Drillende kører jeg mit pikhoved rundt ved indgangen til hendes fisse. Lader den glide hen over hendes klitoris ..

Forfatter: Odense Dreng

Den historie er en historie jeg har længe har ønsket at nedfælde. Det bærer i høj grad præg af at være noget fan fiction.

Hvis du leder efter en historie til en hurtig “spiller”, så er det ikke denne du skal læse. Jeg vil nemlig forsøge at tage dig som læser med ind i min fan fantasi, som foregår i en galakse for længe, længe side.

God læsning!

Først lidt om jeg selv og Nocab.

Jeg selv hedder Djan Morin, 185cm høj alm. afbygning, brunt hår og brune øjne øje. Jeg har i dag rang af general.
Nocab Gallagham, 175cm høj, til den buttede side, med gode bryster, brunblondt hår og blå/grønne øjne. Nocab har i dag rang af Oberst.

Vi ser ikke længere vores respektive familier, men, dette vil jeg komme ind på senere.

Nocab og jeg har kendt i mange år, vores tid går tilbage til da vi begge var unge junior kadetter i den Galaktiske Republik. Alle junior kadetter går på kadetskolen som ligger på Coruscant. Ved ankomst blev vi alle stillet op i geledder. Ud af 1000 kadetter endte jeg yderst med Nocab ved min side. Efter en uges indkøring med en masse praktik, øvelser med mere, blev vi delt ud i mindre delinger. Her ville skæbnen at Nocab og jeg ingen endte sammen. Så fra den dag har vi været venner og senere hen måske mere.

Vi var begge uge da vi startede på kadetskolen, og blevet hurtigt meget ideologiske og sværgede troskab til Republikken. Men vores tid som kadetter var præget af uroligheder og kampe mod den Føderale Separatist bevægelse. Vi blev ofte udstationeret på forskellige fremskudte baser rundt omkring i galaksen, jeg selv var i længere tid udstationeret på Corellia, her primært som observatør på produktionen af flådens skibe, men også for at slå ned på uroligheder blandt den fattige del af befolkningen.

Selv om Nocab og jeg ofte var flere tusind parsecs fra hinanden, formåede vi stadig at holde kontakten via transmitterede hologrammer. Efter endte udstationeringer var der altid en kæmpe gensynsglæde når vi mødtes tilbage på kadetskolen. Her kunne vi underholde hinanden og de andre kadetter i timevis om de forskellige situationer og oplevelser vi har haft.

Tiden gik på godt og på ondt, som det gør i livet. Kort tid efter endt kadettid blev både Nocab og jeg forfremmet til 1. officerer på en af republikkens kampkrydsere. Desværre var det ikke den samme kampkrydser vi blev tildelt. Senere blev jeg selv forfremmet til Kaptajn og Nocab til løjtnant.

Vores venskab holdt heldigvis til distancen, og vi formåede at holde kontakten og gjorde altid en dyd ud af at mødes hvis vores krydsere lå i dock samme på sted og tidspunkt.

Efterhånden som tiden gik, fik vi begge kærester og fik stiftede familier. I tro mod Republikken sikre vi os at vores familie, lige som os, udviste tro mod Republikken. Det vil sige at Nocabs mand var løjtnant i træningscenteret for kloner på Coruscant. Min egen kone arbejdede i den administrative del af kadetskolen. Så man kan næsten sige at vores familier var skabt ud af republikken.

De næste år var blomstrende for Republikken, vi stod stærkere og stærkere i kampen med Separatisterne og vandt store kampe og slag. Både Nocab og jeg følte vi gjorde forskel. Vi kæmpede i harmoni mod en af de ældste ordner i galaksen, Jedierne.

Jeg selv var ofte i dialog med jedierne da vi havde stor gavn hinanden på kamppladserne. Jedierne kunne udnytte vores størrelse, styrke og kampkraft. Vi selv kunne udnytte jedierne snedighed og kløgt, samt deres evne til at operere bag Separatisternes linje. Både Nocab og jeg knyttede tætte båd med jedierne, jeg havde fornøjelse at møde Mester Kenobi, Anakin Skywalker og Skywalkers unge lærling Ashoka igennem min tid på kampkrydseren.

Pludselig en dag visnede blomsten og der sket et skred i harmonien i Republikken. Vores, ellers elskede, Kansler Palpatin viste sig at have en skyggeside, en mørk side. Kansleren fik eksekveret, ikke bare et, men det mørkest kapitel i jediernes historie. Ordre 66. Ordre 66 bestod i total udryddelse af Jediordren. Samtidig med det styrtede kanseleren hele det galaktiske senat og skabte nyt mere magtfuldt og frygtindgydende Imperium, nemlig Det Galaktiske Imperium. Her udnævnte han sig selv til Kejser, og hvor han med terror, krig og frygt ville indlemme alt og alle.

For at redde os selv og vores familierne forblev Nocab og jeg indrullet i Imperiet. For at udstå de mentale pinsler der opstår når man ser ligegyldig død og ødelæggelse på næsten daglig basis, søgte Nocab og jeg om at blive udstationeret på samme krydser. Vi fik begge plads på samme krydser i Venator-klassen. Men langsomt krakelerede mit verdensbillede. Der var noget galt, al det jeg svoret troskab til og havde elsket igennem alle årene, var pludselig ikke det jeg kendte. Jeg var bange for at tale med nogen om det, med risiko for at blive stemplet som terrorist eller desertør. Min kone omvendt blev mere og mere radikal hvilket hun og fik presset ned over vores to døtre. De var uden tvivl alle tre 100 procent loyale til Kejseren og hans Imperium. Hver gang jeg prøvede at løfte en flig af mine tanker eller fortvivlelse blev det fejet af med at Imperiet var det eneste rigtige.

En dag uden at banke på braser Nocab ind i mit lukaf, mens jeg sidder ved mit skrivebord og kigger i nogle analyser. Hun ser fjern og forvirret ud. Inden hun sidder sig på min briks, låser hun døren. Jeg vender min stol mod hende, og hun kigger strengt på mig med et brændende blik, hun holder sin hånd på sin lille sorte, men slidte laserpistol som sidder i et hylster på hendes hofte. Så siger hun: “Kan jeg stole på dig? Jeg vil være sikker på at jeg kan stole på dig!”

