Skolens sekretær

Buk dig lidt, så jeg kan komme til, og nu mærkede jeg den indfedtede spids langsomt blive ført ind i endetarmen

Forfatter: manus

vi var midt i de vilde 70´ere, hvor alt drejede sig om sex på enhver tænkelig måde. Det var jeg også meget opsat på, og jeg benyttede enhver lejlighed til at få noget på den frække. Engang i mellem tænkte jeg på, at jeg egentlig var lærer og skulle være et godt eksempel for andre. Nå, men de kender jo ikke mig og mine tanker, og så gik livet videre som om, intet var hændt.

Jeg ville videre og søgte en lederstilling, og heldigt nok blev jeg den udvalgte, der skulle tiltræde den nye stilling som skoleinspektør den 1. august. Flytning til ny bolig blev klaret i sommerferien, og jeg hyggede mig med at lære min nye by at kende.

Endelig blev det august, og jeg kom til min nye skole ved 9-tiden. Jeg blev modtaget af skoledirektøren, skolens lærerrådsformand og skolens sekretær. Vi fik kaffe med brød til, og vi snakkede sammen om skolen, personalet og eleverne. Senere brød skoledirektøren og lærerrådsformanden op og ønskede mig alt godt for min fremtid på skolen. I de næste måneder arbejdede sekretæren og jeg med vore arbejdsopgaver og talte sammen, når der var opgaver, vi skulle løse i fællesskab, og når hun skulle skrive tjenstlige indberetninger eller breve for mig.

Nu nærmede efterårsferien sig, og pludselig spurgte Lis, om jeg skulle rejse i efterårsferien? Det har jeg vist ikke tid til, svarede jeg, for jeg skal have ordnet mine ting hjemme. Har du lyst til at komme til middag hos mig en dag? Jeg er ret god til at lave en engelsk bøf. Det lød fornuftigt, så jeg svarede bare, at det ville jeg glæde mig til.

Jeg må nok hellere købe nogle blomster og en god flaske vin, tænkte jeg, for Lis ser ikke ud til ar spise chokolade. Det var ikke fordi, hun var for tyk, men en dame i stramtsiddende spadseredragt må heller ikke have for mange deller! Som tænkt, så gjort, og præcis kl. 18.00 ringede jeg på hendes dørklokke. Lis åbnede og bad mig komme ind.

Jeg gav hende blomsterne og sagde, at jeg havde tilladt mig at tage en flaske vin med. Hun takkede og sendte mig et strålende smil og mente, at nu kunne vi spise. Lis havde ret, det var en fantastisk bøf med en lækker veltempereret rødvin. Hun havde selv lavet en dejlig mandelcremedessert, og så skulle vi have kaffe med hjemmebagte mandelkager.

Vil du have en cognac, spurgte hun, men da jeg var i bil, takkede jeg pænt nej. Den må du have til gode til en anden gang, smilede hun, mens jeg bare tænkte på, at jeg snart gerne ville hjem og slappe af. Må jeg låne dit badeværelse, spurgte jeg, og hun viste mig hen til døren. Jeg skulle bare lade vandet, men var også nysgerrig og kiggede mig omkring.

Pludselig fik jeg andet at tænke på, for bag badeforhænget hang der 2 udskylningsapparater, det ene med en tynd og det andet med en tykkere spids. Nu havde jeg ikke længere så travlt med at komme hjem, men hvordan skulle jeg få spurgt om, hvad hun brugte dem til.

Havde du problemer, spurgte hun, da jeg kom ud. Hvad mener du, svarede jeg. Jeg synes, du brugte lang tid. Har du det ikke godt? Det var næsten for godt til at være sandt, så jeg svarede, at jeg af og til kunne have problemer på toilettet. Ikke andet, det kan jeg nemt klare for dig, hvis du vil? Klare hvad?

Jeg tror, du trænger til et lavement. Kom med, så får vi hurtigt styr på det. Du skal ikke rødme, jeg gør det selv, hvis jeg har problemer. Kom nu din bangebuks!

Ude på badeværelset bad hun mig lægge mit tøj på stolen, og mens jeg tog bukserne af, lavede hun varmt sæbevand i den ene beholder. Buk dig lidt, så jeg kan komme til, og nu mærkede jeg den indfedtede spids langsomt blive ført ind i endetarmen, og det varme sæbevand løb ind. Nu skal du bare holde det i dig, og når du så er færdig, skal du hvile dig. Du må ikke køre bil, hvis du er udmattet.

Da jeg havde vasket mig og taget mit tøj på, gik jeg ind i stuen, men Lis var der ikke. Pludselig stod hun i døren i en let aftenkåbe og mente, at nu skulle jeg hvile mig og bare slappe af. Hun førte mig hen til sengen, og jeg kunne bare lægge mig. Hun satte sig ved siden af og spurgte, om hun havde gjort det godt nok, mens hun samtidig strøg mig blidt over ansigtet. Jeg nikkede bare, for nu var jeg blevet ret liderlig. Jeg lagde min hånd på hendes lår, og hun rykkede tættere på mig. Du må gerne blive her, sagde hun, at vi fik en vidunderlig nat sammen.

Næste morgen blev vi enige om, at det ville vi beholde for os selv, og efter morgenkaffen sagde jeg farvel med et kys.
Så var ferien forbi, og vi mødte begge friske og udhvilede til de næste ugers arbejde.

En dag kom skolens svømmelærer ind og brokkede sig over en elev, der var smuttet ind i pigernes omklædningsrum. Jeg sagde, at den sag, skulle jeg nok tage mig af, og Lis, som havde hørt vores samtale mente, at de uvorne knægte skulle have en ordentlig lærestreg. Hvad skulle det så være, spurgte jeg. Han burde have en omgang med spanskrøret, for når man gør noget forkert, må man også tage sin straf. Jamen det er flere år siden, at det blev forbudt at slå, og selv forældrene må ikke straffe dem med klø, mente jeg, og i øvrigt har vi ikke noget spanskrør!

Lis gik hen til sit kontorskab og rakte hånden ind bag mapperne og tog et spanskrør frem. Se, hvad jeg har gået og passet på! Det kunne jo være, at nogen en dag fik brug for det!

Vi enedes om at indkalde forældrene til en samtale, og Lis gik ind for at skrive et brev til dem. Nu var klokken blevet mange, da Lis kom med brevet, men nu kunne det brev først afleveres i morgen, da alle var gået hjem.

Hvis man har gjort noget forkert, må man tage sin straf, mumlede jeg, og Lis spurgte, om hun havde gjort noget, hun ikke skulle? Nej da, svarede jeg. Nå, har du gjort noget forkert? Jeg tøvede og nikkede. Hvad har du så gjort, ville Lis vide. Jeg har prøvet på at snyde dig, tilstod jeg, men hun lo højt og sagde, at det var hun godt klar over. Det var også derfor, at jeg fandt skolens spanskrør frem. Du fik mig til at give dig et lavement, som du slet ikke havde brug for. OK, nu siger jeg tak for sidst. Lås døren og kom hen til skrivebordet. Jeg adlød. Bukserne ned og bøj dig hen over bordet. Nu trak hun

underbukserne ned og spurgte mig, hvilken straf jeg mente ville være passende. 3 slag, var det, man måtte straffe elever med i skolen, sagde jeg. Lis mente, at det kun gjaldt elever. Du får det dobbelte, for du har snydt og løjet. Heldigvis slog hun ikke til, men jeg kunne godt mærke det, og der sad 6 røde striber på mine baller, da hun var færdig. Du skal lige huske at sige tak!

Jeg gik hen til hende og gav hende et kys. Tusind tak, men hun mente, at 6 gange tak måtte være nok!
Historien fortsætter under reklamen

Da hun havde lagt spanskrøret tilbage, spurgte jeg, om skyld og straf gjaldt for alle. Hun så direkte på mig og svarede, at det kun gjaldt for os to. Så må du hellere tage spanskrøret med hjem, men Lis sagde, at det hørte til her på kontoret. Det andet ordner vi, når du spiser hos mig, eller når jeg besøger dig. Jeg skal for resten ikke noget i aften!

Læs næste afsnit

(41 har stemt 4,00 af 5)

Loading...