Lise Jensen famler lidt ved håndtagene trækker hårdt…dildoen hugger i bund og smadrer omtrent min endetarm dybt inde..

Forfatter: Herluf

Jeg sad en aften i min gamle mølædte sofa efter at have nydt en meget pirrende historie på et novellesite med dejlige ophidsende historier, man kan lege videre med. ‘En optræden, som ikke var programlagt’ eller ‘Da jeg fik en rolle og kom på scenen’ kunne være overskriften på denne historie.

Mange fantasihistorier foregår på et slot eller blot ‘et herresæde’ prægtigt ord til en mandefantasi, ikke?

I novellen møder jeg op til et arrangement, sikkert nogle medicinske foredrag, men farer vild på slottet, modtages til sidst meget venligt af søde piger i en lækker ’reception’ og bliver ført til ’mit værelse’. Det var underligt, de kendte ikke mit navn, men havde et værelse parat til mig.

Jeg undrede mig i øjeblikket, men glemte det igen, indtil jeg befandt mig i rampelys på … men det er for langt inde i fantasien.

Jeg var træt af en regnfuld køretur, smed tøjet og mig selv mig på sengen bare lige oven på sengetæppet kun iført undertøj og værelsets morgenkåbe. Normalt ville jeg gøre sengen klar og hænge mit tøj på plads, men jeg var for træt og normalt ville jeg lige zappe kanalerne igennem på en lækker fladskærm, men … jeg faldt i dyb søvn.

I min drøm vågnede jeg, tog glasset med velkomstdrink på sengebordet og drak det i lidt for grådige slurke. Det straffes ved jeg, så jeg undrede mig ikke over, at jeg blev lidt rundtosset og småberuset. Det snurrede i min krop, det pirrede de rigtige steder, men DET var ikke som ventet. Min logiske sans var koblet fra, afslappelsen rullede ind over mig, og jeg rejste mig og åbnede min værelsesdør. Nu husker jeg, at der faktisk var to meget ens. Overraskelsen var meget stor, for jeg stod i en lang gang med døre på begge sider. Der var numre eller tekster på dem. Min var nr. 7, naboens nr. 6 … og ellers ned til 1 hen mod en udvidelse på gangen i en rotunde med flere døre. Der var lyde bag mange døre, en dør med teksten SCENE og en med MAGASIN og en med LILLE SAL/INTIME SCENE. Jeg lurede ved dørene og lyttede med et øre til døren ved intime scene. Der var puslen og mumlen og derefter et bifald, ikke bragende men venligt og netop bifaldende. Så blev jeg afbrudt i min spionering, døren til værelse 2 gik op og en ubeskrivelig, ja guddommelig smuk ung pige blev ført ud af to yngre mænd en ved hver albue. De opdagede mig ikke, men jeg gemte mig alligevel, og sneg mig til at åbne døren til magasinet og liste indenfor.

Jeg forventede måske et veloplyst lokale med PowerPoint præsentation, medicinsk udstyr og talerstol, men dette var magasinet til salen og her var de ekstra møbler, et par nyere hospitals elevationssenge, afskærmninger og kufferter med – tjah, hvad ved jeg? Den aktive medlevende summen, jeg havde hørt, blev tydelig igen.

Nu så jeg lys dæmpes og stemmer som forklarede om næste programpunkt, men jeg hørte sentenser og ord som “ekstrem følsomhed”, “nye injektionsmetoder” og “forhøjet sexlyst”. Gad vide, hvad og hvem det var, der var på det kursus, jeg ville da godt med, derfor listede jeg hen mod den smule lys, der flimrede ind gennem et gardin eller nærmere et fortæppe.

Fantastisk … herfra kunne jeg følge hele scenen, nu manglede jeg bare noget at sidde på, og her var en rullemadras … som jeg trak forsigtigt men ikke lydløst, skulle det vise sig senere. En seng blev rullet ind på scenen, wauw det var ‘min skønhed’ fra gangen, som lå i sengen kun iklædt lidt parfume, som bredte sig sensuelt i rummet. Et par lyskegler oplyste hende med soft lys. Lette gisp fra et publikum, jeg ikke kunne se. Nu lyste skærmen op med kemiske formler, linje for linje blev de oversat til engelsk … den smukke unge pige strakte sig i sengen, hun så ud til at nyde stoffets kælen for hendes hud, mens hun snoede sig på lejet. Jeg fangede ord som Zolpanden og Ambian og vidste fra min uddannelse, at det var nyere hypnotiske afslappende midler med EN eneste bivirkning, de øgede sexlysten og skabte vanvittige fantasier. Det var kun en flygtig tanke, mens jeg sugede billeder og stemninger ud af det sære optrin. Nu kom to andre lækre piger i bordeauxfarvede sygeplejerske uniformer ind på scenen, de gik raskt til sengen og fjernede let sengelinnedet, så drømmepigen var komplet udstillet.

Hun var nøgen, en kameramand dukkede op og et kæmpe lærred tonede frem, lidt flaksende billeder af sengen blev til knivskarpe billeder af pigens dejlige lår, smukke bryster og et glatbarberet skød, alle andre betegnelser er en fornærmelse mod dette smukke væsen, så vi fortsætter i de æstetiske betegnelser. Kameraet zoomede og panorerede over den smækre krop, publikum nød billederne og ville have mere. Fik jeg sagt, at pigen var nøgen selvfølgelig, og nu var de to øvrige på scenen det også. De knælede og hægtede blidt hånd og ankeljern på pigen, så hun lå udstrakt på madrassen. Det var tydeligt for enhver, hvad der skulle ske, og pigerne nærmede sig med glatte hænder, og i kælende bevægelser tilbad de og HQ kameraets linse denne lækre krop. Fingre og hænder blev massageapparater, de klemte, de nev og de gnubbede bryster, lår og kønnet, som linsen nu fokuserede på. Den lille lækre knop øverst mellem skamlæberne voksede i takt med massagen, pigen krummede sig, men grebet slap hende ikke, manchetterne og håndjernene holdt hende fast og åben, nu stønnede hun og en tynd pigefinger fandt ind i hendes glatte grotte og pumpede liderligheden frem, mens en anden fandt klitoris og snoede sig omkring den, aede, trak, skubbede og pressede. Det var små bevægelser, som normalt ikke burde fremkalde stor vellyst, men billederne og lydene talte deres tydelige sprog.

Rolleindehaveren var hensat i ekstase. Nu blinkede de to medikamenters navne på lærredet. I det øjeblik solgte dette optrin for tusinder af kroner ‘medicin’. Publikum jublede henført, da orgasmen rullede udmattende gennem den unge piges krop. Seksuel nydelse i højeste potens.
Nu kunne jeg ikke stå stille længere, jeg strakte min arm og trak ned min pung, væltede rullemadrassen, men troede, at jeg nåede den, før den støjede, men lyden fra magasinet var blevet registreret og de årvågne vagter var på deres plads …

Jeg mærkede næsten ikke et lille stik i min balle og gled hen i en hypnotisk søvn – søvn er måske ikke det rette ord, hypnotisk afslappelse og ophidselse. Nej, det skal du prøve, for at du forstår, hvordan det er.

Jeg er partiel vågen, og der er noget galt. Jeg er bedøvet, men stadig ophidset af optrinnet; jeg mærker, at jeg flyttes og får bind for øjnene. Der lugter og dufter på en gang, og jeg lægges på en madras i et mørkt rum … og så ventetid, jubel fra scenen og lidt tumult.

Min badekåbe glider over min hud og efterlader mig ophidset, nu bliver jeg flyttet, sengen ruller på hjul og selv små bump gør mig opstemt. Nu bliver lydene fra publikum tydeligere, pludselig er jeg på scenen, men jeg kan ikke flytte mine lemmer, kun vippe med et … det vigtigste lem. Et kraftigt lys bliver tændt og bader min krop i lys. Det lyder underligt, men det er som om jeg kan mærke lysstrålernes kærtegn, og som om nogen ved det, for projektørerne bliver til 50 spotlys, som kærtegner min ophidsede krop. Det er underfuldt lækkert, en uprøvet, blid kærtegnende flod af strygninger, lysmassage styret mod kroppens udsatte erotiske zoner.

Dette er raffineret tortur i ophidselse, hvis det ikke fører til mere. Jeg kan se mine egne øjne i nærbilleder. De er vilde af den seksuelle lyst, en tåre glider ned over kinden. Det er ikke gråd men liderlighedens synlige tegn på ophidselsen som prespermen, der siver ud af mit stive lem – og det er farligt, for hvad skal der ske nu? Holder det ikke op igen?

En speaker træder frem med en mikrofon ved hårgrænsen over venstre øre og et kamera ved højre. Der er signal på/fra begge for jeg er på, billedet på det store lærred er mig og speakeren fortæller, at jeg er spion og har sneget mig ind. Han spørger salen, hvilken straf, jeg er henfalden til. Salen koger: “Den velkendte, den vi prøvede sidste år og en hujen og hylen”.

Nu bliver der hentet en kørestol, en speciel udgave med mere mekanik monteret under, et tæppe skjuler ‘straffen’. Jeg bliver ‘sat’ på plads i stolen, mine baller glider fra hinanden i en slags ‘traktorsæde’ så min røv bliver blottet. Et kamera forklarer publikum, hvad der sker – undrende mumlen og spændt forventning summer.

Jeg fatter ikke, men mærker høj puls og kriblen omkring ringmusklen. Så skubbes stolen frem på scenen, mit ansigt er i fokus på lærredet, og speakeren trækker i et håndtag, som fører en stor, velsmurt dildo op i mit afventende hul gennem sædets snedige udformning. Jeg gisper, virkelig af overraskelse, af ophidselse og af sanseløs glæde over at få indført noget lige dér.

Erfarne vil vide, at denne indtrængen skal ske blidt og i flere faser, det sker også her. Små træk i håndtaget og dildoen lister sig op i min røv, pause og et smertefuldt, kraftigt træk fører den under vild jubel fra salen og med skarpe billeder, som dokumenterer, hvad jeg udsættes for … dybt op i min endetarm. Kvinderne rykker frem på sædet og de fleste mænd krydser benene, nogle af dem ved, hvilke smerter, jeg gennemgår. Kun de meget få ved, at smerten er dæmpet og pirringen øget begge dele af den nye kemi.

Ved lodtrækning inviteres tre personer fra salen op for at agere bødler til min straf. Den første præsenterer sig Lise Jensen og får forevist kørestolens funktioner, det store håndtag kan altså trykke dildoen i bund i min røv og et andet koble en knastaksel til hjulene, så dildoen kører op og ned, ud og ind i takt med stolens bevægelse. Lidt frem og lidt tilbage, en laaang køretur og en løbetur giver meget forskellige reaktioner på mig, jeg foretrækker en stille køretur ikke med dildoen i bund … men det får jeg vist ikke sagt.

Lise Jensen famler lidt ved håndtagene trækker hårdt og ser mig i øjnene, dildoen hugger i bund og smadrer omtrent min endetarm dybt inde … der VAR stopklods, en bred krave på dildoen, men den var omtrent på vej med op i røven. Det gør ondt, flere tårer flyder, denne gang af ægte smerte. Hun er sadist og viser det, smerte på andre giver hende ophidselse. Hun får mange tilråb. Jeg er både hidset til grænsen og har smerter, men de fader ud og sender nye bølger af lyst gennem mit underliv. Hun piner mig i de fem minutter, hun får tildelt. Jeg sveder og simulerer had mod hende, da hun forlader scenen – nogen hujen og klapsalve til mig.

Nummer to er ung mand, som iagttager dildoen, vurderer længden, inspicerer nærbillederne af min røv på lærredet og lægger sig under stolen og føler sig for med en lang finger. Ud fra sine vurderinger finder han en passende dybde, han er ekspert og tydeligvis liderlig, han drømmer sig i stolen, og hans opgave bliver at give mig en kolossal orgasme, som han håber, jeg vil brøle ud over salen. Han beder om mere smørelse og sætter gang i stolen, små dyp i min stjerne yderst behageligt, pirrende ind og ud bevægelser gentages, så jeg af lyst signalerer til ham, at han skal dybere ind. Han og jeg kunne blive ved i lang tid synkrone i glædesrus, også han har en tidsbegrænsning, så vi skal nå mere.

Vi kører hurtigt nu, jeg trækker musklen sammen og øger nydelsen, og han bruger en hånd på sig selv, han er stiv selv og drømmer sig …

Nu skal han gennem næste muskelring, der sker blidt og dybt, mens vi holder stille, han trækker prøvende i håndtaget og mærker efter, hvornår barrieren rammes ind og ud, et træk og så er dildoen på plads, så kan vi køre rundt på scenen. Jeg ventede ingen venlighed, men fik kærlighed, jubel fra salen og han kan næsten ikke bevæge sig af ophidselse, så når vi bølgetoppen, han stopper omgående og kører langsomt over scenen med front mod publikum i små ryk med kørestolen frem og tilbage, ind og ud i et tempo som vedligeholder spændingen og ophidselsen, dildoen glider blidt i rytmen og orgasmen vælter ind over mig, så jeg udstøder et urbrøl af glæde.

Jeg er dybt taknemmelig og smiler til ham, hans telefonnummer skal jeg have senere. Han klappes ned af scenen, og jeg klasker sammen i stolen med en sø af sperm i mit skød.
Historien fortsætter under reklamen

Publikum må vente til jeg kommer til mig selv igen til deltager nr. 3. Speakeren spørger, om jeg angrer, at jeg sneg mig ind til deres arrangement … og det gør jeg … ikke …

Publikum må vente … … … og det må du også. Fantasien lever jo videre.