gratis dating sexdating

Marias ydmygelser

pisk slavepige“Er du klar til at påbegynde din afstraffelse?” spurgte Christian. Maria kiggede tilbage mod ham og nikkede. Hun hørte suset fra pisken som ramte hendes bagdel med et højt smæld..

Forfatter: Karnov

Den nedgående sol var blevet til en rød stribe i horisonten, og fra skrivebordet på 5. sal kunne Maria se byens lys blive tændt. Advokatkontoret var ved at være affolket, måske på nær Christian, indehaveren, som vist endnu arbejdede inde på sit kontor. Men fælleskontoret var tomt. Maria smilede for sig selv, og åbnede browseren. Den uartige time var kommet!

Maria var en pæn pige, og det havde hun altid været. Lutter 12-taller i skolen og på gymnasiet, orden i sagerne, og en overudviklet retfærdighedssans som havde været hendes primære drivkraft for at søge ind på jurastudiet. Hun så sit fremtidige selv som skarp offentlig anklager, der sørgede for at tyve og svindlere fik deres velfortjente straf.

Studiejobbet på advokatkontoret var en drøm. Christian var bredt anerkendt for sin faglige dygtighed, men var samtidig en utrolig rar og tillidsvækkende person, som formåede at få Maria til at slappe af i et ellers stresset og karrierefikseret miljø. Og han lagde vægt på at et studiejob skulle være udviklende. Maria fik masser af spændende og lærerige arbejdsopgaver, og havde haft mange anledninger til at vise sit værd.

Men når hun nu endnu en gang arbejdede sent på kontoret var det fordi hun ikke længere var en hundrede procent pæn pige. En sprække havde åbnet sig, og det var faktisk startet med en form for faglig nysgerrighed. For et halvt års tid siden var hun begyndt at tænke over hvordan tilværelsen egentlig var for “de andre” – dem som ikke var pæne og lovlydige, dem som blev fanget af politiet, lagt i håndjern og smidt i fængsel, for senere at blive dømt af pæne piger som hende. Tanken havde pirret hende, og hun blev mindet om nogle seksuelle fantasier hun havde haft i de sene teenageår, men havde skudt fra sig omkring den tid hun startede på jurastudiet. De havde både involveret håndjern, indespærring, ydmygelse og smæk.

Nu var Maria et par år ældre, og havde besluttet at man ikke måtte lyve, mindst af alt for sig selv. Så hun begyndte at udforske fantasierne, og søgte inspiration og oplysning på internettet. Fortællinger, chatfora, billeder og video. Da advokatkontorets netforbindelse var en del mere potent og stabil end hendes eget dataabonnement på mobilen havde hun hurtigt vænnet sig til at benytte den. Det var blevet til et ritual for hende, “den uartigt time” sidst på dagen, når ingen andre kunne kigge hende over skulderen. Og nu var timen kommet igen. Hun klikkede hurtigt browseren ind på en interessant blog med saftige billeder og tekster som hun for nylig havde fundet. Så hørte hun pludselig Christian rømme sig bag hende!

“Nå Maria, så blev det sent igen.” sagde han. Maria lukkede instinktivt browservinduet med en lynhurtig bevægelse, men hun vidste at det var for sent, og på en måde bare gjorde situationen endnu mere pinlig. Man måtte ikke lyve. “Og med nogle lidt interessante sager kan jeg se.” fortsatte Christian uanfægtet. “Det ville jeg faktisk gerne snakke lidt med dig om. Kan du komme ind på mit kontor et øjeblik?”. Det svimlede for Maria, men hun holdt sammen på sig selv. “To sekunder, jeg skal lige have afsluttet den her sagsfremstilling.” sagde hun, og pegede på det dokument der havde ligget bagved browseren. “OK,” sagde Christian, “jeg venter derinde.”

Maria skulle ganske rigtigt have sat et par kommaer og gemt dokumentet, men det var ikke derfor hun havde bedt om tid. Det var “Arkivet” det handlede om. Den samling af videoer hun havde gemt i en mappe under et uskyldigt navn i den store folder med dokumentation til skattesager, som de havde rigtig mange af. Det havde været hendes mening at tage videoerne med sig hjem så hun kunne se dem offline i ro og mag, men der var ret strenge regler omkring datasikkerhed og eksterne drev på kontoret, så hun havde ikke helt fået det organiseret endnu. Og Arkivet var ikke helt lille længere. Hvis Christian havde fået færten af hvad hun havde gang i skulle det bare væk! Lynhurtigt klikkede hun sig igennem stisystemet til skattemappen, og så slettede hun sin mappe med det særlige sletteværktøj der faktisk overskrev det slettede, og som de havde på grund af de mange personfølsomme data i systemet. Så rejste hun sig fra bordet, brugte et par sekunder til at få hold på sig selv, og gik ind til sin chef.

Christian kiggede op fra bag ved computerskærmen da hun kom ind. “Jeg har bemærket at du er begyndt at bruge en del tid og båndbredde på ting der ikke rigtig ligger indenfor vores professionelle virkefelt.” Maria prøvede at bevare roen. Måske var det en slags brugstyveri at bruge netforbindelsen til uvedkommende surfing, men helt ærligt.. alle gjorde det! Og uanset hvor pinligt det var at Christian havde opdaget hvad hun surfede på, så var hendes seksualitet jo altså en personlig sag. “Det er rigtigt at jeg ind imellem bruger nettet til.. private ting.” svarede Maria. “Men jeg gør det altså først når jeg har afsluttet mit arbejde.” “Du gør et rigtig fint stykke arbejde, Maria.” sagde Christian. “Vi er alle sammen glade for at have dig hos os. Men der er nogle sikkerhedsmæssige udfordringer med visse af de sider du besøger, og så er der også dit forbrug af diskplads..”. Oh shit, så havde han fundet Arkivet! Christian kiggede ned på skærmen, klikkede et par gange med musen, og rynkede så brynene. Maria var lige ved at smile. Det måtte være lidt af en overraskelse for ham at bevismaterialet mod hende pludselig var fordampet.

Det var sørens!” mumlede Christian med en bekymret mine. “Pludselig kan jeg ikke se skattemappen længere.” Bemærkningen ramte Maria som et kølleslag. Den lynhurtige række af museklik hun havde gennemført for et par minutter siden kørte nu forbi hendes indre blik i slow motion. Og det gik op for hende at hun havde sprunget et klik over. Det var ikke bare Arkivet, men hele skattemappen hun havde pløjet ned i den digitale muld! Hun stivnede med åben mund, og blev ildrød i hovedet – en refleks hun aldrig havde kunnet styre. Christian kiggede op, og hun vidste at han læste hende som en åben bog. “Sig mig Maria, har det her noget med dig at gøre?”

Maria var grædefærdig af skam og rædsel. Hun bedyrede at det ikke havde været med vilje, at det kun var fordi hun var så glad for jobbet og bange for at miste det, at hun var forfærdelig ked af det. Christian holdt fast i sin rolige attitude. “Jaja, Maria. Vi tager jo heldigvis backup hver dag, men jeg tror ikke den er kørt endnu, så vi har nok mistet dagens arbejde i den folder. Jeg vil meget gerne finde en løsning så vi kan fortsætte vores samarbejde, men du må forstå at jeg ikke kan lade sådan en ting passere uden en form for konsekvens.” Han lænede sig tilbage og grundede i nogle sekunder. Maria mærkede at hun skælvede fysisk mens hun ventede på sin dom.

“OK,” sagde Christian, “jeg har to forslag. Enten laver vi et rimeligt overslag over hvad denne her.. hændelse.. kommer til at koste i tabt arbejdsløn, og så trækker vi det stille og roligt fra din løn over de kommende måneder. Jeg gætter på det bliver et sted mellem fem og ti tusind.” Maria følte det som et stød i mellemgulvet. Hun kunne umuligt undvære den slags penge lige nu, havde lige lånt til udbetaling i lejligheden som der skulle afdrages på. “Eller også,” fortsatte Christian, “kommer du hjem til mig og min kone, f.eks. nu på lørdag, og så tager du imod en anden slags straf som måske vil interessere dig mere.”

Maria var målløs. Pludselig var situationen vendt helt på hovedet. Hun forstod selvfølgelig hvad Christian sagde. Han og konen måtte være aktive SM’ere, og nu han vidste hvad Maria gik og interesserede sig for, hvorfor så ikke benytte sig af det? Men det kunne hun slet ikke se for sig. Seksuelt samkvem med chefen, nej nej, den slags pige var hun trods alt ikke! Desuden havde hun jo slet ikke erfaring. Hun vippede usikkert frem og tilbage på fødderne, åbnede og lukkede munden, men ingen ord kom ud.

“Tænk over det et par minutter,” sagde Christian venligt, “du kan bare blive stående der.” Så vendte han sin opmærksomhed mod computeren. Maria følte sig fanget i en umulig situation. Kunne hun undvære pengene? Måske, men det ville blive mere end svært. Det andet forslag.. var det egentlig så dårligt? Lige siden hun havde startet sine.. hm, undersøgelser, havde hun luret på hvordan man kom aktivt ind i miljøet på en sikker og fornuftig måde.

Christian var et menneske hun havde meget stor tillid til, han var ganske givet erfaren, og så var han midt i 40’erne, høj, muskuløs og faktisk temmelig pæn. Men han var hendes chef. Disse tanker kørte i ring i hendes hoved i flere minutter.

Så tog hun en rask beslutning:
“OK, jeg vælger øhh, alternativet. Jeg kan godt besøge jer nu på lørdag.” Christian kiggede undersøgende på hende. “Og du er klar på at det kan komme til at indebære ting der gør lidt avs? “Ja,” mumlede Maria, “men du skal vide at jeg slet ikke har nogen erfaring med sådan noget.” “OK,” sagde Christian, “det ser vi på. Du stiller hjemme hos mig lørdag kl. 13, og du skal ikke lægge planer for resten af dagen. Eller aftenen. Forstået?” “Forstået,” sagde Maria.

“En ting mere,” fortsatte Christian, “vil du udelukkende have din straf eller er du indstillet på at tage del i erotiske aktiviteter også?” Maria grundede et øjeblik. Hun havde slet ikke overvejet at adskille tingene på den måde. De ting hun nu forventede at skulle opleve var for hende tæt forbundet med erotik. Selvfølgelig burde hun følge sine principper og sige nej tak til sex med chefen. Det føltes bare som et spild – hvis hun skulle tage en straf ville hun også udforske den lyst der forhåbentlig fulgte med. “Jeg er parat til erotik også.” sagde hun. “Godt,” svarede Christian, “så ved jeg vist hvad jeg behøver at vide. Vi ses på lørdag kl. 13 Maria.” Og dermed var samtalen afsluttet.

Resten af ugen havde Maria svært ved at tænke på andet end det forestående besøg hos Christian og hans kone. Hun kom til forelæsninger og læsegrupper i en slags trance, og kunne knap tænke fokuseret på noget i mere end fem minutter ad gangen. Da det blev lørdag stod hun tidligt op, tog et brusebad og lavede sig en stor kande te, som hun drak sig igennem mens hun forsøgte at bruge formiddagen til noget fornuftigt. Først læse op på strafferet – det gik slet ikke. Så rengøring, til sidst blev det også for kompliceret og hun dryssede forvirret rundt og forsøgte bare at rydde lidt op. Efter en tidlig frokost gik hun ind i soveværelset for at klæde om.

Hvad skulle hun have på? Hun kiggede først på en kort, meget kort, nederdel med en stram top over, men det virkede for slutty. Så de hvide lærredsbukser og blusen med blonder – den pæne pige. Det virkede faktisk lidt frækt at klæde sig i den rolle hun nu skulle træde ud af, men så alligevel ikke helt rigtigt. Den slemme pige da? Men den slags tøj havde hun næsten ikke. Hun endte på noget helt basic og hverdagsagtigt, et par tætsiddende lyseblå jeans som lod bagdelens fine runding komme til sin ret, og en løstsiddende hvid t-shirt ovenover. Hun overvejede et øjeblik at lade sine appelsinstore bryster danse frit under t-shirten, men endte med en hvid blonde-bh og de tilhørende hvide silketrusser. Da hun omsider var tilfreds med resultatet forlod hun lejligheden og svingede sig op på cyklen.

Christian og hans kone boede i en større villa i den pænere ende af Hellerup. Hun var fremme i god tid, og trak cyklen det sidste stykke af vejen, så hun kunne ringe på døren præcist klokken 13. Christian lukkede op. “Kom indenfor Maria,” sagde han afmålt, “du kan hænge jakken herovre.” Hun tog jakken af, stillede skoene, og fulgte så Christian op ad en trappe. “Jeg er desværre en smule forsinket med noget arbejde jeg skal have gjort færdig, men du kan jo gå ind i stuen og hilse på min kone.” Han pegede mod en dør der stod på klem, og skyndte sig derefter videre op ad trappen til første sal. Maria vovede sig forsigtigt ind ad stuedøren, og fik øje på Christians kone, som var ved at tørre støv af en vindueskarm. Da hun hørte Maria, kiggede hun op, og kom over.

“Hej, jeg hedder Sanne.” sagde hun. Maria præsenterede sig. Sanne var omkring de 40, så vidt Maria kunne bedømme, buttet men bestemt ikke uformelig. Struttede indbydende både fortil og bagtil. Hun havde en sort kjole på, lidt løstsiddende, men ikke mere end at man kunne fornemme hendes former, og med en smule udskæring som smukt præsenterede hendes fyldige barm. Skulderlangt mørkt hår, og dybe sorte øjne. “Så du er tøsen der går og sletter andre folks filer?” spurgte Sanne med en bestemt mine. “Ja” mumlede Maria, usikker på hvad hun skulle stille op i situationen. “Det må vi jo have gjort noget ved.” sagde Sanne.

“Du er kommet til det rette sted. Her i huset ved vi alt om hvad man stiller op med dumme uartige tøser. Bliv stående der et øjeblik.” Hun gik ind i en tilstødende stue, som så ud til at være en pejsestue, og Maria hørte noget rasle metallisk. Hendes hjerte sprang et slag over da Sanne vente tilbage med noget som tydeligvis var to sæt lænker. Nu begyndte det!

“Du kan starte med at lægge hænderne om på ryggen.” kommanderede Sanne. Maria lystrede, Sanne stillede sig bagved hende, og så blev en kølig stållænke strammet om hendes venstre håndled. Og en anden om det højre. Maria rykkede lidt i håndjernene, fornemmede fikseringen i den korte kæde. Sådan var det altså at være en slem pige! Sanne tog fat i det andet sæt lænker, som åbenbart var til fødderne. Kæden var noget længere, men ikke mere end 30-40 cm, skønnede Maria.

Sanne satte sig på hug, smøgede Marias bukseben en gang op, og krængede sokkerne ned, så fodjernene kunne stramme om den bare hud. Da de var forsvarligt låst rettede hun sig op. “Nå Maria,” sagde hun, “nu er du i min magt! Hvordan føles det?” “Det kilder i maven.” svarede Maria med et lille smil. “Hm-hm” sagde Sanne, med en uudgrundelig mine. “Se mig i øjnene tøs!” fortsatte hun så i et hårdt tonefald. Maria kiggede Sanne lige ind i øjnene. I et par sekunder var der stille i stuen. Så smældede Sannes hånd uden varsel mod Marias venstre kind. Marias hoved rykkede til højre, og hun kiggede uvilkårligt ned mod hånden der trak sig tilbage igen. Lussingen var ikke voldsomt hård, men den sved, og kom som et chok for Maria.

“Se mig i øjnene, sagde jeg!” kommanderede Sanne, “Og hold hovedet stille.” Maria fik atter øjenkontakt med Sanne, og så smældede lussing nummer to på den højre kind. Nu begyndte de at komme i en fast rytme. Maria måtte overvinde sig selv for at fastholde Sannes blik og holde hovedet på plads. Hendes kinder begyndte at brænde, og ydmygelsen gav hende et kildrende sug i maven. Da hun havde fået mindst en snes slag stak Christian hovedet ind. “Nå, har tøsen fået farve i kinderne?” spurgte han. “Bedste rouge der findes!” svarede Sanne.

“Blev du færdig med arbejdet?” “Jeps,” svarede Christian, “lad os bare få pakket tøsen ned i kælderen så vi kan komme afsted.” Sanne gav Maria besked på at dreje rundt, og så tog de hende under hver deres arm og førte hende ud af stuen. Hun stavrede afsted i fodlænkerne som skar sig ind i huden hvis hun tog for store skridt. Ned ad kældertrappen måtte hun være ekstra forsigtig med den korte kæde, men Sanne og Christian støttede hende, så det gik.

Maria var lidt spændt på hvad sådan et par mon havde i kælderen af deres Hellerup-villa? For neden af trappen var der en dør lige frem ind til noget der lignede et lille påklædningsværelse, en lukket dør til højre, og en halvåben dør til venstre der førte ind i en slags bryggers. Lidt til Marias skuffelse blev hun ført til venstre, gennem bryggerset og videre ud i et lille badeværelse. Der var en bruser med armatur sat ind i væggen i hoftehøjde i det ene hjørne.

Sanne åbnede lænken om Marias venstre håndled og beordrede hende til at sætte sig ned foran væggen med bruseren. Så trak hun håndjernene op omkring armaturet, løftede Marias venstre arm op, og lukkede den frie lænke om håndleddet igen. Maria sad nu med opadvendte arme, fastlænket til armaturet. “Vi skal en tur på indkøb,” sagde Christian, “så du kan sidde her så længe og tænke lidt over hvad der venter dig.” Med disse ord forlod de badeværelset. Snart hørte Maria hoveddøren gå, skridt i indkørslen, en bil der startede.

Maria var en smule skuffet over den drejning tingene havde taget. Lænker og lussinger havde været spændende og ophidsende, men nu sad hun bare her! Og så på et badeværelse? Nå, men det var jo ikke hende der skulle bestemme noget idag. Hun forsøgte at slappe af, og leve sig ind i situationen. Det var dog ikke en super behagelig stilling hun sad i, og ind imellem måtte hun med besvær rejse sig op for at hendes hænder ikke skulle give sig til at sove. Snart meldte der sig også et andet problem. Hun skulle tisse!

Det var selvfølgelig den kande te hun havde drukket om formiddagen. Hun havde stort set ikke været på toilet i dag, og da hun først var ankommet hos Christian og Sanne var tingene gået alt for hurtigt til at hun havde tænkt over det. Men nu mærkede hun trangen. Nå, der var vel ikke andet at gøre end at holde sig til de to kom tilbage, og få forklaret situationen. Maria forsøgt at tænke på noget andet. Men jo mere hun prøvede, jo mere bevidst blev hun om presset på blæren. Og hvor længe ville de egentlig være væk? Nej, hun måtte prøve at få tisset ned i gulvets afløb – pludselig gav det mening hvorfor hun havde skullet lænkes herude på badeværelset!

Hun rejste sig op for at åbne bukserne, men opdagede til sin skræk at hun faktisk ikke kunne, sådan som hendes hænder var låst fast. Uanset hvordan hun vred sig frem og tilbage foran væggen og armaturet kunne hun ikke få sine hænder i nærheden af bukseknappen. Til sidst gav hun op, og satte sig igen til at vente. Men nu blev presset fra blæren virkelig stort, og Maria indså i et glimt at der kun var en løsning – hun måtte tisse i sine bukser som en lille pige!

Det tog et par minutter at fordøje tanken, men det var enten det eller en sprængt blære. Da beslutningen var taget var det på en måde en lettelse. Nu ville hun i hvert fald blive til den lille uartige pige, der ikke engang kunne holde sig tør! Tanken var faktisk en smule ophidsende. Hun skubbede sig lidt hen mod afløbet. “En, to, tre, nu gør du det!” Men der kom ikke noget ud. Det var ikke sådan lige at override en af barndommens allertidligste indlæringer – ikke at tisse med bukserne på. Hun forsøgte at slappe af, og lade presset på blæren gøre sin virkning. Langt om længe piblede et par dråber ud i silketrusserne. Og så var det som om det hele løsnede op for hende, dråberne blev til en varm strømmende flod der gennemvædede trusser og cowboybukser, og dannede en lille pøl foran hende på gulvet. Åååhh hvor det dog lettede!

Hun måtte vente yderligere en god times tid før Christian og Sanne kom tilbage. Hun nåede at tisse en gang mere, men i sidste ende blev de våde bukser jo kolde og klamme. Omsider hørte hun bilen standse, trin i indkørslen og på trappen, Sanne og Christian der rumsterede ovenpå. Efter yderligere et kvarters tid kom de ned i kælderen og Sannes hoved kom til syne i døren.

“Nå, hvordan har tøsen det?” spurgte Christian ude fra bryggerset. Sanne kom ind, og betragtede Maria. “Hun har vist ikke kunnet holde sig tør. Vi skal nok have hende vasket en gang.” Maria rødmede skamfuldt. “Vil du tage dig af det?” spurgte Christian. “Skal nok,” svarede Sanne, “men jeg skal vist lige have noget andet kluns på.” Hun forlod badeværelset igen, og vendte tilbage fem minutter senere, nu iført en badedragt! “Godt så, tøs, vi må jo have dig vasket lidt når du sådan sidder og tisser i bukserne!”. Hun åbnede Marias fodlænker, og tog derefter håndjernene af hende. Og så lukkede hun uden videre op for bruseren. Iskoldt vand plaskede ned over Maria.

“Op at stå, og af med tøjet!” kommanderede Sanne. Marias tøj var allerede ved at være gennemblødt. Hun afførte sig t-shirt og BH, så kæmpede hun lidt med at få de stramme og nu helt gennemblødte cowboybukser af. Til sidst forsvandt også sokker og trusser, og hun stod helt nøgen overfor Sanne under bruseren. Maria mærkede den pirrende spændning fra før vende tilbage. Vandet var så småt begyndt at blive varmt. Sanne tog bruseren, og lod dens tynde kælne vandfingre vandre over Marias krop, ryg, balder, bryster, mave, lår. “Spred benene!” kommanderede hun, og lod så bruserens stråler spille i Marias skridt. Mmmm, det føltes dejligt. “Vi må jo have dig ordentligt ren over det hele!” sagde Sanne, og lukkede så for bruseren. Hun tog en dunk flydende sæbe frem, og begyndte at sæbe Maria ind, med bløde men faste bevægelser, dvælede ugenert ved hendes bryster, balder og skridt. Da Maria var helt glinsende indsæbet tændte Sanne for bruseren igen, og skubbede lidt til armaturet. Nu begyndte vandet at blive rigtig varmt, på grænsen til skoldende, og Maria trippede lidt frem og tilbage mens strålerne vandrede rundt på hendes krop. “Stå stille!” kommanderede Sanne.

Da der endelig blev lukket for bruseren var Marias hud lyserød og snurrende over det hele. Sanne kom med et tykt frottéhåndklæde, og tørrede Maria grundigt af. “Kom så, tøs!” sagde hun da hun var færdig, greb om Marias håndled og førte hende ind på det lille påklædningsværelse. Christian stak igen hovedet ind. “Ja, så har hun jo ikke noget tøj at have på,” sagde Sanne, “så hvad stiller vi op med det?” Christian kiggede op og ned ad Marias nøgne krop en gang. “Det er vel udemærket sådan. Vi skruer en tak op for varmen. Skal jeg ikke bare finde noget seletøj til hende? Så kan du jo klapse hende lidt af imens, så hun kan lære at holde sig.” Han forsvandt igen ud af døren, og Sanne satte sig på en stol der stod op ad værelsets endevæg – den eneste som ikke var dækket af skabe. “Du hørte hvad der blev sagt, tøs. Kom herhen, og tag plads over knæet!”

Det sugede i Marias mave. Endefuld! Nu var det sandhedens time. Ville det være som hun havde forestillet sig? Ville hun kunne tage det? Hun lagde sig ind over Sannes brede lår, støttede hænderne mod gulvet, struttede indbydende med numsen. En fast hånd lagde sig over hendes lænd. Og så landede en anden fast hånd på den venstre balde. KLASK! sagde det og en let svidende smerte bredte sig i balden. Sekundet efter fik den højre balde samme tur. KLASK-KLASK-KLASK-KLASK fortsatte det, Sanne slog ikke hårdt, men dog bestemt, og en varm, svidende og snurrende fornemmelse bredte sig i Marias numse. Hun stønnede, mærkede pulsen stige, og også en form for ophidselse hun aldrig havde kendt til før.

Lidt efter vendte Christian tilbage. “Mmmm, den herlig lyd af tøsenumse på komedie!” sagde han drillende. Sanne stoppede slagene. “Nej, bliv bare ved lidt endnu.” sagde Christian, og betragtede Maria interesseret mens slagene atter begyndte at regne ned over hendes ende. Da han til sidst gjorde tegn til Sanne om at holde inde var Marias numse ildrød og meget varm, men egentlig ikke særlig øm. Hun anede at det kun var en lille smagsprøve hun havde fået. Den smagte af mere!

Sanne beordrede hende op at stå, og hun så nu at Christian stod med favnen fuld af lænker. Han knælede ned og lagde et par kraftige fodjern om hendes ankler. Kæden mellem dem var længere end den hun havde haft på før, men også tungere. En lidt tyndere kæde førte derfra op til et sæt håndjern, som Maria nu måtte række hænderne frem for at få sat på. Og derfra endnu en kæde op til en tung halsring, som blev lukket og strammet præcist så meget at hun hele tiden kunne mærke dens tryk. Kæden mellem håndjernene var omkring 20 cm lang, så hun havde lidt bevægelsesfrihed, men ikke meget. Det var også begrænset hvor meget hun kunne flytte armene frem og tilbage på grund af de kæder der nu forbandt ankler, hænder og hals. Imens Christian lagde Maria i lænker havde Sanne benyttet lejligheden til at komme af med badedragten og få den sorte kjole på igen.

Sanne og Christian førte Maria op fra kælderen og direkte ud i køkkenet, som stod i forbindelse med spisestuen via en solid tætsluttende dør, så lydende fra madlavningen ikke forstyrrede de som spiste i stuen. Køkkenet var fyldt med råvarer, grøntsager, vin i flere forskellige kvaliteter, en oksemørbrad, og meget mere. “Så regner jeg med at du og tøsen overtager her” sagde Christian henvendt til Sanne, og skridtede straks ud af køkkenet.

“OK tøs,” sagde Sanne, “du er min køkkenskriver de næste par timer. Jeg skal nok styre slagets gang, du skal bare gøre som jeg siger. Og helst ordentligt, så vi ikke behøver at tage den der i brug.” Hun gjorde en bevægelse over mod det hjørne af køkkenet hvor der var et vindue ud mod haven. I vindueskarmen lå en pilekvist på knap en meters længde, og ud fra Sannes tonefald var det ikke til at tage fejl af hvad den i givet fald skulle bruges til.

Maria gøs let, og vendte sig så mod arbejdet. Sanne satte hende til at snitte løg, skylle salater, hakke grøntsager, skrælle kartofler og rodfrugter. Det gik ikke helt nemt med de sammenlænkede hænder, men det gik. Maria arbejdede koncentreret og omhyggeligt, og pilekvisten blev hvor den var. Et øjeblik da Sanne var ude af køkkenet sneg hun sig til at tage den op, vurderede dens tykkelse og seje smidighed. Hvordan mon den gjorde? Maria havde slet ikke erfaringen til at vurdere det. Det var nok sikrest at udføre køkkentjansen upåklageligt!

Middagen tog gradvist form i et velordnet kaos, stramt og dygtigt koordineret af Sanne. Ovnen blev tændt, der blev kogt, stegt og braset på komfuret, emhætten kom op på høje omdrejninger, og Maria glemte næsten at hun var en uartig tøs i lænker. Et sted i baghovedet tænkte hun godt nok at det var vældig meget mad til de tre personer, men hun fik ikke rigtig tid til at følge tanken op. Efter et par timers arbejde havde Sanne fået tilsmagt en delikat græskarkernesuppe, som blev hældt om i en mellemstor termoskål i et moderne blankpoleret design. Sanne tog den op og holdt den frem foran Maria: “Sæt denne her ind på spisebordet – her tag den under bunden, så kan du godt holde den. Jeg skal nok åbne døren for dig.”

Maria gjorde som der blev sagt, fik fat under skålen og gik hen mod døren som Sanne holdt for hende.
Maria gik gennem døren med de sammenlænkede hænder under suppeskålen – og stivnede i chok! Stuen var blødt oplyst af dæmpede glødepærer i loftet og stearinlys, og rundt om det fornemt opdækkede spisebord sad 3 par foruden Christian – herrerne ulasteligt i jakkesæt, kvinderne i fine silkekjoler. Maria genkendte den ene af herrerne som landsretssagfører, samt et par som var kendte ejendomsadvokater. Den tredje herre kunne hun ikke placere, men hun vidste at også han havde en meget fremtrædende post – måske i den offentlige anklagemyndighed, eller var det hos Kammeradvokaten? Og her stod hun, Maria, nøgen og i lænker fra ankler til hals, overfor alle disse mennesker som kunne få stor betydning for hendes fremtidige karriere!

Rygmarvsreflekser tog over, og fik hende igang igen. Med stive skridt gik hun hen til bordet og satte forsigtigt suppeskålen ned på en skåner i det ene hjørne – det var kun med nød og næppe at lænkerne tillod hende at række ind over. Ingen talte direkte til hende, men der var heller ingen der holdt sig for gode til at kigge op og ned ad hendes nøgne krop. “Nå Christian, er det så den slemme tøs du snakkede om?”, spurgte landsretssagføreren. “Hende der var ekspert i filsystemer?” Christian grinede og svarede: “Ja det er hende. Men hun er vist ikke mere ekspert end at vi godt kan lære hende en ting eller to her i aften.” Maria følte rødmen brede sig fra halsen og helt op til hårrødderne, præcist som da hun havde stået foran Christian på kontoret for fire dage siden. Da ingen lod til at forvente hendes fortsatte tilstedeværelse drejede hun omkring og skridtede ud ad stuen så hurtigt som fodjernene tillod det. Hun var grædefærdig da hun lukkede køkkendøren efter sig. Denne sammenblanding af hendes profession og privatliv gik langt ud over hvad hun havde forventet. Hvordan ville de nogensinde kunne se hende som en ligeværdig kollega efter denne aften?

Men Christian fulgte diskret efter hende, og lige indenfor køkkendøren lagde han en hånd på hendes skulder, og drejede hende blidt rundt imod sig med en mine som fortalte hende at de for et øjeblik var trådt ud af deres roller i spillet. ‘Maria,’ sagde han, ‘jeg ved hvad du tænker, men du har ikke noget at være nervøs for. Vi er alle lidt kinky, og spiller mange forskellige roller. Der er ikke nogen til stede i aften som ikke har prøvet at være slem og blive straffet for det. Og ingen her kunne drømme om at se ned på en dejlig tøs som dig – snarere tværtimod. Du skal ikke frygte for at det her betyder noget for dig professionelt – ikke noget dårligt i hvert fald. Bare slap af, og vær i situationen. Tro mig, alle her ønsker i sidste ende at du også får en god oplevelse.”

Maria ledte efter et svar, men Christian havde allerede givet slip på hendes skulder, og var gået tilbage til gæsterne i stuen. Og ovre fra køkkenbordet kaldte Sanne bestemt på hende – øjeblikket var forbi, spillet kørte igen. Maria fik besked på at anrette den næste servering. Sanne demonstrerede hurtigt og sikkert en indviklet portionsanretning med fjordrejer, avocadoskiver, citron, olie, urtedressing og små tomater. Så smuttede hun ind i stuen for at få lidt af suppen og selskabet med.
Det var svært at ordne de kunstfærdige anretninger med sammenlænkede hænder, og Maria syntes hun brugte alt for lang tid på de to første. Men da hun forsøgte at sætte tempoet op fik hun væltet flasken med jomfruolivenolie, ud over både køkkenbordet og den anretning hun var igang med. Hun famlede efter flasken men var alt for længe om at få den rejst op, og olien løb ud over hele bordet og ned ad skabslågerne underneden. Hun greb køkkenrullen og begyndte febrilsk at tørre op.

Øjeblikket efter kom Sanne – selvfølgelig – tilbage. “Nej, hvad er det dog du laver tøs?” udbrød hun, greb en karklud og begyndte at hjælpe Maria med at redde situationen. “Kan man da ikke sætte dig til noget som helst?” Det var vist ikke meningen at Maria skulle svare på det. Efter at oliespildet var fjernet ordnede de sammen de sidste anretninger, Maria klodset og med besvær, Sanne hurtigt og elegant. Men da Maria ville til at bære ind holdt Sanne med streng mine en afværgende hånd op.

“Drej dig rundt og kig ind i væggen” beordrede hun, og skridtede over mod vindueshjørnet. Maria vidste med det samme at pilekvisten nu ville komme i sving. Hun lænede sig lidt frem, støttede lænden mod bordkanten og kiggede sammenbidt ind i køkkenvæggen mens hun hørte Sanne komme tilbage og stille sig skråt bagved hende, ventede bævende indtil svirpet endelig kom. Pilekvisten trak en tynd svidende stribe tværs over hendes bagdel, bed på en langt mere intens måde end de klask hun havde fået sammesteds for et par timer siden. Hun kneb øjnene sammen, skilte læberne let og stønnede sagte. Netop som svien begyndte at fortage sig svirpede det igen.

Sanne trak fem tynde streger tværs over Marias numse, de lyste fint lyserødt op mod baldernes hvælvede hvidhed. Efter det sidste slag stod hun stille et stykke tid, lod Maria svæve i uvished om der ville komme flere. Hun noterede med tilfredshed at Maria havde taget imod slagene uden at give ondt af sig, men at de havde udløst en stille skælven der gik gennem hele hendes krop. Det var virkelig en lovende tøs Christian havde fået med sig hjem her.

Sanne satte portionsanretningerne på en bakke, og gav Maria besked på at bære den ind. De gik sammen rundt til hver enkelt gæst, Sanne satte de små tallerkner på bordet fra bakken som Maria holdt. Det var stadigvæk lidt af en overvindelse for Maria at være nøgen i lænker overfor alle de kendte advokater, men Christians trøstende bemærkninger havde nu alligevel hjulpet lidt. Hun begyndte langsomt at finde sig til rette i situationen.

Da serveringen var overstået gav Sanne Maria besked på at stille sig over i et hjørne af stuen med ansigtet mod væggen. “Skammekrog” tænkte Maria straks, et koncept hun havde stiftet rigeligt bekendtskab med på de mange hjemmesider der havde været med til at bringe hende i denne situation. Hun lystrede, og hørte en af ejendomsadvokaterne spørge Sanne om der havde været problemer i køkkenet. De tynde striber fra pilekvisten lyste åbenbart tydeligt op på hendes bagdel, som gæsterne nu havde rig lejlighed til at betragte.

Samtalen drejede sig dog snart over på mere dagligdags advokatsnak, hvilket Maria følte en smule underligt – som om der slet ikke stod en nøgen ung pige i lænker ovre i hjørnet af stuen. Men det var jo nok ikke en helt uvant situation for det erfarne selskab hun var havnet i.

Da gæsterne var færdige med mellemretten blev Maria kommanderet tilbage i køkkenet med en stabel tomme tallerkner i favnen. Nu blev hovedretten serveret, en lækker oksemørbrad i rødvinssovs med rodfrugter, dertil rodfrugtemos og salat. Da serveringen var færdig blev Maria igen beordret hen i hjørnet af stuen, men denne gang fik hun besked på at sætte sig ned på gulvet. Sanne serverede hende nu en dyb tallerken med rodfrugtemos og sovs. “Værsgo og spis,” sagde Sanne, “det er hvad du får i aften! Og lad være med at spilde på gulvtæppet.”

Maria havde ikke fået nogen form for spisebestik med. Hun måtte bøje sig fremover, stikke hovedet helt ned i tallerknen, og spise af mosen som en gris. Det gik uden at spilde, men da hun var færdig havde hun hele ansigtet smurt ind i mos og rødvinssovs, og hun sad stadig til frit skue for gæsterne. Til hendes egen forundring var hun så småt begyndt at nyde sin rolle som den slemme fornedrede tøs midt i det fine selskab. Sanne kom over, tørrede hendes ansigt i en stofserviet med faste kontante bevægelser. Så blev der ryddet af bordet endnu engang, og ude i køkkenet fik Maria nu besked på at fylde og starte opvaskemaskinen mens Sanne anrettede isdesserten. Det var slet ikke nogen nem opgave at få opvaskemaskinen fyldt op med sammenlænkede hænder, men Maria havde god tid til det, og gjorde sig umage for ikke at klinke noget. Der var ingen grund til at smage mere på pilekvisten lige nu – hun havde fornemmelsen af at hendes ende stadig havde en større servering til gode!

Netop som hun havde fået opvaskemaskinen igang stak Sanne hovedet ind af døren. “Stå ikke bare der, tøs! Kom herind og hjælp mig med at rydde af bordet.” Maria skyndte sig tilbage i stuen, lod ankeljernene gnave lidt i huden. De samlede dessertstallerknerne på en bakke som Maria bar ud. Hun bemærkede at Sanne fortsatte med at fjerne blomster og stearinlys fra bordet – hvad mon det betød?
Da Maria vendte tilbage til stuen efter at have skyllet dessertstallerknerne var spisebordet ryddet på nær en sofapude der var lagt op på midten af bordet.

Gæsterne havde rejst sig og trukket stolene fra, så bordet nu stod frit i rummet. Med en frydefuld gysen begyndte Maria at fornemme hvad der skulle ske. Christian trådte et skridt frem. “Ja, Maria” begyndte han, “nu er det dig vi skal have på bordet. For vi er vel enige om at du har gjort dig fortjent til en særdeles grundig afstraffelse?” Maria nikkede, mens hun bed sig nervøst i underlæben. “Ja,” sagde hun stille, “det er vi enige om.” “Er du også strafegnet?” fortsatte Christian, samtidig med at Sanne satte sig på hug foran Maria og begyndte at åbne hendes fodjern. Maria forstod at dette var hendes sidste chance for at træde tilbage fra den fortsættelse der nu var lagt op til. Men hun var ikke længere i tvivl – det var det her hun var her for. “Jeg er egnet, og vil tage imod min velfortjente straf så godt som jeg kan.”

Sanne havde også befriet hende for håndjernene, og åbnede nu for halsringen, samlede alle lænkerne sammen i favnen, og bar dem over i et hjørne af stuen. “Så kan vi vist ikke forlange mere!” sagde Christian, og gjorde tegn til at hun skulle nærme sig.

“Lige et øjeblik!” sagde den herre som Maria ikke rigtig kunne placere. “Skal vi ikke have udmålt straffen først?” Christian kiggede interesseret over på ham. “Tjah Steen, det kan vi måske godt. Har du selv et forslag?” “Du kan måske minde os om skadens omfang?” svarede herren der åbenbart hed Steen. Christian overvejede et par sekunder. “Knap ti tusind i arbejdsløn tror jeg at jeg fik det til i sidste ende. Det var trods alt kun en enkelt dags dokumenter der var gået tabt.” Ejendomsadvokaten, der så vidt Maria huskede hed Thomas-et-eller-andet, tog nu ordet og foreslog halvtreds piskeslag. “Det lyder af meget lidt,” indvendte Steen, “jeg tænker hundrede er mere i nabolaget når vi snakker skade i den størrelsesorden.”

En af kvinderne sagde: “Jeg fik jo 70 for den skade jeg lavede på bilen i foråret, og det var da kun 5-6000 så vidt jeg lige husker.” “Men vi må jo betænke at hun ikke er tidligere straffet.” indvendte landsretssagføreren. Nu tog Christian ordet igen. “Hør nu her venner, vi kan jo ikke diskutere pisk på den måde. Det kommer jo helt an på hvilken pisk og hvordan den bliver ført.” “Hvad havde du da tænkt dig?” spurgte Steen nysgerrigt. Christian overvejede et par sekunder. “Da hun ikke er tidligere straffet tænkte jeg egentlig at starte med den kælne kat.” “Er det overhovedet en straf?” spurgte Thomas, og Steen mente at de da så nærmere skulle snakke fem hundrede eller tusind slag hvis det skulle blive til noget. For Maria var det både spændende og urovækkende at overhøre denne diskussion om hendes allernærmeste fremtid. Samtidig var hun blevet ret nysgerrig på hvad denne “kælne kat” mon var for noget.

Christian skar igennem. “Lad os nu bare enes om at tøsen her trænger til at blive pisket grundigt igennem. Så må vi jo vurdere lidt på hendes opførsel undervejs og se hvor meget af straffen der kommer til udmøntning. Kom herover Maria, og læg dig op på bordet.” Maria adlød dirrende af spænding, kravlede op på det tunge egetræsbord, og lagde sig til rette med sofapuden lige under numsen, så hendes balder hvælvede sig indbydende mod loftet. Steen og Thomas tog hver fat i en af hendes arme, og gav sig til at surre dem forsvarligt fast til de forreste bordben med nogle reb. Thomas spurgte om benene også skulle bindes, men Christian gav besked om at lade dem være frie. Så gik han ind i den tilstødende pejsestue og kom tilbage med det som åbenbart var den kælne kat. Maria kiggede nysgerrigt. “Katten” bestod af et læderbetrukket træhåndtag, hvorfra der udgik en manke af brede men tynde og bløde lædersnerter.

Christian stillede sig ved siden af bordet, og lod snerterne glide blidt over Marias bagdel. Det bløde læder kildrede dejligt, men hvordan ville den mon føles når den kom i sving? Hun følte en sugen i maven som en forunderlig blanding af nervøsitet og ophidselse.

“Er du klar til at påbegynde din afstraffelse?” spurgte Christian. Maria kiggede tilbage mod ham og nikkede. “Jeg er klar!” Så drejede hun roligt hovedet fremad og ventede. Hun hørte suset fra pisken som ramte hendes bagdel med et højt smæld. Men det var slet ikke så slemt som det lød. De mange brede snerter spredte slagets kraft ud over hele bagdelen, en sviden som lynhurtigt blev til en vidunderligt varm og kildrende fornemmelse. Og Maria mærkede med det samme hvordan slaget tændte en lystfølelse mellem hendes ben. “Åååh ja,” tænkte hun ved sig selv, mens hun hørte det næste slag komme susende, “lad mig bare få nogle hundrede slag af den slags!”

Christian piskede hende i en dump, rolig rytme, og snart var hendes numse meget varm, snurrende og lystfyldt. Hun begyndte at skælve og bevæge sig i små mikroskopiske spjæt, men det var ikke så meget ud af smerte, snarere af intens ophidselse. Christian lod gradvist slagene blive hårdere, men det gjorde slet ikke noget, for hendes brandvarme numse føltes nu som om den var klar til hvad som helst. Hun sank ned i en vidunderlig dal af liflig lystfuld smerte, glemte alt omkring sig, og følte at hun balancerede på kanten af en orgasme selvom hendes kønsorganer på intet tidspunkt var blevet stimuleret. Og det varede så længe, åh så længe! Da Christian omsider holdt inde var hun tæt ved at trygle ham om at fortsætte, men Steen rev hende hurtigt ud af de tanker.

“Så er hun vist ved at være varmet op!” sagde han, “men jeg tror ikke hun har fortrudt noget særligt indtil videre.” “Det kan du bande på jeg ikke har!” tænkte Maria ved sig selv, og overvejede hvilke andre mapper hun kunne slette på arbejdet uden at gøre alt for meget skade. “Det kan du have ret i,” hørte hun Christian sige, “nogen der har forslag til hvordan vi går videre?” “Jeg tror jeg har noget som kan trænge igennem til hende.” svarede Sanne, og et øjeblik efter hørte Maria hende gå ud i køkkenet. Hun gættede straks at hun snart ville komme til at mærke mere til pilekvisten. Nu ville det begynde at blive til en rigtig straf!

Sanne kom tilbage, og stillede sig ved siden af bordet. “Nå Maria, nu skal jeg vise dig hvad ‘en dragt prygl’ egentlig betyder.” sagde hun, og begyndte så uden videre at lade pilekvisten svirpe mod Marias varme og ildrøde balder. Slagene bed stadigvæk, men ikke helt så meget efter den meget grundige opvarmning som Christian havde stået for. Men efter at have sat en halv snes af de tynde svidende streger på numsen, begyndte Sanne at lade pilekvisten vandre ned ad Marias lår og lægge, så tilbage over numsen, og videre op ad rygstykkerne.

Nu var det ikke bare sjov, de slag gjorde faktisk ondt, selvom det stadig var udholdeligt. Hele den opadvendte side af Marias krop blev efterhånden overtrukket af et fletværk af tynde lyserøde streger, og Maria havde ganske rigtigt en følelse af at blive helt indsvøbt i et klæde af sviende varm, ja brændende, smerte, som lidt efter lidt overdøvede alle tanker og sanseindtryk. Da Sanne omsider sluttede af var Maria stakåndet og fuldstændig høj på adrenalin. Hun følte nærmest at hun svævede over bordet i en anden verden. øj på adrenalin. Hun følte nærmest at hun svævede over bordet i en anden verden. På trods af, eller måske på grund af, den snurrende dragt af svie og smerte der nu omgav hende var det en helt fantastisk fornemmelse.

Men nu stod Thomas foran hende med en bred kraftig læderrem med lufthuller i. Han havde smidt jakken og rullet skjorteærmerne op. Underarmene var muskuløse og han havde tydeligvis tænkt sig at slå igennem. “Jeg tror efterhånden tøsen har forstået hvor uartig hun har været,” sagde han, “men vi skulle jo også gerne have hende til at fortryde det.” Han overtog Sannes plads ved siden af bordet. Maria var så småt ved at vende tilbage til virkeligheden, pilekvistens smerte var forvandlet til en snurren overalt i hendes hud. Det ophidsede hende lidt at de talte om hende, men ikke til hende. Hun var et stykke stribet flæsk på spisebordet, og hun ønskede ikke at være andet. Så hørte hun læderremmen suse.

Slaget ramte hendes bagdel med en voldsom kraft, som fuldstændig overrumplede hende. Smerten var så intens at hun i et par sekunder næsten ikke kunne være i sin egen krop. Dette var afstraffelse! Alt hvad der var gået forud havde kun været forspil. Hun snappede efter vejret, og hendes øjne løb i vand. Da den intense smerte fortog sig og blev til endnu et voldsomt adrenalinrush susede bæltet igen. Maria spjættede på bordet og skreg højt ud i stuen. Thomas ventede igen, lod smerten løbe hele vejen igennem hende, før han satte det næste slag ind. Lydene af remmens susen og smæld, efterfulgt af skrig og stønnen fra Maria fyldte stuen. Da Thomas havde sat omkring en snes slag ind var Maria på kanten af at sige fra, men der kom ikke flere. Den erfarne herres fornemmelse for tøsens tilstand var upåklagelig.

“Nu tror jeg faktisk tøsen er ved at have lært sin lektie.” sagde Steen, og Thomas mumlede samtykkende. Men den kvindelige ejendomsadvokat spurgte om ikke det ville være godt for tøsen i det mindste at smage lidt på et spanskrør. Bare så hun huskede det til en anden gang. Christian var tilbageholdende. “Jeg synes stadig vi skal huske at hun ikke er tidligere straffet. Det er trods alt lidt mere end en begynderomgang hun har fået her i aften. Men jeg kan selvfølgelig godt se hvad du mener.”

