Slaven, Kap. 1

Hun kærtegnede hans nosser med den anden hånd. Det gav nogle små ryk i pikken. Hun slap den forskrækket ..

Forfatter: Digteren

Cikaderne summede. Hun legede alene i haven under træernes skygge. Guvernanten var faldet i søvn under parasollen. Hun var rastløs, kastede halvhjertet med en bold. Den trillede over græsset, ned til hækken. Der var en lille åbning i krattet der hvor bolden var endt, en tilgroet sti. Hun måtte egentlig ikke forlade haven, men luften var anderledes her nede. Hun tøvede, samlede den hvide kjole om sig så den ikke skulle blive revet, og fulgte stien mellem træerne indtil krattet åbnede sig mod markerne.

Negrene arbejde i marken med rytmiske bevægelser. En mand på en hest lidt væk holdt dovent øje. En af negrene stod ikke langt fra hende, hun kunne se hans rygmuskler arbejde. Hans eneste iklædning var nogle slidte bukser, bundet med et reb. Hun bevægede lidt nærmere, dækkede sig bag en stamme.

Et kort øjeblik stoppede han arbejdet, rettede sig op for at strække ryggen, drejede sig. Hans muskler var spændte af det hårde arbejde, sveden fik den kulsorte hud til at glinse i solen. Han kikkede rundt, og hans mørke blik ramte i et øjeblik hendes. Hun gispede. Trådte lidt ud fra stammens skygge, mødte hans blik med sitren i hele kroppen. Så lød der råb, og manden bøjede sig hurtigt igen og fortsatte med arbejdet. Hun trak sig tilbage, og småløb tilbage til haven. Havde han overhovedet set hende?

Barnepigen vågnede med et sæt da hun var tilbage. Resten af dagen foregik i en tåge. Hun så drejningen i hans krop og det mørke blik for sig konstant. Rebet om hans liv, den sorte overkrop, den brændende sol. Hun sov dårligt om natten, vendte sig, tanker og følelser jagede gennem hovedet, hendes hjerte ville ikke holde op med at banke.

Et par dage senere var scenen den samme, guvernanten døsende i middagsheden og hun listede ud af haven og ned af stien med bankende hjerte. Skuffelse var overvældede da hun ikke fandt negeren samme sted. Men ved at lede lidt i omegnen fik hun øje på ham slæbende nogle sække ud fra et skur for enden af marken. Hun trådte frem af træernes skygge. Gjorde tegn med pegefingeren at han skulle komme hen til hende. Han stod som lamslået et øjeblik, kikkede rundt. Der var ingen i nærheden. Han turde ikke andet end at komme hen til hende. Hun blev usikker som han kom nærmere, men blev stående. Han stoppede op et par skridt fra hende, kikkede ned i jorden, afventende. Hun pegede på hans bukser.

– Jeg vil se. Tag dem af. Han kikkede op, lamslået, rystede så på hovedet.
– Min far ejer dig. Du skal gøre hvad jeg siger. Ellers siger jeg det, og så får du med pisken. Tish, tish. Hun efterlignede lyden af en pisk der smældede, og lod en kvist slå mod hendes hånd.

Han stod længe, så løsnede han rebet der holdt bukserne oppe og lod dem falde. Tiden stod stille. Insekterne summede i den brændende sol. Råb fra arbejderne kunne høres i det fjerne, men her var de alene. Hun gik hen til ham, pirkede forsigtigt til hans brystkasse med kvisten. så lod den glide ned af maven og røre ved hans pik der hang tungt mellem hans ben. Hun gik rundt om ham, lod sin hånd røre hans muskuløse balder, hans brystkasse. Hendes hånd så meget lille og bleg ud mod hans hud. Så lod hun den glide ned og mærke pikken. Den var blød, føltes anderledes end hun havde forventet. Nærmest levende mellem hendes hænder.

Hun kærtegnede hans nosser med den anden hånd. Det gav nogle små ryk i pikken. Hun slap den forskrækket. Hun havde sommerfugle i maven, hun skulle pludselig tisse. Hun vendte sig for at stikke af. Så fik hun et indfald. Med ryggen til ham trak hun stille og roligt kjole og underkjole op om livet og satte sig på hug. Hun kunne mærke hans blik på hendes balder mens hun tissede. Da hun rejste sig igen og vendte sig om var noget forandret. Hans blik mødte nu hendes, og hans pik stod tyk og stiv og pegede lige mod hende. Der gik et sekund. Så vendte hun sig om og løb af sted. Hendes hjerte bankede vildt og det susede for hendes ører. Væk, tilbage mod haven og bog og limonade skyggen. Med ét greb en hånd fast om hendes arm.

– Hvor har du været? Det var hendes mor, hendes stemme var vred.

– Jeg…min bold hoppede væk. Gik bare lidt rundt. Hun undskyldte sig usammenhængende.

– Du må aldrig gå udenfor parken alene, hører du. Gå op på dit værelse nu. Din far taler til dig i aften.

Historien fortsætter under reklamen

Hun lå på sin seng. Skodderne slået for. Hun lugtede til sin hånd. Genkaldte sig hans krop, lugten, vægten af hans pik mellem hendes hænder. Hun mærkede efter hvor anderledes hun selv var mellem benene, hun ville aldrig kunne…men hvis hun havde været en negerkvinde, så skulle hun tage…hun gispede som hendes krop blev gennemrystet.

Om aftenen holdt hendes far et langt foredrag om hvor farligt det kunne være for pige at gå alene blandt markslaverne. Han skridtede frem og tilbage i stuen i sine ridestøvler men han fortalte om vigtigheden af at bevare et godt ry, og at man ellers aldrig ville blive gift. Det var altid så diffust, og hun havde mest lyst til at spørge hvad man helt præcist skulle gøre for at miste sig gode ry – men lod være da hun allermest bare havde lyst til at komme op i sengen igen. Og igen udforske det nye punkt hun havde fundet på sin krop, mens hun for sit indre blik genså slaven stående med en stiv pik provokerende pegende mod hendes ansigt.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (44 har stemt 4,02 af 5)
Loading...
Skriv en kommentar KLIK HER

3 kommentarer

  1. Ginger

    30/09/2015 kl 14:49

    God begyndelse 🙂

    1+
  2. Anonym

    30/09/2015 kl 10:42

    Potentiale til at blive en særdeles god historie. Ser frem til fortsættelse

    1+
  3. Sofie

    30/09/2015 kl 9:29

    Spændende! 🙂
    men ville ønske den havde været lidt længere .. altså historien 😉

    4+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *