Jeg spredte mine ben, så han kunne se min fisse-åbning, hvorefter jeg tog om hans tissemand og førte den ..

Forfatter: Bjørnen

Kære dagbog
1988, 31. december:

Mit første kys.
Bjørn, hed ham, der kyssede mig for første gang. Vi var jævnaldrende.

Sammen stod vi hånd i hånd og fulgte en netop affyret nytårsraket, da den oplyste himlen med de kraftige lysglimt i natten.

Vi så på hinanden, jeg rystede lidt i kroppen, for sådan havde Bjørn aldrig kigget på mig før.
Det var bare et lille, vådt kys på mine læber.

– Kommer vi sammen nu? spurgte han forsigtigt.

Jeg nikkede bare. Min krop var ikke færdig med at sitre.

Det var starten på vores barndoms-skoleforelskelse. Den varede til jeg blev 18 år. En skøn periode.
Ved vores skole lå en skov. Her søgte vi op i frikvartererne. Fandt vores træ og skar et hjerte i bakken med vores initialer.

I klassen var vi de første, der begyndte at være sammen. I frikvartererne og om eftermiddagen efter skoletid.

Eva havde fundet sin dagbog i gemmerne. Her en kold vinterdag havde hun fundet bogen frem og mindedes den glade skoletid.

Hun erindrede episoder fra deres træ.

Der var også den gang, hvor hun for første gang mærkede Bjørns hånd inde under tøjet.

Forsigtigt førte han hånden ind under bukserne og førte den over hendes dengang behårede fisse, og da han med fingrene trængte ind i hendes mis.

Hun mærkede fingre oppe i hendes fisse, der blev våd. Hun blev det, der kaldes liderlig.

Det føltes dejligt, så hver dag i frikvartererne, fik hun både kys – nu med tunge og at hendes mis blev våd.

Til festerne efter konfirmationen var det også kun de to, der dansede sammen.

Hun ville egentlig også gerne danse med de andre drenge i klassen, men det ville Bjørn ikke have. Det er vist det, man kalder at være jaloux.

Som 14-årig fik hun andre sex-tanker.Hun kunne godt tænke sig at mærke Bjørn oppe i sin krop.
Det skete også en nytårsaften.

1990, 31. december.

Under affyringen af raketter lokkede Eva Bjørn ind i et havehus. Her startede de med at overkysse hinanden, og igen mærkede hun hans ene hånd på hendes fisse.

Eva skubbede Bjørn over i en sofa. Tog opstilling lige foran ham og begyndte at tage tøjet af. Bjørns øjne stod på stilke.Intenst fulgte han med i min afklædning. Han rejste sig fra sofaen, mens jeg nu nøgen satte mig på sofaen.

– Nu er det min tur til at se dig nøgen, sagde jeg.

Der skulle overtagelse til, men endelig gjorde han det. Nøgen trak jeg ham over til mig. Frem fremdrog jeg et kondom.

– Nu har vi kendt hinanden i to år, nu må vi videre i vores jagt efter at kende hinandens kroppe.

Der måtte flere forsøg til før jeg fik hans tissemand op og stå, så jeg kunne trække gummiet på.

Jeg spredte mine ben, så han kunne se min fisse-åbning, hvorefter jeg tog om hans tissemand og førte den hen til mit hul.

Jeg var lige ved at opgive, men endelig lykkedes det, og kejtet startede vi samlejeøvelsen.

Det gjorde lidt ondt, da han først sin stådreng op i mig, men lidt efter lidt kom liderligheden op i os begge, og vi fandt en fælles rytme.

Endelig, men alt for hurtigt, eksploderede han og fyldte min skede med sperm.

Nu blev vi et kød!

Hvor skønt.

Nu var vi igang. Der gik næsten ikke en dag uden vi var sammen seksuelt. Nogle gange flere gange om dagen.

1992, 15. august

På lejrskole til Bornholm.

For første gang skulle vi på en uges lejrskole til Bornholm.

Sejlturen foregik på dækket i sovepose.

Jeg mærkede igen Bjørns hånd i mit skridt. Vi forlod klassen og listede ned på bagdækket, lagde os på en skibsbænk og begyndte at kneppe.

Mens vi var godt igang, hørte vi en stemme sige:- Kan I så stoppe omgående.

Det var vores lærer, hr. Hansen. Mens han holdt os i ørerne trak han os ind i et lokale, hvor han skældte os ud.

– Jeg bliver nødt til at sende jer hjem, sagde lærer hr. Hansen.

Nu var gode råd dyre.

Vi forklarede ham, at vi havde kommet sammen i flere år, og at vore forældre vidste det. Vi sov desuden ind imellem hos hinanden. At vi sov sammen var løgn, men….

Tænk sig vi fik lov til at fortsætte lejrturen, men dog kun på èn betingelse: Vi måtte ikke gå sammen, så var det hjem uden diskussion.

Vi indvilgede.

Det blev en hård uge. Glade var vi derfor, da vi atter stod på hjemlig jord og kunne fortsætte med at dyrke vores forelskelse.

1992, 1. november

En sorgens dag.

Bjørn og jeg havde det første alvorlige skænderi. Bjørn havde kysset en af klassens andre piger lige for øjnene af mig.

– Undskyld Eva. Jeg mente ikke noget med det., sagde Bjørn.

– Gå sagde jeg. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre.

Det blev nogle hårde måneder.Især var det hårdt at se Bjørn i klassen, og især når han gik i frikvartererne med en anden pige under armen, de skulle åbenbart op til vores træ.

Nytårsaften nærmede sig. Lige før blev jeg af en af mine skoleveninder inviteret til nytårsfest.

– Skal Bjørn med? spurgte jeg.

– Jeg har inviteret ham, og han har også sagt ja, svarede hun.

– Godt, så kommer jeg ikke, sagde jeg.

1992, 31. december

Efter nytårsmiddagen forlod jeg bordet og gik ind på mit værelse og låste døren. Der gik ikke lang tid,før der blev taget i døren.

– Det er mor. Åbn døren. Jeg vil tale med dig.

– Du har været så indelukket et stykke tid, og vi ser heller ikke Bjørn længere i vores hjem. Hvad er der sket Eva?

– Det skal du ikke blande dig i, svarede jeg hende.

– Jo, jeg er din mor, og jeg ønsker, at du mit kære barn har det godt.

Grædende fortalte jeg, at det var forbi mellem mig og Bjørn.

– I var sådan et sødt par. Kan I ikke finde sammen igen – bare som et forsøg. I klæder hinanden.

– Nej desværre, hørte Eva sig selv sige.

Jeg må dog erkende, at jeg stadig har følelser for ham, det var jo min første kærlighed.

Det ringede på døren.

– Eva gå ud og åbne døren. Far og jeg venter ingen, så det må være til dig.

Der måtte overtalelse til, men endelig gik Eva ud for at åbne.

-På måtten stod en herreperson med favnen fuld af blomster.

– Tag den elefanthue af. Jeg kan ikke se, hvem der gemmer sig bag huen.

Langsomt kom ansigtet til syne.

Det var Bjørn.

-Jeg kommer for at undskylde. Nu er det nytårsaften, den plejer vi at holde sammen, og jeg har gode minder derfra.

t kæmpe smil bredte sig på Evas ansigt.

Hun trak ham nærmest ind i entreen og de krammede hinanden heftigt.

– Jeg har savnet dig, sagde Bjørn og kunne ikke holde tårerne tilbage.

De gik ind på Evas værelse. Bjørn hilste på moderen og ønskede hende glædeligt nytår.

Der blev helt stille i rummet. De stirrede bare på hinanden alle tre.

Det var Evas mor, der brød isen.

– Nå, I må nok hellere være alene. I har sikkert en del at tale om, sagde moderen, inden hun forlod værelset.

– Undskyld jeg græder, men du skal vide, at jeg har savnet dig.

– Det skal du ikke undskylde. Jeg kan lide, at folk viser deres følelser.

– Jeg kommer for at spørge om du ikke vil med til din venindes fest.

– Kommer du stadig sammen med Inge, for så vil jeg ikke.

– Nej. Vi har aldrig kommet sammen. Hun blev i stedet en god ven, jeg kunne fortro mig til. Bruddet med dig tog hårdt på mig.

– Ok. Så behold overtøjet på, så skal vi ud og se folk skyde det nye år ind.

Igen stod de sammen hånd i hånd og fulgte nytårsskyderiet.

Efter et kvarter sagde Eva:- Kom vi går ind nu. Jeg fryser.

De gik direkte ind på Evas værelse. Der var nok at snakke om.

Lidt senere sagde Eva, at hun skulle lige give en besked til hendes mor.

– Gå med. Vi skal ind og have champagne.

De hilste det nye år velkommen sammen med forældrene.

– Nå, er svigersønnen mødt op for at overbringe os en nytårshilsen, sagde faderen, der ikke kendte noget til bruddet.

– Ja, svarede Eva for dem begge – og tilføjede. – Bjørn bliver og sover hos mig.

Bjørn var et stort spørgsmålstegn.

De drak ud og gik tilbage til Evas værelse.

– Nå skal vi gå i seng. Jeg har ikke været sammen med nogen, siden du forlod mig. Bjørn du kan vel godt give mig et nytårsknald.
—
Eva var forbavset over, hvor meget hun egentlig kunne huske fra dengang. Hun bladrede videre i dagbogen, men der var kun blanke sider.

Åh jo, nu huskede hun det. To år efter tog Bjørn på et halvt års højskole. De havde kun skriftlig kontakt med hinanden. Da Bjørn sluttede højskoleopholdet kom hans forældre og tog hende med op til højskolen, men gnisten i dem begge var ophørt, og det hele endte med at løbe ud i sandet.
Historien fortsætter under reklamen

Men minderne havde hun da. I dag var hun også lykkelig gift og har to dejlige børn.
Men det var en god tid.

1 kommentar

1. Damernes Ven

   16/12/2022 kl 22:45

   SKAL virkelig genlæses!  Særlig dagbog! ??måske er jeg u-opmærksom´hvorfor  hedder fortælling ‘afsnit’ 1??

   Uanset hvad – så er det spændende læsning – er der sandheder i..??

   “Spørge-Jørgen” og Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   2+

   Besvar kommentar