Fjumre-Mikkel stod og så, hvordan de andre blev pisket. Røvballerne blev dejlige røde, ligesom dyrenes derhjemme på gården

Forfatter: eventyrfortælleren

Ude på landet lå der en gård. Den lå så smukt i landskabet. Vejene bugtede sig rundt omkring den. På gårdens marker græssede dyrene, og indenfor var der hektisk aktivitet i køkkenet.

Bonden havde tre sønner. De to ældste var dygtige. Deltog i gårdens drift. Mens den sidste fjumrede rundt. Han boede nu oppe på høloftet. Så kunne han fjumre her.

Da han blev 14 år, kunne han mærke, at hans lille stump voksede. Den blev større. Han begyndte at kalde den dilleren. Og så kildrede det så dejligt, når han rørte ved den. Legede med den. Den voksede.

Strittede. Og så kunne den spytte nogle små hvide dråber ud.

En eftermiddag var han krøbet op på høloftet. Han trængte til at være i fred for hans brødre, der mange gange drillede ham. Mens han lå der, kom gårdens karl ind. Han så sig omkring, og lukkede stalddøren. Så trak han bukserne ned. Fjumre-Mikkel så, at han havde en diller, der var større end hans. Den hang slap ned mellem benene. Karlen tog fat om dilleren. Den voksede. Dilleren var inde i hånden på karlen. Han kørte den frem og tilbage i hånden. Så begyndte karlen at sige nogle underlige lyde. Der kom nogle hvide sprøjt ud af den. Dilleren blev slap. Karlen rystede den lidt. Trak sine bukser op, og gik ud af stalden.

Mikkel blev nysgerrig. Kravlede ned fra høloftet, og gik hen til det sted, hvor karlen havde stået. Han kiggede sig omkring. Nede i høet lå der nogle hvide dråber. Gad vide, hvad det var?

Nogle dage senere om aftenen lå Mikkel på høloftet. Der var mørkt i stalden. Kun lidt lys slap ind ad staldvinduerne. Stalddøren gik op, og to personer listede ind.

”Her kan vi være i fred,” hviskede karlen.

”Er du sikker?” Det var en pigestemme.

”Ja. Her kommer ingen om aftenen.”

Fjumre-Mikkel kiggede ned fra høloftet. Han så to skikkelser stå og omfavne hinanden.

”Nej, du må ikke.”

”Jeg vil så gerne.”

”Jeg vil også. Men tør ikke.”

”Jeg skal nok trække mig ud, inden jeg kommer.”

Fjumre-Mikkel kiggede ned igen. Karlen lå ovenpå pigen. Hans røv bevægede sig op og ned. Både pigen og karlen stønnede.

”Er det godt?” spurgte karlen.

”Ja,” svarede pigen. ”Bliv ved.”

Karlen stønnede pludselig højere. Bevægede underlivet hurtigere og hurtigere. Pludselig lå han helt stille. Omklamrede pigen.

”Du lovede, at du ville trække dig ud.”

”Jeg glemte det. Men der sker ikke noget.”

”Gifter vi os så, hvis jeg bliver gravid?”

”Ja, ja.”

Flere måneder efter begyndte køkkenpigen at få kvalme. Maven begyndte også at vokse.

Karlen forsvandt hurtigt. Hvor han blev af, vidste bondemanden ikke.

Lidt senere forsvandt pigen også. Fjumre-Mikkel hørte, at bonden talte om, at pigen var taget på diskret ophold.

De fik en ny karl. En med mange muskler. Han kunne rigtig tage fat. Og han passede dyrene med kærlighed. Gav dem endda navne.

Fjumre-Mikkel lå som sædvanlig på høloftet. Den nye karl kom ind i stalden. Lukkede døren. Skal han til at fodre dyrene, tænkte Fjumre-Mikkel. Men så var det mærkeligt, at han gik om bag dyrene. Kælede med deres bagdele.

Karlen stod tæt på den gamle gedebuk. Min gedebuk, tænkte Fjumre-Mikkel. Karlen trak sine bukser ned. Han har en stor diller, tænkte Fjumre-Mikkel, da han så den. Karlen gik tæt hen til den gamle gedebuk. Gned dilleren op og ned af dens bagdel. Hvad, stak han dilleren ind i geden, tænkte Fjumre-Mikkel. Karlens underliv gik frem og tilbage. Han sagde underlige lyde. Pressede sig helt ind mod geden, og stod stille.

Da karlen var gået, gik Fjumre-Mikkel ned til gedebukken. Mærkede på dens bagdel. Den var slimet, tænkte han. Skulle jeg også prøve at gnide min diller med gedens bagdel? Er det dejligt, siden karlen gjorde det?

Fjumre-Mikkel tog sine bukser ned. Han tog sin pik i hånden, og gik tæt på geden. Hans pik gned op og ned af gedens bagdel. Han mærkede en lystfølelse. Hans pik voksede. Han stak den ind i geden. Hvilken dejlig fornemmelse. Han begyndte at køre dilleren frem og tilbage. Det føltes rart. Han fortsatte. Og fortsatte. Indtil dilleren sprøjtede.
Han trak dilleren ud. Den var godt slimet til. Han tørrede den af i noget hø, og trak sine bukser op. Sikke en oplevelse, han havde fået.
I de følgende dage så Fjumre-Mikkel, at karlen kom ind i stalden om aftenen og stak sin diller ind i geden. Efter at karlen havde været der, kravlede Fjumre-Mikkel ned fra høloftet. Han stak også sin diller ind i geden. Den gled let frem og tilbage.

En dag gik han hen til geden. Karlen havde ikke været der i flere dage, men Fjumre-Mikkel trængte til at få dilleren bevæget. Han pressede den ind i geden. Den gled ikke så let ind, som han var vant til. Men ind kom den. Han forstod nu, at karlens hvide sprøjt havde gjort det lettere for ham at komme ind i geden.

På slottet sad prinsessen. Hun var ked af det. Ingen vidste hvorfor. Kongen var fortvivlet. Hofnarren havde forsøgt at muntre hende op. Musikanter var kommet og spillet. Ingen ting hjalp. Prinsessen var stadigvæk ked af det.

I sin fortvivlelse kundgjorde kongen, at den unge mand, der kunne gøre prinsessen glad, ville få prinsessen og det halve kongerige.

På gården, hvor Fjumre-Mikkel boede, hørte de også om det. De to ældste brødre ville op til slottet og vinde prinsessens gunst. Bonden gav dem to heste så de kunne ride op til slottet.

Fjumre-Mikkel ville også derop, men bonden ville ikke give ham en hest. Du er for dum og fjumret til, at prinsessen ville kunne lide dig, sagde bonden.

Så tager jeg gedebukken. Den er nemlig min, tænkte Fjumre-Mikkel.
”Hu, hej. Her kommer jeg,” råbte han, mens han red afsted.

På vejen lå en slidt træsko. Sålen var gået løs. Fjumre-Mikkel tog den op. En træsko kan man altid bruge.

Lidt længere henne på vejen lå der en stor gulerod. En bonde måtte have tabt den, da han kørte grønsager til slottet, tænkte Fjumre-Mikkel, og tog den op. Det er altid rart at have noget at spise.
Oppe ved slottet havde det regnet. Der var mudder på vejen. Lidt dyppelse til maden, tænkte Fjumre-Mikkel, og fyldte træskoen med mudder.

Hans to brødre var allerede kommet til slottet, da Fjumre-Mikkel kom.
”Hej,” råbte han. ”Se, hvad jeg har.” Og han viste brødrene den slidte træsko, den store gulerod og mudderet.

”Hvad skal du med det?”

”Underholde prinsessen,” grinede Fjumre-Mikkel.

Den første bror kom ind til prinsessen. Han fortalte om den nyeste sladder ude i byen. Prinsessen gabte. ”Duer ikke,” sagde hun. Og han blev ført ud.

Den næste bror kom ind. Han begyndte at fortælle vittigheder. ”De er ikke sjove,” sagde prinsessen. ”Duer ikke.” Og så blev han også ført ud.

Så kom Fjumre-Mikkel. ”Hej, sikke varmt det er.”

”Det er fordi vi steger hanekyllinger,” svarede prinsessen.

”Jeg har også mad med.” Og så viste han prinsessen den store gulerod.
”Kan den spises?” spurgte prinsessen.

”Den kan spises. Men også bruges til at lege med.” Fjumre-Mikkel satte sin tommelfinger mod ringfingeren, så der dannes et hul. Så stak han den store gulerod ind i hullet. Frem og tilbage.

Sådan en stor en kunne jeg godt tænke mig i min kusse, tænkte prinsessen. Mon hans pik er lige så stor?

”Dig kan jeg lide,” udbrød hun.

Prinsessen smilede. Kongen så det, og sagde: ”Du får prinsessen og det halve kongerige.”

Fjumre-Mikkel gik ud sammen med kongen. Ude i slotsgården var der syv gabestokke. I hver af dem stod der en fyr. Han så, at hans to brødre også var spændt fast i en gabestok. Deres bukser var trukket ned, og de blev pisket af to soldater.

”Det er straffen for ikke at kunne få prinsessen til at le,” sagde kongen.

Fjumre-Mikkel stod og så, hvordan de andre blev pisket. Røvballerne blev dejlige røde, ligesom dyrenes derhjemme på gården, når han stak sin diller ind i dem.

”Vil du prøve,” spurgte den ene soldat.

Prøve, tænkte Fjumre-Mikkel. Hvorfor ikke? Han trak sine bukser ned og hev dilleren frem. Gik hen til sin brors røde røv, og forsøgte at stikke sin diller ind. Det gik ikke. Så huskede han på, at det gik lettere, når karlen havde sprøjtet inde i dyret. Mudderet må kunne få hans diller til at glide lettere. Så han tog mudderet fra træskoen og smurte det ind i røven. Lad os se nu, om det glider lettere. Han kunne stadigvæk ikke komme ind.

Så må jeg prøve med den store gulerod. Den blev så smurt ind i mudder. Han pressede den ind. Det gik lettere. Den gled ind, og udvidede hullet. Han trak den frem og tilbage nogle gange. Da han tog den store gulerod ud, var hullet udvidet. Stort nok til min diller, tænkte Fjumre-Mikkel. Jeg må nok alligevel komme lidt mudder på dilleren, så den glider lettere. Dilleren fik lidt mudder, og den gled let ind. Frem og tilbage. Hvor var det dejligt. Han kunne mærke spændingen vokse. Pikken blev mere og mere stiv. Han fortsatte hurtigere og hurtigere. Sprøjtede inde i røven.

Da han trak sig ud, løb en blanding af mudder og sperm ud af røven.
De to soldater havde stået og set på. Det skulle de også prøve. Den store gulerod fik en gang mudder, og blev stukket ind i en anden røv. Fyren skreg, men soldaten pressede guleroden helt ind. Bevægede den frem og tilbage. Trak den ud, og pressede sin pik ind, og kneppede fyren.

Den anden soldat tog den store gulerod og pressede den ind i en tredje røv. Trak den ud, og pressede sin pik ind. Næsten i takt bevægede de to soldater deres pikke frem og tilbage.

Lyden af støn fra slotsgården trak flere soldater til. Da de så, hvad der var gang i, hev de deres pikke frem og ledte efter en røv at kneppe. Når en soldat var færdig med at sprøjte, trak han sin pik ud. Og straks stak en ny soldat sin pik ind, og begyndte at kneppe.
Historien fortsætter under reklamen

Sikke en modtagelse, tænkte Fjumre-Mikkel. Det skal nok blive morsomt at være her.