Jeg stirrer stift i hendes øjne, og kan fornemme det ikke kræver ord, så jeg nikker bare. Kan se hendes nervøsitet aftager og hun fjerner hånden fra sin laserpistol.

Hun har svært ved at få ordene over hendes læber og hendes øjne flakker. Jeg rejser mig og går hen og sidder mig på hug foran hende. Tager fat i hendes hænder, de er helt kolde. “Nocab, fortæl mig hvad der. Du kan stole på mig og har altid kunne!”

En tåre triller ned ad hendes kind, min ene hånd slipper hendes hænder og tørre tåren væk inden den drypper ned på hendes grå uniform. Med hen blid hånd på hendes kind, smiler jeg til hende og siger “Fortæl så…”

Nocab kigger ned og begynder at åbne sig op. Hun fortælle,r at hun efter Ordre 66 mistede al tiltro til hende selv og den Republik og nu Imperium vi begge for længe siden havde svoret tiltro til.

Hun trækker vejret dybt og sukker, så kigger hun igen på mig og spørg om hun kan stole på mig. Jeg nikker tilbage hende. Hun fortæller at hun om morgen havde haft et langt og intenst skænderi med sin mand omkring hendes tro på Imperiet. Hun er oprigtigt bekymret for om han kunne finde på at stikke hende som terrorist eller desertør, fordi hun havde fortalt om sine tanker og bekymringer. Under snakken med Nocab vakler min tro endnu mere end den allerede har gjort. Mine tanker går på at jeg selv har haft disse snakke med min kone.

Pludselig går dørene op og ind træder to helt sort uniformerede vagter, jeg rejser mig hurtigt og stiller mig foran Nocab. De kigger rundt i lokalet inden deres øjne kigger stift på mig. “Hr. Morin?!” Udbryder den ene, mens den anden skuler ondt til Nocab. “Ja, det er mig” svare jeg og vredt følger op med “Tiltaler en korporal en overordnede kaptajn på den måde og braser ind i hans privat lukaf?” Ham der før skulede ondt, ligner pludselig en som føler han kunne kravle ned i et musehul. Hans gradstegn bevidner han er ny i gamet.

Jeg kigger på den anden igen som står og er rød i hovedet af raser i. Han ubryder: “Hr. Morin, vi har modtaget en anmeldelse om mulighed desertør…” Inden han kan nå at svare tilbage svare jeg hårdt og kontakt at Fru Gallagham intet har med disse beskyldninger at gøre og han bedes træde ud af mit lukaf og lukke sagen. Vagten kigger forvirret på mig og udbryder: “Men det er dig Hr. Morin!”. Jeg bliver helt forvirret og kigger rundt.

Vagten begynder at smile skælmsk. Uden så meget som at gøre antræk sender jeg knytnæve afsted og rammer ham på kæben så han går ud som et lys. Bag mig bliver affyret et lammelses-skud. Det er Nocab som har afsikret sin laserpilot og med lammelses-skud, har hun skudt den anden vagt. Jeg griber hendes hånd og trækker hende op fra briksen. “Skyd den anden også!” udbryder jeg. Hun gør som jeg kommanderer. “Det burde give os mindst 30 minutter til at finde en vej væk herfra.” siger jeg.

Vi går stille og roligt ud i den lange korridor og bevæger os mod fragthangaren. Efter 5 minutters gang når vi frem, vi gør begge honnør og hilser på loadmasteren. Vi forklarer at vi har ærinde i den anden ende af Coruscant. Jeg lægger mærke til at loadmasteren hurtigt aflæser vores rang og bemærker vores emblemer. Han anviser os derfor hurtigt et fartøj, uden at spørge ind til formål. Han beklager at han kun kan tilbyde et uden hyperfart. ”Dette må række for nu..” tænker jeg. Vi takker og gør honnør. For ikke at tiltrække opmærksomhed boarder vi som om intet er hændt. Vi får gang i fartøjet og vel ude af hangaren og hængende 300 meter over bunden af Coruscant, flyver vi. Jeg kigger på mit ur og notere at vi kun har ca. 20 minutter til vagterne vil vågne af bedøvelsen og alarmere alt og alle, samt udsende billeder af Nocab og jeg. Efter 10-15 minutters flyvning med topfart beder jeg Nocab om at finde et egnet sted at lande.

jeg griber min blasterpilot og med skæftet slår jeg en metalplade af instrumentpanelet ved siden af Nocabs førersæde. Jeg sender et enkelt skud ind elektronikken i det, at fartøjet sætter landingsbenene på jorden.

Instrumentpanelet går i sort og grå røg vælter ud fra der hvor jeg skød ind. Nu kan de ikke følge vores lokation. Jeg tager Nocab i hånden og trækker hende op afsides gyde og vi løber sammen ud i den efterhånden kølelige men fugtige luft som findes på Coruscant. Stopper kortvarigt op og kigger Nocab i øjene. Tager mod til mig. “Vi skal finde en vej væk herfra! Stoler du på mig?!”

Nocab kigger intenst på mig, og med lav stemmer næsten fremstammer at hun altid vil stole på mig. Jeg trækker hende med igennem diverse gyder. Jeg noterer mig, at det nu er en halv time siden, vi sammen stak af og lagde alt det bag os, som ellers er den eneste fast base vi har haft siden vores ungdom. Det er nu kun et spørgsmål om tid inden vi bliver nogle af de mest eftersøgte.

Ud af mørket kommer hvad der ligner en form for bar eller restaurant. “Kom!” siger jeg til Nocab. Vi bevæger os mod bygningen og træder ind. Her bliver helt stille. Pludselig går det op for mig, at det skyldes vores imperialistiske uniformer. Folker konstaterer hurtigt at vi ikke er ude på ballade. Jeg træder frem mod bardisken. Mod os fra den anden ende af baren kommer hvad der liger en stor 4-armede øgle gående på to ben. Øglen har en fedtet og snavset hvid tshirt på. Han byder velkommen. “Velkommen til Dexs bar, mit navn er Dexter, hvad kan jeg gøre for Jer…”

Jeg griber noget i min lomme, hvor efter jeg holder min knyttede hånd synlig på baren. Jeg læner mig frem mod Dexter og med lav stemme fortæller ham at jeg ved han hjælper oprørerne som kæmper mod Imperiet. Inden han når at sige noget åbner jeg min knyttede hånd og viser ham 10.000 i Imperialistiske kreditter. Lukker hurtigt min hånd igen. “Dexter…” siger jeg lavt, men bestemt. “Hvis du skaffer min partner og jeg tilflugt hos oprørende, så er kreditterne plus det dobbelt dine…” For samtidig forklaret ham at hans hemmelige arbejde forbliver hemmeligt”. Dexter kigger mistroisk og gør det i første omgang klart og tydeligt at han ikke hjælper andre end Imperiet. Jeg stirrer ham stift i øjnene, og siger: “Dexter, dette er ikke en test om din loyalitet til Imperiet. Min partner og jeg er på flugt fra Imperiet. Jeg ved, fordi du bliver overvåget af folk som jeg selv var før i tiden, at du hjælper folk med at forsvinde. Dette er ikke noget der er meldt ind i officielle kanaler endnu. Men hvis vi falder ryger du med i faldet. Skaf os væk, få os til oprørende, nu!”. Dexter blinker med øjnene, mens jeg smider de kreditter jeg har i hånden og samtidig finder en hånd fuld mere. Dexter peger på en række stole nede bagerst i lokalet.

Nocab og jeg tager plads, vi får begge noget drikke mens vi venter. Tiden går langsomt og mørket falder på. Pludselig får jeg trukket en sort hætte over hovedet og får et hårdt slag i hovedet, herefter husker jeg ikke mere.

Det næster jeg husker er at jeg vågner op bundet til en stol midt i en rum omgivet af rå og store sten. Indtræder træder 2 officerer i støvgrøn uniform. Efter dem træder endnu en ind, ikke en officer. Jeg misser mig øjnene. “Organa? Senator Bail Organa?” Udbryder jeg. Bail Organa regnes som grundlæggeren af oprørende, så jeg er meget overrasket over at se ham. Han trækker en stol og sidder sig overfor an mig. Han kigger strengt på mig: “Vi har allerede haft en snak med Fr. Gallagham. Hvis jeres historier ikke passer, så har vi et problem. Vi befinder os lige nu på Yavin 4, dette kan jeg godt afsløre, eftersom at du kun kommer herfra i live hvis jeres historier er sande, og i lader jer hverve”. Efter flere timers afhøring, bliver Nocab og jeg løsladt, vi finder os hurtigt tilrettet og indtræder hurtigt i vores nye roller hos oprørende. Vores rang fra Imperietiden beholder vi.

Nu her næsten 24 år efter Order 66 og vores flugt fra Imeiriet, gør Nocab og jeg stadig tjeneste hos oprørende. Nocab har efter flere års slid og slæb opnået rang af Oberst hvor jeg selv er udnævnt til General. Vores tidsregning skriver nu år 3 efter Kampen om Yavin. Hverken Nocab eller jeg har siden vores flugt stiftede familie igen. For os begge skyldes det nok frygten for at miste igen. Både Nocab og jeg har af og til gjort tilnærmelser til hinanden, men der er altid kommet nogen eller noget i vejen.

I dag gør vi begge tjeneste på Hoth, en fjern isplanet, fyldt med is og sne. Vi måtte fortrække til Hoth efter kampen om Yarvin 4 hvor, vores base blev eksponeret for Impeeriet. Base hedder Echo og er placeret på tæt på forvreden bjergkæde. Echo basen består af flere store bygningskomplekser. En skjold generator, som sikre basen mod skud ude fra, både skud fra håndvåben men også skud affyret fra store galaktiske stjernekrydsere. Basen har selv sin egen store ion-kanon som den modsatte vej kan skyde store ion-ladningerne ud i rummet. Bliver en stjernekrydser ramt af sådan et skud, bliver den ukampdygtig. Ion-kanon kan ikke bruges mod materiel på selve planten. Selve basen er delt op en A, B sektion og sektion C som fungerer som en flugt- og nødsektion til evakuering. Sektion ligger godt skjult og kan tilgå via underjordiske gange lige som er forbundet med de to andre sektioner. Den måde det ligger placeret i landskabet på, vil det være sektion A som tager første stød fra fjenden hvis de skulle finde os. Nocab og jeg gør begge tjeneste i sektion B. Jeg er som General den med det øverstbefalende for sektion B.

En morgen bliver jeg kaldt via radio at Echo Sektion A har rapporteret om usædvanlig aktivitet. Kommandør Skywalker og General Solo er taget ud for at inspicere. Senere bliver der meldt om at en Imperialistisk spionsonde er blevet spottet og neutraliseret. Hele basen går derfor i højeste alarmberedskab. I kølvandet på det er det kun General Solo som vender tilbage. En eftersøgning bliver iværksat, og General Solo ridder på sin Tauntaun ud for at lede. Redningsmandskabet må stoppe igen grundet dårligt vejr og mørke. Nu mangler både Solo og Skywalker. Næste morgen finder redningsmandskabet dem begge. Skywalker er knapt i live og modtager akut behandling over nogle dage i sektion A. I mellem tiden er alarmberedskabet neddroslet og der findes igen ro. Kommandør Skywalker meldes at han hurtigt er kommet sig og den sidste styrke nok skal komme tilbage.

Efter den daglige morgenbriefing mellem Sektion A og B, sadler jeg min egen Tauntaun op, for at tage på en lille observationstur. Jeg nusser ham mellem hornet og øret. Har selv trukket i min polar dragt for at holde varmen. Jeg ridder ud igennem den store hangarport. Den store stjerne som lyser Hoth op, lyser fra en klar blå himmel. Efter en times ridt, begynder skyer at dannes og de trækker sig som til en grå masse, også begynder det at sne. I det samme går min radioalarm i gang. “Shit!” udbryder jeg da jeg kigger op og igennem den grå masse af skyer ser omridset af en stjernekrydser. De må have brugt en teknologi vi ikke kender siden de har kunne komme så tæt på planten uden vi har opdaget dem. Jeg forsøger at melde ind på radioen, men alt lyder som kaos. De er her allerede mumler jeg til mig selv. Jeg sætter kursen tilbage med hovedhangaren til Sektion B, det klare op og sneen stopper næsten igen. Stopper brat da den store hangarport kommer til syne, helt lukket og forseglet. Kan se en gruppe Imperialistiske kampsoldater, klædt total i hvidt har taget opstilling med laser kanon. De kommer dog heldigvis aldrig igennem med den type våben tænker jeg ved mig selv.

Jeg trækker i tøjlerne til min Tauntaun og sætter kurs med Sektion Bs nødudgang og indgang. Forsøger i mellem tiden forgæves at kalde op via min radio. Prøver også den frekvens jeg ved tilhøre Nocab, men får ikke andet end støj. Måske de jammer frekvenserne. Efter har have reddet en bue udenom kampsoldaterne når jeg, der hvor nødlugen burde være. Burde! Det har sneet og jeg kan ikke finde den. I mellem tiden ser jeg mod Sektion A og længere ude har vores egne soldater taget opstilling. Mod dem traver hvad der ligner store grå metal skildpadder med lange ben. Det er såkaldte AT-ATer. Det er en kæmpe kampplatform med store kanoner og mange kampsoldater, de har et tykt panser og kan kun besejres hvis man har kæmpe kanoner, eller tænker kreativt og måske formår at fælde dens ben med stålwire eller lignende. Efter lidt panisk søgen finder jeg nødlugen. Giver den adgangskoden og lugen åben med et sug. Kigger ned i et dybt hul med en masser trapper på siden. Begynder nedstigningen i det lange tynde rør, det er lidt svært med alt mit polarovertøj, det er fristende at smide det, for at kunne bevæge mig hurtigere, men beholder det dog på i nødstilfælde.

Nede i basen bliver jeg mødt af et rødt rotorblik, der signalerer nødstilfælde. Jeg er dog overrasket over at selve alarmen ikke er aktiveret, måske vores kommandocentral er blevet overmandet. Jeg prøver igen via radio at opnå kontakt dog uden held. Kigger mig omkring, og få meter væk hænger en orange intern radio. Jeg får kaldt op: “General Morin her, er der nogle? Jeg gentager, General Morin her, er der nogle?”. Efter få sekunder bliver mit kald besvaret. “Sektion Bs kommandocentral her! Vi er under angreb. Gentager, vi er under angreb.” Kommandocentralen melder at al personale er blevet evakueret, og de kun sidder 2 mand tilbage i kommandocentralen, hvor alle døre er forsejlet.

Jeg spørg ind til om Nocab også er blevet evakueret. Der bliver helt stillet noget tid. Jeg gentager mit spørgsmål om Nocab er evakueret. Radioen skratter, og kommer ind: “Nocab er ikke på vores evakueringsliste, gentager, Nocab er ikke på vores evakueringsliste.”. “FUCK!” Udbryder jeg! Jeg sætter i løb ned mod vores barakkerne på basen. For hver 2. meter jeg tilbagelægger i løb, lyder der brag efterfulgt at vægge og loft der ryster, så is og sne drysser ned fra loftet. Stopper op ved en ved ny nødradio og får en briefing fra kommandocentralen om hvor fjenden er. De er endnu ikke brudt ind på basen endnu. Jeg smider radioen uden at svare og løber videre.

Jeg når barak-området og finder hurtigt frem til Nocabs rum. Døren binder jeg får den skubbet op. Hun er her ikke. Jeg kalder på hende, ingen respons. Råber igen. Høre en svag råben og banken, men kan ikke sætte ord på hvad der bliver råbt. Går ind i rummet “NOCAB?!” Den svage banken er blevet tydeligere. Jeg bevæger mig mod baderummet og kalder igen. Banken og råben er nu tydeligere. “Jeg er herinde!” Det er tydeligt at Nocab befinder sig inde i baderummet. Går hen til panelet ved siden af døren. Der sker ingen ting. Trykker igen, men ingen ting sker. Bliver lidt febrilsk. Døren må være blevet blokeret af de første rystelserne da kampene begyndte. Pludselig lyder et overdøvende brag. Alt rasler, sne og is flader på jorden. Tænker ved mig selv at den er Imperiets tropper trangt igennem! “NOCAB! Træd tilbage!” råber jeg. Jeg trækker mit lyssværd frem at bælte. Jeg trykker på knappen på det krom-glinsende håndtag. Frem springer en klar grøn lysende klinge. Meget beslutsomt penetrerer jeg den tynde dør med klare grønne klinge. Mit lyssværd skærer i døren uden problemer. Smeltet metal drypper tykke metal dråber ned på gulvet, det syder da det rammer den frosne jord.

Efter få øjeblikke har jeg fået skåret et stort nok hul en voksen mand kan træde igennem. Jeg sparker det løse ind og råber på Nocab. Rummet er helt mørkt. Det hele må været kortsluttet på grund af rystelserne. Nocab træder frem i hullet. Min hjerne går i stå. Der står Nocab helt nøgen kun iført små sandaler. Hun er gudesmuk som hun står der. Aldrig har jeg tænkt på Nocab på den måde. Men hun er simpelthen bare smuk. Hendes hår og krop er helt våd efter badet. Hun havde tydeligvis ikke regnet med at skulle lukkes inde da alle hendes sager, ligger på værelset. Hun kigger mig på “Djan, din Gungan! Må jeg komme ud og få tøj….”. Hun bliver afbrudt af et kæmpe drøn af en stor sprængning. Jeg kigger på hende og råber “Vi skal afsted, nu!”

Jeg tager hende i hånden og hjælper hende ud igennem hullet. “Tøj på, nu!” kommanderer jeg! I det samme kommer endnu et brag. Et brag så tæt på, at trykbølgen finder vej ind til os og blæser os omkuld. Får helt forvirret kæmpet mig på benene. Jeg kigger mig om efter Nocab, hun ligger helt nøgen og forsøger at kæmpe sig op. Jeg griber en badekåbe som jeg smider om hende, og trækker afsted med hende! Mine ører ringer, så jeg får råbt “Vi skal til nødkapslerne!” Får trukket afsted med Nocab. Hun protesterer og mener hun skal have tøj på. Jeg stopper kortvarigt, kigger strengt på Nocab: “Vil du leve, så følger du med nu!”, også vender jeg mig om og fortsætter stadig med hende i hånden. Jeg mærker hvordan hun får flettet sine fingre ind mellem mine. Mit hjerte springer et slag over. Jeg fortsætter ned af den lange korridor! Råber bagud at vi næsten er der.