Han gik eftertænksomt ind i pejsestuen, og vendte tilbage med et langt tyndt spanskrør der var overtrukket med en slags gummibelægning. Han satte sig på hug foran spisebordet, og stirrede ind i Marias tårevædede ansigt. “Maria,” sagde han, “du har taget flot imod din afstraffelse, og jeg mener faktisk du har fået efter fortjeneste. Men vi tror at det måske kunne være sundt og lærerigt for dig også at smage på et spanskrør inden vi slutter af. Måske bare tre rap. Hvad siger du selv?” Maria kiggede på spanskrøret. Hun vidste fra diverse hjemmesider at det var et af de voldsomste redskaber der fandtes, og hun havde absolut ikke lyst til at få spanskrørsstriber lagt oveni de mærker som læderremmen måtte have efterladt. Det kom fuldstændig bag på hende da hun hørte sig selv sige “Ja, lad mig få af spanskrøret også!”

Christian stillede sig i position, gned forsigtigt det gummibetrukne spanskrør mod hendes bagdel. Hun kunne mærke at den var øm bare ved den lette berøring. Hvad i alverden var det hun havde sagt ja til? “Sig til når du er klar til at tage imod det første slag.” sagde Christian. Hun drejede hovedet bagud, og fortsatte med at overraske sig selv ved at sige: “Jeg er klar!”

Spanskrøret svirpede og smældede, Marias krop løftede sig fra bordet og hun skreg af fuld hals. Smerten strømmede gennem hendes krop som en syndflod der skyllede alt andet væk. Spanskrøret var ganske rigtigt langt værre end de andre ting hun havde været udsat for. Da hun endelig kom op til overfladen hørte hun Christian spørge om hun var klar til det næste slag. Hun svælgede et par gange, overvandt så sig selv og fik fremstammet et “Ja.”

Øjeblikkeligt svirpede spanskrøret igen, og sendte endnu engang hendes krop i en bue op mod stueloftet. Christian afventede roligt at hun kom til hægterne igen. Hun vidste at hun også skulle melde sig klar til det sidste slag. Hun åbnede munden, forsøgte at bevæge læberne, men ordene ville ikke komme ud længere. Hele stuen var tavs i et minuts tid, med intens opmærksomhed rettet mod Marias vejrtrækning og små bevægelser. Omsider fik hun det over sine læber, i en næsten uhørlig hvisken: “Jeg er klar!”. Og så faldt det sidste slag, Marias ben spjættede lige op i luften, og hun satte i et vildt langtrukkent jamrende skrig af lige dele smerte og triumf. Hun havde stået hele sin afstraffelse igennem og mere til! Nu hvor den var endegyldigt slut følte hun ikke længere grund til at holde noget tilbage.

Da Marias jamren endelig døde ud lod de hende blive liggende på bordet og komme til hægterne igen. Hun lå slapt hen med hovedet tømt for tanker, mens kroppen endnu var fuld af sansninger – dunken, snurren, svie, her og der og allevegne. Efter nogle minutter trådte Sanne hen til bordet. “Skal vi ikke se lidt på om det her har gjort noget godt for tøsen?” Uden at vente på svar lod hun forsigtigt fingrene glide ned i mellemrummet mellem Marias balder. Blidt og kælent, længere og længere ned, idet hun omhyggeligt undgik at røre ved de ømme områder udenfor spalten. Maria tænkte sløvt at det her var alt for sent. Efter katten, og måske også pilekvisten, havde hun været mere end klar. Men den sidste smertefulde afstraffelse havde druknet hendes lyst. Sådan tænkte hun lige indtil Sannes kyndige fingre fandt ned til de følsomme områder omkring hendes klit. Med det samme mærkede Maria at hun langt fra var færdig med at føle seksuel lyst i aften!

Sanne begyndte at bearbejde hendes klit, blidt men insisterende. En bølge af søde chok rullede igennem Maria, og blandede sig med den bløde smerte der endnu dunkede ud fra de ømme balder på en måde der var helt forunderligt ophidsende. Christian kom hen og rakte Sanne noget der lignede et æg i hård plastic. Sanne førte forsigtigt ægget op I Marias underliv. Så trykkede Christian på en lille fjernbetjening, og ægget begyndte at vibrere roligt og vedvarende, og helt vidunderligt. Christian satte sig på en stol foran spisebordet og stirrede nysgerrigt på Marias ansigt mens han stillede på fjernbetjeningen.

Ægget begyndte at vibrere hurtigere, og en voldsom ophidselse rullede igennem Marias krop. Da hun var lige ved at komme skruede Christian ned for ægget igen, trak hende væk fra den udløsning hun havde været så nær på. Hun kiggede bedende på ham og mumlede “please..”, men han rystede bare på hovedet med et smil, og sagde “Ah-ah! Ikke endnu.”. Da hendes krop var ved at være rolig igen satte han på ny fart i ægget, førte hende igen tæt på klimakset, og så tilbage med en drillesyg mine.

De øvrige gæster stod omkring bordet og iagttog optrinet med intens nysgerrighed. Næste gang ægget kom op i omdrejninger forsøgte hun at holde masken, håbede på at hun kunne snyde Christian til at tage hende hele vejen, men de små seismiske skælv der gik gennem hendes krop afslørede hende, og Christian skruede atter ned.

Da drilleriet havde stået på endnu et stykke tid spurgte Christian de øvrige om det var på tide at lade hende komme. “Jeg ved ikke,” sagde Steen, “hun er her trods alt fordi hun har været uartig, og det skal der vel ikke være belønning for.” “Arh, hun er vist blevet rigeligt straffet allerede.” sagde Thomas. “Og hun er oppe at køre. Det ville være en skam at lade al den adrenalin gå til spilde.” Christian stirrede grundende på Maria, ægget var igen nede i fart, men hendes krop bølgede stadigvæk i en blid vellystig rytme, ophidselsen kunne ikke længere give slip. Med ét skruede han helt op på fjernbetjeningen, ægget gik amok mellem Marias ben, og det chokerende spring i intensitet var alt hvad der skulle til.

Marias krop eksploderede i en springflod af vellyst, opløstes i atomer og samledes langsomt igen til en udmattet, forslået og lykkelig tøs bundet fast til et solidt egetræsspisebord. Ægget kørte nu ganske dovent, men netop som Maria var ved at have samling på sig selv trykkede Christian på ny sømmet i bund, og tildelte Maria en om muligt endnu voldsommere udløsning. Yderligere to gange tog han hende ud over kanten til den reneste fryd. Så slukkede han omsider for ægget. “Okay,” sagde han, “så må dét vist være godt. Lad os prøve at få hende op at stå.”

De løsnede rebene om hendes arme, og Sanne hjalp hende forsigtigt op at sidde på knæ på bordet, og derefter ned at stå på egne ben på gulvet. Maria følte sig svimmel og usikker på benene, men lidt tid genfandt hun balancen. De øvrige gæster var nu trukket ind i pejsestuen, og Christian gjorde tegn til at Maria skulle følge efter. “Nu har du jo taget imod din straf,” sagde han, “men du skylder stadigvæk et stykke arbejde til gengæld for det ekstraarbejde du har givet andre. Du skulle jo nødig være den eneste der blev tilfredsstillet i aften.”

Da Maria kom ind i pejsestuen så hun hvad han mente. Landsretssagføreren sad i sofaen ved siden af sin kone. Han havde trukket sine bukser og underbukser ned om anklerne, og hans lem strittede lige op i luften. “Det er en opgave til dig, Maria” sagde Christian, “det er bare ned på knæ og komme igang!” Maria adlød, selvom det føltes meget underligt at skulle være intim med sagføreren lige ved siden af hans kone. Men Maria vidste at hun ikke var helt ueffen til fellatio – hendes forrige kæreste havde sat stor pris på det. Hun knælede foran advokaten, og lod sin tunge spille blidt henover lemmets knudrede hoved.

Rundt og rundt, op og ned ad stammen, højrehånden ned og kæle blidt for pungen og kønsbehåringen, og venstrehånden længere ned, om til røvhullet. Langefingeren ind og op, længere op, rokkende frem og tilbage. Hun mærkede hurtigt hvordan advokaten begyndte at skælve af ophidselse, og gentog Christians drillende spil fra før med at tage ham frem og tilbage fra kanten af udløsningen. Forskellen var bare at det var sværere at holde en mand tilbage. Da hun fornemmede at nu gik den ikke ret meget længere omsluttede hun pludselig hovedet med sine læber, sugede fast og hårdt, samtidig med at hun skubbede langefingeren helt i bund. Landsretssagføreren løftede sig fra sofaen med et brøl og buet ryg, og sprøjtede sine safter ind mellem Marias læber så hun måtte synke det bedste hun havde lært for ikke at plette den fine sofa.

