Begynder at fingerkneppe sig selv med små støn. Hun er drivende våd. Venstre hånd glider ned på klitten. Hun spreder sine ben..

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
Eller læs fra begyndelsen

Annas hånd dirrer, som hun lægger en sidste, sort streg under sit højre øje foran spejlet. Så skynder hun sig skramlende ned ad trappen. Snubler halvt på et trin.

Han har chinos på, sneaks og en lys T-shirt. Fejer sit hår væk med hånden, da hun kommer ud af huset. Hun er så nervøs, og hun kan slet ikke kende sig selv. Ikke finde frem til ‘sassy Anna’. Bider sig i læben. Stopper foran ham. ‘Hej.’ Hans stemme er dyb. Rolig.

‘Hey’ svarer hun, trækker vejr ind. Det går jo ikke, overhovedet, hvis ikke hun kan være sig selv. For helvede! Hun fanger en flig af sin personlighed, lige som det føles, som om det hele er ved at glide ud mellem fingrene på hende. ‘Det er altså ikke en date. Bare så du ved det?’ ‘Okay.’ Han smiler. Er helt rolig. Irriterende rolig. Og de øjne? ‘Men’ hun rækker en finger i vejret, ‘derfor kan du godt sige noget pænt om min kjole.’ Hun snurrer rundt med spredte arme og stoffet hvirvler op og viser hendes brune ben og hun ved bare, at hun ser helt fantastisk ud. Hun står stille foran ham. Ansigtet fuldt af liv. Øjne der funkler. Venter.

‘Den er rød’ lyder det tørt fra Sune. Annas kinder blusser. Verden hænger i en tråd. Det hele vælter rundt i hendes indre. Så begynder hun at grine. Hæst og helt nede fra maven af. Sune ser på hende med et blik som er han bange for at hun pludselig vil gå fra ham og med ét forsvinder hendes nervøsitet. De er to om at være ramt. Hun holder sig for munden, bider sig i læben, får grinet af. ‘Skal vi gå?’ Han nikker.

HAN ER 18 og skal i 3.g efter ferien. Søn af en fisker og hans mor ejer byens bageri. Han er overrasket over at høre, at Anna kun er 16, og hun har hørt det før. Med den krop ligner hun mere en ung kvinde end en pige, og hun har det 100-meters blik, der afslører, at hun har oplevet mere allerede nu, end hun burde, i den tid hun har haft på jorden. Hun ser op på ham. Overvejer om han mister interessen bare på grund af et par år? ‘Jeg har tænkt mig at blive ældre, så…’ Han smiler ned til hende. Hun forsvinder i hans blik. Rolig igen.

Han viser bagerbutikken, hvor han har vagten den følgende morgenen. Han viser det hus, hvor han bor med sine forældre. Har et ugenert kælderværelse med egen indgang. Anna får røde pletter på sine kinder.

DET ER EN mild aften, og der er et mylder af mennesker på den græsmark hvor Dahlgårds Tivoli har inviteret til byfest med lokale og turister i en pærevælling. Anna har det fantastisk. Det er, som om vandene brydes, når de kommer gående. De lokale hilser på Sune. Flere piger giver hende elevatorblikket med sammenrimpede munde og kolde øjne, men hun kunne ikke være mere ligeglad. Hun laver trutmund foran skydeboden. Store øjne. Ser betuttet op på den store bamse der sidder på øverste hylde. Sune går med på spøgen. Roligt får han sit luftgevær. Vejer det i hånden. Tager sigte. Skyder ti skud der næsten sidder i det samme hul i skydeskivens midte. Anna får sin bamse. Den er giga-enorm og blød, men, den kan hun ikke bære rundt på.

ET PAR MED en dreng i en paraplyklapvogn går tæt forbi. Anna rækker ud, stopper dem. ‘Undskyld, må jeg gi den her til jeres søn?’ Moderen nikker. Anna sætter sig på hug. ‘Vil du passe på den her for mig. Altid?’ Drengen nikker. Faderen prøver ikke at stirre på hendes udskæring i kjolen som hun læner sig forover. Moderen takker.

‘EJ, DER ER radiobiler. Jeg elsker radiobiler.’ Annas øjne stråler og hun kan mærke det blik fra Sune igen, blot lige en brøkdel af et sekund, da hun trækker jetoner i en maskine. Giver ham fem, og da der er pause, kaprer de hver sin bil. Anna ler, hæst og fra bunden af sit indre, mens hun jagter Sunes blå bil med sin røde. Rammer hans bil i siden. Han lader sit hoved falde ned med et ryk, ‘aghhh’ tungen ude af munden. Anna holder sig for munden, mens hun ler. Har lyst til at springe over og kramme ham i mylderet af biler. ‘Er du okay?’ Han kan ikke høre hende for musikken, men hans øjne smiler. Grønne beslutter hun sig, mens hun drejer koncentreret på rattet med sin tungespids halvt ude mellem sine bløde læber og flygter fra den gengældelse hun kan se, er på vej i hans blik. Ser sig over skulderen med store, glade øjne. Han er lige bag hende. Hun rykker i rattet, træder metallet i bund, de spiller “The Way I Are” med Nephew præcis i det øjeblik, hvor Sunes bil blidt kysser bagenden af hendes, og den sang bliver en af de fem der kører på hendes indre playliste, når hun tænker på ham i efteråret.

DA HENDES RADIOBIL stopper anden gang og nye kørere kommer til, rejser hun sig. Løber med lette skridt over og sættere sig med besvær ned ved siden af Sune i hans bil, får sikkerhedsselen over sin hals og arm. Hendes hjerte hamrer. Hun håber, at han lægger sin arm om hende, men, det gør han ikke. Han kører fokuseret langs kanten, siksakker mellem de andre biler. Musikken pumper. Han dufter godt. Hun ser på hans store hænder. Blusser.

DE GÅR VIDERE. Der er larm, musik, tombola og en duft af candyfloss og softice, men det føles som om de er de eneste i verden. Sådan har Anna det i hvert fald.

VED SYDSIDEN AF pladsen er der et gigantisk øltelt, og musikken hamrer ud derindefra. En fjerdedel af teltet er helliget dansegulv, og det er godt besat. Klokken er tæt på 23. Anna ser op på Sune. ‘Selv om det ikke er en date, så kan vi godt danse. Kom!’ Hun drejer halvt, men han rykker sig ikke ud af pletten. ‘Jeg danser ikke!’ Anna vender rundt. Ser op på ham. Igen er de alene i verden. Dolly Partons stemme lyder inde fra teltet. Bønfalder inderligt Jolene om at hun ikke må tage hendes mand. ‘Hvad?’ Sunes blik er roligt. Afklaret. ‘Jeg danser ikke.’ Anna ser op på ham, tænker lidt over det han lige har sagt, mens hun samtidig får svaret på et spørgsmål, hun har tumlet med i over et døgn. Grøn-brune.

‘Sune, når du er sammen med mig, så gør du, for jeg elsker at danse. Men bare rolig. Jeg har dig!’ Hun tøver, slipper hans blik, ser ned, rækker ud og tager hans hånd. Den er varm og tør og hele hendes krop sitrer. Hun ser igen op på ham. Hans smilehuller toner frem, og hans øjne næsten kærtegner hendes ansigt. ‘Okay.’

HUN BEMÆRKER GODT at flere af de lokale unge ser forbløffede på hende og Sune som de går ind i midten af dansende, men tænker ikke så meget over det. Hele hendes fokus er i berøringen på hans hånd. Dolly synger stadig. Anna vender sig rundt. Hvis det havde været for sjov, så havde hun givet den fuldt skrald. Hvis hun havde været her med Mille, så havde hun sluppet alle hestene løs. Men det er ikke for sjov, ikke som hendes hjerte slår flikflak, og Mille er langt væk.

DE STÅR HELT stille. Anna ser op på ham. Hæver sig, og han bøjer sig ned, hendes bløde læber en centimeter fra hans venstre øregang: ‘Bare følg mig!’

Hun har ikke brug for at vise, hvad hun kan på et dansegulv, sine moves, sin krop i sensuelle svingninger, for det skal hun nok vise ham med tiden. Lige nu har hun bare brug for at lære ham, at han godt kan lide at danse. Med hende. Hun drejer sin hånd i hans, holder om hans lænd, og begynder at dreje langsomt rundt, og mærker med en glæde i mellemgulvet, at hans krop følger hendes. Og det kan godt være, at han ikke er tynget til jorden fra fødslen af med rytme, men, så er det heller ikke værre, og da musikken skifter fra Dolly Parton til “Insomnia” med Daya, slipper hun hans hånd. Sætter i stedet sine tommelfingre i kanten af hans forlommer. Danser roligt ti centimeter foran ham. Mærker rytmen fra sin krop forplante sig til hans. Hun synger. Drillende. Hendes blå øjne funkler op mod ham

‘…Cause I got Insomnia, I can’t sleep without you, wish I had my arms wrapped around you…’

TIDEN GÅR LANGSOMT i stå. “Insomnia” kommer også på hendes playliste for efteråret, for det er, som er den skrevet til hende og Sune, men hun aner ikke, hvilke sange der følger efter, den næste halve time i teltet. Slipper hans lommer med sine fingre, og nu har han fanget den. At det er fedt at danse. Med Anna. Og at hans krop har rytme, i hvert fald så længe hans blik kan hvile i hendes.

ANNA BLIVER TØRSTIG. Løsriver sig nødtvungent. Nikker over mod baren. ‘Jeg køber en øl. Også dig?’ Hun får ikke helt fat i hans bestilling, men tænker det nok var en øl. Oppe ved baren bestiller hun to små fadøl. En rødhåret kvinde på 19-20 ved hendes side ser på hende. ‘Det er dig der danser med Sune?’ Anna nikker. ‘Så skal du have en øl og en danskvand med citrus. Han drikker ikke.’ Anna ændrer sin bestilling. Tager chancen. At den rødhårede ikke prøver at gøre hende til grin overfor Sune. Drejer hovedet. Han står ti meter væk, i samtale med to jævnaldrende, mens han tænder en cigaret med en lighter. Hun tænker på duften af røg fra stranden. Kniber sine øjenbryn let sammen. Han ser på hende. Fanger hendes blik gennem teltet. Hendes rynke forsvinder.

Hun vender sig mod den rødhårede, der er køn på en lidt hård måde. ‘Du kender Sune?’ Den rødhårede drikker en tår af sin øl, mens hun ser ud i luften med et næsten sårbart skær i sit blik. ‘Ooh yeah, jeg kender Sune.’ Drejer sit ansigt og ser direkte ind i øjnene på Anna. ‘Det er en lille ø. Der er ikke så meget at lave herovre om efteråret. Om vinteren. Det kan godt blive lidt…kedeligt, hvis du forstår, hvad jeg mener?’ Anna forstår, hvad hun mener. Hun ville også få kuller. Den rødhårede ser på Anna i hendes røde kjole, det udslåede hår og ryster let på hovedet. ‘Men jeg…jeg har aldrig danset med ham. Som dig. DET er der ingen af os der har.’ Anna vender sig rundt og bemærker at flere andre piger i samme aldersgruppe har øjnene på hende og den rødhårede. Et langt efterår. En kold vinter.

Hun ser mod Sune i samtale med sine venner, så ser hun sig rundt igen. De har alle knaldet med ham, men, hun har danset med ham.

ANNA ER NYSGERRIG, og selv om hun har fået sin øl og danskvand, og betalt, så bliver hun stående, og den rødhårede ser ikke ud til at have noget imod det. Hun vil også gerne tjekke Anna nærmere ud. ‘Er han ikke også bare næsten… for meget… ham Sune?’ Den rødhårede smiler, og for første gang er øjnene også med. Hun nikker. Og Anna kan se, at han er for meget, men på den gode måde, men har brug for at sikre sig det. Den rødhårede forstår.

‘ALTSÅ, VI ER splittede’ hun nikker mod de jævnaldrende, der samler sig om dem i en halvcirkel. ‘Der er dem, der bare synes, han er helt, helt fantastisk.’ Anna synker. Hun har ikke brug for et even split, hvor halvdelen af øens kvinder synes, han er en weird psyko. ‘Og så er der os andre, der ville give alt, ALT, for at han blev forelsket i os, og tog os med på sin rejse igennem livet. For…’ hun ser hen mod Sune, med bløde øjne, ‘that boy is going places.’ Tager en tår af sin øl. Ser på Anna. ‘Men ved du, hvad han flere gange har sagt til mig?’ Anna ryster på hovedet. ‘Jeg ved ikke hvor hun er, men, hun er ikke her på øen!’

ANNA SER SIG rundt i slowmotion i cirklen af piger og unge kvinder. En af dem har næsten had i øjnene, men de andre ser bare på hende, som prøver de at finde ud af hvad Københavner-trunten kan? Hvilke tricks hun har? Det er ikke magi. Anna er bare Anna, og det er egentlig pointen.

‘Jeg er bare på besøg. Jeg smutter om nogle uger.’ En af de andre piger, hende med had i øjnene, svarer: ‘Husk ikke at tage noget med herovre fra, som ikke tilhører dig.’ Det gider Anna ikke engang respondere på. Nu må de sgu pisse af. Hun har for fanden da bare danset med ham. Hun siger ikke noget, men giver den væk med sit blik. At de skal hoppe i havet. ‘Sæk’ hvæser den lokale pige. Anna tager sin øl og danskvanden i hver sin hånd. ‘Møg-fisse’ hoster hun højt, ind i venstre albue, skide ligeglad med at hun er på udebane og i mindretal, og hun når lige at se den rødhåredes anerkendende nik. At hun ikke bare er en posh-prinsesse-trunte i en rød kjole, før cirklen åbne sig og hun går.

‘JEG MØDTE NOGLE af dine veninder.’ Rækker ham hans danskvand. Han ser over mod cirklen af piger og kvinder. Nikker svagt med sit ansigt mod gruppen. Ser dem i øjnene en for en. De smiler alle til ham. ‘Du drikker ikke, kan jeg forstå?’ ‘Det er en lang historie. Og banal.’ Så overskrider han en grænse. Gør det mest intime hun oplever med ham de næste tre uger. ‘Men, jeg elsker smagen af øl. Må jeg få en tår?’ Hun nikker. Han tager et sip af hendes øl. Bare en mundfuld. Hun drikker af hans sodavand uden at spørge, for hun så, at han nåede at sætte læberne mod flaskeåbningen, og den tanke kan noget. Hun rødmer, mens hun drikker.

DE TRÆKKER UDENFOR. Sætter sig yderst ved et stort træbord. Han rækker ned i en bukselomme. Lægger en krøllet pakke Kings på bordet. Vinden bærer væk fra Anna, og han tænder, uden at spørge, om hun har noget imod det. Hun har en holdning til det, men hun holder den for sig selv. De snakker utvungent. Bagefter kan hun ikke huske om hvad, og det føles som minutter men har nok været en time, så strækker Sune sig, ser på sit ur: ‘Jeg må hellere få dig hjem. Klokken er snart 01.’ Hun er tæt på at protestere, for hun kunne sidde med ham resten af natten, men hun gider ikke bare være endnu en pige i Sune-fangruppen, så hun tager sig i det, nikker og rejser sig. Anna gætter på, at han følger hende hen præcis til samme sted foran sommerhuset, hvor han ventede på hende timer tidligere, og der vil nikke høfligt, sige ‘Tak for i aften’, vende sig og så gå. For det er jo ikke en date. Hvorfor sagde hun også det?

Foran sommerhuset stopper Sune præcis på det sted hvor han stod og ventede på hende. Ser mod hende, stryger noget af sit tykke hår væk fra øjnene, smiler, siger ‘Tak for i aften’, drejer rundt og går. Anna bider sig i læben med et smil i øjnene, mens hun betragter hans ryg. Hvad fanden er det med ham?

HUN VÅGNER TIDLIGT morgenen efter. Rastløs. Tænker på ham. Hans store hænder. Hans blik.

RULLER OM PÅ maven og gnubber sig mod madrassen med lukkede øjne. Får ham ind i sin seng. I tankerne er det meget uskyldigt. Han er påklædt og bare med hende. De øjne. Den krop. Tæt på. Hun næsten føler, at hun kan mærke hans skulder mod sin. Hendes højre hånd får sit eget liv. Hun sutter på sin langfinger. Den finder ned under den lavt siddende, hvide blondetrusse. Først gnider hun med besvær sin klit mens hun ligger på maven. Stønner. Så ligger hun sig på siden og fører fingeren op mellem sine kønslæber. Begynder at fingerkneppe sig selv med små støn. Hun er drivende våd. Venstre hånd glider ned på klitten. Hun spreder sine ben. Venstre hånd gnider og gnider, højre hånds langfinger glider ud og ind i et hurtigt tempo. Hun forestiller sig, at han rækker ud. Rør hendes kind. Hun kan slet ikke finde ud af at se ham uden tøj på, nøgen, det er alt for vildt. Men nu har han vådt hår og sine lyseblå badeshorts på og en vanddråbe glider ned ad hans kind. Hun slikker den i sig. Han rækker ud og aer hendes kind. Se på hende med det blik. Hun stønner tungere og tungere, mens hun forløser sig selv. Bider sin læbe da hele hendes krop ryster og sitrer. Efter to-tre minutter bliver hun rastløs igen. Hun vil ikke kun forestille sig ham for sig. Hun vil se ham.

Måske hun skal tage en for holdet og få hentet noget morgenbrød?

ANNA LØBER LANGS vandet i en sort sports-bh og sorte shorts med “Minds Of 99” i ørerne. Langlemmet. Brun. Svedig. Håret sat op.

HAN STÅR BAG disken i bagerbutikken. Et hvidt forklæde, shorts og en brun T-shirt. Der er kunder foran hende. Hans smil viser, han har registreret hende. Hun ser sig selv i en genspejling fra glasset i døren. Svedig og sexet. Sund sportspige. Han kan selv vælge, hvilken undertekst der skal akkompagnere synet af hende.

SÅ BLIVER DET hendes tur. Hun venter, til de er alene. Der er en pause. Den er ikke akavet. Mere ladet med spænding. ‘Tak for i går’. Han er ikke ene om at være beleven og høflig og godt opdraget. ‘Selv tak.’ Hans stemme er rolig, men hun ser, at hans øjne har svært ved at holde direkte kontakt med hendes. Hans blik vil gerne runde hendes krop. Det giver hende endnu mere medvind. Hendes øjne er flabede. ‘I København plejer der at være smagsprøver hos bageren, så man ikke bliver skuffet. Ikke køber ind på noget man ikke kan lide. Ikke spilder sin tid med…med…med noget klægt brød.’ Hun bare ser på ham. Bider i en kno. Han betragter hende lidt med et smil i øjnene. ‘Vi har ikke smagsprøver, for…der er ikke noget her, der ikke…der ikke smager godt, så…’ ‘Ha-ha-ha-ha…’ Annas hæse latter fylder butikken. Han rødmer let, for det var næsten for vovet. For meget. Det bingler over døren. En ny kunde kommer ind. ‘Bare gå før mig. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal have’ lyver Anna, der præcis ved hvad hun skal have, som han står foran hende pakket ind i et forklæde.

Kunden får sine rundstykker og basser. Forlader butikken.

‘HAR DU…HAR du fundet ud, af hvad du skal have?’. Anna smiler. Nikker. ‘Jeg vil gerne bede om…’Peger direkte på ham i to-tre sekunder mens hun bider sig i sin tykke underlæbe. Så flytter hun fingeren og rammer håndværkerne i den store kurv ‘…tre håndværkere, og to direktørsnegle.’ ‘Så gerne.’ Hun betaler, og er pludselig tom for ord. Hendes hånd ryster let, da hun får de to poser. Hun har ikke en smart afskedsreplik. Ikke noget som…Nå jo. Hun håber ikke, han har hørt den før? Det bimler og en ny kunde kommer ind. Stiller sig bag hende. Anna tager vejr ind. ‘Det er i øvrigt en noget uanstændig butik I har her.’ Hans blik viger ikke fra hendes, og hun ser en begyndende rynke i hans pande, men før han når at spørge, giver hun den væk, punchlinen:’Der ligger jo snegle og boller i vinduet!’

Hun kan ikke afgøre om han har hørt den før, men, det er også lige meget. Hun er ikke for fin til at grine af sine egne jokes og hendes hæse latter fylder rummet og den ældre herre bag hende kommer også med nogle, små, tørre hø-hø’er. Sune smiler. Ser på hende med det ganske særlige blik, hun også fik flere gange i går aftes, som er han bange for, at hun vil fordufte for øjnene af ham. Så det gør hun. Fordufter. Mens hun stadig er foran på points.

SUNE BANKER PÅ hoveddøren til sommerhuset dagen efter. Det har regnet hele formiddagen og de holder Christopher Nolan-marathon-dag, hende, Mie og far. De har allerede set “The Prestige” og skal lige til at se “Inception”. Der er stadig to slices af far overraskende vellykkede, hjemmelavede pizza med kartoffel i køkkenet som de lige har fortæret til frokost. Anna åbner døren. Når lige at tænke, at hun gerne ville have haft noget andet på end det mørkeblå, todelte veloursæt hvis hun havde vidst, han ville komme, men det er løst og rart og hun kan se på ham, at han ikke får ondt i øjnene af at se på det. Eller hende.

Han har en aflang, hvid bagerpose med, viklet ind i en gennemsigtig plasticpose, og er iført mørkegrøn Ocean regnjakke med hætte, gummistøvler og slidte jeans. Han slår hætten væk. ‘Jeg ville høre, om du havde lyst til at…til at gå en tur?’ Anna tager ham bare ind.

HUN HAR IKKE tænkt på andet end ham, men hun kunne jo ikke gå ind i byen til ham igen. Det var hans udspil. Hun overvejer at skænde på ham. Spørge hvor han har været? At det er spild af tid, hver time de ikke er sammen, men, nu er han her jo. Det står ned i stænger. En måneds nedbør på en dag. ‘Du synes, det er vejret til en gåtur?’ er det første hun siger. Drillende. ‘Tjoo…’ svarer han.

HUN FNISER OG trækker ham ind i entreen. ‘Ind i tørvejr med dig. Vi holder Nolan-dag. Vi har set “The Prestige” og skal til at se “Inception”. Er det en wienerstang du har taget med ud ad bagdøren?’ Han nikker, mens han lyner sin regnjakke ned. ‘Jeg elsker Christopher Nolan’ svarer han. ‘Har I også “Interstellar”? Det er min yndlingsfilm over alle.’ Anna nikker. Og nikker mens et smil større end den største smiley i verden breder sig på hendes ansigt. ‘Den der kommer med wienerstang, må bestemme den tredje film. Det havde vi faktisk lige aftalt.’

Far og Mie er ikke engang overraskede over at se ham. De hilser. Far med hånd og smil i øjnene. Sune sidder i en lænestol, til venstre for sofaen hvor far og Mie slænger sig, og Anna i en tilsvarende lænestol på den anden side af sofaen. Regnen slår mod vinduerne. De ser film. De spiser wienerstang. Det er en af de dage.

ANNA FØLGER SUNE hjem. Nu skinner solen. Rigtigt og i overført betydning. Hvad fuck er det med ham?

DE GÅR, SOM ved en uudtalt overenskomst forbi hans hjem og ned til havnen. Sætter sig ved et bord ud for den lokale, snaskede grill to borde væk fra nogle af hans bekendte, der hilser på dem. ‘Har du lyst til noget?’ Hun ryster på hovedet, mens hun ser på ham med gnistrende, blå øjne. Tænker på hans kælderværelse. Og jo. Hun har vanvittigt meget lyst. Til noget. Men, så går det op for hende, at hun vil skynde sig langsomt. Hun vil hellere være den pige han danser med. Går gennem regnen til med wienerstang. Dén pige.

‘ER DET IKKE heromkring, at du giver mig din Insta-konto? Snap? Jeg kan ikke finde dig?’ Han ryster på hovedet. Lægger noget på bordet fra sin højre forlomme. Anna ser ned. Hun har godt hørt om dem. At de eksisterer, men, det er lidt ligesom med enhjørningen, nærmere et sagn end en sand historie. ‘Jeg havde faktisk en Insta-konto på et tidspunkt. Men, jeg følte bare det var støj. Som om jeg var en kugle i en flippermaskine. Så tabte jeg den i havet. Min telefon. Nu har jeg kun den her.’ De ser begge ned på den lille, grå Nokia 3210 på bordet. Anna kan slet ikke forstå det. Ingen sociale medier? Siger det ikke, men, han læser tanker. ‘Er du klar over hvor mange bøger jeg får læst i stedet?’ Hun nikker langsomt. ‘Og du drikker ikke? Hvad er der med det?’ ‘Min far drak.’ Han ser ud mod havet med et lidt tomt blik. Langdistance. ‘Nu siger jeg noget, men du skal lige lade mig tale færdig, for det er ikke som man skulle tro. Ikke en social-tragisk historie uden lys for enden af tunnelen.’ Hun nikker.

‘MIN FAR HAN drak, når han kom hjem fra havet. Og så slog han. Meget. Mest på mig. Så en dag, for to-tre år siden, da…da reagerede jeg.’ Anna kan ikke forestille sig det. Sune være fysisk udfarende. Sune ser på hende. ‘…det blev ikke…altså det var ikke super dramatisk. Jeg sagde bare stop. Et hoved højere end ham og langt stærkere. Og så snakkede vi i stedet. Og min far, han har jo ikke kendt til andet. Hans far. Hans fars-far. De var på havet. De drak. De slog. En skrue uden ende. Min far gik med til at gå i terapi, og han har ikke drukket siden den dag. Er du klar over…er du klar over hvad det kræver at få en næsten 50-årig fisker til at sige ja-tak til terapi?’ Anna nikker tøvende. ‘Og mine forældre er stadig sammen. Og min far er…vi er virkeligt tætte. Der er én ting jeg ikke har fortalt ham. Endnu. Han tror, at jeg…han tror, at jeg overtager kutteren, om nogle år. Det gør jeg ikke. Selv om jeg er god til at tale, så er der en samtale der, jeg ikke har fået taget endnu. Og jeg drikker ikke, fordi jeg ikke gider spilde min tid dagen efter med tømmermænd. Og lidt fordi jeg er bange for, om jeg har arvet noget fra min far. Så jeg lader bare være i stedet.’

DET GIVER TOTALT mening for Anna. Alle hans ord. De passer til hans person. Øjnene. Hun kan ikke komme det nærmere end det. Hun fortæller om ROS. Fyrene. Det sorte telt. Ser hvordan Sune knytter sin højre næve, bare kort. ‘Den oplevelse har jeg stadig i kroppen’ afslutter hun, og da hun siger det, går det op for hende, at det faktisk er rigtigt. Hun har ikke nødvendigvis brug for et kælderværelse lige nu. Han nikker langsomt, og hun kan se, at han læser underteksterne.

ANNA RODER I sin bæltetaske efter en læbepomade. Mærker røret hun fik. Trækker det frem. ‘Jeg har denne her, men, det er vel heller ikke noget for dig?’ Han ser på hende. Ryster på sit ansigt. Hun sætter røret med pot-jointen i spin omkring sin egen akse på bordet, tænker at han fik chancen, og beslutter sig for at hun vil ryge den sammen med… Så ser hun på røret der spinder, og hun får et flashback til den geniale slutscene. ‘Det er lige som den sidste scene i…’ ‘”Inception”‘ siger han i kor med hende, mens de betragter røret der snurrer rundt som en snurretop. Det falder ned på siden. Anna tager det i sin bæltetaske. ‘En sidste joint, en sidste gang’, tænker hun.

HAN FISKER EN cigaret frem fra en krøllet, blå pakke Kings. Tænder den. Igen bærer vinden væk fra hende, så hun siger ikke noget, men hun får en rynke på sin næse, og hans seismograf er relativt finjusteret og tunet ind, specielt på hende. ‘Du kan ikke lide cigaretter?’ Anna ryster på hovedet. Så tager hun sig i det. ‘Altså, duften minder mig om min mor, og det er en god ting, men duften minder mig om min mor, og det er også en dårlig ting.’ Han lytter. Hun fortæller. Om moderen der stadig snød sig til en smøg, selv efter diagnosen var stillet. Om de sidste 14 dage i hjemmet. Om den aften otte dage før hun sov ind i stuen, hvor hun havde sine sidste friske timer, før giftstofferne gik i hjernen på hende, og hun blev omtåget og konfus. Hvordan far lod dem sidde oppe og hvordan hende og Mie talte og talte med mor. Fik det sidste ud af hende. Hun fortæller om far der slår et lagen ud i stuen. Det smæld. Hans tårer da han dækker sin elskede til. Så stilheden. Et liv uden mor.

‘OG CIGARETTER GIVER jo ingen mening? Altså, jeg har læst op på det. Over 12.000 mennesker dør hvert år af dem. Bare i Danmark. Hver anden ryger kommer til at dø af dem. Og for hvad? Hvad fuck er det fede ved at få et bål ned i lungerne?’ Han bider sig i sin underlæbe, fjerner noget tobak fra sin tunge. Ser på sin cigaret. På hende. ‘Det er også bare en dårlig vane. Jeg har aldrig rigtigt…jeg har ikke tænkt på det, på den måde som du stiller det op.’ Ser tankefuldt på hende. På cigaretten. Tager et sug. ‘Suune?’ Et råb fra hans bekendte to borde væk. ‘Sune, må jeg nasse en smøg af dig?’ Han ser på Anna. Helt roligt. Tager et sidste sug af sin cigaret, skodder den i askebægeret, så tager han sin plastic-lighter og fører ind i den halvtomme pakke, som han efterfølgende smider i et perfekt loop otte meter gennem luften: ‘Du må få pakken.’ Anna ser cigaretterne ryge gennem luften som i slowmotion, blinker.

Han er alt, alt for meget, sådan helt out-of-this world, men på en virkelig, virkelig vanedannende måde.

DA DE REJSER sig og går mod hans hjem, spørger hun hvad han vil, når han ikke vil fiske? Hun ved, at han er typen der har lagt planer, og hun håber, at han siger en sætning, der indeholder ordet København men venter i stilhed. Hun bliver så glad. Han vil læse Cand. Polit. I København.

‘Og så vil jeg i Folketinget for Enhedslisten. Være med til at gøre vores samfund mere socialt ligeligt. Gøre os bedre parat til de omvæltninger, der kommer med klima og migration. Senere vil jeg arbejde i FN. Have det globale perspektiv på.’ Anna ser op på ham, og endnu kender han ikke hendes ansigtsudtryk, så han spørger med en let rynke i panden: ‘Det tror du ikke jeg kan?’ Anna svarer ikke. Ryster let på sit ansigt. Tænker på Mies ord ved stranden: ‘Du ved godt hvem han minder om?’ På den rødhårede kvinde: ‘That boy is going places.’ Ryster igen let på sit ansigt, så hæver hun sit blik. Han har stadig en rynke mellem sine bryn. Hun fjerner den. ‘Det ved jeg du kan. Du minder mig om én jeg kender!’

DA HUN KOMMER hjem, skynder hun sig op på førstesalen. Tumler ind på sin søsters værelse. Mie ligger på sin store seng med sin telefon i hånden. Anna når lige at se noget lyst hår der stritter næsten kært på Instagram, før Mie vender telefonen ned mod dynen. ‘Hvad laver du?’ ‘Ik noget’ Anna skal lige til at sige at ‘ik noget’ minder om ham der den søde Daddy 2, og hun troede, at de havde smidt dem i havet, men, hun siger det ikke.

Mie vender sig mod hende. ‘Fortæl. Hvordan er han? Altså, han har godt nok nogle store hænder….’ Hun fniser. Anna fniser med hende. ‘Der skete ikke noget. Vi snakkede bare.’ ‘Okay, hvordan kysser han så?’ Anna smiler. ‘Vi snakkede bare. Jeg…jeg har tænkt mig at skynde mig langsomt med ham her.’ Mie ser på hende, som om hun er en fremmed. ‘Altså, du har ikke kysset med ham?’ Anna ryster på hovedet. Mie trækker sig lidt væk fra hende, med påtagede store øjne: ‘Vig bort du klon-af-min-søster. Jeg ved godt du ikke er hende…’ Anna fniser. ‘Vil du høre noget helt vildt sindssygt?’ Mie nikker. De ligger med front mod hinanden med en halv meters luft imellem sig. ‘Han har ikke nogen smart-phone. Han er ikke på Insta. Ikke på snap Han…han eksisterer nærmest ikke.’ Mie laver endnu større øjne end før. ‘Han hvad??’

Anna fniser. Ryster langsomt på hovedet, mens hun bider sin underlæbe. Hendes stemme er blød, næsten drømmende: ‘Er han ikke bare en tosse?’

DE ER SAMMEN hver dag. Han viser hende øen i sin mors slidte Mazda. De surfer. De ser film. De snakker. Han lærer hende skak. Tager hende ud med kutteren en tidlig morgen, og de timer glemmer hun aldrig. Mågernes skrig. Hans rolige hænder. Duften af tang og tjære og lyden af spillet, da han lader nettet glide ned mod havets dyb. Anna holder fast i sin beslutning, om ikke at gå i seng med ham, ikke engang bare et kys, for så kan hun ikke stoppe, og han tror, hun er tynget i knæ af oplevelsen på ROS, mere end hun måske i virkeligheden er, så han giver hende plads og ro, og lige som Anna en morgen beslutter sig for at i dag er dagen, så mærker hun timer senere smerter i sin lænd og får sin menstruation om eftermiddagen. Biks med biks på.

Tre dage efter sidder de ved havnen i Svaneke.

‘JEG SKAL TIL Århus i morgen tidlig. Vi er væk i fire dage. Stor familiefest.’ Anna har det, som har han slået hende i maven. ‘Men, du er her jo stadig, når jeg kommer tilbage. Og så…så…’ Anna ved godt hvad så. Og hun nikker. Hun kan se sig selv forsvinde ned ad trappen til Sunes kælderværelse i det lille hus. Og hun ved, at når hun først har rørt ham, så vil hun ikke kunne slippe ham igen. Som i fucking aldrig. Hun bliver pludselig ilter. Overfladen i hendes glas med vand er aldrig i vater, når hun har menstruation. Hendes næse får rynker. ‘Jeg er altså ikke jomfru. Bare, hvis du havde en forestilling om mig i en hvid kjole, et hvidt lagen og en rød plet, så…’ Han ser på hende. Hun kan ikke finde ud af at stoppe. ‘Jeg kan godt lide sex!’ Hendes stemme er næsten anklagende, da hun siger det. Og hun ved godt, hun er åndssvag, for hun behøver ikke forsvare sin egen seksualitet. Sine lyster. Sune hjælper hende. Finder et rum hvor samtalen kan lande. Smiler. ‘Jeg er heller ikke jomfru’ Anna får et flash til den rødhårede hos Dahlgårds Tivoli, men, siger ikke noget, ‘men…’ Sunes stemme taber momentum, så fortsætter han: ‘Jeg har aldrig prøvet at have sex med en jeg er forelsket i.’

Okay. Anna trækker vejr ind. Den mavepuster havde hun ikke lige set komme. Har lyst til at kravle op på ham, hage sig fast på hans krop. Hans hånd hviler en-to centimeter fra hendes på bordet. ‘Jeg går op og betaler.’ Anna nikker. Den pludselige vrede nulstillet for et øjeblik.

DE GÅR HJEM mod deres sommerhus fra Hasle langs stranden. En svensk familie kommer gående imod dem og teenageren i familien på Annas alder ser med utilsløret interesse på Sune, som de passerer dem. Han ænser hende ikke. Snakker om den ubrudte kæde af fiskere i familien tilbage gennem otte generationer. Om dem der ikke kom hjem fra havet. Om kæden der brydes nu. Anna lytter efter, men er også lidt afledt. Kan slet ikke forestille, sig ikke at have ham ved sin side? Hans stemme? Hans tanker? Hans blik? Og de næste fire dage skal han til Århus? Han holder en pause. Ser på hende. ‘Du tænker på noget?’ Anna nikker. Bliver pludselig vred. Over ham. Det her, hvad fanden er det? Og nu? Hun har så meget, hun skal efter sommeren. Gym og nye venner og fester og det har hun glædet sig til og mens hun er i København, er Sune her, og hvad skal hun så med det andet? De er to hundrede meter fra huset. Der er lys tændt. Solen glider ned over horisonten. Gør parat til at slukke sig selv i havet.

DE PASSERER ET symfoniorkester med fuld besætning iført kjole og hvidt i marehalmen tyve meter væk. Dirigenten, der står på en lille pult, ser koncentreret ud over orkestret. Anna bider sig i læben. De stopper. Hendes indre er i oprør. Hun har ondt i maven, og kan mærke sine øjne blive våde. Fuck. Skubber vredt til hans bryst. Sune rokker sig ikke ud af pletten.

DIRIGENTEN SER KORT på Anna og Sune, slår så an og strygerne bruser mod dem og slagtøjsspilleren fremtryller lavmælt torden og uro med sine bløde køller mod paukerne. ‘Hvad fanden ER det her? Hva?’ Annas stemme er vred og på kanten til at briste. Dirigenten ser ned til venstre, vipper med sin højre hånd, strygerne stiger i styrke, og nu sætter blæserne også ind. Anna råber nu: ‘Du vader bare ind i mit liv og sætter ild til skoven, og så lader du den bare brænde, hva? Og hvad så om 14 dage, for så er jeg fandeme ikke her? Går du så bare rundt her langs havet med en eller anden svensk flicka, hva? EN SVENSK FLICKA? Hva? Starter nye brande?’ Hun skubber til ham. Hun slår mod hans bryst. Hun græder.

DIRIGENTEN DREJER SIT ansigt og ser opmærksomt mod Sune.

‘Anna…’ Hun tørrer en tåre væk med hånden. Slår ham i brystet. ‘EN SVENSK FLICKA!!’
‘Anna…’ Hun bider sin læbe. Dirigenten dæmper strygerne, pianissimo, har sit blik på Sune, nikker til ham, giver ham hans cue: ‘Anna, da jeg så dig første gang på caféen, da tænkte jeg kun én ting. Én…’ Dirigenten samler sine hænder i luften, trækker dem til hver sin side, og alle instrumenter tier. De fleste musikere kigger ned i noderne, mens de tæller takter, men to af cellisterne tager sig tid til at se mod den rolige, bredskuldrede unge mand der blidt trækker Anna ind til sig. De smiler. Hans læber er mod hendes øregang. ‘…jeg tænkte, …’

DER ER FORHØJET puls, varm ånde og de tre ord han hvisker i hendes øre. Udover det er der helt stille. Helt. Så giver dirigenten tegn til strygerne, der koncentreret begynder at file på strengene. Anna bider sig i kinden. Hun både græder og smiler, da Sune trækker sig væk fra hende. Han ser på hende, i tre-fire sekunder, ansigtet nøgent og blottet og for første gang rækker han ud og rør hendes kind. Blidt. Holder hende med sin hånd. Sit blik i hendes. Så drejer han rundt. Går.

Anna bider sin læbe til blods. Så taler hun til hans ryg. Hun råber mod vinden:

‘Du…du kan da ikke bare sige sådan noget til en pige, og så…og så…og så gå? For fanden??’ Strygerne bruser op i et crescendo, vinden fører tonerne ud over havet og hvirvler Annas lyse hår rundt. Hun bliver stående. Alene. Orkestreret fortoner sig og det samme gør musikken, da hun ikke længere kan se Sunes ryg. Tilbage står en smuk 16-årig pige i de sidste ravgyldne stråler fra solnedgangen. Hun smiler gennem tårerne. Står. Bare står. I lang tid. Stamper så i jorden. Går mod huset.

FAR SIDDER I sofaen. Han ser op fra sin bog da hun går gennem stuen. ‘God aften?’ ‘Nej’ hvisler Anna. ‘Eller jo…eller…far, jeg tror, at…jeg tror, at jeg er blevet forelsket?’ Han smiler til hende. ‘Anna, det kunne jeg have fortalt dig for 20 dage siden! Og han er uhyre tæt på at være værdig til min datter, den unge Sune.’ Anna nærmest eksploderer. ‘Ej, han er fandeme da så pisse, pisse irriterende. Og jeg har slet ikke tid til det. Ikke nu. Åghhhhh!!!’ Hun får tårer i øjnene. Far begynder at grine. Hans latter gør bare Anna endnu mere rasende. ‘ÅGGHHHHHHH!!’ Vrede skridt og sekunder efter er der en dør ovenpå der bliver smækket hårdt i.
Historien fortsætter under reklamen

TO AFTENER EFTER står Anna alene uden foran huset. Ser op i det klare himmelhvælv. Tænker på Sune og tænker en tanke hun først tør sige højt og dele med Mie måneder senere. Men er ikke i tvivl. Overhovedet. Hun har brug for at lukke en dør for at kunne åbne en ny. Bider sig i læben, og det blå i hendes blå øjne gnistrer i natten og tænder varmen mellem hendes ben.

FAR ER I godt humør i køkkenet, nynner mens han sidder ved bordet og læser en artikel i “Newsweek”. Han har faktisk været i godt humør hver dag de sidste fire uger, men hans smil stivner, da Anna står foran ham i små trusser, en tynd, stram T-shirt, eyeliner, viltert hår og ser på ham med dét blik. Mie sover på sit værelse og klokken er tæt på midnat.

‘JEG VED GODT, at vi ikke snakker om det. Lige som Voldemort. Det er noget, jeg på ingen måde fortryder, det skal du vide. Som i aldrig. Men, det er også slut nu, eller…’ Hun viser ham sin hånd. Røret med potjointen fra ROS. Far ryster på hovedet. Synker engang. ‘Nej Anna…nej…Jeg tror, at…jeg…jeg…jeg ryger ikke mere!’ Anna slikker sin underlæbe. ‘Nej, ikke mere. Ikke efter i aften. Det er den sidste gang. Yeah?’ Han ryster på hovedet. Hun smiler. Han kan ryste på hovedet lige så meget han vil, for hun har set hvad der vil ske. Slutningen efter “Inception”. Momentet efter snurretoppen stopper.

T-SHIRTEN STRAMMER MOD hendes faste, appelsinformede bryster, og hun mærker hans blik mod sine stive brystvorter og mod sin trusse. Så ser han, næsten hypnotiseret, på røret, som hun sætter i spind omkring sin egen akse på bordet med sine slanke, spinkle fingre. Røret spinder rundt, og rundt, og rundt, og rundt, og rundt, og…

ANNA VENDER SIG i slowmotion, går mod trappen mens hun vrikker med sin stramme røv. Røret drejer stadig rundt. Så kan hun høre det slutte sit spin og glide over bordet, og ud i luften. Det rammer aldrig gulvet, kan Anna høre, grebet som det er af en menneskehånd i faldet.

Det er præcis, som hun havde set det. Præcis. Hun vender sig ikke om, men fortsætter ufortrødent mod sit værelse med de åbne vinduer, hvor hun vil forsvinde i røgen. I alt det velkendte. En sidste gang, og så aldrig mere se sig tilbage. På nogen måde.

Herfra kun fremad. Ud i det ukendte. Med Sune…

Læs Mies efterår

3 kommentarer

1. FruP

   13/12/2019 kl 19:39

   Sol og sommer…. Forelskelse og lyster. Sprudlende kærlighed. En fornøjelse at læse. Jeg længes efter sommer.

   5+

   Besvar kommentar
   • Marcus

     14/12/2019 kl 12:08 - som svar på FruP

     Kære

     Tak for de søde ord.
     Håber du også kommer med ind i Mies Efterår, som har langt færre ord og meget mere sex og som binder det hele sammen.
     Knus M

     3+

     Besvar kommentar
2. Anonym

   12/12/2019 kl 15:59

   Lyster og længsler i lækre vendinger ?

   5+

   Besvar kommentar