Pludselig hamre 2-3 laser skud ind i væggen ved siden af mig. Jeg kigger bagud over ser 5 af de hvidt klædte kampsoldater i modsatte ende af korridoren. Vi får drejet om hjørnet og står i et stort rum omgivet af teknik, rør, slanger med mere. Midt i rummet står der 6 store rør, som står på række. De fylder fra gulv til loft og det er herinde vores nødkapsler står. Vi bevæger os hurtigt mod dem. Jeg kan se Nocab fryser inde under badekåben. Jeg får hende placeret i en af nødkapslerne med min jakke for at skærme lidt mod kulden. “Jeg skynder mig at få gang i denne!” På siden af den ene nødkapsel sidder en orange nødradio. Jeg kalder kommandocentralen. De melder at vi risikerer at blive skudt ned af stjernekrydserne, inden vi kan nå at gå til hyperfart. Jeg har en plan og beder derfor de to operatører om at evakuere og komme til nødkapslerne. Pludselig lyder et skud bag mig.

Hurtigt får jeg trukket og aktiveret mit lyssværd. Med mit lyssværd får jeg parereret skuddene og formår også at returnere dem, så et par af soldaterne falder om. Ved hjælp af kraften får jeg gjort de sidste ukampdygtige ved at kaste store metalkasser og andre ting efter dem. De to operatører kommer til. Jeg fortæller dem at de skal tidsindstille alle nødkapsler til at gå af om præcis 2 minutter, og de skal afsted samtidig alle sammen. De skal samtidig holde vejret og ikke tale de første 2 minutter af turen, da stjernekrydserne kun normalt lytter der er tegn på liv i kapslerne, og kun skyder hvis de hører noget. De går straks i gang og sætter sig på plads i den ene. Jeg hører radioskratten i det fjerne og skud ud i fjerne. En af operatøren råber fra den ene kapsel: “10, 9, 8…”. Jeg træder ind i kapslen til Nocab, døren lukker bag mig, og jeg tager plads ved siden af hende i det ene af de to sæder. Øjeblikket efter rumler og ryster hele kapslen. Jeg tager Nocab i hånden og klemmer dem. “Hold vejret nu!”.

Jeg smiler til hende i hendes badekåbe. Jeg får flettet fingre med hende igen. Tiden går ufattelig langsomt. Kapslen bevæger sig langsomt, men hastigheden stiger stødt. Ud af de ene lille vindue ser jeg hvordan lyset skifter fra hvidt og gråt over til klar blå og derefter helt sort. Da der er helt sort i vinduet, kan vi ånde lettet op. Jeg kigger på Nocab. Hun sidder helt forstenet, og får fremstammet. “Hvordan kunne vi dog overse det angreb. Vi havde ingen efterretninger omkring dette…”. Hun er helt blank i blikket. Jeg knuger hendes hånd og siger at det skal hun ikke tænke på, vi er i sikkerhed nu. Jeg taster koordinatoren på vores opsamling punkt og sætter kapslen i hyperfart.

Efter ca. 15 sekunder springer vi pludselig ud af hyperfart. “Hvad fuck?! Der er noget galt udbryder jeg” Lyset i kapslen blinker og klimaanlægget går ud. “FUCK!” udbryder jeg og slår hårdt til kontrolpanelet. En lille nødlampe begynder at lyse kapslen op. Vi svæver nu rundt et sted mellem Hoth og vores mødested. Forsøger panisk at få liv i kapslen. Genstarter computere, slår til den og bander. På en lille skærm begynder en nedtælling. Efter endt nedtælling, slukker alting og starter op igen. Lyses er tilbage og der er liv i computeren. Men der er ikke kraft nok til hverken at drive klimaanlægget eller motoren i kapslen. Sukker dybt. Nocab har ikke sagt et ord under hele seancen. Lavmælt siger hun: “Skal vi dø?”. Jeg trækker på modløst på skuldrene. Efter lidt betænkningstid mander jeg mig op. “Nej, fandme nej, vi skal ikke dø! I hvert fald ikke nu og ikke her!”. Begynder at arbejde med computeren igen og får igangsat en nødsekvens. Hvert 2. minut udsender den en ping på en krypteret linje som bliver modtaget af alle oprørsskibe i galaksen, hvis de er tæt nok på. “Nu er det bare at vente…”.

En halv time er gået, er begyndt at kunne se min egen ånde da det er koldt efter klimaanlægget er gået. Nocab sidder og skutter sig kun i hendes badekåbe og med min store polarjakke.

“Hvis vi skal overleve dette, må vi gøre noget drastisk for at holde varmen…” konstatere jeg.

Indersiden af nødkapslen er beklædt med bløde gummipaneler betrukket med noget beige stof. Jeg begynder at rive nogle af panelerne og smide på gulvet af kapslen. “Dette giver lidt isolation mod kulden…” udbryder jeg ekstatisk, men Nocab blot kigger tomt på mig.

Jeg griber fat i hendes skuldre og rusker hende blidt og siger “Stol på mig!”, uden at tænke videre over det giver jeg hende et hurtigt kys på munden og begynder at arbejde med at fordele og placere panelerne ordentligt, så man kan ligge på dem. Lægger slet ikke mærke til at Nocab begynder at live op. I loftet er der en låge, bag den er kapslens førstehjælpskasse. I den kasse findes et tyndt folietæppe, en saks og noget tape.

Jeg trækker mine bukser og trøjer af, og begynder at klippe op og tape det hele sammen til et kludetæppe. Det er lidt omstændigt, men pludselig sidder Nocab på knæ ved siden af mig, hun smiler varmt og hjælper med at holde og tape. Hun tager sin morgenkåbe af, til bruge til kludetæppet. Jeg får øjenkontakt med hende og hun smiler og siger “lad os blive færdige så vi kan få varmen…”. Jeg er gået helt stå og kan ikke andet end at betragte hendes nøgne krop. Jeg har set Nocab nøgen før, det var under vores rekruttid hvor alle rekrutter delte fælles bad, men dette var noget andet. Hun var bleet ældre ja, men smukkere, meget smukkere.

“HALLO?!” Udbryder Nocab. Jeg kommer til mig selv. “Hvad?!” mumler jeg. Jeg ser hun holder de sidste sider op som skal tapes. Foran os ligger noget et kludetæppe, bestående at en polarjakke, polarbukser, t-shirt, undertrøje, lange underbukser, en badekåbe og på indersiden et folietæppe. Jeg selv sidder nu kun i underbukser. “Kom lad os få varmen siger jeg”. Jeg lægger mig på gulvet oven på gummipanelerne, og klapper på pladsen ved siden af. Nocab ligger sig. Vi ligger begge på ryggen og forsøger at fordele tæppe ligeligt over os. Pladsen er trang så vi ligger tæt. Vi ligger og stirrer op i loftet, uden at sige noget. Forsigtigt tager jeg hendes hånd under tæppet, et gys går igennem os begge to da vores fingre langsomt fletter sig sammen. “Vi skal nok klare det, de skal nok finde os snart…” Siger jeg med sikker stemme.

Jeg klemmer hendes hånd. “Kan du få varmen?” spørg jeg. Hun ryster svar på hovedet. Beder hende om at ligger sig om på siden. Lidt besværligt får hun vendt sig. Forsigtigt, for ikke at ødelægge tæppet, trækker jeg det omkring os, samtidig med at jeg selv drejer mig at ligger mig helt ind til hende, så vi ligger i ske. Min brystkasse presser mod hendes ryg. Hendes hoved hviler på min højre overarm, mens jeg min venstre arm holder rundt om hende og har min hånd liggende på hendes mave, med hendes hånd oven på min. Det føles mærkeligt at ligge her nøgen, bortset fra et par underbukser, med en jeg kender så godt, men aldrig har haft noget seksuelt forhold til. Jeg bevæger forsigtigt min hånd over hendes glatte mave, mens hendes egen hånd villigt følger med rundt. Kan hører hun brummer en smule. Først i dette øjeblik mærker jeg duften i hendes hår. Det er jo ikke mere end nogle timer siden hun stod nøgen i badet indhyllet i damp på basen på Hoth. Hendes hår dufter friskt med sødelig svag duft af frugter.

Langsomt bevæger min hænder sig op til hendes bryster. I det min langfinger rammer hendes bløde hud på brystet går et lyn igennem os. Et lyn af lykke og nydelse. Al modløshed og fortvivlelse er væk i dette øjeblik. Hun læner sit hoved tilbage mod mig, så mit ansigt bliver dækket af hendes hår der dufter dejligt. Jeg lader min hånd glide tilbage mod navlen. Ned over den glatte hud, som jeg kan mærke er ved at få varmen igen. Langsomt glider min hånd længere ned mellem hendes ben. Da hun for lidt tid siden sad helt nøgen ved siden af mig lagde jeg ikke mærke til det, men nu slår det mig at hun er helt glat. Min hånd går i stå på hendes venusbjerg. Med små korte bevægelser nusser jeg oven på. Hun spinner, næsten som en kat og vrider sig selv. Jeg flytter min hånd det sidste stykke og ligger den på hele hendes skød. Langsomt kan jeg mærke hendes ben bevæge sig. På tæppe tæppes facon, kan jeg se hun bøjer hendes ben opad, så der er plads mellem hendes lår. Uden at sige noget flytter jeg langsomt min hånd helt ned mellem hendes ben. Der er også helt glat. Jeg kan mærke varmen og fugten mellem hendes ben. Kan mærke i min hånd hvordan hendes indre skamlæber stikker et stykke ud under de ydre.

Nocab begynder at vide sig en smule og mærker hvordan hun spænder i kroppen. Hun tager fat i den af mine arme hun ligger på, og trækker min arm således jeg kan gribe fast om hendes bryst. Vi ligger nu helt tæt. Jeg mærker hvordan hendes brystvorter bliver stive og stritter. Jeg bevæger min hånd således at hendes brystvorte kommer mellem mine fingre. Lader vorten “trille” mellem min pegefinger og langfinger. Nocab stønner sagte, og vrider sig let. Holder tæt om hende. Mens min ene hånd leger med Nocab bryst, nusser jeg hendes dejlig varme skød.

Nocab grynter pludselig “Stik en finger i min fisse, please!”. Langsomt lader jeg min venstre langfinger glide ned imellem skamlæberne på Nocabs fisse, og finder indgangen til hendes våde indre. Langsomt men helt ubesværet glider min finger op i hende. Da hun uden problemer tog den ene finger, følger min pegefinger trop. Nocab begynder at flekse i hele kroppen. Stadig mens jeg har mine to fingre oppe i hende, får jeg trukket min højre arm til. Det resulterer i at jeg kan sidde mig på knæ over hende. Det er nu kun Nocab som har vores kludetæppe på, jeg har glemt alt om kulden. Da jeg sidder på knæ, er jeg bedre i kontrol. Jeg begynder derfor at massere Nocabs fisse indvendigt med mine to fingre. Jeg kroger dem, strækker dem, kroger dem, strækker dem igen, også sådan bliver jeg ved. Nocab ligger og stønner og vrider sig. Hvad jeg ikke kan se, men kan fornemme er at hun under tæppet ligger og leger med begge sine bryster. Med min højre arm trækker jeg tæppet lidt ned og blotte hendes ene bryst. Jeg bukker ned og tager brystvorten i munden. Jeg sutter, som en baby der er sulten, og lader min tunge danse rundt om hendes mørke stive brystvorte. Jeg bider let i hendes brystvorte. Det kombineret med at mine to fingre masserer hendes fisse indvendig resultere i at en orgasme ruller ind over hende. Hele hendes krop spændes og med helt åben mund, dog uden at sige noget, vrider hun. Jeg kan mærke hun med sit underliv klemmer om mine to fingre i hendes våde fisse, hvilket udmønter sig at i endnu en orgasme ruller ind over hende, mærker en våd stråle mod min hånd, hun er kommet i en kæmpe sprøjteorgasme.

Jeg skynder mig at fjerne hovedet fra hendes bryst og kysser hendes fisse for at smage og slikke hendes våde safter i mig. Får lagt mig ned mellem hendes ben. Her er ikke meget plads, men det går at jeg ligger lidt akavet. Men det lykkes mig at komme til at ligge så jeg kan spise hendes fisse. Jeg får sat munden til og suger straks hendes fisse tæt mod min mund og slikker rundt om hendes klitoris. Et “Ååååh ja” undslipper Nocabs mund. Hun griber ned og griber fast i mit hår, men da der ikke er så meget at få fat i, da det er kort klippet, holder i hun i stedet hendes hænder om mit hoved, mens jeg slikker det bedste jeg har lært. Det er hurtige slik, langsomme slik, korte slik, dybe slik, alle slags slik. Nocab holder mit hoved tæt på hendes skød. Kun min næse stikker op over hendes fisse. Langsom presser jeg mine tunge op i fisse på Nocab og kører den rundt så langt oppe jeg nu kan.

Hun spænder i kroppen og næsten løfter røven fra gummipanelerne vi ligger på. Hendes ene hånd finder ned under min næse og begynder at lege med hendes klitoris alt imens hendes fri hånd nipper og hiver skiftevis, på hendes to brystvorter. Jeg koncerterer mig derimod bare om at holde om hendes lår, mens jeg slikker hende. Jeg kan mærke hun begynder at ligge uroligt igen. Jeg slikker kraftigere og presse min tunge endnu længere op, bare lige et par millimeter ekstra. Det giver pote. Nocabs fingre kører frisisk på hendes klitoris, mens jeg har hoved begravet i hendes våde skød. Hun kommer i en ny orgasme. Denne gang holder hun sig ikke tilbage. Hun næsten skriger og stønner i en udefinerbar lyd, samtidig med hun endnu en gang kommer med en sprøjteorgasme. Hun sprøjter så meget at hele min mund fyldes. Jeg er lige ved at kløjes i det og hoster et par gange. Men hendes safter løbende ned i af mine mundvige skynder jeg med at slikke dråberne og slikke hende ren for hendes egne safter. Nocabs krop bliver helt slap. jeg lægger mig op ved siden af hendes, og trækker kludetæppet over os. Vi ligger helt saglige uden at sige noget. Stirre bare op i loftet.

Pludselig! *BIIIIIP* efter fulgt af et *BIP*, *BIP*, *BIP*. Rejser mig op i armene og konstatere at computeren i nødkapslen har genstartet og klimaanlægget er begyndt at virke igen. Vi sukker lettet og ligger mig ned til Nocab. “Vi skal nok blive fundet, vi skal nok blive fundet” konstatere jeg. Efter at have hvilet og er der begyndt at strømme varme ud af luftdysserne igen. Jeg mærker jeg Nocabs glide ned i mine underbukser. “Uhhh trimmet, men ikke glat, i like” siger hun og griner. Hendes hånd griber resolut om min pik som ligger slap i underbukserne. Hun kører en tommeltot hen over hovedet og kører den rundt under forhuden. “Der er nok en som er blevet lidt ‘våd’ af at slikke hva’?” hun griner igen.

Det er dejligt hun er sit gamle humoristiske jeg igen. Hun læner sig ind mod mig og kysser mig dybt, mens hun holder min pik i hånden. Jeg kysser let og sensuelt. Samtidig vokser min pik i hendes hånd. Jeg mærker hvordan hendes tunge forsøger at finde vej ind i min mund. Jeg åbner min ellers forseglede læber og lader hendes tung ind. Vores tunger mødes i en drabelig men sensuel dans. vores tunger næsten bryder med hinanden og man skulle tro de kæmpede om at komme til at ligge øverst. Mens vores tunger danser rundt, mærker jeg hvordan Nocab langsomt begynder at trække ned i min pik og derved blotter hovedet. Langsomt fører hun hånden tilbage, og sådan bliver hun ved.

Efter lidt tid må jeg afbryde kysset. “Smukke, hvis du bliver ved, så kommer jeg ud i din hånd”. Hun smiler og spørg “Hvor skulle det ellers komme hen?”. Hun blinker til mig. Jeg svarer, at jeg kan komme i tanke om i hvert fald 3 steder som er sjovere end ud i hånden. En djævel for i hende, og hun klemmer hårdt om min pik, kigger hårdt på mig, og siger “Fortæl hvor?!, i det samme kysser hun mig hårdt. Jeg får løsrevet min mund og stakåndet siger: “J.. jeg… jeg vil komme dybt oppe i din fisse! Jeg vil se min sperm løbe ud af dig igen!”. “Jeg er klar!” udbryder Nocab.

Nocab kravler under tæppet og begynder at bakse med mine underbukser. Jeg løfter røven så hun kan få dem af. Hun får trukket den om mine ankler og dukker fra af tæppet, og som en anden cowboy hopper hun op på mine lår imens hun over sit hoved svinger mine underbukser som en lasso. “Yehaaa…” udbryder hun og vi griner højt begge. Hun smider underbukserne og læner sig ned over mig. Jeg kan mærke min stive pik mod hendes mave. Hun kysser min brystkasse og kysser mine brystvorter og giver dem et slik. Hun kysser ned ad min mave og når mit trimmede skød. Min pik står rank, næsten som om den gør honør. Nocab tager fat om pik og et støn undslipper min mund. Jeg kigger Nocab i øjnen, hun fjerner lidt hår fra panden og langsont imens hun forsøger at holde øjenkontakt nærmer hendes mund min pik. Hun gaber op imens hun trækker tilbage i min pik og blotter pikhoved Det glinser allerede af presperm. I det det næste øjeblik tager hun hele min pik i munden.

Jeg stønner: “Åhhhh ja… Fuck… Det har jeg ventet på længe!”. Hun slipper min pik og kigger på mig: “Hvad mener du med du har ventet på det?! Har du længe haft lyst til mig?” Jeg nikker blot med lidt skam i øjnene. Hun smiler, og tager min pik i munden igen. Hendes læber slutter tæt om min pik, også suger hun til. Jeg er i den syvende himmel. “Det er fucking godt” stønner jeg, mens hun ivrigt sutter min pik.

Jeg mærker hvordan hendes hånd har fat om min pung og nuller mine klunker. Under hende ser jeg hvordan hendes dejlige bryster hænger tungt. Jeg mærker hvordan hendes stive brystvorter bevæger sig hen over mine lår, mens hun sutter ivrigt. Jeg kan hører hvordan hun stønner og siger lyde mens hun arbejder mig pik. En gang i mellem stopper hun kort op og gnider hårdt på min pik. Kan se hvordan hendes spyt løber i hendes mundvige og hvordan det glinser vådt på min pik. Hun bliver ivrigt ved. “Nocab, hvis du ikke stopper, så kommer jeg!” Får jeg fremstammet lidt ynkeligt Nocab suger ind og fjerner langsomt sit hoved. Hendes mund slipper min pik med et *SVUP*. Nocab kigger frækt mig på og sidder stadig på mine ben, mens hun helt stille sidder og masserer min pik og holder den våd ved at spyttet lidt på den. Efter lidt tid læner hun sig helt ned til min øre.

Jeg mærker hvordan hendes bryster trykker sig mod min brystkasse. Helt stille og sagligt hvisker hun i mit øre: “Jeg vil mærke din pik i min våde fisse…” Jeg synker en klump, og næsten skælvende rækker ned efter min pik. Jeg hvisker tilbage: “Er du klar smukke?” Nocab stønner svagt og svare ja. Jeg styrer min stadig stive pik mod indgangen til Nocab våde fisse. Drillende kører jeg mit pikhoved rundt ved indgangen til hendes fisse. Lader den glide hen over hendes klitoris og mellem skamlæberne uden at stikke den helt ind. Jeg pirrer længe og leger uden på og rundt om hendes fisse. På et tidspunkt bliver det for meget for hendes og hun næsten tikker mig om at putte min pk op i hende.

Langsomt styre jeg min pik ind i hende. Hun stønner og gemmer sit hoved i min skulder. Jeg mærker hvordan hun næsten bider i min skulder for at skjule hendes støn. Jeg støder med min under liv og mærker hvordan min pik går op i hende. Kan mærke på min pik at hun er sjask våd. Nocab ligger og stønner ned i min skuldre og hals, mens min pik stille og roligt glider ind og ud mange gange i træk. Jeg begynder selv så småt at stønne. Kan mærke hvordan Nocab ligger og suger på min hals. Skubber hende fra mig og beder hende om at lægge sig på alle fire. Hun gør som jeg siger. Men inden hun hopper af, sidder hun sig op og ridder mig kort og intenst. Lige inden jeg kommer, hopper hun af og sender en varmt smil.

Min pik er sjavsk våd og klistre. Vores safter sidder og klistrer mine trimmede hår. Jeg ser hvordan en tråd af fissesafte hænger mellem pik og hendes fisse i det hun hopper af min pik. Hurtigt og adræt er hun på alle. Hun ligger på hendes albuer så hun svajer godt i ryggen, hvilket betyder hendes fisse står vidt åben for mig. Med flask hånd giver jeg hendes røv et klask. Mine fingre rammer jeg hendes våde fisse, og hun giver et støn fra sig. “Åååh ja!” Jeg sidder mig på knæ bag hende og lægger mine hænder på hendes baller og spreder hendes baller. Hendes frække stjerne kommer til syne. Jeg spytter ned i hendes røvhul. Der går et gys igennem hende og jeg begynder at lege med min tommelfinger. Hun spænder sammen, og stønnende siger “Ikke nu! Ikke nu! Næste gang! Jeg lover hvis vi overlever må du kneppe mig i røven!” Jeg accepterer og tager fat i min pik som jeg styre ind i hendes våde fisse. Da min pik er inde, tager jeg fat om hendes hofter og begynder stille og roligt at bevæge mine hofter frem og tilbage, men det resultat at mine stive pik kører ud og ind. Jeg sætter tempoet gradvist op imens Nocab stønner højere og højere: “Giv mig så den pik! JAER! KOM SÅ! GIV MIG PIK!” Jeg kigger ned og ser hvordan min våde pik pumper ind og ud og hver gang jeg støder mærker og hører jeg hvordan mine klunker klasker mod hendes våde skød!

Jeg mærker hvordan mine klunker begynder at trække sig sammen, stønnende næsten råber jeg. “JEG KOMMER SNART!”. Nocab svare resolut tilbage nærmest hikstende hver gang jeg støder: “KOM… I… MIG… BARE… KOM… I.. MIG… VIL… HAVE… DIN… PIK… OG… SÆD!! Åhhhhh!” Jeg kan mærke hvordan Nocab klemmer sammen i sit underliv. Uden videre forvarsel, brøler jeg min orgasme ud i den lille nødkapsel. Jeg sender kaskader at opsparede sperm langt op i hende. Det resulterer i at Nocab også opnår en osgamse.

Jeg næsten kollapser oven på hende. Jeg når dog at tage fra og trille ud til siden, med det resultat at min pik glider ud. Nocab vender sig hurtigt og tager min pik i munden for at slikke mig ren. Hun blotter sin røv og fisse mod mit ansigt. Jeg griber om hendes ben, og stadig med min pik i munden får jeg trukket hende oven over mig med et ben på hver side af mit hoved. Jeg benytter mulighed og slikker hende ren lige som hun gjorde ved mig. Jeg ser hvordan min egen sperm begynder at løbe ud af hende, og sætter tungen på og fanger nogle dråber. Efter et par sut og slik vender hun sig rundt og kravler ind til mig og trækker vores kludetæppe op om os. Hun kigger på mig “Tak, det var lækkert Hr. General” Hun bryder ud i et grin og giver mig et kærligt kys. Denne gang ikke sådan et jeg-vil-have-sex-kys, men et mere kærligt kys. “Hvis vi overlever det her, så lovede jeg dig jo analsex, men vil du så ikke love mig at vi prøver alting, du og jeg, hvis du forstår?” Jeg nikker og kysser hende retur. “Altid, du og jeg!”
Historien fortsætter under reklamen

*BIIIIP* lyder en høj alarm. Vi bliver begge paniske. Jeg får famlet mig op til computeren, som viser at en trækståle er låst på os. Jeg kigger ud af det lille vindue. Over os er et kæmpe Nebulon-B! “VI ER FUCKING REDDET!” Udbryder jeg! “Vi er fundet! Flådens hospitalsskib har fundet os!!!” Jeg kaster mig ned til Nocab og kysser hende glad på munden! Jeg hører hvordan nødkapselen med et *klonk* kobler til det store hospitalsskib. Hviskende siger jeg “Vi er reddet…” Kysser hende blidt!