Jeg satte munden på hendes våde kusse og sugede til mig. Havde altid haft denne dybe trang til at smage hende, slikke og..

Forfatter: Blomsten&Bien

Min hustru blev vanvittig, nærmest hysterisk frådende, da jeg fortalte hende om det – akkurat som jeg vidste hun ville. Hun reagerede med lige dele afsky og chok, der efter en times tid gik over i gråd og fortvivlelse. Jeg var jo selv ret så chokeret, som jeg trøstende forklarede hende, da jeg selv fik det forelagt. Det var jo bestemt ikke mit ønske eller hensigt, ikke mit forlangende. Men sådan var det og hun kendte jo til det, og skulle jeg bevare min karriere og avancere i den – bevare vores levestandard og goder – ja, så måtte jeg, VI, indpasse os forholdene.

Der gik da også forbløffende kort tid, før hun accepterede det. Hen ad aftentid listede hun døren op fra sit eget soveværelse og kom direkte ind til mig på mit kontor. Hun var nøgen under en tynd silkekåbe, og satte sig pænt på knæ mellem mine ben, tog min pik frem og suttede den med så meget ildhu og glød, at jeg vidste hun var parat til at gøre sin del. Jeg kunne se det i hendes blik, der var fast og fikseret i mit, imens hun ihærdigt slikkede og suttede mig hård og klar – påtog sig sin rolle.

Hun var på vej til at underkaste sig. Mig og vores nye levevis, forandringerne i vores snart tyve år lange samliv. Og jeg kendte hende jo fra yderst til inderst, og kunne se at hun mente det inderligt – at det måske endda var en velsignelse, noget nyt? Jeg mærkede det derfor bruse op inde i mig – hendes vilje til at føje mig, gøre det her for mig, OS – den enorme kærlighedshandling det var. Hendes læber og stramme sug om min pik, var den første symbolske tilkendegivelse, der samtidigt var umådelig konkret!

Min vilje var lige så hård som min pik, og jeg strøg tilfreds hendes kind med min hånd, gjorde tegn med et simpelt, lille ryk med hovedet, om at hun skulle rejse sig. Jeg rejste mig også, fjernede hendes åbne kåbe og lod hende stå nøgen foran mig. Så trak jeg mit tynde bælte ud af bukserne, gav igen tegn – ind over skrivebordet. Jeg gav hende ingen tid eller nåde, smækkede hendes fyldige balder i samme sekund hun var på plads. Ikke første gang for os, så langt fra, men hårdere end nogensinde. Min pik vippede og hærdede mere i takt med smældene og hendes høje, lystne vræl. Og jeg kneppede hende lige sådan – hårdere end nogensinde.

Jeg slog for tiende gang, på grænsen af det anstændige, og skubbede mig så voldsomt og uden varsel ind i hende – helt ind over hende på skrivebordet, og pryglede hendes våde kusse med min aggressive og magt-stive pik. Hun vrælede, ynkede og stønnede, og undskyldte gispende som hun skulle – til jeg så pressede mig helt op, trak hendes hoved bagud mod mig og hviskede at det var sidste gang hun fik lov at te sig sådan – uden alvorlig straf!

Hun kom før mig. Jeg mærkede hvordan hun sitrede og vred sig under mig i mit faste greb. Jo mere jeg strammede, jo mere gav hun slip på sig selv og stønnede hjerteskærende befriende. Jeg fulgte lige efter, lod også min kærlighed til hende få afløb – MIN underkastelse og accept af ny rolle – min brusende og totale udløsning op i hende. Min pik pulsede og flød nærmest ud i hendes kusse, i kvinden jeg elskede og tilbad, lige fra dag et og til min sidste. Jeg blev længe i hende, over hende, hviskede det i hendes øre og kyssede hendes kærlige læber.

Den nat sov vi sammen i mit soveværelse, de følgende nætter også, hvor vi elskede længe og inderligt, som om vi var nyforelskede igen. Vi groede ligesom tættere sammen, samtidigt med at vi gled naturligt ind i vores nye roller. Det undrede mig, dette skisma – nærheden der voksede, gennem adskillelsen af det OS vi hidtil havde været – til igen to separate bestanddele – mand og hustru, hård og blid. Jeg mærkede det også i mit virke, et roligere og køligere overblik, sejre der kom nemmere – overbevist om at jeg udstrålede en helt anden sikkerhed og magt.

