der vred sig under ham. Hun samlede sin ben om ham og kiggede intenst på ham:

”Så tag mig da!”

Hendes kvindehus strammede om ham, og han prustede af velvære. Moderen smilte til ham, og han jog sin knortekæp dybt op i hende igen. Så løftede soldaten hende op så hun sad overskrævs på ham. Med hendes ene bryst i munden løftede han hende op og ned af hele sin længde, moderen gyste af behandlingen. Hendes brystvorter stive i munden på hendes glubske søn og hans taktfaste stød dybt i hende.

Hun sad på ham, hun red ham, hun krammede ham. Alt imens hendes krop skælvede af vellyst. Bierne summede omkring dem og en brise kølede dem, blomsterne duftede og solens stråler varmede hendes våde barm. Tiden stod stille.

”Min søn, min søn, jeg er ved at–”

Han sagde sine første ord, mens moderen mistede besindelsen og begyndte at ride ham hårdere:

”—Oh–Også jeg”

”Jaa- kom hjem!” moderen brugte sin højre hånd til at presse sin søns hoved ind mellem hendes bryster, mens hendes venstre fandt hans tunge pung. Hendes ridt tog til og som maren red hun sin hjemvendte soldat i lynende tempo.

Og så pludselig, var det som om biernes summen, blomsternes duft og solens stråler smeltede sammen for dem begge.

Hun mærkede hans sidste desperate hug op i hende, og så mærkede hun hans manddom springe i hende og aflevere sin første portion. Hendes egen nydelse nåede sit klimaks og kom i bølger, der matchede den varme strålende fornemmelse der spredte sig dybt inde i hendes krop. Kærligheden til sønnen var så stærk, og gensynet så glædeligt, at intet han gjorde kunne være forkert, men det var nu ikke kun det fysiske, der gjorde, at hendes krop nu rystedes af nydelse, hun aldrig havde kendt før. Skammen drev hendes lyst nu, og hvert skud i hende gav lysten nye kræfter.

Soldaten mærkede moderens køn tage imod alt, hvad han gav hende, hun strammede, hun løsnede grebet om ham, gentog så behandlingen, altsammen mens hans sanser var indhyllet i hendes kvindelighed, hendes barm, hendes skede, hendes hænder. Alt ved denne kvinde, denne mor, hans mor, var som skabt til ham, hans ideelle kvinde. Han tømte måneders frustration i hende, og moderen rystede, krampede og hægede sig til ham.

Da han var færdig fortsatte hun med lukkede øjne sit ridt, langsommere nu, men uden mine til at stoppe. Soldatens pik blev aldrig slap, men værkede i de første, lange minutter. Så satte han i gang igen og moderen spilede øjnene op:

”Vi kan ikke—Ikke igen!”

Moderen mærkede ru hænder presser hendes bryster sammen og den unge mand forsøge at fange brystvorterne med munden. Hun hjalp ham, så han fik hænderne fri til at holde hende om hoften og støde hårdere.

”Så lad gå, du er jo en krigshelt”

Soldaten hørte ordet og vrængede en grimasse, moderen havde bildt sig ting og sager ind i hans lange fravær, det var sikkert. Han havde dræbt og voldtaget sig vej igennem krigen og havde kun med nød og næppe undgået døden selv. Nu var han hjemme og hjemme var hans.

”Far er gået bort, under sidste høst–” hviskede moren sørgeligt, alt imens hun red hans knejsende pik. ”Du må bo her, der er plads og jeg — mangler en mand.”

Han hev hende op og stillede sig bag hende, hendes hænder faldt på husmuren og knæene skælvede.

”Det siger sig selv” mumlede han og begyndte at tage hende så hårdt og hurtigt han kunne, op ad muren, op af barndomshjemmet. Snart kom han igen. Krigen skyllede ud af ham, og op i hende. Igen og igen pressede han hende op af husmuren, så hendes fødder lettede og luften blev slået ud af hende.

Til sidst trak han sit dryppende svulstige lem ud af hende og bevægede sig et par skridt tilbage. Han lagde sig ned på det grønne græs og kiggede på den svedige, forpustede kvinde, der med lette tårer i øjnene og et mystisk lille smil, kiggede ned på ham.

Hendes våde ben løb med deres væsker, og da hun fulgte hans blik og fik øje på det, skjulte hun sig med kjolen, hendes bryster kunne hun ikke dække til, men hun brugte hænderne og forsvandt ind i huset.

Soldaten faldt i en dyb søvn, endelig var han hjemme. Endelig.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (108 har stemt, 4,39 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

3 kommentarer

  1. Frk1000fryd

    07/06/2022 kl 9:34

    Uhhhh lige en novelle for frk1000fryd.

    Mange tak

    0
  2. Damernes Ven

    06/06/2022 kl 7:31

    FLOT debut – virkelig.

    Helt særlig indpakning af mor og søn.

    Gid den unge, dygtige søn komme på mange flere efter-manøvrer. Og måske er der også barndoms og ungdoms minder, som dukker frem (??).

    Rent 5 tal… Og lov os _ mere og og flere. Emnet er virkelig ønskeligt!

    2+
  3. Drengen

    06/06/2022 kl 3:31

    Godt skrevet! Dejlig mor

    3+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.