Jeg ville protestere og stoppe hende – men kunne ikke få en lyd frem! Hun greb min pik og ..

Forfatter: Easy

”Kære Kaptajn Bowden.

Jeg er ked af at fortælle Dem dette med så kort varsel, faktisk intet varsel, at jeg og hele staben har set os nødsaget til at forlade Dem og Kirby, som vi kalder dette sted.

Ting foregår på stedet!

Vi kan ikke forklare det – forlad stedet straks! Tag første tog tilbage til London!

Skulle De nægte at tro på mig, kan De sikkert finde en ny stab, hvis De henvender Dem på kroen nede i dalen.

Under alle omstændigheder, jeg beklager endnu en gang og ønsker Dem alt godt i fremtiden.”

Brevet var underskrevet af Wilson, butler.

Jeg lukkede ærgerligt øjnene, mens jeg fordøjede den chokerende og irriterende besked.

Mens jeg stod med øjnene lukkede, følte jeg pludselig to hænder tage fat om min brystkasse og to spidse bryster presse sig mod min ryg, en varm ånde mod min hals.

Et smil bredte sig på mit ansigt.

En hånd gled langsomt ned ad min mave, længere og længere ned, og lagde sig på mine kønsdele, som reagerede velvilligt.

Jeg smilede tilfreds og sagde med lavmælt stemme:

”Penny! Jeg har på fornemmelsen, vi får det godt i vores nye hus.”

I samme sekund jeg vendte mig mod Penny, forsvandt hænderne fra min krop.

Penny stod ved vinduet og anstrengte sine øjne for at kigge ud mod den snedækkede have.

Så vendte hun sig mod mig:

”Hvad sagde du, min ven?”
*
Wilson og staben havde i det mindste gjort et værelse klart som vores soveværelse.

Vi fandt det efter vores første foreløbige tur rundt i hovedbygningen.

En stor dobbeltseng af mørk eg, som alt andet i bygningen, med et forhæng af tyndt silkestof.

Efter en anstrengende dag fandt vi udmattede i seng sammen, men kræfterne til at elske var der ikke længere.

Et flakkende lys og husets knagende, gamle bjælker hjalp os til at falde i søvn.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg havde sovet, lyset var for længst brændt ned.

Jeg vågnede ved, at jeg følte en anden tilstedeværelse i rummet. En soldat, der har været i kamp, kan føle sådan noget.

Først troede jeg, at det var Penny, men hun lå og åndede roligt i sin søvn. Jeg kunne intet se.
Så voksede en skikkelse langsomt frem for mit blik.

En kvinde med stort, viltert hår.

”Hva’,”mumlede jeg søvndrukkent, men lynhurtigt bøjede hun sig over mig, gjorde mig tavs med et varmt kys.

Jeg følte hende også trække dynen til side.

Jeg ville protestere og stoppe hende – men kunne ikke få en lyd frem!

Heller ikke, da hun lod sin natkjole lydløst falde og satte sig op på mig.

Hun greb min pik og fik den placeret i sit hul.

Så red hun mig langsomt.

Jeg kunne stadig ikke røre mig, kun øjnene fungerede. Jeg kastede et blik over på Penny for at få hjælp.
Hvad jeg så, fik rædslen til at skylle ind over mig:

En mand med den simple bondes tophue lå oven på hende!

Hun kunne heller ikke røre sig.

Jeg kunne ikke røre mig, men der var andet, der fungerede.

Da jeg kom i kvinden, var det uden en lyd fra mig, Hun sukkede derimod tilfreds.

Jeg kastede fortvivlet et blik over mod Penny og så, at bondemanden var færdig i hende og ved at bringe sine klæder i orden.

Så gjorde han nogle fagter, og en anden mand kom og tog hans plads. Rasende forsøgte jeg at VILLE min krop til at gribe ind. Men forgæves, jeg kunne bare passivt se til, mens min nye kone blev brugt endnu en gang.
*

Det var ikke noget, vi talte om næste morgen, måske troede vi begge, det kun var en drøm, måske var det kun min drøm.

Trods stabens faneflugt, havde de i det mindste sørget for, der var mad i et køkkenskab.

Vi spiste morgenmad sammen uden at veksle mange ord.

Sneen faldt kraftigt, de vi kæmpede os vej ned til kroen, af gammel vane sikrede jeg mig, at der ikke var mistænkelige spor i sneen.

I den lavloftede krostue kæmpede en buldrende kamin for at holde kulden på afstand.

Vi havde børstet sneen af vores kapper, inden vi gik ind, nu gik vi op til en mand, der stod bag en råt tilhøvlet bar:

”Sikke et vejr, har du noget varmt til to nye naboer?”

Han så undersøgende på mig, jeg lagde mærke til, også han havde underlige, røde øjne:

”I må være de nye på Bally? Det varmeste, jeg har, er min hjemmelavede grog!”

Han skænkede op i to glas uden at vente på min bestilling.

Jeg smagte straks på hans bryg, den brændte hele vejen gennem min hals.

Med tårer i øjnene gav jeg ham ret, det varmede virkeligt.

”Sig mig, min gode mand, måske kan du hjælpe os,” kom jeg så til sagen, ”Vi står og mangler nogle folk til at hjælpe os med Bally. Du ved en god butler, en stuepige, kok og så videre.”

Jeg kunne se, hvordan hjulene drejede i hans hjerne:

”Måske kender jeg en butler. Og en stuepige? Måske min egen datter, det er på tide, hun begynder at arbejde selv for sin egen føde.”

Han vendte sig om mod døren til køkkenet:

”Stine!”

En ung pige med stort og mørkt underligt bekendt hår kom ud til disken.

Et eller andet rørte sig i mig.

”Stine, du skal have nyt job. Mød din nye arbejdsgiver!”

Hun vendte sig med mig og så udtryksløst på mig, også hun havde røde øjne, det var nok arveligt.
En sær uro bredte sig i mig.
*
Vi hyrede Stine som stuepige, en butler og en mand til at tage sig af stalden og haven.

Det var en start.

Starten på mere end vi havde forestillet os.
*
Den nye stab blev vist rundt på Bally.

Penny påtog sig at vise gartneren rundt, da hun forsvandt med ham i stalden, viste jeg Stine, hvor hun skulle bo, heldigvis var der masser af små værelser på Bally.

”Åh, herre,” hun smilede, kinderne blussede, og hun kastede øjnene ned, ”Det bliver første gang, jeg får mit eget værelse.”

Så chokerede hun mig, hun trak sin særk over hovedet og blottede sin nøgne krop for mig.

”Min far sagde, at nu tilhører jeg Dem.

Hun lagde sig på ryggen på sengen og så afventende på mig, med en rumlende stemme så dyb, som kom den fra en dyb, dyb brønd:

”Min Herre, jeg er Deres!”

Forbløffet kunne jeg ikke fjerne mine øjne fra den unge og perfekte krop., fuldmodne bryster, en mørk trekant nederst nede.

Glimtende, røde øjne.

En fugtig mund med let adskilte læber.

Jeg kunne ikke andet, jeg lod mine bukser glide ned og lagde mig på min nye stuepige.
*
-Phil, jeg har en tilståelse.

Jeg kiggede på Penny, sært nok var jeg overhovedet ikke nervøs.

-Hvad er der, Penny?

Hun rødmede lidt

-Jeg har opdaget, jeg kan lide at være sammen med to mænd, Phil.

-Det betyder ikke, jeg holder mindre af dig! Hun skyndte sig med det sidste.

Jeg så beroligende på Penny.

-Det skal du overhovedet ikke føle dig skyldig over for mig over, Penny.

-Husk, du er fruen på Kirby nu, alle i staben står nu til rådighed for dig, til hvad som helst, du får lyst til. Hvad som helst, når som helst, Penny.

Hun så overrasket på mig, så var hun fortabt i sine tanker. Hun kom der liv i hendes blik igen:

-OK, Phil hvis du siger det.
*
Penny sad på slåbænken ved køkkenbordet med et krus dampende te.

Hun sad og overvejede næste uges menu, en af hendes opgaver som frue på godset. ikke at hun selv skulle løfte en finger for at tilberede maden, det klarede staben alt sammen, hun skulle kun bestemme menuen til hende og Phil.

Hun havde stadig svært ved at forstå den magt, hun pludselig havde.

Drengen vimsede rundt, hans opgaver var småting som at holde Phils læderstøvler pudsede og i fin stand. Og ellers alt forefaldende.

Hvad var det nu han hed? Tom, nej. Tommy.

Han kunne ikke være meget over de 10.

Køn med lyse krøller.

Penny fulgte ham med sit blik.

Han var nu køn. Og sød.

En tanke for igennem hende. Phil havde jo selv sagt det.

-Tommy!

Hun vinkede drengen hen til sig.

Drengen ilede over til hende, tydeligt nervøs, havde han gjort noget galt?

De blå øjne kunne ikke skjule hans nervøsitet.

-Tommy, du skal ikke være nervøs. Jeg har bare et spørgsmål til dig.

-Ja, frue?

Penny forsøgte at give sit ansigt udtryk af omsorg:

-Nu må du ikke blive nervøs, men sig mig: Har du nogen gange stivpik, når du ligger i din seng?

Tommy stod som ramt af lynet.

-Frue?

Penny smilede beroligende til ham.

-Har du nogen gange set på hunde, gøre det, du ved, det frække?

Tommy blev helt rød i ansigtet.

-En gang vistnok, frue, hviskede han.

-Det skal vi prøve nu, lille Tommy. Nu ligger jeg mig på mine knæ, og du finder det øverste hul, du skal nok spytte lidt på det først, så du nemmere klan få den ind. Er du med? Godt, husk du kan ikke gøre noget forkert.

Hvad? Vil den ikke blive stiv? Så kom her. Stik den bare ind i min mund, så skal det nok hjælpe. Mmmm. Den er sød. Se. Nu hjælper det allerede

Kom så her, som jeg sagde.

Ups, godt, du kan jo allerede! Du er en dygtig dreng, jeg skal nok hjælpe dig hele tiden. Nu tryk, ja sådan. Det er en sød lille en, du har. Jeg har været ude for nogle store nogen før, de var ubehagelige i starten. Sådan ja, Du er virkelig dygtig, Tommy. Nu er du helt i bund, gud den er dejlig. Nu træk den langsomt tilbage, men ikke helt ud! Så så dybt ind som muligt igen. Tilbage igen, og ind igen. Bliv ved sådan, så hurtigt som muligt. Åh gud. Synes du, jeg stønner? Det er, fordi du er så dygtig. Tommy, ja! JA! Nu kom du vist, lille skat. Så må du godt trække dig ud. Lad mig lige smage den, inden du går. Uhm, jeg tror ikke, de støvler bliver ved med at trænge til at blive pudset så meget.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg tror, fra nu af er der mere brug for dig her i mit soveværelse.
Og tag bare ham staldkarlen med.