Allerede inden ugen var omme, var vi tilpasse og sikre i denne nye virkelighed. Ja, jeg følte mig faktisk mere hjemme nu, selvom jeg altid har været tilfreds med livet sammen med min hustru, så var det alligevel som om at alle brikker var faldet på plads nu, endeligt og helt naturligt. Og min hustru havde det på samme måde. Jeg kunne se det, spurgte ikke længere om den slags, ikke nødvendigt – vi levede det.

Så tingene blev sat i sving, jeg meddelte min beslutning og spurgte ikke videre ind til det. Man havde forklaret mig proceduren, alt var organiseret og kørte efter ældgamle traditioner, der var kun at vente. Tre dage senere fik jeg bud, en diskret seddel med et klokkeslæt. Jeg afsluttede mit arbejde i ministeriet, hvor jeg allerede havde fået yderligere beføjelser og langt større ansvar – magt! – gav min sekretær besked og chaufføren ventede da jeg kom ud af de store forgyldte døre.

Derhjemme ventede min hustru, vidste det også allerede, jeg så det i hendes blik – nervøst og forventningsfuldt. Jeg kyssede hende, viste hende min kærlighed, uden dog at tale om det. Vi var ovre det punkt og ingen af os var længere i tvivl, kun spændte. Vi gik sammen ind i spisestuen og spiste tidlig middag, satte os bagefter ind i den store stue og ventede. Kort tid efter kom de. En ældre kvinde der præsenterede sig selv som en slags forstanderinde, og bagefter pigen – min kommende, anden kone.

Hun var naturligvis af mellemøstlig oprindelse og umådeligt smuk. En ung, persisk skønhed, som man foretrak her. Med blanksort hår, gyldenbrun hud og dominerende røde læber. Hendes navn var Bahar, der betød forår, fortalte kvinden på fejlfrit engelsk. Jeg vidste at det nok var et navn de havde tildelt hende, på en af husholdningsskolerne, hvor disse udvalgte piger blev oplært i alt der hørte til deres rolle i denne kabale. Kvinden spurgte om vi ville vide mere og om hun selv skulle blive. Jeg gav tegn til min hustru om at sende kvinden væk – og byde pigen ind.

Det var en usædvanlig gestus, og et sjældent ønske, at møde den ny kone inden vielsesceremonien. Men vi var ikke alene, min hustru – en anden kvinde – var til stede, og som vesterlænding gav man mig denne yderligere mulighed. De kendte jo udmærket til vores, europæiske, romantiske svagheder, f.eks., at ville mærke om der var kemi mellem partnere. Og det var trods alt stadig vigtigt for mig – for os, min hustru også. Vi skulle jo leve sammen, i en eller anden form, måske blot proforma og for min karrieres skyld – men det var dog et menneske af kød og blod det handlede om her.

Pigen – og det var hun, næppe mere end femten, seksten – hende det handlede om, kiggede mig ikke en eneste gang i øjnene. De var helt mørkebrune og klare, så jeg dog, da mig hustru talte til hende og hun kiggede op. Hun var flydende i både engelsk og fransk, var jeg informeret om på forhånd, foruden det arabiske naturligvis, som jeg dog ikke kunne meget af. Det var igen mere min hustrus domæne, og hun bød pigen at sætte sig i sofaen hos sig.

Hun bevægede sig forsigtigt og yndefuldt, satte sig pænt og rankt på det yderste af sofahynden, med hænderne i skødet og blikket rettet ned foran sig. Kun når min hustru talte, kiggede hun høfligt på hende og svarede kort og præcist. Her var noget danske unge kunne lære af, tænkte jeg tilfreds, og kom til at klukle af mit nyfundne patriarkalske tankesæt. Kvinderne blev tavse og kiggede på mig – min hustru gjorde, pigen kiggede bare hen i min retning og afventede.

Jeg smilede og nikkede til min hustru om bare at fortsætte, der var ikke noget. Hun bøjede hovedet taknemmeligt, lod dermed pigen se at her i huset fulgte vi skikke og kutymer. Og talte så videre, udspurgte forsigtigt om løs og fast, for langsomt og omhyggeligt at nå ind til kernen af sagen – havde dette arrangement en chance. Og hvis nogen skulle opklare det spørgsmål og dilemma, var det hende. Tidligere afdelings- og projektleder, tidligere souschef og HR-manager, og hvad det ellers var vekslet mellem gennem hendes tid på arbejdsmarkedet.