Men da hun veltilfreds rettede sig op fra advokatens skød så hun at hans kone havde trukket kjolen op og blottet sit hårede skød, og Maria forstod at det ikke kun var mændene hun forventedes at tage sig af. Hun tøvede et øjeblik, hun havde ingen erfaring med at tilfredsstille kvinder, altså udover sig selv. Nå, det måtte hun jo så trække på. Hun stak hovedet op under advokatkonens silkekjole, og begyndte at lade tungen gå i cirkler.

Tålmodigt arbejdede Maria sig igennem alle gæsterne, mens der blev skænket kaffe og Cognac og spist chokolader omkring hende. Hendes koncentrerede arbejde med fingre og tunge forvandlede dem alle fra pæne ulastelige herrer og damer til spjættende, skrigende, brølende og sprøjtende dyr. Det gav Maria en vis tilfredsstillelse, en form for balance i regnskabet efter at det ellers var hende der havde stønnet og skreget og skælvet det meste af aftenen. Mændene var ikke svære, men kvindernes dampende kusser tog tid at forløse. Især den sidste, som tilhørte den kvindelige halvdel af ejendomsadvokatparret. Til gengæld var orgasmen højlydt, våd og langtrukken da den endelig kom. Marias ansigt var glinsende vådt af advokatsafter da hun rejste sig, med ømme knæ og værkende nakke. Et standur på en hylde viste at klokken var blevet over midnat mens hun arbejdede, og omkring hende var der begyndende opbrudsstemning. Kjoler blev rettet til, jakker kom på, og der blev hilst af til højre og venstre. Også Maria, der stadig var helt nøgen, fik varme hilsner og kram, og følte sig med ét som en accepteret og ligeværdig del af selskabet.

Da gæsterne var gået og kun Christian og Sanne var tilbage spurgte de om hun ville hjem eller om hun ville overnatte her. Maria følte sig træt og udmattet, og havde overhovedet ikke lyst til at skulle cykle hjem. Havde hun i øvrigt noget tøj? “Vi har et udemærket gæsteværelse som vi kan rede op,” sagde Christian, “medmindre du da vil en tur i fangehullet.” “Fangehullet?” Maria spærrede øjnene op. “I har faktisk et fangehul?” “Vi har en del ting i kælderen som du ikke fik at se i aften.” sagde Christian.

“Vi tænkte at det nok var rigeligt overvældende for dig i forvejen.” “Det var rigtig fint, det hele,” sagde Maria, og mente det, “men jeg er altså ret vild med tanken om at komme en tur i fangehul, selvom det måske er lidt sent.” “Det bestemmer du selv,” sagde Christian, “men lad os da gå ned og kigge på det.” De gik ned i kælderen alle tre, og denne gang til højre gennem den lukkede dør. Indenfor var der endnu en lille gang, og i den ene side var der en celle på ca. to gange to meter bagved en dør af tunge ståltremmer med en kraftig lås i. Cellen var sænket ca. en halv meter i forhold til resten af kælderen, som et ægte fangehul, og celledøren kun ca. halvanden meter høj. Gulvet i cellen var overdækket med et tykt lag strå, som igen var overdækket med tæpper. I et hjørne lå en bunke lænker. “Ja,” sagde Maria med det samme hun så det, “det er der jeg skal sove i nat. Og for at gøre det helt rigtigt skal jeg lige lege lidt med jernene der inden I går.”

Maria kravlede ned i fangehullet, og fandt sig et par tunge fodjern med lang kæde som hun selv spændte om sine ankler. Derefter iførte hun sig yderligere et par håndjern, og rakte begge nøgler op til Christian og Sanne. Hun følte en sidste frydefuld gysen ved lyden af celledøren der smækkede over hende og nøglen der drejede to gange om i låsen. “Godnat Maria,” sagde Sanne, “og sov nu rigtig godt!”

Maria sank slap og træt om på tæpperne, lod sig omslutte af fangehullets mørke stilhed og lænkernes lette tryk. Snart gled hun ind i søvnen. Ud på natten drømte hun dejligt. Christian og Sanne var der, Christians kantede muskuløse krop, Sannes bløde frodige former. De var på begge sider af hende, kærtegnede hendes krop med blide kildrende fingerspidser. Uuuhh, det var vidunderligt. Hun begyndte at glide ud af søvnen, mærkede tæppernes grove stof under sig, men kærtegnene var der stadigvæk. Drømte hun egentlig, eller var hun vågen?

Var Christian og Sanne hos hende her i fangehullet? Hun kunne næppe tro det, men det var en skøn følelse, så hun foretrak at blive i sin halvvågne tilstand. Hun mærkede Christians mandfolkekrop, hans duft, og tænkte at hun faktisk manglede én ting i nat. Selvom hun havde fået orgasmer til op over begge ører var hun ikke blevet taget. Hun trængte til at blive taget. Langsomt, dovent rullede hun rundt på maven, lagde sig op på albuer og knæ, spredte benene og stak numsen bagud. Hvis det her var en ordentlig drøm ville Christian tage hende bagfra lige nu!

Hun mærkede en bevægelse, bag sig, et let tryk mod skamlæberne, åh gud, han gjorde det! Hans lem trængte ind og op, helt op, ud igen, helt ud til hovedet trykkede på klitten, og så helt op igen, langtrukkent, dvælende. Hun vred sig blidt fra side til side for at få ham godt ud i alle de gode kildne hjørner. Samtidig fornemmede hun Sanne rumstere ved siden af sig, foran og omkring sig. En saftig kusse blev blidt trykket mod hendes mund, og hun stak artigt tungen ud og smagte på Sannes safter. Deres tre kroppe gled på forunderlig vis ind i en fælles rytme, tung, blid, bølgende. Christian havde åbenbart fuld kontrol over sig selv, han holdt for evigt, lige indtil Sanne begyndte at skælve i en helt ukontrolleret ophidselse, der bredte sig til Maria, og så kom de pludselig alle tre på samme tid i en fantastisk ekstatisk sammensmeltning.

Maria rullede sig om på siden igen, følte sig tom og fuldstændig veltilpas. “Nu må I altså fortælle mig om jeg drømmer eller er vågen!” sagde hun ud i luften.

“Jeg tror faktisk du er vågen,” svarede Sanne. “Vi er i hvert fald vågne. Vi kunne ikke rigtig sove mere, og så tænkte vi at aflægge dig et lille besøg når vi nu vidste hvor vi havde dig.” Christian lå stille bag hende, kærtegnede blidt hendes ryg. “Mmmm, det var en supergod ide,” svarede Maria, “men I må ikke blive for skuffede hvis jeg falder i søvn igen.” “Det gør ikke noget,” sagde Sanne, og trykkede sig ganske blidt og stille ind til Maria. Sådan lå de en tid uden at sige noget. Maria døsede. Så hviskede Sanne med læberne helt tæt til Marias øre “Er du vores lille tøs fra nu af?” “Med hud og hår..” mumlede Maria og så blev hun opslugt af søvnen i Sannes favn.

Læs Maria og den kælne kat

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (39har stemt 4,51 af 5)
Loading...

2 kommentarer

  1. sub

    17. maj 2018 kl 19:44

    Skøn novelle! 🙂

    1+
  2. Den Liderlige Bedstefar

    11. maj 2018 kl 20:48

    Det må jeg sige, sikke en optakt til et liv som tøs ved et opfindsomt ægtepar (og yderligere chef), der ydermere har en gruppe venner , der også nyder at udnytte en uartig tøs.

    Man kan kun huske om hvad “Karnov”(-‘slovsamling) kan finde på at glæde os med i de efterfølgende novelledele, for yderligere at straffe, og glæde, tøsen Maria – til ære for deres sexliv.

    1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight