‘Det okay, Alexander. Gi slip. Kom med klatten som en god dreng. Kom … kom lille skat.’ . .

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Sneen dæmper lyden af hans løb, men ikke hans angste åndedræt og klynken, der er tydelig i den frostklare nat, som han flygter fra dem. De hyler bag ham, ulvene. Haler ind. Hjertet banker i hans krop. Er ved at briste af belastningen. Han har slidte, hvide sneaks på. De er gennemblødte og kolde og hans tæer er dybfrosne; hans læber blå. Samme farve som hans øjne. Han falder over en gren. Kommer hulkende op igen. Hans hættetrøje er uden varme og slet ikke skabt til de frostgrader. Han når at løbe ti meter, så bliver han fældet af endnu en gren. Han græder. Kommer op at stå igen. Ulveflokken er tættere på nu.

Månen kommer fri af et skydække og illuminerer en lysning lige frem. Han løber, tænker at bare han når lysningen, så er alt godt. Han når lysningen, men, alt er ikke godt. Han falder igen. Denne gang over nogle gamle forvitrede træstubbe midt ude i cirklen og forvrider sin ankel, hvis ikke den er brækket? Sidder og holder om sin fod mens tårerne strimer hans kinder. Ulvene løber ikke mod ham. De spreder sig ud. Han ser rovdyrenes skrå, gule øjne. Den største Ulv går snerrende mod ham med åben mund og blottede tænder. ‘Nej. Nej. Undskyld. Undskyld’ græder Alexander.

HAN MUMLER DET også, som han vågner. Spjætter i kroppen. ‘Nej. Nej. Undskyld. Undskyld.’ Det er juli og der er ikke sne. Slet ikke i hans lejlighed på Vesterbro, i hvert fald ikke den slags sne. Hans hjerte pisker. Han skal lige vende rigtigt, lige komme til sig selv. Finde nuet og her og vriste sig fri af drømmens sitrende nattekulde og Ulvens skarpe tænder.

Kæden er på døren ud til opgangen. Sikkerhedslåsen låst. Der er ikke nogen fare, og der er ikke kulde, men derimod varmt og lyst. Bogstaveligt og billedligt talt, for solen står ind af vinduerne og hun ligger ved hans side i sengen. Aexander kan mærke, hun er tæt på at være vågen. Han puster langsomt ud. Trækker vejr ind. Ud. Holder om hende. Billederne fra lysningen forsvinder, og det var heller ikke en lysning. Ikke rigtigt. Det var en græsplæne i Hellerup for mange, mange år siden.

Presser hendes varme krop mod sig. Han har steder han skal være, ting han skal nå, men, han kan ikke komme ud af sengen, ikke med hende i den. Hun er topløs, mulatten, blot iført en lille, sort trusse med blondekant. Han presser sig endnu mere mod hende bagfra. Han ved hun er halvvågen og hun trækker sig ikke væk. Han ser det som en invitation, sådan er hans kildekode.

‘Godmorgen’ hvisker han, før han drejer hende om på maven og hiver dynen helt af hende. Sætter sig blidt op på hendes lænd uden at lade sin krop falde ned med den fulde vægt. Hans knæ tager fra. Masserer hendes skuldre. Hun smiler nydende. ‘Ej, men godmorgen.’ Jysk dialekt på Vesterbro. Det er aldrig ikke fedt, når hun taler. Han ælter hendes nakke, hendes hovedbund, hvor det sorte hår er lidt længere end de studsede sider. Holder om hendes symmetrisk formede hovedskal og masserer hendes hår, så har han hendes skuldre mellem sine store hænder igen. Masserer hendes spinkle kraftværk af en krop i mange, mange minutter. ‘Ughmmm….’ mumler hun nydende, og han kan mærke hendes krop blive til smør. Hans erektion ligger opad maven på ham.

Han går fra en skulder ud langs armen. Den anden arm. Så hendes lænd. Op igen til hendes hovedbund. Bøjer sig, og kysser hendes øreflip. En tunge i hendes øregang. Hun smiler. De der smilehuller? Han er allerede sygeligt afhængig af synet af dem. Som en junkie. Han ændrer sin position. Sætter sig på hendes lår. Ser ned på hendes perfekte, lille røv. Presser en finger under linningen på hendes trusse. Hiver så langt ned i trussen, at han kan se sprækken ved hendes røvbalder. Hun lader ham, men, han kan mærke hvordan hendes krop strammer til, myoserne nærmest aftegnede under huden på ryggen på hende og smilehullerne forsvinder på den kind, han kan se. Han stopper, før hun siger, at han skal. Justerer på trussen, og dens stof dækker igen. Alt.

HUN LIGGER BARE tavs og ser ud af vinduet. Øjnene der før var glade, nu næsten tomme. Han lægger sig ned til hende. Pikken presser mod hendes lår under det hvide stof i hans tights. Hun drejer sig rundt, med sin front mod ham. Ser på ham. Kysser hans kind.

‘Alexander?’ Hans vejrtrækning er dæmpet. Har han lige slået en masse æg i stykker? Han er ikke bange for nogen eller noget i verden i vågen tilstand, men, han tør næsten ikke møde hendes blik. Han nikker. ‘Alexander, vil du høre noget ækte, altså som i virkeligt?’ Han tænker hvorfor ægte staves med k i Jylland, men gentager sin kropsbevægelse med hovedet. ‘Jeg har ikke været sammen med mere end to fyre. I mit liv. Og… det er jo åbenlyst, at jeg håber, at du bliver den tredje, altså…. jeg… du…’ Han trækker vejret lidt nemmere nu.

Hendes blik er mildt, ordene blide, stemningen reetableret. ‘Jeg… du må ikke tro, jeg ikke… jeg er vild med at være tæt på dig, men, jeg skal bare kende dig lidt bedre før…før vi…’ Han nikker, og hans blå øjne er helt bløde. Han prøver at trække sin erektion væk fra hendes krop, før det bliver for akavet, men, hun følger hans underliv i bevægelsen med sit ben, presser det mod ham, og så trækker hun ned i stoffet på hans hvide tights. Blotter hans underliv. Pikken svupper op, vipper frem.

‘DA JEG VAR 15 år, blev jeg kæreste med Laust. Vi var jævnaldrende. Gik i samme klasse. Han elskede at køre traktor. Altså…’ Hun ser ned på Alexanders pik, der vipper insisterende op i luften, frem og tilbage. Hendes hånd er tæt på ham dernede. ‘Altså… som i virkeligt elskede at køre traktor. Og så var han helt, helt vild med mig. Vi var sammen i halvandet år, før jeg endelig gik i seng med ham. I det halvandet år, gav jeg ham nok håndjob hver dag. Nogle dage tre-fire gange.’ Hun griber om Alexanders pik. Spiller den blidt ned, så op.

‘Jeg kan huske en høstdag i august, hvor jeg var med ham ude på den af markerne, han havde ansvaret for. Jeg lå på et tæppe, hvor han havde forhøstet, og hver time holdt han stille derude. Kom løbende mod mig. Jeg lagde min bog, skænkede saft op til ham og så satte han sig på hug på tæppet, og jeg tømte ham for sæd, mens han drak saftevand. Så løb han tilbage igen. Han var min dreng. Jeg var hans pige.’

Han stopper hendes hånd, hendes ord. Ser op i hendes grønne øjne. Fanget af en lille detalje. ‘Hvem… hvem havde lavet saftevandet?’ ‘Hans mor. Vores forældre gjorde alt for os. Vi kunne bare være os selv, koncentrere os om at være børn.’ Han nikker. Han har aldrig kendt sin mor. ‘Var du topløs? På tæppet?’ Hun griber om ham. ‘Yeah, når han kom løbende mod mig, så tog jeg min T-shirt af. Så gik det altid hurtigere. Han var min dreng, så han måtte gerne røre ved mig, ved mine bryster. Det var jo ham, jeg var sammen med. Det var fint.’

Alexander nikker. Lidt fortabt i fortiden. Hjemmelavet saftevand og tæpper på en mark? En traktor nogen har lært Laust at køre? Da han var på nogenlunde deres alder, blev han taget ind af Kongen efter et mislykket indbrud. Der var sgu ikke nogen kære mor.

‘Alexander, nu er det dig jeg er sammen med, ik?’ Han nikker. Hun tager hans ene hånd, placerer den på sit brune, perfekte bryst. Ser på sin hånd. På hendes nøgne overkrop. Kommer tilbage til hende i sengen, men, lidt slået i stykker og ude af kurs.

HUN SPILLER HANS pik blidt og rutineret, mens hun kysser hans kind. ‘Er du også min dreng, Alexander?’ Hendes stemmer er dæmpet, hæs. Han nikker. Hun slikker hans kind. ‘Sig det, Alexander.’ Han ser ned på hendes lille, brune hånd. Den synes næsten at gøre hans pik større, end den er i virkeligheden.

Han stønner. ‘Jeg… jeg er din dreng’ hvisker han, og da han siger det, er der ikke noget i hele verden, han har mere lyst til end præcis det. At det er sandt. At han er hendes dreng. Hun nikker.

‘Yeah, godt. Så vis det, Alexander. Kom… kom. Vis mig, hvor meget. du er min dreng. Klat med den for mig.’ Hun strammer kortvarigt bestemt om hans lem med sine pæne, små fingre. En markering. Alexander kan høre en let leg med ord, som er vandret fra fortiden på en halvt høstet mark med sol, latter og kornstøv i luften, og så frem til hans seng. Det tænder ham. Alle har en fortid. Han vil ønske, han kunne vaske sin tavle ned, gøre alt blankt, men, det kan han ikke.

Hun kysser hans kind. Hendes ånde er varm og fugtig mod hans hud. Hendes tunge finder ind i hans øre. ‘Kom’ hvisker hun hæst. ‘Du er min dreng, Alexander. Min dreng.. kom… kom for mig.’ Hendes anden hånd har hun om hans kugler. Hun holder blidt om dem, pumper ham. Han stønner, krammer hendes bryster. ‘Jaaaae….’ hvisker hun i hans øre. Så flytter hun lidt på sig, og han får hendes bryst i munden. Sutter vådt og sultent på det. Som et barn, der har brug for næring, for tryghed. ‘Ja. ja, Alexander skat. Kom. Sut. Sut på mine bryster. Vis mig, hvor god en dreng du kan være. Kom! Kom for mig, lille skat.’

Hendes grønne øjne gløder mod ham. Hendes stemme er hæs. Hendes krop er varm. Hendes hånd rutineret. De incestuøse undertoner er ikke tabt på Alexander, men, han tænder på det af en eller anden grund. For sindssygt. Alpha-hannen er blevet en unge. Ingen grund til at puste sig op mere, markere sin position. De er bare de to, indhyllet i hvidt sengelinned og indrammet af en gavmild solstråle fra vinduerne.

HAN SER FORVILDET på den smukke, navnløse mulat ved sin side, mens han kortvarigt slipper hendes venstre bryst med sin mund. Hun taler til ham og pumper ham. Han føler det som om han falder gennem en lem, ned i noget han ikke kender, men, som han gerne vil lære mere om. ‘Men. Hvad. Fuck?’ Hun ser på ham med øjne, der er en blanding af koncentrerede og let disede. ‘Det okay, Alexander. Gi slip. Kom med klatten som en god dreng. Kom… kom lille skat.’ Hun spiller hans pik af med rutinerede bevægelser. Friktionen perfekt. Hendes halvnøgne krop. Hendes ord. Hendes duft og ånde. Han mumler usammenhængende. Så stønner han og ejakulerer ud over sin mave og bryst.

‘Jaaaaee’ hvisker hun i hans øre uden at slippe hans lem. ‘God dreng. God dreng. God dreng.’ Hun spiller ham færdig med små, blide ryk. Så slipper hun den tomme pik, nusser ham i håret og holder om hans kinder. Alexander har overspænding i sine blå øjne. Prøver at dække det med en arm over sit ansigt, men, hun fanger den, fanger ham. Fjerner hans arm. Ingen grund til at dække sig til. De er blot de to. ‘Hey’ hvisker hun. Kysser hans kind, hans øjne. Aer ham i håret. ‘Det er okay! Jeg sagde i går i badet, at jeg har dig. Det er præcis, hvad jeg har.’

Han nikker. Ser op i loftet med blanke øjne. Sæden klistrer på hans hud. Han blinker med øjnene. Lukker dem. Hun kysser hans kind igen. ‘Bliv liggende’ mumler hun. Er væk og kommer retur med noget afrevet toiletpapir i sin ene hånd, men hun har ventet lidt derude på toilettet, lige nogle ekstra hjerteslag, for at give ham tid til at sunde sig. Hun sætter sig på hans lår, som han sad på hendes minutter før. Det føles som et liv siden.

Hun dupper blidt hans lem med det sammenfoldede papir, glansen og hans kønshår, og så fører hun de hvide tights op over hans køn, før hun tørrer klatterne af hans mave, af hans bryst. Ser ned på ham. Aer hans kind. Så bøjer hun sig. Kysser og slikker hans bryst og maveskind helt rent. Tager ham i sin mund. Hans smag. Han er jo hendes dreng. Han ser væk fra hende, holder en arm ud, og hun kryber ned i den. De ligger lidt.

‘SÅ’, HVISKER HUN, ser på ham. ‘Har du fået ilt til hjernen? Kan du tænke klart igen?’ Han nikker. Øjnene ikke længere blanke. Smiler til hende. Opdager han ikke er flov. At det er okay. At vise sig. For hende. Hvem fanden er hun?

‘Vil du høre noget ret flippet med Laust?’ Alexander er ikke helt sikker på, hvor meget mere han har lyst til at høre om Traktor-Laust, men, han nikker igen. ‘Hans mor lærte mig at lave de vildeste tarteletter med hønsekødsfyld i asparges. Det tror jeg nok lige vi skal have til frokost.’ Hun ser drømmende ud i luften. Så på ham. ‘Er du hjemme til frokost? Vi kan snyde og springe morgenmaden over?’ Det er han ikke. Han har altså ting, han skal. Der er dope der skal flyttes, dårlige betalere der skal have besøg, et crew der skal holdes i ørerne og andet han skal se til, men, hans krop forråder ham, og han nikker bare. Igen.

HAN LUKKER SINE øjne. Bag dem går Ulven fra mareridtet roligt mod hans yngre jeg, mens han græder og holder om sin forstuvede fod en frostklar nat i fortiden. ‘Nej. Nej. Undskyld. Undskyld.’ Blottede, skarpe tænder. Brune, kolde øjne. ‘Men hvad har vi her? Er du en Prins eller en lille fucking tude-prins?’

Han spjætter i kroppen. Åbner sine blå øjne. De er blanke igen. Det fik han på sin tallerken. De andre fik saftevand, smil, kys, fri leg og tæpper med ud i solen? Det ligner ham ikke, men, han har svært ved at rumme det. Hun misser ingenting. Føler hvert hjerteslag og indestængt åndedrag. Betragter ham med et åbent og kærligt blik.
Historien fortsætter under reklamen

Så bliver hendes grønne øjne farvet af en sitrende, latent vrede, og hun hvisker, nærmest som for sig selv: ‘Hvem er det, der har haft fat i dig? Hvem er det, der har fucked med min dreng?’

(30 af mange)
Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. KJ

   08/02/2024 kl 13:39

   Bravo. Så fucking smukt og rørende. Bukker, nejer og bøjer mig for kongen over dem alle!

   10+

   Besvar kommentar
2. RIA

   08/02/2024 kl 8:54

   Alex er helt klart mit favorit spor i historien!

   3+

   Besvar kommentar