Bare ikke hernede i det fremmede, ikke før nu, igen. Jeg betragtede hende arbejde, måle og veje pigens mentale og emotionelle parathed, beundrede igen hendes offervilje. Og jeg betragede pigen, min formodentligt kommende kone nummer to, ikke meget mere end et barn, men oplært til at tjene og yde for en mand af en vis status. Jo højere status, jo smukkere eksemplar af hunkøn tilgik én, sådan var logikken, det vidste jeg også. Og hun var sandeligt smuk, virkeligt betagende.

Det var jeg ligeledes, vidste jeg også – i hendes øjne. Fysisk set var jeg da også ganske nydelig, men for disse særlige individer – i deres opdragelse – var det netop status og magt hos en mand, der gjorde ham attraktiv og tiltalende, mere end det ydre udseende. Det havde jeg også fået fortalt, af en anden vesterlænding i samme situation som jeg, og hos hvem jeg havde søgt råd. En ældre mand, der nu havde fire koner, alle arabiske eller persiske, alle mindst halvt så gamle som ham – og fødte ham stadig børn.

Der var endnu en hurdle, måske den største – børn. Vi havde ingen, havde fravalgt, og så kunne hun ikke da vi overvejede. Sådan havde vi vænnet os til at leve, og det ville ikke blive anderledes, var jeg ganske sikker på. Ikke foreløbigt i det mindste. For når jeg så på hende, pigen, i den fine og heldækkende klædedragt, så jeg bare et usikkert og genert barn, der var udsmykket og sendt bort et helt fremmed sted – jeg kunne simpelthen ikke forestille mig…

Jeg tog avisen i stedet og forsøgte at læse, fordybe mig, havde også mere arbejde på kontoret og besluttede at lade min hustru få pigen til at føle sig velkommen – det måtte helt sikkert være vejen frem, mærkede jeg. Så jeg lyttede bare lidt, fangede enkelte ord, vidste min hustru nok skulle videregive det vigtigste senere – og så blev det faktisk en ret hyggelig aftenstund. Jeg lod dem alene lidt senere, og da jeg var gået i seng kom min hustru ind og lagde sig hos mig.

Vi talte ikke, elskede først, blidt og henførte i hinandens selskab. Som om vi ville forsegle vores ene og sande tilhørsforhold til hinanden. Men også vores nye forhold og roller – fordelingen. Hun lagde sig derfor om på maven og løftede underlivet op, så jeg kunne trænge maksimalt op i hende og tage hende på mine betingelser. Jeg lå over hende, i hende, og kom i hende – som flokkens løvehan der tager sin favorit løvinde.

Jeg lå udmattet og komplet tilfredsstillet på ryggen, med min elskede hustru ved mit bryst. Og min lykke og stolthed var total, for jeg havde mærket at hun også kom, kendte helt og aldeles til hendes ægte orgasmer – her var en. Jeg bad hende blive, fortælle lidt om pigen, hvad hun havde fået ud af hende – hvor gammel hun var? Det var som jeg gættede, og pigen havde ikke sagt meget, det skulle trækkes ud af hende. Men min hustru ville tilbringe al sin tid herhjemme, sammen med hende, få hende til føle sig til rette – hvis jeg ville og ville have hende?

Det var vanvittigt, for en mand som mig, spørgsmålet om jeg ville ‘have’ et andet menneske, en ung, smuk, kvinde, der burde… Igen disse romantiske ideer. En anden kultur, andre skikke – følge eller fly. Jeg spurgte min hustru hvad hun mente, var det her noget vi kunne, ville – ville hun? Det var lidt uden for vores nye roller – ikke hendes sag – men uden hendes tilsagn var det ligegyldigt. Hun var alt rigeligt for mig, for hende elskede jeg jo og gjorde kun det her for at være sammen med hende – her.

Vi havde allerede afsagt trosbekendelsen til en imam, med to ansatte som vidner, og vi havde accepteret en ny ægteskabskontrakt. I morgen tidligt ville imamen komme igen og forrette den korte ceremoni med pigen, så var det et faktum – jeg var polygam – vi var. Hun kiggede op på mig og smilede, elskede også mig, var jeg vis på, så nikkede hun kort – pigen var godkendt og en overkommelig tilføjelse til vores liv her. Jeg smilede og lukkede så øjnene – lad det blive således.

Vi tilbragte dagene sammen, bare mig og søde, smukke Bahar, alene i det store hus. Ja, selvfølgeligt også personalet – rengøringen, køkkenhjælpen, chaufføren. Men de var der bare, blot en del af inventaret. Vi var i vores egen lille verden, så jeg lærte hende langsomt bedre at kende og må jo indrømme, at den første tid med hende var svær for mig. Hver morgen drak vi te, i den lille hvide pavilion bagerst i haven. Ikke én eneste morgen kom Bahar og lignede noget der lige var stået op, altid perfekt nyredt, pudset og strøget, og altid smilende.

Hun var virkelig perfekt, og nu hvor hun faktisk var her, var tanken om at dele pladsen ved min mands side med hende – denne bedårende skønhed – til tider umulig for mig at forlige mig med. Hendes smukke, blanke hår, de store, mørke øjne og den lille figur, gjorde mig overraskende hurtigt syg af jalousi – for begæret i min mands øjne kunne han jo ikke skjule helt. Også det kvindefornedrende i det hele, rørte mig. Men ikke så længe dog, hun overskyggede også det.

Min vekslende sindstilstand, gjorde at jeg hurtigt opdagede, at jeg begyndte at lede efter hendes fejl og mangler. Noget hun ikke kunne, noget jeg vidste min mand ville sætte pris på – som han ikke kunne leve uden. Jeg ville så gerne finde noget, bare en lille en – skønhedsfejl – noget hun ikke magtede eller ikke ville. Finde hendes grænse, den måtte være der – alle mennesker har jo fejl og mangler. Bare ikke lille Bahar, der svarede korrekt, smilede altid og var altid positiv og imødekommende.

Når det kom til stykket vidste jeg jo også godt, at det lille tiltalende væsen allerede var ‘testet’ og godkendt før hun kom her. Og ikke mindst fødedygtig. Det sidste generede mig nok mest, men gav mig samtidigt et håb – om endeligt at have et lille barn i mit liv. To stærke følelser, jeg ikke kunne mærke hvilket der var den mest dominerende af. Når jeg spurgte Bahar om børn, svarede hun altid smilende og drømmende – at hun håbede at få mange børn. Ligesom min mand havde sagt engang.., for mange år siden da vi forsøgte og fandt ud af at JEG ikke kunne. Jeg prøvede at forlige mig med den smertefulde tanke, prøvede at se hende som en slags rugemor – avlshoppe! Men det smertede mig på flere måder end modsat.

Sådan havde vi mange og lange dage sammen, med omvæltninger og tvivl. Men som tiden gik, tvang jeg mig selv til at acceptere tanken om hende – om vores triade. Hun blev en del af min dag, lige fra morgenen i pavillionen. Ud af øjenkrogen fulgte jeg hendes bevægelser, hendes spinkle, brune hånd, når hun løftede den op til munden og elegant puttede mad ind mellem sine fine, buede læber. Hendes lille skikkelse, når hun lige så elegant og yndefuldt bevægede sig rundt. Hendes lækre, mørkt gennemsigtige ravfarvede øjne, når hun løftede hovedet og svarede mig på et af mine utallige spørgsmål. Det eneste jeg vidste at jeg aldrig ville og kunne bære tanken om, var min mand alene med denne skønhed – det ville og kunne jeg ikke endnu.

Jeg kunne se det på min hustru, når mit blik strejfede den unge ny. Vi var nu sammen, alle tre, gifte. Jeg med dem. Sådan var det – de var mine… Det var stadig svært for mig, sådan nærmest at have bemyndigelse over to mennesker, især min hustru gennem alle disse år. Vores samliv i lighed og respekt – var dette ikke respektløst, nedværdigende? Jeg havde lyst til at spørge hende, igen, men vi var ligesom allerede forbi det punkt. Og min kærlighed til hende var jo kun blevet større. Måske var vi stille og roligt sandet til før, uden vi havde bemærket det, blevet så meget vænnet til hinanden at vi ikke længere rigtigt ænsede den anden som et selvstændigt individ. Nu var vi igen to, og adskilte, en ny strøm af energi summede mellem os.

Og mellem den ny. Mellem min hustru og hende, bemærkede jeg. De tilbragte dagene sammen, et par timer om aftenen sad vi så sammen alle tre, med hver vores sysler, ligesom ventende på at det hele skulle virke naturligt og bekendt. Ventende på at jeg var klar, vidste jeg jo godt. Jeg var initiativtageren nu, den ene og endelige. Hver en bevægelse blev registreret af pigen…, min unge kone – klar til at adlyde. Det gik fra at være underligt, til at være lidt irriterende, til at…, ja, være lidt pirrende efter en lille uges tid.

Hun var jo smuk og fin, altid sød og artig, men jo også så usandsynlig ung. Ikke meget mere end et barn, blev det ved at plage mig, selv om hun jo var moden, og ja – min! Jeg kunne jo i realiteten gøre med hende hvad jeg ville – ALT! Intet eller ingen kunne standse mig, ja, det var jo faktisk forventet at jeg… Jeg slog igen tanken ud af hovedet og kiggede over på min hustru i stedet. Hun smilede tilbage, vidste hvad jeg tænkte, var smilet alligevel en smule anstrengt? Vi havde ikke haft sex et stykke tid, måske det bare var derfor – trykket var for højt. Jeg gav hende blikket, og smilet blev straks bredere – og lidt efter sendte hun pigen op på sit værelse.

Vi elskede i stuen denne gang. Hun trak langsomt og forførende sine nye gevandter af, de farverige silkestoffer hun var begyndt at svøbe sig i, dansede æggende for mig og blottede sig, nøgen og glat. Glæde og liderlighed strålede ud af de klare, grønne øjne. Hendes hud var lys, beskyttet fra den ubarmhjertige sol her, og brysterne og resten af kroppen var frodig og fristende. Som treogfyrre-årig var hun stadig på toppen, stadig uimodståelig for mig i både ydre og indre. Og jeg var allerede hård, da hun satte sig på knæ mellem mine ben og kiggede bedende og spørgende op på mig. Åhh, gud, hvor mange gange havde vi ikke elsket, var jeg ikke kommet i hende – kommet sammen?, alligevel var det som første gang.

Jeg beherskede mig og nikkede kort, gav tilladelse til hendes anmodning, hendes ønske, og lod hende kæle for min pik i de tynde bukser, for så at tage den ud og kæle videre, blidt og taknemmeligt. Vi holdt vores blikke låste sammen, mens hun suttede og nippede fint, dansede videre over min glans og slikkede mine første safter i sig. Det var så fint og delikat, at det føltes som om enhver ny bevægelse kunne være min sidste. Hendes fingre nulrede min pung og gned det nederste af staven, trak ned så mit blod dunkende hoved stod stejlt og stolt som en kongekrone hun tilbad med sine læber.

Og jeg sad som en konge på sin trone, følte mig almægtig, at jeg havde alt lige her og nu. Men der var stadig en dansk grundkerne i mig, en kulturradikal og blødsøden feminist fostret og kradsende inde bagved, så jeg trak hende blidt væk og gjorde tegn til hende om at sætte sig i stolen i stedet. Jeg kunne se det forvirrede hende lidt, at være øverst igen, at tage imod. Men hun protesterede ikke, vidste allerede bedre end som så, og satte sig med vidt spredte ben.

Jeg satte munden på hendes våde kusse og sugede til mig. Havde altid haft denne dybe trang ind imellem, til at smage hende, slikke og udforske hende med min tunge – så hvorfor skulle jeg ændre det? Og hun havde jo ligeledes altid elsket at blive slikket, og vred sig stønnende, lige fra første strøg med min tunge op gennem den let åbne spalte. Jeg vidste jo lige hvordan, suttede hendes spændte klit og stimulerede den længe med tungen, så hun drev og blev sendt sejlende ind i sin første orgasme allerede.

Hendes safter var næring for mig, og den tiltrængte pause for min pik, gjorde mig i stand til at kneppe hende vådt og voldsomt. Jeg løftede hendes ben helt op på mine skuldre, pressede mig frem og hende sammen i den høje chesterfield stol, og skubbede mig let helt ind til roden i hendes orgasmekrampende kusse. Hun hvinede højt og var helt væk i sin egen ekstaseopløsning, mens jeg greb fat i stolen og kneppede hende som jeg kun sjældent havde gjort før. Hendes orgasme holdt hende fanget og jeg holdt den kørende, mens hun hylede og gispede, og jeg mærkede det spænde hårdt om min pik, helt ud i nosserne.

Uhmm, jeg kom pludseligt og helt skælvende, tømte mig i få, lange, dybe stød i hende. Gispede nu selv desperat efter vejret, mens ryk af vores fælles udløsning sendte berusende stød igennem mig. Hun kyssede mig vådt og sænkede sine ben, samlede dem om min ryg og bad mig blive i hende lidt endnu. Jeg lagde mig helt ned over hende og åndede tungt i hendes øre, mærkede hvordan vores hede hud nærmest smeltede sammen i sved og fælles væsker. Vi havde genfundet elskovens magi, måske stærkere end nogensinde. Kød, følelser og sjæle i forening – der er intet som det.

Kramperne i mit underliv havde endnu ikke forladt mit underliv. Sjældent havde jeg fået den slags orgasmer, der bragte mig langt ud, både fysisk og psykisk – fik mig til at føle at vi var smeltet sammen i et, min mand og jeg. Han løftede hovedet, kiggede mig dybt og længe i øjnene. Jeg kunne allerede se spørgsmålet i min mands øjne, fornemme lysten i hans krop og blev ikke overrasket, da han spurgte ind til pigen – Bahar – hvad mit indtryk var af hende og hele situationen hidtil.

Jeg smilede og nikkede let – mit indtryk…, hun havde set det hele. Jeg så hendes silhuet i døråbningen da min mand så ganske fantastisk slikkede mig. Den lille skikkelse, de fine og lette klædestykker, jo, det var hende. Det gjorde mig bare mere tændt og liderlig – så var hun jo nysgerrig, ville måske mere end bare se yndig og smuk ud? Hun var ikke meget ældre end min egen niece – kun et barn, efter vores målestok. Men det lå jo ligesom i luften, hørte med til ægteskabet vi havde indgået. Og mere? Jeg kendte ikke alt til disse skikke og traditioner – flerkoneri – inkluderede det også sex mellem konerne? Men tanken talte til mig, og fik mig til at tænke, at jeg var nødt til at se og mærke om hun var ligeså perfekt under tøjet, som udenpå.

Jeg havde allerede planlagt at ville snakke med min mand om det i aften, overbevise ham om at jeg langsomt skulle føre Bahar ind i ægteskabets glæder og forpligtelser. Og allerede nu, hvor hun altså var til stede hele tiden – også i hans tanker. Jeg så hende igen og mærkede igen jalousien, lige i dette øjeblik var det jo bare min mand og jeg sammen – men ikke længere sammensmeltede. Jeg så tilbage på ham og smilede, spurgte om vi ikke kunne vente til senere, skat? Så ville jeg fortælle ham om hende, smilede jeg og truttede læberne mod ham. Han gengældte, kyssede mig og sagde han elskede mig, gjorde mig varm og tryg inden han gled helt fra mig – og jeg lod ham vide at vi ikke var alene.

Jeg rejste mig forsigtigt og skilte mig fra hende igen, kiggede ned på hende og så hun havde blikket rettet ind i stuen, mod den bagerste dør. En skygge forlod den, da jeg drejede hovedet i dens retning – en nysgerrig sjæl. Min hustru smilede bare og kom også på benene. Jeg trak hende ind til mig og kyssede hende igen – stod hun og lurede?, spurgte jeg hende så, og kunne straks se på hendes skælmske smil, at ikke bare havde pigen set os – min hustru havde sørget for det. For pigens skyld?, eller hendes egen – vores?, for nu mærkede jeg at det pirrede mig. Senere, sagde jeg, skal du dele med mig, i min seng, natten sammen som førhen.

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Sanne

   11/06/2016 kl 2:35

   Smukt skrevet. Håber på snarlig fotsættelse 🙂

   2+

   Besvar kommentar
2. kurt

   10/06/2016 kl 9:22

   lækker historie, er spændt på forsættelsen,.,

   velskrevet, fint med både manden og konens perspektiver.

   1+

   Besvar kommentar